Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

Relaterede dokumenter
Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse. Januar 2012

Udstedelse af kommuneplantillæg til Aalborg Kommunes Kommuneplan

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

Indholdsfortegnelse. Udflytning af spor 0, Lindholm Jernbaneteknisk projektering (VVM-niveau) Banedanmark. Notat. 1 Indledning og resultatoversigt

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station

Kommuneplantillægget supplerer Vesthimmerlands Kommuneplan 2009 og Viborg Kommuneplan med følgende retningslinjer:

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

Etablering af nyt kreaturslagteri DC Holsted. Forslag til kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn.

Indkaldelse af ideer og forslag

Ny produktion på Statens Serum Institut

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Tillæg 36 til Kommuneplan Boligområde ved Frejasvej/Gl. Hobrovej

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens

Indkaldelse af ideer og forslag

Turismeområde, Nordmarkvej Erhvervsområde, Åstvej, Højmarksvej, Erhvervsområde, Højmarksvej

TILLÆG NR. 20 TIL MØN KOMMUNEPLAN Et erhvervsområde mellem Kobbelvej og Udby Skov

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Kommuneplantillæg nr. 2

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Vedtaget

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4. Højlager ved Danrice i Ørbæk

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød


Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-redegørelse og miljørapport. teknisk redegørelse.

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Forslag til Kommuneplantillæg. Hyldagerkvarteret

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Tillæg 28 til Kommuneplan Tradium, Vester Allé. Status: Vedtaget

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

Kommuneplantillæg 7. til Hørsholm Kommune for Ny ovnlinje 5 på I/S Nordforbrænding

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Kommuneplantillæg 23 til Kommuneplan

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Scoping. Ved Gert Johansen

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24

VVM af forlængelse af af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station. Vurdering af foreslåede alternativer. Banedanmark.

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan for et område til boligformål ved Vestre Ringvej og Sankelmarksvej

Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til boligformål ved Vestre Ringvej i Lysbro

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER Høring indtil: 5. marts AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Kommuneplantillæg nr. 50 UDVIDELSE AF B17.15 PÅ MASNEDØ AUGUST AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Sagsnr P-4-15

Indholdsfortegnelse. Lindholm Station - forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron. Banedanmark. VVM-redegørelse, ekstern støj.

Beskrivelse af rev. Ikke relevant. indvirkning. indvirkning Neutral. Negativ

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Forslag

Kommuneplantillægget supplerer Hillerød, Allerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuners Kommuneplan 2009 med følgende retningslinjer:

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

Indkaldelse af idéer og forslag

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Forslag til tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Kommuneplantillæg 19

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Screening Lokalplanforslag Offentlig og privat service ved Tøndervej

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 28 NDR.VINDINGEVEJ

Tillæg nr til Kommuneplan Blandet bolig- og erhvervsområde Ørkildsgade

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 1

Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017

FORSLAG KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 8 FOR RAMMEOMRÅDE 1 D4 - STEVNSHALLERNE 1 D4. Politik & Borger PLANLÆGNING BESKRIVELSE ÆNDRING AF RAMMEBESTEMMELSER

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Tillæg 29 til kommuneplan - Boliger og lettere erhverv ved Landsbygaden i Stevnstrup

Transkript:

Naturstyrelsen Århus Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Aalborg Kommune Januar 2011

Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som bl.a. udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges Kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. Kommuneplantillæg med VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, og at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger forud for den endelige realisering af projektet. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv, og Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale landsdelscentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller ved anlæg, som kræver planlægning i mere end to kommuner. Naturstyrelsen Århus varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser for forlængelsen af spor 0 og udflytningen af risteperronen, fordi Banedanmark er en statslig bygherre og godkendelseskompetencen derfor er henlagt til Naturstyrelsen. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter Naturstyrelsens accept. Miljøcenter Århus har hidtil forestået sagsbehandlingen i forbindelse med VVM-redegørelsen for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station. Som en konsekvens af en omorganisering i Miljøministeriet varetager Naturstyrelsen Århus* fra 1. januar 2011 myndighedsbehandlingen i sagen. *) Naturstyrelsen er Miljøministeriets nye styrelse for beskyttelse og benyttelse af vores natur, vores vand og vores landskaber. Den erstatter Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen. Naturstyrelsen Århus Udgivet januar 2011 af Naturstyrelsen Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon 72 54 30 00 e-mail aar@nst.dk www.nst.dk 2

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Aalborg Kommune Dette materiale består af: Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse VVM-redegørelse og Miljørapport o Ikke teknisk resumé og visualisering o Teknisk redegørelse Udkast til VVM-tilladelse 3

