Gardehusaren. Slagelse Garnisions Idrætsforening afholdt Danmarksmesterskaberne 2006 i udendørs fodbold

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 6 - december årgang Slagelse Garnisions Idrætsforening afholdt Danmarksmesterskaberne 2006 i udendørs fodbold

2 Indhold nr 6 Regimentschefens Jule og Nytårshilsen...3 Farvel til det civile og goddag til det militære liv... 5 Rigtige mænd går med makeup... 7 Tanker fra min Husartid...8 Forsidebillede: Imponerende sparketeknik, som desværre ikke gav bonus i form af mål, men flot så det ud Gardehusaren udgives af Gardehusarregimentet i samarbejde med Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger, hvis protektor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenstgørende personel ved Gardehusarregimentet og udsendes til alle medlemmer af Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Gardehusarforeningerne i ind- og udland samt personel i international tjeneste. Redaktion: Major K.A. Vennike, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Oversergent Janne U. Ramsing, redaktør Bladudvalg Peer C. Høegh-Guldberg Knud Skafte Freddy Rasmussen Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Per Küster Major K.A. Vennike Oversergent Janne U. Ramsing Overassistent Susan T. Johansen: sekretær Redaktionens adresser Lokalstof: OS J. Ramsing, 1 PNINFBTN/GHR, 4200 Slagelse Tlf , lokal 7104 Fax: [email protected] Redaktionens meninger må ikke tages som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom redaktionen ikke behøver at dele den opfattelse, forfattere af de forskellige artikler giver udtryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Telefon Fax mail: [email protected] Danmarksmesterskaberne i Fodbold Navnenyt...11 Når traditioner forpligter...12 Vi fik testet og flyttet grænser Fodkommando på Christiansborg Til stueeftersyn med familien...17 En ære at bære Dronningens initialer på skulderen.. 18 At være mor til en udsendt soldat på godt og ondt..20 DM i militær feltsport Julekoncert Erindringspluk fra min tid som husar Danske Gardehusarforeninger Sjællandske Livregiment Soldaterforening "Deadlines for Gardehusaren" Gardehusaren udkommer følgende måneder i 2007 Februar - April - Juni - August - Oktober - December. Deadlines til februar nummeret vil være: den 20. december 2006 Deadlines til april nummeret vil være: den 23. februar 2007 Deadlines til juni nummeret vil være: den 20. april 2007 Deadlines til august nummeret vil være: den 13. juni 2007 Deadlines til oktober nummeret vil være: den 23. august 2007 Deadlines til december nummeret vil være: den 23. oktober 2007 Tjenesteblad for Gardehusarregimentet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger 6/2006

3 Regimentschefens Jule og Nytårshilsen Hvad laver du egentligt, hr. oberst? Det spørgsmål har jeg mødt nogle gange igennem de seneste fem måneder. Og spørgernes respektløse anvendelse af ordet egentligt har foranlediget mig til at gå til bidet - også her. For spørgsmålet rummer jo grundlæggende en uklarhed i forståelsen af regimentets rolle i Hæren efter forsvarsforligets ord. Det andet spørgsmål er ofte: Jamen du har jo ingen folk, er der så et regiment? Det korte svar er et klart Ja!. Der bruges mange ord om at varte regimentets bløde værdier og traditionspleje, og de opgaver er mangeartede, når der skal holdes kontakt til tre tidligere store regimenters soldaterforeninger og andre traditionsbærende fora. Men lad det være sagt med det samme, de løses rimeligt nemt i hverdagen på grund af den store vilje og interesse, som frivillige lægger i foreningsarbejdet. Det har været inspirerende at møde udfordringerne fra disse ildsjæle, og vanskelighederne er oftest, at det, de gerne vil, koster penge, som ikke umiddelbart er tilstede eller som kræver særlige frigørelsesprocedurer, før de klinger ud i hånden. Det prøver regimentchefen (RC) så at få til at virke. Kontakten mellem pårørende og udsendte soldater til internationale missioner optager megen tid - især når indsættelserne medfører tilskadekomst. Dette er en af de væsentligste opgaver som Hærens Operative Kommando har pålagt regimentet - ud over at føre et løbende tilsyn med uddannelsesvirksomheden i enhederne på kasernen. GHR har en stadig strøm af personel, som udsendes til alle igangværende operationer, og tyngden ligger i Afghanistan og Irak. Behovene for information og direkte kontakt mellem pårørende og det militære system personificeret ved regimentets officerer er betydelige. Opklaringsbataljonens eskadroner på Bornholm har i år båret udfordringerne i operationerne i det sydlige Afghanistan med en helt utrolig vilje til succes og en god portion held. 1 opklaringseskadron havde forholdsvis mange sårede også alvorlige, som uden heldet lige så godt kunne have været fatale. Alle har det efter omstændighederne godt. De situationer enhederne kommer i, og som vi læser om i aviserne, kræver af og til et ord med på vejen af en militært uddannet, som kan forklare, hvad der reelt foregår, og det gør RC. Der har også været lejlighed til at besøge spejdereskadronen i Irak i begyndelsen af november i år, og det var et meget positivt indtryk soldaterne gav. Eskadronens personel tror på de metoder og procedurer, de har lært, og de har set, at det virker i praksis. De har også tillid til materiellet, og den udrustning de anvender. Med andre ord er de helt sikre på egen professionelle kapacitet, og moralen var således høj. Alle var positivt konstruktive i de samtaler RC holdt med grupper og sektioner under besøget. Alle personelkatagorier har gode ideer til udviklingen af aktiviteterne ved regimentet og uddannelsen i enhederne. GHR modtog en påskønnelse fra de britiske foresatte for enheden i Irak om særlig modig og beslutsom indsats udført af én af eskadronens delingsførere. Sådanne budskaber betyder meget for alle - også de pårørende, som ofte ikke har nogen særlig konkret forestilling om, hvad soldatens hverdag indeholder. Under besøg ved enhederne kommer medarbejderne i stigende grad for at søge råd og vejledning for egen karriere eller andre tjenestlige forhold. Man kunne spørge, hvorfor det ikke sker til egen enhedschef, og ( ) 6/2006

4 Espenhein s Eftf. A/S Projektering & udføring af: el & belysning edb & data teleanlæg tyverialarm brandalarm v/ Torben B. Nielsen Rugvænget Slagelse Tlf [email protected] Fax: Homepage: THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: t j t j o. d k svaret må fortone sig, men det kunne tænkes, at være fordi nærmeste foresatte chef ikke længere opleves at have nævneværdig indflydelse på den enkeltes ansættelses- og uddannelsesvilkår. Kompetencen er forskudt til en sagsbehandler i Forsvarets Personeltjeneste, og da forbindelsen til ham kan være vanskelig at holde, søger personellet til de muligheder, der er for at få en lokal chef som talerør. Andre anvender RC som mentor og vil gerne drøfte uddannelsesvilkår og metode på et uformelt og uforpligtende plan, og de kan så tage det med sig som de selv skønner hensigtsmæssigt. GHR har også i efteråret gennemført ceremoniel tjeneste for Hendes Majestæt Dronningen under bybesøgene i Struer og Holstebro. Det var en stor oplevelse for alle deltagende husarer - inkl. RC - som her fik sin debut efter mange års fravær fra disse opgaver og ridningen. Få uger senere gennemført Hesteskorten eskorteringen af Kejserinde Dagmars kiste igennem København. Det blev en flot begivenhed, som alle husarer kan være stolte af. Den elektroniske tidsalder har for alvor holdt sit indtog i den daglige administration, og flere og flere funktioner varetages fjernt fra det sted, hvor de anvendes. Det stiller nye krav til fleksibilitet og forståelse for den daglige virksomhed. Generelt er dette en udfordring for alle myndigheder og enheder, men processen skrider ubønhørligt fremad. Derfor har regimentet faktisk stadig muligheden for at få medindflydelse på resultaterne i det daglige arbejde i forsvaret, og det lykkes altså med en kombination af net-working og langdistancearbejde. Husarånden lever uændret videre for det personel, som bærer regimentets mærke på jakken, og der er ingen tvivl om de traditionelle rammer ved GHR for dem. Jeg håber, at de, der traditionelt har støttet regimentet på større afstand, kan modstå frustraktionen over de nye tider og i det kommende år fristes til at gense unge løjtnanter, befalingsmænd og unge chefer ved GHR, der hver dag yder en stor indsats for at værne om opgavernes professionelle løsning og regimentets traditioner. Afsluttende ønsker jeg alle medarbejdere - civile og militære - samt alle der igennem frivilligt arbejde eller i medlemskaber af foreningerne støtter GHR en God Jul og et Godt Nytår. I.H. SØRENSEN Regimentschef Alle der har lyst og er interesseret i at skyde, kan møde op i skydekælderen hver Mandag kl eller ring og aftal en dag der passer bedre Man kan vælge at skyde med pistol eller riffel kaliber 22 Pris: 50 øre pr. skud Skovsøviadukten Slagelse Tlf Fax Hvis du ønsker yderligere information el. vil lave en aftale så kontakt: OS J. Ramsing, på tlf /2006

5 Farvel til det civile og goddag til det militære liv Af: Phillip Rasmussen (Menig Greve) 6. deling 1. kompagni II Uddannelsesbataljon, GHR Den 1. august 2006 markerede en dag i omvæltningens tegn, for de omkring 350 mennesker der i de næste 4 måneder skulle aftjene deres værnepligt ved Garderhusarregimentet i Slagelse. Den første uge var hårdest For de drenge og piger der, med uvisheden svævende som et lavt skydække over hovedet, checkede ind ved GHR den sommerdag, var det et farvel til det civile liv og samtidig et goddag til det militære system. At påstå dagen blev en ubehagelig overraskelse for nogle personer er vist ikke nogen overdrivelse, men samtidig var den også et hint om hvordan tingene fungerede; Hvis man gør som der bliver sagt, når det bliver sagt, så er alle glade og tilfredse. Når jeg indtil videre gør status over min værnepligt, så regner jeg den første uge for klart den hårdeste. Ikke fordi vi gik langt, løb langt, lavede mange strækkere eller blev tæsket rundt. Nej det var den hårdeste uge af den simple grund at alt var nyt. Der var tusindvis af nye indtryk at holde styr på, tusindvis af nye ting man skulle lære, huske og kunne bruge på kommando. Ting som stuerengøring, at gå i takt, armsving, avertissement, støv l e - pudsning og styr på stumperne er forholdsvis simple når man får dem forevist og forelæst om, men når tingene skal bruge i praksis, driller de oftest mere end man egentlig lige regner med. Derfor var det også en lettelse at få aflivet alle de fordomme, som vores forældres generation har indpodet i os siden fødslen. Der var både varmt vand i bruserne, rigtige mennesker bag vinklerne og stjernerne samt en Enkelte råber GAS af deres lungers fulde kraft, og opdager at de ikke har mere luft tilbage Der var tusindvis af nye indtryk at holde styr på, tusindvis af nye ting man skulle lære, huske og kunne bruge på kommando. Ting som stuerengøring, at gå i takt, armsving, avertissement, støvlepudsning og styr på stumperne er forholdsvis simple når man får dem forevist og forelæst om, men når tingene skal bruge i praksis, driller de oftest mere end man egentlig lige regner med. omgangstone der kun bevægede sig i nærheden af det røde felt, når folk var decideret på tværs. Tid er en luksus ingen har Set i bakspejlet så er hele første uge faktisk et stort pres mod ens psyke. Man har alt for lidt tid til alt, og selvom man priser sig lykkelig for evnen til at spise og klæde hurtigt om senere i forløbet, så forbander man det i nuet. Man har aldrig nogen reelle pauser og n å r e n d e l i g e r tilbage på belægningsstuen skal m o r g e n d a g e n s udstyr gøres klar. Ved starten af 2. uge vender billedet dog 180 grader. Man går over til at have en tilnærmelsesvis normal arbejdsdag, med mere tid til pauser og fritid. Man får også lov til at prøve nogle af de lidt sjovere ting. For eksempel kommer den første feltdag i 2. uge. Og her kan man for alvor give den indre drengerøv frit los, når man lærer at bevæge sig rundt i terrænet. Det mest interessante kommer dog først i 3. uge. En rigtig soldat skal kunne skyde med sit gevær, og derfor er besøgene på skydebanen også altid en fed oplevelse. Først og fremmest er der konkurrenceelementet delingen imellem, men også det at lade sit magasin med skarpe skud, og derefter se hullerne i skiven, er noget der rykker. De to sidste store oplevelser i den første måned af værnepligten er CBRN-øvelsen i ABC-huset samt den første døgnøvelse. Førstnævnte øvelse handler om at udnytte al ens teori om gasmasken i praksis. Man skal gå ind i et rum fyldt med CS-gas (en mildere udgave af politiets tåregas), råbe gas og derefter tage masken på. Øvelsen plejer at være morsom idet folks reaktion er vidt forskellig. Enkelte går ind i rummet, råber GAS af deres lungers fulde kraft, og opdager at de ikke har mere luft tilbage, hvorefter de tager de en indånding og styrter ud af ( ) 6/2006

6 Tid er en luksus man ikke har i begyndelsen, så man lærer hurtigt at udnytte den ventetid der kan være før næste opgave/moment går i gang døren. I vores deling havde vi en der gik galt i byen under vores afvaskning, og derfor indåndede en fantastisk stor mængde CS-gas og bagepulver. Det resulterede i at han, som et forsinket lyn, forsvandt hostende og harkende ud af huset. Grænseoverskridende I slutningen af måneden følger så den første døgnøvelse. Den første døgnøvelse er, som navnet antyder, en øvelse der varer mere end 24 timer. Her er det man for første gang stifter bekendtskab med hvad det egentlig handler om, når man er soldat. Man lærer at lave Beredskabsområde (BSO), lave adgangskontrolposter (AKP) og meget mere. Man finder endvidere ud af hvad en feltration er for en fætter og opdager hvordan man overlever med alt for lidt søvn og våde bukser fordi det har regnet 48 timer i træk. Derudover får man et større indblik i vagtbegrebet, blandt andet hvordan det er at skulle dele sin søvn op i 3 dele af 2 timer, fordi man har vagter. Man finder ud af at man skal have sit gevær liggende under ens arm (så der ikke er nogle snige-snige sergenter der kan tage det når man sover sødt), at man skal have sit basis liggende så man hurtigt kan få det på og at man ikke skal placere sin bivuak sådan at der står et tr æ mellem åbningen og ens skyttehul. Som en fin lille krølle på døgnøvelsen, så afslutter man den med et delings-løb. Her skal man gennemføre en terrænbane der, i løbet af de minutter den varer, udfordrer folk på en langt hårdere måde end noget andet i den første måned. Den udfordrer folks evne til at forholde sig roligt selvom de er i trange, kolde og mørke omgivelser, til at forsætte selv efter man selv mener man er færdig og ikke mindst lærer den en noget om samarbejde. De der gennemfører løbet kan modtage deres kompagnimærker ved aftenappellen, hvilket er det første skridt på vejen til at blive andet end bare rekrut. Udfordrer folks evne til at forholde sig roligt selv i trange, kolde og mørke omgivelser Nogle er bedre end andre For lige at runde af, så lærer man utrolig meget på den første måned. Når man ankommer på kasernen er ens startsted vidt forskelligt. Nogle er gode til at løbe, nogle er elendige. Nogle er gode til at gå i takt, andre lærer det aldrig. Nogle er engagerede mens andre bare har mest lyst til at tage deres civile tøj og gå. I løbet af værnepligten bliver folk dog klar over at man ikke kan nøjes med at fokusere på sin egen situation. M an blive r hele tiden nødt til at huske på de 29 andre mand i ens deling. Man bliver ikke soldat af en måneds træning, men man er langt tættere på end da man startede det er sikkert og vist. 6 6/2006

