Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 18. december 1987 om Fredning af dele af Vrøgum Kær i Blåvandshuk Kommune (sag nr. 2677/86) til beskyttelse af områdets botaniske værdier og geologiske interesser. Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2004-2009), og skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål. Natur og Landskabskontoret, Ribe Amt

1. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold Plejeplanen er udarbejdet for arealet beliggende matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er omfattet af fredningen af Vrøgum Kær. Hele fredningen af Vrøgum Kær udgør ca. 32 ha. Matr. 3a udgør 13,5 ha hvoraf de 6,4 ha indgår i aftale om miljøvenligt jordbrug (MVJ). Lokaliteten ligger ved sydsiden af det oprindelige Filsøbassin. Matr 3a er ejet af Henning Hansen, Vesterbyvej 2, Oksbøl, Danmarks Naturfond er ved at indgå en handel med ham om arealet. 2. Beskrivelse af området Området er Natura 2000-område med status som Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde og størstedelen af matr. nr. 3a er mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Området har en meget stor naturkvalitet, Ribe Amts samlede værdisætning er Stor (A), idet både landskabelige og botaniske værdier er Stor (A). Geologiske og biologiske interesser: De geologiske interesser i området ligger i sporene efter Filsøbassinets udbredelse. Søens erosionsmarkeringer mod syd øverst oppe i terrænet og strandvoldene, som er opstået i løbet af søens afvanding længere nede mod bassinets bund, fortæller en del af afvandingens historie og er vigtige at bevare i geologisk øjemed. Jordbunden øverst i terrænet består først og fremmest af sand. Længere nede fremkalder et højtliggende lag af kalkholdig ler (mergel) den jordbundskemiske forudsætning for rigkærsvegetationen. De specielle vekslende forhold i jordbunden og terrænet skaber rig variation i vegetationstyperne. Den biologiske interesse ligger i de forskellige kærtyper. Specielt det meget fine ekstremrigkær, som er en sjældenhed specielt i Vestjylland, men også på landsplan, fordi denne næringsrige kærtype er blevet afvandet og opdyrket mange steder. Ekstremrigkæret er meget artsrigt og har stor botanisk interesse (bl.a. sumphullæbe, loppe-star, tvebo-star, leverurt, skede-star, tvebobaldrian, kødfarvet gøgeurt). Ekstremrigkæret findes i den nordlige halvdel af området En anden stor del af området er fattigkær med den der til hørende vegetation (bl.a. benbræk, klokkelyng, plettet gøgeurt). Fattigkærene findes i midten og i den sydlige halvdel af området. Se også kort over vegetationstyper fra URT nr. 4 (botanisk tidsskrift) fra 1982. Der er ifølge URT nr. 4, 1982 fundet mere end 150 arter af blomsterplanter i Vrøgum Kær. Bent Aaby genfandt 108 af disse arter ved besigtigelse af området den 9. juni 2004 i forbindelse med Danmarks Naturfonds forventede opkøb af området. Notat fra besigtigelse er vedlagt. Områdets nuværende tilstand: Størstedelen af området er fugtigt eller vådt, idet grundvandsspejlet ligger højt i kæret, og flere steder er der trykvandspåvirkning, som følge af terrænets udformning. Lokaliteten er afgrænset af grøfter, som er oprenset mod nord. Eventuelle fremtidige ændringer af afvandingsforholdene behandles særskilt. Størstedelen af området er under kraftig tilgroning med pil og bjergfyr. Der er to mindre områder med ellesump. Den kraftige tilgroning med pil og fyr danner skygge, som bevirker at de lavtvoksende urter udkonkurreres. Omkring 3,4 ha i alt bliver afpudset hvert år, og holdes derved lysåbent. Arealet har tidligere indgået i MVJ-aftale. Der vedligeholdes med afpudsning, når det er muligt at køre på arealet, og ellers foregår vedligeholdelsen med buskrydder. De lysåbne områder består af kerneområdet i

ekstremrigkæret i den nordlige del af arealet, en lysåben bræmme ved skellet mod nord, øst og mod vest, herudover er der et lysåbent areal i den sydlige del af arealet pga. nedgravet rørledning. En stor del af fattigkæret midt i området er ligeledes lysåbent. På det vedlagte kort er de lysåbne områder mark 1A, 1B og 2. Afpudsningen er nødvendig for at pleje arealet og derved fremme urtevegetationen. Der findes en stor bestand af kronhjorte, som ved græsning også er med til at holde kæret lysåbent. Se også Bent Aabys beskrivelse af området efter besigtigelse af Vrøgum Kær den 9. juni 2004. 3. Fredningens formål Fredningen skal være med til at sikre bevaringen af den resterende del af den uberørte jordbund og de forskellige vegetationssamfund på Filsøbassinets sydlige skråning samt sikre rigkæret og de sjældne fugtigbundsplanter, som vokser der. 4. Formål med pleje Formålet med plejen er at genskabe og bevare en lysåben og lavtvoksende kærvegetation, så vækstbetingelser for bl.a. den sjældne sumphullæbe gøres så ideelle som mulige. Der er indgået en MVJ-aftale på arealet fra 1. september 2004 til 31. august 2005. Aftalen forpligter til en miljøvenlig drift af arealet med rydning og afpudsning. Plejeplanen skal sikre at forpligtelserne i MVJ-aftalen udføres på en sådan måde, at formålet med fredningen overholdes. 5. Plejearbejdets udførelse Rydning: I løbet af 5 år ryddes pil og bjergfyr på 3 ha. Efterhånden som arealerne ryddes bliver de vedligeholdt med afpudsning. De tilgroede arealer, som vil blive ryddet er mark 3 og 4 på det vedlagte kort. I ekstremrigkæret (mark 4) vil rydningen foregå manuelt, og rydningsarbejdet påbegyndes år 1 (2004/2005). Det fældede materiale samles på udvalgte samlepladser (se kort) og flises eller afbrændes der. I fattigkæret (mark 3) vil rydningen sandsynligvis foregå med større rydningsmaskiner, og arbejdet påbegyndes år 2-3. Placering af det ryddede materiale til afbrænding eller flisning skal foregå i samråd med amtet Enkelte enebærbuske og eg samt elletræerne skal bevares. Afpudsning: Efter rydningen følges der op med en vedligeholdelsesdrift i form af afpudsning, for at hindre en ny tilgroning. De i forvejen lysåbne arealer vil fortsat blive afpudset mindst èn gang hvert år. På vedlagte kortbilag er det mark 1A, 1B og 2. Tidspunkt for rydning og afpudsning: Tidspunkt for rydning og afpudsning er af hensyn til sumphullæbens sene blomstring og frøsætning fastlagt til at være inden for perioden 1. september til 15. april for kerneområdet af ekstremrigkæret, mark 1B og 4, og i perioden 15. juli til 15. april for resten af arealerne, mark 1A, 2 og 3. Plejearbejdet foretages af ejeren. Hvis ejeren vil pleje arealet, uanset om MVJ-aftalen bortfalder, skal det til enhver tid ske i overensstemmelse med plejeplanen.

Anden pleje: Hvis der ønskes en anden form for pleje/drift i stedet for, eller i kombination med, afpudsning, f.eks. afgræsning eller høslæt, kræver det en tilladelse fra amtet, som også fastsætter nærmere vilkår for denne drift. 6. Opfølgning Området vil blive kortlagt under Natura 2000 registreringen i 2005, men indgår ikke i selve overvågningsprogrammet. Vedlagt: Kortbilag