DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT OG SUNDHED. 17. juni Opdateret

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I IT OG SUNDHED 17. juni 2008 Opdateret 22.11.2011 Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og finder anvendelse i forhold til studerende, som påbegynder studiet fra og med denne termin. Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Formål 1 Formål Side 3 Kapitel 2 Modulopbygning, undervisnings og eksamensaktiviteter 2 Modulopbygning og elementer Side 3 3 Tidsgrænser Side 4 4 Aktivitetskrav Side 4 5 Kursus- og eksamensbeskrivelser Side 4 1. studieår Side 4 2. studieår Side 9 3. studieår Side 15 6 Projektarbejde Side 18 7 Bachelorprojekt Side 18 8 Valgfrit forløb Side 18 Kapitel 3 Semesteropbygning Side 19 Kapitel 4 Eksamen Side 19 Kapitel 5 Øvrige bestemmelser Side 19 Appendiks A: Foreløbig oversigt over mulige valgfag Side 20 Side 2 af 26

Kapitel 1. Formål 1 Formål Bacheloruddannelsen i it og sundhed (BSc i it og sundhed) har på et naturvidenskabeligt og forskningsbaseret grundlag til formål at give de studerende en forståelse for og kompetence til at arbejde med it-baserede løsninger i forhold til sundhedssektoren og dens leverandører af it-baserede ydelser. Den studerende vil opnå viden og færdigheder på et niveau, der gør denne kompetent til at arbejde med it i praksis i forhold til både individ, institutioner og erhvervsliv inden for sundhedsrelaterede problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse samt danner grundlag for videregående studier inden for områderne sundhedsvidenskab og informationsteknologi. Eksempelvis på en af Københavns Universitets kandidatuddannelser i sundhedsinformatik, it og kognition, escience eller datalogi. Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til at anvende titlen bachelor i it og sundhed og Bachelor of Science in Medical Informatics. Stk. 3. Bacheloruddannelsen i it og sundhed er normeret til 180 ECTS-point. 1 Stk. 4. 60 ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning inkl. forberedelse hertil, projektarbejde, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og -deltagelse. Kapitel 2. Modulopbygning, undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 2 Modulopbygning og elementer Nedenstående kursus- og eksamensbeskrivelser, jf. 5, beskriver, hvilke fagelementer uddannelsen er opbygget af. Omfang, indhold og evalueringsform fastlægges for de faglige moduler, der hver især og i samspil har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Oversigt over moduler, fagelementer og eksaminer Studieår Fagområde ECTS 1. studieår 1. semester Introduktion til it og sundhed Statistiske metoder Modellering og programmering 5 10 15 2. semester Epidemiologiske metoder Etik og videnskabsteori Sundheds-It: System udvikling og Databaser Indledende medicinsk billedanalyse 7.5 5 7.5 10 2. studieår 3. semester Humanbiologi og sygdomslære (del I) Menneske-datamaskine interaktion Bioinformatik IT-sikkerhed 10 7.5 5 7.5 4. semester Humanbiologi og sygdomslære (del II) Sundhedsvæsenets organisering IT-projektledelse Projekt i menneske-datamaskine interaktion eller IT-projektledelse 3. studieår 5. semester Valgfag 30 10 10 7.5 2.5 6. semester Introduktion til systembiologi Projektophold (klinik) Bachelorprojekt 5 5 20 1 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 2, Side 3 af 26

3 Tidsgrænser Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, som efter denne studieordning er den del af førsteårsprøven. Disse prøver er Introduktion til it og sundhed, Statistiske metoder, Modellering og programmering, Epidemiologiske metoder, Etik og videnskabsteori, Sundheds-It: System udvikling og Databaser samt Indledende medicinsk billedanalyse. Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøven på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 2 Stk. 3. Senest seks år efter studiestart skal den studerende have gennemført bacheloruddannelsen. 3 Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4 4 Aktivitetskrav 5 Ved studieaktivitet forstås, at den studerende skal deltage i mindst én prøve hvert studieår og bestå mindst én prøve hvert andet studieår, jf. dog 3. Stk. 2. Studerende, som ikke har været studieaktive i et år, tilbydes vejledning. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 5 Kursus- og eksamensbeskrivelser 1. studieår: Kursusnavn på dansk: Introduktion til it og sundhed. Kursusnavn på engelsk: Introductory Course. Målsætning: Kurset har til formål at bibringe den studerende kendskab til grundlæggende begreber relateret til uddannelsens indhold samt at give den studerende indsigt i studiets opbygning. Kurset består af kursus-specifikke aktiviteter samt af aktiviteter udbudt af de involverede fag. De studerende får dels undervisning med henblik på at opnå faktuel viden dels stilles de opgaver, som giver indsigt i dele af uddannelsens hovedområder. Opgaverne samles i en portofolio, som evalueres af underviserne. Indgangskrav: Ingen. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde. For at opnå kursusattest skal den studerende kunne: - beskrive begreber som EPJ og registre. - angive basale forhold omkring udvalgte områder af den menneskelige organismes opbygning og funktion. - beskrive begreber som styresystem og program. Evalueringsform: Kursusattest på basis af godkendt opgavemappe (portofolio). Omfang: 5 ECTS på undervisningsaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester. 2 Eksamensbekendtgørelsens 26 3 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 9 4 Eksamensbekendtgørelsens 25 5 Adgangsbekendtgørelsens 34 Side 4 af 26