7 Rigtige mænd går med makeup En HBU-soldats møde med sløringscreme M/97 Af: Mathias Dalhoff (Menig Mosede) 5. deling, 1. kompagni, II Uddannelsesbataljon, GHR Kan du huske scenen fra actionfilmen Commando, hvor Arnold Schwarzenegger slører sig som del af sin personlige Falkuse, inden han tager ud for at skyde skurkene i smadder? Kan du så huske scenen, hvor han fjerner sløringscremen igen? Sidder i alle porer Selv hvis svaret på første spørgsmål skulle være ja - Commando er ikke just en film, man behøver at huske for hverken handling eller skuespil så kan du umuligt svare bekræftende på det andet spørgsmål, for den scene findes ikke. For er der noget Hollywood aldrig har forstået, så er det, at sløringscreme er hamrende svært at få af igen, når det først er klistret til huden. Nogenlunde lige så svært som at forklare sin sergent til stuekontrol, at man faktisk har gjort sig umage med at folde sine t-shirts. Kermit eller Ninja Turtles? Problemerne begynder allerede, når sløringen lægges ude i felten. På HBU-niveau er vi udstyret med to tuber, en grøn og sort (det er kun folk med forbindelserne i orden, der har adgang til brun). Bruger man udelukkende den grønne, kommer man til at ligne Kermit fra Muppet Show. Derfor skal der blandes en smule sort i med det resultat, at man i stedet ligner mindst én af barndommens helte fra Teenage Mutant Ninja Turtles. Tuberne har det med at opføre sig som ketchupflaskerne på Kuffen; først sker der ingenting, og så vælter det pludselig ud, men når grunderen først er lagt, er det tid til at lave tigeren, altså at trække sorte striber ned over fjæset for at virke bare lidt rå. Når dagens felttjeneste så er forbi, ved man, at der skal afsættes et godt stykke tid ved vasken for at få skidtet af igen. Erfaringen viser, at shampoo faktisk er ganske effektivt i kampen mod cremen, selvom man undervejs i anstrengelserne står med ansigtet dækket med skummende, hvid sløringscremefraiche. Man er næsten færdig, når man i spejlet kan se en uheldig krydsning mellem en gensplejset vaskebjørn og fra bjørnebanden, der planlægger næste overfald på Joakim von Ands pengetank. Da mangler man kun omkring øjnene, måske i ørene og så fingerneglene, som alligevel først bliver ordentligt rene, når man kommer hjem i weekenden. Man kan så diskutere, hvor anvendeligt det er at sløre sig til skovkrig for den moderne, danske soldat. Hverken Afghanistan eller Irak er kendt for langstrakte nåleskove, men sløringen passer fint til handlebaner i øvelsesterrænet omkring Slagelse. Til sidst et par gode råd som kun den erfarne soldat med to måneders uddannelse bag sig er i stand til at give. Lad være med at tape sløringstuberne sammen; et dobbelt tryk på begge tuber samtidig kan være svært at administrere. Og læg nu tuberne i det lille aflukke i udrustningstasken; en fuldstændigt indsmurt enkeltmandsbrænder og geværrensesætspose kan være temmelig klamme at vedligeholde har jeg hørt. Værd at vide Åbningstider: Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: Grillen Mandag - Torsdag Regnskabskontor: Dagligt (Dankort automat forefindes). Linneddepot: Mandag: Torsdag: Miljøgården: Mandag og onsdag: Lukket Tirsdag: Torsdag - fredag: I særlige tilfælde uden for daglig åbningstid tlf Regimentetsgarage: Mandag - torsdag: Fredag Arbejdsdepot: Mandag: Tirsdag: Torsdag - fredag: Mobiliseringsdepot: Tirsdag: Gennemgangsdepot og motordepot: Efter aftale med forsyni ngsbefalingsmanden og depot Service: Messer, møntvask, mønttelefoner findes i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stationen og kasernen. Stoppested v. forhindringsbanen. Busruterne 30, 31 og 88 stoppested på Næstvedvej ved kasernens indkørsel. 6/2006

8 TØMRERMESTER Willy Richard Jensen Telefon Mobil Slagelse Svane Apotek City 3 Jernbanegade Slagelse Tlf Fax Tanker fra min Husartid De skal ikke sige tak til mig. Her får De kun hvad De har krav på! Deres svar skal være ja, hr. gradsbetegnelse eller nej, hr. gradsbetegnelse. Alt andet er af det onde. af: Christian H. Aastrup (Menig Frederiksberg) 3 deling, 2 kompagni, II Uddannelsebataljon GHR Dette var nok en af de replikker, der bed sig kraftigst fast, da jeg genså Piger i trøjen i ugen før jeg startede mit værnepligtsforløb. Var dette virkelig hvad jeg havde i vente? Hvem er Hjemløse Som 25 årig akademikerspire, hvis studie- og arbejdsdage rutineret flød af sted på Københavns Universitet og hos Danske Bank, vidste jeg at min hverdag snart ville blive en ganske anden. Den 1. august faldt på en tirsdag, og vores mødetid på kasernen var kl. 12, så jeg havde en rolig morgen, og en afslappet tid på Københavns Hovedbanegård inden mit regionaltog gik. På Slagelse station blev vi hentet i lastbiler og kørt til kasernen. Dette var heldigt, da jeg egentligt havde forestillet mig, at jeg skulle gå de 3,4 km til kasernen. Det var en gåtur, som jeg hverken på det tidspunkt, e l l e r Slagelse senere, k o m u d p å. Problemet var DSB s rejseplan: et par gange om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen går der nemlig en bus helt op til kasernens hovedindgang, ellers er der ca. 100 m gang fra busstoppestedet på hovedvejen. Dette er ikke et problem i sig selv, men ifølge rejseplanen kan man kun komme til Antvorskov kaserne med bussen der går lige til døren, og man kan derfor øjensynligt kun ankomme enten omkring kl. 8, kl. 15 eller kl. 22. Den rejseplan må jo være programmeret af imbecile mennesker. Med en skarp formaning om ikke at træde på græsset blev vi ført fra lastbilerne, ind på kasernen for at blive delt ind i kompagni/eskadron og deling. Jeg endte i 2. kompagni, 3. deling. Vi var her omkring ti der blev ført videre af SG L.S. Blixt, der var fornøjet over, at der ikke var nogen af os ti, der var rygere. Hjemløse Han introducerede os til eksercits og militær etikette hvordan man går indtrådt og hvordan vi skulle tiltale overordnede og hinanden. Vi blev navngivet efter hvor vi kom fra, og jeg blev den anledning til menig Frederiksberg. Idet navnene skulle være unikke i den forstand at der ikke måtte være andre med det samme navn i kompagniet kom navnene på nabobyer og -områder også i spil og den menige der senere blev kendt som Birkerød gik den første tid under navnet Hjemløse. Sent i seng og tidligt op Omgangstonen fra befalingsmændene var kontant, men høflig. Jeg fandt det faktisk forfriskende, at modtage klare instrukser og kritik det var et behageligt skift fra den mere indpakkede og insinuationsfyldte kommunikation jeg ellers havde oplevet i universitets- og bankverdenen. De første dage var travle sent i seng, og op kl. 0500, rengøring, morgenmad under kommando, kontrol af rengøring, appel, eksercits, idræt (som ikke længere bliver 6/2006

9 kaldt FUT) og foredrag om bl.a. militær straffelov. Foredrag har der været flere af, end jeg ville have troet, og reglen om at folk, der er ved at falde i søvn eller sidder og blunder skal rejse sig og stå op, er et middel som mange universitetslektorer og gymnasielærere sikkert gerne ville ønske sig. Jeg havde lovet at ringe til mine forældre, så snart jeg fik fri, for selvom jeg var flyttet hjemmefra for flere år siden, så er de kun blevet mere pylrede med årene der blev ikke tid til at ringe den første uge, men der blev brugt flere timer i weekenden på at redegøre for hvad militæret anno 2006 går ud på. Mottoer og sproglige skift Vi fik lært en god del mottoer i den første tid: bataljonens og kompagniets, og så skulle vi da også lige have et i delingen. Terror in hostes, Fremad påny lige på og hårdt og Fuld fart fremad 100% 3. deling. Alt dette har vi råbt mange gange af vores lungers fulde kraft, og det har forbedret mit humør hver gang. Mottoer kan være mere eller mindre heldigt valgte, og det morer mig fx når en deling, der har Første blandt ligemænd (Primus inter pares) som motto kommer for sent til appel. Tjekke er en person fra Tjekkiet, og ordet findes ikke som udsagnsord i forsvaret for her siger vi kontrollere. Det er et sprogligt skift som var sværere for mange af os end man umiddelbart skulle tro. Ingen hjælp fra mor Ugerne fik ben at gå på, og tiden for den første døgnøvelse kom hurtigt. Turen blev afsluttet med en tur gennem vand, mudder, andet herligt terræn og et tyve meter langt mudderfyldt rør med det lyriske navn Tyrens røvhul. Ovenpå røret sad kaptajn Tsang, som jeg selvfølgelig hilste på med et Goddag, hr. kaptajn før jeg begav mig ind i mørket. Efter at vi havde gennemført øvelsen fik vi kompagnimærker til vores tjenesteuniformer. De skulle sys på fra dag til dag, så her var der bogstaveligt talt ingen kære mor til at ordne det for en. Dronning Margrethes navnetræk på skulderen Døgnøvelse 2 har tidligere gået under navnet Rex-øvelsen, og den strakte sig over fire døgn fra mandag kl. 04:00 til torsdag nat De tolv skytter der skød bedst under træningen, erhvervede retten til at skyde de skarpeladte panseværnsvåben (PVV M95). med appel kl. 22:00. Rent personligt var det interessant at opleve at det fysiske pres søvnmangel, begrænset føde, løb med gasmaske, march med fuld oppakning, vandpassage m.m. sagtens kunne tolereres. Havde jeg siddet med et program for øvelsen ville jeg næppe have troet jeg kunne gennemføre den. Men vi kom igennem, og fik overrakt Hendes Majestæt Dronningens kronede navnetræk til at pryde vores tjenesteuniformer. Forsvaret fik åbnet for osteklokken Nu hvor halvdelen af værnepligten er overstået må jeg erkende, at hvad jeg først betragtede som en ubelejlig afbrydelse af mit karriereforløb, faktisk har udvidet min horisont både i forhold til min egen fysiske formåen og i forhold til andre mennesker. I et smalt studie- og arbejdsmiljø som mit, er der stort fagligt sammenhold, men også en række implicitte konventioner der gør sig gældende: Samme interesser, til dels samme politiske holdninger, livsanskuelse og karriereplaner. Positivt som mit studieforløb har været, så er der en vis vi alene vide mentalitet, hvor kun folk der har styr på Q-mål og σ-algebraer er inde i varmen. I Forsvaret er jeg kommet ud af osteklokken, og mødt mennesker der er forfriskende forskellige fra hvad jeg er vant til det har uden tvivl været sundt. Og selvom mine soldaterkammerater sikkert tit opfatter mig som ubehersket studentikos, har vi indtil nu oplevet et godt sammenhold og fået nogle måneder vi sent vil glemme. Når man som skytte har fået lov til at skyde en skarp PVV M95, kræver det et præcist træf som her, og målet er helt klart nedkæmpet 6/2006

10 Danmarksmesterskaberne i Fodbold Af: Overkonstabel af 1 grad Kenneth Frandsen 2 kompagni, II Uddannelsebataljon GHR Årets Danmarksmesterskab i udendørs fodbold, blev arrangeret af Slagelse Garnisons Idrætsforening(SLGI) og løb af stablen i dagene september. Deltagerantal et stort problem Efter at have reflekteret lidt over stævneforløbet, må konklusionen være at selve arrangementet forløb planmæssig, smertefrit og uden de store vanskeligheder. Glade og tilfredse deltagere over hele linien, apropos deltagereeller rettere, mangel på samme, et rekord lavt deltagerantal til dette års finalestævne, startede med 7 seniorhold (SEN), 9 ældre oldboys (ÆOB), 6 yngre oldboys (YOB) og kun 2 kvindehold. Den 20. sep. stod der 5 SEN, 4 ÆOB og 3 YOB unægtelig lidt af en falliterklæring. Set fra SLGI s side kunne vi dog være tilfredse med vores deltagerindsats, vi var nemlig repræsenteret i alle rækker. Det holdt dog hårdt for vores oldboyshold, men efter adskillige opringninger samt mails til div. potentielle spiller emner, lykkedes det alligevel at samle spillere nok, til at få spillet på banen til at forløbe okay begge dage. Mesterskabet hjemme igen Kvinder havde vi nok af, og tilmed nogle gode spillere af slagsen, de gjorde rent bord, spillede 2 kampe mod Fredericia (FAGI) og vandt begge overbevisende, og dermed også et Danmarksmesterskab. Tilmed gik kvindernes fighterpokal til SLGI s Marlene Tidselbak, fortjent må man sige, og dejligt at hun år efter år giver sig tid til at give os et nap med når det gælder. Marlene kan i øvrigt en del ting med en bold, noget som kan få de fleste til at spærre øjnene op en op en ekstra gang, når først hun går i gang med at jonglere. For begge oldboys holdene blev det til 3 pladser, ikke så meget at sige til det, mange nye spillere, og for de flestes vedkommende, nok nogle år siden at en bold var rørt sidst. Men en stor tak til de der overgav sig, og gav en fod eller 2 med. Store forventninger Seniorholdet havde Jeg selv forholdsvis store forventninger til, efter udtagelsen af en bruttotrup, og 4 træningssessioner med denne, følte Jeg, at vi nu var så klar som det nu lader sig gøre, med så kort en forberedelsestid. I den forbindelse skal der lyde en meget stor tak til de to HBU underafdelingschefer, kaptajn Tsang og kaptajn Olesen henholdsvis 1 og 2 kompagni, for deres velvillighed samt interesse. De har med deres villighed til at give deres spillere fri til træning osv., været stærkt medvirkende til at disse har følt sig som noget s ærlig t, s amt givet dem en anden oplevelse i deres samlede soldaterforløb/karriere Første kamp blev vundet stort, 13-0 og gav også opløftede tanker, om det videre forløb i turneringen. Desværre holdt vi ikke helt distancen i de efterfølgende kampe, nok mest fordi de andre hold nu var advaret og stod ultra defensivt, ikke noget Jeg havde vægtet særligt højt i de få træningspas vi havde haft til rådighed. Og man vinder ikke kampe fordi man er tæt på, tæt på gælder nemlig ikke i fodbold så fordi bolden rammer stolpen, eller bliver redet på stregen, så er der nødvendigvis ikke mål. Vi tabte kun 1 kamp, 3-2 til Holstebro (JDR) spillede uafgjort 2-2 mod Aalborg (TRRI) og vandt over Hærens Officersskole (HO). Alt i alt vel egentlig i orden, spiller for spiller havde vi det bedste hold, men det er som sagt ikke altid nok. Set i bakspejlet, kunne Jeg godt have brugt par træningspas mere, og til næste år ligger finalestævnet endnu tidligere, det stiller unægtelig nogle krav til alle mht. udtagelse, træning m.m. Tak til alle Jeg syntes godt at SLGI kan se sig selv i spejlet og være tilfredse med deres indsats. I disse tider kræver det at man indimellem giver lidt mere af sig selv, alle har som regel travlt med et eller andet og har dårligt tid til at holde fri, men engang imellem kan det være fornuftigt at standse op, kigge op, og give sig tid til noget andet, både til glæde for sig selv, men også for andre. Tak til alle der gjorde en indsats ved stævnet, hjemmeværnets sanitetsgruppe, dommerforeningen, Slagelse B & I s klubhus samt Slagelse kommune herunder kultur og fritid. 10 6/2006