Læsevejledning Forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station Forslaget til kommuneplantillæg Kommuneplantillæggets afsnit 0 omhandler den offentlige fremlæggelse af projektet, hvor offentligheden får mulighed for at komme med bemærkninger til planerne og projektet. Kommuneplantillæggets afsnit 1 er en beskrivelse af projektet, der ønskes realiseret, og som ligger til grund for kommuneplantillægget. I afsnit 2 beskrives de fremtidige planforhold i området. Afsnit 3 er en planlægningsredegørelse, der beskriver kommuneplantillæggets forhold til anden planlægning, mens afsnit 4 er en miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. Miljørapporten indeholder et ikke-teknisk resumé af planens og projektets miljømæssige konsekvenser. VVM-redegørelse og Miljørapport Ikke teknisk resumé og visualisering: Ikke teknisk resumé og visualiseringsrapporten omhandler VVM-redegørelsens ikke tekniske resumé og en gennemgang af projektets visuelle virkninger. Teknisk redegørelse: VVM-redegørelse og Miljørapport giver en samlet beskrivelse af projektet og planen samt de miljøkonsekvenser, som projektet og planen giver anledning til. Miljørapport og VVM-redegørelse skal danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Udkast til VVM-tilladelse Med udgangspunkt i VVM-redegørelsen stilles der i udkastet til VVM-tilladelsen vilkår, som er nødvendige for at fjerne eller reducere de væsentlige virkninger på miljøet, som anlægget giver anledning til. Udkastet til VVM-tilladelsen er udsendt i offentlig høring for at man kan danne sig et indtryk af, hvilke vilkår projektet forventes at blive omfattet af. 4

Indholdsfortegnelse 0. Offentlig fremlæggelse 6 1. Indledning 7 1.1 Baggrunden for projektet 7 1.2 Eksisterende forhold 7 1.3 Beskrivelse af projektet 8 1.4 VVM 9 2. Forslag til kommuneplantillæg 11 2.1 Retningslinjer 11 3. Planlægningsredegørelse 12 3.1 Regional udviklingsplan 12 3.2 Aalborg Kommuneplan 2009 12 3.3 Lokalplan 12 3.4 Fredning 13 3.5 Natura 2000 13 3.6 Kystnærhedszonen 13 3.7 Miljøbeskyttelsesloven 13 4. Miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven 15 4.1 Indledning 15 4.2 Ikke-teknisk resume af miljørapporten 15 Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres desuden: VVM-redegørelse og Miljørapport Ikke teknisk resumé og visualisering (særskilt rapport) Teknisk redegørelse (særskilt rapport) Udkast til VVM-tilladelse (særskilt bilag) 5

0. Offentlig fremlæggelse Naturstyrelsen Århus offentliggør hermed: Forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer VVM-redegørelse og Miljørapport Ikke teknisk resumé og visualisering (særskilt rapport) Teknisk redegørelse (særskilt rapport) Udkast til VVM-tilladelse Materialet er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 19. januar 2011 til den 16. marts 2011, og annonceres i uge 3 i: Nørresundby Avis Materialet kan ses hos Naturstyrelsen Århus og på http://www.naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle_annonceringer/ Hvis du mener at forslaget bør ændres eller i øvrigt har bemærkninger til forslaget, kan disse sendes til Naturstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, med angivelse af journalnummer NST-131-00077 eller med e-mail til aar@nst.dk. Indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg og VVM redegørelsen skal være Naturstyrelsen Århus i hænde senest den 16. marts 2011 for at indgå i den endelige vurdering af om projektet kan gennemføres efter VVM reglerne. Kommentarer, der skal indgå i den videre planlægning, vil vi gerne have skriftligt. Naturstyrelsen Århus vil på baggrund af kommentarerne udarbejde en sammenfatning og et forslag til afgørelse. Dette materiale sendes til høring i Aalborg Kommune, forud for udstedelsen af et endeligt kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget kan efter den endelige udstedelse påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Der har forud for offentliggørelsen været gennemført en idefase, hvor der er kommet forslag til emner, der derefter er indgået i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. 6

