INTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON

REGIMENTSMÆRKET I forbindelse med nyt forsvarsforlig fik det nuværende Gardehusarregiment (GHR) nyt regimentsmærke, idet de tre gamle regimenter; Sjællandske Livregiment (SJLR), Danske Livregiment (DLR) og Gardehusarregimentet (GHR) blev sammenlagt. Det gjorde de officielt 1. januar 2001. Det nye regimentsmærke blev godkendt af Hendes Majestæt Dronningen den 22. december 2000 og blev udleveret til alt personel ved Gardehusarregimentet den 22. juni 2001. Regimentsmærket er en hestemaske med Christian IV kronede monogram lagt på et skriftbånd med valgsproget IN ACTIS ESTO VOLUCRIS som betyder Vær lynsnar i handling. 3

GARDEHUSARREGIMENTETS FANE OG ESTANDART Gardehusarregimentet har, som det eneste regiment i den vestlige verden, både en fane og en estandart. Fanen og estandarten blev overrakt Gardehusarregimentet den 18. september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen, som afløsning for de to faner og estandart fra de tidligere regimenter SJLR, DLR og GHR. Estandarten som Hesteskadronen anvender og benytter under eskorte er noget enestående, idet estandarten har to monogrammer i dugen - både Dronning Margrethe II og Kong Frederik VI monogramet. Dette for at vise, at denne konge har været regimentschef for et af de tre oprindelige regimenter (SJLR). Dugen på estandarten er ca. 1/3 så stor som fanens, idet estandarten skal kunne føres af rytteren med én hånd i stærk blæst, mens den anden hånd fører hesten. 5

HESTESKADRONENS ORGANISATION Hesteskadronen har til dagligt opstaldet 75 heste på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Hesteskadronen består, ud over en kommandodeling (administrativ deling med fast personel), af to delinger med ca. 40 værnepligtige i hver. De værnepligtige har 12 måneders værnepligt som de eneste i Danmark. I det faste personel i Hesteskadronen indgår et antal officerer, sergenter, konstabler samt håndværkere (sadelmager, beslagsmed, dyrlæge og musiklærer). 7

HESTESKADRONENS OPGAVER Hesteskadronens hovedopgave er at stille beredne kommandoer til tjeneste for regenten og/eller regentparret. Det vil sige at Hesteskadronen eskorterer Dronningen i forbindelse med Nytårskur, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommer- og efterårstogter med Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen eskorterer også udenlandske ambassadører, når de skal aflevere deres akkreditiver til regenten. Eskorteringerne foregår i København eller Fredensborg. Ud over de kongelige opgaver, deltager Hesteskadronen med trompetere og/eller opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet. Et af de faste indslag, der øves, hvis der findes folk med tilstrækkeligt mod og talent, er ungarsk post. Her står husaren på to heste og rider dem i alle gangarter. 9

GARDEHUSARREGIMENTETS GALLAUNIFORM I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark og Rusland. I Danmark frygtede man den kommende kamp og var især betænkelige ved de russiske lette ryttere; kosakkerne. På det tidspunkt fandtes der i Danmark ikke en tilsvarende let rytterstyrke. Imidlertid var man opmærksom på en ny type lette ryttere, der efterhånden fandtes i de fleste hære i Europa; husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en del af det Østrig-Ungarske kejserrige. At de var lette ryttere vil sige, at de red på små lette heste. Husarerne var bevæbnede med lette krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt. Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydelige præg af den ungarske folkedragt. 11

Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor Det første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schachtelhue, der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og en hvid fjer. I 1870 fik hovedbeklædningen den facon som kan ses i dag. Hovedbeklædningen betegnes: Kepi. Den oprindelige fjer blev til svejf, der fastgøres til kepien med en ponpon. Svejfen for officerer er bøffelhår, mens den for øvrige personelgrupper er af hvide hestehår. Til hest sikres kepien af en fangsnor, der er fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Husarjakken (DOLMAN) De oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet dolman. Dolmanen havde en tætsiddende række vandrette snore på brystet. I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke. Hvor dolmanen kun gik til bæltestedet har en husarjakke lange rundgående skøder som en almindelig jakke. Snorebesætningen på husarjakken er af sølv for officerer og hvide uldsnore for øvrigt personel. Imidlertid har snorene også haft en militær betydning, idet snorene på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp. Pels I den Ungarske folkedragt indgår en pelsjakke. Denne stofjakke er foret med pelsværk. Pelsjakken kunne anlægges i koldt vejr eller hænges på venstre skulder (som det gøres i dag) i godt vejr. Pelsjakken har siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Officerens pels er karmoisinrød med sølvsnore og øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide snore. Husarridebukser Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med sølv/hvide striber i ydersømmen. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver. 13