11 Navnenyt Hæderstegn Overassistent Charlotte Pedersen, Kaptajn Flemming Axel Buch, Major Jan Stampe Hønnerup, Overkonstabel Allan Sonne, Overassistent Max Lundgreen og Kaptajn Kurt Peter Viktor Nielsen Hendes Majestæt Dronningen har fra den 26. september 2006 tildelt senior sergent Anne- Grethe Gade og overkonstabel Lars Onstrup Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved Hæren Hendes Majestæt Dronningen har den 26. september 2006 tildelt major Jan Stampe Hønnerup og kaptajn Flemming Axel Buch, hæderstegnet med egeblad af guld for 40 års god tjeneste ved hæren og til kaptajn Kurt Peter Viktor Nielsen, overkonstabel Allan Sonne og overassistent Max Lundgreen blev hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved Hæren tildelt. Og ved samme lejlighed fik overassistent Charlotte Pedersen der har forrettet 25 års tjeneste under staten, overrakt jubilæumsgratiale og diplom Afsked Billedet til venstre: SSG A. Gade og OKS-1 L. Onstrup Major J.S. Hønnerup Hendes Majestæt Dronningen har fra den 4. oktober 2006 benådet oberstløjtnant Jørgen Peter Richter Spliid med Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen Hendes Majestæt Dronningen har fra den 26. september 2006 tildelt serviceassistent Grethe Marie Nielsen Hæderstegnet for 25 års god tjeneste ved Hæren Dødsfald Overkonstabel af 1. grad Morten Baudtler døde, efter en operation den 16. august 2006 Morten var en god og vellidt kammerat og altid meget hjælpsom. Han brugte meget tid på bestyrelses arbejdet i Slagelse Idrætsforening og var tidligere en fast skytte på regimentets skydehold. Æret være hans minde Tak Hjerteligt tak for det store fremmøde og gaver i forbindelse med mit 25-års jubilæum den 29. september 2006 Med venlig hilsen Charlothe Kaserneelementet Kaptajn K.P.V. Nielsen Forsvarschefen har afskediget kaptajn K.P.V. Nielsen og major J.S. Hønnerup på grund af alder med pension fra udgangen af oktober /

12 Flot ser det ud når husarene går gennem byen med tændte lygter Arkiv foto Når traditioner forpligter Af: Mathias Dalhoff (Menig Mosede) 5. deling, 1. kompagni, II Uddannelsesbataljon, GHR Soldater har alle dage været glade for at gå i byen. Og siden gammel tid har det givet anledning til det samme problem; hvordan får man dem hjem i rette tid til at udføre næste dags tjeneste? I gamle dage løste man problemet ved simpelthen at sende musikkorpset ledsaget af bevæbnede vagter gennem byen, så værtshusgæsterne kunne høre, hvornår det var tid at drikke ud og vende tilbage til kasernen. Det kaldte man Tappenstreg. Traditioner skal holdes i hævd Som årene gik, løb tiden fra traditionen, men traditionen blev genoplivet og gennemføres nu årligt som parade med start på Kastellet i København. 1 KMP fra II UDDBTN/GHR stil- lede naturligvis med en deling til arrangementet onsdag d. 6. september 2006 Det var delingsføreren for 4. deling, premierløjtnant Gottlieb, der med en fortid som sergent i Livgarden og en forkærlighed for eksercits havde fået til opgave at stå i spidsen for 1. kompagnis bidrag til St. Tappenstreg, som han selv deltog i som menig i Han havde to mål med St. Tappenstreg, dels at de værnepligtige skulle have kendskab til traditionerne og holde dem i hævd og dels at vise, at HBU-soldater med kun en måneds militær træning bag sig er i stand til at udføre svær eksercits. Derfor synes han heller ikke, at St. Tappenstreg er hverken gammeldags eller forældet. Det er vigtigt at vide, hvor vi kommer fra, siger han. Det var ingen sviptur Hans hovedopgave var at være fører for detachementet, der be stod af musik kor ps, t amburkorps, 18 lygtemænd og 15 geværbærere langs ruten, der 12 6/2006

13 gik fra Kastellet til Nordre Toldbod langs havnekajen og tilbage til Kastellet, hvor han så efter koncert ved musikkorpset kunne melde St. Tappenstreg veludført til kommandanten, major J. Kold. Alt i alt tog det knap halvanden time. Men dem, der meldte sig i troen om, at det drejede sig om en gratis sviptur til København, tog fejl. Det var fire lange dage med hård træning og en endnu hårdere udvælgelsesproces. Premierløjtnant Gottlieb beskriver arbejdet således: Hele kompagniet stiller 8-10 mand fra hver deling. Jeg kigger så på, hvem der har lyst og er dygtige nok. Jeg vælger 33 mand til paraden og tre mand til reserve i tilfælde af sygdom. Jeg kigger på deres holdning og hvordan de udfører deres eksercits. De skal have styr på stumperne, have id-kort på sig, lukkede knapper på lommerne osv. Ikke mindst fordi de får udleveret rimelig dyre ting, som ikke skal forsvinde. Som eksempel kan nævnes Livgardens vagtstøvler og ikke mindst M/69- uniformen. Pudse, pudse og atter pudse To af de værnepligtige, der slap gennem nåleøjet var 25-årige Per Nissen, der har søgt HRU, og 20-årige Martin Prip, der har søgt sergentskolen. På Slagelse kaserne er de bedre kendt som Husar Sønderborg og Husar Lillerød. Begge meldte sig for at prøve noget nyt, men har hver sin uddybning. Sønderborg nævner prestigen, mens Lillerød taler om udfordring, ansvar og militær ære med oprigtighed i stemmen. De kan dog hurtigt blive enige om, at pudsning af Livgardens vagtstøvler ikke er det sjoveste. De fik hjælp af nogle gardere, og da den gamle rivalisering mellem gardehusarer og livgardere kommer på tale, siger Sønderborg med et grin: På et eller andet niveau er de vel stadig soldater. De er de eneste, der har det næsten lige så hårdt som os. Som det bedste nævner Sønderborg øjeblikket, lige inden de skulle gå paraden, hvor de stod på Kongetrappen og sang Husarskålen med et lille glas portvin i hånden: Det var en fantastisk fornemmelse at stå der sammen med alle de gutter, man havde trænet med det var opmuntrende, fortæller han. Lillerød supplerer med: Stoltheden over at vise, at man er god til noget, man har øvet på i lang tid som det bedste ved oplevelsen. Pigerne er vilde med mænd i uniform De kan tage noget forskelligt med sig i deres fremtidige militære karrierer. Lillerød siger: Der er eksercitsen, disciplinen og måden hvorpå man behandler sine soldater under og efter eksercits. Vi oplevede for eksempel premierløjtnant Gottlieb slappe af og lave sjov, når vi havde pause, men når vi begyndte igen, blev han alvorlig og autoritær, som han jo skal være. Sønderborg taler om knap så konkrete ting, men siger så: Det vil altid være noget, man kan tage med sig i erindringen, men lad mig sige det sådan: Hvis vi kommer til at pudse støvler i HRU, så tror jeg nok, jeg vil være én af de bedste. Og hvordan var det så at bære M/ 69-uniformen? Sønderborg bryder ud i grin og sin yndlingssang fra Sommer i Tyrol : Man kan jo ikke gøre for at man har charme. Og fortsætter: Alle kvinder kan jo lide en mand i uniform. Lillerød, der blev interviewet dagen efter Sønderborg, siger: Nu ved jeg godt, at Sønderborg garanteret har sagt, at pigerne er fuldstændig vilde med den, men det holder ikke helt. Man fik selvfølgelig nogle blikke på gaden, mens andre kigger ligegyldigt. Men det er en fed følelse. Naturligt at vælge os igen De har også en lidt forskellig indstilling til, at de fik lov til at sove længe, mens deres stuekammerater havde stuekontrol om morgenen. Lillerød udtrykker lidt dårlig samvittighed, når han siger: Det var ikke så rart for dem og heller ikke for mig, for jeg havde jo også været med til at rode. Men på den anden side var det rart med den ekstra time på øjet. Sønderborg skærer ind til benet: Det er en af de fedeste oplevelser, jeg har haft herinde! Nu kunne historien godt slutte her, men der er en fortsættelse, for d. 25. oktober skal der gåes fodkommando med vagt på Fredensbrog Slot. Igen er det premierløjtnant Gottlieb, der står for udvælgelsen af folkene, og hvad er mere naturligt end at vælge blandt deltagerne fra St. Tappenstreg? Som han siger: De kan jo allerede grundtrinene. Tappenstreg forpligter Arkiv foto 6/

14 Man bliver inddelt i bodyteams fra start og det bruges blandt andet ved tilbagetrækning under beskydning (To støtter, to løber) Vi fik testet og flyttet grænser Af: Christian H. Aastrup (Menig Frederiksberg) 3 deling 2 kompagni II Uddannelsesbataljon GHR Idet Gardehusarregimentet er tilknyttet H.M.D. Margrethe, bærer alle husarer regentens navnetræk på skuldrene disse er bedre kendt som Rex-mærker. Men før vi som menige får lov til at bære disse mærker, og kalde os rigtige husarer, skal vi gennemføre døgnøvelse 2, "Rex-turen". Tillid er godt, men kontrol bedre Vi vidste kun lidt om øvelsens indhold da vi søndag aften mødte på kasernen, for vi skulle alle være på kasernen senest søndag Der var en vis spænding at mærke, da vi gik i seng hvor få timer ville der gå, før vi skulle op igen? Øvelsen blev påbegyndt kl mandag morgen, og det skete med stor larm og rabalder, så befalingsmændene kunne være sikre på at alle kom op. På mit værelse fik vi dog et par minutters varsel, idet sergenterne i nabobygningen var lidt tidligere ude end vores egne. Det var dog hårdt at komme op, og jeg erkendte senere, at jeg ikke havde fået det par støvler på, jeg oprindeligt havde udvalgt blandt mine to par. Min værelseskammerat menig Østerbro var dog langt mere forberedt. Hans første handling, efter at være sprunget ud af sengen, var at tømme en stor Cocio og dermed få sit blodsukker op. Den flaske viste sig at være en af de sidste sukkerholdige ting, jeg så under den øvelse for her var der klare begrænsninger på hvor meget slik og hvor mange cigaretter der måtte medbringes. 25g chokolade eller 4 cigaretter var maksimum for hvad der måtte medbringes, og efter en filosofi om at tillid er godt, men kontrol er bedre, tog vi kl. 0500, da vi var kommet ned på kompagnipladsen, alt tøj på nær underbukser af og spredte indholdet af vores rygsæk ud på teltflagen. Udover et par supermarkedsposer, blev der ikke fundet noget. Set i bakspejlet kunne det da være interessant at have prøvet at skjule noget foret i bukser og jakke blev ikke kontrolleret, og det gjorde indholdet at den dåse skosværte, jeg havde med, heller ikke. Jeg tror der var muligheder for at smugle. Det ekstra boost jeg forventede at få ud af 25 g chokolade var minimalt, og da jeg har flere rygere i min gruppe og kender til hvor irritable rygere generelt kan være uden cigaretter, så valgte jeg at tage cigaretter med på turen. Efter ransagningen blev vi transporteret til Næsbyholm skov, hvor vi gruppevis, taktisk bevægede os frem. Det var en sand lykke, da vi kom forbi et lille frugttræ, og jeg på den måde fik lidt mad den morgen. Det var ikke små vandpytter Målet for dagen var opklaringspatrulje og vandpassage. Vi modtog befaling fra premierløjtnant Sjøqvist, og fik derefter undervisning i vandpassage. Her var der ikke tale om den slags vandpytter vi så ofte passerede på vores marcher, nej det var en rigtig å på ca. 12 m som vi skulle passere, og den var dybere end vi kunne bunde. Om aftenen efter mørkefald rykkede vi frem mod vores agentkontakt, der skulle vise os vejen til åen. Her aftog vi uniform og Mad er ikke det man får mest af på rexturen, så det er bare med at nyde det når man kan og så supplere med naturens overflod, når muligheden er der 14 6/2006

15 2. Kompagni i Jægerspris udrustning, iklædte os regntøj, pakkede tøj og udrustning ind i teltflagen og sikrede indpakningen med vores barduner. Pakken, vi havde lavet, lignede en karamel, og under antagelsen om at den sagtens kunne flyde selv, satte vi den i vandet, lagde vores gevær ovenpå og skubbede den fremad i vandet mens vi selv svømmede bagved. Det var en kold oplevelse, men forholdsvis hurtigt overstået. Så var det tid til opklaringspatrulje, for området nord for åen var fjendeland. Min gruppe kom ikke i kamp med fjenden den aften, men det lykkedes desværre heller ikke for os at finde den fjendtlige lejr som vi skulle opklare imod. Vi blev samlet op af vores pickup omkring kl Feltgudstjeneste i regnvejr Vi sov i patrulje beredskabsområde (BSO) den nat, og stod op kl. 0700, hvorefter vi tog ud for at oprette BSO ved den kampstilling som vi skulle være ved om eftermiddagen og følgende nat. Vi fik gravet, sløret og sat bivuak op. Om aftenen øvede vi alarmering de første forsøg var ikke fuldt tilfredsstillende, men vi kom efter det ved den senere indøvning, og vigtigst af alt var, at vi ikke blev overrumplet, da fjenden rent faktisk kom den nat. På trods af den begrænsede mængde søvn var humøret højt da onsdag morgen kom. Vi skulle rykke ud gennem egne linjer, på march gennem terræn og på kamppatrulje den samme aften. Dagen gik med undervisning og indøvelse, og da det så var blevet nat tog vi af sted. At rykke igennem vores egne linjer er en oplevelse jeg sent vil glemme, der lød skud og eksplosioner, der lå sårede langs den vej vi skulle. Der var virkeligt mange momenter i spil, og vi rykkede hurtigt frem med fuld oppakning, og vi kravlede op ad skråninger og gennem mudder, og jeg blev i den forbindelse helt overrasket over, at jeg faktisk sagtens kunne holde trit. Herefter fulgte 12,5 km march gennem terræn, her var det marker som vi skulle igennem. Vi lærte bl.a. at hvis man berører et elektrisk hegn med sit gevær, så får man stød. De knoldede roemarker er ubehagelige at gå i, men i forhold til en skov er det langt nemmere at komme frem men i forhold til skoven er det selvfølgeligt også langt nemmere at blive erkendt af fjenden, når man bevæger sig over en mark. Kamppatruljens formål var at nedkæmpe fjendtlige enheder med materiel. Navnet for patruljen var Vild tyr, og min gruppes opgave var at støtte den gruppe, der nedkæmpede fjenden. Vi var sent færdige, så der var kun en halv times hvil den nat og det var der ikke lutter glade ansigter over. Men heldigvis startede torsdag blidt med en feltgudstjeneste, og selvom det regnede, så er I østen stiger solen op en god sang at starte dagen op på hvis man partout skal synge. Vi fik at vide at vi skulle ud på en førstehjælpshandlebane, og jeg tænkte straks at det da ville blive fysisk afslappende, fordi vi så sikkert skulle tage os af nogle sårede, forbinde dem osv. Men det var ikke hvad vi havde i vente. En af mine gruppekammerater blev erklæret såret, og vi fik en båre til ham. Nu skulle vi så bære ham hurtigt gennem terrænet, og det var virkeligt hårdt også selvom vi skiftedes om at bære. Næste handlebane var CBRN, og her skulle vi løbe med gasmasken klar. Der kom gas tåregas, men vi fortsatte løbet, kravlede op ad mudrede skråninger og løb gennem terræn. Til sidst ankom vi til et rensepunkt, hvor vi blev renset for gasresterne dette inkluderede også et iskoldt brusebad. Endelig rigtige husarer Om eftermiddagen, og nu var vi godt trætte, skulle vi ind i et røgfyldt telt. Vi havde gasmaskerne på, og teltet var helt mørkt. Der kom lys og kaptajnen, hvis stemme vi jo havde lært at kende gennem de sidste måneders tid, befalede os at tage maskerne af. Røgen var teaterrøg, ganske harmløs. Kaptajnen var i gallauniform, og havde champagne klar. Han bad os om at fremvise den forseglede kasse vi havde slæbt rundt på hele øvelsen. Den blev åbnet, og den indeholdt vores Rex-mærker. Vi skålede i champagnen og modtog enkeltvis mærkerne fra kaptajnen. Vi var nu blevet husarer. Og efter march til kasernen og godt 5 timers vedligeholdelse havde vi appel. Rex-øvelsen er noget ganske særligt og traditionsfyldt hos husarerne. Faktisk får vi her næsten lige så mange overnatninger ude som andre HBU ere får på et helt værnepligtsforløb. Det var da hårdt ikke at få al den søvn og mad, man kunne tænke sig, men det er rart at vide, at man kan udføre opgaven på trods af sult og træthed, og vide hvordan man selv reagerer i en presset situation. Rex-øvelsen har givet mig en øget viden om min egen formåen og et større indblik i hvad det vil sige at være soldat. 6/

