Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Relaterede dokumenter
Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2016 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Metode. Bilagsrapport til Årsstatistik 2018 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik for kvinder 2016

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

LOKK årsstatistik 2009

LOKK voksenstatistik Kvinder på krisecenter

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson

LOKK børnestatistik 2007

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

Velfærdspolitisk Analyse

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Bilag 3: Kendskab til anden person, som er udsat for vold i hjemmet (dialogmøder).

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen


Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes i anonymiseret form i evalueringen af projektet.

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

Frederiksberg Kommune

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Lyngby-Taarbæk Kommune

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Dokumentation af serviceopgave

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Fædres brug af orlov

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Status på Stopliniens rådgivningssamtaler i 2018

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Årsrapport 2018 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Social arv i de sociale klasser

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7.

Uglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Barnet i fokus. Underretningspligten. Afd.læge Ann-Britt K. Kirkedal. DEMC8 Oktober 2018

Transkript:

Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfattere: Lise Barlach og Kirstina Stenager Udgivet 15-12-2016 Download eller se sti til rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN: 978-87-93407-45-9 3

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Bilagsdelens opbygning... 5 Del I Udvikling på krisecenterområdet... 7 Udvikling kvinder på krisecenter... 7 Historiske tabeller om kvinder på krisecenter... 17 Udvikling børn på krisecenter... 23 Historiske tabeller om børn på krisecenter... 33 Udvikling henvendelser til krisecentrene... 36 Historiske tabeller om henvendelser til krisecentrene... 39 Udvikling i krisecentrenes organisering... 41 Historiske tabeller om krisecentrenes organisering... 43 Status på krisecentre... 45 Kvinder... 45 Børn... 48 Henvendelser til krisecentrene... 51 Organisering af krisecentrene... 52 Oversigt over tabeller og figurer... 64 Del II Datagrundlag... 68 Datagrundlag for Årsstatistik 2015... 68 Metode... 72 Årsstatistikkens historie og opbygning... 76 Tak... 83 Spørgeskemaer... 84 4

Indledning Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at cirka 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, skønnes antallet at være cirka 33.000 kvinder. Samtidig skønnes det i 2010, at cirka 33.000 børn har været vidne til fysisk vold mod en forælder (Helweg-Larsen, 2012). Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter, cirka 1.800 kvinder og 1.800 børn. Kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentrene, er omfattet af Serviceloven 109, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Årsstatistikken 2015, Bilagsdelen dokumenterer krisecentrenes indsats, organisering og udviklingen på området. I årsstatistikken 2015 er der indsamlet oplysninger fra 42 krisecentre. 38 af disse krisecentrene er organiseret i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) 1. Bilagsdelens opbygning Bilagene er opdelt i to hoveddele: Del I er et opslagsværk med opgørelser over kvinder, børn, henvendelser og krisecentrenes organisering, der dels viser udviklingen på området fra 2005-2015, dels viser opgørelser, som er fordelt på krisecentrene. Del II er en beskrivelse af rapportens datagrundlag, undersøgelsens metode, årsstatistikkens historie og opbygning, og statistikgruppens deltagere og årsstatistikkens spørgeskemaer fremgår. Der er desuden en Årsstatistik 2015, Nøgletal og temaanalyser, hvor udvalgte nøgletal og resultater fremgår, og som indeholder temaanalyser om: Kvindernes bopælskommune før og efter krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Kvindernes partner, om partnernes sociale udsathed og baggrund. 1 Derudover er der Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud og ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. Følgende krisecentre er ikke medlem af LOKK: Krisecentret Garvergården, Svendebjerggård, Den Åbne Dør, Egmontgården og Krisecentret Baltic. 5

Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med en statistikgruppe bestående af repræsentanter fra en række krisecentre og LOKK. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Socialstyrelsen. 6

