Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk
Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Den Danske Kvalitetsmodel... 2 Værdi for borgeren... 3 Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram... 4 Patientsikkerhed... 6 Reduktion af dødelighed... 8 Pakkeforløb... 9 Rationel farmakoterapi...14 Kontaktpersonordning... 15 Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)... 17 Brugerinddragelse... 18 Forskning... 20 Lægelig videreuddannelse...21 KE-projektkontor... 23 Broen til bedre sundhed... 24 Socialområdet... 26 Sygehusapoteket... 27 Præhospitalt Center... 28 Primær Sundhed... 31 Medikoteknik... 34
Introduktion Region Sjælland er stolt af at kunne præsentere sin første årsrapport på kvalitetsområdet. Høj og ensartet kvalitet er omdrejningspunktet for regionens ydelser. Regionsrådet følger løbende udviklingen på kvalitetsområdet bl.a. gennem tre årlige driftsaftaleopfølgninger. For sygehusenes vedkommende er driftsaftalerne for 2013 ændret i forhold til tidligere, idet aftalerne i højere grad indeholder sygehusspecifikke indsatser, som tager afsæt i sygehusenes profiler og særlige udfordringer, ligesom den politiske opfølgning er målrettet og tematiseret. Aftalerne indeholder således alene indsatser, som har et udviklingsmæssigt fokus i det pågældende budgetår. Årsrapporten for kvalitetsområdet supplerer opfølgningerne på driftsaftalerne, idet den beskriver en lang række kvalitetsmæssige indsatser, som tidligere var indeholdt i driftsaftalerne. Årsrapporten dækker perioden 1. maj 2012 til 30. april 2013. Foruden opfølgning på driftsaftalerne orienteres Regionsrådet løbende om konkrete indsatser på kvalitetsområdet. Regionsrådet har et stærkt fokus på kvalitetsområdet og har i høj grad taget Danske Regioners kvalitetsdagsorden til sig. Mest markant i forhold til sygehusene gennem incitamentsprojektet Værdi for borgeren. For at styrke området yderligere, har Regionsrådet i 2013 bevilget midler til bedre registrering. Et stærkt fokus, ledelsesforankring, høj faglighed og inddragelse af alle medarbejderne er forudsætningen for at udvikle og sikre kvaliteten af de tilbud, som Region Sjælland stiller til rådighed for borgerne. Regionen skal hurtigt og effektivt kunne reagere på kvalitetsbrister, forandringer i omgivelserne samt være i stand til at imødekomme patienter og borgeres krav og forventninger. Som udløber af Region Sjællands Organisations- og Ledelsesprojekt er der etableret en regional kvalitetsorganisation med Det Regionale Kvalitetsråd som øverste strategiske forum. Rådet skal styrke den strategiske, fælles og tværgående tilgang til kvalitetsarbejdet i regionen. Det Regionale Kvalitetsråd har udarbejdet årsrapporten og signalerer dermed et stærkt fokus på kvalitetsudvikling og opfølgning på indsatserne på tværs af hele regionen. 1
Den Danske Kvalitetsmodel 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse blev offentliggjort primo 2012. Det nye sæt af standarder lægges til grund for vurderingen ved næste eksterne survey, der finder sted første halvdel af 2014. I Region Sjælland er der, i lighed med tidligere, fastlagt en regional strategi for implementering af 2. version af standarderne. Strategien er udarbejdet og koordineres i et samarbejde mellem Kvalitet og Udvikling og sygehusene. Efter første akkreditering af sygehusene i 2011 blev der udpeget indsatsområder til forbedringstiltag. Effekten er løbende blevet monitoreret, og langt de fleste handleplaner er afsluttet. Der er enkelte områder, hvor der ikke er fuld målopfyldelse. Disse områder arbejdes der videre med, og de indgår i implementeringsaktiviteterne for 2. version. Ved midtvejsbesøgene var der fokus på kvalitetsarbejdet generelt og medicinering specifikt. Ved tilbagemeldingerne blev det pointeret, at det var tydeligt, at sygehusene arbejdede systematisk med kvalitetsudvikling, og at alle sygehusene var godt på vej i forhold til 2. version, hvor der er mere fokus på dokumenterede kvalitetsforbedringer. Implementering af 2. version af standarderne følger den fastlagte regionale strategi. Den regionale strategi omfatter både regionale og lokale aktiviteter og løber frem til den eksterne survey i 2014. De regionale aktiviteter omfatter udarbejdelse af regionale dokumenter, fastlæggelse af indikatorer til kvalitetsovervågning, herunder journalaudit, samt plan for intern survey. Udarbejdelse af dokumenter forventes afsluttet i efteråret, og en samlet monitoreringsplan forventes godkendt af Det Regionale Kvalitetsråd medio 2013. Der er fastlagt indikatorer samt årshjul for journalaudit. Journalaudit afholdes første gang i maj måned. Der er ligeledes udarbejdet årshjul for intern survey, som afholdes første gang i juni måned. Til understøttelse af implementeringsaktiviteterne er der, i samarbejde med it-afdelingen, udviklet et it-redskab, der tages i brug ved journalaudit. Endelig afholdes der i samarbejde med regionens Center for Udvikling og Kompetence (CUK) en række kurser. I sygehusenes årshjul indgår udmøntning af regionale aktiviteter, herunder implementering af regionale retningsgivende dokumenter, 2
samt, ved behov, udarbejdelse af lokale dokumenter. Sygehusene har fastlagt årshjul for selvevaluering. Der selvevalueres på alle standarder i 2013. Ved manglende målopfyldelse ved journalaudit, intern survey og selvevaluering udarbejdes handleplaner, der iværksættes forbedringstiltag, og effekten monitoreres løbende. Opfølgning på implementeringsaktiviteterne foregår dels i Det Regionale Kvalitetsråd, dels i de lokale kvalitetsråd samt ved dialogmøder med afdelingsledelserne. Værdi for borgeren Projektet Værdi for borgeren blev igangsat i 2012. et var at udvikle en incitamentsstruktur, der tilskynder øget effektivitet, kvalitet og forebyggelse til gavn for patienterne. Der er tilvejebragt en incitamentspulje på 36 mio. kr. i 2012 gennem en budgetreduktion på 0,5 % af sygehusenes budget. I 2013 blev incitamentspuljen øget til 54 mio. kr. svarende til 0,75 %. Puljen udbetales til sygehusene under forudsætning af målopfyldelse på konkrete indsatsområder. Indsatser og mål er fastlagt på baggrund af nationale og internationale erfaringer blandt andet fra Patientsikkert Sygehus. Gennem øget fokus på udvalgte indsatser har de somatiske sygehuse og psykiatrien i 2012 opnået positive resultater. De somatiske sygehuse og psykiatrien har i 2012 arbejdet