ISO indstillinger på vores kamera (herunder Auto-ISO) Vi har alle en grænse for ved hvor lav en lukkertid, vi kan holde kameraet stille og herved undgå rystede billeder. Det afhænger dels af, hvor godt vi kan fiksere os selv, objektivets brændvidde, samt om der er indbygget anti-ryste funktion i objektivet (IS eller VR) eller i kameraet. Ved fotografering i alm. dagslys, er det sjældent noget, vi skal bekymre os om. Her sættes kameraet til det aktuelle kamera s base-iso (dvs. den laveste værdi/standard-værdien), som det aktuelle kamera bruger uden vores indblanding (~ hvilket også er den optimale værdi) samt indstiller blænden på den værdi, som er passende i det givne øjeblik med henblik på at opnå den dybdeskarphed, vi måtte ønske. Base-ISO en er oftest ISO 100 på Canon-kameraer (og nyere Nikon), medens ældre Nikon-kameraer havde en base- ISO på 200. Der, hvor muligheden Auto-ISO kan komme ind er, hvis vi pludseligt går fra dagslys og ind i et mørkt rum. Her kan vi opleve, at den lavest mulige lukkertid er mindre/lavere, end vi magter. Vi kan derfor sætte kameraet til at hæve følsomheden elektronisk, således at vi alligevel kan ende ud med en passende lukkertid. Selvfølgelig kan man manuelt i hvert enkelt tilfælde selv prøve sig frem; men det tager tid, og øjeblikket er måske forpasset. Det Auto-ISO gør er, at kameraet kører ned til den lavest tilladte/indstillede lukkertid, hvorefter ISO-værdien hæves til et passende niveau, således at vi alligevel ender ud med et veleksponeret billede. Hvordan man indstillet det, vil jeg prøve at illustrere med nogle skærmbilleder fra mit eget kamera (beklager kvaliteten ~ telefonbilleder): Inde i Optagemenu en finder jeg punktet ISO-følsomhedsindstillinger som ovenfor vist (der hedder sikkert noget andet - og ligger et andet sted - hos de øvrige kameraproducenter end hos mit Nikon).
Her står øverst den standard-iso, som kameraet er født med. Det er hos det aktuelle kamera værdien 64: Her kan jeg gå ind og ændre denne værdi til noget højere (mere følsomt) eller noget lavere (mindre følsomt) afhængig af den aktuelle lyssituation. Det har jeg ingen intention om at gøre, idet billedkvaliteten er den bedste ved den laveste, naturlige ISO-værdi. Jeg går derfor videre til det næste punkt: Auto ISO-følsomhedsstyring: hvor man kan slå denne funktion til eller fra:
Hernæst sætter jeg en øvre værdi for, hvad jeg vil acceptere, ISO-værdien kravler op til, hvis lyset er svagt. Denne værdi er stærkt afhængigt af det aktuelle kamera, så her må man prøve sig frem. Hos nogle ældre Olympus-kameraer er denne værdi på 400, hvorefter der optræder tydelige tegn på støj i billederne. På andre kameraer ligger denne værdi på måske 1600 ISO (eller højere), så her må man prøve at tage en serie billeder med forskellig ISO-værdi for at se indvirkningen på støjniveauet. Det hele afhænger altså af, hvor megen støj man vil tolerere på bekostning af kvaliteten. Er man f.eks. i den situation, at man (ex. i en kirke, i et museum eller ved en koncert) ikke må bruge blitz, skal man afveje, om man enten vil have et billede med støj eller intet billede. Jeg har i nedenstående eksempel sat den øvre værdi, som jeg vil tolerere til ISO 3200: men kan iøvrigt vælge frit mellem flere muligheder:
Så går jeg til næste punkt Mindste lukkertid : Her sætter man den mindste lukkertid, man med sikkerhed kan håndholde kameraet uden, at der kommer rystede billeder ud af det. Det er oftest en værdi på omkring 1/40 sek. (måske lidt lavere med anti-ryste funktion i kamera eller i objektiv).
Mit kamera har den mulighed, at jeg kan sætte den til Auto som ovenfor vist. Dette indebærer, at kameraet kigger på hvilket objektiv, jeg har monteret, og indstiller lukkertiden efter det. Kender du Loven om den reciprokke værdi?? Det hedder sig, at man som en tommelfingerregel skal bruge en lukkertid, der er den reciprokke værdi af objektivets brændvidde. Har man et 100mm objektiv monteret, skal man bruge en lukkertid på mindst 1/100 sek. for ikke at få rystede billeder - hvis man tager billeder håndholdt! Det ved kameraet, at hvis man her har valgt Auto, så skal der tages højde for brændvidden på objektivet. Denne følsomhed kan så indstilles til en længere eller kortere værdi afhængig af fotografen, samt om kameraet er sat på stativ eller ej. I nedenstående eksempel har kameraet taget højde for, at min brændvidde var 105mm og har sat lukkertiden til noget, der ligner: Nemlig 1/125 sek. ved den valgte blænde (som var f/5.6). Dette gjorde, at ISO røg op på 400 - hvilket var helt OK med mig
Bortset fra de solbeskinnede blade var der mørkt inde under bladhanget, og i stedet for at ende op med et silhuetbillede, blev såvel stammen på træet som de øvrige blade veleksponeret. Een ting, man dog skal være opmærksom på er, at hvis man har sat en øvre grænse for ISO, vil denne ikke blive overskredet, selv om lyset ikke er til det (~ for svagt). Blændeværdien kan der ikke pilles ved, når jeg nu har sat kameraet til blændeprioriteret (A), så den eneste anden mulighed er at sænke lukkertiden til måske en værdi, der er lavere end den, jeg ellers havde sat som minimum!! I husker Eksponerings-trekanten og samspillet mellem lukkertid, blænde og ISO: Med låst blænde (her f/5.6) og låst ISO (her øvre grænse på 3200) vil der kun være een værdi tilbage, som kan justeres - nemlig lukkertiden. Selvfølgelig kan man sige, at jeg bare havde kunnet øge blændeåbningen (mindre blændetal) for at få noget mere lys ind på sensoren; men herved piller jeg ved dybdeskarpheden - og det var ikke det, øvelsen gik ud på
Hvad betyder ISO? ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Da digitale kameraer ikke bruger film, men har en billedsensor i stedet, bruges i stedet en ISO- ækvivalent. Hvad ISO angiver er, hvor følsom/sensitiv billedsensoren er overfor mængden af tilstedeværende lys. Jo højere ISO, jo mere følsom billedsensor og dermed mulighed for at tage billeder i situationer med svagt lys. Og hvor du i den analoge æra ville have behov for fysisk at skifte til en anden rulle film, hvis du ønskede en anden ISO-hastighed, så giver den digitale teknologi dig mulighed for at bare at indstille den på kameraet. På denne måde kan du optage billeder taget ved forskellige ISO-hastighed på det samme hukommelseskort. ISO hastighed & eksponering ISO-hastighed påvirker lukkerhastighed/blændekombinationen, som du kan bruge til at opnå den korrekte eksponering. Antag at dit digitale kameras lysmåler advarer dig om, at der ikke er nok lys til korrekt at eksponere et motiv. Du kan da bruge den indbyggede flash, men lad os antage, at det ikke er tilladt (f.eks. til en koncert eller bryllup). Du vil derefter være nødt til at bruge en højere ISO. Sæt kameraet på "Auto ISO" tilstand, og da vil dit digitale kamera automatisk vælge en højere ISO. Ellers kan du manuelt vælge den næste højere ISO og se, om den øgede følsomhed giver dig mulighed for at få et korrekt eksponeret billede. Hvis den gør det, kan du nu tage et korrekt eksponeret billede. Tilsvarende - hvis du finder, at kameraet bruger en lukkertid, der er for langsom (1/60 sek. og langsommere) til at holde kameraet i hånden støt og rystefrit (hvilket ellers kan resultere i slørede billeder), og at du ikke kan åbne blænden mere, samt at du ikke har et stativ eller andre midler til at holde kameraet stille, og at du ønsker at fange netop dette motiv, osv. osv. - så vil du måske vælge den næste højere ISO, som så vil give dig mulighed for at vælge en hurtigere lukkertid. ISO hastighed & støj Men denne stigning i sensitivitet er ikke gratis. Prisen er, at dit billede vises mere støjfyldt. Så når du øger følsomheden på din billedsensor ved at vælge en højere ISO, bliver billedsensoren nu i stand til at optage et svagere lyssignal. Men det er så også sandt, at det vil optage svagere støj, hvor støj er ethvert signal, der ikke henføres til lyset fra dit motiv. Husk at en billedsensor er stadig en analog enhed, og at den genererer sin egen (baggrunds-)støj også! Den øgede følsomhed giver billedsensoren mulighed for at optage mere lys signal; men desværre også mere støj. Forholdet mellem lyssignal og støj (S/N ratio) bestemmer "støjen" i dit resulterende billede.
En billedsensor er normalt kalibreret således, at den giver den bedste billedkvalitet (størst S/N ratio) på sin lavest mulige ISO-hastighed. For de fleste alm. digitale kameraer, vil denne værdi udtrykkes som ISO 50, ISO 100 eller ISO 200. Ligesom med sit filmmodstykke, vil en billedsensor udvise "støj" (svarende til "kornethed" på film) på de højere ISO-værdier. I modsætning til film, hvor kornethed undertiden kan bidrage til stemningen i billedet, er støj frembragt af en billedsensor oftest uønsket, og fremstår som en broget mængde af distraherende farvede prikker på dit billede. ISO hastighed & Image Sensor størrelse Størrelsen på billedsensoren bestemmer groft sagt ISO-området, som et digitalt kamera kan bruge uden at lide unødigt af støj. En af grundene til dette er, at de billeddannende pixels på en større billedsensor kan være større og derfor modtage mere lys og dermed har et større signal-til-støj (S/N) forhold. Hvis vi tager to billedsensorer - hver med 12 megapixel opløsning; men i forskellige størrelser vil den 12 megapixels billedsensor, der er mindre, udviser mere støj ved højere ISO'er end den større. kompaktkamera (7.2x5.3mm) crop kamera (23x15mm) 12 millioner bittesmå pixels stuvet sammen i en 1/1.8 billedsensor kan ikke konkurrere i billedkvalitet med 12 millioner store pixels på en APS -størrelse billedsensor. De fleste forbrugeres digitale kompakt- og telefonkameraer bruger 1/1.8 (og mindre) billedsensorer, så der er støj ved høj ISO et problem. Selv om de vil tillade dig at bruge en højere ISO (såsom ISO 400), vil det resulterende billede normalt være meget støjende. Et 100% crop af et billede taget om natten med et Point-and-Shoot videokamera ved ISO 400 (1/1.8 billedsensor )
Et digitalt SLR (DSLR) bruger en stor billedsensor - som regel Full Frame (FF ~ 24x36 mm) eller APS-størrelse (halv Full Frame), og støj er sjældent et problem, og brugen af en højere ISO (f.eks. ISO 400) resultater i billeder med knap mærkbar støj. ISO 100 ISO 800 ISO 1600 ISO 3200 Bemærk, at her begynder støj virkeligt at være et problem på ISO 1600 Praktiske overvejelser Du får den bedste billedkvalitet ved at bruge den lavest mulige ISO på dit digitale kamera. Hvis du ønsker at sikre dig, at dit digitalkamera altid bruger den lavest mulige ISO-indstilling, skal du skifte ISO-indstillingen fra indstillingen "Auto ISO " (denne indstilling findes i menuen) til det lavest mulige på dit kamera, f.eks. ISO 100. Hvis du oftest tager billeder, hvor der er lys nok til en korrekt eksponering (dvs. solrige udendørsbilleder), vil anvendelsen af den laveste ISO på dit digitale kamera give dig den bedste billedkvalitet, som dit digitale kamera er i stand til. Hvis du ønsker at tage billeder indendørs, hvor lyset ofte er decideret dårligt, så bliver du nødt til at supplere det eksisterende lys med flash eller fast lys. Enten det eller vælge en højere ISO. Selvfølgelig afhængigt af dit digitale kamera, da en højere ISO kan betyde et mere støjfyldt billede. En stor billedsensor (APS-størrelse og større) betyder, at du er i stand til at bruge en høj ISO-hastighed uden unødigt at bekymre sig om støj. Det betyder, at du kan tage billeder i svagtlys situationer uden, at dine billeder bliver undereksponeret. Det betyder også at i situationer, hvor det er påkrævet, er du i stand til at
bruge en hurtig nok lukkertid til at undgå kamerarystelser. Alle - igen afhængigt af dit kamera - uden megen støj. Skal du bruge en høj ISO? Indtil forbrugernes digitale kameraer alle begynder at bruge de større billedsensorer, vil støj fortsat være en allestedsnærværende del af livet ved høje ISO er jf. fysikkens love. En anden kategori af digitale kameraer til avancerede amatørfotografer - almindeligvis kendt som "prosumers" - forsøger at bygge bro mellem de forbrugerorienterede og de professionelle digitale kameraer ved hjælp af en lidt større billedsensor (på f.eks. 2/3 tomme). Imidlertid har dette "megapixel kapløb" betydet, at stadigt flere pixels bliver stuvet sammen på et lille område. Hvor der før var måske 5 millioner pixels på en 2/3 billedsensor, ser vi nu 12 millioner pixels proppet på samme størrelse billedsensor. Det er derfor ikke overraskende, at støj fortsat et problem. Og det er derfor, at du ikke bør lade dig narre af et "flere megapixels er bedre" mantra. En lille smule støj er ofte ikke et problem - afhængigt af størrelsen på dine udskrifter eller om billedet er til skærmbrug. Der er også en række af støjreduktionsprogrammer (Noise Ninja, Neat Image m.fl.), som du kan bruge til at minimere/fjerne støj med, men der er lidt efterbehandlingsarbejde involveret, og måske ønsker du at reservere dette til de specielle billeder, du vil udskrive i stort format. Hvis det er et spørgsmål om at vælge mellem ikke at kunne tage et billede eller tage et støjfyldt billede, vil jeg personligt hellere være i stand til at tage et billede med en høj ISO og derefter forsøge at minimere støjen bagefter i et støjreduktionsprogram. Men for at være i stand til at gøre dette, skal dit digitale kamera give dig mulighed for at vælge en høj ISO (ISO 400, ISO 800 el. mere). Nogle digitale begynderkameraer har kun én ISO, sædvanligvis ISO 64 eller ISO 100. Skal du investere i et DSLR (digitalt spejlreflekskamera)? Hvis du absolut skal tage støjfri svagtlys billeder (og derfor har brug for at være i stand til at bruge en høj ISO-følsomhed), så er du nødt til at overveje digitale spejlreflekskameraer med deres store billedsensorer. Du skal bare huske på, at et dslr normalt kræver en højere grad af færdighed i at bruge kameraet og justere eksponeringen end et point-and-shoot digitalt kompaktkamera gør. Opsummering ISO (ækvivalent) hastighed på et digitalt kamera giver en indikation på følsomheden af billedsensoren. Den bedste billedkvalitet opnås normalt ved den laveste ISO-indstilling på dit digitale kamera. Hvis du - ved at justere kombinationen af lukkertid/blænde - ikke kan få et korrekt eksponeret billede (normalt i svagtlys situationer), så vil du være nødt til at vælge den næste højere ISO.
Men husk at brugen af en højere ISO normalt resulterer i mere støj på billeder på de normale forbrugerkameraer. Brug en høj ISO, hvis det er et valg mellem at misse et billede eller være i stand til at tage et billede - også selvom det betyder, at du skal bruge tid på at rydde op i støjen i efterbehandlingen ved hjælp af et støjreduktionsprogram. Hvis du lader dit kamera stå på "Auto ISO", og hvis du synes, at de fleste af dine billeder er støjfyldte, så har du måske taget de fleste af dine billeder i svagtlys situationer, hvor kameraet automatisk har valgt en højere ISO. Hvis du mest udskriver i postkortstørrelse, vil du finde støjen ubetydelig i udskrifterne (og behøver som sådan ikke at bekymre dig om støj ved høj ISO), og det selvom det kan være synligt på de originale størrelser billeder på skærmen.