Kursusnavn på dansk: Statistiske metoder. Kursusnavn på engelsk: Statistical methods. Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Statistiske metoder Eksamensnavn på engelsk: Examination in Statistical methods Målsætning: Faget omfatter en introduktion til statistiske metoder omfattende deskriptive metoder, elementær sandsynlighedsregning og statistiskteori, statistisk teori, udvalgte standardtest og modelbygning med lineære modeller. Formålet er at bibringe de studerende en overordnet forståelse for statistikkens rolle i de sundhedsvidenskabelige anvendelsesfelter med henblik på det senere studieforløb, og at introducere dem til et konkret værktøj til dataanalyse i form af den statistiske software "R". Målet er at den studerende efter endt kursus kan redegøre for hovedtrækkene i det teoretiske grundlag, løse konkrete databearbejdningsopgaver og udføre enkle statistiske analyser under passende supervision. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer med computerøvelser, to rapportopgaver. Evalueringsform for kurset: Godkendelse af to rapportopgaver udarbejdet i grupper. Individuel mundtlig eksamen baseret på to obligatoriske rapportopgaver udarbejdet i grupper. Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i kurset. Godkendte rapportopgaver. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - redegøre for og anvende centrale begreber inden for sandsynlighedsregning, herunder statistisk fordeling af diskrete og kontinuerte data, regneregler for middelværdi og varians. - redegøre for og anvende centrale begreber inden for statistisk teori. Herunder: estimation, hypotesetest, konfidensinterval, statistisk usikkerhed. - redegøre for begrebet statistisk model, parametre og estimationsprincipper. - diskutere de statistiske metoders og modellers forudsætninger og anvendelighed. - redegøre for fundamentale datatyper herunder kontinuerte og kategoriske data. - redegøre for og fortolke resultaterne af statistiske standardtests for kontinuerte og kategoriske data. - anvende den statistiske software "R" til basal datahåndtering og grafik, deskriptiv statistik, udvalgte standardtests, grundlæggende modelbygning og simple simulationer. - udforme en veldisponeret rapport med en klar problemformulering, resultatpræsentation og konklusion. - give eksempler på komplekse data der er opstået som led i den teknologiske udvikling og de statistiske udfordringer der knytter sig hertil. Tilladte hjælpemidler ved eksamen: Alle - dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation. Evalueringsform: 30. min. mundtlig eksamination uden forberedelsestid med udgangspunkt i rapporterne udarbejdet under kurset. Intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen Omfang: 10 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester. Side 5 af 26

Kursusnavn på dansk: Modellering og programmering. Kursusnavn på engelsk: Modelling and Programming. Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Modellering og Programmering Eksamensnavn på engelsk: Examination in Modelling and Programming Målsætning Komplekse sammenhænge mellem data inden for sundhedsvidenskaben beskrives ofte ved hjælp af matematiske modeller, som f. eks. bruges til at forudsige eller simulere effekten af en beslutning, og man bruger computeren til at udføre beregningerne med modellen. Dette kursus giver en introduktion til opbygning og anvendelse af matematiske modeller til simulering og estimation, og herunder gennemgås de nødvendige elementer fra matematisk analyse og lineær algebra. Endvidere gives en introduktion til programmering i Matlab og R, med henblik på at foretage computer-beregninger og simuleringer med de opstillede metoder. Målet med kurset er at give den studerende en basal færdighed i opstilling og brug af simple matematiske modeller samt færdighed i at bruge computeren til at lave beregninger og simulering med disse modeller. Indgangskrav til kurset: Ingen. Undervisningsform: Forelæsninger, gruppearbejde, øvelser med og.uden brug af computer, gruppearbejde, mini-projekt. Evalueringsform for kurset: Godkendelse af to tre obligatoriske rapporter udarbejdet i grupper Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i kurset. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - opstille simple statistiske og dynamiske modeller. - gennemføre simple udledninger af formlerne i modellerne. - redegøre for indflydelsen af modelparametrene på modellen. - redegøre for indflydelsen af modelfejl og fejl under beregningerne. - analyse af et beregningsproblem med henblik på implementering på en computer. - forstå basale datalogiske principper. - skrive korrekte programmer i sprogene Matlab. - implementerer simple beregningsmetoder i Matlab. - afteste og dokumentere et Matlab-program. - indlæse data i forskellige formater. - anvende færdige programmer til beregninger og simuleringer. - anvende Matlabs grafiske faciliteter til visualisering og præsentation af data. Evalueringsform: 30. min. mundtlig eksamination uden forberedelsestid med udgangspunkt i rapporterne udarbejdet under kurset. Interne censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen Hjælpemidler: Alle dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation. Omfang: 15 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester. Kursusnavn på dansk: Epidemiologiske metoder. Kursusnavn på engelsk: Introduction to Epidemiology. Eksamensnavn på dansk: Epidemiologiske metoder Eksamensnavn på engelsk: Introduction to Epidemiology Målsætning: Faget omfatter en generel introduktion til epidemiologi med en gennemgang af de basale begreber og designtyper, der anvendes inden for faget. Målet er, at den studerende efter kursets afslutning har tilegnet sig viden med henblik på at kunne gengive, forklare, bedømme og kritisere videnskabelige artikler på sundhedsområdet, samt at lægge grunden for den specialiserede epidemiologiundervisning på kandidatdelen. Side 6 af 26

Indgangskrav til kurset: Ingen. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer Evalueringsform af kurset: Ingen Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - redegøre for, anvende og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb - redegøre for, beregne, anvende og analysere epidemiologiske frekvens- og associationsmål - forklare og afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder kunne diskutere dette for case-control-, kohorte-, interventions- og tværsnits studier - bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informations- og selektionsbias - forklare og bedømme confounding og kunne redegøre for og forstå effektmodifikation - beregne og diskutere anvendelsen af population attributable risk Evalueringsform ved eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Opgavesættet består af en videnskabelig artikel indenfor sundhedsområdet og en række spørgsmål. Artiklen udleveres et døgn før selve eksamenen og de 4 timer er til at besvare spørgsmålene, der først udleveres ved eksamens start. Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation. Der henvises i øvrigt til Studieordningernes fællesdel vedrørende eksamener på SUND. Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester. Kursusnavn på dansk: Etik og videnskabsteori Kursusnavn på engelsk: Ethics and Philosophy of Science Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Etik og Videnskabsteori Eksamensnavn på engelsk: Examination in Ethics and Philosophy of Science Målsætning: Kurset skal give den studerende forudsætninger for at kunne identificere og forholde sig til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i sundhedsvidenskabelige projekter. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, eksaminatorier og holdundervisning Obligatoriske elementer: Aflevering og godkendelse af skriftlige opgaver Prøveform: 2 timers skriftlig Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater der muliggør ekstern kommunikation Censurform: Intern Karakterskala: 7-trinsskalaen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere og give eksempler på at sundhedsvidenskabelige projekter kan indeholde både en naturvidenskabelig og en humanistisk forskningstilgang og problemstilling.. Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer Omfang: 5 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist for kurset: Inden deltagelse i undervisningen på 3. semester Beståelsesfrist for eksamen: Inden deltagelse i undervisningen på 3. semester Side 7 af 26

Kursusnavn på dansk: Sundheds- IT: System udvikling og Databaser Kursusnavn på engelsk: Health Informatics: Systems Development & Databases Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Sundheds- IT: System udvikling og Databaser Eksamensnavn på engelsk: Exam in Health Informatics: Systems Development & Databases Målsætning: At give deltagerne kendskab til og forståelse for elementære elementer i udviklingen af IT-systemer i Sundhedssystemet. Indgangskrav til kurset: Godkendt deltagelse i kurset Introduktion til it og sundhed. Undervisnings-og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser, Workshops og virksomhedsbesøg samt afleveringsopgaver Evaluering af kurset: Godkendelse af obligatoriske opgaver. Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: 1. At analysere og designe en mindre sunheds-it applikation. Dette inkluderer kendskab til kravspecifikation, use-cases og domænemodellering i forbindelse med analysen og design klassediagrammer, aktivitets- og sekvensdiagrammer i forbindelse med design. 2. At kunne programmere en mindre sundheds-it applikation. 3. At kunne beskrive og dokumentere en applikation. 4. At have kendskab til sundhedsfaglige begrebssystemer. 5. At skabe en datamodel og realisere denne i en relationel database. Deltagerne skal have kendskab til modellering af data og business constraints, samt realisering af både logiske og abstrakte modeller. 6. At anvende en relationel database, herunder introduktion til SQL. 7. Kendskab til problemstillinger i forbindelse med dataudveksling. 8. At udveksle data vha. XML. Indføring i XML for understøttelse af interaktion mellem forskellige systemer/aplikationer. Evalueringsform: Synopsis eksamen: Mundtligt forsvar af synopsis udarbejdet på baggrund af opgaver stillet gennem kurset. Intern censur. 7-trinsskalaen. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3 semester. Kursusnavn på dansk: Indledende medicinsk billedanalyse Kursusnavn på engelsk: Introduction to Medical Image Analysis Eksamensnavn på dansk: Eksamen i indledende medicinsk billedanalyse Eksamensnavn på engelsk: Exam in introduction to medical image analysis Målsætning: At give en generel introduktion til medicinsk billedanalyse. Efter kurset vil de studerende have viden om, hvilke typer billeder der optræder i den kliniske praksis, og hvilke muligheder man har med disse billeder. Derudover er målet, at den studerende er i stand til at implementere og anvende simple billedanalysesystemer. Det tilstræbes også, at den studerende kan evaluere resultater fra billedanalysen ved at sammenligne med kliniske vurderinger. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsninger samt Matlab baserede computerøvelser. Evaluering af kurset: Ingen Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - redegøre for de fundamentale egenskaber ved digitale billeder. - beskrive teknologier til og egenskaber for måder, hvorpå digitale billeder genereres i klinisk praksis, e.g. røntgen, mikroskopering, CT og MRI Side 8 af 26

- redegøre for de basale forskelle mellem udvalgte billedtyper. - vælge fornuftige billedformater ved lagring af billeder. - implementere og anvende basale billedanalysealgoritmer. Herunder blandt andet billedfiltrering, geometriske transformationer, gråtonemorfologi, annotering, registrering, teksturanalyse, klassifikation, optisk flow og segmentering. - vælge fornuftige billedanalysealgoritmer givet et eller flere eksempelbilleder. - validere resultater fra billedanalysealgoritmer ved sammenligning med klinisk groundtruth - forbedre og optimere billedanalysealgoritmer baseret på klinisk ground-truth. - Implementere og anvende simple formbaserede billedanalysealgoritmer. - give eksempler på billedanalysealgoritmer der bruges til visualisering og behandling af 3D billeder. Evalueringsform ved eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med ekstern censur og med bedømmelser efter 7-trinsskalaen. Vurdering af obligatoriske rapporter indgår.. Tilladte hjælpemidler til eksamenalle hjælpemidler tilladt Omfang: 10 ECTS på eksamensaktiviteten Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester 2. studieår: Navn på dansk: Humanbiologi og sygdomslære Navn på engelsk: Human Biology and Diseases Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Humanbiologi og sygdomslære Eksamensnavn på engelsk: Examination i Human Biology and Diseases Målsætning: Faget omfatter følgende emner: Cellebiologi og metabolisme. Mikrobiologi. Cancer. Bevægeapparatet. Immunsystemet. Nervesystemet. Psykiske lidelser. Fordøjelseskanalen og bugspytkirtlen. Lever og galdeveje. Endokrinologi. Reproduktion. Nyrer og urinveje. Hjerte og kredsløb. Det respiratoriske system. Almen medicin. Målet er, at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for hovedtrækkene i det raske menneskes opbygning og funktion (humanbiologi) og de i det danske samfund mest betydende sygdomme (sygdomslære). Indgangskrav til kurset: Alle kurser og eksamener på 1. og 2. semester skal være bestået Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer Evalueringsform for kurset: Ingen Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - redegøre for den eukaryote celles hovedbestanddele og funktion - redegøre for det raske menneskes energiomsætning - redegøre for opbygning og funktion af knogler, led, muskler, immunsystemet, nervesystemet, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler, kønsorganer, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger - beskrive befrugtning, graviditet, fødsel og amning - beskrive infektiøse mikroorganismer, smitte, hygiejne og behandling af smittede - beskrive udvikling af tumorer, udredning ved mistanke om cancer og behandling af cancer - redegøre for forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, komplikationer, diagnostik, forebyggelse og behandling af betydende sygdomme relateret til bevægeapparatet, Side 9 af 26