aktivt med at nå de fastlagte mål for indsatserne og har samtidig haft fokus på implementeringsdelen. Målopfyldelsen er høj for de fleste indsatser. De somatiske sygehuse har bl.a. reduceret forbruget af bredspektret antibiotika og forekomsten af sygehuserhvervede tryksår markant. Psykiatrien har bl.a. dokumenteret, at alle eksterne henvisninger sendes til ét lokationsnummer, hvorved alle borgere tilbydes en hurtig og lige adgang til kvalificeret behandlingstilbud. Et fælles indsatsområde for både de somatiske sygehuse og psykiatrien har resulteret i, at der i 2012 er gennemført en gennemgang af alle indlagte patienter på alle sygehusene (patientinvertering) og efterfølgende fastlagt konkrete indsatser til sikring af hensigtsmæssig udnyttelse af sengekapaciteten i 2013. I 2012 har enkelte indsatser haft svingende målopfyldelse, herunder nogle af de sygdomsområder, der indgår i Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP). De somatiske sygehuse og psykiatrien har arbejdet intensivt 3
for at opnå målopfyldelse, men der er fortsat et forbedringspotentiale, som der arbejdes videre med i 2013. Indsatsen med at hæve og sikre kvaliteten er en kontinuerlig proces, og der er gennem konkrete procesmål i 2012 skabt et grundlag for, at der i 2013 er fastlagt egentlige effektmål. De somatiske sygehuse har i 2013 fokus på bl.a. indsatsområderne antibiotika, sygehuserhvervede infektioner, tryksår, anvendelsen af dyr sygehusmedicin (RADS), RKKP og Rette patient i rette seng. Ligeledes har psykiatrien fokus på bl.a. visitation, behandlingsplaner efter senest 7 dage, KRAMfaktorer, RKKP-områderne skizofreni og depression samt Rette patient i rette seng. I 2013 har Region Sjælland udvidet projektet med to nye indsatsområder; medicinafstemning og LEAN i stor skala. Derudover har indsatsen mod sygehuserhvervede infektioner i 2013 fokus på bekæmpelse af sygehuserhvervede infektioner, konkret Clostridium Difficile-infektioner. De somatiske sygehuse og psykiatrien har i 1. kvartal 2013 dokumenteret tilfredsstillende resultater på de opfølgningspligtige indsatsområder med undtagelse af medicinafstemning, hvor der har været svingende målopfyldelse. Der er igangsat en række initiativer til sikring af målopfyldelse. Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingProgram (RKKP) omfatter alle de nationale kliniske kvalitetsdatabaser. et med arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser er at monitorere den kliniske kvalitet indenfor de udvalgte diagnoser eller sygdomsområder. Målet for Region Sjælland er fuld målopfyldelse på alle indikatorer samt databasekomplethed over 90 %. I indeværende periode har Region Sjælland modtaget årsrapporter fra 32 kliniske kvalitetsdatabaser. Resultaterne viser, at sygehusene arbejder fokuseret med såvel registreringen til databaser, som forbedring af den kliniske kvalitet. Ved manglende målopfyldelse har sygehusene udarbejdet handle- og tidsplaner til sikring af målopfyldelsen. Sygehusene og afdelingerne følger løbende op på resultaterne. Herudover gennemgås målopfyldelsen for udvalgte større 4
sygdomsområder en gang hvert år ved såkaldte regionale audits med deltagelse af relevante sygehus- og afdelingsledelser. I indeværende periode har Region Sjælland afholdt regionale audits for følgende sygdomsområder: Apopleksi Akut-mave tarm kirurgi Kronisk obstruktiv lungesygdom Lungecancer Hoftenære frakturer Fødsler Diabetes Hjerteinsufficiens Depression og Skizofreni Tyk- og endetarmscancer Brystcancer. Sygehusene arbejder fokuseret med kvalitetssikring og korrekt registrering til de kliniske kvalitetsdatabaser, dels på baggrund af årsrapporterne og dels på baggrund af den løbende afrapportering fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er på de fleste audits konstateret en klar fremgang i resultaterne, hvilket skyldes afdelingernes store arbejde med kvalitetssikring og korrekt registrering. Der ses en flot fremgang for især Hjerteinsufficiens, Hoftenære frakturer, Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)og Apopleksi. Regional behandling af data fra Hjerteinsufficiens databasen overgår til det Sundhedsfaglige Råd for Kardiologi, da der har været fuld målopfyldelse i to, på hinanden følgende, årsrapporter. Hjerteinsufficiens er et eksempel på, at en stærk tværfaglig indsat medfører resultater, der er blandt landets bedste. Der er stadig plads til forbedring inden for især Depression, Skizofreni og Lungecancer. For Depression og Skizofreni er der især problemer med registrering af data, hvilket også gør sig gældende i de andre regioner. Alle afdelinger har udarbejdet handleplaner, der blandt andet medfører udpegning af en RKKP-ansvarlig på alle afdelingerne. For Lungecancer ses der en stabil forbedring i resultaterne og samtidig er der stadig plads til forbedring inden for flere indikatorer. Afdelingerne har udarbejdet handle- og tidsplaner, der blandt andet medfører større koordinering mellem de medicinske og onkologiske afdelinger. Regionale audits på brystkræft og tyk- og endetarmskræft er gennemført for første gang i 2012. Det fremgår af årsrapporterne, at 5
afdelingerne har flot målopfyldelse på de fleste af indikatorerne og de regionale audits gav samtidig mulighed for tværfaglige drøftelser, der kan være med til at højne kvaliteten i behandlingen. Forretningsudvalget orienteres løbende om resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Patientsikkerhed Lov om patientsikkerhed blev vedtaget i Folketinget den 4. juni 2003. Med denne lov fulgte det nationale rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet. I 2009 blev loven udvidet til også at omfatte primærsektoren, og i 2011 fik også patienter og pårørende mulighed for rapportering af utilsigtede hændelser. Der arbejdes således med patientsikkerhed på mange niveauer i Region Sjælland. Det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden, forebygge fejl og skader samt reducere dødeligheden gennem et bredt samarbejde mellem sygehusene (somatik og psykiatri), kommunerne, det præhospitale område og den regionale primærsektor. Perioden der afrapporteres fra dækker 1. januar 2012 31. december 2012. Den regionale sekundære sektor: På sygehusene varetages patientsikkerhedsarbejdet af risikomanagere på administrationsniveau samt sagsbehandlere og patientsikkerhedsansvarlige på afdelingsniveau. I 2012 er rapporteret 8.075 utilsigtede hændelser med hændelsessted på sygehusene. Antallet er stabilt i forhold til 2011, hvor antallet var 8.128. Der arbejdes løbende med forbedring af patientsikkerheden med afsæt i initiativer, resultater og erfaringer udsprunget af arbejdet med de utilsigtede hændelser. Uddannelsesmæssigt har der været afholdt 2 patientsikkerhedsseminarer for nye og erfarne sagsbehandlere, og lokalt afholdes der netværksmøder flere gange om året. I somatikken har der bl.a. været fokus på: 6
