NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE FINANCE Fradrag for afholdte rådgiverudgifter til formueadministration i ventureselskaber... 1 Ændret praksis vedrørende vurderingsberetning ved indskud af værdier inden 2 år efter selskabets stiftelse... 3 Fradrag for afholdte rådgiverudgifter til formueadministration i ventureselskaber Af advokat Svend Erik Holm og advokatfuldmægtig Rasmus Smith Nielsen Skatteministeriet har i en nyere sag ved Østre Landsret accepteret, at et ventureselskabs advokatudgifter til påtænkte, men ikke gennemførte aktieinvesteringer, var fradragsberettigede driftsudgifter, idet udgifterne ikke kunne henføres til aktieinvesteringer med det specifikke formål at opnå avancer, som ikke eller kun rent undtagelsesvis ville være skattepligtige. Udgangspunktet i dansk ret er, at udgifter til drift af en erhvervsmæssig virksomhed er fradragsberettigede, medens udgifter til etablering eller udvidelse/ændring af indtægtsgrundlaget ikke er fradragsberettigede. Skatteministeren har som svar på et spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg udtalt, at der som udgangspunkt er fradrag for ventureselskabers udgifter til formueadministration, herunder rådgiverudgifter. Fradrag kan dog nægtes, hvis SKAT kan godtgøre, at en investeringsrådgivning kan henføres til aktieinvesteringer, der specifikt er foretaget med henblik på at opnå aktieavancer, som ikke eller kun rent undtagelsesvist vil være skattepligtige. Grundlaget herfor er, at et selskabs udgifter til formueadministration efter Skatteministeriets opfattelse kun kan fradrages, hvis udgiften har direkte sammenhæng med selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst. Fradrag kan således nægtes, hvis de pågældende udgifter ikke har den nødvendige sammenhæng med indkomsterhvervelsen, men snarere tjener til sikring af den del af selskabets formue, som kan afhændes skattefrit. I en nyere sag ved Østre Landsret vedrørende investeringsrådgivningsudgifter har ministeriet derfor accepteret, at udgifter, som et ventureselskab har afholdt til en advokat i forbindelse med påtænkte, men ikke gennemførte investeringer, var fradragsberettige- Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1
de. Ifølge en af Skatteministeriet offentliggjort kommentar til afgørelsen havde ministeriet ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at der ikke var tale om en etablering eller udvidelse af venturevirksomheden, når ventureselskabet investerede i en porteføljevirksomhed. Det var ligeledes efter ministeriets opfattelse en naturlig del af formueforvaltningen i ventureselskabet, at der blev undersøgt flere investeringsmuligheder end det antal investeringer, som ventureselskabet rent faktisk endte med at foretage, hvorfor forgæves afholdte udgifter i forbindelse med formueforvaltning kan være fradragsberettigede. Efter den konkrete bevisførelse i sagen, herunder fremlæggelse af bilag med oversigt over selskabets skattefri og skattepligtige aktieavancer, kunne det efter ministeriets opfattelse ikke længere anses for godtgjort, at aktieinvesteringerne var foretaget med henblik på at opnå avancer, som ikke var eller rent undtagelsesvis ville være skattepligtige. Skatteministeriet valgte derfor umiddelbart før hovedforhandlingen i Østre Landsret at tage bekræftende til genmæle i sagen og dermed anerkende selskabets fradragsret for de i sagen omhandlede rådgiveromkostninger m.v. Skatteministeriet har imidlertid indbragt en anden sag vedrørende investeringsrådgivningsudgifter for domstolene, hvor der efter ministeriets opfattelse er tale om udgifter til et management fee, der vedrørte aktieinvesteringer, som specifikt er foretaget med henblik på at opnå skattefri avancer, ligesom udgifterne efter ministeriets opfattelse vedrørte ledelse af porteføljeselskaberne. De ovenfor nævnte sager og Skatteministeriets kommentar viser, at også forgæves afholdte udgifter til eksempelvis advokat og investeringsbank kan være fradragsberettigede driftsudgifter ved ventureselskabers aktieinvesteringer. Efter den nugældende retstilstand afhænger dette dog først og fremmest af, om det kan sandsynliggøres, at aktieinvesteringerne specifikt er foretaget med henblik på at opnå avancer, som ikke er eller kun undtagelsesvist ville være skattefri. 2
Ændret praksis vedrørende vurderingsberetning ved indskud af værdier inden 2 år efter selskabets stiftelse Af advokat Henritte Stakemann og advokatfuldmægtig Jacob Sørensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fra 31. januar 2008 ændret sin vejledende fortolkning af reglerne om efterfølgende erhvervelser af formuegoder fra en stifter, aktionær eller anpartshaver. Herefter er kun direkte erhvervelser af formuegoder fra en stifter, aktionær eller anpartshaver omfattet af kravet om vurderingsberetning og generalforsamlingsgodkendelse. Bestemmelserne i aktieselskabslovens ("ASL") 6 c og anpartsselskabslovens ("APSL") 9 indeholder krav til et selskab i forbindelse med visse erhvervelser fra en stifter, aktionær eller anpartshaver inden for to år efter registrering af selskabets stiftelse. Når erhvervelse af et aktiv er omfattet af ASL 6c eller APSL 9, skal selskabets ledelse udarbejde en redegørelse om erhvervelsen. Herudover skal en uafhængig vurderingsmand/revisor udarbejde en vurderingsberetning om erhvervelsen af aktivet, og endelig skal erhvervelsen godkendes af generalforsamlingen (i anpartsselskaber dog af anpartshaverne). Vurderingsberetningen skal i øvrigt indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter godkendelsen med angivelse af, hvornår godkendelsen er sket. Erhvervelser omfattet af bestemmelserne En erhvervelse af et formuegode anses for omfattet af bestemmelserne i ASL 6c eller APSL 9, når erhvervelsen sker fra en stifter eller en af selskabet kendt aktionær eller anpartshaver, når erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, forudsat vederlaget udgør mindst 10 % af selskabskapitalen. For anpartsselskaber er der endvidere krav om, at vederlaget mindst skal udgøre DKK 50.000. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er dog ikke omfattet af reglerne. Hidtidig praksis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tidligere i sin vejledende fortolkning af rækkevidden af ASL 6c og APSL 9 anlagt en udvidende fortolkning. Denne fortolkning medførte, at der i visse tilfælde, hvor en erhvervelse skete indirekte fra en stifter eller en kendt aktionær/anpartshaver, ligeledes blev stillet krav om udarbejdelse af ledelsesredegørelse, vurderingsberetning, generalforsamlingsgodkendelse samt indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som eksempel på en indirekte erhvervelse, som kunne være omfattet af bestemmelsen 3
efter den tidligere praksis, kan nævnes tilfælde, (i) hvor en overdragelse af aktiver skete til et nystiftet selskab fra et søsterselskab eller et koncernforbundet selskab, der var ejet af det nystiftede selskabs aktionærer/anpartshavere, eller (ii) hvor en overdragelse af aktiver skete fra en fysisk person til et nystiftet selskab, der var ejet af den fysiske person gennem et holdingselskab. Baggrunden for den hidtil anlagte udvidende fortolkning var blandt andet, at bestemmelsens formål navnlig er at beskytte kreditorer og minoritetsaktionærer/-anpartshavere mod, at et selskab indgår aftaler om erhvervelser af aktiver på vilkår, der er i strid med markedsvilkårene, og som derfor kan være til skade for selskabet og dets kreditorer. Ny praksis Den vejledende fortolkning af rækkevidden af bestemmelserne i ASL 6c og APSL 9 er nu ændret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herefter er det kun erhvervelser, der sker direkte fra en stifter eller en kendt aktionær/anpartshaver, som vil være omfattet af kravene om vurderingsberetning mv. Den nye fortolkning har blandt andet betydning for den situation, hvor et nystiftet selskab erhverver aktiver fra (i) selskabets aktionærs moderselskab, (ii) en fysisk person, der ejer aktier/anparter i det nystiftede selskab gennem et holdingselskab, (iii) et søsterselskab eller (iv) et koncernforbundet selskab, der ikke ejer aktier eller anparter direkte i det nystiftede selskab. Her vil overdragelsen efter den nye praksis som udgangspunkt ikke længere være omfattet af bestemmelserne i ASL 6c og APSL 9. Situationer, hvor en erhvervelse af aktiver direkte fra en aktionær, stifter eller anpartshaver er gjort "indirekte" ved indsættelse af et mellemliggende selskab med henblik på omgåelse af kravet om vurderingsberetning, kan dog være omfattet af kravet om udarbejdelse af vurderingsberetning og generalforsamlingsgodkendelse, fx hvis der ikke er nogen forretningsmæssig begrundelse for indsættelsen af det mellemliggende selskab. Endvidere kan det ikke helt udelukkes, at et nystiftet selskabs erhvervelse af aktiver fra en fysisk person, der ejer aktier/anparter i det nystiftede selskab gennem et holdingselskab, kan være omfattet af kravet om vurderingsberetning mv., hvis holdingselskabets eneste aktiv er aktierne/anparterne i det nystiftede selskab. I sidste ende vil fortolkningen af bestemmelsernes rækkevidde høre under domstolene, som ikke er bundet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledende fortolkning, men det må dog forventes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledende fortolkning vil have en væsentlig betydning for domstolenes fortolkning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved ændringen af den vejledende fortolkningspraksis lagt vægt på, at andre bestemmelser i ASL og APSL varetager ovennævnte beskyttelses- 4
hensyn i relation til de øvrige aktionærer/anpartshavere og kreditorer, herunder særligt reglerne om ledelsesansvar, ligesom ordlyden kun omfatter erhvervelser fra stiftere og aktionærer/anpartshavere, der er selskabet bekendt. Endelig har Styrelsen lagt vægt på, at de forpligtelser, som følger af at være omfattet af ASL 6c eller APSL 9, er omkostningskrævende for selskaberne. Yderligere information kan fås på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside: http://www.eogs.dk/sw21512.asp?nodeid=11871 5
Kontakt vores advokater på telefon 33 12 11 33, eller på nedenstående e-mail adresser: Advokat, partner Finn J Lernø fjl@plesner.com Advokat, partner Christian Th. Kjølbye ctk@plesner.com Advokat, partner Casper Münter cam@plesner.com Advokat, partner Jacob Bier jbi@plesner.com Advokat, partner Hans Hedegaard hhe@plesner.com Advokat, partner Esben Kjær ekj@plesner.com Advokat, partner Nicolai Ørsted nor@plesner.com Advokat, partner Torben Nørskov tno@plesner.com Advokat, partner Thomas Holst Laursen thl@plesner.com Advokat, juniorpartner Henriette Stakemann hst@plesner.com Advokat Micha Fritzen mfr@plesner.com Advokat Andreas Bernhard Kirk abk@plesner.com Advokat Pernille Lundin Larsen pel@plesner.com Advokat Mads Illum mil@plesner.com Advokat Bjørn Krogh Andersen bka@plesner.com Advokat Lars Aamann laa@plesner.com Advokat Jørgen Bylov Andersen jbn@plesner.com Advokat Troels Winkelmann trw@plesner.com Advokat Julie Hunskjær Quass jhq@plesner.com Advokat Jacob La Cour jvl@plesner.com Advokat Nicolai Hviid nhv@plesner.com Advokat Jonas Drachmann Gram jgm@plesner.com 6