"# $ ##: "* $ # " C"# # $#! # # " ##: #: "#!## ## "#?? 56/ *

$ "#!## "#?? 56/ " ##$) "*? 5 #*,*! B"# #* ( $$ # #$$ #*5 "# ; # ;! " "# *! 8;"$# $$!# ; "# "# $ ##: "* $ # " ; ": ; # $ #!## $ $;#* C"# # $#! # # " ##: "# # $,* D $ " $ $# $ #:# #: "#!## ## "#?? 56/ * ": "##$$&* B# ) ")* E# $** $$ * B#* ")#) ;"$# $# $ # #*! 8;"$# $$!# $! "! # ")# # *

Administrationsgrundlag for skiltning i Jammerbugt Kommune Udgave nr. 1 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 11.01.2008

2

Forord Jammerbugt Kommune vil i december 2007 fastsætte retningslinier for skiltning i kommunen. Formålet med disse retningslinier er at få et administrationsgrundlag i sagen, hvor der er ønske om etablering af skilte, flag, plakater og andre indretninger i form af reklamer. Regulering af skilte er kompleks og skal administreres efter en række forskellige love og bekendtgørelser. Fælles for den lovgivning, der regulerer skiltning i Danmark, er at begrænse skiltningen til et lavt niveau. Siden 1937 har Naturbeskyttelsesloven reguleret skiltningen i det åbne land, og denne lov er suppleret med Lov om planlægning og Lov om offentlige veje med til at regulere skiltning ved vejarealer. Den regulering, der sker via færdselsloven, varetages af Politiet og beskrives ikke nærmere i dette skilteregulativ! Gældende lovgivning hvor der indgår mulighed / krav om regulering af skiltning: - Naturbeskyttelsesloven - Lov om offentlige veje - Lov om Planlægning - Bekendtgørelse nr. 1328 af 11. december 2006 om opsætning af mindre oplysningsskilte - Bekendtgørelse nr. 105 af 18. februar 2004 om servicevejvisning på almindelige veje - Bygningsreglement for erhverv 3

Indhold Forord...3 1. Generelle retningslinier for det Det åbne land...5 1.1 Skilte ved virksomheder i Det åbne land...6 1.1.1 Reklamer i umiddelbar tilknytning til virksomheder...6 1.1.2 Mindre oplysningsskilte ved indkørslen...7 1.1.3 Skilte i erhvervsområder (når skiltet er synlig fra det åbne land)...8 2. Generelle retningslinier for Sommerhusområder...9 3. Generelle retningslinier for Byområder...10 4. Skiltning efter vejloven ( skilte i vejarealet )... 11 5 Skilte med privat vej mv. i det åbne land...12 6. Stisystemer, naturområder mv....13 7 Skiltning på stranden...14 8 Idrætsanlæg - herunder golfbaner...15 9 Midlertidig skiltning...16 9.1 På kommunal grund eller offentlig vej...16 9.2 På privat grund...16 10 Nationale flag... 17 11 Skiltning på vindmøller...18 12 Håndhævelse af regler om skilte...19 12.1 Byggeansøgning...19 13 Selvhjælpshandling fjernelse af skilte...20 14 Udskiftning / fjernelse af gamle skilte...21 14.1 Fjernelse af gamle skilte...21 4

1. Generelle retningslinier for det Det åbne land Skiltning i det åbne land reguleres efter Naturbeskyttelsesloven 21, som indeholder et forbud mod friluftsreklamer. Forbudet blev indført i 1937 og har betydet, at Danmark hidtil i det væsentligste har været friholdt for skæmmende reklamer en situation, som adskiller Danmark fra en række andre lande i Europa. Af hovedreglen i 21 følger modsætningsvis, at det i princippet er tilladt at opstille reklameskilte i byer. Dette gælder dog ikke opsætning af usædvanligt store og dominerende skilte, såfremt de virker, ikke blot som om de var placeret i det åbne land, men tillige har en dominerende karakter eller er synlige over lange afstande fra det åbne land. Begrebet det åbne land knytter sig ikke til områdets zonestatus, dvs. om arealet er beliggende i byzone, sommerhusområde eller landzone. Det afgørende er, at området ikke kan karakteriseres som by eller bymæssig bebyggelse. ( Kilde : vejledningen til Naturbeskyttelsesloven) 21 ( Naturbeskyttelsesloven ) I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke 1) skiltning for virksomheder og for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af Miljøministeren 2) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed 3) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger 4) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af Miljøministeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg. Nærmere regler vedr. stk. 2 punkt 1 og 4 samt stk. 3 er fastsat af Miljøministeren i Bek. 1328 af 11/12 2006 om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land. Gældende fra 1. januar 2007. 5

1.1 Skilte ved virksomheder i Det åbne land 1.1.1 Reklamer i umiddelbar tilknytning til virksomheder Virksomhedsreklamer er tilladte når de anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, og de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. Ved»umiddelbar tilknytning, til virksomheden«forstås, at reklamen indgår i den helhed, der omfattes af beboelsesbygninger, driftsbygninger, gårdsplads, P-plads o.lign. Udover at virksomhedsreklamer skal være anbragt i umiddelbar tilknytning til virksomheden, skal de have en udformning og placering, så de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. Disse kriterier er ikke entydige, men afhængige af virksomhedens størrelse, omgivelsernes karakter, samt af reklamens størrelse, udformning, højde over terræn, farver, bevægelighed og lysvirkning. Det skal bemærkes, at der for virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden i øvrigt ikke gælder særlige krav m.h.t. skiltenes udformning og lignende i Naturbeskyttelsesloven. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skilte over 4 m² normalt ikke godkendes, da de virker dominerende. at der normalt ikke godkendes mere end ét skilt i samme retning. at at belysning af skilte eller skilte med lys normalt ikke godkendes, da de kan ses over stor afstand og virker dominerende. at flagstænger som hovedregel ikke tilladelses, da de kan ses over store afstande. Undtagelse kan være hvor 1-2 flagstænger anvendes som vejvisning til at markerr en indkørsel. 6

1.1.2 Mindre oplysningsskilte ved indkørslen Etablering af erhvervsvirksomheder i tomme landbrugsbygninger i det åbne land har skabt et behov for en vis lempelse af forbudet mod friluftsreklamer. Ikke blot ønsket fra erhvervslivet, men også stigningen i det traditionelle»stalddørssalg«samt værelsesudlejningen til turister på landet har medført behov for nye regler på området. Hensynet til erhvervslivet er i rimelig grad blevet imødekommet med de nye bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven om friluftsreklamer. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at bestemmelserne ikke skal opfattes som en generel lempelse i administrationen af det i loven opretholdte forbud mod reklame- og propagandaskilte i det åbne land. ( Kilde : vejledningen til Naturbeskyttelsesloven) Mindre oplysningsskilte ved indkørslen jf. Bek. 1328 af 11/12 2006. En næringsdrivende eller en virksomhed må opsætte et mindre oplysningsskilt ved indkørslen til ejendommen, samt hvis den er beliggende ud til en lukket, privat fællesvej, ved dennes udmunding i anden vej. 2. Skiltet skal være rektangulært, må ikke overstige 0,25 m², og skiltets overkant må ikke være mere end 1 m over terræn. Stk. 2. Skiltet må udelukkende oplyse om en virksomheds navn, adresse, art og produktion. Stk. 3. Skiltet skal have ensfarvet, afdæmpet bundfarve med tekst i afdæmpede farver. Logo kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver, jf. dog stk. 4, og skal være det af virksomheden normalt benyttede logo. Et logo må højst udgøre 10 % af skiltets areal. Stk. 4. Skiltet må ikke belyses, være oplyst, retroreflekterende eller bevægeligt. Stk. 5. Der må ikke i reklameøjemed i tilknytning til skiltet anbringes produkter, genstande, flag eller lignende. Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan påbyde flytning eller ændring af et skilt, der opfylder bestemmelserne i stk. 1-5, hvis skiltet efter tilsynsmyndighedens vurdering virker skæmmende på omgivelserne. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at begrebet virksomhed tolkes bredt således, at bekendtgørelsen også omfatter private, der sælger landbrugsprodukter, blomster, kunst mv. at begrebet virksomhed også omfatter reklamer for ikke profitorienterede virksomheder, foreninger, fritidsanlæg, grundejerforeninger mv. at bekendtgørelsens krav om at skiltet skal være rektangulært og ikke må overstige 0,25 m² og størrelsen på logo behandles som vejledende. 7