1. Indledning Banedanmark har et vendespor (spor 0) med risteperron nord for Lindholm Station i Nørresundby. Opstart af dieselmotorer ved vendesporet giver i dag anledning til væsentlige støjproblemer i boligområder ved bl.a. Poul Kærs Vej. Banedanmark planlægger derfor at forlænge det eksisterende spor 0 nord for Lindholm Station med ca. 350 m og udflytte den eksisterende risteperron ved Viaduktvej til en ca. 350 m nordligere placering nær Lindholm Kirke. 1.1 Baggrunden for projektet Da Lindholm Station åbnede i 2002, fik en række IC-tog endestation her mod tidligere på Aalborg Station. I starten blev IC-togene kørt tilbage til Aalborg station, hvor de blev gjort klar til afrejse, hvorefter de igen blev kørt til Lindholm Station for afrejse sydpå. Dette førte til en del ekstra togtrafik mellem Aalborg og Lindholm stationer med gener for både skibstrafikken på Limfjorden og biltrafikken på Thistedvej. For at mindske de trafikale gener blev spor 0 på Lindholm station taget i brug som vende-spor i januar 2007, og der blev etableret en risteperron ved enden af spor 0 til brug for lettere rengøring af tog. Risteperronen er forsynet med standere til el- og vandforsyning. I starten var der fejl på en eksterne elforsyning, og IC-togene holdt derfor med dieselmotorerne i tomgang for blandt andet at holde togenes elektriske og elektroniske systemer i gang. Dette førte til klager over støjen fra omkringliggende ejendomme. Klagerne resulterede i, at Aalborg Kommune i maj 2007 udstedte et påbud til DSB om at indskrænke driften for ventende tog i spor 0 til en varighed af 5 10 minutter før afgang til Lindholm Station. Grunden til at togene må starte lidt før afgang er, at der skal energi til at opbygge et nødvendigt tryk på bremsesystemet. I dag virker den eksterne strømforsyning, så det ikke længere er nødvendigt at holde togenes dieselmotorer i gang over længere vente-perioder. Aalborg Kommune modtager fortsat klager over støjen fra togene. Støjberegninger viser også, at de vejledende støjgrænseværdier ikke kan overholdes i natperioden. I januar 2009 bevilgede Folketinget ca. 15 mio. kr. til løsning af støjproblemerne ved spor 0 ved Lindholm Station. 1.2 Eksisterende forhold IC3-tog og regionaltog, der har endestation ved Lindholm Station vender i spor 0 nord for stationen. Regionaltog vender typisk 2-300 m nord for stationen, mens IC3-tog vender normalt nord for Viaduktvej ca. 400 m nord for stationen. Et IC3-tog venter typisk i 30 50 minutter i spor 0 og starter togets dieselmotorer op til 10 minutter før afgang for at opbygge det nødvendige tryk på bremsesystemet. Ved vendesporet er der etableret en 180 m lang risteperron forsynet med standere til strøm og vandpåfyldning. Den anvendes af DSB til lettere rengøring af en del af IC3-togene. Den eksisterende risteperron ved Viaduktvej nord for Lindholm Station er vist på skråfoto. 7

Eksisterende placering af risteperron ud for Poul Kærs vej 1.3 Beskrivelse af projektet For at reducere den samlede støjbelastning af naboer planlægger Banedanmark at forlænge spor 0 ved Lindholm Station og at flytte den eksisterende risteperron ca. 350 m mod nord for det eksisterende anlæg, inklusiv etablering af fremmednetstandere 1 for hver 24 meter, standere til vandpåfyldning samt belysningsmaster. Forlængelsen af sporet vil blive placeret parallelt med det eksisterende spor med en sporafstand på 4,75 5,00 m. Længden af risteperronen forberedes til brug for 2x IC4 togsæt svarende til at ca. 200 m af sporforlængelsen udstyres med risteperron. Ved risteperronen placeres mod vest en 3,5 hhv. 4,5 m høj støjskærm i hele sporets længde mens der mod øst placeres en 3 m høj, 55 m lang støjskærm ved begyndelse af risteperronen. Placeringen af den påtænkte forlængelse er vist i kommuneplantillæggets figur 1. Der er et generelt ønske at sænke spor 0 så meget som muligt i forhold til hovedsporet for at gøre anlægget og støjskærmen så lidt synligt for omgivelserne som muligt. Der er udført en projektering som viser, at en sænkning af spor 0 med op til 1,0 m i forhold til hovedsporet vil give den mindst synlige støjskærm for omgivelserne. Der er derfor valgt en løsning, hvor forlængelsen af spor 0 sænkes med op til 1,0 m i forhold til hovedsporet. 1 En strømforsyning ved risteperronen, der kan bruges til opvarmning og rengøring af tog i stedet for at lade togets dieselmotorer generere den nødvendige strøm. 8