Husarridestøvler Til den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvleskafterne blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran oven på støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Sabeltaske Den ungarske folkedragt havde meget snævre bukser, hvorfor der ikke var plads til bukselommer. I stedet havde ungarerne en pose bundet i livremmen, hvor personlige fornødenheder kunne opbevares. Posen blev en del af det militære uniformssystem, og blev efterhånden forsynet med en hård forside, der blev udsmykket med regerende monarks navnetræk. Danske husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra Kong Frederik V til Dronning Margrethe II. Sabel Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afløst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter. Denne sabeltype anvendes stadig ved hesteskadronen. Valdrap Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762. Snekketøj Gardehusarregimentets sadeltøj til hestene er udsmykket med små muslingeskaller, der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra en flodmunding i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud, har disse muslingeskaller (snekker) haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug. 15

JAN 2017 Gardehusarregimentets Hesteskadron Charlottedals Allé 4 4200 Slagelse Telefon +45 58 55 70 54 www.forsvaret.dk/ghr/hesteskadronen Følg os på Facebook Google+ søg efter Gardehusarregimentets Hesteskadron - HESK

REGIMENTSMÆRKET I forbindelse med nyt forsvarsforlig fi k det nuværende Gardehusarregiment (GHR) nyt regimentsmærke, idet de tre gamle regimenter; Sjællandske Livregiment (SJLR), Danske Livregiment (DLR) og Gardehusarregimentet (GHR) blev sammenlagt. Det gjorde de offi cielt 1. januar 2001. Det nye regimentsmærke blev godkendt af Hendes Majestæt Dronningen 22. december 2000 og blev udleveret til alt personel ved Gardehusarregimentet 22. juni 2001. Regimentsmærket er en hestemaske med Christian IV kronede monogram lagt på et skriftbånd med valgsproget IN ACTIS ESTO VOLUCRIS som betyder Vær lynsnar i handling. 3

GARDEHUSARREGIMENTETS FANE OG ESTANDARD Gardehusarregimentet har, som det eneste regiment i den vestlige verden, både en fane og en estandard. Fanen og erstandarden blev overrakt Gardehusarregimentet den 18. september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen, som afl øsning for de to faner og erstandarder fra de tidligere regimenter SJLR, DLR og GHR. Estandarden som Hesteskadronen anvender og benytter under eskorte er noget enestående, idet estandarden har to monogrammer i dugen - både Dronning Margrethe II og Kong Frederik VI monogramet. Dette for at vise, at denne konge har været regimentschef for et af de tre oprindelige regimenter (SJLR). Dugen på estandarden er ca. 1/3 så stor som fanens, idet estandarden skal kunne føres af rytteren med én hånd i stærk blæst, mens den anden hånd fører hesten. 5

HESTESKADRONENS ORGANISATION Hesteskadronen har til dagligt opstaldet 75 heste på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Hesteskadronen består, ud over en kommandodeling (administrativ deling med fast personel), af to delinger med ca. 40 værnepligtige i hver. De værnepligtige har 12 måneders værnepligt, som de eneste i Danmark. I det faste personel i Hesteskadronen indgår et antal offi cerer, sergenter, konstabler samt håndværkere (sadelmager, beslagsmed, dyrlæge og musiklærer). 7

HESTESKADRONENS OPGAVER Hesteskadronens hovedopgave er at stille beredne kommandoer til tjeneste for regenten og/eller regentparret. Det vil sige at Hesteskadronen eskorterer Dronningen i forbindelse med Nytårskur, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommer- og efterårstogter med Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen eskorterer også udenlandske ambassadører, når de skal afl evere deres akkreditiver til regenten. Eskorteringerne foregår i København eller Fredensborg. Ud over de kongelige opgaver, deltager Hesteskadronen med trompetere og/eller opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet. Et af de faste indslag, der øves, hvis der fi ndes folk med tilstrækkeligt mod og talent, er ungarsk post. Her står husaren på to heste og rider dem i alle gangarter. 9