1.1.3 Skilte i erhvervsområder (når skiltet er synlig fra det åbne land) Skilte i erhvervsområder jf. Bek. 1328 af 11/12 2006. 3. I områder, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, kan der ud over den skiltning, der er nævnt i Naturbeskyttelseslovens 21, stk. 2, nr. 1, anbringes skilte som nævnt i 4-6, uanset at området endnu ikke er udbygget og fortsat helt eller delvis har karakter af åbent land. 4. Virksomheder kan med skiltning indenfor erhvervsområdet oplyse om virksomhedens beliggenhed i området. Skiltene kan opstilles ved adgangsvejene til området og til de enkelte virksomheder i området. Stk. 2. Et skilt må alene oplyse om virksomhedens navn, adresse, art og produktion og skal opfylde følgende: 1) Skiltet må ikke overstige 0,5 m². 2) Skiltet skal holdes i afdæmpede farver, men logo kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver. 3) Skilte vedrørende flere virksomheder kan samles i én galge. 5. På ejendomme, der er til salg, kan der opsættes ét skilt på maks. 4 m² med oplysning om salg af erhvervsgrunde i området. Stk. 2. På ejendomme, hvor der foregår byggearbejder med henblik på opførelse af en virksomhed, kan der opsættes ét skilt på maskimalt 4 m2, der oplyser om byggeriet og den kommende virksomhed. 6. Skilte som nævnt i 4 og 5 må ikke opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse, og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej. Virksomheder kan med skiltning indenfor erhvervsområdet oplyse om virksomhedens beliggenhed i området. Skiltene kan opstilles ved adgangsvejene til området og til de enkelte virksomheder i området. VIGTIGT : For skilte, der ikke er synlige fra det åbne land, gælder naturbeskyttelsesloven ikke. Se derfor om der via lokalplaner er fastsat retningslinier. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at bek. 1328 anvendes som vejledning i områder. hvor andet ikke er gældende. 8

2. Generelle retningslinier for Sommerhusområder Skiltning i Sommerhusområder der er synlig fra det åbne land, reguleres efter Naturbeskyttelsesloven, og her gælder afsnit 1.1.1 og 1.1.2 for virksomheder. Lov om offentlige veje vedr. servicevejvisning gælder også i sommerhusområdet - se afsnit 5. Lov om Planlægning regulerer skiltning indirekte via de lokalplaner, der er udarbejdet for sommerhusområdet. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at det er et ønske at begrænse skiltningen i sommerhusområdet til et min., og skiltningen primært skal have vejvisning som formål. at servicevejvisningen kan også ske på private fællesveje i sommerhusområdet. VIGTIGT : For skilte, der ikke er synlige fra det åbne land, gælder Naturbeskyttelsesloven ikke. Se derfor om der via lokalplaner er fastsat retningslinier. 9

3. Generelle retningslinier for Byområder I de tilfælde, hvor skiltet kan ses fra Det åbne land, sker reguleringen direkte efter Naturbeskyttelsesloven og her gælder afsnit 1.1.1 og 1.1.2 for virksomheder. Skiltning i Byområde, der ikke er synlig fra Det åbne land, reguleres indirekte efter Lov om Planlægning, såfremt en lokalplan fastsætter retningslinier for skiltning. I de Lokalplaner, hvor der er krav om, at Kommunalbestyrelsen godkender alle skilte anvendes administrationsgrundlagt herunder. Er skilte ikke synlige fra Det åbne land, eller er området ikke omfattet af en lokalplan, er administrationsgrundlaget kun vejledende. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : 10 at skiltet skal afpasses bygningens størrelse og arkitektur, f.eks. i form af bogstaver påsat eller påmalet facaden som let typografi på huset eller på skilteplader, at skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige og ikke må dominere facaden eller bybilledet. Skiltene må ikke få karakter af facadebeklædning og tilklæbning eller blænding af vinduer, at skilte normalt begrænses til at være maks. 1 m² og en maks. længde / højde på 2 meter, at flere forretninger i samme bygning bør samordne skiltningen, så der opnås en god helhedsvirkning, at selvlysende farver normalt ikke er tilladt, og lysskilte og spots på skilte ikke må virke blændende, ligesom skiltning i form af laserlys normalt ikke godkendes, at fritstående skilte på fortove kræver tilladelse fra Jammerbugt Kommune i de tilfælde, hvor kommunen er ejer af fortorvet, at udhængsskilte skal placeres over stueetagen, og arealet skal normalt være under 0,5 m². Skiltets fremspring fra facaden skal være mindre end 1 m, og skiltets underkant skal være mindst 2,80 m over terræn at reklameflag og bannere normalt ikke tilladelse. at markiser kun tilladelse i meget begrænset omfang

4. Skiltning efter vejloven ( skilte i vejarealet ) Bekendtgørelse nr. 105 af 18. februar 2004 fastsætter retningslinier for anvendelse af servicevejvisning. Servicevejvisning har til formål at vejvise til ikkegeografiske mål, som f.eks. seværdigheder, overnatningssteder, virksomheder og lignende. Servicevejvisning omfatter almindelig servicevejvisning, særlig servicevejvisning og informationstavler. Almindelig servicevejvisning er vejvisning, som opfylder trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål. Der må kun anvendes tavletyper og tavledesign, som er godkendt af Vejdirektoratet. Der kan henvises til f.eks. : - Offentlige og private institutioner og virksomheder - Overnatningsmål - Fritids- og turistmål - Rastepladser, WC, telefon Særlig servicevejvisning er vejvisning til virksomheder i det åbne land, som virksomhederne dækker omkostningerne til. Antik 2 Gårdbutik Informationstavler er vejkort over et større eller mindre område, som opsættes på parkeringspladser, rastepladser eller lignende steder. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skilte der opsættes efter vejloven skal behandles af Jammerbugt Kommune, der enten giver afslag/tilladelse eller som sikrer, at andre relevante myndigheder får ansøgningen til behandling. 11

5 Skilte med privat vej mv. i det åbne land Der har i forbindelse med private fællesveje i sommerhusområdet, private fællesvej i det åbne land og private fællesvej i skove og naturområder været en vis interesse for at opsætte skilte med Privat vej ingen adgang. I det åbne land fastsætter Naturbeskyttelseslovens 26, at adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, at ejeren ved skiltning kun helt eller delvis kan forbydes, hvis færdselen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Naturklagenævnet har fastsat, at særlig grad skal tolkes meget stramt for at sikre, at der normalt er adgang til alle veje og stier, når man færdes til fods eller på cykel. Ligeledes er ridning normalt tilladt på gennemgående private fællesveje. Derfor skal skilt med Privat vej suppleret med et tydeligt underskilt, hvoraf det fremgår, at vejen er åben for færdsel til fods og på cykel. Kun i særlige tilfælde og når der f.eks. holdes jagt, eller der foregår særlige erhvervsmæssige aktiviteter, der kan være til fare for forbipasserende, kan underskiltet fjernes. Skiltningen med Privat vej sker efter Færdselsloven og kræver en tilladelse fra Politiet. Underskiltet åben for færdsel til fods og på cykel er et krav efter Naturbeskyttelsesloven og en dispensation til ikke at opsætte dette underskilt, kræver en godkendelse fra Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skilte med Privat Vej skal være de officielle godkendte skilte fra Vejdirektoratet eller fra Skov- og Naturstyrelsen I by og sommerhusområde gælder Naturbeskyttelsesloven ikke i forbindelse med regulering af skilte ved private fællesveje. Derimod er det vejloven, der anvendes til regulering. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skilte med Privat Vej i sommerhusområder og byzone ikke tillades. at ridning som udgangspunkt er tilladt på gennemgående private fællesveje. 12