Sygehuserhvervede infektioner - Clostridium Difficile (CD), hvor der bl.a. er nedsat CD udbrudsgrupper på sygehusene Basal observation (BOS) af indlagte patienter, hvor retningslinjen for BOS er blevet revideret Kommunikation Patientsikkerhedsrunder Tryksår Forsinket reaktion på prøvesvar Mortalitetsaudit Fejlsynkning (Dysfagi), hvor der er nedsat en tværregional og tværfaglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet en regional retningslinje. I Psykiatrien har fokus været på screening af selvmordsrisiko, medicinering, somatisk syge i psykiatrisk regi og patientidentifikation. Derudover afdækkes mønstre og tendenser omkring patientsikkerhedsbrist, og der afdækkes og koordineres indenfor relevante indsatsområder og følges op på disse. Samarbejdet omkring regionale patientsikkerhedstiltag samt vidensdeling koordineres og kvalificeres via Netværk for Patientsikkerhed, hvor regionens patientsikkerhedsansvarlige samt risikomanagerne fra sygehusene, regionen og det præhospitale område mødes månedligt. Den regionale primærsektor: Patientsikkerhedsarbejdet i den regionale primærsektor varetages af de regionale risikomanagere i Patientsikkerhedsenheden i Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland. I perioden er der rapporteret 1.008 sager i den regionale primærsektor, hvilket er 378 flere sager end i 2011. Det vurderes derfor, at arbejdet med at udbrede viden om indberetningssystemet til dels har båret frugt, men at der stadig forestår et stort implementeringsarbejde. I 2012 har været afholdt fire patientsikkerhedsseminarer for tandlæger, tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, psykologer, apoteker. For de sociale tilbud er der afholdt et regionalt patientsikkerhedsseminar samt undervisning lokalt. For de praktiserende læger, speciallæger og vagtlægerne har fokus været på den direkte kontakt for at vejlede og støtte i sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser, og på hvordan der kan drages læring. 7
Det tværsektorielle Patientsikkerhedsarbejde: Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde koordineres og kvalificeres via Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe. Gruppen er nedsat af Den Administrative Styregruppe og består af risikomanagere fra den regionale primærsektor, sygehusene, det præhospitale område samt de 17 kommuner i Region Sjælland. Der arbejdes med utilsigtede hændelser, som er tværsektorielle eller opdaget et andet sted end hvor den er sket og sikrer: Vidensdeling, herunder læring og igangsættelse af forebyggende initiativer i kommuner og i region, samt på tværs af sektorovergange Opfølgning og evaluering af såvel samarbejdsstrukturen som de iværksatte initiativer. Der ses en stigning af såvel tværsektorielle som hændelser med andet opdagelsessted. Der var 165 tværsektorielle utilsigtede hændelser i 2012, hvilket er en stigning på 67 i forhold til 2011. Antallet af utilsigtede hændelser, der er opdaget andet sted, end hvor den er sket, var i 2012 på 3.205, hvilket er en stigning på 2.055 i forhold til 2011. Stigningen viser det øgede fokus på sikre patientovergange, men risikomanagerne har stadig en opgave i at få udbredt kendskabet til de tværsektorielle hændelser, og hvordan de skal rapporteres og sagsbehandles. I Årsrapporten Patientsikkerhed tværsektorielt, 2012 gives en status på arbejdet med utilsigtede tværsektorielle hændelser i 2012. 1 Reduktion af dødelighed Forretningsudvalget i Region Sjælland vedtog i februar 2012 Handleplan for reduktion af dødelighed i Region Sjælland. et er at reducere dødeligheden i Region Sjælland målt ved hjælp af hospitalsstandardiserede mortalitetsrater (HSMR). Dette skal ske ved en fokuseret indsats på følgende områder: Pakker i Operation Life: Sepsis (behandling af blodforgiftning), respiratorpakken (behandling af respiratorpatienter), CVK (centralt venekateter), AMI 1 http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/dagsordener2013/documents /1611/2163115.PDF 8
(behandling af blodprop i hjertet), medicinafstemning og mobilt akut-team. Mortalitetsaudit Sikker kirurgi Håndhygiejne Basal observation. Målet for de enkelte indsatser er en målopfyldelse på 90 % eller derover. Sygehusene fremsender kvartalsvise opgørelser på indsatserne. Når et sygehus har haft målopfyldelse på et område i to på hinanden følgende kvartalsopgørelser, kan området fremover overgå til halvårlig opfølgning. Hvis målopfyldelsen falder til under 90 %, skal der igen afrapporteres kvartalsvis. På indsatser, hvor der ikke er målopfyldelse, udarbejder sygehuset handle- og tidsplaner. Sygehusene har i løbet af 2012 haft en stigende målopfyldelse på en lang række af indsatserne, og der er nu en stor andel af indsatserne, hvor der på en række af sygehusene er stabil, høj målopfyldelse, bl.a. på behandling af blodprop i hjertet, basal observation, korrekt måling og korrekt reaktion, sepsis og anlæggelse af centralt venekateter. I 2013 vil der være fokus på de indsatser og sygehuse, hvor der stadig er et forbedringspotentiale. Samtidig arbejdes der på fortsat at fastholde de flotte resultater, der allerede nu er opnået. Dødeligheden i Region Sjælland monitoreres som nævnt ved hjælp af HSMR. Regionen modtager data på sygehusniveau og regionsniveau en gang i kvartalet. Region Sjællands HSMR for 2012 er på 100. HSMR er således faldet med 9 procentpoint siden 2011, fra 109 til 100, og HSMR for regionen er nu på det bedste niveau nogensinde. Arbejdet med at reducere dødeligheden i regionen er nu slået igennem på HSMR, og det er vigtigt, at fokus nu fastholdes, og at arbejdet videreføres. Region Sjælland er således godt på vej til at leve op til Økonomiaftalen, hvor det er aftalt, at dødeligheden målt ved HSMR skal reduceres med 10 % over en 3-årig periode regnet fra 2013. Pakkeforløb 9
