Forskerpark ved DTU Risø Campus Ændring af rammeområder m.m. Tillæg 5 til Kommuneplan 2009/Forslag
Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring, er det nødvendigt at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillæg til kommuneplanen udarbejdes oftest, når der skal skrives en ny lokalplan, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Høringsperiode Et kommuneplantillæg skal før endelig godkendelse offentliggøres som forslag i minimum 8. uger. I løbet af denne periode kan alle komme med indsigelser og bemærkninger til planforslaget. Disse skal sendes skriftligt til Plan og Udvikling, Postboks 100, Køgevej 80, 4000 Roskilde eller med email til lokalplan@roskilde.dk. Endeligt kommuneplantillæg Når den offentlige høring er ovre, kan Byrådet vedtage kommuneplantillægget endeligt. Kommuneplantillægget er ikke retligt bindende for borgerne, men kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Klagemulighed Byrådets vedtagelse af et kommuneplantillæg kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, hvorimod skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Eventuelle klager rettes til Natur- og Miljøklagenævnet.
Teknik og Miljøudvalget- Økonomiudvalget 1. behandling, Byråd Offentlig høring Borgermøde Teknik og Miljøudvalget Økonomiudvalget Byråd 10. april 2013 11 april 2013 24. april 2013 3. maj - 27. juni 2013 maj 2013 12. september 2013 18. september 2013 25. september 2013
Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 Baggrund Indeværende tillæg 5 til Kommuneplan 2009 knytter sig til lokalplan 566, Forskerparken ved DTU Risø Campus, Erhvervs- og forskningsområde. Ændringer til kommuneplanen er en forudsætning for lokalplanens endelige vedtagelse. STRATEGISK MILJØVURDERING I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har kommunen gennemført en samlet miljøscreening af forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplanen. Kommunen har vurderet, at der er behov for en egentlig miljøvurdering. Vurderingen omhandler transport, natur, støj og forurening samt identitet. Kommunen har udarbejdet en miljørapport, som kan rekvireres hos Plan og Udvikling. Kommentarer til miljørapporten skal fremsendes skriftligt og inden for høringsperioden. Rapporten konkluderer på baggrund af visualiseringer af planen set fra kysten og fra land, at kommuneplantillæg 5 og lokalplan 566 inden for de undersøgte områder generelt giver anledning til påvirkning af det kystnære landskab, alt efter hvorfra planområdet betragtes. Herudover vil udbygningen af Forskerparken indebære en højere andel af kontorarbejdspladser med forøget biltransportarbejde og deraf følgende øget energiforbrug og CO 2 - udslip. En forøgelse af bebyggelsesprocenten forventes at medføre flere bilture til og fra planområdet, sammenlignet med en situation, hvor de gældende rammer i planlægningen er udnyttet. I miljørapporten indgår der anbefalinger til afbødende foranstaltninger og overvågning, som kan afhjælpe gener fra aktiviteterne i området og som følge heraf er der bl.a. udarbejdet en mobilitetsplan.
Forskerparken ved DTU Risø Campus, som det vil kunne komme til at se ud i fremtiden. Luftperspektiv set fra Frederiksborgvej mod øst Redegørelse I Roskilde kommuneplan 2009 ligger planområdet indenfor 3 rammeområder: 7.E.2, Forsknings- og erhvervsområde ved Risø, 7.D.4., Ll. Valby - offentlige formål ved Niels Bohr Instituttet og 7.L.1, Landområde - Ågerup. Kommunen ønsker med nærværende tillæg 5 til Kommuneplan 2009 at ændre på de 3 rammeområder samt at justere kommuneplanens retningslinie 20.6 om områdets anvendelse til cleantech-erhvev. Herudover ændres på rækkefølgeplanen for kontorerhverv. Bebyggelsesprocenten ønskes samtidig hævet fra 30 til 50. 