immunsystemet, nervesystemet, psyken, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger - beskrive den diagnostiske proces, forebyggelse og sundhedsfremme i almen praksis - anvende medicinsk terminologi relateret til humanbiologi og sygdomslære Evalueringsform ved eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ingen. Der henvises i øvrigt til studieordningernes fællesdel for eksamener ved SUND. Omfang: 20 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen. Kursusnavn på dansk: Menneske-datamaskine Interaktion Kursusnavn på engelsk: Human-computer interaction (HCI) Eksamensnavn på dansk: Menneske-datamaskine Interaktion Eksamensnavn på engelsk: Human-computer interaction (HCI) Målsætning: Kursets formål er at give den studerende en indføring i de centrale begreber og problemstillinger i fagområdet menneske-datamaskine interaktion. Gennem en kombination af forelæsninger og øvelser skal den studerende lære hvad brugsvenlighed er, hvordan brugsvenlige systemer designes og hvordan man kan evaluere brugergrænseflader. Kurset omhandler interaktion mellem mennesker og interaktive edb-systemer. Denne belyses ved følgende tre hovedemner: (a) Brugsvenlighed, dvs. spørgsmålet om i hvilket omfang et edb-system støtter brugernes arbejde på en effektiv og bekvem måde. Herunder behandles vigtigheden af brugsvenligt design, begreber for forskellige facetter af brugsvenlighed, teorier for menneskedatamaskine interaktion, og de særlige udfordringer som er knyttet til design af brugsvenlige interaktive systemer; (b) Design, dvs. spørgsmålet om hvordan edb-systemer designes så de er brugsvenlige. Herunder behandles analyse af brugeres arbejde, fordele og ulemper ved forskellige interaktionsformer, opbygning af brugergrænseflader, brug af visualisering i brugergrænseflader, og datamat-støttet samarbejde; (c) Evaluering af brugergrænseflader, dvs. spørgsmålet om hvordan edb-systemers brugsvenlighed kan undersøges. Herunder behandles valg af evalueringsteknikker, udførelse af evalueringer, samt fortolkning af evalueringsresultater. Alle tre emner vil blive behandlet både ud fra kursuslitteraturen og ved praktiske øvelser. Indgangskrav til kurset: Alle kurser og eksamener på 1. og 2. semester skal være bestået Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, gæsteforelæsninger, hjemmeopgaver og øvelser. Evalueringsform for kurset: Obligatoriske ugeopgaver, der skal godkendes Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering af de godkendte obligatoriske ugeopgaver For at opnå karakteren 12 skal den studerende: - Kunne argumentere for vigtigheden af brugsvenligt design - Kunne beskrive de overordnede udfordringer som knytter sig til design af brugsvenlige interaktive systemer - Have kendskab til forskellige begreber for brugsvenlighed / modeller for interaktion og kunne relatere dem til på forhånd ukendte edb-systemer og hverdagsting - Kunne afdække og analysere brugeres arbejde, forstå forskelligheder, og beskrive arbejdet på måder som er velegnet i arbejdet med interaktionsdesign. Side 10 af 26

- Kunne beskrive fordele og ulemper ved forskellige interaktionsformer - Være i stand til at skitsere en hensigtsmæssig visuel opbygning af en brugergrænseflade - Kunne gennemføre og fortolke en brugsvenlighedsevaluering Evalueringsform ved eksamen: Aflevering af en afsluttende skriftlig bunden kursusopgave, som løsese individuelt i løbet af en uge, samt de obligatoriske ugeopgaver. Bedømmelsen sker efter 7- trinsskalaen ved eksterne censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen Kursusnavn på dansk: IT-sikkerhed Kursusnavn på engelsk: IT Security Eksamensnavn på dansk: IT-sikkerhed Eksamensnavn på engelsk: IT Security Målsætning: At give de studerende en introduktion til basale begreber inden for datasikkerhed, der skal give de studerende en helhedsforståelse af datasikkerhed og sikkerhedsprocessen. Indgangskrav til kurset: Alle kurser og eksamener på 1. og 2. semester skal være bestået Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, opgaveregning, øvelser Evaluering af kurset: Godkendelse af opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset. Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i kurset. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - redegøre for de vigtigste problemstillinger der skal adresseres i en sikkehedsanalyse af et givent system - definere operationelle sikkerhedsmål for et givent system - analysere en systemanvendelse og identificere trusler, sårbarheder og risici, - redegøre for mulige foranstaltninger mod almindelige trusler, sårbarheder og risici i et givent it-system. - analysere og diskutere de nødvendige sikkerhedsmekanismer i et givent it-system - definere operationelle sikkerhedspolitikker for at opnå specifikke sikkerhedsmål med givne sikkerhedsmekanismer - redegøre for relevant lovgivning og organisatoriske krav til it-sikkerhed i sundhedssektoren - designe et sikkerhedssystem der kan håndhæve en given sikkerhedspolitik - foretage en (ikke formel) evaluering af en samling af sikkerhedspolitikker og -mekanismer med henblik på at afgøre om de tilfredsstiller en given liste af sikkerhedsmål - dokumentere deres arbejde med sikkerhedsprocessen i en velskrevet og koncis rapport, Evalueringsform ved eksamen: Aflevering af en afsluttende skriftlig bunden kursusopgave, som løses individuelt i løbet af en uge, samt de obligatoriske ugeopgaver. Bedømmelsen sker efter 7- trinsskalaen ved eksterne censur. Hjælpemidler til eksamen: Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen. Kursusnavn på dansk: Bioinformatik Kursusavn på engelsk: Bioinformatics Side 11 af 26

Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Bioinformatik Eksamensnavn på engelsk: Examination in Bioinformatics Målsætning: Computerbaserede metoder spiller allerede nu en afgørende rolle indenfor mikrobiologien, bioteknologien og lægemiddelforskningen. Store internationale sekvens- og strukturdatabaser indeholder information, som i mange tilfælde helt kan erstatte eksperimentelt arbejde og i andre tilfælde bruges til at få langt mere ud af de eksperimentelle ressourcer. Kursets mål er at således give de studerende kendskab til en række nye metoder til molekylær struktur- og sekvensanalyse. Bioinformatik er et praktisk orienteret kursus med fokus på anvendelse af metoderne. En stor del af undervisningen består af computer-øvelser, hvor metoderne læres gennem praktisk brug. Indgangskrav til kurset: Alle kurser og eksamener på 1. og 2. semester skal være bestået Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og praktiske øvelser Evalueringsform for kurset: Se Evalueringsform ved eksamen Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 skal den studerende: - redegøre for hvordan informationen i biologiske makro-molekyler, såsom DNA og protein kan repræsenteres i et elektronisk format. - redegøre for hvorledes en fælles evolutionshistorie påvirker DNA og protein-skevens, i beslægtede organismer. - søge efter data i de offentligt tilgængelige sekvens- og struktur-databaser, såsom GenBank, UniProt og PDB. - anvende programmer til visualisering af protein 3D struktur. - fremstille og kritisk evaluere kvaliteten af DNA- og protein-alignments. - søge i sekvensdatabaser med alignment-baserede metoder (BLAST) og kritisk evaluere pålideligheden af resultaterne. - bestemme den sandsynlige biologiske funktion af et ukendt gen eller protein-produkt ud fra sammenligning med kendte gener / proteiner. - anvende programmer til fremstilling af multiple alignments af grupper af beslægtede sekvenser herunder af kende forskellen på de to hovedgrupper af algoritmer: globalt optimerende og lokalt optimerende. - fremstille fylogenetiske træer ud fra multiple alignments. - fremstille og tolke visualiseringer af informationsindholdet i grupper af beslægtede sekvenser ( logo plots ). Evalueringsform ved eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med intern censur og med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt Omfang: 5 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen. Kursusnavn på dansk: Sundhedsvæsenets organisering Kursusnavn på engelsk: The Organization of Health Care Systems Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Sundhedsvæsenets organisering Eksamesnavn på engelsk: Examination in The Organization of Health Care Systems Målsætning: Faget introducerer de studerende til sundhedsvæsenets organisering og til de arbejdspraksisser i hvilke IT systemer skal fungere. Med udgangspunkt i klassiske og nyere organisationsteorier og analysemetoder arbejdes med at udvikle en samfundsvidenskabelig Side 12 af 26

forståelse af de konkrete organisatoriske og professionelle sammenhænge hvori IT anvendes eller søges implementeret. Forholdet mellem IT og specifikke organisatoriske fænomener som social struktur, fysisk struktur, kultur, sundhedsvæsenets aktører, beslutningstagning samt konflikt og ledelse belyses i undervisningen gennem teori og empirisk eksempler. Faget består at tre overlappende forløb: 1) introduktionsforløb til det danske sundhedsvæsens organisering, arbejdspraksisser og centrale aktører, 2) organisationsteoretisk forløb med indføring i centrale perspektiver, teorier og begreber og 3) organisationsanalytisk forløb orienteret mod udformning af selvstændige organisationsanalyser der vedrører IT i sundhedsvæsenet Målet er, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at forstå og analysere de organisatoriske problemstillinger som mødet mellem sundhedsvæsen og informationsteknologi afstedkommer. Indgangskrav til kurset: Ingen Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og vejledning af synopsis. Evaluering af kursus: Se evalueringsform ved eksamen Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - demonstrere viden om og overblik over det danske sundhedsvæsens organisering, arbejdspraksisser samt centrale aktører. - gøre rede for de vigtigste organisationsteoretiske retninger, deres respektive grundantagelser og erkendeinteresser samt diskutere deres indbyrdes ligheder og forskelle - være i stand til at skitsere hvordan en organisationsanalyse kan laves - anvende de præsenterede teoretiske modeller til at analysere specifikke empiriske problemstillinger af relevans for udvikling, implementering og anvendelse af IT i sundhedsvæsenet - præsentere selvstændige indsigter og kritiske refleksioner over konkrete organisationsanalyser Evalueringsform ved eksamen: 30 min. mundtlig eksamination på baggrund af synopsis udfærdiget individuelt eller i grupper. Ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation. Omfang: 10 ECTS på eksamensaktiviteten Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen. Navn på dansk: IT-projektledelse Navn på engelsk: IT Project Management Eksamensnavn på dansk: IT-projektledelse Eksamesnavn på engelsk: IT Project Management Målsætning: Kurset giver en indføring i centrale udfordringer, begreber og metoder, som er vigtige i arbejdet med styring og realisering af større it-projekter i almindeligt forekommende organisatoriske sammenhænge. Arbejdet med it-projekter og systemudvikling indebærer ofte meget komplekse og risikofyldte udfordringer. Brug af bestemte systemudviklingsmetoder og -teknikker er langt fra nogen sikkerhed for vellykket realisering af projekterne. Afgørende er derimod typisk klare visioner om projektformål, et effektivt samarbejde mellem interessenterne, respektfuld håndtering af uenigheder, og gensidig læring mellem sagkyndige fra anvendelsesområdet og fra it-området. I kurset behandles emner som visionsudvikling, interessentanalyse, kravformulering, systemanalyse og -design, kontraktformer og brugerdeltagelse. Der gives også eksempler på vigtige typer af systemudviklingsmetoder, både strukturerede og agile udviklingsmetoder, samt metoder til anskaffelse af standardsystemer, der skal kombineres med eksisterende eller Side 13 af 26