Etableringen af anlægget til lettere togrengøring og påfyldning af vand vil ske ved flytning og lettere udbygning af det eksisterende anlæg. Anlægget vil bestå af risteperron, vandforsyning, elforsyning samt belysning af risteperronen. Der vil blive etableret asfaltbelægning på serviceareal og vendeplads samt på adgangsvej fra Venøvej til servicearealet for det nye anlæg. Vendeplads og serviceareal vil have et samlet areal på ca. 225 m² med en ca. 40 m lang og 6 m bred adgangsvej idet der skal være plads til lagercontainer, affaldscontainer, to personbiler samt vending af lastvogn, der tømmer affaldscontainer. Fra servicearealet vil der blive etableret en asfaltsti til risteperronen. Lagercontainer vil blive flyttet fra det eksisterende anlæg til placering på servicearealet. Støjafskærmning Det vil være nødvendigt at etablere en 3,5 4,5 m høj og ca. 195 m lang støjskærm vest for det flyttede anlæg for at sikre overholdelse af støjgrænseværdierne ved de nærmeste naboer boligområdet ved Ellebæk samt Lindholm Kirke. Mod øst skal der etableres en 3 m høj og ca. 55 m lang støjskærm for at sikre overholdelse af støjgrænseværdierne i området ved Voerbjergvej 18 24. Støjskærme placeret såvel vest som øst for anlægget vil blive udført med lydabsorberende materiale på de flader, der vender mod sporet. På den side, som vender mod naboerne, vil støjskærmene blive udført med mulighed for espaliering med forskellig beplantning. Aktiviteterne i driftsfasen vil omfatte: Vending af tog. På hverdage i perioden mellem kl. 04.00 og 01.20 vender omkring 50 tog ved Lindholm Station; og på lørdage og søndage er det noget mindre. Af disse vender dagligt i alt 12 13 IC-tog samt nogle af regionaltogene i spor 0. Der forventes ikke væsentlige ændringer i køreplanen i de kommende år, dog kan der blive tale om at sætte flere togstammer på nogle af togafgangene. Lettere rengøring af nogle af IC-togene, dvs. indsamling af affald, støvsugning af gulv, aftørring af borde samt rengøring af toiletter i toget. Ved risteperronen foretages der lettere rengøring af i alt 12 13 IC-tog dagligt på hverdage mellem kl. 08.04 og 22.04 og lørdag søndag mellem kl. 09.04 og 22.04 ifølge den gældende køreplan. 1.4 VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Naturstyrelsen Århus har den 18. december 2009 modtaget Banedanmarks VVM-anmeldelse vedrørende forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station. Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det anmeldte projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11b; Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler. Anlæggets aktivitet er en funktionel nødvendighed for driften af jernbanen, og anlægget hænger fysisk sammen med jernbanen. Derfor skal sporet opfattes som jernbane. Naturstyrelsen Århus 9

har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt. Der har i perioden 14. april 12. maj 2010 været gennemført en offentlig idéfase, hvor offentligheden har bidraget med en række emner, der bør undersøges inden projektet realiseres. Der indkom i alt 22 bemærkninger. Naturstyrelsen har sammenfattet bemærkningerne i notat af den 18. maj 2010 om forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station. På baggrund af Naturstyrelsens gennemgang af projektet, kommentarer fra kommunen og kommentarerne fra idéfasen, er Banedanmark blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, herunder de emner, som er fremkommet i forbindelse med høring og debat. Banedanmark har fået konsulentfirmaet COWI til at udarbejde en redegørelse for de samlede miljømæssige konsekvenser. De miljømæssige hovedproblemer, der behandles i VVMredegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige støjpåvirkninger og projektets visuelle konsekvenser. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan siges i et eller andet omfang at kunne påvirkes af anlægget. Naturstyrelsen Århus har gennemgået redegørelsen og finder at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, om projektet påvirker miljøet væsentligt. Det er Naturstyrelsen Århus vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved projektet, at det ikke bør gennemføres. Der er derfor udarbejdet et udkast til en VVM-tilladelse med særlige vilkår for anlægget sammen med dette Forslag til kommuneplantillæg med VVM. Et udkast til VVM-tilladelsen fremgår som særskilt bilag til forslaget til kommuneplantillæg, og er udsendt i offentlig høring for at man kan danne sig et indtryk af, hvilke vilkår projektet forventes at blive omfattet af. Udover vilkårene i kommuneplantillægget er der i VVM-tilladelsen blandt andet stillet vilkår om udformning af støjafskærmning og beplantning. VVM-redegørelse og Miljørapport, der omfatter et ikke teknisk resumé og visualiseringsrapport samt en teknisk redegørelse er offentliggjort sammen med dette Forslag til kommuneplantillæg i særskilte rapporter. Da kommuneplantillægget foranlediger ændringer til kommuneplanen, skal kommuneplantillægget i henhold til miljøvurderingslovens 3 miljøvurderes. Miljøvurderingsloven vedrører planer og programmer, hvorimod VVM-processen vedrører konkrete anlægsprojekter. En miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven med relevante henvisninger til Miljørapport og VVM-redegørelse fremgår af afsnit 4. 10