De nationalt udmeldte pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet skal sikre patienterne koordinerede og effektive forløb. I opfølgningen har sygehusene givet en status på målopfyldelse af forløbstiderne for kræft- og hjertepakkerne samt konkrete handle- og tidsplaner for pakkeforløb, hvor der ikke er målopfyldelse. Kræftpakkeforløb Der har i periodens forløb været fokus på kræftområdet på tre områder: Monitorering på kræftområdet 1. halvår 2006 til 1. halvår 2011 og 1. halvår 2006 til 1. halvår 2012 udvikling i antal kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder. Monitoreringen måler på kræftområdet generelt og blev offentliggjort henholdsvis september 2012 og februar 2013. Maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme. Ny monitorering fra Statens Serum Institut, der måler konkret på pakkeforløb. Data offentliggjort første gang 31. maj 2013. I denne årsrapport tages der primært udgangspunkt i den sidste nye monitorering, der måler konkret på kræftpakkeforløbene. Maksimale ventetider Fra februar 2012 har regionerne månedligt skulle meddele Sundhedsstyrelsen, om der var overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme. Region Sjælland har i hele perioden haft fuld overholdelse af bekendtgørelsen. Målopfyldelse på kræftpakkeforløb Statens Serum Institut har udarbejdet en ny national monitoreringsmodel, der dækker 31 pakkeforløb. Regionerne påbegyndte de nye registreringer 1. oktober 2012. Den første monitorering blev offentliggjort på www.esundhed.dk den 31. maj 2013 og viser resultater for 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013. Data viser den faktiske forløbstid på de enkelte pakkeforløb i forhold til den tid, der er fastsat i pakkebeskrivelsen, og som gælder for en standardpatient. Der er ikke taget højde for, at der kan være forekomst af andre sygdomme, opståede komplikationer eller ønsker fra patienten om at udskyde undersøgelse eller behandling såkaldt passiv ventetid. Den faktiske forløbstid kan derfor være længere, og der kan ikke forventes en målopfyldelse på 100 % for 10
standardforløbstiderne. Der er ikke nationalt fastsat krav til graden af målopfyldelse. I forhold til tolkning af data skal man være opmærksom på, at der endnu ikke er fuld datakomplethed. Det tager tid at indføre nye registreringer, og den første monitorering viser da også, at der er stor forskel på antallet af forløb, der er registreret i de enkelte regioner. Derudover er der mange forløb, hvor der ikke er beregnet målopfyldelse, enten grundet for lille volumen af patienter eller for få registreringer. Det viser, at der fortsat er en opgave med at sikre tilstrækkelig og korrekt registrering af alle forløb. Nedenstående tabel viser de kræftpakkeforløb, hvor der for Region Sjælland er beregnet målopfyldelse for det samlede forløb. Når der ikke er beregnet målopfyldelse for flere forløb, skyldes det, at patientvolumen er for lille (10 eller derunder), eller at pakkeforløbet ikke varetages i Region Sjælland. Sygdom/Kvartaler 4. kvartal 2012 1. kvartal 2013 Kiru rgi Medic in Stråleb eh. Kiru rgi Brystkræft 79 % 67 % Hoved- og halskræft Lymfeknudekræft/ kronisk lymfatisk leukæmi Kræft i tyk- og 77 % 43 % 25 % 85 % endetarm Kræft i prostata 43 % 13 % Livmoderkræft 78 % 78 % Kræft i hjernen 78 % 82 % Modermærkekræft 90 % 94 % i hud Medic in Stråleb eh. 25 % 13 % 19 % 86 % 92 % Lungekræft 70 % 77 % 13 % 70 % 75 % Sygehusene har på nuværende tidspunkt udarbejdet handleplaner med tidsplan og forventet effekt på følgende områder: Brystkræft, hoved- og halskræft, lymfeknudekræft, tyk- og endetarmskræft, livmoderkræft, æggestokkræft, prostatakræft og lungekræft. Samtlige pakkeforløb vil blive gennemgået, og de konkrete initiativer iværksættes hurtigst muligt. Alle afdelinger skal fremover følge forløbene ugentligt via Region Sjællands eget monitoreringssystem, som er udviklet i perioden. Der vil efter sommeren 2013 på regionalt niveau blive foretaget månedlig opfølgning på alle pakker med henblik på orientering af Forretningsudvalget. Forventningen er, at effekten kan måles sidst på året og på nogle områder hurtigere. 11
Generelle initiativer: Behandling i andre regioner: Region Sjælland har flere forløb, hvor behandlingen foregår i Region Hovedstaden eller på Odense Universitetshospital. Det er aftalt at gennemgå fælles forløb, bl.a. i form af audit. Der sættes et særligt fokus på behandling af hoved- og halskræft samt prostatakræft, og i samarbejde med Region Hovedstaden og Odense Universitetshospital bliver der foretaget en analyse af forløbene inden udgangen af juni måned 2013 med henblik på en redegørelse til Sundhedsstyrelsen. Strålebehandling: Næstved Sygehus har kapacitetsproblemer. Den tredje accelerator er taget i brug, og der er planlagt udvidelse med yderligere to. Aktuelt er åbningstiden udvidet. Der etableres fælles visitation til strålebehandling, som skal sikre ensartet og hurtig visitering af patienter til strålebehandling. Billeddiagnostisk: Der er udfordringer i forhold til ventetid på undersøgelser, herunder særligt på beskrivelse af undersøgelserne, og der arbejdes regionalt med hele det billeddiagnostiske område for at sikre kapaciteten. Administrationen har primo 2013 valgt at sætte et fornyet fokus på kræftområdet, og der er taget følgende initiativer: Etablering af regional Kræftstyregruppe. Uddeling af postkort til patienterne med opfordring til at dele deres erfaringer med os og oprette dagbog på Helbredsprofilen. Udbredelse af varslingssystem til monitorering af maksimale ventetider til alle sygehuse (i dag etableret på Holbæk. Roskilde og Køge sygehuse). Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive udfordringer i forhold til koordinering af forløb samt udarbejde regional retningslinje for forløbskoordination. Der planlægges desuden temadag med henblik på etablering af netværk for forløbskoordinatorer. Hjertepakkeforløb Der har i periodens forløb været fokus på området på tre områder: Monitorering på hjerteområdet: Antal patientforløb og tid i forløb 1. halvår 2008-2. halvår 2011 og 1. halvår 2008 til 1. halvår 2012 udvikling i antal patienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus, til behandling begynder. 12