nyudviklede it-komponenter. Endvidere behandles emner som projektplanlægning, metrikker til måling af udvalgte aspekter af programmel og programmeludviklingsprocesser, tidsestimering, risiko-styring, kvalitetssikring, samt organisatorisk og teknisk implementation. Deltagerne skal efter kurset kunne forstå og give anbefalinger om valgmulighederne i forbindelse med organisering og ledelse af komplekse systemudviklingsforløb og it-anskaffelser. Indgangskrav: Godkendt deltagelse i kurset i menneske-datamaskine interaktion. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, gæsteforelæsninger, hjemmeopgaver og øvelser. Evalueringsform for kurset: Obligatoriske ugeopgaver, der skal godkendes Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering af de godkendte obligatoriske ugeopgaver For at opnå karakteren 12 skal den studerende: - kunne udrede rollerne i it-udviklingsprojekter for leverandører, kunder, brugere og andre interessenter, og på det grundlag udforme forslag til effektive samarbejdsformer mellem interessenterne. - kunne indsamle, bearbejde og sammenfatte brugerønsker til it-projekter i form af - kravspecifikationer, som kan udgøre grundlaget i en aftale mellem systemudviklere og brugere om det system der skal udvikles. - kunne analysere fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige kombinationer af standardsystemer og eksisterende eller nyudviklede softwarekomponenter til opfyldelse af et bestemt behov. - i en konkret projektsammenhæng kunne analysere forudsætningerne for valget af en hensigtsmæssig projektudviklingsmodel, f.eks. en mere eller mindre struktureret eller agil udviklingsmodel, og kunne indgå i udviklingsarbejdet indenfor rammerne af den valgte projektudviklingsmodel. - kunne vurdere kontrakters og kravbeskrivelsers rolle i et konkret it-projekt og kunne definere hvilke former for dokumentation der er hensigtsmæssige. - kunne medvirke i planlægningen og organiseringen af et it-projekt ud fra givne mål, kvalitetskrav, ressourcer og risici og undervejs følge op på gennemførelsen. - kunne analysere og kombinere viden om motivation, samarbejde og håndtering af konflikter med henblik på målrettet gennemførelse af et projekt. - Kunne analysere og konstruktivt indarbejde et it-projekt som en del af et længerevarende udviklingsforløb, hvori også andre projekter indgår. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt Evalueringsform ved eksamen: Aflevering af en afsluttende skriftlig bunden kursusopgave, som løses individuelt i løbet af en uge, samt de obligatoriske ugeopgaver. Bedømmelse sker efter 7- trinsskalaen ved ekstern censur. Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen Kursusnavn på dansk: Projekt i menneske-datamaskine interaktion eller it-projektledelse Kursusnavn på engelsk: Project in Human Computer Interaction or IT-Project Management Eksamensnavn på dansk: Projekt i menneske-datamaskine interaktion eller it-projektledelse Eksmensnavn på engelsk: Project in Human Computer Interaction or IT-Project Management Målsætning: Kurset skal give de studerende mulighed for selvstændigt at løse en praktisk orienteret opgave indenfor menneske-datamaskine interaktion eller organisation og ledelse af it-projekter i sundhedssektoren. Side 14 af 26

