Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00



Relaterede dokumenter
Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl kl hhx112-mat/a

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni kl

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl Mandag den 15. august 2011 kl hhx112-mat/b

Matematik A. Højere handelseksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august kl

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august kl

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august kl

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl

Matematik B Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl hhx143-mat/a

Matematik B. Højere handelseksamen

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler

MATEMATIK B. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAB. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere handelseksamen. Gammel ordning. Mandag den 17. december 2018 kl gl-hhx183-mat/a

Matematik B. Højere handelseksamen. Vejledende opgave 1

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK B. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAB. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/b

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform b GUX171 - MAA

Matematik A. Højere handelseksamen. Vejledende opgave 2

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/b

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl hhx143-mat/b

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform a GUX171 - MAA

Matematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 15. december 2015 kl hhx153-mat/a

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

Matematik B. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/b

MATEMATIK A. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAA. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

Matematik B. Højere handelseksamen. Fredag den 19. maj 2017 kl hhx171-mat/b

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 17. august 2015 kl hhx152-mat/b

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Typeopgave 2. Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time.

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler

GUX. Matematik. B-Niveau. August Kl Prøveform b GUX152 - MAB

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAA. Undervisningsministeriet

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau A

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

Svar : d(x) = s(x) <=> x + 12 = 2 6 = 2. x = 4 <=> d(4) = s(4) = 8 dvs. Ligevægtsprisen er 8. Opg 2. <=> x = 4 eller x = 1; <=> x =

Matematik A. Højere teknisk eksamen. 5 timers skriftlig prøve. Fredag den 17. december 2010 kl htx103-mat/a

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Typeopgave 2. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time.

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve maj Matematik Niveau A

Matematik A. Højere handelseksamen. Gammel ordning. Fredag den 17. august 2018 kl gl-hhx182-mat/a

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

Matematik B. Højere handelseksamen. Tirsdag den 15. december 2015 kl hhx153-mat/b

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAA

Matematik A 5 timers skriftlig prøve

Matematik B. Højere handelseksamen

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj Matematik Niveau A

Matematik A. Studentereksamen

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. Gammel ordning. Fredag den 17. august 2018 kl gl-hhx182-mat/b

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform b GUX171 - MAB

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform b GUX181 - MAB

Matematik A. Studentereksamen

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAA

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAB

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Torsdag den 16. august Kl STX072-MAB

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/B

gl. Matematik A Studentereksamen

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve september Matematik Niveau B

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAB

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag 25. august Kl Prøveform b GUX162 - MAB

Matematik B. Studentereksamen

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 15. december 2016 = 25 = x = = 10 2 =

MAT B GSK december 2009 delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b

gl. Matematik A Studentereksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

gl-matematik B Studentereksamen

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 17. august Stamfunktionen til t 1 /2. Grænserne er indsat i stamfunktionen. a 2 +9.

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Transkript:

Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hh101-mat/a-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00

Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time. Hjælpemidler, bortset fra skrive- og tegneredskaber, må ikke benyttes. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet med tydelig skrift. I bedømmelsen lægges vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår. Besvarelsen skal dokumenteres ved hjælp af beregninger, uddybende tekst samt brug af figurer og grafer med en tydelig sammenhæng mellem tekst og illustration.

Side 1 af 1 side Side 1 af 1 side Opgave 1 En ellipse med centrum i, ) ( y 0 0 og halvakserne 2 2 ( ) ( y y0) a og b har ligningen 0 + = 1 2 2 a b I koordinatsystemet til højre er ellipsen E indtegnet. a) Bestem en ligning for E. 4 3 2 1-1 y E 1 2 3 4 5 6 7 8 Opgave 2 Omkostningerne ved produktion af en vare kan beskrives ved en lineær funktion f ( ) = a + b, hvor angiver den producerede mængde i stk., og f () angiver omkostningerne i kr. Det oplyses, at omkostningerne ved en produktion på 100 stk. er 5.000 kr., og at omkostningerne ved en produktion på 200 stk. er 8.000 kr. a) Bestem en forskrift for funktionen f. Opgave 3 En funktion f er givet ved forskriften f ( ) = ln(2 6) a) Bestem definitionsmængden for funktionen f. y Opgave 4 1 3 En funktion f er givet ved forskriften f ( ) = 4 + 1 a) Bestem f '( ) samt monotoniforholdene for f. Opgave 5 3 En funktion f er givet ved forskriften f ( ) = 4 4 + 2 3 f 6 4 2-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5-2 -4 Grafen for en stamfunktion F til f går igennem punktet P (1,5 ). a) Bestem en forskrift for F.

