Medlemsblad for Landsklubben af Tagdækkere under JUNI NR. 2 2014 28. ÅRGANG
Per Hansen Egsmarken 3 5750 Ringe Privat: 70 30 08 14 Mobil: 60 13 01 04 Mail: per.h@3f.dk Formand og ansvarshavende Næstformand Helge Hansen Fårevejle Kanalvej 8 4540 Fårevejle St. Privat:59 65 51 20 Mobil: 40 17 02 94 Arbejde: 88 92 26 79 Mail:helge.hansen@3f.dk Bestyrelse Finn Nielsen Sønder Ringvej 48, 2,8 4000 Roskilde Mobil: 26 91 03 44 Mail: finnhn@mail.dk Bestyrelse Henrik Nielsen Ådalsvej 45 9210 Aalborg SØ Mobil: 60 17 12 93 Mail: henrikjrt@gmail.com Bestyrelse Dennis Karlsen Bøgevangen 21 9330 Dronninglund Mobil: 20 66 42 92 Mail: karlsen.dek@gmail.com Bestyrelse redaktør Ole Kristiansen Holmehusvej 82 1.tv. 5000 Odense C Mobil: 41 56 46 20 Mail: ojkkristiansen@gmail.com Bestyrelse Svend Erik Steinmejer Bækvej 19 4990 Saxkøbing Mobil: 60 15 76 07 Mail:saxtag@mail.dk Bestyrelse Steen Barløse Lange Gyde 8 5683 Hårby Privat: 64 77 17 88 Mobil: 23 34 70 05 Mail: mistja@mail.dk Kasserer for Landsklubben Mogens Thomsen Bøgevej 24 6600 Vejen Mobil: 24 67 52 53 Mail: mogens.thomsen@3f.dk 2
Gode kollegaer Sommeren er kommet, og her i juni har der været mange gode dage til tagdækningsarbejde efter forårets lidt blandede vejr. Gennem foråret og forsommeren har en del tagdækkere været i arbejde, men der har også været mange der har været hjemsendt særligt her da vejret blev godt og det har været meget forskellig hvilke virksomheder der har haft ordre at udføre, enkelte virksomheder sendte tagdækkerne hjem og lod arme og ben firmaer udføre arbejdet, hvilket ikke altid virker helt forståeligt. Hvorfor uddanne tagdækkere, og så hjemsende dem for at lade ind lejede udføre arbejdet. Forårets overenskomst er overstået og resultatet kunne sagtens være bedre men, en stigning på mindste lønnen med 5.40 kr. fordelt over de næste 3 år og 3x4 øre på minut factoren ligeledes over 3 år og så er der reguleringerne på rejsegodtgørelsen, samtidigt er der 2 nye pos. til tidskuranten, montering af rygningsudluftninger og tilpasning af overpap på klipfisk. Et samlet resultat der nærmer sig et lille ok, og som er lidt bedre end de fleste faggrupper i 3F. Forårets lærlinge har prøvet kræfter med den nye projekt svendeprøve på begge skoler og til trods for lidt skepsis fra nogen lærlinge bestod alle 29 lærlinge, godt gået og TILLYKKE herfra. Gennem sommeren og det kommende efterår kommer vi i bestyrelsen til at deltage i arbejdet med den nye Branchevejledning det første udkast har været til høring hos A T og er kommet tilbage med flere tilføjelser og rettelser. især om arbejdet i højden, arbejdet i sele og tunge løft. så sammen med BAR, DANSK BYGGERI skal bestyrelsen udarbejde nye tekster der ikke kan misfortolkes. I ØNSKES ALLE EN GOD SOMMER og pas godt på jer selv og jeres makker. Kammeratlig Hilsen Per Hansen www.3fklub.dk/tagdaekkere 3
Dette bæltespænde med livrem kan erhverves ved endt uddannelse eller hvis man har 10 års erfaring med tagdækning eller der over og selvfølgelig har været medlem i 3F. i den periode Bæltet som koster 250,- kr. kan købes ved henvendelse til landsklubben på telefon: 70300814 dog får ny udlærte det gratis i svendegave som medlem af 3F. Man kan også henvende sig i sin lokal 3f afd. så vil de være behjælpelige med at skaffe det 4 www.3fklub.dk/tagdaekkere
Supplerende Dagpenge Flere tagdækkere har i foråret oplevet at miste retten til supplerende dagpenge uden at være klar over det, og så kommer det som noget af en overraskelse, når det ikke er muligt at få dagpenge ved vejrlig eller fordi mesters tidsplan ikke holder og han sender folk hjem uden at tænke over hvilken konsekvens det kan have for den fremtidige økonomi når der ikke kommer penge som ventet. For at genoptjene retten til 30 ugers supplerende dagpenge, skal der inden for 12 sammenhængende måneder indberettes mere end 30 løntimer i 26 uger, eller mere end 60 løntimer i hver af 13, 14 dages lønperioder, og det kan blive meget svært at nå, når de firma betalte G dage ikke skal tælles med. Når den 30 uge er brugt er det for sent at fortryde, men flere A kasser sender ofte en advarsel når der er 8 til 10 uger igen. www.3fklub.dk/tagdaekkere 5