Indgangskrav til kurset: Godkendt deltagelse i mindst et af kurserne (a) menneske-datamaskine interaktion, eller (b) IT-projektledelse. Undervisning og arbejdsformer: Projektarbejde med individuel eller gruppevis vejledning og 1-3 deltagere i hver gruppe Evalueringsform for kurset: Ingen Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i kurset i menneske-datamaskine interaktion og/eller kurset i IT-projektledelse. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende: - kunne kombinere relevant viden i en beskrivelse af et afgrænset konkret problem indenfor HCI eller systemudvikling i sundhedssektoren og af styrker og svagheder ved tidligere forsøg på løsning af problemet. - kunne kombinere empiriske resultater opnået ved eksplicit beskrevne metoder og eksisterende faglig viden, så de bidrager til løsning af problemet. - kunne give en sammenhængende og præcis beskrivelse af og begrundelse for væsentlige dele af den konkrete løsning, eller af de generelle muligheder for at løse problemet. - kunne vurdere, på hvilke områder det er lykkedes at løse problemet, og på hvilke områder det ikke er lykkedes, og kunne påpege eventuelle begrænsninger eller svagheder i løsningen. - kunne skrive en sprogligt og strukturelt velskrevet rapport med relevante illustrationer og referencer, som følger en etableret standard. Evalueringsform: ved eksamen: Projektopgave som vurderes med intern censur og efter 7- trinsskalaen Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle hjælpemidler tilladt Omfang: 2,5 ECTS på eksamensaktiviteten Beståelsesfrist: Inden afslutning af bachelordelen. 3. studieår: Valgfag: Beskrives særskilt for hvert valgfag, se appendiks. Kursus og eksamensnavn: Varierer Indgangskrav: Afhængigt af hvilke valgfag der udbydes Målsætning: Afhængigt af hvilke valgfag der udbydes Omfang: 7,5 ECTS på eksamensaktiviteten Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdtimer og ekskursioner Tilladte hjælpemidler til eksamen: Varierer Evalueringsform: Kursus- eller projektopgave udarbejdes uden at der er afsat ekstra ressourcer til individuel vejledning. Intern censur og bedømmelsen bestået/ikke bestået Afholdelse syge/reeksamen: Hvis kursus- eller projektopgaven vurderes ikke bestået, genindleveres en revideret kursus- eller projektopgavebesvarelse ud fra samme opgaveformulering. Hvis denne også vurderes ikke bestået, udarbejdes en ny opgave med ny problemformulering. Hvis kursus- eller projektopgaven bedømmes ikke bestået, skal den studerende have mulighed for at bestå denne inden næste semester start. Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Side 15 af 26

Kursusnavn på dansk: Introduktion til systembiologi Kursusnavn på engelsk: Introduction to Systems Biology Eksamensnavn på dansk: Eksamen i Introduktion til systembiologi Eksamensnavn på engelsk: Examination in Introduction to Systems Biology Målsætning: At gøre den studerende i stand til at forstå samspillet mellem enheder i de biologiske processer og ved brug af data integration blive i stand til at modellere de biologiske systemer kvalitativt og kvantitativt. Indgangskrav til kurset: Den studerende skal have bestået eksamen i humanbiologi og sygdomslære. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og opgaveregning. Evalueringsform for kurset: Ingen. Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - beskrive de forskellige tilgange til system biologi - beskrive forskellige high-throughput eksperimentelle teknikker anvendt i system biologien - konstruere en biologisk netværksmodel fra interaktionsdata - beregne biologisk netværk egenskaber ved at brug af graf teori - anvende biologisk data sammen med biologisk netværk til at evaluere den biologiske netværksmodel - estimere signifikansen af netværksmodeller og ontologier på baggrund af high-throughput eksperimentelt data - bruge støkiometriske vekselvirkningssammenhænge til at konstruere metaboliske vekselvirkningsgrafer - formulere dynamiske matematiske modeller for biologiske systemer baseret på differentialligninger evaluere egenskaberne af dynamiske modeller Evalueringsform ved eksamen: 4 timers skriftlig eksamen med intern censur og med bedømmelse efter 7-trins skalaen. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle dog ikke apparater, der muliggør ekstern kommunikation. Omfang: 5 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen Kursusnavn på dansk: Projektophold Kursusnavn på engelsk: Internship Eksamensnavn på dansk: Eksamensnavn på engelsk: Målsætning: Formålet med praktikopholdet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for bachelorer i it og sundhed. Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sine kompetencer i en jobsituation, således at teoretisk viden og færdigheder kan omsættes i praksis. Den studerende skal med praktikopgaven beskrive en praksis i det miljø den studerende opholder sig i og foreslå løsninger til, hvorledes praksis kan ændres ved en it-understøttelse, eller hvorledes en praksis/et produkt kan ændres ved at tænke anderledes i design, dialog eller implementering. Indgangskrav til kurset: Førsteårs prøve skal være bestået (60 ECTS) Side 16 af 26

Undervisnings- og arbejdsformer: Aktiv deltagelse på projektsted og udarbejdelse af projektopgave under vejledning Evalueringsform for kurset: Ingen For at bestå eksamen skal den studerende kunne: se 6 Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Omfang: 5 ECTS Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Projektopgave som vurderes med intern censur og bedømmes bestået/ikke bestået Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Afholdes syge/reeksamen: Ved bedømmelsen Ikke bestået skal den studerende have mulighed for at genindlevere projektopgaven i revideret form op til to gange inden næste semesterstart. Bacheloropgave: Navn på dansk: Bacheloropgave Navn på engelsk: Bachelor Thesis Målsætning: At den studerende selvstændigt kan behandle, analysere og diskutere en problemstilling der har udgangspunkt i it og anvendelsen i sundhedssektoren eller industri der er leverandør til sundhedssektoren. Indgangskrav til kurset: Gennemført mindst 90 ECTS af bacheloruddannelsen, jf. 7, stk. 1. Undervisnings- og arbejdsformer: Udfærdigelse af opgave inden for selvvalgt område indenfor rammerne af uddannelsen med vejledning af en til uddannelsen tilknyttet underviser. Evaluering af kursus: Godkendt synopsis. Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i kurset. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: - definere og afgrænse en problemstilling der relaterer til it og sundhed - dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur - argumentere for valg af metode i relation til den valgte problemstilling - diskutere relevant teori og viden om det valgte genstandsområde - analysere og fortolke empirisk datamateriale eller tidligere indsamlede data - diskutere teori og materiale kritisk - konkludere og perspektivere - dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. Evalueringsform ved eksamen: Skriftlig projektopgave med efterfølgende mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Varighed 30 minutter. Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og den skriftlige bacheloropgave. Et engelsk resumé indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. 6 Det faglige indhold af projektopgaven skal vægtes tungest. Tilladte hjælpemidler ved eksamen: Omfang: 20 ECTS på eksamensaktiviteten. Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen 6 Eksamensbekendtgørelsen 11 stk. 2 Side 17 af 26