Undervisningsministeriet Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001

Matematik A Højere handelseksamen 2. Delprøve kl. 9.00-14.00 hh101-mat/a-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00

Matematik A Prøven med hjælpemidler Prøvens varighed er 5 timer. Af opgaverne 8A og 8B må kun den ene afleveres til bedømmelse. Hvis begge opgaver afleveres, bedømmes kun besvarelsen af opgave 8A. I prøvens første time må hjælpemidler, bortset fra skrive- og tegneredskaber, ikke benyttes. I prøvens sidste 4 timer er alle hjælpemidler tilladt. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet med tydelig skrift. I bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår. Besvarelsen skal dokumenteres ved hjælp af beregninger, uddybende tekst samt brug af figurer og grafer med en tydelig sammenhæng mellem tekst og illustration. Hvor hjælpemidler, herunder ITværktøjer, er benyttet, skal mellemregninger erstattes af forklarende tekst.

Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 sider Opgave 1 To vektorer er givet ved 2 t 5 a = og b = 4 2 hvor t er et tal. a) Bestem vinklen mellem vektorerne a og b for t =10. Parallelogrammet udspændt af vektorerne a og b har arealet 20 for to værdier af t. b) Bestem disse to værdier af t. Opgave 2 Ole vil gerne have skiftet sin gamle bil ud med en nyere. For at få råd til den nye bil skal Ole låne 40.000 kr. Forhandleren tilbyder Ole en afbetalingskontrakt, hvor Ole skal betale en fast ydelse hver måned i 3 år. Renten er 1% pr. måned. a) Vis, at den månedlige ydelse bliver 1.328,57 kr. b) Bestem den effektive rente pr. år. Ole er udlært om 15 måneder og vil gerne vide, hvad lånet kan indfries til umiddelbart efter betaling af den 15. ydelse. c) Bestem restgælden umiddelbart efter betaling af den 15. ydelse.

Side 2 af 9 sider Side 2 af 9 sider Opgave 3 I tabellen herunder ses fordelingen af 25 telefonsælgeres indtjening pr. måned. Indtjening i 1.000 kr. Antal telefonsælgere ]0;10] 7 ]10;20] 9 ]20;30] 5 ]30;40] 3 ]40;50] 1 a) Tegn et diagram, der beskriver fordelingen af de 25 telefonsælgeres indtjening pr. måned. Fordelingen kan beskrives ved forskellige statistiske deskriptorer, som f.eks. typeinterval kvartilsæt gennemsnit varians standardafvigelse b) Beskriv fordelingen af de 25 telefonsælgeres indtjening ved hjælp af 2 statistiske deskriptorer.

Side 3 af 9 sider Opgave 4 Side 3 af 9 sider En virksomhed producerer og sælger en vare i to versioner: NOVA og RETRO. Prisen pr. stk. NOVA kan bestemmes ved p ( ) = 0,025 40 0 700 1 + hvor angiver afsætningen i stk. NOVA. Tilsvarende kan prisen pr. stk. RETRO bestemmes ved p ( y) = 0,025y 30 0 y 500 2 + hvor y angiver afsætningen i stk. RETRO. De variable enhedsomkostninger ved produktionen er 15 kr. pr. stk. NOVA og 10 kr. pr. stk. RETRO. Ud over begrænsningerne på og y, er produktionen begrænset af, at virksomheden maksimalt kan producere 1.000 stk. pr. uge. Det vil sige at + y 1000. Dækningsbidraget pr. vare kan bestemmes ved dækningsbidrag = afsætning (pris pr. stk. variable enhedsomkostninger) a) Gør rede for, at det samlede dækningsbidrag kan bestemmes ved funktionen D med forskriften D(,y) = 0,025 2 + 25 0,025y 2 + 20y Niveaukurven N(t) er givet ved D(,y) = t. b) Gør rede for, at niveaukurven N(8000) er en cirkel og tegn denne samt begrænsningsområdet i et koordinatsystem. c) Bestem det antal stk. af henholdsvis NOVA og RETRO, der skal produceres og sælges pr. uge for at få det størst mulige samlede dækningsbidrag og bestem det størst mulige samlede dækningsbidrag.

Side 4 af 9 sider Side 4 af 9 sider Opgave 5 Grafen nedenfor er en Lorenz-kurve. Den viser indkomstfordelingen i et bestemt land. Markeringen på grafen ved punktet ( 0,30; 0,16) viser, at de 30% af befolkningen, der har de laveste indkomster, tjener ca. 16% af den samlede indkomst i befolkningen. I det pågældende land kan kurven med god tilnærmelse beskrives ved funktionen f med forskriften 5 3 f ( ) = 0,1 + 0,4 + 0,5 [0;1] hvor er andelen af befolkningen og f () er andelen af den samlede indkomst i befolkningen. 1 Andel af den samlede indkomst 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 f 0.3 0.2 0,16 0.1 Andel af befolkning 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 a) Hvor stor en andel af den samlede indkomst i befolkningen tjener de 40%, der har de laveste indkomster? I en avis i det pågældende land ses overskriften: De rigeste 10% af befolkningen tjener 20% af den samlede indkomst b) Undersøg om denne overskrift er korrekt set i forhold til ovenstående oplysninger.

Side 5 af 9 sider Side 5 af 9 sider Hvis Lorenz-kurven er en ret linje y =, betyder det, at indkomsten i landet er fordelt ligeligt. I alle andre tilfælde vil Lorenz-kurven ligge under linjen y =. Arealet mellem linjen y = og 1.aksen i intervallet [0;1] er lig 0,5. Arealet mellem Lorenz-kurven og linjen med ligningen y = kaldes A. Den såkaldte Gini-koefficient beregnes som forholdet mellem A og 0,5. Det vil sige, at Gini-koefficienten = A 0,5 Denne koefficient er et tal imellem 0 og1 og er et udtryk for skævheden i indkomstfordelingen i landet. Jo tættere koefficienten er på 1, jo større skævhed er der i indkomstfordelingen. Arealet A er illustreret nedenfor. 1 Andel af den samlede indkomst 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 y = A A f 0.1 Andel af befolkning 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 c) Bestem arealet A mellem linjen y = og Lorenz-kurven f for det pågældende land og bestem Gini-koefficienten.

Side 6 af 9 sider Side 6 af 9 sider Opgave 6 En virksomhed introducerede en ny vare i år 2008. Virksomheden forventer, at afsætningen af varen over en 10 års periode kan beskrives ved funktionen f med forskriften 3 2 f ( ) = 50 + 600 + 7500 [0;10] hvor angiver tiden (målt i år) efter 2008. Grafen for funktionen f er vist nedenfor. a) Bestem, efter hvor lang tid virksomheden vil opnå den største afsætning. Den største stigning i afsætningen opnås på det tidspunkt, hvor grafen for f har vendetangent. b) Bestem det tidspunkt, hvor virksomheden har den største stigning i afsætningen. 20000 Afsætning 18000 16000 f 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 År efter 2008 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Side 7 af 9 sider Side 7 af 9 sider Opgave 7 Funktionen f er givet ved forskriften 2 f ( ) = e 4 e Vi ønsker at undersøge, om funktionen f har en vendetangent. Derfor bestemmes f ''( ), og ligningen f ''( ) = 0 løses. a) De manglende forklaringer til nedenstående linjer skal gives. Benyt bilag 1. f ( ) 4 2 = e e Funktionen f er givet. f '( ) 4 2 = 2e e Funktionen f er differentieret. f ''( ) 4 4 2 = e e Funktionen f er differentieret 2 gange. 4 2 e 4e = 0 Vi sætter f ''( ) lig med 0. 4e 2 = 4e e e 2 = 1 e = 1 = ln(1) = 0 f ''( ) 0 + 0 Fortegnet for f ''( ) skifter, så grafen for f har en vendetangent i punktet ( 0, f (0)).

Side 8 af 9 sider Side 8 af 9 sider Af opgaverne 8A og 8B må kun den ene afleveres til bedømmelse. Hvis begge opgaver afleveres, bedømmes kun besvarelsen af opgave 8A. Opgave 8A Herunder ses grafen for f, som er et fjerdegradspolynomium. 4 y 3 f 2 C 1 A -4-3.5-3 -2.5-2 -1.5-1 -0.5 0.5 1 1.5 2 2.5 3 B 3 4 Det oplyses at f ( ) d = 9, 34 a) Forklar, hvorfor det samlede areal af de skraverede områder ikke er 9,34. Arealet af område B er bestemt ved 0.5 2 f ( ) d. For stamfunktionen F til f gælder, at F( 2) = 0,25 og F( 0,5) = 0,19 b) Bestem arealet af område B og bestem det samlede areal af de skraverede områder.

Side 9 af 9 sider Side 9 af 9 sider Opgave 8B Der er givet følgende kriteriefunktion f (, y) = 800 + 2000 y 200 y y= 1 + 200 3 under bibetingelserne y + 250 y 1 + 200 3 0 100 150 100 y= +250 =100 y 50 50 y=50 Disse bibetingelser definerer det farvede polygonområde til højre. Dette polygonområde er tillige vist i bilag 2. 50 100 a) Bestem det punkt indenfor polygonområdet, hvor f antager sin størsteværdi. b) Angiv det interval hvor koefficienten til i f (, y) kan variere, så f stadigvæk antager sin størsteværdi i punktet bestemt i spørgsmål a).

Undervisningsministeriet Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001

Bilag 1 til opgave 7 (med hjælpemidler) skal afleveres. Skole: Eksamensnr. Hold: Navn: f ( ) 4 2 = e e Funktionen f er givet. 2 = 2e e Funktionen f er differentieret. f '( ) 4 2 = 4e e Funktionen f er differentieret 2 gange. f ''( ) 4 4 2 e 4e = 0 Vi sætter f ''( ) lig med 0. 4e 2 = 4e e e 2 = 1 e = 1 = ln(1) = 0 f ''( ) 0 + 0 Fortegnet for f ''( ) skifter, så grafen for f har en vendetangent i punktet ( 0, f (0)).

Bilag 2 til opgave 8B (med hjælpemidler). Skole: Eksamensnr. Hold: Navn: y 200 150 y = 1 3 + 200 y = + 250 100 =100 50 y = 50 50 100 150 200