2. Forslag til kommuneplantillæg - fremtidige planforhold Til Aalborg Kommuneplan Med udstedelsen af kommuneplantillægget for forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station tilføjes følgende retningslinjer til Aalborg Kommuneplan jf. planlovens 11g: 2.1 Retningslinjer A Teknisk anlæg Området kan anvendes til VVM-pligtige anlæg i henhold til planlovens 11g i overensstemmelse med principperne i figur 1. B Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron Spor 0 kan forlænges op til 375 m og risteperron med tilhørende servicearealer og anlæg kan flyttes i overensstemmelse med principperne i figur 1 og indenfor rammerne af kommuneplantillæggets VVM-redegørelse og VVM-tilladelsen. C Støjafskærmning Der kan etableres en støjafskærmning med en maksimal højde på 4,5 m vest for sporet og med en maksimal højde på 3,0 m øst for sporet. Støjafskærmningen skal udformes så der i videst muligt omfang tages hensyn til at minimere påvirkninger af de omkringliggende områder. 2 Figur 1 2 Der er i VVM-tilladelsen stillet yderligere krav til etablering og udformning af støjafskærmningen. 11

2.2 Rammer Afgrænsningen af rammeområderne 2.4.T2 og 2.4.O3 justeres, så de svarer til den aktuelle planlægning for området. Et areal på ca. 160 m² skifter således rammeområde fra 2.4.O3 til 2.4.T2. Den ændrede afgræsning af rammeområderne fremgår af rammekortet figur 2. Figur 2 Areal der overgår fra rammeområde 2.4.O3 til 2.4.T2 12

3. Planlægningsredegørelse Planforholdene er beskrevet ud fra de bindinger og udpegninger der findes i nærheden af projektområdet og er relevante at forholde sig til i forhold til projektet. De planmæssige forhold fastsat af Aalborg Kommune er beskrevet ud fra oplysningerne i Aalborg Kommuneplan 2009. 3.1 Regional udviklingsplan Det vurderes, at hverken den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland eller for Region Midtjylland behandler forhold, som er relevante for nærværende kommuneplantillæg. 3.2 Aalborg Kommuneplan 2009 Eksisterende planforhold og redegørelse: Eksisterende planforhold: Området er beliggende i et tættere bebygget område i Lindholm, Nørresundby. Zonestatus: Landzone. 3 Kommuneplanens rammeområder i og i nærheden af projektområdet: Planområdet 2.4.T2 har til formål at sikre et tracé til jernbanens forløb gennem Nørresundby. Jernbaneforløbet har også en vigtig rolle som en grøn spredningskorridor for dyr og planter. Planområde 2.4.O3 ud for Lindholm Kirke vest for projektet indeholder målsætninger om at sikre en velfungerende ramme for kirkelige og rekreative aktiviteter. Den fremtidige udvikling af området har til hovedsigte at sikre kirkens placering i bybilledet og styrke områdets rekreative værdi. Forlængelse af spor 0, etablering af risteperron samt opsætning af støjskærm vil ikke påvirke kirkens fremtrædende placering i bybilledet. Planområde 2.4.D2 øst for det nye spor har til formål at fastholde områdets blandede karakter, men med boligfunktionen som den primære. Planområde 2.4.H1 som er området mellem Voerbjergvej og banen har en målsætning om at området skal udvikles til erhvervsvirksomheder. Planområde 2.4.B4 Venøvej vest for det nye spor og hvor der skal befæstes et mindre areal har følgende målsætninger: Det skal være et velfungerende boligområde, hvor det karakteristiske udtryk er enfamilieshuse. Planområde 2.4.R1 er haveforeningerne Aablink og Voerbjerglund. Målet her at bevare kolonihaveforeningerne som fristed for byens borgere. Redegørelse: Med kommuneplantillægget tilføjes der nye retningslinjer til kommuneplanen jf. afsnit 2. Afgrænsningen af rammeområderne 2.4.T2 og 2.4.O3 justeres således, at de svarer til den aktuelle planlægning for området 4. Den nye afgræsning af rammeområderne fremgår af rammekortet figur 2. Projektområdet ligger herefter indenfor rammeområde 2.4.T2, som i forvejen er udlagt til tekniske anlæg (jernbane). 3 Dog ligger et meget lille areal (ca. 160 m²) på matrikel 10m, 85 og 92b, Lindholm By, Lindholm i byzone. 4 Et areal på ca. 160 m² skifter rammeområde fra 2.4.O3 til 2.4.T2 13

