KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur, Dansk Byggeri fgr@danskbyggeri.dk Navn på er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det er en rigtig god ide, at optage hele præsentationen, og efterfølgende give muligeh for, at se de fire film. Rigtig stor ros! Der er tilgengæld ikke ros for høringsfristen. Det er et svært emne, som bliver beskrevet meget abstakt og komplekst. Det kræver tid, at sætte sig ind i stoffet. Fremlæggelserne den 15. marts var til gengæld mere spiselige.
er 1. Resume side 3 figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) I princippet giver det ikke mening, at man kun skal kommentere kodestruktur, uden at kende omfanget og indhold af tab, klasser, domæner, fag, ressourcer mv. Det er nærmest en form for en accept på et ufuldstændigt grundlag, som senere kan give bagslag, når man er kommet i dybden med indholdet af tabne. Fordi man kan frygte, at der på nuværende tidspunkt er taget beslutninger, som det ikke er muligt, at gennemskue. Desværre har det mest karakter af, at rapporten skulle ud nu. Det vil kræve flere høringer, dette kan ikke være den endelige høring. Arbejdet bør koordineres med de øvrige projekter som har indflydelse i en anden udstrækning. Her vises eksempler fra cunecos egen projektliste: Afklaring af klassifikationsniveau Afklaring af struktur og metode for egenskabsdata Klassifikation af bebyggelser, bygninger og rum Begrebsmodel for ressourcedomæne Metode-struktur for egenskabsdata Egenskabsdata for ressourcer, processer, produktions-planlægning, driftsregistrering, beregninger, rumprogrammer, opsamling af driftsdata, Krav til informationer for drift Tab for bygningsdele, tab for drift Sammenhæng mellem egenskabsdata og IFD Sammenhæng mellem bygningsmodel og bygningsbeskrivelse Det virker stadig unødigt komplekst. Udover forenkling bør der arbejdes med formidlingen af stoffet, med mere sigende og oplysende eksempler. 2
er Indlæg 2, slide 6 figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Ved vurderingen af DBK tilbage i oktober 2010, blev der fra mange sider efterlyst en værdianalyse. Den har branchen stadig tilgode. Dicon-rapporten fra 2008 peger flere steder på belysning af værdien. De afholdte behovsanalyser kan ikke gøre det ud for en gennemarbejdet og afsluttet værdianalyse fordi de netop ikke har beskæftiget sig ed klassifiaktion, som oplyst af Torben Klitgaard på høringen om brugerseminarere. Der blev i præsentationen nævnt, at man skulle have kigget på Holland i stedet for de andre lande, hvor man tidligere har kigget i deres systemer. Der er muligt; men vi mangler ationen herfor. Derfor ved vi ikke, om det ville være bedre at fordanske et af de andre systemer. Inden lancering af den nye CCS. Det skal sikres, at man ikke får de samme vanskeligheder med CCS, som man har haft med DBK. Derfor bør test og afprøvning foregå på et mere kvalificeret grundlag end det skete med DBK. t om syntaksen Det vil være en fordel, at betragte de forskellige oplysninger som enkeltstående oplysninger i hvert sit felt. Det forhindrer ikke en samlet visning af hele strengen. Det er ganske almindelig databaseteknik. Når kompleksiteten og omfanget af er tages i betragtning, bør der i værksættes en ny høring, når alle problemstillinger er indarbejdet. Det vil ydermere give store fordele ved sortering og anvendelse i andre programmer f. eks. Excel. Dermed vil aspekt præfix ikke ødelægge sorteringen. 3
er 1. Resume side 3 figur Afsnit 4 Der er taget udgangspunkt i ISO 12006-2 og ISO/IEC 81346 standarderne. Men hele systematikken der er beskrevet hælder sig hovedsagligt op af sidstnævnte, som er en elektrisk og mekanisk standard, hvilket giver en uheldig udformning af det vi har brug for i byggeriet. Det er heltuforståeligt, at man ikke har vist den samme interesse for ISO 12006-2 og IFC, som man har for IEC 81346. Disse standarder har dog en langt større udbredelse bredt blandt byggefolk end 81346, som kun benyttes af en mindre del af el- og mekanikfolket. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det foreslås, at der udarbejdes eksempler og scenarier der analyserer og demonstrerer hvordan de identificerede brugerbehov kunne løses gennem anvendelse af elementer fra 12006-2 og IFC evt. i kombination med 81346. side 7 Afsnit 2 og 3 Her er beskrevet at det er en revideret version af DBK. Skemaet på side 70 med aspektkoder viser tydeligt, at bygningsdelene er klassificeret anderledes i det nye CCS. Visningen af de 4 øvrige aspekter og forslag til indhold, viser desværre tydeligt, at tankesættet bagved er det samme som DBK, og dermed kan man have en begrundet frygt for den megen fokus på referencesystemet, som umiddelbart ser ud til unødigt at komplicere koderne og vanskeliggøre anvendelsen for mange af byggeriets brugere. Her henvises til ovenstående punkt om beslægtede projekter i Cuneco. 4
er side 7 figur Afsnit 6 Rapporten præsenterer forslag til klassifikationstemaer, men indeholder ikke det specifikke tabelarbejde, herunder de klassifikationstab der skal udarbejdes, på baggrund af denne rapport. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Her henvises til ovenstående punkt om beslægtede projekter i Cuneco. side 8 side 8 Afsnit 2 Afsnit 3 Dette er særdeles uhensigtsmæssigt, når man tænker på, at opmålingsreglerne fra 2008, stort set ikke er blevet anvendt, pga. af den kobling man lavede til DBK, som begrænsede muligheden for entydighed, som et af mange væsetligste ankepunkter. I grundlag for rapporten omtales Ekholmrapporten Det er svært at se hvor præcis denne rapport har inspireret i revideringsarbejdet. I rapporten: Behovsanalyse hvad er byggebranchens behov for standarder for udveksling af digital information? (Foreløbige hovedkonklusioner) Lad Anders Ekholm og Lars Häggström gennemgå rapporten sammen med resultaterne af denne høring. Kommenteres under 16 Bilag D side 72 side 8 Afsnit 3.2.2 Rapporten: Indsamling af basisinput til projektarbejdet med deltagelse af udvalgte eksperter med afsæt i de vedtagne forudsætninger for opgaven. Det vil klæde rapporten, at oplyse om disse. 5
er Afsnit 4. 10. Side 10-62 figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det vil ikke give mening, at kommentere på et detaljeret niveau, som f.eks.: Er 3-400 bygningsdele dækkende? Om alle bygningsdele kan beskrives med 2 3 bogstaver? Om der er underklasser mv.? Hvordan skal de relevante egenskaber klassificeres? Hvordan behandles øvrige egenskaber, som er relevante f. eks. for opmåling og produktion mv., hvilken form for struktur? Udover denne, efterlyses flere gennemarbejde praktiske eksempler, det vil give en bedre mulighed for, at gennemskue kompleksitete, og se konsekvenserne i sin helhed. Kompleksiteten er i forvejen unødig høj. Vi mener grundlæggende, som beskrevet ovenfor, at der skal tages hensyn til de øvrige cuneco-projekter, som har indflydelse struktur, terminologi, opbygning mv. Når dette ikke er belyst, er det foreslåede blevet unødigt komplekst, fordi alle nuancer ikke er tænkt ind. Så fremt alt skulle være løst, ville det det formentlig tage 3 5 år, at lave den samlede klassifiaktion; men det vi har set i dette oplæg, er til gengæld for lille del af isbjerget. Der er alt for mange afhængigheder som vil afstedkomme revisioner, og på den måde kræve nye høringer. 6
er Afsnit 4.2 Afsnit 12 side 66 figur Afsnit 1 pkt. 6 til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Kodesyntaksen skal understøtte mapning mellem den nye struktur og DBK2006, blev der nævnt under debatten på mødet den 15. marts, at man ville kunne dette en til en. Det er nok love for meget, det er tale om en enklere struktur i det nye CCS. Hvis det endeligt er tilfældet, kan man konkludere, at adskillelsen og nytænkningen ikke har været omfattende nok i revisonen af DBK. I øvrigt bør man prioritere denne indsats med mapning, og koncentrere sig om det fremadrettede, under respekt af de få som har anvendt DBK2006 med udbytte. Herudover er mapning til SfB og Forvaltningsklassifikationen formentlig mere påkrævet. 1. Afsnit I rapporten står: CCS er designet til at være et fælles kodesystem, som er fælles for alle domæner: Der kan derfor udarbejdes en fælles formidling og eksempelsamling. Endvidere er der lagt vægt på at de forskellige domæner vil kunne arbejde bedre sammen og reducere antallet af fejl og misforståelser mellem parterne, idet koderne er ensartet og entydigt opbygget for alle domæner. Det er stadig uhensigstmæssigt med både CCS og forvaltningsklassifikationen. De burde smelte sammen. Her mangler praktisk eksempler som belyser dette, da de nævnte domæner ikke er omtalt i rapporten Afsnit 15 Side 70-71 Bilag C Fin visualisering. På samme side nævnes at softwareleverandørerne har været konsulteret og CCS kan understøttes af ITværktøjerne. Det vil klæde rapporten at omtale hvilke leverndører og væektøjer der er tale om. 7
er Afsnit 16 Side 72 figur Bilag D Der er flere citater fra behovsanalysen, som lige så godt kunne have været valgt som repræsentative om behov for brugervenlighed og enkelhed osv. F. eks.: Der er ikke sammenhæng mellem klassificeringen/bygningsmodellen og bygningsdelsbeskrivelserne. Anvendelsesbehovet for klassifikation skal afklares gennem konkrete eksempler for forskellige fagområder. Det svenske klassifikationssystem, hvor der er kobling til beskrivelsesværktøjet fungerer godt. Hvorfor ikke benytte os af de navne, som vi giver dem alligevel? DBK er ikke velegnet i udførelsesfasen. cuneco skal starte med kernen, dvs. beskrive et system, som branchen over tid kan forbedre. Klassifikation og niveauer de forskellige aktører har forskellige detaljeringsbehov. DBK-kodningen er tung og hænger ikke sammen med mængdeudbud. til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Afsnit 17 Side 80 Deltagerne på disse workskops og bølger har ikke prioriteret DBk højest. Det skal man ikke lade sig mærke af, der er ikke tvivl om at bygningsdelsklassifikationen er vigtig for flere ting end man umiddelbart er klar over eksempelvis opmåling og produktion. Bilag E /teknisk I henhold til ovenstående generel bemærkning om tab mv. Er det vigtigt at understrege, at der skal arbejdes meget mere med klasser og underklasser, og hvordan de skal navngives. 8
er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) IT- egnethed: Der var oprindeligt planlagt en seance om ITegnethed af DBK2006, den blev pludselig aflyst i efteråret 2010. Vi må anbefale at man tager dette op igen, og får belyst IT-egnetheden i en bredere sammenhæng med erfarne brugere i forhold til alle typer relevant software, som anvendes i virksomhederne. 9