6. Stisystemer, naturområder mv. Skiltning af stisystemer og naturområder må kun ske, når skiltningen har til formål at vise vej eller give information om området. Dette gælder både for arealer, der er ejet af Staten, kommunen eller private. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at opsætning af skilte ved stier og i naturområder mv. skal ske med de skiltetyper som Jammerbugt Kommune har godkendt. at skilte om sikkerhed eller skilte, som andre myndigheder ønsker at sætte op, ikke kræver godkendelse fra Jammerbugt Kommune uanset de placeres i et naturområde mv. 13

7 Skiltning på stranden Alt skiltning på stranden skal behandles / godkendes af Jammerbugt Kommune og i mange tilfælde også af Miljøcenter Aalborg. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at der som udgangspunkt er forbud mod skiltning, undtaget er dog skiltning, der har sikkerhedsmæssig betydning at Teknik- og Miljøudvalget i særlige tilfælde kan godkende skiltning, flagstænger mv. såfremt det har en almen betydning 14

8 Idrætsanlæg - herunder golfbaner Skiltning på idrætsanlæg i Det åbne land eller anlæg, der er synlig fra Det åbne land, reguleres efter Naturbeskyttelsesloven og Bek. 1328 af 11/12 2006. Reklamer på idrætsanlæg m.v. Bek. 1328 af 11/12 2006. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade opsætning af beskedne reklamer på idrætsanlæg i umiddelbar tilknytning til klubhuse, større, faste tilskuertribuner og lignende. Skiltets overkant må ikke være mere end 1 m over terræn. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Kommunalbestyrelsen på afskærmede idrætsanlæg tillade opsætning af reklamer, når reklamerne ikke, eller kun i meget begrænset omfang, er synlige uden for idrætsanlægget. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til midlertidig opsætning af reklamer i forbindelse med idrætsarrangementer. 8. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der uanset bestemmelsen i 7 opsættes beskedne sponsorreklamer på golfbaner i de i stk. 2-4 nævnte tilfælde. Stk. 2. Tilladelse kan meddeles til reklamer, der opsættes som en sammenhængende del af teestedsinformationstavler, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Reklameskiltet må ikke overstige 900 cm². 2) Reklameskilt og teestedsinformationstavle skal have samme bundfarve. Bundfarven skal holdes i en af de i bilag 1 nævnte farver eller så tæt herpå, som det er teknisk muligt at fremstille under hensyn til det valgte materiale. 3) Der kan opsættes højst to reklamer pr. hul men kun en pr. teestedsinformationstavle. 4) Logo kan uanset bestemmelsen i nr. 2 holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver. Et logo må højst udgøre 10 % af reklameskiltets areal. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at flag, der markerer huller, påføres sponsorlogo, når flaget er udført af blødt stof og ikke overstiger 2.100 cm². Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der opsættes mindre sponsorreklameskilte på bænke. Reklamebærende bænke skal være af træ og/eller sten, være umalede eller holdt i grønne eller brune nuancer. Reklameskiltet må ikke overstige 150 cm² og skal udføres i messing. Der kan højst tillades 6 reklamebærende bænke på en 18-hullers golfbane, dvs. højst en pr. tre huller. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet at anvende Bek 1328 direkte som formuleret herover VIGTIGT : For skilte der ikke er synlige fra det åbne land, gælder Naturbeskyttelsesloven ikke. Se derfor om der via lokalplaner er fastsat retningslinier. 15

9 Midlertidig skiltning Omfatter alt skiltning der er opsat under 6 uger. 9.1 På kommunal grund eller offentlig vej Denne form for skiltning omfatter primært reklamer for cirkus, koncerter mv. Denne type skiltning godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skilte må kun opsættes efter indhentet tilladelse hos kommunen. at skilte må tidligst opsættes 5 dage før det enkelte arrangement afholdes. at skilte må ikke opsættes nærmere vejkryds end 50 meter. at skilte må ikke opsættes så færdselstavler og lignende generes. at ansøgeren har ansvaret for de opsatte skilte. at skilte skal nedtages senest 2 dage efter arrangementets afholdelse. Hvis fristen ikke overholdes, kan skiltene nedtages af Jammerbugt Kommune på arrangørens regning. at skilte, der ikke overholder regulativet, nedtages af kommunen på opsætterens regning. at skilte skal opsættes, forsvarligt og på en måde, der sikrer, at der ikke sker skade på master og lignende. Skilte må ikke opsættes på malede master eller opklæbes på faste installationer. at der må max. opsættes 15 skilte i hver af de 4 hovedbyer: Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev. Der må max. opsættes 5 skilte i øvrige byer med byzonetavler (tavle E 55). Uden for byerne og på Torvet i Blokhus må der ikke opsættes midlertidige skilte. 9.2 På privat grund I forbindelse med salg af boliger, sommerhuse og grunde opsættes der ofte små skilte. Denne form for skiltning er også midlertidig skiltning, men skiltningen har ofte en varighed på over 6 uger. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at skiltning med små salgsskilte kan betragtes som værende af underordnet betydning, såfremt der kun opsættes et skilt pr. grund, og at skiltet opsættes på grunden. Denne type skiltning kræver derfor ikke tilladelse. 16

10 Nationale flag Man har lov til frit at flage med de nordiske landes flag, med EU flaget og med FN flaget, enten alene eller sammen med Dannebrog. Ønsker man ved udenlandske besøg, at flage med andre landes flag, skal man have en tilladelse fra den lokale politimyndighed. Man skal i reglen sørge for tilladelse fra gang til gang. Ved flagning med flere flag gælder, at Dannebrog altid skal have førstepladsen, hvilket som hovedregel vil sige på stangen længst til venstre eller i midten. Man kan også hejse Dannebrog på den højeste stang eller på bedste stang set fra tilskuerens plads f.eks. nærmest indgangen. Dannebrog skal altid hejses før de andre flag og hales ned til sidst. De øvrige landes flag skal sættes i alfabetisk rækkefølge efter landes navn på fransk, startende fra venstre. D.v.s. at det tyske flag (Allemagne) og det østrigske (Austriche) skal være længere til venstre end f.eks. det svenske. Hvis Dannebrog er placeret i midten placeres først til venstre herfor og derefter til højre og så fremdeles: E C A Dannebrog B D F. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at nationalflag, herunder nationale vimpler, ikke er omfattet af Naturbeskyttelsesloven eller andre retningslinier om skiltning, reklamer mv. 17

11 Skiltning på vindmøller En vindmølleproducents firmanavn/logo må påførtes møllens maskinhus. Naturklagenævnet afgjorde i afgørelse af 26.09.01, j.nr. 97-132/350-0039 : En vindmølleproducents firmanavn/logo opsat på en vindmølle omfattes ikke umiddelbart af begreberne plakater, afbildninger, fritstående skilte og lysreklamer. Spørgsmålet er herefter, om producentens logo omfattes af begrebet andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed. Forudsætningen for, at producentnavnet ikke omfattes af Naturbeskyttelsesloven 21 er, at reklameformålet er af underordnet betydning. Såfremt producentangivelsen fremtræder dominerende i forhold til omgivelserne, vil det efter omstændighederne være omfattet af forbudet. Naturklagenævnet finder i den konkrete sag, at producentnavnet, der alene er påført møllens maskinhus, og således er begrænset til en mindre og afgrænset del af møllen, vel kan siges at have et reklameformål, men at dette er af klart underordnet betydning set i forhold til møllens funktion og set i forhold til det samlede synsindtryk af møllen i landskabet. Nævnet finder på den baggrund ikke, at producentlogoet er omfattet af reklameforbudet efter Naturbeskyttelsesloven 21. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at producentnavnet, der alene er påført møllens maskinhus er tilladt. at producentnavnet ikke må belyses. 18