16 Den noget tvivlsomme ære at blive udtaget, viste sig at være en oplevelse, ingen af os ville være foruden Fodkommando på Christiansborg Af Husar Skagen og Anders Juul-Damm (Menig Tappernøje) 4 deling, 2 kompagni, II Uddannelsesbataljon GHR Eksercits og inddraget fridag En tidlig torsdag morgen i september blev artiklens to forfattere kaldt ud på gangen ved kontrol af morgenrengøringen. Vores sergent nåede kort at sige noget om eksercits og fridag inddraget! Med den noget tvivlsomme ære begav vi os videre for at få nærmere instruktion af kompagnichefen (KC). Ved kompagnibygningen stod otte andre, der så lige så tvivlende ud som os. Al tvivl og negative miner blev dog hurtigt fjernet, da KC oplyste, at vi skulle iklædes fuld gallauniform og stå som fodkommando på Christiansborg, hvor Hendes Majestæt Dronningen ville være til stede ved modtagelsen af nye ambassadører. Samtidig og spille max Vi blev iklædt gallauniform for en kort stund, og de fleste af os fornemmede, at vi nok ville få et blandet forhold til den ellers meget smukke uniform. Alle ting blev aflagt i det lokale, som skulle blive vores liv de næste 3 dage. Det VAR faktisk meningen, at vi skulle have brugt fredag, som i denne sammenhæng var fridag, til at øve, men premierløjtnant Marins gode humør og tiltro til vores eksercitsevner sendte os hjem på en fortjent fridagsfredag. Dog skulle vi først øve, øve og øve. Først skulle de enkelte dele læres, det var der ikke de store ben i. Næste skridt var, at få samtidighed på, og udtrykket at spille maks har brændt sig fast i vores hukommelse i en blanding af lyden af sporer der rammer hinanden, støvler der pudses og sabler der hamres i skeden. Efter adskillige timer og endnu flere undrende blikke fra vores kammerater fik vi bevist vores duelighed og målet skulle, med stram disciplin mandag og tirsdag være inden for rækkevidde så vi kunne være klar til onsdag morgen. Mandag og tirsdag fortsatte træningen, nu med sabel og iklædt gallauniform. Nogle polske soldater på visit fik på deres rundvisning på kasernen en ekstra oplevelse og en masse billeder af os, og vi fik øvet med publikum på. Pudsemaskinen sparede tid Vi skulle stå klar på Christiansborg kl onsdag morgen. Da vi skulle uhørt tidligt op, besluttede vi, at morgenmaden skulle indtages på ægte Husarmanér i København. Dette blev gjort på hotel Admiralen, som har en yderst fortræffelig morgenbuffet samt nogle meget effektive skopudsemaskiner. De ville spare os Det er ikke alle husarer der får den oplevelse, at komme tæt på Hendes Majestæt Dronningen og samtidig bære den flotte gallauniform 16 6/2006

17 megen tid i pudsestuerne! Hotellets andre gæster så interesseret på, mens 12 husarer spankulerede rundt i restauranten i gallauniform og blanke støvler med sporer. Efter forgæves at have forsøgt at rydde buffeten gik turen videre til vagtstuen på Christiansborg. Vi havde på forhånd fået forbud mod at komme i nærkamp med garderne, da de ville være i overtal. En nærmere inspektion viste dog, at deres sabler var langt kortere end vores... til gengæld havde de skarpladte geværer! Luft til hovedet Da vi var 3 flere end der skulle bruges, blev der trukket lod om, hvem der skulle blive tilbage og være reserve samt se efter vores udrustning. Vi andre stillede os op på række, og gik med blanke sabler og løftet hage efter premierløjtnanten ud foran Christiansborg, og ind hvor vi skulle stå. Garderne havde en deling stående i de ydre rum, mens vi Husarer stod tættest på det rum, hvor Hendes Majestæt Dronningen skulle befinde sig. Vi følte os ikke så lidt vigtige! Efter at være blevet inspiceret af en oberst, stod vi klar til at modtage Hendes Majestæt Dronningen, som kom kort efter. Derefter ankom de fem ambassadører i hestevogn med ca. 25 minutters interval. En for en gik de med følge forbi os, og videre til Hendes Majestæt Dronningen og derefter forbi os igen på vejen ud. Det kan godt blive hårdt at stå med sabel ved skulder i tre en halv time, så mellem hver gæst fik vi lov til kort at tage kepien af og få lidt luft til hovedet og lidt blod til fødderne. Da alle ambassadører havde aflagt deres visit, kom Hendes Majestæt Dronningen og takkede os for vores tilstedeværelse. Derefter gik vi tilbage til vagtstuen, hvor feltflaskerne sjældent er blevet tømt så hurtigt. Her klædte vi om til tjenesteuniform eller civil, nogle blev aftrådt i København, og andre tog retur til Slagelse. Det var både varmt, hårdt og tiden kunne til tider synes lang, men det er helt sikkert, at ingen af os ville have været denne meget specielle oplevelse foruden! Til stueeftersyn med familien Af: Mathias Dalhoff (Menig Mosede) 5. deling, 1. kompagni, II Uddannelsesbataljon, GHR Lørdag d. 23. september blev der afholdt et åbent hus-arrangement på Antvorskov Kaserne. Forståelse for en soldats hverdag Det var en smuk dag med solskin og tilpas meget vind til at få flagene til at vaje blidt fra deres stænger. Men da den indledende parade var blevet gennemført til både officerernes og pårørendes tilfredshed og bataljonschefen, oberstløjtnant P. Boysen, havde budt velkommen, var der mange af de værnepligtiges tanker der begyndte at bevæge sig frem mod den efterfølgende mandag, der var første dag på Rex-turen. En, der dog ikke kunne tillade sig at være åndsfraværende den dag, var delingsføreren for 1. kompagnis 5. deling, premierløjtnant Nielsen, hun havde kommandoen over 1. kompagni der havde til opgave at gennemføre dagen, som den var planlagt. For hende var det vigtigt, at de pårørende fik en oplevelse af hverdagen på kasernen, at de fik et indblik i uddannelsen og i hverdagen i et missionsområde, På den måde ville de bedre kunne være vejlede deres soldat eller være mere forstående over for deres soldats beslutning. Som hun siger: Det var vigtigt, at de får et andet billede end det, man ser i tv-avisen eller på forsiden af Ekstra Bladet. En succes Hun syntes, at dagen var en succes set fra de pårørendes side. Hvad enten soldaten blot skulle aftjene fire måneders værnepligt eller have en videre karriere inden for Forsvaret. Men selv om dagen var succesfuld, kan man jo altid drage sig nogle erfaringer til et kommende, lignende arrangement. Premierløjtnant Nielsen forklarer: Jeg ville nok føre soldaterne mere rundt en anden gang. Der var mange, der bare valgte at føre deres pårørende rundt på egen hånd. Dette betød beklageligvis at nogen ikke oplevede alle foredrag selvom disse var obligatoriske. Det var ikke meningen, dagen var primært tænkt som en informationsdag for de pårørende. Stueeftersyn ekstra grundigt Udover foredrag var der mulighed for at opleve 4. spejdereskadron fremvise køretøjer, våben og materiel på et såkaldt static display, man kunne lade de små være soldat for en dag iført dygtigt lagt sløringscreme på en lille handlebane. Der var naturligvis også åbne stuer, hvor der blev gennemført en stuekontrol til ære for gæsterne. Inden da var der selvfølgelig blevet foretaget en ekstra grundig stuekontrol, hvor vi oplevede, at ting, der til daglig ser fornemt ud, drenge, åbenbart ikke var helt godt nok den dag. På stue 22 var vi blevet udvalgt til dels at fremvise et skab med perfekt orden og dels lægge et komplet sæt udrustning frem på sengene. Vi tog naturligvis opgaven alvorligt og begyndte allerede at lægge ting op dagen før, men indså omkring halvvejs, at mindst én af os ville få problemer med at sove på de ellers meget behagelige madrasser, hvis der skulle ligge udrustning samtidig. Det betød ét åbent skab og tre skabe, der absolut ikke var offentligt tilgængelige, og hvor hængelåsen sad forsvarligt fast. Således kom vi også gennem en fredelig dag, for de fleste pårørende var formentlig mere interesserede i at se deres soldats stue end i at se vores. Hvad de har syntes om feltrationerne, melder spørgeskemaerne dog intet om. 6/

18 En ære at bære Dronningens initialer på skulderen Tag det som en udfordring og bevis over for jer selv og os, at I kan klare det Af: Phillip Rasmussen (Menig Greve) 6. deling/1 kompagni/ii Uddannelsesbataljon, GHR Sætningen stammer fra en befalingsmand ved GHR, og omhandler den berømte og berygtede Rex-tur. Som i alle andre regimenter, skal rekrutterne i GHR gennemføre en rekrut-tur efter de første to måneders tjeneste. Turen skal ikke bare være den sidste brik i midtvejsbedømmelsen, men også en manddomsprøve, der udfordrer den enkelte soldat. Og udfordrer soldaten dét gør den! Turen i sig selv er noget helt specielt, men også hele den ånd der omgiver den, er usammenlignelig med noget andet. Rex-turen er nemlig en ting der kun hører Garderhusarregimentet og Livgarden til. Det er nemlig de eneste regimenter der kan få lov til at bære Dronningens initialer på skuldrene. Vækning kl For vores vedkommende startede Rex-turen allerede søndag aften. De fleste ankom tidligt til kasernen, så de kunne få pakket deres F2 er og have alting klar til kl. 22:00 hvor vi SKULLE være klar. På de fleste af belægningsstuerne var folk allerede krøbet til køjs på det tidspunkt, for alle vidste at vi ville blive vækket før fanden fik sko på. Og ganske rigtigt, omkring klokken halv fire blev vi vækket af larmende sergenter der råbte, skreg, piftede, klappede og bankede på alle dørene; Ud af sengene, Hurtigere, få nu lortet på!, Kom nu videre rekrutter, i har ikke hele morgenen, De andre står derude og venter, få nu fart på!! var bare nogle af de ting der blev råbt ude på gangen. En stripsearch, for at sikre vi ikke havde mere end de tilladte 25 gram chokolade og fire smøger med, senere var vi af sted ud mod Snogekrogen. Her aflagde vi vores F2 ere og blev indladet på 2 Maggyer. Det blev startskuddet på 4 dages ekstreme udfordringer. Opklaringspatrulje og vandpassage I flere uger op til turen havde vi i delingen gættet vildt og voldsomt på hvor vi skulle hen. Enkelte havde gættet på et sted i Jylland, mens de mere realistiske havde skudt på Næstved eller Vordingborg. Ingen af os fik dog ret, for da Maggyerne endelig stoppede, holdt vi 6-8 kilometer udenfor Sorø. I skovene omkring Susåen skulle vi derefter lære at være på opklaringspatrulje, at lave vandpassage og ikke mindst ekstra timers indøv ning i taktisk march. Udover disse ting var dagen også en lektion i husk at spise før du tager på øvelse, for du ved aldrig hvornår du får mad igen, vores første (og eneste) måltid blev nemlig nydt omkring klokken 17. Efter en omgang spaghetti bolognese og endnu et par timers indøvelse af elementære ting, afmarcherede vi fra vores Overdagningsområde (ODO). Opklaringsområdet var en gård lokaliseret omkring 10 kilometer fra vores ODO og undervejs ramlede vi både ind i en afsindig tæt beplantet plantage, et par snørklede vejkryds og en pokkers masse åer. Specielt sidstnævnte var en evig kilde til irritation idet hele patruljen foregik om natten. Ved en lejlighed adviserede vores spejder 1 os andre med et der er en grøft! efterfulgt af et splash! og der er vand i den!. Efter at have erkendt fjendtlig aktivitet på gården dog uden at kunne komme specielt tæt ved den skulle vi opsøge en agent-kontakt. Agenten skulle føre os til en vandpassage, hvilket viste sig at være en helt speciel oplevelse. Med geværerne placeret oven på vores karamel skulle vi gelejde os over Susåen, og på trods af at bredden højst har været meter, føltes det uoverkommeligt i det alt for kolde vand. Men over kom vi da og så snart vi var i tøjet marcherede vi mod vores pickup. Efter varme kommer kulde Klokken 5 tirsdag morgen var vi tilbage i vores beredskabsområde (BSO) og her fik vi lov til at blive i lige præcis 2½ time. Der blev vi nemlig marcheret tilbage til Snogekrogen og direkte derfra ud til skydebanen. Små 200 meter ude i terrænet blev vi så sat til at grave 18 6/2006