3.3 Lokalplaner Et meget lille areal på ca. 160 m² af projektområdet er omfattet af lokalplan 12-008 Vestforbindelsen nord og del af Lindholm. Lokalplanen er vedtaget af Aalborg Kommune 8. december 1980. Projektets realisering vil muligvis kræve dispensation fra lokalplanen eller ny planlægning. 3.4 Fredning Der ligger et fredet areal mellem Lindholm kirkegård og Lindholm Å matrikel nr. 10 m og 10 d. Fredningen fra 1958 har til formål at sikre kirkens frie beliggenhed, og der må ikke opføres bygninger på det fredede område. Projektet påvirker ikke det fredede område eller formålet med fredningen. I fredningen er der anført at fredningen gælder " den mellem Lindholm kirkegård og Lindholm Å beliggende del af matrikel nr. 10m og 10d, Lindholm by og sogn, at der af hensyn til Lindholm kirkes frie beliggenhed ikke uden fredningsnævnets samtykke på nævnte dele af matrikel 10m og 10d vil blive opført bygninger". Det vil sige, at den del af matrikel 10m som ligger helt ned mod banen ikke indgår som en del af fredningen. Projektet vil ikke berøre det fredede område. 3.5 Natura 2000 Det nærmeste Natura 2000-område er både habitatområdet og fuglebeskyttelsesområde (habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, og fuglebeskyttelsesområde F1 Ulvedybet og Nibe Bredning). Det ligger 2,9 km fra den planlagte placering af den udflyttede risteperron. Natura 2000-området samt arterne og naturtyperne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området vil ikke blive berørt af projektet. 3.6 Kystnærhedszonen Projektområdet ligger lige som resten af Nørresundby og store dele af Aalborg inden for kystnærhedszonen for Limfjorden. I kystnærhedszonen gælder særlige regler for planlægning af hensyn til muligheden for at bevare åbne kyststrækninger. Set i sammenhæng med den øvrige arealanvendelse omkring banen og generelt i Nørresundby vil en forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ikke have nogen betydning for bevarelsen af åbne kyststrækninger langs Limfjorden. 3.7 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og bevarelsen af dyre- og planteliv. Loven tilsigter blandt andet særligt: at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord og undergrund samt vibrationsog støjulemper, at begrænse anvendelse af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi, Aktiviteterne på risteperronen ved Lindholm Station er ikke godkendelsespligtig i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at projektet ikke kræver godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Det er i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42 imidlertid fortsat muligt for tilsynsmyndigheden at regulere eventuelle miljøgener fra aktiviteterne 5. 5 Aalborg Kommune er miljø- og tilsynsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 14

Med etablering af støjafskærmning forventes de vejledende støjgrænseværdier for terminalaktiviteter jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 vedr. ekstern støj fra virksomheder 6 at blive overholdt. 78 6 Vejledende støjgrænseværdier for terminalaktiviteter i db(a) jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 vedr. ekstern støj fra virksomheder: Område Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage kl. 07-18 kl. 18-22 kl. 22-07 Lørdag kl. 07-14 Lørdag kl. 14-22 Søn- og helligdage kl. 07-22 Kolonihaveområder (rekreative områder) Boligområde - åben og lav boligbebyggelse Blandet bolig/erhverv, centerområde og offentligt område Erhvervsområde med forbud mod generende virksomheder 40 35 35 45 40 35 55 45 40 60 60 60 7 Støjberegninger for anlægget fremgår af VVM-redegørelsens afsnit 7. 8 En forudsætning for, at grænseværdierne for terminalstøj kan overholdes er, at den maksimale tomgangstid for tog med to togsæt i vendespor ikke overstiger 10 minutter som angivet i DSBs gældende instrukser. 15