Monitoreringen måler på området generelt og blev offentliggjort henholdsvis september 2012 og februar 2013. Maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme. Spørgeskemabaseret status på hjertepakkeforløb fra Danske Regioner. Der tages i denne årsrapport primært udgangspunkt i den spørgeskemabaserede status på hjertepakkeforløb, der konkret tager udgangspunkt i pakkeforløb. Maksimale ventetider Fra februar 2012 har regionerne månedligt skulle meddele Sundhedsstyrelsen, om der var overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider for patienter med livstruende sygdomme. Region Sjælland har i hele perioden haft fuld overholdelse af bekendtgørelsen. Målopfyldelse på hjertepakkeforløb Der er indberettet status i september 2012 og februar 2013. Der måles på fire hjertepakkeforløb: Ustabile hjertekramper: Et sygdomsforløb, der starter akut. Der har været overholdelse af forløbstider, herunder også til undersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi/kag) og ballonudvidelse (PCI), som kun foretages på Roskilde Sygehus. Stabile hjertekramper, hjertesvigt og hjerteklapsygdom: Der har været overholdelse eller få dages overskridelse af forløbstid for de fleste afdelinger på hovedfunktionsniveau. Holbæk Sygehus havde i september kun 50 % opfyldelse af forløbstiderne og iværksatte handleplan, der sikrede målopfyldelse af tiderne i februar 2013. I forhold til undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG), der foregår på specialafdeling på Kardiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, har forløbstiden for patienter med stabile hjertekramper og hjertesvigt ikke kunnet overholdes. Der har været iværksat ventelisteafvikling med åbning på lørdage, og der er planlagt en permanent udvidelse af kapaciteten, således at forløbstider forventes overholdt fra 2. kvartal 2013. Statens Serum Institut har udviklet en registrerings- og monitoreringsmodel, der kan måle konkret på hjertepakkeforløbene. Afdelingerne påbegynder de nye registreringer den 1. juli 2013, og den første offentliggørelse af resultaterne vil være i februar 2014. Der vil således fremover være konkrete data for målopfyldelse også for hjertepakkeforløbene. 13
Rationel farmakoterapi Indsatsen på lægemiddelområdet har som formål at sikre borgerne i Region Sjælland den bedst mulige behandling til den lavest mulige pris (rationel lægemiddelbehandling). Dette både i forhold til primærog sekundærsektoren og på tværs af sektorer. Der er fokus på udvalgte lægemiddelområder, hvor forbruget er uhensigtsmæssigt, samt på patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmacipatienter). Tiltag, der styrker disse områder, herunder medicingennemgang og udsendelse af ordinationsstatistikker, har dermed været prioriteret. Lægemiddelenheden har, som led i den fælles regionale indsats på medicinområdet, foretaget en række indsatser i perioden, som kort nævnes herunder: Ordinationsstatistikker: Kvartalsvis er der udsendt statistikker 2 på udvalgte lægemiddelområder til almen praksis, de somatiske sygehuse og psykiatrien. Målet for indsatsen vedrørende lægemiddelstoffet escitalopram (middel mod depression) blev nået i 2012, hvorfor indsatsen blev sat i bero. De resterende lægemiddelområder vil fortsat være en del af indsatsen, da målene endnu ikke er nået. Nye områder vil løbende blive inkluderet. Polyfarmaci: Almen praksis har halvårligt modtaget informationer om antallet af polyfarmacipatienter tilknyttet praksis. Andelen af polyfarmacipatienter i Region Sjælland var i 2012 på godt 10 % (kun lægemidler med tilskud indgår). Indsatsen fortsættes i 2013. To medicingennemgangsprojekter blev afsluttet primo 2012 3,4. Med baggrund i erfaringer herfra vil tilbud til almen praksis om faglig sparring og bistand til medicingennemgang hos denne patientgruppe blive igangsat. Anbefalinger: Formidling af lægemiddelanbefalinger via Basislisten 5 og De 12 bud ved valg af lægemidler og 2 Statistikkerne viser ordinationsmønstret i form af indløste recepter fra almen praksis, de somatiske sygehuse og psykiatrien i Region Sjælland. 3 Lund, B. A. et al. Medicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012. 2012. 4 Rashed, M. et al. Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer. Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012. 2012. 5 Basislisten er et webbaseret værktøj til de praktiserende læger, der hjælper med at foretage de mest hensigtsmæssige valg af lægemidler, på baggrund af effekt, bivirkning og pris, på de mest almindelige sygdomsområder. 14
receptudskrivning 6 er i perioden løbende blevet revideret. I primo 2013 blev demens tilføjet som et nyt behandlingsområde på Basislisten. Arbejdet hermed fortsættes i 2013. Antibiotika: I samarbejde med Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland er der udarbejdet en vejledning 7 om behandling af de infektioner, der hyppigst ses i almen praksis og i lægevagten, samt et undervisningsforløb forbundet hermed. De praktiserende læger har desuden modtaget én årlig statistik fra Lægemiddelenheden vedrørende deres antibiotikaordination. Der er fortsat fokus på antibiotikaområdet i 2013. Formidling: Budskaber på lægemiddelområdet er formidlet til praktiserende læger og speciallæger via regionens elektroniske nyhedsbrev, PraksisInfo. Herudover har almen praksis samt de somatiske sygehuse og psykiatrien modtaget information i forbindelse med modtagelse af ordinationsstatistikker. Samme formidlingskilder vil blive anvendt i 2013. Andre indsatser: For yderligere indsatser på lægemiddelområdet målrettet sekundærsektoren samt status herpå henvises til Den regionale Lægemiddelkomités årsrapport for 2011/2012. Kontaktpersonordning Af Sundhedsloven ( 90 a) fremgår det, at alle sygehuspatienter skal tilbydes en sundhedsfaglig kontaktperson, når indlæggelsesforløbet eller det ambulante forløb strækker sig over mere end to dage. Patienter med særlige behov skal tilbydes en kontaktperson tidligere i forløbet. et er at sikre koordinering af de sundhedsfaglige ydelser under indlæggelse og i ambulante forløb samt sikre information til patient og pårørende om forløbet. Målopfyldelsen indberettes to gange årligt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 8. 6 De 12 bud ved valg af lægemidler og receptudskrivning er en oversigt, som bidrager til, at lægerne på sygehusene kan foretage hensigtsmæssige lægemiddelvalg i forbindelse med udskrivelse. 7 Holm, N. U. et al. Infektioner i almen praksis. Undersøgelse og behandling en kort vejledning. 2012. 8 Regionernes indberetninger kan ses på Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patientrettigheder/sygehusvalg/kontaktpe rsonordningen/ 15