19 kampstillinger ud. Med 25 grader og sol fra en skyfri himmel var det ikke jordens mest ubehagelige opgave, og da vi havde fået en lille feltration samme morgen, var der ikke meget der kunne slå os af pinden. I hvert fald ikke før det blev aften. Her skulle vi både ligge på vagt og gå patrulje i det nærliggende terræn. I sig selv var det ikke noget problem, men med en faldende temperatur i luften samt en seriøs omgang efterårsnedbør, blev det en alt andet end behagelig nat. Ydermere var vores sektor præget af en masse ro. Vi måtte kun ud i kampstillingerne to gange og ingen af gangene fik vores gruppe løsnet et skud. Ømme skuldre og blødende fødder Det bliver det hårdeste i hele jeres periode herinde. Rex-turens berygtede kamppatrulje var det også blevet vores tur til at prøve og der blev bestemt ikke lagt skjul på at det var hårdt. Stadigt følgende parolen Uddannelse om dagen, øvelse om natten, var vi blevet skolet i angrebsformationer og dækningsild i de lyse timer om onsdagen. Lige efter halv ni om aftenen blev vi derefter, via agentkontakt ved Omeletten, ført ned igennem en sand skærsild i Østerby. I et fantastisk flot iscenesat bykampsmoment, blev vi trukket af sted af de forangående. Som et kæmpestort godstog, med et godt tag i rygsækken foran, blev vi ført gennem kanonslag, magnesium-bomber, brændende tønder, henrettelser, LMG-ild og et felthospital. Hele herligheden sluttede i grusgraven hvor folk tumlede ned på ad skrænten håbende på at alt var afsluttet. Det troede de på i hele 2 sekunder indtil det gik op for dem at de også skulle OP igen. Med en opydelse af alle de kræfter man slet ikke har, men alligevel kan finde når der er brug for dem, kom alle mand med op over kanten. Derefter gik det ned til hovedvej 22 der blev krydset i et samlet overspring. Dermed havde vi overstået de første 800 meter af nattens ca. 15 kilometer noget der godt kunne have givet adskillige akutte skader, hvis folk havde været klar over det. Målet for vores kamppatrulje var en gokartbane der lå 10 kilometer væk i fugleflugtslinie. Med 2. gruppe i front for patruljen, ført af vores delingsfører premierløjtnant Edelvold, fordi vores gruppefører var blevet alvorligt syg, begyndte gåturen. Efter adskillige markpassager, hoppen over åer og forcering af bakker med L Alpe D Huez-lignende stigningsprocenter, kom vi endelig til Gokartbanen. Her omgik vi på fineste vis alle deres sikkerhedsprocedurer og tog dem totalt på sengen da vi endelig angreb målet. Kun 5 minutter efter vores indledende støtteild var hele delingen på vej væk igen uden at give fjenden en mulighed for at finde ud af hvad der havde ramt dem. En halv time efter vi havde reorganiseret i vores KFO sad vi i Maggyerne på vej hjem, hvilket var en lettelse for vores ømme skuldre og for nogles vedkommende blodige fødder. Skyd dem med røde bånd Efter en, for Rex-turen, god søvn på 3 uafbrudte timer, vågnede vi op til et kedeligt regnvejr i Snogekrogen. Godt pakket ind i vores teltflager, soveposer og regntætte overtræk til soveposen, kunne vi se samtlige delinger i 1. og 2. kompagni komme traskende og aflægge deres udrustning. Få minutter senere fik vi selv en Ud af poserne -kommando, og en halv time senere kunne man ikke se der havde ligget en hel deling og snorket. Fjerde og sidste dag blev imødeset med spænding af folk, mest fordi de ikke anede hvad der var i vente. Ingen havde nemlig fortalt os hvad vi skulle. Den eneste info vi fik var at vi skulle igennem 3 handlebaner, og at vi formentlig ville få brug for vores gasmaske. Første handlebane var næsten som sædvanlig. En skyd dem med røde bånd og lad de andre løbe banen var blevet forberedt i terrænet omkring skydebanen, og den eneste tilføjelse var at vi skulle eskortere en person igennem den. Det virkede dog også forholdsvis nemt lige indtil vi kom under morterbeskydning. Mens vi andre lå og trykkede os til jorden i vores Artilleri-stilling, tog vores hovedperson nemlig flugten som en bedre Michael Johnson, højt råbende Jeg vil ikke døøøøøøøøøøøø!. Hvis ikke det havde været fordi jeg få sekunder senere befandt mig halsende bag ham med pladderet sprøjtende til alle sider, ville jeg have hylet af grin. Anden handlebane var væsentlig anderledes end den første, idet der ikke var nogle synlige fjender. Til gengæld var der en usædvanlig stor ABC-trussel, så alle mand vidste godt i hvilken retning det trak. Hvad vi til gengæld ikke vidste var at vi, efter at have påmonteret gasmaskerne, blev jaget ned i grusgraven og derefter op af den selv samme skrænt som vi dagen før havde forceret med fuld udrustning. Hvilken af turene der var hårdest skal jeg ikke kunne sige, for selvom rygsækkene var tunge, så er det rimelig hårdt at lege bjergbestiger med kun 30% af sin normale lungekapacitet. Efter vi var nået op på toppen blev vi jaget ned til ABC-huset, hvor vi gennemgik en hel rensningsproces med natron og et særdeles køligt bad. Tillykke, i er nu husarer Da hele delingen havde været igennem, blev vi delt op i to hold som hver især skulle deltage i bårerace. Det gik i al sin sadistiske enkelhed ud på at den største 6/ ( )

20 person i gruppen blev sm idt op på en båre, blev bundet fast, hvorefter turen gik ud over stok og sten. Og når der står stok og sten, så skal det tages meget bogstaveligt. Turen gik igennem panserspor hele vejen, og én ting er at bære 90 kg. på skuldrene på en plan vej, men når der er niveauforskelle på op til 20 cm og mudder alle vegne, så er det straks en smule sværere. Med en tid på 38 minutter gennemførte vores gruppe som en af de bedste i begge kompagnier, og selvom jeg selv ikke havde verdens største rolle i selve bæredelen af båren, så er det noget af det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Efter båreracet skulle vi have vores Rex er troede vi. Vi blev ført ind til Bunker Vest, hvor vi undervejs mødte en hel deling der halsede rundt i gasmasker. Det gav både bange anelser og kuldegysninger i delingen; Hvad var nu det?, Er vi ikke færdige endnu?, Hvor meget mangler vi og lignende spørgsmål trængte sig på blandt vores gruppeførere. De var dog præcis ligeså snaksaglige som alle træerne i skoven, og vi måtte pænt væbne os med tålmodighed. Da vi marcherede ind til Bunker Vest, fik vi at vide at chefen stod parat til at modtage os, men ikke så snart havde vi placeret os på 3 geledder før der blev råbt Gaaaaaaaaaaaas!. Det var startskuddet til et terrænløb igennem skoven, iført gasmaske, ned mod Snogekrogen. Her blev vi ledt ind i et telt hvor vi efter at have fået en tale af KC fik lov til at tage maskerne af og modtage vores Rex er. Turen giver mere end den tager Hvordan man end vender og drejer turen, så har dem der gennemførte fået noget ud af den. Hvad enten man fik overskredet nogle grænser, fik åbnet øjnene for ens fysiske kunnen eller bare er stolt over at kunne gennemføre, så har det været lærerigt. Og det kan godt være at turen dræner masser af fysiske og mentale kræfter, men man får langt mere ud af turen end den kræver af en. At være mor til en udsendt soldat på godt og ondt Jeg lærte hvad det ville sige at være bange, glædes over bare en kort opringning og føle lettelse/dårlig samvittighed når HOK skrev "de pårørende er underrettet" Af: Karin Just, Mor til Konstabel N.J. Damstedt På årets første rigtige efterårsdag, afholdte Almegårds Kassernes 1. lette opklaringseskadron afslutningsparade for hold 1. Dermed sluttede også en anderledes sommer for mig, en sommer der startede på årets første rigtige sommerdag den 6. juni, den dag rejste min søn ud på sin mission i Afghanistan. Støtter ham fuldt ud Jeg vil starte med at sige, at jeg fuldt ud støtter min søn i hans valg af job og at jeg også støtter dansk militærs deltagelse både i Afghanistan og andre steder, hvor det er nødvendigt. Vi har talt alt igennem - også alt det der gør ondt at tale om, så vi følelsesmæssigt begge er helt afklaret i forhold til hinanden. Dette er barsk virkelighed og hans job kan give ar på sjæl og krop - og i værste fald koste livet. Selvfølgelig har jeg tænkt meget på hvordan det ville være at have ham derude og et langt stykke hen ad vejen svarede det også til virkeligheden - altså lige indtil de forlod Camp Bastion med kurs mod Musa Qala - og virkeligheden i Musa Qala gik op for os her i Danmark. Der startede min værnepligt - der skulle jeg lære hvad det vil sige at være mor til en soldat, på godt og ondt; 1. jeg lærte hvad det vil sige at være bange - og alligevel få en hverdag og mit liv til at fungere. 2. jeg lærte hvad det vil sige at savne - og glædes over bare en kort telefonopringning. 3. jeg følte lettelsen når HOK skrev de pårørende er underrettet - og jeg ikke havde hørt noget. 4. jeg mødte den dårlige samvittighed - når jeg var lettet og vidste at det var på bekostning af en anden soldats helbred. 5. jeg mødte afmagten, når jeg for Jeg følte lettelsen når Hårens Operative Kommando skrev de pårørende er underrettet - og jeg ikke havde hørt noget, samtidig havde jeg dårlig samvittighed - over at være lettet da jeg vidste det var på bekostning af en anden soldats helbred. 20 6/2006

21 Selvfølgelig har jeg tænkt meget på hvordan det ville være at have ham derude og et langt stykke hen ad vejen svarede det også til virkeligheden - altså lige indtil de forlod Camp Bastion med kurs mod Musa Qala - og virkeligheden i Musa Qala gik op for os her i Danmark. første gang i hans liv ikke kunne hjælpe eller beskytte ham. 6. jeg oplevede den surealistisk følelse af at sidde i solen på en fortovscafe og vide at min søn p.t. var i krig og måske netop nu i kamp. Da så han gik igennem ankomst hallen i Kastrup Lufthavn; da oplevede jeg en så intens glæde, som jeg kun kan beskrive med den glæde, da de lagde ham i mine arme første gang. Nu har jeg udstået min værnepligt og det har været en barsk oplevelse - men også en oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Hvordan kommer man så igennem en sådan periode som pårørende? Det findes der ikke nogen entydig opskrift på, vi er alle forskellige, der er forskel på at være forældre, kæreste, hustru, datter eller søn til en soldat, samtidig med at der er forskel på os som mennesker. Personligt fandt jeg megen støtte i, at være åben om situationen overfor alle i min hverdag, tale med nære venner, kollegaer, vores familie og med pårørende til andre soldater. På et meget tidligt tidspunkt valgte jeg også at droppe alt hvad der hed aviser og andre nyhedskanaler, mine primære nyhedskanaler om situationen i Helman provisen blev HOK s hjemmeside, de telefonopkald jeg fik fra min søn og informationsmøderne hos Garderhusarregimentet og nyhedsbrevene derude fra, eneste undtagelse var når enten forsvarsministeren eller personer fra hæren optrådte i TV. Karin Just og hendes søn konstabel N.J. Damstedt. I starten kneb det lidt med informationerne fra hæren, men det blev bedre og bedre - men sådan er det jo at være hold 1, det er hårdt for soldaterne, så hvorfor skulle det være lettere for os herhjemme. Nu er han hjemme igen, står der rank og stolt, som en del af en stærk eskadron der fik alle med hjem. Jeg sendte en ung knægt af sted og fik en meget voksen ung mand hjem, en mand der har set de barske sider af livet og lært af dem, en mand der er stolt af at have repræsenteret Danmark og forhåbentlig været med til at gøre en forskel for andre mennesker, som ikke er så heldigt stillede som os her landet. Nu har hverdagen indfundet sig igen - men den bliver aldrig den samme som før 6. juni 2006 og den varer også kun lige indtil næste gang jeg skal vinke farvel til ham, så starter jeg forfra - dog så meget klogere.. måske. 6/

22 DM i militær feltsport 2006 Anders Juul-Damm (Menig Tappernøje) 4 deling/ii Uddannelsesbataljon GHR SG Skouw og undertegnede at repræsentere GHR i Jægerspris, hvor slaget skulle slås. Langes Gård 4200 Slagelse Tilbud gives uden forbindende MALERFIRMA Holger Christensen & Søn A/S Trommevej 6 - Slagelse Værksted Valbyvej 23 C Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer. rosetter Peder Skrams gade København K Tel. & fax: [email protected] En dag sidst i juli måned sad artiklens forfatter og kiggede på Dansk Orienteringsforbunds hjemmeside. Mine øjne hæftede sig ved Danmarksmesterskaberne (DM) i militær feltsport, netop fordi jeg var ved at gøre mig klar til at skulle aftjene min værnepligt ved Gardehusarregimentet (GHR). Kom hjem med en præmie Jeg vidste egentlig ikke rigtig, hvad de forskellige discipliner bestod i, ud over at de måtte indeholde orienteringsløb. O-løb kunne jeg finde ud af, resten måtte vel kunne læres! Jeg afleverede min tilmelding til mit kompagni, som skulle stå for den videre tilmelding. Dagen efter blev jeg hevet til side af en premierløjtnant (PL), der spurgte, hvad i alverden det her var for noget!? Efter en kort forklaring fik jeg at vide, at det kunne jeg godt få fri til, til gengæld skulle jeg komme hjem med præmie! Så var succeskriteriet i hvert fald sat. 5 dicipliner Nogle uger før konkurrencen blev jeg kontaktet af PL Sjøgren fra 4 spejdereskadron, som sammen med sergent (SG) Skouw skulle deltage i samme konkurrence. De forklarede, hvad de forskellige discipliner bestod i, og vi fik trænet de forskellige discipliner. Til dem som ikke kender disciplinerne i militær feltsport så består de af kortlæsning, afstandsbedømmelse, pistolskydning på feltbane, håndgranatkast og til slut orienteringsløb. Desværre måtte PL Sjøgren melde afbud dagen før, så det var op til Panserbasser En flot morgen den 25. august, star te d e v i op og kør te til Jægerpris med et enkelt pitstop undervejs for at proviantere ved jægersprisbageren, hvor der blev stiftet bekendtskab med fænomenet panserbasser! Jeg var tilmeldt i b-rækken og skulle starte med kortlæsning, som bestod i udpegning af 5 mål på kort på 18 minutter. Det gik nogenlunde og herefter gjaldt det afstandsbedømmelse. 5 afstande på max m skulle angives, og det var der ikke de store ben i. Der regnes med en fejlmargen på +/-10% så det kan i højeste betale sig at angive afstandene taktisk. Næste disciplin var pistolskydning. Nogle dage forinden havde jeg modtaget pistolundervisning af PL Sjøgren, og dette hjalp til at skabe et næsten hæderligt resultat for mit vedkommende. Der var 3 skydninger bl.a. 8 skud på 4 forskellige skiver på 16 sekunder. Derefter videre til håndgranatkast som var 3 mål på 15 og 20 meter med 5 kast på hvert mål som var en stor cirkel, en skyttegrav og et vindue. Min indre boldspasser kom rigtig frem i denne disciplin, mens SG Skouw brillierede og vandt denne disciplin med sit sublime boldøje! Herefter gjaldt det orienteringsløb, som jeg absolut anså som min største force. Det gik også, som jeg havde håbet på, jeg lagde mig i spidsen og vandt orienteringsløbet med 8,5 min. ned til nummer 2. Dette kunne dog ikke redde det hele, og jeg sluttede på en samlet 5. plads mens SG Skouw sluttede som nummer 7. Der var desværre kun præmier til de 4 bedste! Det må kunne gøres bedre til næste år, og jeg vil samtidig opfordre alle med lidt interesse og evne i de ovennævnte discipliner til at deltage og få testet de militære færdigheder. 22 6/2006