13 m 20 m 13 m 20 m 13 m Området ligger inden for kystnærhedszonen, hvor bebyggelse med en højde på mere end 8,5 m skal begrundes. Bygningshøjden i det nye område, vil være på 13 m i de områder, der er mest synlige fra fjorden, mens der kan bygges op til 20 m på en del af de bagvedliggende områder og trappes derefter ned til 13m mod øst, nord og syd af hensyn til landskabet og naboerne. Den visuelle påvirkning afhænger dels af bebyggelsens højde, dels af terræn, beplantning og bebyggelsens fremtoning i relation til farve- og materialevalg. I lokalplanen er der fastsat grænser for den maksimale bebyggelseshøjde, hvilket begrænser den visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab. I forbindelse med fastlæggelse af den maksimale højde af bygningerne, er der taget højde for påvirkningen af kystnærhedszonen. Derudover er der fastlagt farveskemaer for bebyggelsesklyngerne, bestemmelser om skiltning og belysning mv, for at dæmpe den visuelle påvirkning. I forbindelse med udvikling af et såkaldt demonstratorium arbejdes der med en alternativ anvendelse af det 30m høje vandtårn. 13 m 13 m 20 m 20 m 13 m 13 m 13 m BYGNINGSHØJDER RISØ PARK - 29.10.12 - COBE
Ny bebyggelse brutto: 50.000m2 Heraf m. kontor: 25.000m2 Nybyg. br.: 180.000m2 Med kt.: 40.000m2 Med kt.: 10.000m2 Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 Samlet tilladt brutto etageareal: 230.000m2 Heraf 75.000m2 med kontordel over 1.500m2 og 30.000m 2 til serviceerhverv Fingerplanens begrænsning af kontorvirksomhedsstørrelser på 1500m 2, fremgår af kommuneplanens bestemmelser for rammeområde 7.E.2. Begrænsningen er uforenlig med udviklingen af Forskerparken ved DTU Risø Campus idet en vigtig forudsætning er, at de virksomheder, der udvikles og får succes i området skal have mulighed for at blive i miljøet. DTU Risø Campus ønsker ligeledes ikke denne begrænsning, da den vil hæmme udviklingsmulighederne og muligheden for nærhed og synergi mellem Forskerparken og DTU Risø Campus. Cleantech-virksomheder og forskningsfaciliteter inden for forskerparken er meget forskellige. Nogle virksomheder vil være arbejdspladsintensive med kontorarbejdspladser, mens andre i højere grad vil få brug for f. eks test- og produktionshaller med ringe arbejdspladstæthed, som ikke egner sig til stationsnær lokalisering. Det vurderes på den baggrund, at området samlet set ikke vil få en arbejdspladsintensiv karakter. Parallelt med lokalplanprocessen foregår der en proces for revision af Fingerplan 2007. Forhandlinger og samarbejde med Naturstyrelsen har resulteret i, at der nu foreligger et udkast til ny Fingerplan hvor området ved Risø bliver en del af Roskilde-byfingeren. Vedtagelse af Kommuneplantillæg 5 og lokalplan 566 forudsætter, at Fingerplanrevisionen vedtages endeligt med den omtalte ændring. Af de berørte rammeområder sker der en ændret afgrænsning af 7.E.2 og 7.L.1, mens rammeområde 7.D.4 lægges sammen med 7.E.2. Rammeområde 7.D.4 udgår således af kommuneplanen. Den nordøstlige del af rammeområde 7.E.2 tages ud og lægges til i den østlige del op mod Frede-
Lokalplanområde 1. etape DTU Risø Campus 2. etape riksborgvej. Det er Roskilde Kommunes opfattelse, at det vil være en fordel, for både de eksisterende områder ved DTU Risø Campus og det nye erhvervsområde, at kunne samle arealerne så meget som muligt. Herved gives den bedste mulighed for, at udnytte synergieffekten mellem forskningen ved DTU Risø Campus og erhvervsområdet, samtidig med at der frigives areal til naturformål. Rammebestemmelse 7.L.1 er ikke ændret i sin ordlyd, men alene i sin geografiske afgrænsning. Ændrede retningslinier og rækkefølgeplan Området lokalplanlægges i 2 etaper. 1. etape fra vest mod øst dels af hensyn til at opnå synergieffekten mellem Forskerparken og DTU Risø Campus dels af hensyn til en fornuftig udbygning af infrastrukturen og endelig for ikke at udlægge et unødigt stort erhvervsområde i det åbne land, før behovet viser sig. Rækkefølgen for planlægningen omfatter kun kontorareal mv. (intensive funktioner). I den gældende rækkefølgepian fastlægges følgende fordeling af kontorareal i planområdet: I første del af planperioden(2009-15) kan opføres 7.500m 2 kontorerhverv og 7.500m 2 i anden halvdel (2015-21) samt 15.000m 2 efter 2021. I forbindelse med vedtagelse af Fingerplan 2012, ventes fastlagt en ramme for nybyggeri på 230.000m 2 erhverv, hvoraf der kan opføres 75.000 m 2 erhverv, med kontorbygninger på over 1500m 2 pr. virksomhed samt 30.000m 2 til tilknyttet serviceerhverv. Dette gælder samlet for 7.D.17 og 7.E.2. (DTU Risø Campus og Forskerparken ved DTU Risø Campus).
Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 For rammeområde 7.E2. fastlægges en ramme på 180.000m 2 etageareal, hvoraf de 40.000m 2 kan anvendes til kontorbyggeri større end 1500m 2. I planperioden(2009-21) kan opføres 40.000m 2 og 10.000m 2 efter 2021. Eksisterende bestemmelser 7.E.2 Forsknings- og erhvervsområde ved Risø Anvendelse Området udlægges til virksomheder og institutioner samt hertil knyttede serviceerhverv og offentlige anlæg inden for det teknologiske område, der har tilknytning til Forskningscenter Risø og/eller cleantec. Det forudsættes, at det er anlæg uden væsentlig ekstern miljøbelastning. Derudover offentlige formål af en karakter der kan indpasses i et erhvervsområde, såsom motions- og idrætsfaciliteter til områdets ansatte o.l. Bebyggelse Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 30. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 3 etager eller større højde end 15 m. Bevaring De lavtliggende dele af området skal friholdes for bebyggelse og bevares som naturområde med sø- og mosekarakter. Den nærmere afgrænsning fastlægges i lokalplanlægningen. Andre forhold Området indgår i kommunens rækkefølgeplanlægning for
Eksisterende rammeområder samt byzone (rød skygge) boliger og kontor-/ byerhverv af regional betydning. Området skal udformes og anlægges på en sådan måde, at de nuværende naturmæssige og landskabelige værdier bevares og understreges. Efter behov skal området gennem lokalplaner etapevis overføres til byzone med start fra vest mod øst. Kontordelen af en virksomhed kan kun etableres med en størrelse på op til 1500m 2 etageareal. Der skal sikres mulighed for vejforbindelse fra Frederiksborgvej og fra Store Valbyvej. 7.D.4 Ll. Valby - offentlige formål ved Niels Bohr Instituttet Anvendelse Området udlægges til offentlige formål : Forskningscenter Risø, forsøgsanlæg, forskningsvrksomhed, funktionærboliger samt tekniske anlæg (vandtårn mv.). Bebyggelse Større nyanlæg og bebyggelse (herunder om- og tilbygning) må kun etableres i overensstemmelse med en samlet plan for området. Bevaring Eksisterende træplantninger skal bevares og vedligeholdes. 7.L.1 Landområde - Ågerup Anvendelse Landområdet skal hovedsagelig anvendes til jordbrugsformål, herunder landbrug, gartneri og skovbrug samt råstofindvinding, fritidsformål, naturområde o.l. Andet byggeri og anlæg samt anden anvendelse kan kun ske med landzonetilladelse og i overensstemmelse med kommuneplanens
Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 retningslinjer. Nye boliger og erhverv kan kun undtagelsesvis etableres. Bebyggelse Nødvendigt byggeri til jordbrugsformål kan opføres uden tilladelse efter Planloven. Nye boliger og erhverv samt tilbygninger til dette kan indrettes i overflødiggjorte driftsbygninger i hht. Planlovens 37. Andet byggeri fx til rekreative formål kan opføres med tilladelse efter Planlovens 35. Andre forhold Der henvises til kommuneplanens plantemaer vedr. kulturværdier, naturbeskyttelse, landskabet, anlæg af stier, tekniske anlæg, friluftsanlæg mv. i landområderne. Retningslinier Kommuneplan 2009 indeholder retningslinjer. For dette område er følgende retningslinier relevante: 19.1 Ved lokalplanlægning for by- og kontorerhverv skal rækkefølgeplanen følges. 20.6 Forsknings- og erhvervsområdet ved Risø skal udvikles til at kunne tiltrække virksomheder med tilknytning til Risø og/eller udvikling inden for cleantech. Rækkefølgeplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, som vedrører kontor/byerhverv og der kan i første del af planperioden(2009-15) opføres 7.500m 2 kontorerhverv og 7.500m 2 i anden halvdel (2015-21) samt 15.000m 2 efter 2021.