Tagdækkere Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 31 1. marts 2014... kr. 124,20 1. marts 2015... kr. 126,00 1. marts 2016...kr. 127,95 2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som Ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebetalingssatsen i 21 med fradrag af 2,75 kr. + 9%. Tagdækkere lærlinge Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår 1.3.2014 1.3.2015 1.3.2016 1. år kr. pr. time. 64,15 65,35 66,60 2. år kr. pr. time. 75,85 77,30 78,75 3. år kr. pr. time. 91,50 93,25 95,00 4. år kr. pr. time. 106,15 108,15 110,20 Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin. Særbestemmelse for tagdækning Rejsetid og tillægsberegning Som godtgørelse for den tid, der medgår til møde på første arbejdsplads om morgenen, betales følgende rejsetillæg: 1. Ved afstand fra ansættelsesstedet til første arbejdsplads om morgenen målt i vejkilometer en vej ydes: a. Provinsen 1.3. 2014 1.3.2015 1.3.2016 Fra 0 til og med 7 km, kr. 19,10 19,35 19,65 Over 7 km til og med 30 km, kr. 39,15 39,70 40,30 Over 30 km til og med 50 km, kr. 66,45 67,40 68,45 b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. 6 www.3fklub.dk/tagdaekkere
b. Hovedstaden Det område, der dækkes af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. 1.3.2014 1.3.2015 Fra 0 til og med 5 km, kr. 33,70 34,20 Over 5 km til og med 10 km.kr. 56,35 57,15 Over 10 km til og med 15 km.kr. 78,95 80,05 Over 15 km til og med 20 km, kr. 101,35 102,80 Over 20 km til og med 30 km kr. 124,15 125,90 Over 30 km til og med 40 km kr. 146,50 148,55 Over 40 km til og med 50 km kr. 169,05 171,45 Ovennævnte rejsetillæg er gældende fra begyndelsen af lønningsugen. 1.3.2016 34,70 58,00 81,25 104,35 127,80 150,80 174,10 c. Ved kørsel i begge områder Såfremt arbejdspladsens beliggenhed medfører kørsel i begge områder, benyttes den under hovedstaden angivne tabel, men således at summen af kørte km en vej i provinsen divideret med 2,5 plus kørte km en vej i hovedstaden, benyttes som indgang i tabellen. Særbestemmelser for tagdækning 2. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014 indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg... 248,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg... 252,73 øre Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg... 256,73 øre Hovedstaden Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut. I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50. www.3fklub.dk/tagdaekkere 7
Dårligt tagpap strømmer ind i landet Tagpap fra Sydeuropa importeres i stor stil. En del af det kan slå revner og lever ikke op til danske brandkrav. Men myndighederne gør intet, lyder det fra branchen, der anslår at der alene de sidste to år er lagt 500.000 m2 dårligt tagpap Brugen af tagpap på de danske tage bliver mere og mere populært og i Sydeuropa har de en stor overproduktion af tagpap. Det har ført til, at der de senere år er strømmet mere og mere billigt tagpap ind over de danske grænser, som hverken kan klare de store temperaturudsving i det danske klima eller lever op til brandkravene. Det giver risiko for revner i tagpappen og brande, der ikke er til at kontrollere, lyder det fra Tagpapbranchens Oplysningsråd(TOR) i det nye nummer af magasinet Byg Tek. De skønner at der alene de sidste to år er lagt en halv million m2 tagpap, der ikke lever op til de danske standarder. - Det kan koste entreprenører og bygherrer rigtig dyrt og være altødelæggende for lysten til at bruge tagpap. Det er hamrende surt, for vi har faktisk brugt 30 år på at løfte tagpappen ud af skyggen fra 70ernes skandaler. Vi har lavet skrappe danske standarder og produktudviklet så tagpap i dag har en levetid på 35-40 år, så vi vil meget