4 Miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven 4.1 Indledning Planlovens VVM-regler er affødt af et EU direktiv fra 1985, der drejer sig om miljøvurdering af konkrete projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne trådte i kraft efter en ændring af planlovgivningen i 1989. Herudover findes der et andet EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer fra 2001, der trådte i kraft i 2004 ved vedtagelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). I henhold til miljøvurderingsloven kan der være tale om, at det kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, i sig selv som en plan skal underkastes en særlig miljøvurdering, der følger lidt andre procedureregler end VVM-processen. Det vil være tilfældet, hvis kommuneplantillægget ændrer noget i den eksisterende kommuneplan, som kan siges at åbne op for en ny påvirkning af miljøet. Jf. miljøvurderingslovens 3, stk. 1 skal der udarbejdes en miljøvurdering for planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 3 og 4. Miljøvurderingsloven vedrører planer og programmer, hvorimod VVM-processen vedrører konkrete anlægsprojekter. I denne sag er kommuneplantillægget udarbejdet på grundlag af en VVMredegørelse og Miljørapport og kommuneplantillæggets retningslinjer er således fastlagt med udgangspunkt i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Den vurdering af indvirkningen på miljøet der fremgår af VVM-redegørelse og Miljørapport er derfor i høj grad dækkende for de krav til miljørapport, der er fastlagt i Miljøvurderingslovens bilag 1. Da kommuneplantillægget foranlediger ændringer til kommuneplanen, skal kommuneplantillægget i henhold til miljøvurderingslovens 3 miljøvurderes. Det følgende ikke-tekniske resume omfatter de emner, en miljørapport jf. miljøvurderingsloven skal indeholde. I resumeet henvises til de afsnit i VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor emnerne er behandlet. I det omfang, der ud over de nævnte forhold i dette afsnit kan siges at være virkninger på miljøet, henvises der til VVM-redegørelse og Miljørapport, der behandler hele spektret af mulige miljøkonsekvenser. 4.2 Ikke-teknisk resume af miljørapporten Kommuneplantillægget muliggør forlængelsen af spor 0 og udflytning af risteperron med dertil tilknyttede servicearealer og anlæg, herunder en støjafskærmning. Miljøvurderingen vedrører kun ændringer til den eksisterende kommuneplanlægning, og det er derfor kun de ændrede planforhold i kommuneplantillæggets retningslinjer og rammer, der miljøvurderes. Langt størstedelen af projektområdet ligger indenfor et område, der i forvejen er udlagt til teknisk anlæg i Aalborg Kommuneplan 9. Ændringerne af plangrundlaget er således begrænsede. 9 Hele projektområdet bortset fra de ca. 160 m² som har skiftet rammeområde i forbindelse med kommuneplantillægget. 16

Der henvises i afsnittet til hovedforslag og 0-alternativ. Hovedforslaget er placeringen vist i kommuneplantillæggets figur 1, mens 0-alternativet indebærer, at der på anlæggets eksisterende placering skal etableres en ca. 195 m lang og en 4 hhv. 6 m høj støjskærm på vestsiden og en ca. 100 m lang og 4 m høj støjskærm på østsiden af anlægget. 4.2.1 Kommuneplantillægget Kommuneplantillæggets indhold (fremtidige planforhold) fremgår af afsnit 2. Udover at være bærer af den nødvendige VVM-redegørelse har kommuneplantillægget til formål at tilvejebringe de planlægningsmæssige forhold, der er nødvendige, for at realisere projektet. Det statslige kommuneplantillæg drejer sig kun om det konkrete anlæg, som Naturstyrelsen Århus er VVMmyndighed for. Forhold, formuleringer og retningslinjer i kommuneplanen, der ikke er relevante i forbindelse med det ansøgte projekt, ændres ikke, men forudsættes fortsat håndteret i den kommunale planlægning. 4.2.2 Forholdet til anden planlægning Forholdet til anden planlægning er beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 6 og kommuneplantillæggets afsnit 3 Planlægningsredegørelse. Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med anden overordnet planlægning. 4.2.3 Miljøstatus, relevante miljøbeskyttelsesmål og mulige miljøpåvirkninger Miljøstatus, relevante miljøbeskyttelsesmål og mulige miljøpåvirkninger er beskrevet i VVMredegørelsen og Miljørapportens afsnit 7-16. Planens væsentligste miljøpåvirkninger vurderes at relatere sig til støj og samt de landskabelige og visuelle virkninger. Flytningen af anlægget til hovedforslagets placering vil samlet give en bedre støjreduktion end en etablering af støjafskærmning ved den eksisterende placering af risteperronen. Det forventes desuden, at hovedforslaget kan løse problemerne med lavfrekvent støj tilfredsstillende, mens det er tvivlsomt om støjafskærmning ved den eksisterende placering vil kunne løse problemerne med lavfrekvent støj. Støjskærmene vil fremtræde som en begrænset barriere i det lokale landskabsbillede. Oplevelsen af støjafskærmningen vil være størst fra Lindholm Kirkegård, hvor støjskærmen vil være 4,5 m høj. Oplevelsen af støjafskærmningen fra boligområder vil være begrænset. Ved 0-alternativet vil støjskærmene fremtræde som en væsentlig barriere i det lokale landskabsbillede, både set fra vest og set fra øst. Oplevelsen af støjskærmenes virkning i 0-alternativet vil blive betydeligt større end oplevelsen af støjskærmene i hovedforslaget. Det skyldes dels de højere støjskærme i 0- alternativet og dels, at mennesker bor tættere på. De 3-beskyttede naturområder, Lindholm Å og engstrækningen langs åen, forventes ikke at blive berørt af anlægsarbejderne. Der vil være støj og færdsel i anlægsfasen, som kan være forstyrrende for odder. Da odderen efter al sandsynlighed ikke yngler nær projektområdet, må denne mulige påvirkning anses for at være ubetydelig. Der forventes ingen effekter på flagermus forudsat at de gamle popler ud for det vestlige hjørne af Lindholm Kirkegård bevares. Lindholm Å løber ud i Limfjorden ca. 2,7 km øst for Natura 2000-området og står dermed i hydrologisk forbindelse med dette. Da Lindholm Å ikke forventes påvirket af anlægsaktiviteterne, vil der heller ikke være nogen påvirkning af Natura 2000-området. 17