Del I Udvikling på krisecenterområdet Denne del er et opslagsværk, hvor man kan se udviklingen af omfang, baggrund og karakteristika for kvinder og børn på krisecentre over tid. De nyeste tal er fra 2015. Tabellerne viser udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra 2005 og frem. Under tabellerne står der eventuelle anmærkninger. Udvikling kvinder på krisecenter I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter. Tabel 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter alder, 2006-2015 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år og derover I alt 2015 38% (273) 35% (255) 18% (128) 8% (58) 2% (12) 100% (726) 2014 35% (285) 35% (284) 19% (153) 8% (65) 2% (16) 100% (803) 2013 34% (288) 36% (299) 21% (173) 8% (66) 1% (12) 100% (838) 2012 37% (366) 32% (318) 20% (195) 7% (73) 3% (30) 100% (982) 2011 37% (290) 32% (248) 24% (186) 6% (44) 2% (18) 100% (786) 2010 36% (379) 34% (354) 21% (225) 6% (67) 2% (25) 100% (1.050) 2009 40% (455) 33% (377) 20% (232) 5% (58) 1% (14) 100% (1.139) 2008 36% (512) 36% (501) 21% (293) 5% (75) 2% (25) 100% (1.413) 2007 37% (529) 34% (486) 22% (311) 4% (58) 2% (23) 100% (1.414) 2006 34% (549) 37% (589) 22% (349) 5% (74) 2% (25) 100% (1.593) Anm.: I 2005 er tallene opgjort på en anden måde, og er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har (biologiske og/eller adoptiv-) børn med på krisecenter, 2015 Ja Nej I alt 2015 61% (425) 39% (275) 100% (700) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 7

Tabel 3. Kvinder på krisecenter opdelt efter antallet af (biologiske og/eller adoptiv-) børn, der er med på krisecenter, 2015 1 barn 2 børn 3-4 børn 5-8 børn I alt 2015 47% (200) 38% (162) 13% (57) 1% (5) 100% (424) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 4. Kvinder på krisecenter opdelt efter om de har biologiske og/eller adoptivbarn/børn, der ikke er med på krisecenter, 2015 Ja Nej I alt 2015 49% (314) 51% (328) 100% (642) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En kvinde kan godt både have børn med på krisecenter, og have børn, som ikke er med på krisecenter. 8

Tabel 5. Kvinder på krisecenter opdelt efter beskæftigede, ledige og udenfor arbejdsstyrken, 2010-2015 Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken Total (Beskæftigede, ledige, udenfor arbejdsstyrken) 2015 26% (174) 12% (77) 62% (416) 100% (667) 2014 - - - - 2013 23% (180) 14% (109) 64% (502) 100% (791) 2012 22% (197) 13% (118) 64% (568) 100% (883) 2011 23% (155) 14% (98) 63% (423) 100% (676) 2010 29% (245) 14% (121) 57% (476) 100% (842) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet i det pågældende år. Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst en betalt time i den forudgående uge for interviewtidspunktet, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede. Ledige er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde indenfor fire uger forud for interviewtidspunktet, og som kan tiltræde et job indenfor to uger efter interviewtidspunktet. Øvrige personer kategoriseres udenfor arbejdsstyrken. Denne måde at opgøre kvindernes arbejdsmarkedstilknytning på har tidligst været lavet i 2010. 9

Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort og mellemlang videregående uddannelse samt bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Anden uddannelse Total Tabel 6. Kvinder på krisecenter opdelt efter højest fuldførte uddannelse, 2005-2015 2015 51% (349) 13% (91) 12% (85) 20% (136) 4% (25) 0% (0) - 100% (686) 2014 48% (354) 12% (88) 14% (102) 22% (160) 4% (27) * - 100% (732-734) 2013 48% (338) 15% (103) 17% (117) 17% (122) 3% (19) 0% (0) - 100% (699) 2012 50% (398) 13% (105) 16% (129) 16% (129) 3% (26) 0% (0) - 100% (787) - - - - - - - - 2008 53% (505)* 9% (87) 11% (108) 20% (196) 3% (28) - 4% (38) 100% (962) 2007 52% (515)* 7% (70) 12% (115) 23% (222) 3% (26) - 5% (48) 100% (996) 2006 51% (557)* 9% (102) 13% (142) 19% (215) 4% (41) - 3% (32) 100% (1.089) 2005 38% (293) 8% (59) 18% (141) 32% (252) 5% (36) - - 100% (781) Anm.: *I 2006, 2007 og 2008 omfatter denne kategori både kvinder, som ikke har en grundskoleuddannelse, og kvinder, som har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år/kategorier. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimummaksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 7. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om kvinden er født i Danmark, 2005-2015 Ja Nej I alt 2015 50% (355) 50% (360) 100% (715) 2014 55% (423) 45% (346) 100% (769) 2013 54% (464) 46% (389) 100% (853) 2012 55% (521) 45% (425) 100% (946) 2011 54% (396) 46% (334) 100% (730) 2010 56% (549) 44% (430) 100% (979) 2009 - - - 2008 54% (694) 46% (589) 100% (1.283) 2007 55% (717) 45% (596) 100% (1.313) 2006 57% (901) 43% (676) 100% (1.577) 2005 50% (831) 50% (842) 100% (1.673) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke var med i det pågældende år. 10

