Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Relaterede dokumenter
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Eksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

IDA-miljø Vandet på landet

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

EVA temamøde 23. juni 2016

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Borgermøde 28. maj Forslag til risikostyringsplan for stormflod

Klimatilpasningsstrategi for Solrød Kommune

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Prioritering af klimatilpasningen af regnvands- og vandløbssystemer i Greve Kommune

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Indsats imod oversvømmelser i Greve

Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Håndtering af regnvand i Nye

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Klimatilpasningsstrategi for Glostrups afstrømningssystem

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Klimatilpasning i Solrød Kommune. Forslag til klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Solrød Kommune og fastlæggelse af serviceniveau

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelserne i Greve Kommune Juli 2007

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Katalog over miljømålsaktiviteter

Johanne Fabricius. Hej Björn, Hermed godkendes vedhæftede beregning af det nødvendige volumen til tilbageholdelse af regnvand fra Tofteholmen.

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

Vandoplandsbaseret samarbejde

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

LAR og klimasikring af bygninger

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Workshop på MSTs Rejsehold

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Om status på udførsel af klimatilpasningsplanens anbefalede initiativer

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Klimatilpasningsplan 2018

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

-Vand i byer risikovurderinger

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Transkript:

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning

Højintens nedbør

Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Konsensus om hvorfor det skete Nedbøren overskrider serviceniveauet oftere... 0 10.8 Men hvem har så ansvaret? Og hvem gør hvad? 22.8 25.4 55.4 58 25.4 36.6 61.6 85.8 98.6 96.4 94.4 69 32.2 45.8 2. Juli 2011

Hvad er beredskab (?) Beredskab er når nedbøren overskrider et besluttet serviceniveau eller når havvandstanden overstiger digekoten Beredskab er i andre sammenhænge også driftssituationer - forstoppelser rørbrud osv. or at kunne definere konkrete aktioner i forbindelse med ekstrem nedbør og havvandstand må vi blive mere skarpe på hvad der er beredskab og hvad det er systemerne skal kunne klare => hvor tit må der ske oversvømmelser

Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Politisk besluttet serviceniveau 4) Øget serviceniveau ud over hvad der er garanteret udføres vha. beredskabsplaner 3) 2) 1) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Nedbør (intensitet og mængde) Havvandstand

Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Når nedbøren overskrider Serviceniveauet for afstrømningssystemet 4) Beredskab 2) 3) Aktivt beredskab 1) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Nedbør (intensitet og mængde) Havvandstand orøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme

Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Når nedbøren overskrider Serviceniveauet for afstrømningssystemet 4) Beredskab 1) 2) 3) Passivt beredskab Aktivt beredskab Københavns skybrudsplan: Max. opstuvning til terræn 10. år Max. 10 cm på terræn hvert 100. år Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Nedbør (intensitet og mængde) Havvandstand orøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme

Kært barn har mange navne! Serviceniveau for vand på terræn Passivt/permanent beredskab Skybrudsplan (X-hændelsen - husk punkt 4) Høje kantstene Hældning på stier mod grønne områder Osv. osv. ra konkretisering af skybrudsplan indre by (www.kk.dk)

Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Når nedbøren overskrider Serviceniveauet for afstrømningssystemet 4) Beredskab 2) 3) Passivt beredskab Aktivt beredskab 1) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Nedbør (intensitet og mængde) Havvandstand orøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme

Ekstrapolering af løsningsøkonomi fra konkret beregning af omkostninger for Greve Midt til hele kommunen (250 mio. kr. (2008)) Greve Kommunes rammer for opnåelse af serviceniveau på regnvandssystem og bynære vandløb ved klimaændringer Eksisterende systemer skal også tilpasses til klimaændringer og vandløb (og grundvand) inkluderes I områder med store skader som følge af oversvømmelser Maksimalt opstuvning til terræn hvert 10. år I områder med mindre skader som følge af oversvømmelser: Maksimalt opstuvning til terræn hvert 5. år Skadevoldende oversvømmelser maximalt hvert 10 år Der anvendes en klimafaktor på 13. Der udarbejdes beredskabsplaner som supplerer opstuvningskravet