Fremtidige rammeområder samt byzone efter lokalplanlægning (rød skygge) Generelle rammer For samtlige rammeområder gælder endvidere de generelle rammebestemmelser for Ågerup, som beskrevet i Kommuneplan 2009 fremtidige forhold 7.E.2 Forskerpark ved dtu risø campus Geografi og tekst ændres Anvendelse: Området udlægges til produktion, forskning og udvikling samt hertil knyttet administration inden for cleantech med relationer til DTU Risø Campus. Der kan etableres hertil knyttede fællesfaciliteter, serviceerhverv og lignende, ligesom der kan etableres daginstitutioner for børn, boliger til gæsteforskere, kursus og lignende. Bebyggelse: Der kan opføres 180.000m2, herunder etableres større kontorbygninger med mere end 1.500 m2 inden for en ramme på op til 40.000 m2 samt hertil knyttede serviceerverv inden for en ramme på 30.000m2. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 50. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 5 etager eller større højde end 20 m. Det eksisterende vandtårn kan ved ombygning bevare en højde på 30m. Bevaring: De lavtliggende dele af området skal friholdes for bebyggelse og bevares som naturområde med sø- og mosekarakter. Den nærmere afgrænsning fastlægges i lokalplanlægningen. Risø Huse og dets diger og beplantning skal bevares og vedligeholdes.
Ny bebyggelse brutto: 50.000m2 Heraf m. kontor: 25.000m2 Nybyg. br.: 180.000m2 Med kt.: 40.000m2 Med kt.: 10.000m2 Samlet tilladt brutto etageareal: 230.000m2 Heraf 75.000m2 med kontordel over 1.500m2 og 30.000m 2 til serviceerhverv Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 Andre forhold Den kommunale planlægning skal fastlægge en rækkefølge for udbygningen, der sikrer at området udbygges fra vest mod øst. Området skal udformes og anlægges på en sådan måde, at de nuværende naturmæssige og landskabelige værdier bevares og understreges. Området overføres til byzone ved lokalplan. 7.D.4 Risø Huse Rammeområdet udgår 7.L.1 Landområde - Ågerup Kun geografien ændres Anvendelse Landområdet skal hovedsagelig anvendes til jordbrugsformål, herunder landbrug, gartneri og skovbrug samt råstofindvinding, fritidsformål, naturområde o.l. Andet byggeri og anlæg samt anden anvendelse kan kun ske med landzonetilladelse og i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Nye boliger og erhverv kan kun undtagelsesvis etableres. Bebyggelse Nødvendigt byggeri til jordbrugsformål kan opføres uden tilladelse efter Planloven. Nye boliger og erhverv samt tilbygninger til dette kan indrettes i overflødiggjorte driftsbygninger i hht. Planlovens 37. Andet byggeri fx til rekreative formål kan opføres med tilladelse efter Planlovens 35. Andre forhold Der henvises til kommuneplanens plantemaer vedr. kul-
turværdier, naturbeskyttelse, landskabet, anlæg af stier, tekniske anlæg, friluftsanlæg mv. i landområderne. Retningslinier 19.1 Ved lokalplanlægning for by- og kontorerhverv skal rækkefølgeplanen følges. 20.6 Forskerparken ved DTU Risø Campus forbeholdes produktion, forskning og udvikling samt hertil knyttet administration inden for clean-tech med relationer til DTU Risø Campus. Rækkefølgeplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, som vedrører kontor/byerhverv og der kan i planperioden(2009-21) opføres 40.000m 2 kontorerhverv og 10.000m 2 efter 2021. Generelle rammer For samtlige rammeområder gælder endvidere de generelle rammebestemmelser for Ågerup, som beskrevet i Kommuneplan 2009. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentlig fremlæggelse af Roskilde Byråd den 24. april 2013.
Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2009 Joy Mogensen, borgmester og Henrik Kolind, kommunaldirektør I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages foranstående kommuneplantillæg endeligt af Roskilde Byråd den xx. xx 20xx. Joy Mogensen, borgmester og
Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen 1 4000 Roskilde 4631 3508 planogudvikling@roskilde.dk Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Tillæg 5 til Kommuneplan 2009 Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup