Husorden 1-6076 Bryggergården Husordenen er revideret på afdelingsmødet den 16. september 2014
Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes med et minisamfund, hvor beboerne er mere eller mindre afhængige af hinanden og fælles om mange ting. For at skabe et godt bomiljø er det vigtigt, at alle viser størst muligt hensyn til deres naboer, og at alle passer på afdelingens fælles ting, trappeopgange, grønne områder osv. Udgifter til at vedligeholde afdelingen og dermed huslejen kan holdes nede, hvis alle hjælper med at holde bebyggelsen og de grønne områder i pæn stand. Som beboer er det dit ansvar, at hele husstanden, logerende, gæster og andre, der kommer hos dig, overholder husordenen. Vær opmærksom på, at overtrædelse af husordenen i værste fald kan føre til opsigelse af lejemålet. Ejendomsfunktionærerne har pligt til og bestyrelsen ret til at påtale overtrædelse af gældende husorden som led i de bestræbelser, der udfoldes for at skabe god ro og orden for beboerne, bebyggelsen og udearealerne. Gem husordenen Det er vigtigt, at du som beboer kender dine rettigheder og pligter, som de fremgår af lejekontrakten, denne husorden, vedligeholdelsesreglementet med tillæg samt Boligforeningen 3B s vedtægter. Ændring af husorden Denne husorden kan kun ændres på det årlige afdelingsmøde eller ved en urafstemning. Hvis du ønsker at ændre husordenen, skal du derfor stille forslag om det til afdelingsmødet inden for fristen for indkomne forslag. 2
3
Affald Køkkenaffald skal være omhyggeligt pakket ind i de udleverede affaldsposer. Posen skal være lukket, før du smider den i affaldscontaineren eller skakten. Flasker og andet glas samt returdåser lægges i flaskecontaineren. Aviser og ugeblade lægges i papirbeholderen. Henstilling af affald på svalegange og i trappetårnene er forbudt Storskrald (papkasser, møbler og lignende) skal anbringes i rummet til storskrald. Farligt affald Batterier, malerrester, kemikalier osv. skal afleveres hos varmemesteren, som du altid kan spørge, hvis du er tvivl om, hvordan du skal håndtere affaldet. Altaner Brug ikke altanen som pulterrum eller opbevaringsplads for større effekter eller brandbart materiale. Effekter må ikke kunne ses fra gaden eller gården Altangange Altangangene er til at færdes på. Her er det derfor ikke tilladt at lege, ligesom det er forbudt at stille cykler, barnevogne og affald på altan/svalegangene. Antenner/paraboler Ønsker du at opsætte antenne eller parabol, må den kun sidde på en plads anvist af ejendomskontoret. Bad og toilet For at undgå tilstopning af afløbsrør må du være varsom med, hvad du skyller ud gennem vask og toilet. Bleer, vat, avispapir og lignende må aldrig kastes i toiletkummen brug i stedet affaldscontaineren. Vand er en dyr resurse, så kontakt omgående ejendomskontoret, hvis dit toilet begynder at løbe, eller hvis en vandhane ikke længere lukker tæt. Cykler m.v. Cykler, barnevogne og andre genstande skal stilles i de rum eller stativer, der er indrettet til det. Cykel- og knallertkørsel skal foregå uden for bebyggelsens område. Erstatningsansvar Den enkelte beboer har pligt til at yde erstatning for skader, som beboeren, husstanden eller dennes gæster har forvoldt. Fodring Undlad venligst at lægge frø eller andet foder ud til fugle eller andre dyr på udearealerne. Det kan give problemer med rotter. Forsikring Du bør tegne en husstands- eller familiefor- 4
sikring, der dækker dit indbo, hvis uheldet er ude. Forurening Forurener en beboer, dennes husstand eller gæster enten altangange, elevator, gård, trapper eller aflåste rum skal vedkommende straks gøre rent efter sig. Sker det ikke, vil rengøringen blive udført for pågældendes regning. Fremleje Ønsker du at fremleje din lejlighed eller dele af den, skal du henvende dig til Kundeservice i Boligforeningen 3B, da det kræver tilladelse og en særlig kontrakt. Hvis du fremlejer din lejlighed uden tilladelse, vil det blive betragtet som kontraktbrud, der giver ret til at ophæve dit lejemål. Opbevaring af gasflasker og gasdåser Lovgivningen påbyder, at det ikke er lovligt at opbevare gasflasker og gasdåser i pulterrum, uanset om det befinder sig i kælderen, i parterreetagen, på loftet eller inde i din bolig. Gasflasker og gasdåser skal stå i et aflåst skur i det fri eller i et fællesrum placeret over terræn og have mindst ét oplukkeligt vindue eller én dør til det fri og er opmærket med gul advarselstrekant. Gasflasker skal opbevares stående ellers virker sikkerhedsventilen ikke, og ventilerne skal være lukkede, når gasflaskerne ikke er i brug. Lovgivningen skal efterkommes. I tvivlstilfælde kan man rette henvendelse til ejendomskontoret. 5 Grill på altanen Det er kun tilladt at grille på altanen, hvis det ikke generer naboer og ikke er til fare for omgivelserne. Brug derfor el-grill. Det er forbudt at grille på altangangene. I øvrigt henvises til grillpladserne i gården. Grønne områder Pas på de få blomsterbed vi har alle er velkommen til at benytte sig af krydderbedene. Leg må ikke ske i blomsterbedene. Husdyr Det er tilladt at holde én indekat pr. lejemål. Indeklima Badning, madlavning, vask m.m. giver store mængder fugtig luft, og for at undgå fugtskader er det vigtigt, at du lufter godt ud. Du bør lufte ud 2-3 gange hver dag i 10-15 minutter. Luk for radiatorerne, mens du lufter ud og luk op igen, når du er færdig. Der opstår færrest fugtproblemer, hvis alle rum holdes nogenlunde ens opvarmet ved 20 grader. Luk derfor ikke helt for varmen i de rum, du ikke bruger. Kælderrum Kælderrummene skal være låst. Der må ikke opbevares brandbare materialer. Rummene må ikke benyttes som opholdseller soverum. Leg og boldspil Leg i fællesrum og på trapper er ikke tilladt I gården tillades kun lettere boldspil og fodbold kun på boldbanen. Støjende leg og adfærd skal ophøre:
6
1.maj til 30.september kl. 22.00 1.oktober til 30.april kl. 21.00 Musik Brug af stereoanlæg, radio, musikinstrumenter m.v. skal ske med fornøden hensyntagen til øvrige beboere. Parkeringskælder Parkering må kun ske på de afmærkede, registrerede pladser. Det er ikke tilladt at parkere køretøjer, der ikke kan holde inden for egne afmærkede områder. Køretøjet skal være i registreret tilstand. Rygning Det er ikke tilladt at ryge indendørs, hvor medarbejdere færdes som led i deres arbejde. Rygning er derfor ikke tilladt på fx trappeopgange, i beboerlokaler, kældergange, elevatorer, vaskeri m.v. Støj Lyde forplanter sig let i bebyggelsen begræns derfor al støjende adfærd. Slagboremaskiner og lignende må kun benyttes på hverdage mellem kl. 8 og 19, lørdage mellem kl. 10 og 17 samt sønog helligdage mellem 10 og 16. Tørring af tøj Når du tørrer tøj, lufter dyner eller lignende, må det ikke kunne ses fra hverken gaden eller gården. Vaskeriet Vaskeriet må kun bruges af bebyggelsens beboere. Vaskebrikken er derfor personlig og må ikke lånes ud til fremmede. Vaskeriet kan benyttes alle dage fra kl. 06.45 til 24.00. Er en vasketur ikke startet efter 15 minutter, kan andre overtage vasketuren. Efterlad vaskeriet i samme stand, som du selv ønsker at modtage det. Børn må gerne opholde sig i vaskeriet, men kun i følge med voksne. Se i øvrigt vaskerireglerne i vaskeriet. Overtrædelse medfører inddragelse af vaskebrik. Vinduer og døre Vinduerne i lejligheden skal være forsynet med hele ruder. Gummilister på hoved- og altandøre må ikke fjernes. Husk at holde opgangs- og kælderdøre lukkede. Døre, der er forsynet med smæklås eller dørpumpe, skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved at sætte sten, træstykker eller lignende i klemme. I opgange med porttelefon må opgangsdøre ikke forhindres i at lukke, og låse må ikke blokeres. Eneste undtagelse er ved til- og fraflytning. Husordenen er revideret på afdelingsmødet den 16. september 2014 7
Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V Tlf. 70 20 76 00 E-mail 3b@3b.dk www.3b.dk Ekspeditionstid Hverdage 9-16 Fredage 9-14