Klimatilpasningsløsningerne i detaljen

Måleprogram ormål med målesystemet Overvågning af den daglige drift af regn- og spildevandssystem Kalibrering og validering af afstrømningsmodeller Varsling i forbindelse med ekstrem regn Beredskab Konkrete anvendelser af Målinger Dokumentation for ekstreme hændelser Klimatilpasningsløsninger

Vi skal se på hele vandkredsløbet Hydrologisk kredsløb i byen (Højintens regn) LØSNING højintens regn Hold vandet tilbage ved opmagasinering (bassiner LAR KLAR ) eller transporter væk i meget store rør Recipient

Hydrologisk kredsløb Vi skal se på hele vandkredsløbet (ved meget vand over længere tid koblet regn ) Overfladisk afstrømning 16. Juni 40 mm 22. 23. Juni 40 mm 27. Juni 20 36 mm 2. - 3. Juli 40 mm 5. Juli 2007 48-67 mm Grundvandszonen LØSNING koblet regn Sørg for at tømme ned - transporter væk i rør kanaler vandløb Vandløb low i grundvandszonen low i vandløbet

Et konkret eksempel på gennemførelse af en beredskabsplan

Beredskabsinstruks Organisering Hvem ringer til hvem Materiel Sektor beredskabsplaner (her kommer vores fagspecifikke planer ind)

Oversvømmelsesberedskab (sektorberedskab)

Oversvømmelser når dimensioneringskravet overskrides - identificer hvor vandet kommer op i byen - beredskabsplanen BEREDSKABSPLAN med Uden oppumpning beredskab på fodboldbanen

Koblet regn Øget grundvand og ekstreme vandføringer i vandløbene

Under nedbør Målinger retter fokus de rigtige steder H H H N h h V (og Q) H h h før og efter rist h før og efter rist h N h h h N H H H HN H H H H H h

Volumen 5000 m 3 Volumen 2500 m 3 Hydraulisk viden og klimatilpasning så vi ved hvor vandet kan være Volumen ca. 4000 m 3

Havstrategi Køge Bugt /Greve er udpeget som risikoområde og skal have en risikostyringsplan inden 2014

Vi skal også se på hav: - Køge Bugt /Greve er udpeget som risikoområde og skal have en risikostyringsplan inden 2014 - Havstrategi besluttet i december 2011: 1. Indledende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra stigende havvandstand på baggrund af de eksisterende beregninger 2. Politisk beslutning om at etablere: A. et beredskab hurtigst mulig som kan reducere risikoen for skadesvoldende oversvømmelser i tilfælde af meget høj vandstand i Køge Bugt B. et beslutningsgrundlag for hvilken vandstand i Køge Bugt der skal sikres imod og C. et samarbejde med nabokommunerne om at undersøge mulighederne for sikring af kommunerne mod oversvømmelser fra Køge Bugt.

Identificer højrisikozoner og angiv evt. løsning Mobil dæmning Permanent anlæg Copyright Birgit Paludan

Vandstand stormflod - med dæmning Copyright Birgit Paludan

Opsummering Beredskab er når nedbør eller havvandstand overskrider serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser Det skal besluttes hvor tit der må ske oversvømmelser til terræn og skadevoldende oversvømmelser Klimatilpasningsplan skybrudplan (passivt beredskab) og aktivt beredskab kan formentlig med fordel samtænkes Konklusion på klimatilpasning i Greve: Klimatilpasningsanlæg reducerer antallet af oversvømmelser Klimatilpasningsplanlægningen giver systemforståelse hos borgerne og kommune/forsyning Målere giver overblik og varsling giver tryghed hos borgerne så de kan nå at reagere

Teknologier Numerisk hydrauliske modeller Planlægning og strategi Online modellering i beredskabssituationer Måleudstyr: Målere - det kan gøres billigere Overvågningsudstyr til sikker dataopsamling Varsling orbedrede varslingssystemer på nedbør (modeller): nedbørsprognoser Målere af nedbør: radar tryk(?) Hurtigere beregningsværktøjer Varslingssystemer til borgere optimering Beredskabssystemer

Tak for opmærksomheden!