DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske prioriteter. Dets politiske retningslinjer indgår i Rådets, Europa-Parlamentets, Europa- Kommissionens og medlemsstaternes arbejde. Møderne i Det Europæiske Råd sætter dagsordenen for den fremtidige politikudformning og spiller således en central rolle i EU s liv. Topmøderne har derfor stor mediebevågenhed. Det Europæiske Råd samler Europas politiske topledere, dvs. formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa- Kommissionen og EU s ledere (stats- og regeringschefer, det være sig præsident, premierminister, statsminister, kansler, Taoiseach osv.). Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager også i møderne. Det Europæiske Råds arbejde koordineres af dets formand, som forbereder og leder møderne og skaber konsensus blandt dets medlemmer. Sammen med formanden for Europa-Kommissionen repræsenterer han EU på højeste niveau. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repræsenterer Unionens interesser i udenrigsanliggender og sikkerhedsspørgsmål. Formanden vælges for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang. Det er et fuldtidsjob at være formand for Det Europæiske Råd. Formanden kan ikke samtidig have et nationalt embede. Den nuværende formand er Donald Tusk, Polens tidligere premierminister. Hans mandatperiode begyndte den 1. december 2014 og løber frem til den 31. maj 2017. Det Europæiske Råd holder almindeligvis fire møder om året, men formanden kan indkalde til Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd yderligere møder for at behandle hastespørgsmål. Topmøderne holdes som regel i Bruxelles med et forudgående møde med formanden for Europa-Parlamentet. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd findes på: www.consilium.europa.eu/european-council

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION EN LOVGIVER Rådet eller EU-Rådet eller Ministerrådet, som det også kaldes er en af EU s vigtigste beslutningstagende institutioner. Det er her, de nationale ministre fra samtlige EU-lande mødes for at drøfte og vedtage EU-lovgivning, koordinere medlemsstaternes økonomiske politikker, udforme politikker, som f.eks. EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, indgå internationale aftaler og vedtage EU s budget. Rådet forhandler om og vedtager, som oftest sammen med Europa-Parlamentet, retsakter, der har direkte følger for EU-borgernes liv og en betragtelig international virkning. Rådet mødes i forskellige sammensætninger, alt efter hvilke spørgsmål der behandles. Udenrigsministrene mødes eksempelvis ca. en gang om måneden i Udenrigsrådet, og miljøministrene mødes ca. fire gange om året i Miljørådet. Det er den nationale minister med ansvar for et bestemt område, der repræsenterer sit land og giver udtryk for dets holdninger i Rådet. Der er ti rådssammensætninger, der dækker samtlige Unionens politikker. Møde i Rådet for Økonomi og Finans den 6. maj 2014 Medlemsstaternes repræsentanter forhandler og stemmer på vegne af deres regering i Rådet. De EU-kommissærer, der har ansvar for de pågældende områder, deltager også i Rådets samlinger, selv om de ikke kan stemme. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal (5 medlemsstater stemmer for), kvalificeret flertal (55 % af medlemsstaterne, der repræsenterer mindst 65 % af EU s befolkning, stemmer for) eller enstemmighed (alle stemmer for), alt efter hvilke spørgsmål der drøftes. Omkring 80 % af al EU-lovgivning vedtages ved afstemning med kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal indebærer en vægtning af stemmerne for hver medlemsstat afhængig af landets befolkningstal.

Spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik, beskatning, beskæftigelse og social sikring kræver stadig enstemmighed, ligesom aftaler med udviklingslande og afgørelser om nye medlemsstaters tiltrædelse gør det. Det fleste rådssamlinger finder sted i Rådets hjemsted i Justus Lipsius-Bygningen i Bruxelles. I april, juni og oktober hvert år finder Rådets ordinære samlinger dog sted i Centre de Conférences Kirchberg i Luxembourg. FORMANDSKABET FOR RÅDET De 28 medlemsstater har efter tur formandskabet for Rådet i seks måneder ad gangen. Formandskabet tilrettelægger og leder samlingerne i Rådet og dets forberedende organer og udarbejder kompromiser, der kan bane vejen for Rådets afgørelser. Kun én rådssammensætning ledes ikke af det roterende formandskab: Udenrigsrådet, der ledes af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også er næstformand for Kommissionen. Dette embede varetages i øjeblikket af Federica Mogherini. For at sikre kontinuiteten i Rådets arbejde samarbejder de formandskaber, der følger efter hinanden, i grupper af tre (»trioer«) og udarbejder et fælles attenmånedersprogram for Rådets arbejde. Den nuværende trio omfatter det italienske, lettiske og luxembourgske formandskab og dækker perioden 1. juli 2014 31. december 2015. Federica Mogherini, EU s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Rækkefølgen af formandskaberne er som følger: 2014 juli december Italien 2015 januar juni Letland juli december Luxembourg 2016 januar juni Nederlandene juli december Slovakiet 2017 januar juni Malta Yderligere oplysninger om EU-Rådet findes på: www.consilium.europa.eu

GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Generalsekretariatet bistår Det Europæiske Råd og dets formand samt Rådet og dets formandskaber. Det rådgiver dem og hjælper dem i deres arbejde. Det ledes af en generalsekretær, der udnævnes af Rådet. Pressetjenesten leverer oplysninger til medierne om Rådets forskellige politikområder. Den arrangerer pressebegivenheder, som f.eks. pressekonferencer og baggrundsbriefinger, og udsender pressemeddelelser. Video- og fotomateriale fra samlingerne gøres tilgængeligt før, under og efter disse samlinger. Yderligere oplysninger om Pressetjenesten findes på: www.consilium.europa.eu/press Tjenesten for Information af Offentligheden besvarer anmodninger om oplysninger om Det Europæiske Råds og Rådets arbejde på et hvilket som helst af EU s officielle sprog. Yderligere oplysninger om anmodninger findes på: www.consilium.europa.eu/infopublic DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET KORT FORTALT Det Europæiske Råd er EU s strategiske institution. Det samler EU s politiske ledere, som fastlægger retningslinjerne og de politiske prioriteter for Unionens arbejde. Det mødes almindeligvis fire gange om året. Efter hvert møde offentliggør Det Europæiske Råd konklusioner, der opsummerer resultatet af drøftelserne. Det Europæiske Råds arbejde tilrettelægges af dets formand, som vælges for en periode på to et halvt år. Rådet for Den Europæiske Union, også kaldet Ministerrådet eller EU-Rådet, er et af EU s beslutningstagende organer. Det er den institution, hvor nationale repræsentanter og ministre fra hvert EU-land mødes for at drøfte og vedtage love og afgørelser og koordinere politikker. Arbejdet tilrettelægges af et formandskab, der går på tur mellem medlemsstaterne i perioder på seks måneder. Disse to EU-institutioner må ikke forveksles med Europarådet, som er en organisation for menneskerettigheder og kultur, der har hjemsted i Strasbourg og er helt uafhængig af Den Europæiske Union.

QC-04-14-900-DA-N Rue de la Loi/Wetstraat 175 1048 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0)22816111 www.consilium.europa.eu Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering. Den medfører ikke noget ansvar for EU-institutionerne eller medlemsstaterne. Den Europæiske Union, 2014 ISBN 978-92-824-4711-6 doi:10.2860/61821