nødigt bankes tilbage, siger Tommy Bunch-Nielsen, der er sekretariatschef i TOR. Myndighederne snorksover At problemet er voksende, er Tommy Bunch-Nielsen ikke i tvivl om. De får flere gange ugentligt henvendelser og forespørgsler fra entreprenører, rådgivere og bygherrer, der har en mistanke om, eller vil forhøre sig om et konkret tagpapprodukt. Antallet af sager er også vokset, hvor flere først opdager det efter taget er lagt. En af de sager, der kører i øjeblikket er en sag med 8.000 m2 tagpap på en boligbebyggelse, der skal lægges helt om. - Det vil formentlig koste omkring 2,4 millioner at få udbedret, så nu står slagsmålet om, hvem, der skal betale. Men vi har også haft 5-6 sager, hvor vi har fået analyseret produkterne på Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, og ingen af dem overholdte brandkravene. Men når vi har henvendt os til myndighederne med de konkrete sager sker der i værste fald intet. Ellers er de et år om at reagere, og det sker aldrig ved, at de går ud og tager prøver af tag, der er lagt, selv om vi har påvist, at det er ulovligt. Indfører TOR-godkendt Den manglende eller sparsomme kontrol, der strækker sig til en vurdering af papirdokumentationen, betyder ifølge Tommy Bunch-Nielsen, at markedet er det rene Wild West, hvor det er meget svært selv for fagfolk at kontrollere om produkterne så også indeholder, det producenterne lover. Reelt vil en meget kynisk producent for eksempel kunne tilsætte brandhæmmer i sit tagpap og derefter spare det ud af produktionen når, det er CEgodkendt. Eller tilsvarende, at spare på mængden af SBS-bitumen, hvilket går ud over både produktets smidighed og holdbarhed. Situation er samlet set nu så alvorlig, at TOR nu af egen drift indfører en godkendelsesordning og materialekrav, der skal følge den danske branches standarder. - De har tilsvarende ordninger i både Sverige og Norge og her er der ingen producenter eller leverandører med respekt for sig selv, der ikke er med. For de ved godt, at hvis de skal være på markedet, så skal byggeriets aktører kunne have tillid til at tagpappen er 100 procent i orden. 8 www.3fklub.dk/tagdaekkere
Byggeriet ønsker mere kontrol med tagpap En svag kontrol, vildledende markedsføring og lemfældig omgang med ikke-godkendt tagpap vækker bekymring i Dansk Byggeri, hos arkitekter, rådgivere og branchen selv, der alle efterspørger mere kontrol Det er Energistyrelsen, der har ansvar for, at byggevarer og herunder tagpapprodukter, der markedsføres i Danmark, lever op til gældende normer og krav. Kontrollen foregår under den såkaldte Markedskontrol. Men ifølge chefkonsulent i Dansk Byggeri Jan Alstrøm kan man diskutere, om Energistyrelsen i tilstrækkeligt omfang foretager en aktiv kontrol af selve produktet eller alene ser på importørens og producentens fremlagte dokumenter. - I Dansk Byggeri oplever vi, at der er nogle tagpapprodukter på markedet, som ikke lever op til de kvaliteter, der forventes, i forhold til de betegnelser de anvender og markedsfører sig med. Derfor er der behov for mere kontrol på området, siger Jan Alstrøm til magasinet Byg Tek. Tagpappens gode ry er truet At bygge med tagpap er blevet mere og mere populært, og den udvikling vil tagpapbranchen gerne fastholde. Og her spiller mere kontrol en vigtig rolle: - Vi skal være sikre på, at produkter og metoder opfylder gældende krav. Det rammer hele branchen, hvis nogle tagpapprodukter ikke opfylder kravene, så fx brandsikkerheden bringes i fare, siger Ole Wissing, der er direktør i Indkøbsforeningen INTA og importør af tagpap. Han påpeger, at stadig mere åbne grænser og en overfladisk kontrol gør det nemt at importere ikke-godkendte byggematerialer, herunder også tagpap, til Danmark. Michael Vesterløkke, sektionsleder og seniorspecialist inden for renovering og byggeteknik i Cowi, supplerer: - Der er et behov for mere kontrol, fordi de udenlandske produkter måske er afprøvet i forhold til andre standarder og betingelser eller slet ikke er afprøvet overhovedet. Vi oplever, at nogle entreprenører importerer udenlandske produkter, der ikke i samme omfang er afprøvet og dokumenteret som de danske. - Det er vigtigt, at tagpappen er flyvebrandgodkendt og har den elasticitet, som den skal have. Men det er mindst lige så vigtigt, at man kan stole på de oplysninger og specifikationer, der bliver givet om produktet,slutter Michael Vesterløkke. Ser pap, der ikke lever op til brandkrav Klaus Andersen, arkitekt i Birch & Svenning A/S, har på trods af udførlige fagbeskrivelser med henvisning til de forskellige produktkrav erfaret, at der er tagpapprodukter på markedet, som ikke lever op til brandmodstandsevnen: - Det er vigtigt med mere kontrol, så man kan sikre sig, at de krav, der bliver stillet i Bygningsreglementet, rent faktisk også bliver overholdt. Det er et krav, at tagdækning skal være testet i henhold til Broof(t2), og det er et problem, hvis ikke det er det. www.3fklub.dk/tagdaekkere 9
Nye tagdækkersvende 9 glade tagdækkersvende fra EUC. Nordvestsjælland Audebo kunne fredag den 14 marts kikke tilbage på deres læretid som lærling og kikke fremad som udlært tagdækkersvend med svendebrev, og ikke mindst kikke fremad i det daglige arbejde, de er alle jobsikret og får derfor mulighed for at bruge alt det de har lært TILLYKKE 10 www.3fklub.dk/tagdaekkere
Tagpap med SYNTAN Så har debatten om brug af tagpap fra Icopal med SYNTAN igen været oppe at vende, denne gang var det tagdækkerne hos Syddansk Tagdækning a/s i Røde Kro, der følte sig utrygge ved at brænde pap på med SYNTAN, selv om det har været muligt at få data blade på tagpappen med oplysninger om produktet, har det ikke været muligt at få belyst hvilken risiko der er ved at arbejde med tagpappen når den opvarmes til over 275 grader. OG HVAD ER SYNTAN SÅ? Indholdet i Blue Syntan Basecoat består af ca. 42 % materiale af mineralsk karakter, disse fyldstoffer er varmestabile og påvirkes ikke umiddelbart af opvarmningen. Det organiske pigment, ca. 0,5% skulle være forholdsvis varmestabilt ( har fundet smeltepunkt for en type på 350 o c ). Ca. 40% er vand mængden af vand er nok lidt højere hvis man kendte vandindholdet i diverse bindemidler og additiver. Indholdet af bindemiddel ligger på mellem 5 15 %. Desuden er der tilsat skumdæmper, konserveringsmidler, ammoniak til regulering af ph og dispergeringsmiddel m.m. Hvis man varmer for kraftigt på Blue Syntan Basecaot og / eller på bitumen vil der kunne frigives diverse forbrændingsprodukter afhængig af temperaturen og tilstedeværelsen af ilt m.m. Samme gjorde sig gældende for Rød Syntan Basecaot. Den termiske nedbrydning af Blue Syntan Basecoat starter ved 275 o c og bitumen begynder at nedbrydes allerede ved 225 o c. Producenten er af den mening at erfarne tagdækkere burde kunne undgå nedbrydning af Blue Syntan Basecoat. Det der kan læses af dette, er at der skal brændes på tagpap til bitumen smelter ved 225 o c men ikke mere end max. 275 o c da der så vil ske en termisk nedbrydning og at der så frigives forbrændingsprodukter og andre luftvejsirriterende stoffer og hvad gør de ved helbredet? Og kan dette lade sig gøre med det værktøj der bliver udleveret og den induktion firmaerne er forpligtiget til at give? Før dette er belyst har tagdækkerne hos Syddansk Tagdækning a/s i Røde Kro besluttet at indstille arbejde med tagmaterialer der indeholder SYNTAN. www.3fklub.dk/tagdaekkere 11
Den nye tagdækkeruddannelse Hej alle sammen synes lige at jeg ville lave et indlæg om den nye tagdækkeruddannelse det vil sige ny og ny er så meget sagt men den er ihverfald lavet lidt om. Jeg aflagde svendeprøve her i foråret (2014) og det hold jeg gik på var prøvehold for hvordan svendeprøven måske bliver fremover for tagdækker. Et eller andet sted er den ok, men der hvor der måske vil opstå lidt problemer som jeg ser det er det teoretiske fordi hvis lærlingene/ eleverne ikke er så stærk boglig får de det lidt svært fordi man skal lave en rapport dvs. at man trækker en opgave som kan indeholde f.eks. en renovering på en ældre villa eller ny bygning. Det svære ligger i, at med egne ord og beskrive en fremgangsmåde hvordan man vil gribe opgaven an og dernæst skal man så forsvare det man har skrevet til en mundtlig eksamen. Selvfølgelig har man internettet til hjælp samt notater o.lign. Censor får ens opgave til gennemlæsning nogle dage før eksamen hvor man så skal fremlægge projektet f.eks. via PowerPoint Selvfølge kommer lærlingene til at træne i det fordi man på hver skoleforløb træner i at lave en rapport og jeg så vidt jeg ved har man det også på grundforløbet. Ja det er nye udfordringer til tagdækker men jeg tror at på den lange bane har man fat i noget af det helt rigtige. Det er jo ikke til at sige i skrivende stund om det er en god ide men min holding er at det er den rigtige vej Søren Bo Andersen 12 www.3fklub.dk/tagdaekkere
Branchevejledning om TAGDÆKNING Under revidering Af Helge Hansen B A R Branche Arbejdsmiljø Rådet har haft vores branchevejledning til gennemsyn og der er arbejdet med en revidering af den da den sidst er opdateret i 2008. Fra Tagdækkernes Landsklub har Finn Nøhr, Aage Jensen og Helge Hansen sammen med Jesper Nielsen Bam - Bus og Andre Breindal 3f kikket den igennem og fundet en del illustrationer der ikke er hensigtsmæssige og har derfor indstillet at billederne gennemgås og opdateres til at overholde regler for arbejdsmiljøet, og der bør tilføjes et afsnit på tagdækning af tage med så stor en hældning at arbejde og færdsel besværliggøres af denne hældning. Herunder brug af tekniske hjælpemidler, muligheder mm. Branchevejledning bør ligeledes tilføjes, at ved anvendelse af ballast justerbare rækværker, skal sikres at man kan flytte kontravægte så at der, fx ved svejsning under rækværk, ikke er behov for at demontere rækværket. Stoffer og materialer. Der mangler beskrivelser omkring brænding ovenpå eksisterende coatninger mm. Projekterende/bygherre skal forestå forundersøgelse af de produkter der er på det pågældende arbejdssted og er der risici for giftige dampe eller afgasning mm. Ligeledes ønskes der afsnit om rodhæmmende pap. (indeholder forskellige ukrudtsmidler, og hvad sker der med disse ved opvarmning) Branchevejledningen mangler afsnit om ventilation fx arbejde i teltoverdækninger, i parkeringshuse- /kældre. Afsnittet bør beskrive hvilke foranstaltninger der skal træffes ved sådanne arbejder. Branchevejledningen side 19. Ergonomi og tunge løft revideres i forhold til metoder og vægt grænser som der anvendes i dag. Der ønskes en tydeliggørelse af ovennævnte. Fx en om formulering af tekst om vægt af ruller på 25 kg. Disse forslag og forslag fra Dansk byggeri er nu indskrevet og har været til høring, hvorefter de er sendt til Arbejdstilsynet der har den endelige afgørelse inden branchevejledningen sendes til trykning, MEN Tagdækkernes Landsklub har gjort indsigelser på flere punkter i det nye udkast bl.a. ved krav til rækværk m.m., regelen om arbejde i op til 5 m og til afsnittet om tunge og skadelige løft. Men som sagt skal den godkendes af A T inden den kan bringes i anvendelse. www.3fklub.dk/tagdaekkere 13
Til skoler, LUU og Det Faglige Fællesudvalg Som I måske har hørt, lancerer Det Faglige Fællesudvalg i samarbejde med Byggeriets Uddannelser to nye kampagner, der skal sætte fokus på hhv. tagdækker- og brolæggeruddannelsen. I kan læse mere på www.bygud.dk under nyheder. Vi vil dog i samme ombæring minde jer om, at struktørkampagnen fortsat kører, og at vi med glæde både låner roll-ups ud og sender brochurer og plakater ud, til brug ved eksempelvis åbent hus-arrangementer, uddannelsesmesser m.v. Kampagnen kører også fortsat på Facebook og i trykte medier eksempelvis kunne kampagnen ses i forbindelse med Jyllandspostens uddannelsestillæg d. 15. maj og for tiden i DSB s Ud & Se. Vi håber meget, at I fortsat har lyst til at støtte op om kampagnen og ser frem til at sende materiale rundt i landet. Bedste hilsener John Hvass og Rasmine Reeh Med venlig hilsen John Hvass Uddannelseskonsulent Direkte telefon: 35 87 87 42 jh@bygud.dk 14 www.3fklub.dk/tagdaekkere Byggeriets Uddannelser Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Telefon 35 87 87 87 Telefax 35 87 87 88 www.bygud.dk
Arbejde i sele Helge Hansen Det er blevet meget udbredt at udføre store dele af arbejdet med at opbygge, isolerer og inddække murkronerne på tagene i sele, enten med faldtalje eller stopline. Dette skyldes mange gange at byggeriet bliver opført med lette facader bestående af alu/ plast beklædning eller glas og i mange tilfælde vil det være forbundet med store udgifter til stillads eller anden form for sikkerhed, for at sikre arbejdet på tagene. Men spørgsmålet om sikkerhed på taget eller på byggepladsen starter allerede med krav til BYGHERREN, der skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (pss) DEN PROJEKTERENDE, der skal sikre at arbejdsmiljøloven overholdes, både hvad angår sikkerhed og arbejdet med farlige stoffer. ENTREPRENØREN der skal sikre at arbejdet planlægges og tilrettelægges sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt, og udarbejde en APV. når arbejdet betegnes som farligt, som f.eks. arbejde i op til 5 m uden sikkerhed, eller arbejde i sele. I rigtigt mange tilfælde er der ikke nogen koordination mellem entreprenørerne på byggepladsen, og når murenes eller tømrernes stillads fjernet før tagdækkerne er færdige og så påtager tagentreprenørerne sig i flere tilfælde ansvaret og pålægger herefter tagdækkerne opgaven, så de skal udsætte deres krop og helbred for den belastning og gene det er at udføre arbejdet i sele. Et eksempel på dette er et større byggeri i Københavns Nordhavn, hvor tagentreprenøren påtager sig ansvaret for sikkerheden på taget og pålægger tagdækkerne at udføre inddækning og isolering af murkronerne på 3 bygninger ca. 720 lbm. I sele med stopline, alene af den grund at det forventes at hovedentreprenøren skal opfører et lignende byggeri og at tagentreprenøren forventer at komme i betragtning til udførelse af tagdækningen. Begrundelsen overfor tagdækkerne var at firmaet tidligere havde udført et lignede arbejde med dispensation fra A T men det passede ikke, firmaet havde aldrig søgt og havde derfor ikke nogen dispensation, efterfølgende besøgte AT pladsen og der blev givet flere påbud vedr. arbejdet på taget og firmaet søgte og fik en dispensation til at færdiggøre et bestemt stykke arbejde i sele, som blev vurderet til 2 x 37 timer. Denne dispensation misbrugte firmaet så til at udføre andre opgaver på byggeriet og AT trak den dispensationen tilbage. Der blev i denne byggesag givet flere straks påbud og det viser tydeligt at der i denne sag ikke fra starten var gennemtænkt hvordan arbejdsmiljø reglerne var indarbejdet i det daglige arbejde Derfor var det igen var tagdækkerne der måtte lægge helbred og fysik til en dårlig planlægning og et dårligt arbejdsmiljø med mere end 400 timer i sele på akkord for at mester kunne tjene på opgaven og holde sig gode venner med byggeledelsen så der kunne bevares en chance for deltage i det efterfølgende byggeri, hvor det igen måske kan lykkedes at ødelægge arbejdsmiljøet for tagdækkerne eller de arme og ben firmaer virksomheden ellers bruger Det kan i øvrigt oplyses, at Arbejdstilsynet inden for de sidste 5 år har modtaget i alt 7 ansøgninger om dispensation vedr. den såkaldte 4-timers regel for arbejde med faldsikring. I de pågældende 7 sager har Arbejdstilsynet givet dispensation i 6 af sagerne. Faldsikringsudstyr er en nødløsning til kortvarigt arbejde, normalt ikke over 4 mandetimer for opgaven 15
Tagdækkernes Landsklub Mølle Allé 26 2650 Valby Returneres ved varig adresseændring Deadline Næste nummer 1. NOVEMBER Alle tagdækkere ønskes en rigtig god sommer