GARDEHUSARREGIMENTETS GALLAUNIFORM I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark og Rusland. I Danmark frygtede man den kommende kamp og var især betænkelige ved de russiske lette ryttere; kosakkerne. På det tidspunkt fandtes der i Danmark ikke en tilsvarende let rytterstyrke. Imidlertid var man opmærksom på en ny type lette ryttere, der efterhånden fandtes i de fl este hære i Europa; husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en del af det Østrig-Ungarske kejserrige. At de var lette ryttere vil sige, at de red på små lette heste. Husarerne var bevæbnede med lette krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt. Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydelige præg af den ungarske folkedragt. 11

Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor Det første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schachtelhue, der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og en hvid fjer. I 1870 fi k hovedbeklædningen den facon som kan ses i dag. Hovedbeklædningen betegnes: Kepi. Den oprindelige fjer blev til svejf, der fastgøres til kepien med en ponpon. Svejfen for offi cerer er bøffelhår, mens den for øvrige personelgrupper er af hvide hestehår. Til hest sikres kepien af en fangsnor, der er fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Husarjakken (DOLMAN) De oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet dolman. Dolmanen havde en tætsiddende række vandrette snore på brystet. I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke. Hvor dolmanen kun gik til bæltestedet har en husarjakke lange rundgående skøder som en almindelig jakke. Snorebesætningen på husarjakken er af sølv for offi cerer og hvide uldsnore for øvrigt personel. Imidlertid har snorene også haft en militær betydning, idet snorene på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp. Pels I den Ungarske folkedragt indgår en pelsjakke. Denne stofjakke er foret med pelsværk. Pelsjakken kunne anlægges i koldt vejr eller hænges på venstre skulder (som det gøres i dag) i godt vejr. Pelsjakken har siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Offi cerens pels er karmoisinrød med sølvsnore og øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide snore. Husarridebukser Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med hvide striber i ydersømmen. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver. 13

Husarridestøvler Til den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvleskafterne blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran oven på støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Sabeltaske Den ungarske folkedragt havde meget snævre bukser, hvorfor der ikke var plads til bukselommer. I stedet havde ungarerne en pose bundet i livremmen, hvor personlige fornødenheder kunne opbevares. Posen blev en del af det militære uniformssystem, og blev efterhånden forsynet med en hård forside, der blev udsmykket med regerende monarks navnetræk. Danske husarsabeltasker fi ndes med alle kongelige navnetræk fra Kong Frederik V til Dronning Margrethe II. Sabel Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afl øst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter. Denne sabeltype anvendes stadig ved hesteskadronen. Valdrap Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762. Snekketøj Gardehusarregimentets sadeltøj til hestene er udsmykket med små muslingeskaller, der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra fl odmundingen i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud, har disse muslingeskaller (snekker) haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug. 15

Gardehusarregimentets Hesteksadron Charlottedals Allé 4 4200 Slagelse Telefon +45 58 55 77 82 Mail: hesteskadronen@mil.dk www.hesteskadronen.dk

REGIMENTSMÆRKET I forbindelse med nyt forsvarsforlig fi k det nuværende Gardehusarregiment (GHR) nyt regimentsmærke, idet de tre gamle regimenter; Sjællandske Livregiment (SJLR), Danske Livregiment (DLR) og Gardehusarregimentet (GHR) blev sammenlagt. Det gjorde de offi cielt 1. januar 2001. Det nye regimentsmærke blev godkendt af Hendes Majestæt Dronningen 22. december 2000 og blev udleveret til alt personel ved Gardehusarregimentet 22. juni 2001. Regimentsmærket er en hestemaske med Christian IV kronede monogram lagt på et skriftbånd med valgsproget IN ACTIS ESTO VOLUCRIS som betyder Vær lynsnar i handling. 3

GARDEHUSARREGIMENTETS FANE OG ESTANAR Gardehusarregimentet har, som det eneste regiment i den vestlige verden, både en fane og en estandard. Fanen og erstandarden blev overrakt Gardehusarregimentet den 18. september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen, som afl øsning for de to faner og erstandarder fra de tidligere regimenter SJLR, DLR og GHR. Estandarden som Hesteskadronen anvender og benytter under eskorte er noget enestående, idet estandarden har to monogrammer i dugen - både Dronning Margrethe II og Kong Frederik VI monogramet. Dette for at vise, at denne konge har været regimentschef for et af de tre oprindelige regimenter (SJLR). Dugen på estandarden er ca. 1/3 så stor som fanens, idet estandarden skal kunne føres af rytteren med én hånd i stærk blæst, mens den anden hånd fører hesten. 5