6 Projektarbejde Projektarbejdet har til formål, at den færdige bachelor i it og sundhed skal have tilegnet sig kompetencer i: - problemorienteret arbejde - inddragelse af flere af studiets fagområder til løsning af en sundhedsfaglig problemstilling - selvstændig afgrænsning af problemfelt - udførelse af relevant litteratursøgning - faglig fordybelse - kritisk refleksion - strukturering og akademisk argumentation - syntetisering - problemorienteret samarbejde med andre - fælles ansvarstagen for opgaveløsning - planlægning og projektstyring - skriftlig akademisk fremstilling Stk. 2. Ved bedømmelsen af projektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. 11 Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 3. I bacheloruddannelsen indgår et bachelorprojekt. Derudover skal mindst et valgfag være projektbaseret. 7 Bachelorprojekt På studiets 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset fagligt emne. 7 Projektet skal udstyres med et resumé på engelsk på højst en A4-side. Resumeet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives individuelt eller i grupper på maksimalt tre personer. Det evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og det skriftlige projekt. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. 8 For kursus- og eksamensbeskrivelse se 5. Stk. 2. Bachelorprojektet er normeret til 20 ECTS-point, jf. 5 9. Se endvidere 6, stk. 2. 8 Valgfrit forløb Bacheloruddannelsen i it og sundhed omfatter et obligatorisk valgfrit forløb på 30 ECTS. Den studerende kan selv sammensætte sine valgfag. Der udbydes tillige samlede og sammenhængende blokke. Forløbet kan fastlægges som modul enten forud for eller parallelt med bachelorprojektet. Stk. 2. Studienævnet sikrer, at der på 4. semester udbydes minimum otte valgfag af hver 7,5 ECTS. Valgfagene beskrives i et appendiks der offentliggøres senest den 1. oktober i semesteret før. Stk. 3. Beskrivelsen af valgfagene godkendes i studienævnet senest i uge 37 i året inden afviklingen af de pågældende fag. 7 Uddannelsesbekendtgørelsen 16, stk. 5 8 Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2 9 Uddannelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3 Side 18 af 26

Stk. 4. Studienævnet udbyder valgfagene og valgfagsblokke under hensyn til formålet med bacheloruddannelsen i it og sundhed, jf. 1, stk. 1. Kapitel 3. Semesteropbygning Kapitel 4. Eksamen Per 1. september 2011 gælder følgende vedrørende censor (og eksaminators) ret til at få bilag at se i særlige tilfælde: Ved skriftlige hjemmeopgaver skal den studerende være klar over, at vedkommende i særlige tilfælde kan blive afkrævet bilag, fx lydfiler, centrale edb-udskrifter mm, hvis censor eller eksaminator ønsker det. Den studerende skal ikke aflevere materialet til instituttet ved aflevering af opgaven. Den studerende har pligt til at opbevare materialet indtil opgaven er vurderet Kapitel 5. Øvrige bestemmelser Kapitlerne 3, 4 og 5 vil fremgå af Studieordningernes fællesdel. 30 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Side 19 af 26

Appendiks A: Foreløbig oversigt over mulige valgfag Navn på dansk: Datamodellering og databaser Navn på engelsk: Data Modeling and Data Bases Placering: 5. semester Indgangskrav: Modellering og beregning, kommunikation og netværk Målsætning: Kursets formål er at give en generel introduktion til ontologier, datamodellering, databaser samt til de væsentligste medicinske terminologier og klassifikationssystemer (som f.eks. SNOMED-CT). Kurset skal desuden give praktisk erfaring med udvikling og implementering af simple datamodeller. Efter gennemførelsen af kurset skal den studerende kunne; - redegøre for ontologibegrebet og beskrive grundelementerne i en ontologi - beskrive principperne bag og opbygningen af relationsdatabaser samt formulere simple forespørgsler i SQL - konstruere en simpel logisk datamodel inden for et givet, afgrænset domæne, transformere den til en fysisk datamodel og implementere den i en relationsdatabase - beskrive principperne bag og opbygningen af de vigtigste medicinske terminologier og klassifikationssystemer, herunder SNOMED-CT - redegøre for hvilken rolle ontologier og databaser spiller for udviklingen og anvendelsen af elektroniske patientjournaler og kliniske kvalitetsdatabaser Omfang: 7,5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Obligatoriske rapportopgaver og en afsluttende skriftlig eksamen Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen Afholdes syge/reeksamen: Ja Kursusudbyder: KU (DIKU) Navn på dansk: Medicinsk billedanalyse Navn på engelsk: Medical Image Analysis Placering: 5. semester Indgangskrav: Modellering og beregning, billedanalyse Målsætning: Kursets mål er at give den studerende indsigt i principperne bag dannelse af de vigtigste medicinske billedmodaliteter såsom røntgen, ultralyd, CT, MR, fmri, PET, og i hvorledes de kan manipuleres i en computer for at fremdrage relevant klinisk information. Efter gennemførelsen af kurset skal den studerende kunne; - anvende og implementere matematisk funderede metoder til 3D-billedmanipulation anvendelig i en klinisk eller forskningsmæssig sammenhæng. - implementerer metoder til rigide og ikke rigide 2D og 3D billedregistreringer herunder similaritetsmål til inter- og intramodalitets registrering. - implementerer metoder til segmentering af relevante anatomiske strukturer for visualisering eller efterfølgende opmåling. - kende metoder til statistisk formanalyse til at karakterisere normal og patalogisk anatomisk struktur. - kende metoder til statistisk mønstergenkendelse af normal og/eller patologisk udseende billedindhold Side 20 af 26