I indeværende periode har Region Sjælland opgjort målopfyldelsen i uge 21 og 48, 2012. Region Sjælland har ved seneste opgørelse en gennemsnitlig målopfyldelse på mellem 92 og 94 procent. Det er en fastholdelse af resultaterne for uge 21, endog med en lille stigning for de ambulante patienter. I perioden, siden ministeriet introducerede ny metode til indberetning af kontaktpersonordning, og hvor sammenligning af data er mulig, har Region Sjælland oplevet en stigning i målopfyldelsen for både indlagte og ambulante patienter samt for patienter med særlige behov. Målopfyldelsen illustrerer, at sygehusene arbejder målrettet med ordningen. Udviklingen følges løbende på ledelsesniveau, og afdelinger med utilstrækkelig målopfyldelse udarbejder handleplaner, som følges af sygehusledelserne. Kvalitetsovervågningen omfatter både, om der udpeges en kontaktperson, og om sygehusets overordnede formål med at udpege kontaktpersoner opnås. Nationalt måles den patientoplevede kvalitet én gang årligt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Her sker bl.a. måling af patienternes oplevelse af at have haft en kontaktperson, der har taget særligt ansvar for forløbet. Af seneste undersøgelse (LUP 2012) fremgår det, at 75 % af de adspurgte patienter i undersøgelsen oplever at have en kontaktperson med særligt ansvar. Herudover er langt størstedelen (97 %) af de patienter, der oplever at have en kontaktperson, meget tilfredse med det ansvar, som kontaktpersonen tager for forløbet. Udfordringen for Region Sjælland er derfor fortsat at arbejde målrettet med at give ordningen indhold, således at alle patienter oplever tryghed og sammenhæng i patientforløbet. 16
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) undersøger hvert år de indlagte og ambulante patienters oplevelse af deres undersøgelses- og behandlingsforløb. et er at identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer samt at give input til arbejdet med kvalitetsforbedringer. LUP Fødende er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der undersøger kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel på tværs af sektorer. et med LUP Fødende er at belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. LUP Psykiatri er revideret, så undersøgelserne i højere grad afvikles efter samme koncept som somatikken. et med LUP Psykiatri er at afdække patient- og pårørendeoplevelsen af centrale temaer omkring personalekontakt, behandling og organisering af behandlingen. LUP-resultater 2012 Den overordnede tendens er, at resultaterne i 2012 stort set er uændrede sammenlignet med 2011. Langt størstedelen af patienterne har et samlet positivt indtryk af deres indlæggelse eller ambulante besøg konkret har 96 % af de ambulante patienter og 92 % af de indlagte patienter et positivt samlet indtryk. Region Sjælland har dermed fastholdt de positive resultater fra 2011. I den første undersøgelse af fødende kvinders oplevelser svarer størstedelen, at de har et positivt samlet indtryk af fødslen og af forløbet hos jordemoderen under graviditeten. 91 % af de adspurgte kvinder har et godt samlet indtryk af fødslen, og 94 % har en god samlet oplevelse af forløbet hos jordemoderen. 34 spørgsmål placerer sig på landsgennemsnittet, 1 spørgsmål placerer sig under landsgennemsnittet, og 10 spørgsmål placerer sig over landsgennemsnittet. I psykiatrien er de ambulante patienter og forældre i børne- og ungepsykiatrien fortsat meget tilfredse med det samlede forløb (96 % af patienterne og 94 % af forældrene svarer positivt), og inden for flere områder har Region Sjælland den højeste tilfredshed i landet. 17
Der er forbedringspotentiale inden for områderne personalets håndtering af fejl, modtagelse af information samt patient- og pårørendeinddragelse. Sygehusene har i 2012 arbejdet med følgende indsatsområder: Personalets håndtering af fejl Patientinformation Brugerinddragelse Livsstilens betydning for helbredet. Resultaterne for 2012 viser, at indsatserne ikke har medført en synlig forbedring. Årsagen er formentlig, at implementering er en længerevarende proces, hvorfor fokus fastholdes i 2013 suppleret med yderligere tiltag. Som led i den nye regionale kvalitetsorganisation er der etableret en række netværk, herunder Netværk for brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet. Netværket drøfter resultaterne og kommer med forslag til tværgående regionale indsatser, der efter vurdering i Det Regionale Kvalitetsråd indstilles til godkendelse i Forretningsudvalget. Herudover udarbejder sygehusene lokale handleplaner. Resultater for LUP Fødende håndteres i Det Regionale Fødeplanudvalg. I udvalget er der enighed om, at fødselsforberedelse skal være et indsatsområde. Der vurderes at være behov for mere personlig kontakt og opfølgning, og området skal ses i et tværsektorielt perspektiv. Samtidig arbejder alle fødeafdelinger med lokale resultater. Brugerinddragelse Brugerinddragelse handler om at skabe forbedringer på sundhedsområdet med udgangspunkt i brugernes behov. Regionsrådet vedtog i december 2011 Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland, og regionen har efterfølgende iværksat en række forskellige indsatser til at styrke brugerinddragelsen i regionen: Pilotprojekter til afprøvning af forskellige metoder til brugerinddragelse på sygehusene 18
Der er igangsat seks pilotprojekter på sygehusene, hvor der afprøves forskellige metoder til brugerinddragelse: Medicinsk afdeling, Slagelse Sygehus: Inddragelse af patienters og pårørendes perspektiv i udvikling og evaluering af metode til øget inddragelse i beslutninger om pleje og behandling Anæstesiafdeling, Næstved Sygehus: Undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i det perioperative forløb Enheden for brugerstyret psykiatri, Psykiatrien: Pilotprojekt om brugertilfredshed vedrørende brugerinddragelse i den kliniske hverdag i psykiatrien Klinisk Onkologisk Afdeling, Roskilde Sygehus: Kræftpatientens oplevelse af et ambulant behandlingsforløb Gynækologisk/obstetisk afdeling, Holbæk Sygehus: I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus: Patientens oplevelse af kvaliteten under indlæggelsen i Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus Medarbejderseminar om brugerinddragelse Den 23. september 2013 afholdes et seminar om brugerinddragelse for medarbejdere på regionens sygehuse. På seminaret vil der være oplæg fra både eksterne oplægsholdere og fra pilotprojekterne om brugerinddragelse. Kontaktforum for brugere af sundhedsvæsenet Kontaktforum består af seks regionsrådsmedlemmer og ti repræsentanter fra patientforeninger og andre brugerorganisationer. Kontaktforum mødes to gange årligt. I perioden 1. maj 2012 30. april 2013 har der været afholdt to møder. Mødet i efteråret 2012 blev afholdt som temamøde med emnerne patientkommunikation, koordination og rehabilitering. På møde i foråret 2013 var Kontaktforum på udflugt til Slagelse Sygehus, hvor de så den nye akutafdeling og drøftede brugerinddragelse i forbindelse med sygehusbyggeri. 19