23 HJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS VESTSJÆLLAND AFHOLDER I SAMARBEJDE MED DANSKE GARDEHUSARFORENING OG SJÆLLANDSKE LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING JULEKONCERT Torsdag den 14. december 2006 kl i Cafeteriet, Antvorskov Kaserne Fri entré - drikkevarer kan købes Alle er velkomne 6/

24 Erindringspluk fra min tid som husar Af Harry Simonsen Jeg er blevet opfordret til at fortælle lidt om mine oplevelser fra min tid som rekrut, kornetelev og kornet ved Gardehusarregimentet på Østerbrogade i København. Jeg har tidligere skrevet i bladet Gardehusaren nr og nr. 4 maj Jeg vil starte med at fortælle, hvorfor jeg som vendelbo kom til at aftjene min værnepligt ved Gardehusarregimentet. I årene var jeg landvæsenselev på sjællandske herregårde. Den 1. maj 1936 som elev på spritfabrikkernes forsøgsgård Jernbjerggård ved Slagelse og på session der, blev jeg taget til husar. Den 22. oktober året efter blev jeg indkaldt for at aftjene min værnepligt. Som vel nok for de fleste var det også for mig en stor forandring. Jeg følte mig fuldstændig umyndiggjort, så det var bare med at holde lav profil. Udlevering af uniform, våben m.v. var et kapitel for sig, og det foregik i et rasende tempo hos korpsofficiant Teilgaard! Om uniformen og tingene passede var underordnet. Den første aften marcherede vi under behørig kommando bærende på vores civile tøj til soldaterhjemmet i Gothersgade, hvorfra det blev sendt til vore respektive hjem. Fra nu af var det slut med at optræde i civil, indtil værnepligten var aftjent. Ligeledes var det slut med at komme uden for kasernens mure de første 3 uger, medmindre vi var under kommando. Man kunne da ikke have en husar i uniform gående løs i Kongens København, uden at han havde lært at gøre ordentligt honnør og i øvrigt var i stand til at optræde militærisk korrekt. Der var dengang 2 hesteeskadroner og som noget nyt en cyklisteskadron på Østerbrogades Kaserne. Regimentets chef var oberst A.E.Giersing og hans adjudant, premierløjtnant C.G. de Saint-Aubain. 1. Eskadron havde ritmester Hald som chef, og 2. Eskadron hvor jeg var indrulleret ritmester Buchholtz-Nielsen med premierløjtnant Lorentz-Münther som næstkommanderende og løjtnant af reserven Adam Møller senere oberst ved JDR i Holstebro som 2. løjtnant. Af oversergenter havde vi en Poulsen, mener jeg han hed, samt 2 sergenter, hvor den ene hed Schøn. Af kornetter havde vi Ladegaard-Mikkelsen og Rasmussen for ikke at glemme korporalerne, hvor jeg særligt mindes Jørgensen. Det er nok ikke bare mig, som husker ham? Jeg vil tro, at alle som har aftjent deres værnepligt ved regimentet siden 1937, husker ham som Onkel Jørgen. Hvorfor han havde fået det navn, ved jeg ikke! Kun kan jeg sige, at han var meget nidkær i tjenesten som korporal i 1937, men så sandelig også meget dygtig. Sidst jeg hilste på ham, var den 29. august 2003 ved mindehøjtideligheden på 60-årsdagen for tyskernes angreb på Gardehusarkasernen i Næstved. Vi havde da også en kommandoofficiant ved 2. Eskadron. Jeg tror, han hed Rytoft, men jeg er ikke sikker. Det er jo efterhånden mange år siden. Jeg vil ikke påstå, at tiden føltes lang. Det spekulerede vi overhovedet ikke på, eftersom vi stort set var beskæftiget i alle døgnets 24 timer, hvor staldtjeneste, ridning, gymnastik, våbenlære, sablens brug for ikke at forglemme pudsning også knapper var det primære i hele rekruttiden. Havde man ikke staldvagt, portvagt eller anden tjeneste, blev vi efter aftensmaden jaget op på loftet over belægningsstuerne, hvor pudsning foregik under behørigt opsyn. Vore chefer havde også til opgave i rekruttiden at udvælge de emner, som skulle sendes på diverse skoler med henblik på videreuddannelse til fremtidige befalingsmænd. Vi var 11 fra gardehusarerne og 1 fra Jyske Dragonregiment, som blev udtaget til kornetskolen i Næstved. Så vidt jeg husker, var det den 5. januar 1938, at vi vordende kornetelever med vore heste og øvrige udrustning blev sendt med toget til Næstved, hvortil vi ankom natten til den 6. i mørke og kulde. De af os, der havde følt, at rekruttiden havde været slem, måtte snart erkende, at det var for intet at regne imod, hvad vi nu skulle igennem. Personligt havde jeg en lidt uheldig start! Allerede den første dag skulle vi paradere for skolechefen, oberst Krarup. Paraden foregik til hest oppe på høje ridebane, og jeg var på det tidspunkt ikke klar over, at man i en passende afstand fra sådan et geled ryttere med skuldret sabel kunne se den mindste bevægelse i geleddet. Og da jeg var nysgerrig for at se, hvordan min chef for de næste mange måneder så ud, har jeg nok drejet hovedet lidt, hvilket prompte resulterede i en disciplinær straf fra obersten, som lød på: Afvaskning af trapperne op til vor belægningsstue de næste 14 dage. Før opkald om morgenen. Vor ridelærer og staldchef var officiant Gunner Jensen. En meget streng, men også dygtig og respektabel befalingsmand. Det var ham, der havde trænet hesten His EX, som ritmester Peter Jensen vandt så mange sejre på, såvel i ind- som udlandet. Da jeg ankom til skolen med min hest 280 MAX, spurgte officiant Jensen mig, om jeg havde fornærmet staldchefen i København? Hesten var nemlig meget nervøs og kendt for at ville kaste sin rytter af, hvad jeg også måtte sande, da en afsidning på den måde kostede en omgang kaffe til ens kornetelevkolleger. Gunner Jensen fortalte mig senere, at hestens nervøsitet 24 6/2006

25 skyldtes, at den havde fået knust laderne af en tidligere rytter, der havde spændt kandaren for hårdt, så hesten var særligt bange for at springe. Han gav mig derfor lov til frit at benytte det gamle ridehus om aftenen såfremt huset var ledigt og inden skolens afslutning lykkedes det mig at vinde MAX s tillid. Jeg vandt et par præmier på ham, bl.a. i tikamp. Mens vi gik på kornetskolen, var der også et par premierløjtnanter, nemlig A. Sommer og Hugo Ib Mentz, som begge kom fra andre regimenter. De havde begge søgt forflyttelse til rytteriet og skulle nu lære kommandostrigling, staldtjeneste m.v. på lige fod med os andre. Derudover gjorde de tjeneste som lærer for os i krigskunst og andre militære aktiviteter. Tro nu ikke, at det hele drejede sig om os 12 kornetelever for der var også løjtnantskolen, oversergentskolen, sergentskolen samt korporalskolen så samlet var vi en hel del til øvelser i marken. Derudover var der et antal befalingsmænd både officerer og officianter som var på rideskole med henblik på at blive beridere; men dem havde vi intet med at gøre, bortset fra at deres smed skulle lære os at sko en hest, så vi i nødstilfælde var i stand til at klare det med værktøjet, som vi havde fået udleveret for bl.a. at kunne brodde hestene om vinteren. Vor kommandoofficiant på skolen husker jeg som en virkelig hyggelig mand. Hver morgen inden morgenmåltidet holdt han appel, og han havde altid sin lille hund med. Racen var ubestemmelig? Vel nærmest et gadekryds. Når der blev rettet ind og kommandoen Se lige ud lød, begyndte hunden at gø som en rasende. Kommandoofficiantens kommentar til det stadig tilbagevendende optrin var: Hold kæft MUGGI, nu holder far appel. Og tro mig: Muggi tav. Efter morgenmåltidet tror jeg nok de fleste af os havde sikret sig et par ekstra skiver rugbrød og lagde turen til belægningsstuen forbi stalden, så vore heste også kunne få lidt godt. Jeg tror virkeligt også, at hestene kunne kende forskel på os! Jeg har i hvert fald mange gange oplevet, at MAX rimmede, når jeg nærmede mig med mine skiver brød. En hest er et dejligt trofast dyr. Kornetskolens 1. del sluttede med eksamen, og den 10. september 1938 blev vi 12 nybagte kornetter fordelt til henholdsvis husarerne og dragonerne. Jeg var så heldig at komme tilbage til Gardehusarregimentet og blive beordret til at gøre tjeneste ved 1. Eskadron under ritmester Hald. Det var vel nok med lidt blandede følelser at få sine rekrutkammerater som undergivne og med dem drage i felten på efterårsmanøvre, men det gik forbavsende gnidningsløst, så da de blev hjemsendt og nye rekrutter skulle uddannes, var det helt uden problemer at fungere som én af deres befalingsmænd. Nytårsaften 1938 havde jeg posten som vagtkommandør på Østerbrogades Kaserne, og min kornetkammerat Madsen var vagtkommandør på Kastellet. Når man havde disse jobs, var man også centraldame på henholdsvis kasernen og kastellet. Omstillingsbordet var med klapper og propper, som man i dag ser i gamle film. Den pågældende nytårsaften ringede telefonen hos mig, og en herre præsenterede sig som oberst Giersing. Jeg stod ret og slog hælene sammen, indtil det gik op for mig, at det var Madsen, der ringede fra Kastellet. Han havde nemlig den evne at kunne efterligne andres måde at tale på, så jeg troede virkelig, at jeg havde obersten i røret. Det var jo et oplivende moment i en ellers triviel vagt. Det morede vi os over. En tid senere hvor jeg igen var vagtkommandør på kasernen, ringede igen én, som foregav at være oberst Giersing og for ikke igen at blive til grin, svarede jeg med: Åh, hold kæft, hvorefter personen eksploderede det var nemlig obersten og jeg måtte forklare mig nærmere. Det blev ikke sidste gang jeg i forbindelse med tjenesten som vagtkommandør havde nærkontakt med min oberst. Kristi Himmelfartsdag 1939 havde jeg igen posten og skulle som vanligt stå for flagning. Jeg havde jo flaglisten at rette mig efter, hvorfor jeg satte flaget på halv. Kort tid efter kom oberstens oppasser med ordre til omgående at sætte flaget på hel, hvad jeg selvfølgelig gjorde. Han skulle også spørge, hvorfor jeg havde flaget på halv, hvortil jeg svarede: Fordi det står i flaglisten. Meget kort tid efter havde jeg igen besøg af oppasseren meget rød i hovedet og med ordre til at få udleveret flaglisten, hvad han selvfølgelig fik. Endelig faldt der lidt ro over situationen, og jeg havde sat mig godt til rette og lukket øjnene husk på, det var døgnvagt lidt efter åbnede jeg forsigtigt mine øjne, da der stod en civil person i vagtstuen. De sover kornet, sagde personen i civil som jeg fattede var oberst Giersing hvorefter jeg replicerede: Nej, hr. oberst, jeg blundede bare. Der stod nemlig i instruksen for vagtkommandører, at man måtte blunde. Obersten vendte derefter tilbage til morgendagens flaghejsning og sagde: Jeg indrømmer, at flaglisten er udformet sådan, at den med hensyn til Kr. Himmelfartsdag kan misforstås; men man skal være en ualmindelig stor idiot for at gøre det! Dertil var der for mig kun at svare: Javel, hr. oberst. Det skete også en dag, hvor jeg havde vagten, at én for mig fuldstændig ukendt civil person brasede ind i vagten og spurgte om vej til officerscasinoet. Jeg brølede Hatten af, når de befinder Dem i en vagt. Og som svar på hans spørgsmål fortsatte jeg: Ud af døren der, 2 gange til venstre og op ad trappen, AFGANG! - og han lystrede. Senere på dagen kom oberstens adjudant de Saint-Aubain og spurgte, om jeg var klar over, at det var vor forsvarsminister Alsing Andersen, jeg havde lodset op i casinoet. Ministeren havde nærmest været rystet og spurgt, om regimentet altid havde sådan en arrig vagthund siddende på den post.. Nå, han havde aldrig selv været soldat og kendte derfor ikke tonen. Harry Simonsen vil skrive en fortsættelse af sine erindringer til et senere nummer af Gardehusarbladet. 6/

26 Peer Høegh-Guldberg Præsident for Gardehusarforeningerne Danske Gardehusarforeninger Præsidentens hilsen i anledning af årsskiftet 2006/2007 Tak for den ydede indsats og mange fornøjelige timer i året, der nu rinder ud. Besøg ved generalforsamlinger og arrangementer har vist, hvilken glæde medlemmerne udviser ved at have det samlingspunkt, som den lokale forening udgør. Samarbejdet mellem regimentet og Danske Gardehusarforeninger i året, der nu rinder ud, har været det bedst tænkelige. Det beviser regimentets støtte til det vel gennemførte jubilarstævne, foreningens uddeling af hædersgaver til værnepligtige, menige gardehusarer samt drift og udsendelse af Gardehusaren. Danske Gardehusarforeninger takker regimentet for den store støtte, velvilje og interesse, der vises vores forening. De planlagte, gennemgribende forandringer i opgaver og især organisation ved Gardehusarregimentet er afsluttet ved årsskiftet. De er gennemført for at sikre, at forsvaret skræddersys til at løse internationale opgaver og sikre et beredskab imod en reel terrortrussel mod danske område. Det betyder for Danske Gardehusarforeninger, at samarbejdet nu skal udvides til at omfatte uddannelsesenhederne på Antvorskov Kaserne. Der er gode grunde til at forvente, at dette samarbejde vil kunne være af stor betydning for vores forening. Regimentets ændrede beføjelser vil medføre forandringer, når det gælder samvirket og støtten til de to soldaterforeninger, Sjællandske Livregiments Soldaterforening og Danske Gardehusarforeninger, fra årsskiftet. Jeg er overbevist om, at regimentes ledelse vil gøre, hvad der er muligt for at støtte de to soldaterforeninger bedst muligt og finde brugelige løsninger på opståede ændringer til den nuværende samarbejdsaftale. Tjenestesteds- og soldaterforeningsbladet Gardehusaren fortsætter i Der udsendes, som aftalt med regimentet, seks numre. Det vil være en opgave at sikre bladets fortsatte høj standard, hvad angår objektiv information om uddannelse, livet på Antvorskov Kaserne, udsendelse, beskrivelse af forholdene på indsættelsesstederne samt livet i vore lokale gardehusarforeninger. Deltagerne i jubilarstævnet oplevede velkomsten til panserinfanterikompagniet, der vendte hjem fra Kosovo. Senere vendte opklaringseskadronen hjem fra Afghanistan. Gardehusarerne satte livet på spil, det er en erhvervsrisiko. De gjorde det, fordi de udgør den udøvende magt bag politikernes ord. De rejste ud og gjorde, hvad politikerne havde besluttet, at der skulle gøres. For Gardehusaren kan det være barskt at blive klemt inde mellem valget om at være soldat og de pårørende. Jeres hjælp bør være at fortælle de pårørende, hvordan soldatens uddannelse vil foregå indtil udsendelse, og hvordan forholdene vil være på indsættelsesstedet. Det ved I fra de mange orienterende indlæg i Gardehusaren. Vis dem numre af bladet. Hvis I måtte være usikre, kan I oplyse, hvordan Antvorskov kan kontaktes for at få et medlem herfra til at tegne et præcist billede af forholdende på lige netop det indsættelsessted, som familiemedlemmet udsendes til. Det handler for jer om at være med til, at afgørelsen i familien træffes på et så nøgternt grundlag som muligt. Det skal være sjovt at være medlem af en gardehusarforening, men det skal også være meningsfyldt for alle medlemmerne, hvilket fortsat er et stort ansvar for ledelsen i de lokale foreninger at leve op til. Alle gardehusarer og deres familier ønskes en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. ( ) 26 6/2006

27 København Generalforsamling Ordinær generalforsamling finder sted den 8. marts 2007 kl i 1. Regiments Soldaterforeningens lokaler i Laksegade, København K. Reserver dagen allerede nu. Mindeord Fritz Larsen ( ). København har mistet et markant medlem, løjtnant af reserven Fritz Larsen,der gik bort i begyndelsen af oktober efter lang tids sygdom. Fritz var en person, der omfattede regi- København på besøg ved Hjemmeværnets Materielhistoriske Samling i Grib Skov tirsdag den 10. oktober Gardehusarernes Skyttelaug 198*11 point. Nr.: 4. GHS Peter Skov Jensen 197* 7 point. Efter skydningen var der spisning. Peter Skov Jensen havde lavet god mad til os (Skipperlabskovs). Derefter var der præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær. ment og forening med en varm interesse af hele sit hjerte. Han opdaterede hele foreningens historie til vor 90-års dag i Tanker for fremtiden lå ham dybt på sinde selv i hans sidste dage. Han levede op til mottoet En gang husar, altid husar. Der vil være mange i foreningen, der vil savne en god soldaterkammerat. Jeg selv en meget god ven. Æret være Fritz Larsens minde Kjeld Aggelund Formand Åbent hus i skydekælderen Det er med beklagelse, at der ikke som annonceret i Gardehusaren Nr. 5 oktober 2006 var Åbent hus lørdag den 28. oktober. Det var blevet flyttet til lørdag den 21. oktober af arrangørerne. Husarer er altid velkomne til at komme i skydekælderen. Vi skyder onsdag aften fra kl Ring til Formanden Kim Jønsson tlf og hør nærmere. Venskabsskydning Venskabsskydningen mellem GHS og GHR (SLGI) den 26. september 2006, blev afholdt på Hanebjerg Skyttecenter. Holdkonkurrencen blev vundet af GHS med 789 point, mod GHR (SLGI) 758 point. Individuel: Nr.: 1. SLGI Jesper E. Sørensen 199*14 point. Nr.: 2. GHS Stefan Rosenberg 198*11 point. Nr.: 3. GHS Flemming Walther Redaktør: Oberstløjtnant Knud Skafte Krogen 12, 4700 Næstved Tlf.: knud. [email protected] (Foreningsstof og fødselsdagslister sendes til denne adresse). NB: Stof skal være redaktøren ihænde se side 2 for at blive bragt i næste nummer. Til-og framelding af medlemmer og "Gardehusaren" samt permanent adresseforandring sendes til: [email protected] eller Danske Gardehusarforeninger, v/freddy Rasmussen Banetoften Næstved Foreningernes kontor: Kontoret kan kontaktes telefonisk alle onsdage kl Tlf eller kegardehusarforeninger.dk ( ) 6/

28 en ny form for fødselsdag, og det synes vi er lykkedes. Vinderholdet fra venstre: Stefan Rosenberg, Flemming Walther, Peter Skov Jensen og Hans Lund Madsen 200m Skydning Sommerskydningen på Hanebjerg Skyttecenter blev vundet af: Peter Skov Jensen 1040 point Jens Rønholt Hansen 920 point Juleafslutning Juleafslutningen onsdag den 13. december 2006 kl på Østerbro Stadion, Østerbrogade 79 kælderen. Der er som sædvanlig præmier, lotteri og hyggeligt samvær. Bestyrelsen Frederiksborg Amt Mindeord Æresmedlem og formand gennem 23 år for Frederiksborg Amt, Hans Carsten Larsen døde d. 20/ Med Hans Carstens bortgang har vi mistet en god kammerat. Jeg har haft den glæde at sidde i bestyrelsen med Hans Carsten i 34 år, og sammen har vi deltaget i utallige arrangementer, såsom i Danske Soldaterforeningers Landsråd og i. Desuden har vi nydt godt af Yrsa og Hans s altid store gæstfrihed i deres private hjem. Med Hans Carsten er en virkelig trofast husar gået bort. Æret være hans minde Bjarne Jensen Formand Generalforsamling Den 21. februar 2007 afholdes den årlige generalforsamling. Klokkeslæt og sted bekendtgøres i næste nummer af Gardehusaren. Poul Schjellerup Gl.Roskilde Amt Kammeratskabsaften Tirsdag den 16. januar 2007 kl i Marineforeningens lokaler Elisagårdsvej 10, Roskilde. Marie Finne, en gæv sønderjyde, (hun har i sin tid haft den danske rekord i både kuglestød og diskoskast, og har været på det danske landshold i atletik). Hun vil fortælle om sine 40 år som telegrafist, primært på J. Lauritsens skibe. En meget interessant dame. Prisen er som sædvanlig kr. 50,00 for foredrag og kaffe med ostemad. Øl og vand kan købes. I er velkomne til at tage damerne med denne aften. Håber rigtig mange vil møde op. Tilmelding til undertegnede senest søndagen før. Poul Hansen Frederikssund og Omegn Fødselsdagsfest Fredag den 23. februar 2007, afholder vi vores årlige fødselsdagsfest. Vi har lagt os i selen for at finde Bare se her. Festen foregår på Skuldelev Kro, og der vil være irsk underholdning med sang og musik, det er altid festligt. Vi har også sørget for, at der er en stor buffet med efterfølgende kaffe. Alt dette fås for kr. 300,00 pr. person excl. drikkevarer. Venner og familie er velkomne. Da der er et begrænset antal pladser, er det nødvendigt med en bindende tilmelding senest 15. december 2006 til Kristian på. tlf eller John på tlf Tak for i år! Endnu et år er gået, og vi vil gerne ønske alle medlemmer og familie en glædelig jul samt et godt nytår. Og vi ser frem til et nyt år, hvor vi kan mødes til mange gode timer. Med venlig hilsen Bestyrelsen Næstved og Omegn Julebowling Vores traditionelle Julebowling afholdes i år torsdag den 7. december kl i Bowlingcentret på Erantisvej i Næstved. Efter spillet kører vi som sædvanlig til Brandelev, hvor Ketty og Børge igen byder os indenfor i deres hjem. Her vil de sørge for at gøre aftenen lige så hyggelig, som den plejer at være, med gløgg, kaffe med Ketty`s hjemmebagte æbleskiver og andet lækkert julebagværk Husk at man er meget velkommen, selv om man ikke deltager i bowling, da det ligeså meget er en aften, hvor vi alle skal hygge os, det er jo også samværet der tæller. Pris for bowling incl. julehygge er 100,- kr., pris uden bowling er 40,- kr. Tilmelding senest den 5. december til undertegnede på tlf PS: Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved torsdag den 22.februar 28 6/2006

29 2007. Det er dagen, hvor den årlige Bowlingmatch mod Sydsjællands Garderforening finder sted. p.b.v Freddy Rasmussen Fyns Stift Bowling Onsdag den 6. december kl Mødetid 15 min. før. Deltagelse koster kr. 60 pr. aften plus leje af sko kr. 10. Tilmelding til Poul Hansen på tlf tre dage før (d.v.s. mandag) af hensyn til bestilling af nødvendige antal baner. Der er plads til både mere erfarne og nybegyndere og vore damer er naturligvis også meget velkomne. Efter denne første aften er der så juleferie, men bowlingen genoptages igen i 2007 onsdagene 24. januar og 14. februar igen kl Mød talstærkt op så vi kan få nogle hyggelige kammeratskabsaftener. Sted: City Bowling, Rugårdsvej 46, Odense. Foredrag To år med krigsforbrydere: Tirsdag den 16. januar 2007 kl på Soldaterhjemmet Dannevirke, Sdr. Boulevard, Odense. Kriminalinspektør Villy Bøgelund vil fortælle om oplevelser i Ex- Jugoslavien i årene og senest ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Arrangør: Fyns Militærhistoriske Samling. Entré incl. kaffe med brød: kr. 45,-. Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Bestyrelsen Møn og Sydsjælland Julehilsen Foreningen ønsker alle sine medlemmer med pårørende en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår, tak for Jeres trofasthed mod vores forening i året som snart rinder ud. Generalforsamling 2007 Næste gang vi mødes er til vores generalforsamling, som er fastsat til mandag d. 5. marts, men nærmere, her om i februar nr. Med husarhilsen fra Bestyrelsen Nordvestsjælland Sommerudflugten Lørdag den 9. september gik sommerudflugten til Antvorskov Kaserne, hvor vi skulle besøge de nye stalde og Historisk Samling. Vi mødtes kl ved staldsektionen, hvor vi blev modtaget af Premierløjtnant Knud Hint Steiner (der var iført gallauniform - det var flot) og menig Mørup fra vagtholdet, som guidede os rundt i staldene. Det var dejligt at se alle de flotte heste, og hvordan de» boede«i deres fine bokse. I hver bygning er der både» hestebade«og»hestesolarier«. Vi så også kronprinsesse Mary`s hest. Rundt om staldene er der folde, hvor hestene blev lukket ud et par timer om dagen. Efter rundvisningen overrakte kasseren en vingave til vore guider som tak for en god og interessant rundvisning. Derefter kørte vi hen til Historisk Samling, hvor vi blev modtaget af Poul Erik Johansen, som gav os en levende beretning om flytningen og indretningen, der har stået på i et par år. Herefter vi gik en tur rundt i samlingen. Vi kom ind i en slags vagtstue, der stod et gammelt skilderhus og den berømte hvilebænk, som alle huskede. Så gik det op ad en trappe til et stort rum, der var adskilt i forskellige opsætninger. Her var det et gensyn med mange ting vi kendte fra vores soldatertid. Det må ha`været et stort arbejde at samle alle de mange ting. Der blev købt lidt souvenirer - om ikke andet så for at støtte samlingen. Til slut var der en vingave til Poul Erik Johansen som tak for en god rundvisning. Efter disse to besøg kørte vi til» Trelleborg«, hvor vi spiste vores medbragte mad og nød det hyggelige samvær. Efter frokosten gik vi en tur rundt på»borganlægget«og så de gamle huse, hvor nogle var lerklinede med mos på taget. I yderkanten var der bygget en jordvold til besk yttelse mod fjender udefra. Vi sluttede dagen her og sagde tak til hinanden for en dejlig dag og på snarligt gensyn. Generalforsamling: Foreningen afholder generalforsamling i Ubby Forsamlingshus fredag den 16. marts Sæt x i kalenderen nu. Julehilsen Vi ønsker alle medlemmer med familie en glædelig jul og et godt nytår. Samtidig siger vi tak, for de hyggelige møder / sammenkomster vi har haft i årets løb og håber på gensyn i det nye år. På bestyrelsens vegne Erik Jensen Jylland Husaraften med billedkavalkade fra Næstved Kaserne Den 13. oktober var vi samlet 50 personer af gamle husarer med samlevere til en rigtig god og fornøjelig aften. Og vi havde den ære at have besøg af præsidenten med frue. Præsident Peer Høegh-Gulberg overrækker Tak og Ære-korset til Keld Larsen ( ) 6/

30 Medlem af Dansk Låsesmede Forening SLAGELSE NÆSTVED KORSØR Grundlagt 1945 Døgnvagt værksted butik Bredegade 14, Slagelse Fax: SIKKERHED TRYGHED VÆLG DLF LÅSESMEDEN gør det du er bedst til det gør vi 16 avlshingste forspændt Billedet hører til s tur til Redefin Aftenen startede med, at estandarten på behørig vis blev ført ind, hvorefter vi sang Det haver så nylingen regnet. Herefter spiste vi en dejlig middag akkompagneret af gamle soldaterkrøniker rundt omkring bordene. Der havde desværre indsneget sig en beklagelig misforståelse omkring prisen for spisningen, kroen og foreningen imellem, således at der blev opkrævet 140 kr. i stedet for som annonceret i bladet 125 kr. pr. kuvert. Det er vi i bestyrelsen meget kede af, og vi vil fremover sørge for at få en skriftlig aftale med kroen, så vi undgår en gentagelse. Bortset fra det er vi meget tilfredse med både opdækningen og maden. Vi føler samtidig, at det er det rette sted med hensyn til beliggenheden. Ved forårets generalforsamling, hvor vi plejer at uddele års- og hæderstegn, kunne Keld Larsen desværre ikke komme, så bestyrelsen besluttede at spørge præsidenten, om han ville overrække Tak og Ære-korset ved denne aftens arrangement. I motiveringen for tildelingen sagde formanden bl.a., at Keld Larsen gennem mange år har været med til at præge arbejdet i bestyrelsen og været en god repræsentant for foreningen nord for Limfjorden. Keld Larsen har også ydet en stor indsats med planlægning og afholdelse af arrangementer. Præsidenten og bestyrelsen takker herfor og ønsker tillykke med tildelingen. Vi fik nu serveret kaffen, og præsidenten tog over med sin billedkavalkade om husarernes 63 år i Næstved. Det blev en særdeles spændende og interessant gennemgang fra den første grundsten blev nedlagt på Skyttemarksvej til regimentet i 2003 forlod Næstved for stedse. Selvom vi har en meget vidende præsident, blev han dog flere gange korrigeret lidt af forsamlingen. Jeg tror, vi alle fik en rigtig god aften, og at Lotte og Peer C. Høgh-Guldberg også fik en god oplevelse. Til sidst førtes estandarten ud, og vi sang Skuld gammel wenskab rejn forgo. Generalforsamling Foreningens næste arrangement er generalforsamlingen, som afholdes lørdag den 10. marts 2007 på Simested Kro. Vi starter kl. 10 med kaffe og rundstykker. Indkaldelse og nærmere om generalforsamlingen kommer i februar-bladet. Sæt allerede nu kryds i den nye kalender. Julehilsen Når dette læses er vi meget tæt på Julen og Nytåret. Bestyrelsen ønsker derfor alle i Jylland, Danske Gardehusarforeninger, Præsidiet, Gardehusarregimentet og dets chef en glædelig Jul og et godt Nytår. På bestyrelsens vegne Hans Pedersen Sydjylland Siden sidst Turen til Redefin forløb rigtig fint, bussen var fyldt op af glade husarer med familie. Opvisningen var af meget høj kvalitet. Der er nu blevet bygget en ny tribune med nye sæder der er nummererede, så der er mere plads 30 6/2006