12 Håndhævelse af regler om skilte I Jammerbugt Kommune er administrationen af skilte organiseret således: Skiltning der reguleres efter Naturbeskyttelsesloven, administreres normalt af Team Plan, i særlige tilfælde af Drift og anlæg eller Team Miljø og natur. Skiltning der reguleres efter Lov om Planlægning, administreres af Team Plan Skiltning der reguleres efter Vejloven, administreres af Drift og Anlæg Skiltning der reguleres efter Færdselsloven, administreres af Politiet og delvis af Drift og Anlæg Skiltning af stier, naturområder mv. administreres af Team Miljø og Natur. Skiltning der er midlertidig under 6 uger administreres af Forvaltningsservice i Teknik og Miljøforvaltningen Flagning med særlige nationale flag administreres af Politiet 12.1 Byggeansøgning Skilte kan jf. bygningsreglement for erhverv kræve byggetilladelse. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at kun skilte, der ved sin størrelse, konstruktion eller placering kan udgøre en fare, skal have en byggetilladelse. 19

13 Selvhjælpshandling fjernelse af skilte Selvhjælpshandlinger er omtalt udtrykkeligt i Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven. En selvhjælpshandling er det mest indgribende administrative håndhævelsesskridt tilsynsmyndigheden kan tage i brug, og tilsynsmyndigheden må derfor kun anvende selvhjælpshandlinger i de særlige tilfælde, som er omtalt i lovgivningen. Selvhjælpshandlinger kan kun anvendes i følgende tilfælde: 1. Hvor ejer/bruger har fået påbud ved dom om at lovliggøre et ulovligt forhold 2. Hvor der er overhængende fare for skade på natur, planter, dyr (Naturbeskyttelseslovens 74, stk. 4) 3. Hvor ejer/bruger har fået et påbud om at fjerne en friluftsreklame omfattet af Naturbeskyttelseslovens 21, stk. 1 Efter reglerne har tilsynsmyndigheden (Jammerbugt Kommune) ret til at fjerne skilte, der er opstillet i strid med forbuddet mod friluftsreklamer i det åbne land, hvis et påbud om at fjerne skiltet ikke efterleves rettidigt. Skiltet fjernes for ejer/brugers regning. Reglerne er formuleret ud fra et ønske om at skaffe en hurtig og effektiv håndhævelse af forbuddet mod friluftsreklamer i det åbne land. Hvis tilsynsmyndigheden beslutter at fjerne et ulovligt skilt for ejer/brugers regning, skal selvhjælpshandlingen varsles. (Kilde : Vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven - Vej. nr. 9392 af 01.05.2007) Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at der gives et skriftligt varsel på 14 dage, og herefter fjernes skiltet. Skiltet opbevares i 4 uger, hvorefter det kasseres. at der er tale om en administrativ opgave, og der vil kun i særlige tilfælde ske orientering af Teknik- og Miljøudvalget. 20

14 Udskiftning / fjernelse af gamle skilte Ønsker en virksomhed at udskifte den eksisterende reklame, skal den nuværende lovgivning og de administrative retningslinier overholdes uanset hvad virksomheden tidligere har fået tilladelse til. Administrationen skal bygger på følgende principsag fra 1999 Naturklagenævnet har i afgørelse af 9.11.99, j.nr. 97-132/350-0013 udtalt følgende i en sag vedrørende skiltningen på vandtårnet i Rødbyhavn bemærkes følgende: Nævnet lægger til grund, at vandtårnet er placeret i bymæssig bebyggelse, og at skiltningen på tårnet er synlig på lang afstand fra det omliggende åbne land. Dette er i 1991 fundet i overensstemmelse med reglerne i den dagældende Naturfredningslov, og den oprindelige skiltning ville derfor kunne bibeholdes. De nye skilte skal derimod vurderes efter den nugældende lov. Det skal derfor afgøres, om skiltningen er omfattet af forbudet i Naturbeskyttelseslovens 21, stk. 1. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at der løbende skal arbejdes på, at alle skilte tilpasses dette administrationsgrundlag, og derfor skal nye skilte eller fornyelse af eksisterende skilte godkendes. 14.1 Fjernelse af gamle skilte I Jammerbugt Kommune er der desværre mange tilfælde af, at skiltningen ikke fjernes, når en virksomhed eller butik nedlægges. Det er naturligvis ejere, der har ansvaret for at rydde op, men i de tilfælde hvor ejeren ikke påtager sig dette ansvar, vil Jammerbugt Kommune forsøge at få gamle skilte fjernet. Jammerbugt Kommune har som administrationsgrundlag besluttet : at i alle tilladelser hvor det er muligt at indbygge et kravom at skilte fjernes ved lukning af virksomheden, butikken mv., skal dette krav indbygges. at der løbende lægges pres på ejere, der ikke fjerner gammel skiltning. 21

Teknik- og Miljøforvaltningen Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf.: 72 57 77 77 tm@jammerbugt.dk

Tavler og reklameskilte langs offentlige veje

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 Tavler og reklameskilte langs offentlige veje Dato: November 2008 Redaktion: Pia Brix, Henrik Høj Andersen og Jørgen Valentiner Layout: Majbrit Honoré Fotos: Vejdirektoratet Udgiver Vejdirektoratet Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse

Tavler og reklameskilte langs offentlige veje Tavler Information om regler for almindelig servicevejvisning til turist- og servicemål samt særlig servicevejvisning til private virksomheder af turistmæssig eller fritidsmæssig karakter. Begge typer vejvisning omhandler offentlige vejtavler. Almindelig servicevejvisning til turist- og servicemål vises på tavler, som er hvide/ blå. Det vil sige, tavler med hvid bund og blå skrift. Særlig servicevejvisning til private virksomheder af turistmæssig eller fritidsmæssig karakter vises på tavler, som er sort/hvide. Det vil sige, tavler med sort bund og hvid skrift. Særlig servicevejvisning er vejvisning til virksomheder i det åbne land. Virksomhederne dækker normalt omkostningerne til særlig servicevejvisning. Reklameskilte i det åbne land Hovedudgangspunktet er, at der ikke kan opstilles reklameskilte i det åbne land. Der findes dog undtagelser i naturbeskyttelsesloven for blandt andet virksomhedsreklamer, skilte i erhvervsområder og mindre oplysningsskilte. De tre typer omhandler alle reklameskilte. Virksomhedsreklamer Virksomhedsreklamer kan anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. Skilte i erhvervsområder Virksomheder i områder, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget, kan med skiltning inden for erhvervsområdet oplyse om virksomhedens beliggenhed i området. Der kan også opsættes ét skilt på ejendomme til salg og på ejendomme, hvor der foregår byggearbejder. Mindre oplysningsskilte Mindre oplysningsskilte er private reklameskilte, som kan opsættes på egen ejendom. Skiltene kan indeholde information om blandt andet virksomhedens navn, art og produktion. 1

På en smuk vej......skal man tage hensyn, når man skilter......ellers kan det gå galt. 2

Regler eller kaos Vejbestyrelserne i Danmark får dagligt henvendelser fra virksomheder inden for industri, service og turisme, som har et ønske om at få opsat en tavle eller et reklameskilt ved en offentlig vej. At der er et behov for tavler, er der ingen tvivl om. Tavler hjælper trafikanterne til at finde vej til målet og til de servicetilbud, der findes undervejs. Virksomheder og institutioner kan have et behov for at profilere sig, og serviceudbydere har behov for at kommunikere med deres kunder, for nu blot at nævne nogle af de mest indlysende grunde til, at der ønskes tavler og reklameskilte. Tavler er ikke noget, der opsættes én gang for alle, og som står til evig tid. Dagligt fjernes tavler, som er blevet uaktuelle, og der opsættes andre tavler, der skal opfylde nye behov for vejvisning. Der sker derfor hele tiden en udvikling på dette område. Virksomhedsreklame og mindre oplysningsskilte (reklameskilte) kan også blive aktuelt. Der er regler for, hvad der må skiltes for og til langs vejene. Disse regler bygger på, hvad der er hensigtsmæssigt, når også færdselssikkerheden, fremkommeligheden og det ydre miljø skal tilgodeses. Derfor er det sådan, at nogle tavler og skilte må opsættes, og andre ikke må. Hvordan reglerne for almindelig hvid/blå servicevejvisning, og særlig sort/hvid servicevejvisning, og reklameskilte er, fortæller vi dig om her. Den geografiske vejvisning (tavle med hvid bund og rød skrift) - som er den primære vejvisning langs de almindelige veje - udgør sammen med vejnavnetavler ofte en tilstrækkelig information til, at trafikanterne finder vej mod et givent mål. Vi anbefaler, at du læser beskrivelsen igennem og derudfra overvejer, om du mener at kunne komme i betragtning, inden du eventuelt søger om at få opsat en tavle eller et skilt. Et tilsyneladende harmløst skilt kan stride mod vejregler og naturfredningsbestemmelser. 3