Forskning Den Regionale Forskningsenhed er en tværgående enhed for alle faggrupper på alle regionens lokaliteter. Enhedens overordnede formål er at stimulere, understøtte og dermed udbygge naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning. Den Regionale Forskningsenhed arbejder med at koordinere Region Sjællands ambition om at fremstå med en stærk og selvstændig forskningsidentitet, og at regionens forskning bliver set af patienterne som både en forudsætning og en garanti for høj kvalitet af den behandling og pleje, der tilbydes på regionens virksomheder. Den Regionale Forskningsenhed styrker og initierer lokale forskningsmiljøer på regionens virksomheder gennem tilvejebringelse af økonomiske ressourcer og forskerstillinger samt hjælper regionens forskere med at fjerne barrierer mod deres forskning. Forskningen i Region Sjælland har resulteret i en produktion af i alt 261 videnskabelige (peer-reviewed) publikationer i 2012. Virksomhed Antal publikationer 2012 Psykiatrien 14 Sygehus Nord 188 Sygehus Syd 57 Andre* 2 I alt 261 *Andre er Almen praksis og Forskningsenheden Sygehus Nord. Antallet af artikler er lidt lavere end i 2011. Dette lille fald i produktiviteten kan delvis hænge sammen med, at opgørelsen over publikationer ikke er foretaget efter helt samme kriterier fra år til år. 20
Forskningen har i 2012 fordelt sig på følgende specialer: Kirurgi 7% Klinisk biokemi 5% Øvrige 32% Gyn/obst. 9% Hudsygdomme 9% Psykiatri 5% Medicin 7% Blodsygdomme 6% Tarmsygdomme 6% Børnesygdomme 5% Øjensygdomme Hjerte/kar 3% sygdomme 7% Lægelig videreuddannelse et er at sikre den højeste kvalitet i den lægelige videreuddannelse, da det er en klar forudsætning for sundhedsvæsenets ydelser og en afgørende faktor for rekruttering og fastholdelse af læger. Sygehusene har uddannelsesforpligtelse i forhold til videreuddannelse og speciallægeuddannelse af læger. Det Centrale Uddannelsessekretariat i Kvalitet og Udvikling har ansvaret for samarbejdet og koordineringen omkring den lægelige videreuddannelse i Region Sjælland samt for den overordnede monitorering af uddannelseskvaliteten på sygehusene, i psykiatrien og i almen praksis samt speciallægepraksis. For at sikre og vedligeholde gode vilkår for den lægefaglige uddannelse skal alle uddannelseslæger have udarbejdet en individuel uddannelsesplan, og de skal evaluere den uddannelsesgivende afdeling ved afslutningen af uddannelseselementet. Derudover skal afdelingerne følge op på evalueringsresultaterne samt på 21
Inspektorrapporter med handle- og tidsplaner for indsatsområder. Alle uddannelsesstillinger skal opslås kontinuerligt samt registreres og ajourføres i Evaluer.dk. Ved gennemgang af de uddannelsessøgendes evalueringer fra Evaluer.dk er der målopfyldelse for hovedparten af sygehusenes afdelinger, og det almenmedicinske område scorer jævnt over godt på alle uddannelseselementer. Tilbagemeldingerne fra Inspektorrapporterne for gældende periode viser, at majoriteten af de besøgte afdelinger klarer sig tilstrækkeligt eller særdeles godt på de vurderede uddannelseselementer. En differentiering af evalueringsresultaterne fra Evaluer.dk viser, at der ved flere afdelinger er behov for fokus på de uddannelsessøgende lægers deltagelse i forsknings-, kvalitetsudviklings- og administrativt arbejde. Derudover er der behov for, at enkelte afdelinger fokuserer på arbejdsmiljøet og arbejdstilrettelæggelsen, herunder arbejdsbyrden og vagtbelastningen i relation til læringsudbyttet. Der er givet en særskilt bevilling til Nykøbing F. Sygehus i perioden 2012-2014 til at iværksætte tiltag, der kan styrke kvaliteten af den lægelige videreuddannelse og dermed forbedre behandlingskvaliteten og rekrutteringen. Der er fokus på, at alle uddannelsesstillinger opslås kontinuerligt, samt at de løbende registreres og ajourføres i Evaluer.dk. Med henblik på rekruttering sker deltagelse i Yngre Læge-dag samt Karrieredagen på Panum Instituttet i København. Inden for det almenmedicinske område er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens ca. 170 tutorpraksisser med henblik på opdatering af regionens samlede og geografiske tutorkapacitet. For de almenmedicinske uddannelseslæger er der tilbud om deltagelse i faglige supervisionsgrupper, ligesom der afholdes faste temadage for alle almenmedicinske uddannelseslæger samt dialogmøder omkring de kliniske basisuddannelseslæger (KBU). Tværregionalt udarbejdes en fælles handlingsplan for den præ- og postgraduate lægelige uddannelse i Region Sjælland og Region Hovedstaden Videreuddannelsesregion Øst. Det nationale projekt Logbog.net har til formål at udvikle en elektronisk portefølje for alle læger under uddannelse samt at modernisere, forenkle og ensarte indsamling af dokumentation og 22
give mulighed for elektronisk ansøgning om autorisation til Sundhedsstyrelsen. Kvaliteten af den lægelige videreuddannelse i Region Sjælland er god, men der arbejdes fortsat målrettet med at styrke udviklingen og skabe grobund for videndeling og et styrket rekrutteringsgrundlag. Region Sjælland har således fokus på læringsmiljø, faglig udvikling og tilrettelæggelsen af individuelle handlingsplaner kombineret med gode muligheder for deltagelse i forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter. KE-projektkontor Samarbejdsudvalget for Almen Praksis godkendte den 8. december 2011 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets handleplan for kvalitets- og efteruddannelsesindsatsen 2012-2013. Handleplanen beskriver indsatsområder og aktiviteter for overenskomstperioden. Overenskomsten for Almen Praksis, som trådte i kraft i april 2011, satte i høj grad sit præg på handleplanen. I denne årsrapport gives en status på følgende af handleplanens procesmål: Indsatser, der kan understøtte almen praksis i ICPC-kodning Indsatser, der kan understøtte almen praksis i rationel medicinordination Indsatser, der kan understøtte almen praksis i installation af datafangst og arbejdet med kvalitetsrapporter (feedback fra datafangst), som i sidste ende skal være med til at optimere kronikeromsorgen I denne årsrapport fokuseres alene på medicinordination og datafangst. For en mere uddybende gennemgang af udmøntningen af Kvalitetsog Efteruddannelsesudvalgets handleplan 2012-2013 henvises der til rapporten Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget - Opfølgningsrapport 9. 9 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Opfølgningsrapport Opfølgning på handleplan 2012-13 for kvalitets- og efteruddannelsesindsatsen i Almen Praksis, Region Sjælland. 23
Rationel medicinordination I samarbejde med Lægemiddelenheden har der i overenskomstperioden været afholdt efteruddannelsesaktiviteter i rationel brug af antibiotika, rationel antikoagulerende medicinsk behandling, smertebehandling, Polyfarmaci og ADHD. Region Sjælland har den største andel af praktiserende læger tilmeldt FMK. Pr. 1. juni 2013 er knap 60 % af alle praktiserende læger tilmeldt FMK. Langt de fleste er aktive på FMK. Datafangst Overenskomsten forpligter alle praktiserende læger til at have implementeret og taget datafangst i anvendelse inden udgangen af overenskomstperioden. Der har bl.a. været holdt værktøjsmøder i ICPC-kodning, datafangst og Det Fælles Medicinkort (FMK), hvor ca. 550 praktiserende læger og praksispersonale har deltaget. Der tilbydes yderligere it-support. Pr. 1. juni 2013 har 97 % af alle praktiserende læger installeret datafangst. Broen til bedre sundhed et med Broen til bedre sundhed fokus Lolland-Falster er at skabe lighed i sundhed for alle borgere på Lolland-Falster. Omdrejningspunktet er de sundhedsrelaterede mål om bedre folkesundhed, øget kvalitet i sundhedsydelser samt at stabilisere udgifterne. Broen til bedre sundhed har bred politisk opbakning på tværs af kommuner og region. Projektet udvikles og implementeres i et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, Nykøbing F. Sygehus, psykiatrien, PLO, Business Lolland-Falster og Region Sjælland. Der arbejdes med en tværgående massestrategi med udgangspunkt i de enkelte aktører og lokalbefolkningen. Fokus i det fortløbende år har været på konstituering, fundraising, synlighed og samarbejdspartnere. Herudover er der arbejdet med opstart af pilotprojekter inden for de seks udvalgte indsatsområder. Endvidere er der planlagt en større befolkningsundersøgelse, der udover at kunne bidrage med ny forskningsbaseret viden både kan 24
fungere som baseline og understøtte den overordnede evaluering af programmet. Opstarten af Broen til bedre sundhed blev markeret på et succesfuldt kickoff-seminar på den gamle sukker- og papirfabrik i Holeby primo maj 2013. De mere end 120 deltagere repræsenterede aktører og interessenter bredt. I forbindelse med kickoff blev der oprettet en LinkedIn-gruppe, som fremadrettet skal være med til at skabe synlighed og debat om programmet samt viden til reduktion af ulighed i sundhed. Derudover har Broen til bedre sundhed været på programmet på Store Praksisdag 2013, DSKS Årsmødet 2013 afholdt af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren og på Patientsikkerhedskonferencen 2013 afholdt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, i form af workshops og parallelsessioner. Ligeledes blev Broen til bedre sundhed præsenteret på OECD s Quality-review - besøg i Danmark i september 2012. Som en del af fundraisingstrategien er der ansøgt midler hos TrygFonden og Folkesundhedsprogrammet ved EU. Der afventes svar på begge ansøgninger. Andre regionale, nationale og internationale puljer og fonde vil blive søgt fortløbende. Samarbejde med andre aktører med fælles snitflader er en integreret del af Broen til bedre sundhed. Der er skabt kontakt og tilkendegivet et fremtidigt samarbejde med RUC, KORA, Københavns Universitet, Socialstyrelsen og det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI). Andre samarbejdspartnere er i støbeskeen såsom lokalforeninger og forskningsmiljøer. Der oprettes fremadrettet et rådgivende udvalg, som skal bistå med ekspertrådgivning, mulige finansieringskilder og øge synligheden regionalt, nationalt og internationalt. 25
Socialområdet Socialområdet arbejder med Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område, der bygger på de samme metoder og principper som Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. Kvalitetsmodellen er en akkrediteringslignende model og har som udgangspunkt, at botilbuddene på det sociale område skal dokumentere at leve op til et fælles sæt af ni standarder for indsatsen. De overordnede formål med kvalitetsmodellen er at sikre rammer for en fortsat kvalitetsudvikling, at skabe gode rammer for læring og udvikling på de sociale botilbud samt at sikre borgere og offentlighed en indsigt i kvaliteten i regionernes sociale botilbud. Udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel for det sociale område sker i regi af Danske Regioner og i samarbejde med de øvrige regioner. Arbejdet med kvalitetsmodellen på det sociale område forløber planmæssigt. De enkelte botilbud arbejder med kvalitetsmodellen som aftalt med Socialafdelingen. I 2012-2014 skal alle sociale botilbud, der arbejder med kvalitetsmodellen, evalueres eksternt. Der er gennemført ekstern evaluering på syv botilbud med tilfredsstillende resultat. Rapporter med resultaterne fra de eksterne evalueringer offentliggøres løbende, efterhånden som de eksterne evalueringer gennemføres, og evalueringsrapporterne er behandlet i Det Nationale Evalueringsnævn. Standarderne er revideret i 1. halvdel af 2013, hvorefter de blev sendt i høring medio maj. Det forventes, at de redigerede standarder præsenteres i den nationale styregruppe i september 2013, hvorefter standarderne kan tages i anvendelse og evalueres eksternt fra 2015. I 2012 blev der gennemført tilfredshedsundersøgelse blandt: beboere på socialpsykiatriske botilbud for voksne pårørende til beboere på socialpsykiatriske botilbud for voksne pårørende til beboere på botilbud for voksne med handicap pårørende til beboere på døgninstitutioner for børn og unge unge på de to sikrede børne- og ungeinstitutioner 26