HESTESKADRONENS ORGANISATION Hesteskadronen har til dagligt opstaldet 75 heste på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Hesteskadronen består, ud over en kommandodeling (administrativ deling med fast personel), af to delinger med ca. 40 værnepligtige i hver. De værnepligtige har 12 måneders værnepligt, som de eneste i Danmark. I det faste personel i Hesteskadronen indgår et antal offi cerer, sergenter, konstabler samt håndværkere (sadelmager, beslagsmed, dyrlæge og musiklærer). 7

HESTESKADRONENS OPGAVER Hesteskadronens hovedopgave er at stille beredne kommandoer til tjeneste for regenten og/eller regentparret. Det vil sige at Hesteskadronen eskorterer Dronningen i forbindelse med Nytårskur, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommer- og efterårstogter med Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen eskorterer også udenlandske ambassadører, når de skal afl evere deres akkreditiver til regenten. Eskorteringerne foregår i København eller Fredensborg. Ud over de kongelige opgaver, deltager Hesteskadronen med trompetere og/eller opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet. Et af de faste indslag, der øves, hvis der fi ndes folk med tilstrækkeligt mod og talent, er ungarsk post. Her står husaren på to heste og rider dem i alle gangarter. 9

GARDEHUSARREGIMENTETS GALLAUNIFORM I 1762 var der optræk til krig mellem Danmark og Rusland. I Danmark frygtede man den kommende kamp og var især betænkelige ved de russiske lette ryttere; kosakkerne. På det tidspunkt fandtes der i Danmark ikke en tilsvarende let rytterstyrke. Imidlertid var man opmærksom på en ny type lette ryttere, der efterhånden fandtes i de fl este hære i Europa; husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en del af det Østrig-Ungarske kejserrige. At de var lette ryttere vil sige, at de red på små lette heste. Husarerne var bevæbnede med lette krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt. Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydelige præg af den ungarske folkedragt. 11

Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnor Det første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schachtelhue, der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og en hvid fjer. I 1870 fi k hovedbeklædningen den facon som kan ses i dag. Hovedbeklædningen betegnes: Kepi. Den oprindelige fjer blev til svejf, der fastgøres til kepien med en ponpon. Svejfen for offi cerer er bøffelhår, mens den for øvrige personelgrupper er af hvide hestehår. Til hest sikres kepien af en fangsnor, der er fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Husarjakken (DOLMAN) De oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet dolman. Dolmanen havde en tætsiddende række vandrette snore på brystet. I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke. Hvor dolmanen kun gik til bæltestedet har en husarjakke lange rundgående skøder som en almindelig jakke. Snorebesætningen på husarjakken er af sølv for offi cerer og hvide uldsnore for øvrigt personel. Imidlertid har snorene også haft en militær betydning, idet snorene på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp. Pels I den Ungarske folkedragt indgår en pelsjakke. Denne stofjakke er foret med pelsværk. Pelsjakken kunne anlægges i koldt vejr eller hænges på venstre skulder (som det gøres i dag) i godt vejr. Pelsjakken har siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Offi cerens pels er karmoisinrød med sølvsnore og øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide snore. Husarridebukser Til uniformen bæres lyseblå ridebukser med hvide striber i ydersømmen. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver. 13

Husarridestøvler Til den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvleskafterne blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran oven på støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt almindelige sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Sabeltaske Den ungarske folkedragt havde meget snævre bukser, hvorfor der ikke var plads til bukselommer. I stedet havde ungarerne en pose bundet i livremmen, hvor personlige fornødenheder kunne opbevares. Posen blev en del af det militære uniformssystem, og blev efterhånden forsynet med en hård forside, der blev udsmykket med regerende monarks navnetræk. Danske husarsabeltasker fi ndes med alle kongelige navnetræk fra Kong Frederik V til Dronning Margrethe II. Sabel Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afl øst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter. Denne sabeltype anvendes stadig ved hesteskadronen. Valdrap Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762. Snekketøj Gardehusarregimentets sadeltøj til hestene er udsmykket med små muslingeskaller, der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra fl odmundingen i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud, har disse muslingeskaller (snekker) haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug. 15

Gardehusarregimentets Hesteksadron Charlottedals Allé 4 4200 Slagelse Telefon +45 58 55 77 82 Mail: hesteskadronen@mil.dk www.hesteskadronen.dk