Almindelig servicevejvisning - Hvide/blå tavler skal opfylde trafikale behov Det gælder som hovedprincip for al vejvisning, at tavler kun opsættes, når der findes et trafikalt behov. Dermed menes, at det af hensyn til trafiksikkerheden eller trafikafviklingen er nødvendigt at opsætte tavler. Beskrivelsen er et uddrag af vejregler for almindelig servicevejvisning. Under adressen www.vejsektoren.dk/love & regler/vejregler/vejregelteksterne/færdselsregulering/ vejvisning, hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje - fremgår de samlede regler. Der er tale om følgende behov: - Vejbestyrelsen skal kunne informere trafikanterne tydeligt og i god tid for at opnå en sikker og smidig trafikafvikling uden fejlkørsel. - Trafikanterne skal kunne få information for hurtigt og sikkert at kunne finde frem til den ønskede by. Hertil benyttes primært den hvid/røde vejvisning med geografiske mål med bynavne og rutenumre. Denne såkaldte geografiske vejvisning er den vigtigste. Dernæst er vejnavnetav- ler medvirkende til, at trafikanten kan finde vej frem til en adresse. - Trafikanterne skal - efter at være nået frem til området - kunne finde vejnavneskilt og husnummer. En byinformationstavle med kort på fx. en p-plads er en god hjælp i større byer. - Langturstrafikanterne skal kunne finde spise- og sovemuligheder for ikke at blive trætte og ukoncentrerede under kørslen. Derfor kan der vejvises uden for byområder til spise- og overnatningssteder langs ruten. Til overnatningssteder kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej. Til spisesteder kan der vejvises fra nærmeste større vej, anført på Vejdirektoratets kort i målestok 1:300.000. - Erhvervstrafikanterne skal kunne finde virksomheder og institutioner. Principielt findes disse ved hjælp af geografisk vejvisning, vejnavnetavler og husnumre. Men til grupper af virksomheder eller større enkeltvirksomheder kan der være et trafikalt behov for at vejvi- 4

se med almindelig servicevejvisning, det vil sige den hvid/blå vejvisning. Der henvises typisk med symbolet for industriområde, eventuelt suppleret med områdets navn. Et kort over det enkelte industriområde med oplysning om virksomhederne er en stor hjælp. Kortet kan placeres umiddelbart efter indkørslen til området, såfremt pladsforholdene gør det muligt at parkere, så kortet kan læses. - Fritidstrafikanterne skal kunne finde f.eks. sportsanlæg. Hvis et anlæg besøges af mange ikke-stedkendte trafikanter, kan det være nødvendigt med almindelig servicevejvisning. Vejvisningen er også her hvid/ blå og ofte med de særlige servicesymboler (piktogrammer), f.eks. et symbol som viser indendørs badested. - Turisterne - som normalt ikke er stedkendte - forventes at kunne finde frem til byerne ved hjælp af den sædvanlige geografiske vejvisning. Det er dog vigtigt, at de kan finde seværdigheder og turistanlæg. Der kan vejvises til kirker, større idrætsanlæg, naturområder, fritidsområder, større turistanlæg, fiskesøer og golfbaner. I henhold til nærmere fastsatte kvalitetskrav og tilladelse fra den aktuelle vejmyndighed kan der vejvises med godkendt servicesymbol for lokal seværdighed, M 52,1. Der er endvidere fastsat kvalitetskrav og andre krav i forbindelse med tildeling af servicesymbol M 52,2 (brun/hvid tavle): Servicevejvisning med servicesymbol for seværdighed af national interesse må kun ske efter godkendelse fra Vejdirektoratet, og kan kun ske efter indstilling fra For Danmarks ry som turistland er det vigtigt, at trafikanterne ledes frem til attraktioner og seværdigheder, som er af høj kvalitet. Derfor foretages der, i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og VisitDenmark en kvalitetsbedømmelse, der sikrer at der opsættes servicevejvisning til turistmæssigt værdifulde besøgsmål. Kulturarvsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og VisitDenmark. Servicesymbol M 52,2 Seværdighed af national interesse må kun anvendes til seværdigheder og attraktioner, som har en særlig kulturhistorisk eller naturmæssig værdi på nationalt eller internationalt niveau. Servicevejvisning med servicesymbol for UNESCO verdensarvsmonument må kun ske efter godkendelse fra Vejdirektoratet, og kan kun ske efter indstilling fra Kulturarvsstyrelsen. Servicesymbol M 53 UNESCO verdensarvmonument må kun anvendes til de seværdigheder og attraktioner, der er optaget på UNESCO s verdens- arvsliste. Det kan særligt bemærkes, at servicetavle med symbol for seværdighed af national interesse og UNESCO verdensarvsmonument, sammen med en række øvrige ændringer, indgår i en revideret udgave af vejregel om servicevejvisning på almindelige veje, hæfte 3. 5

Det siger reglerne Vejvisning (hvid/rød) og almindelig servicevejvisning (hvid/blå) skal være trafikalt begrundet, fordi: trafiksikkerheden og trafikafviklingen tæller højere end alle andre hensyn. Dette er beskrevet i afsnittet Trafikal begrundelse i vejreglerne. Vejvisningen skal opfylde trafikanternes behov for relevant information, fordi: det er vigtigt, at trafikanterne ledes sikkert og effektivt frem mod målet. Der stilles store krav til trafikanterne: De skal være opmærksomme f.eks. på sving, vejkryds, andre trafikanter og færdselstavler. Ikke sjældent i mørke og usigtbart vejr. Vejvisningen skal være overskuelig, fordi: der ellers skabes unødig risiko for dem, som færdes på vejen. Forsøg har vist, at det tager de fleste trafikanter omkring 4 sekunder at læse 4 normalt lange ord - f.eks. på en tavle. På en vej med tilladt hastighed på 80 km/t vil trafikanten - mens tavlen læses - køre ca. 75 m uden at have øjnene på trafikken og vejen. Derfor må der kun gives de nødvendige - og højst 4 - informationer. Vejvisningen skal være klar og forståelig, fordi: der kan skabes trafikfarlige situationer, hvis trafikanterne bliver sat i en tvivlssituation eller bliver forkert informeret om vejen til målet. Vejvisningen skal have kontinuitet, fordi: trafikanterne skal kunne holde orienteringen. Derfor siger reglerne, at hvis et vejvisningsmål én gang er vist på en vejviser fra et kryds, skal dette mål vises på alle efterfølgende vejvisningstavler, som trafikanterne møder på sin vej frem til målet. Vejvisningen skal være ensartet, fordi: trafikanterne skal kunne genkende og finde information hurtigt. Derfor skal informationen være forståelig og læsbar under alle vejr- og lysforhold, også på afstand, så den kan læses, mens køretøjet er i fart. Ved udviklingen af skrifttyper, skriftstørrelser, symboler og tavletyper er der lagt stor vægt på, at læsbarheden er god, også under disse forhold. Piktogrammer, der er udviklet til reklamer, firmasymboler m.v., er ofte udviklet til at kunne læses på tæt hold og er derfor forfinet i streg og skrift. Sådanne piktogrammer er sjældent egnede til at kunne læses i fart. Placeringen af tavlerne skal også være ensartet for at trafikanterne ikke skal bruge tid på at lede efter informationen, mens de kører. Vejvisningen skal være fri for reklame i form af firmanavne og logoer, fordi: trafikanterne skal koncentrere sig om det, som har trafikal betydning. Det vil sige først og fremmest geografisk information til at finde vej frem til målet. Kommercielle hensyn tæller ikke Når der opsættes tavler med almindelig servicevejvisning (hvid/blå), kan sådanne tavler som en bieffekt have en kommerciel værdi for de virksomheder, der vejvises til. Da dette indebærer risiko for konkurrenceforvridning, må vejbestyrelserne ikke opsætte tavler for at øge besøgstallet til en virksomhed. Kun hensynet til trafikken eller trafikanterne kan begrunde en vejvisning. Heri ligger naturligvis også, at trafikanterne kan have behov for vejvisning til visse servicefaciliteter f.eks. overnatningssteder nær ruten eller vejbestyrelsen ønsker at lede trafikken til et bestemt mål uden om et følsomt byområde. 6