31 Staldgangen i en af de fire stalde. Billedet hører til s tur til Redefin til den enkelte. Vi er glade for, at vi havde ofret de sidste penge. Det betyder, at vi havde rigtig god oversigt over hele fremvisningsbanen. Opvisningen var så stor, at det hele tog godt en halv time mere end annonceret. Foreningen er allerede blevet forespurgt, om det er noget vi vil lave igen. Der vil blive lavet en ny tur i 2008, måske ikke til Redefin, men der er andre gode steder at tage hen, der også kan nås på en dag. En stor tak til Carl Jûrgen for det store arbejde han lægger i, at disse ture altid bliver en oplevelse. Generalforsamling Generalforsamlingen er fastsat til torsdag den 8. marts 2007 kl Sted: Søgård Lejren. Dagsorden iflg. vedtægter. Nærmere i bladet der udkommer i februar måned. Julehilsen Bestyrelsen ønsker alle medlemmer med familie en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår. Håber, I også i det kommende år vil bakke op om foreningens aktiviteter. Bestyrelsen. Antvorskov Antvorskov gennemførte søndag 29. oktober 2006 sit første fællesarrangement for foreningens medlemmer. Carlsberg Besøgscenter og Husbryggeriet Jacobsen og Kastellet, hvor der på Kastellet var Åbent Hus arrangementer med bl.a. deltagelse af Hesteskadronen fra Gardehusarregimentet samt mange andre militære og ikke militære foreningers fremvisning af deres klenodier. Tilmeldte deltagere med ledsagere fra foreningen mødte op på Antvorskov Kaserne søndag morgen kl (Et enkelt medlem gav fremmøde i Valby). Efter en kort introduktion ved formanden drog deltagerne af sted til Valby, hvor dagen skulle indledes med et besøg på Carlsberg Husbryggeri Jacobsen efterfulgt af besøg på Kastellet. Det var en spændende oplevelse at gå gennem det gamle bryggeri, hvor det specielt var morsomt at opleve bryggeriets enorme samling af øl fra alverdens lande (i alt flasker med øl, som er verdens største samling), at se og opleve hvorledes øllet blev brygget i gamle dage, at se hvorledes produktionen af øl er steget siden grundlæggelsen af Carlsberg i 1847 ved brygger J.C. Jacobsen, samt opleve de meget smukke stalde som fortsat forefindes på Carlsberg Bryggerier. Rundvisningen varede ca. to timer og blev afsluttet med et par glas velskænket øl, af sorter, som deltagerne ikke tidligere havde smagt. Som en sjov lille oplevelse kan anføres, at foreningens medlemmer som deltog i arrangementet nu er at finde på en lang række Turisten fra Singapore var meget bange for de store bryggerheste billeder i Singapore, idet selskabet i forbindelse med ølsmagningen kom i kontakt med en turist fra Singapore. ( Turisten var i øvrigt meget bange for de store bryggerheste ). Kl ankom deltagerne til Kastellet. Vi var så heldige at se og opleve de dygtige ryttere fra Hesteskadronens opvisningshold, som fremviste et meget smukt rideprogram, og hvor trompeterne lod trompeter og pauker lyde over det ganske Kastel til københavnernes store begejstring. Efter overværelsen af Hesteskadronens opvisningsprogram blev s medlemmer mødt af Kommandanten for Kastellet, Forud for arrangementet havde formanden udsendt invitationer til alle medlemmer af foreningen, hvor oplægget var besøg på Hesteskadronens opvisningshold, som fremviste et meget smukt program og trompeterne lod trompeter og pauker lyde til københavnernes store begejstring ( ) 6/

32 23.januar 80 år Gardehusar 254/45 Harested Anders Nielsen Grønagervej København S Frederiksborg Amt januar 90 år Gardehusar 947/37 Lyngby Georg Larsen Horsevænget Hillerød Nogle af deltagerne ved indgangen til Carlberg bryggeri major J. Kold, som bød velkommen og samtidig bød på et glas fadøl. Samtidig med indtagelsen af et godt glas øl blev der serveret Kastelsgryde til alles tilfredshed. Efter indtagelse af et meget godt måltid mad gik turen rundt på selve Kastellet, hvor Bageriet, møllen, fængslet/krudthuset, museer m.v. blev besøgt. Kl gik turen mod Antvorskov kaserne og kl. ca var alle hjemme på kasernen efter en dag, som sent vil blive glemt. Antvorskov har allerede på nuværende tidspunkt planer om nye fællesarrangementer, som skal gennemføres i løbet af Overordnet program for arrangementer for 2007 vil blive indrykket i Gardehusarens første nummer i Foreningen håber på stor deltagelse i fællesarrangementerne i P.S. THUESEN Bestyrelsesmedlem MÆRKEDAGE Optagelse til denne rubrik foretages af de respektive foreninger København 2.december 90 år Gardehusar 1024/37 Særslev Viktor Madsen Kollerupparken Vallensbæk Strand 18.december 80 år Gardehusar 3081/48 Hareskov Preben Lundquist Skovgården 7 A 3500 Værløse 19.december 70 år Gardehusar /58 Padborg Erik K.Jørgensen 56 th Avenue, Elmhorst Elmwood Arms Apt. 7G, New York 11373, USA 31.december 95 år Gardehusar 249/33 Horne Peter A.Larsen Søndre Fasanvej 87 A, st Frederiksberg januar 80 år Gardehusar 3739/48 Stadslunde Kjeld Olsen Katrinebjergvej Vallensbæk Str. 8.januar 70 år Gardehusar /58 Vibenhus Per Villinger Kratlodden Måløv 12.januar 80 år Gardehusar 3539/48 Herlev Poul Nielsen Lersø Parkalle l6l, 1.th København Ø. 21.januar 60 år Gardehusar /66 Klampenborg Ole Christian Christiansen Generatorvej Herlev Gl. Roskilde Amt januar 80 år Gardehusar 3810/49 Venge Søren Jørgen Olesen Hornsherredvej Kirke Hyllinge Frederikssund og Omegn 11.december 80 år Gardehusar 264/45 Lynæs Palle Kjærgaard Miklagaardsvej Ølstykke januar 70 år Gardehusar /57 Sigerslev Bent Jeppesen Orebjerg Alle Jægerspris Næstved og Omegn 18.december 70 år Gardehusar årg.58 Næsbyskov Erik Sørensen Skydebanevej 7, Stenbæksholm 4700 Næstved 27.december 80 år Gardehusar 1474/46 Lundforlund Sv.Å.Kastrup Andersen Sct.Jørgens Park 105, 1.th Næstved januar 50år Gardehusar årg. 73 Günter Martens Ellekærvej 5, Kagstrup 4160 Herlufmagle 32 6/2006

33 5.februar 70 år Gardehusar 0111/56 Hagenskov Asger Hennecke Sønderhavevej 5, Hagenskov 4700 Næstved Maribo Amts Gardehusarforening 20.december 70 år Gardehusar /56 Ringsebølle Erik Pærregård Romme Gartnervænget Maribo 21.december 60 år Gardehusar Flintinge Mogens Hansen Grænge Skovvej Toreby januar 70 år Gardehusar /56 Godsted Bent H.Johansen Museumsgade Maribo 21.januar 75 år Gardehusar /52 Kettinge Frede Diderichsen Kettingevej Kettinge 21.januar 98 år Gardehusar 1006/29 Hundseby Jørgen Chr. Jørgensen Nøddebjerg 26 B 4960 Holeby Fyns Stift 12. december 60 år Gardehusar årg.68 Broby Leif Kristensen Lindevej 15, V.Hæsinge 5672 Broby 16.december år Gardehusar /56 Vinderød Erik Vejlemand Aarhusgade 2, 3.sal th 2100 København Ø. 21.december 75 år Gardehusar /52 V.Hæsinge Arne Kildevæld Pedersen Gl.Stenderupvej Broby januar 70 år Gardehusar /55 Birkerød Mogens Dalhus Nørrevoldgade Nyborg Møn og Sydsjælland januar 70 år Gardehusar /55 Fanefjord Jørgen Hansen Julbjergvej 8, Hårbølle 4792 Askeby Nordvestsjælland 30.december 80 år Gardehusar 2508/47 Trige Aksel Duus Kærvej 3, Stokkebjerg 4450 Jyderup Jylland 9. november 90 år Gardehusar 968/1937 Hals Harry Simonsen Ålborgvej Hals 7.december 70 år Gardehusar /56 Vadum Hans Ole Bertelsen Nielsminde, Kroghusvej Hjallerup januar 75 år Gardehusar /52 Ribe Ejner Brun Falkevej Ribe Ved Milepælen takker vi Gardehusarregimentet, Foreningen, Skyttelauget og alle kammeraterne for de venlige hilsener og lykønskninger 85 år Gardehusar 401/42 "Brøndbyvester" Herluf G. Petersen Bredetvedvej 5, Fruerlund 4300 Holbæk 75 år Gardehusar /52 "Brønshøj" Harly Hansen Lyongade 26 3 sal th København S 75 år Gardehusar /52 Lillerød Kjeld Johansen Hvedevænget Horsens 70 år Gardehusar Landemark Arne Hansen Skolevænget Stege 85 år Gardehusar 435/42 Dannemare Børge Termansen Helgenæsvej Nakskov 70 år Gardehusar /55 Hyllested Poul Arne Hansen Skovsbovej 42 Lammefjord 4571 Grevinge 75 år Gardehusar /53 Hørsholm Henning Madsen Tulstrup Have Hillerød 60 år Gardehusar /66 Tanderup Niels Jørn Johansen Ringbjergvej Samsø Dødsfald Gardehusar /57 Aarhus Bjarne Emil Kaufmann Rahbeksvej Fredericia Gardehusar 33/39 Hadsund Fritz Larsen Sjælsøparken 40, Blovstrød 3450 Allerød Gardehusar /59 Mjels Jes Mortensen Foldingbrovej 3 Damgård 6230 Rødekro Æret være deres minde ( ) 6/

34 Adresseliste Præsidiet: Præsident: Oberstløjtnant Peer C. Høegh-Guldberg, Folden 6, 4700 Næstved, Tlf Vicepræsident: Knud Orthmann Rasmussen, Frenderupgade 31, 4780 Stege, Tlf.: Hovedkasserer: Ole Bent Petersen, Baldersbækvej 2, 1, 2635 Ishøj, Tlf.: Sekretær: Ole Gudtmann, Birketvej 253, Saltvig 4952 Stokkemarked. Tlf.: København: Formand: Kjeld Aggelund, Vesterbrogade 101, København V, Tlf.: Kasserer: Ole Jacobsen, Vadum Alle 36, 2770 Kastrup. Tlf.: E.mail: Gardehusarernes Skyttelaug: Formand: Kim Jønsson, Brunevang 89 st.th., 2610 Rødovre, Tlf.: Kasserer: Bjarne Christophersen, Jomsborgvej 4, 3650 Ølstykke, Tlf.: Frederiksborg amt: Formand: Bjarne Jensen Mørkhøjvej 8, Ganløse, 3660 Stenløse, Tlf.: Kasserer: Jørgen Bech, Langs Skolen 20, 3300 Frederiksværk. Tlf.: Gl. Roskilde amt: Formand: Leif Lund, Støden 30, 4000 Roskilde tlf.: mobil Kasserer: Poul Asbjørn Hansen, Kirkebakken 9, 4621 Gadstrup, Tlf.: for Frederikssund og omegn: Formand: John W. Hansen, Slangerup Overdrev 19, 3550 Slangerup. Tlf Kasserer: Kai Illemann, Skibbyvej 9, 4050 Skibby, Tlf.: for Næstved og omegn: Formand: Johannes Christoffersen, Menstrup Bygade 5, 4700 Næstved. Tlf.: Kasserer: Hans A. Thorsen, Kildevej 11, Rønnebæk, 4700 Næstved. Tlf.: Maribo amts Gardehusarforening: Formand Poul Roerholt, Kastanievej 14, 4990 Sakskøbing. Tlf.: Kasserer: Bent H. Johansen, Museumsgade 32, 4930 Maribo. Tlf.: for Fyns Stift: Formand: Leif Christensen, Møllevej 7, 5800 Nyborg. Tlf.: Kasserer: Jørgen Wielandt, Gartnervænget 10, 5492 Vissenbjerg. Tlf.: Østsjælland: Formand: Lasse Dahl, Broksøvej 36, 4160 Herlufmagle. Tlf Kasserer: Lasse Hansen, Ndr. Ringvej 98, 2600 Glostrup. Tlf.: for Møn og Sydsjælland: Formand: Per Mygind, Grønsundvej 27, 4780 Stege. Tlf: Kasserer: Ole Bent Petersen, Baldersbækvej 2, 1, 2635 Ishøj, Tlf.: Nordvestsjælland: Formand: Erik Jensen. Stigsager 46 Rørby 4400 Kalundborg tlf Kasserer: Henning Kristensen Accasievej 1, 4490 Jerslev. Tlf.: Jylland: Formand: Hans Pedersen, Nebelgaardsvej 5, Nebel, 8600 Silkeborg. Tlf.: Kasserer: Jens Simonsen, Højgaardsvej 5, 8983 Gjerlev. Tlf.: Sydjylland: Formand: Jørgen Nissen, Fiskebækvej 10, Fiskebæk, 6300 Gråsten, Tlf Kasserer: Andreas Bjerregaard, Nyvej 6, 6510 Gram, Tlf Antvorskov: Formand: SSG Michael Weidemann Christiansen, Skovkanten 92, 4700 Næstved. Tlf Kasserer: SSG Jesper Bo Laursen, Udby Kirkevej 12B, Udby, 4300 Holbæk. Tlf /2006

35 SJÆLLANDSKE LIVREGIMENT SOLDATERFORENING Stiftet den 25. november Soldaterforeningerne er hæren bag hæren Motto: Tapper og Tro Formand Helmer Christensen Toftevej 19, Lundforlund 4200 Slagelse Tlf Mobil Webmaster-2/Sekretær Ejvind Friis Jensen Agervej 2, Kvislemark 4262 Sandved Tlf Næstformand Hans Erik Bonde H.P. Christensensvej Sorø Tlf Bestyrelsesmedlem Palle Piil Jensen Krænkerupvej 55, Havrebjerg 4200 Slagelse Tlf Mobil Kasserer Per Küster Karlemosevej tv Køge Tlf Julehilsen 45 år 20/1 Michael Rosenbæk Årg Jasminvej Slagelse 55 år 6/2 Egon B. Sørensen Årg Søndermarksvej Slagelse 55 år 11/2 Nielse Henrik Larsen Årg Sneslevvej Fuglebjerg Tillykke! 40 år 19/2 Kim Lindberg Årg Skee Tåstrupvej 26, Ske 4370 St. Merløse 80 år 25/2 Poul Neven Årg Wittenbergsgade 5. 1.tv København S. Sjællandske Livregiment Soldaterforening ønsker alle vore medlemmer med familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vor julehilsen skal samtidig lyde til Gardehusarregimentet, Gardehusarforeningerne, Den Danske Soldaterforening i Nord Californien USA og Dansk Soldaternes Landsråd med tak for året der snart rinder ud. I Peder Aalborg stuen har vi igen i år haft besøg af mange unge mennesker, der som vanligt kommer med et godt humør, og en positiv indstilling til, at her kommer vi for at hygge og have det rart med hinanden. Vi ønsker også jer og jeres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Helmer Christensen Formand 6/

36 Afs: Gardehusarregimentet, 4200 Slagelse ID nummer Magasinpost. Returneres ved varig adresseændring. B Vi ønsker alle en Glædelig jul