Der vil blive inddraget et areal til asfalteret serviceareal. Da området ikke rummer betydelige naturværdier, anses dette ikke at udgøre et væsentligt indgreb i områdets natur. Hvor den nye risteperron placeres, vil der blive tabt en strimmel beplantning og en stribe lysåben vegetation. Området rummer dog ikke særlige naturværdier, og indgrebet vurderes derfor at være uvæsentlig for flora og fauna i området. Både projektforslag og 0-alternativ vil have en vis indvirkning på den rekreative værdi i lokalområdet. Skyggevirkningen og barrierevirkning vil være af nogenlunde samme omfang ved de to forslag, men da området omkring Lindholm Kirke udnyttes til flere rekreative formål og af flere mennesker, vurderes det at den negative virkning på de rekreative værdier vil være størst ved projektforslaget. Både projektforslaget og 0-alternativet vil være en markant forbedring i forhold til den eksisterende situation. Det vurderes, at projektforslaget vil reducere støjen mest i støjfølsomme områder, da dette forslag ikke forventes at medføre problemer med lavfrekvent støj og den samlede støjreduktion i boligområderne vil værre størst. Der henvises i øvrigt til VVM-redegørelse og Miljørapport. 4.2.4 Øvrige mulige påvirkninger samfundsmæssige forhold socioøkonomi, befolkning og sundhed Indvirkningen er beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 16 og 17. Samlet vurderes opsætning af støjskærme ved den eksisterende placering af risteperronen at have en vis gavnlig indflydelse på lokalbefolkningens velbefindende og sundhed pga. den positive virkning af den reducerede støjbelastning. Samlet vurderes de afledte socioøkonomiske virkninger af anlægsaktiviteterne at være uvæsentlige. 4.2.5 Valg af alternativ Alternative scenarier og 0-alternativet er beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 4 og 5. Hvis projektforslaget ikke gennemføres, skal der etableres støjreducerende foranstaltninger ved den eksisterende placering af risteperronen, således at kravene til terminalstøj overholdes. Denne løsning er i VVM-redegørelse og Miljørapport betegnet som 0-alternativet. 0-alternativet indebærer, at der skal etableres en ca. 195 m lang og en 4 hhv. 6 m høj støjskærm på vestsiden og en ca. 100 m lang og 4 m høj støjskærm på østsiden af anlægget. En række foreslåede alternativer er derudover blevet vurderet, herunder vending ved Aalborg Lufthavn, placering i Voerbjerg-området, placering ved jernbanebroen over Limfjorden og vending ved Aalborg Station. Ud fra en samlet vurdering af tekniske, trafikale og miljømæssige forhold vurderes det, at ingen af de foreslåede alternativer er velegnede som løsning på det eksisterende støjproblem. 4.2.6 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 18. I kommuneplantillægget er det sikret, at der kan etableres en støjafskærmning med en maksimal højde på 4,5 m vest for sporet og med en maksimal højde på 3,0 m øst for sporet. 18

Støjafskærmningen skal udformes så der i videst muligt omfang tages hensyn til at minimere påvirkninger af de omkringliggende områder. 10 Der er i VVM-redegørelsen beskrevet mulige afværgeforanstaltninger i drifts- og anlægsfase om blandt andet: Støj og vibrationer, landskab og visuelle virkninger, natur, flora og fauna, kulturhistorie og arkæologi, rekreative interesser mm. På baggrund af VVM-redegørelsen er der stillet vilkår i VVM-tilladelsen om disse forhold. 4.2.7 Overvågningsprogram Nuværende og kommende overvågning i forbindelse med planen er beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 19. Der vurderes ikke at være et særligt behov for overvågning i forbindelse med anlæggets anlæg og drift. 4.2.8 Anvendte metoder Vurderingen af kommuneplantillæggets virkning på miljøet er blandt andet baseret på VVMredegørelsen for det konkrete projekt. VVM-redegørelsen er baseret på alment anvendte og accepterede metoder. I de tilfælde, hvor der er mangler og begrænsninger ved miljøvurderingen, er det beskrevet i VVM-redegørelsen og Miljørapportens afsnit 20. 10 Der er i VVM-tilladelsen stillet yderligere krav til udformningen af støjafskærmningen. 19