En anden type vejvisning Særlig servicevejvisning (sort/hvid) skal ikke være trafikalt begrundet Særlig servicevejvisning er en sort/hvid vejvisning, der mod betaling, kan etableres til private virksomheder af turistmæssig eller fritidsmæssig karakter. Takster for særlig servicevejvisning, ansøgningsskema og yderligere vejledning fås ved henvendelse til de enkelte vejbestyrelser. I dette afsnit er beskrevet et uddrag af vejregler vedr. særlig servicevejvisning. Under adressen www.vejsektoren.dk/ Love & regler/ vejregler/vejregelteksterne/færdselsregulering/vejvisning, hæfte 3, Servicevejvisning på almindelige veje, findes de samlede regler og krav for vejvisningen. Virksomheder, som ønsker særlig servicevejvisning, skal indsende en ansøgning for at komme i betragtning til vejvisningen. Ansøgningsskemaet sendes til den vejmyndighed, der er ansvarlig for vejvisningen i krydset. Der kan kun etableres særlig servicevejvisning til virksomheder, som er beliggende i landzone eller uden for tættere bebygget område, afmærket med færdselstavle E 55, tættere bebygget område. Dette indebærer, at der ikke kan vejvises til virksomheder beliggende i de af kommuneplanen udlagte byzonebyer (større bysamfund) inden for bytavlerne E 55, tættere bebygget område. Der kan vejvises til virksomheder i mindre bysamfund beliggende i landzone, selv om de er afmærket med E 55, tættere bebygget område. Der kan vejvises med symbol for dagligvareforretninger ved indkørslen til landsbyer med et indbyggertal under 1.000 indbyggere. Der kan ikke opsættes særlig servicevejvisning i byzone, med mindre den eneste eller nærmeste vej frem til virksomheden er via et kryds i byzonen. Principskitse for placering af vejvisning til virksomheder i det åbne land. 7

- Særlig servicevejvisning kan kun opsættes på almindelige veje, der også er offentlige veje. Det vil sige, hvor der er almindelig adgang. Ved almindelige veje forstås veje, som ikke er motorveje og motortrafikveje. Der kan således ikke vejvises fra motorveje og motortrafikveje. Der anvendes pilvejvisere med tekst om virksomhedens type. Vejviserne er med sort bund, hvid ramme og hvid tekst. F.eks. anvendes teksten Gårdbutik. i det omfang, de er godkendt af Vejdirektoratet. Hvis der findes et godkendt symbol, skal dette anvendes uden supplerende tekst. Der kan vejvises fra nærmeste større vej, hvor alle trafikanter har adgang, jf. Vejdirektoratets kort i målforhold 1:300.000. Der må højst være 4 vejvisningsinformationer i det kryds, hvor der ønskes opsat særlig servicevejvisning. Der må ikke anvendes virksomhedsnavn eller logo. Anvendelse af symboler for særlig servicevejvisning må kun ske Der kan kun opsættes særlig servicevejvisning i kryds, hvor der ikke er svingspor eller vejvisning med tabelvejvisere. 8

Reklameskilte Reklameskilte i det åbne land Ifølge naturbeskyttelseslovens 21 må der ikke i det åbne land anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed. Der er tale om et absolut forbud, som der ikke er mulighed for at give dispensation fra. Der er dog visse undtagelser: Virksomhedsreklamer Der kan opsættes virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. Skilte i erhvervsområder Der kan opsættes skiltning for virksomheder og for salg af erhvervsgrunde m.v., hvis de opstilles i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget og fortsat helt eller delvis har karakter af åbent land. Reglerne giver virksomheder mulighed for med skiltning at oplyse om virksomhedens beliggenhed i området. Skiltene kan opstilles ved adgangsvejene til området og til de enkelte virksomheder i området. Herudover stiller bekendtgørelse nr. 1328 om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg mv. i det åbne land følgende krav til skiltningen. Skiltet må ikke overstige 0,5 m 2. Skiltet må udelukkende oplyse om en virksomheds navn, adresse, art og produktion, eventuelt med et logo. Skiltet skal holdes i afdæmpede farver, men logo kan holdes i de af virksomheden normalt benyttede farver. Skilte vedrørende flere virksomheder kan samles i en galge. Skiltet må ikke belyses, være oplyst, retroreflekterende eller bevægeligt og Der må ikke i reklameøjemed i tilknytning til skiltet anbringes produkter, genstande, flag eller lignende. For ovennævnte skiltning i erhvervsområder gælder følgende væsentlige begrænsning: Skiltene må ikke opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse, og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej. Anden reklame i erhvervsområder På ejendomme, der er til salg, kan der opsættes ét skilt på maximalt 4 kvm med oplysning om salg af erhvervsgrunde i området. På ejendomme, hvor der foregår byggearbejder med henblik på opførelse af en virksomhed, kan der opsættes ét skilt på maximalt 4 m 2, der oplyser om byggeriet og den kommende virksomhed. For sådanne skilte gælder i øvrigt, at Skiltet må ikke belyses, være oplyst, retroreflekterende eller bevægeligt og Der må ikke i reklameøjemed i tilknytning til skiltet anbringes produkter, genstande, flag eller lignende. Skiltene må ikke opsættes på støjvolde og lignende eller langs motorveje og motortrafikveje, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse, og skiltene må ikke være vendt eller henvendt mod motorvej eller motortrafikvej. 9

Mindre oplysningsskilte Der kan opsættes mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed på egen ejendom eller ved indkørslen til ejendommen, og hvis den er beliggende ud til en lukket, privat fællesvej, ved dennes udmunding i anden vej. Dog må skiltet ikke placeres på vejarealet eller i oversigts-areal. Loven stiller følgende krav til de mindre oplysningsskilte: Skal være rektangulært. Må højst være 0,25 m2. Må ikke opsættes højere end 1 meter over terræn. Må kun oplyse om virksomhedens navn, adresse, art og produktion, eventuelt med logo. Skal være i en ensartet, afdæmpet bundfarve med hvid tekst. Må ikke være kunstigt belyst, reflekterende eller bevægeligt. Ulovlige reklameskilte Tilsynsmyndigheden kan påbyde flytning eller ændring af et skilt, der ikke opfylder de nævnte krav, hvis skiltet efter tilsynsmyndighedens vurdering virker skæmmende på omgivelserne, står på vejarealet eller generer trafikken. Et godt råd: Spørg vejbestyrelsen, inden skiltet sættes op. Vejdirektoratet fører - i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 9, stk. 2, jfr. naturbeskyttelseslovens 73, stk. 3 - tilsyn med, at bekendtgørelsen og forbuddet i naturbeskyttelseslovens 21, stk. 1 overholdes. Tilsynet vedrører skiltning og opsætning af andre indretninger i reklameøjemed langs statsvejene. I henhold til samme bekendtgørelses 10 kan Vejdirektoratet meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis oplysningsskiltet eller reklameindretningen ikke opfylder reglerne i bekendtgørelsen eller vilkår fastsat efter denne. Såfremt et påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt, kan Vejdirektoratet umiddelbart lade det nødvendige udføre for den forpligtedes regning, jævnfør naturbeskyttelseslovens 74, stk. 5 og bekendtgørelsens 10, stk.2. Naturbeskyttelsesloven er restriktiv vedrørende reklamer i åbent land, men tillader visse mindre oplysningsskilte ved privat vejs tilslutning til anden vej og ikke-dominerende reklamer i umiddelbart tilknytning til virksomheden. 10

For midlertidige skilte gælder de samme regler. Disse skilte skal altså opsættes i overensstemmelse med bestemmelserne for mindre oplysningsskilte. Der kan f.eks. være tale om reklame for salg af frugt, æg og lignende selvproducerede produkter. Andre forhold Tilladelse ved adgangsbegrænset vej Tilladelse til ændret anvendelse af ejendomme, der ligger ved en såkaldt adgangsbegrænset vej, kan indeholde bestemmelser om virksomhedens skiltning. Servitut - byggerlinjer Endvidere kan der for ejendomme med facade til en offentlig vej være pålagt servitut om vejbyggelinjer, der kan hindre opstilling af skilte - spørg vejbestyrelsen. Turistinformationstavler Vejbestyrelserne har ved rastepladser over hele landet, opsat turistinformationstavler over landområder. Tilsvarende har de fleste større byer opsat en byinformationstavle på parkeringspladser eller større rastepladser ved indkørsel til byen. På tavlen er der de relevante serviceinformationer, som kommunen ønsker, turisterne skal have. Det er oplagt at medtage overnatningssteder på disse informationstavler, som således kan vælges ud fra en oversigt, og ikke ud fra en pludselig indskydelse, som kan indebære en farlig trafikmanøvre. Ved større industriområder I eller ved indkørslen til større industriområder har mange kommuner opstillet informationstavler, som viser vejnavnene og virksomhedernes placering. Det er langt mere sikkert for trafikanterne at modtage information, når de holder stille, end når de kører. Rutevejledning Det er en god ide, hvis virksomheden på sit brevpapir og i sit brochuremateriale og på deres hjemmeside anfører en rutevejledning for besøgende. F.eks. ved at vise et vejkortudsnit med virksomhedens placering og med rute- /frakørselsnumre og vejnavn. Desuden kan det ofte være en hjælp for de besøgende, at virksomheden supplerer sin postadresse med navnet på nærmeste vejviste lokalitet. Vejbestyrelsens ansvar Hvis trafikanter har vanskeligt ved at finde vej til en adresse, kan det måske hænge sammen med, at der ikke er opsat tydelige vejnavneskilte og husnumre. Vejnavneskiltene er vejbestyrelsernes ansvar. Det er normalt, at ejere af virksomheder foranstalter og betaler skilte med angivelse af husnumre. Husnumre er ejendommens ejers ansvar. Der skal vises hensyn til at udrykningskøretøjer kan se husnumre tydeligt. Politiet er tilsynsmyndighed mht husnumres synlighed fra vejen. 11

Hvis du har brug for mere Information På adressen www.vejsektoren.dk findes der link til lovgivning og vejregler. For lovgivning og bekendtgørelser kan følgende være relevant: Færdselsloven (LBK nr. 1276 af 24/10/2007, 96 99). Vejloven (Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, LBK nr. 432 af 22/05/2008, 2, 34, 42, 70, 80, 102, 103 og 105). Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning BEK nr. 783 af 06/07/2006. - Bekendtgørelse om vejafmærkning. BEK nr. 784 af 06/07/2006. Bekendtgørelse om servicevejvisning på almindelige veje BEK nr. 243 af 10/04/2008. Læs også om Miljøministeriets love og bekendtgørelser: Lovbekendtgørelse om naturbeskyttelse (Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 749 af 21/06/2007, 21) Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr. 1328 af 11/12/2006, 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 9, 10, 11, 12 og 13. For vejregler under afsnit 5, Færdselsregulering, kan følgende være relevant: Vejvisning Generelt om vejvisning på almindelige veje, hæfte 0 Tavletyper for vejvisning på almindelige veje, hæfte 1 Servicevejvisning på almindelige veje, hæfte 3. Endvidere kan lokalplaner og kommunale regulativer samt standardvilkår hos de enkelte vejbestyrelser indeholde bestemmelser om skiltning. 12

Ansøgningsprocedure Henvendelse fra en virksomhed skal altid rettes til den vejbestyrelse/vejmyndighed, der er ansvarlig for vejvisningen på det pågældende sted. Er du i tvivl om, hvem der er rette vejmyndighed, kan du få hjælp på adressen www.trafikken.dk, hvor der under afsnit om veje, broer og tunneler findes link til Hvem er vejmyndighed? Ansøgning om vejvisning og skiltning ved kommuneveje sendes til den relevante kommune. Ansøgning om vejvisning og skiltning ved hovedlandeveje sendes til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet giver gerne svar på tvivlsspørgsmål om vejvisning og reklameskiltning. Vejdirektoratet udgiver hvert forår en trafik- og turisthåndbog om service langs det danske motorvejsnet. Bogen optager annoncer for overnatningssteder og seværdigheder/oplevelser inden for en afstand af 25 km fra motorvejen. Nærmere oplysninger om annoncering i håndbogen der i 2009 hedder Motorvej 2009/10 fås på telefon 70 27 11 55. 13

Oversigt over M-servicetavler M 9 Containerhavn M 17 Posthus M 10 Færge for cyklende og gående M 21 Førstehjælp M 11 Færge M 22 Telefon M 12 Lufthavn M 23 Værksted M 13 Jernbanestation M 24 Tankanlæg M 14 Busterminal M 30 Primitiv teltplads for stitrafikanter M 15 Transportcenter M 31 Campingplads M 16 Parker og rejs M 32 Campingplads for autocampere 14

M 33 Campinghytter M 43 Restaurant M 34 Rasteplads M 45 Cafeteria M 35,1 Udendørs badested M 46 WC M 35,2 Indendørs badested M 46,1 WC for handicappede M 36 Golfbane M 47 Tømning af kemisk toilet M 37 Fiskesø (Put and Take) M 51 Kirke M 41 Vandrehjem M 52,1 Lokal seværdighed M 42 Hotel (Motel/kro) M 52,2 National seværdighed 15

M 53 UNESCO verdensarvsmonument M 100 Mindre virksomheder M 57 Industriområde M 100,1 Dagligvareforretning M 61,1 Udendørs information M 100,2 Værelser til leje M 61,2 Indendørs information 16

Oversigt over vejvisere F 11 Pilvejviser til geografiske mål samt til havne, lufthavne og lignende. F 13 Pilvejviser til seværdigheder, serviceanlæg og lignende. F 30 Pilvejviser til særlig servicevejvisning

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 Telefax 3315 6335 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION REGLEMENT FOR STREETRACE REGLEMENT FOR STREETRACE. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Streetrace er en disciplin under DASUs dragracingudvalg. Dette reglement omhandler streetrace og beskriver afvigelser i forhold til reglement 8 i forbindelse med afholdelse af streetrace. I tvivlsspørgsmål er det altid reglement 8 der gælder. Hvis bilerne kører hurtigere end 11.00 sekunder på ¼ mile eller 7.00 sekunder på 1/8 mile kan dette tillæg ikke anvendes. Køres der under de nævnte tider, medfører det udelukkelse fra resten af arrangementet. KONKURRENCE REGLER FOR STREETRACE Streetrace er en accelerationskonkurrence der afvikles på en lige asfaltvej/bane, der opmåles efter standard strækningerne hhv. 1/4 mile (402,33 m) og 1/8 mile (201,17 m), eller en anden defineret strækning over 60 (18m.). Der køres med to biler ad gangen fra stillestående start. Et Streetrace arrangement kan bestå af kvalificering og eliminering. Efter endt kvalificering tages de bedste kørere i hver klasse og placeres i et skema kaldet en stige, derefter deltager de i elimineringen. I elimineringen starter man også parvis, og den som kommer først over stregen vinder uanset tid og hastighed, forudsat at der ikke er tyvstartet. Et Streetrace arrangement kan også afvikles på en lidt mere simpel måde, uden kvalificering og eliminering. Streetrace kan derfor også være 2 konkurrenter som gerne vil prøve hinanden af, og hvert heat kan derfor afvikles uden kvalificering og uden yderligere konkurrence. FØRERLICENSER Førerne skal have kørerkort. Minimum licenskrav er grundlicens eller endagslicens. Derudover giver alle dragracinglicenser adgang til at deltage i streetrace. OFFICIALS Løbsledelsen skal have licenser i henhold til nedenstående tabel. De skal alle assisteres af officials med licens til enten dragracing, asfaltbanesport eller rally. Ved publikumsarrangementer vil der altid være en Dasu dommer til stede. Hans ansvarsområde er at sikre at sikkerhedsreglerne overholdes, og at break-out tiderne overholdes. Februar 2010 Side 1

REGLEMENT FOR STREETRACE DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION Officialskategorier: Stilling Løbsleder Teknisk chef Sikkerhedschef Tidtager Starter Official krav 1C / OF-514 / OF-344 1C / OF-522 / OF-523 1C / OF-533 1C / OF-531/OF-356 1C / OF-534/OF-356 REGLER FOR STREETRACE BANER Offentlig vej. Streetrace kan afholdes enten på alm. offentlig vej eller en lukket bane.. Maximum konkurrence strækning på almindelig offentlig vej er 1/8 mile, og hurtigste tilladte tid er 7,00 sek. Løbsansøgning med en tegning over banen indsendes til DASU senest en måned inden arrangementet. Tillige skal banen forhåndsgodkendes af Dasu senest en måned inden arrangementet. Tegningen skal indeholde kørestrækning, bremsestrækning, publikumsafspærring, faste genstande m.m. Umiddelbart inden første kørsel skal baneopsætning, sikkerhedsberedskab m.m. godkendes af DASU udsendt dommer. TIDTAGNINGSREGLER Lukket bane. Køres der på lukket bane må der køres ned til 11,00 sek. på ¼ mile, eller 7,00 sek. på 1/8 mile. Vedr. baneudformning se reglement 8 paragraf 84. Umiddelbart inden første kørsel skal baneopsætning, sikkerhedsberedskab m.m. godkendes af DASU udsendt dommer. Umiddelbart inden første kørsel skal baneopsætning, sikkerhedsberedskab m.m. godkendes af DASU udsendt dommer. Der skal være elektronisk tidtagningsanlæg til stede. Anlægget skal som minimum kunne måle tiden for den kørte strækning for 2 biler ad gangen. Såfremt tidtagningen ikke har betydning for konkurrencens afvikling kan stopure benyttes for at sikre at der ikke køres under break-out. STREETRACING SIKKERHED OG REDNINGSREGLEMENT Der skal være læge og ambulance til stede, såfremt der er adgang for publikum. Ambulance efter gældende bekendtgørelse. Er der ikke adgang for publikum kræves som minimum at der er en uddannet samaritter til stede og tillige skal der være et samaritterrum. Side 2 februar 2010

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION REGLEMENT FOR STREETRACE Hvis der kommer dragracing biler og giver opvisning, så skal den ansvarlige vide det på forhånd, således at han kan have det relevante sikkerhedsberedskab på plads. Der skal altid være radiokontakt mellem løbsleder, sikkerhedschef, starter og brandbilen / brandbilerne. Beredskab på offentlig vej. 1 brandmand placeres i starten med mindst 1 x 6 kg pulverslukkere og 1 x 3 kg kulsyreslukker, og 1 brandmand placeres i baneslut i et køretøj med mindst 1 x 6 kg pulverslukkere og 1 x 3 kg kulsyreslukker. I bilen skal der forefindes udstyr til bugsering og brækjern, økse og andet alm. værktøj, især noget der kan hjælpe med en evt. befrielse fra en havareret bil. Det anbefales at der er klippeværktøj eller lign. til rådighed. Beredskab ved lukket bane. 2 brandmænd placeres i starten med mindst 2 x 6 kg pulverslukkere hver og 1 x 3 kg kulsyreslukker, og 2 brandmænd placeres i baneslut i et køretøj med chauffør med mindst 2 x 6 kg pulverslukkere hver og 1 x 3 kg kulsyreslukker. I bilen skal der forefindes udstyr til bugsering og brækjern, økse og andet alm. værktøj, især noget der kan hjælpe med en evt. befrielse fra en havareret bil. Det anbefales at der er klippeværktøj eller lign. til rådighed. TEKNISK REGLEMENT Følgende krav er gældende: Bilerne skal være indregistreret enten i DK eller andet land. Registreringsattest skal altid kunne forevises. Der skal anvendes DOT eller E mærkede dæk, som under hele konkurrencen skal have mindst 1,6 mm mønsterdybde. Åbne biler hurtigere end 13,50 sek. på ¼ mile (8,40 sek. på 1/8 mile) skal være forsynet med styrtbøjle, enten fabriksmonteret eller efter forskrifterne i dragracing teknisk reglement. Der skal anvendes 3 punkts sikkerhedssele. Bilen må ikke lække olie, vand eller andre væsker. Godkendt hjelm skal anvendes. Kørerdragt anbefales, (bomuldskedeldragt kan her anvendes). Sko med snørebånd er obligatorisk. Der må under ingen omstændigheder anvendes tøj af nylon eller lignende. Kortærmede trøjer og korte bukser er forbudt. Løse genstande fjernes eller fastspændes (eks.: værktøjskasse tages ud af bilen, batteri fastspændes). Februar 2010 Side 3

0+0# 1 +)( 2 0+ *,3- + *$+' % *$&()(((((04()(5555 6##+& 777&##+& *#8 + ()((525 +6##+& )5, 2,) " 9& ) ",2 "&1 &!9-#+) " :$0+0# &#&&&$# ++$ &$#$%$+ %++% %+#: % $0+&! $# + % )"&#) " &!++/## $+#$% " & )&##$-& ;##+## # ++$+$ +# +++: +++% %% $ 0+:0+0#$%+$$#+ :$$%& < # ++&#$%+## ) :$- : "& )& '& < #$++)"#+# ##/ $%+0+ +%$%#: $ $# #++ ++++ /+ $%#: & < / $ +$%#: ++"& < #: %++$- ++++#++$ #&)+$)'5+ $$#: + " ##$%$&&&'($"(&#) ) *+,#++ +-&")$"'&.#) # $+$+#$%/!

& & 2& +#:###"'*;=:&!:;##+##$ 0+0# #+$% $:'& :/+++++#$% $%#: +>$+,$$+++ #& < +$ :$#+ + %+++ )5&) ")& $- :+/+&+& +;##+##& '&< $##$-&? $-;##+##++ "& )& '& & & 2& (& 5& +$- #:"'*;=: /$ + +.++:0+0#&+# # -: )"2*;=:# +// +&0+ 0# /+#:) *;=:# /.++ $ & 0%#: +#$++#: 9#@ <-++8%9/#A *$ ++ + ##+#+++## #: & ## ++#++$#:$ )& 2 $A '2$*2"$<-++ +###+#$%& +#$+ 0+##&!+$++ +-B C %#+)'5++$B=+++C +++$#$%&.&' ++$ +++$# ++#:.&)'*;=:&!++ /#$ -#) ::.& ))#&&!+$+%+++#$-: + % $$:+ + +++# / $0+&++#+++ +-#+% & -#$ $#.&)#&&:+ +) :$ +$.++B/ #$%C&!

& D% + +$-+& " &$++- $%/ &!

&E$.++>#$ -##-!+$+ +$ ++ # "& )& F/ #$%B+#$%C +$+'3G$$%+#. /# ## $%#: #++ ++/## 0+9& +++/#++:.&'"#&&# ++ $+ :&))5#&#$ -#$ ) : (2#& $+++ #$-$++&+++# + +/ +$%/ # +& ;##+##+++++ /+++++ +#'H, ++++ +# #$ -#&++% #+ + $% $$+> :+ $- :$#/+>+-# ++ $$.+++& +$#:$+++ $ID )B#:+#ID ),/+C.$"&('+ID ),/++ )(+$.,+++> +:(H&FD 4,#+ H#9D ) /+ ##&9#++++/+ +$ & &;##+### ;##+##$ +++ $#/ #$ -##-#/ #++$ + -&;##+##$ $+ ++ $+ +$+& -#+: $J0 /+$ #$ -#%:#: +J& -$ ++#$% //+++- =+ + & A $:#+ $+$/ %!

++%$ /+- +$ #$ -#%#&&+++ + # :&? ;I&< = $# F- + +- +!!;% ") 9-! ;##+##*,3-$+!A%!

A" 0%#: ++% %% $0+ 0+0#!