Tabel 8. Kvinder på krisecenter opdelt efter dansk statsborgerskab, 2005-2015 Ja Nej I alt 2015 60% (429) 40% (288) 100% (717) 2014 67% (508) 33% (253) 100% (761) 2013 66% (555) 34% (290) 100% (845) 2012 65% (600) 35% (329) 100% (929) 2011 66% (479) 34% (242) 100% (721) 2010 69% (653) 31% (287) 100% (940) 2009 71% (768) 29% (316) 100% (1.084) 2008 72% (881) 28% (348) 100% (1.229) 2007 65% (776) 35% (411) 100% (1.187) 2006 73% (1.095) 27% (404) 100% (1.499) 2005 68% (1.099) 32% (577) 100% (1.676) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 11

Tabel 9. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal gange, de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter, 2011-2015 1 krisecenterophold 2 krisecenterophold 3 krisecenterophold 4 krisecenterophold 5 krisecenterophold 6 krisecenterophold 7 eller flere krisecenterophold I alt 2015 71% (471) 20% (134) 5% (31) 2% (16) 1% (4) 1% (4) * 2014 69% (478) 21% (146) 6% (43) 2% (16) 1% (5) * * 2013 65% (503) 21% (162) 9% (72) 2% (15) 1% (10) * 1% (8) 100% (661-663) 100% (690-694) 100% (771-2012 64% (505) 22% (175) 7% (54) 2% (18) 1% (6) 1% (9) 3% (21) 100% (788) 2011 64% (405) 20% (125) 8% (48) 4% (23) 1% (7) 1% (7) 2% (15) 100% (630) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i år 2011. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 10. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år, 2011-2015 1 gang (nuværende ophold) 2 gange 3 gange 4 gange eller flere I alt 773) 2015 89% (619) 9% (61) 1% (10) * 100% (691-693) 2014 88% (658) 10% (71) 2% (14) * 100% (744-746) 2013 87% (737) 11% (89) 2% (14) 1% (7) 100% (847) 2012 84% (749) 14% (121) 2% (18) 1% (6) 100% (894) 2011 84% (594) 12% (84) 2% (13) 2% (12) 100% (703) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang på denne måde i år 2011. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 12

0-1 døgn 2-6 døgn 7-30 døgn 31-90 døgn 91-180 døgn 181-365 døgn Over 1 år Gennemsnitlig opholdslængde Døgn Median Døgn I alt Tabel 11. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn på krisecenter, 2006-2015 2015 10% (113) 19% (222) 26% (308) 22% (260) 13% (154) 6% (65) 5% (64) 71 25 100% (1.186) 2014 13% (195) 19% (274) 25% (374) 23% (340) 12% (180) 5% (76) 2% (29) 56 19 100% (1.468) 2013 12% (179) 18% (285) 28% (435) 24% (365) 11% (172) 5% (81) 2% (35) 57 21 100% (1.552) 2012 10% (176) 17% (292) 24% (408) 23% (400) 12% (202) 5% (82) 2% (37) 60 23 100% (1.597) 2011 14% (247) 22% (395) 26% (457) 21% (382) 11% (194) 5% (94) 1% (14) 46 14 100% (1.783) 2010 13% (245) 22% (391) 27% (485) 23% (410) 11% (193) 4% (76) 1% (17) 46-100% (1.817) 2009 13% (237) 21% (371) 28% (492) 22% (393) 10% (178) 4% (72) 1% (16) 43-100% (1.759) 2008 13% (228) 23% (411) 28% (490) 23% (400) 9% (150) 4% (67) 1% (9) - - 100% (1.755) 2007 15% (268) 23% (408) 29% (504) 21% (362) 8% (145) 3% (46) 1% (20) - - 100% (1.753) 2006 15% (231) 26% (400) 28% (437) 20% (301) 7% (115) 2% (37) 1% (17) - - 100% (1.538) Anm.: En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. I 2005 er tallene opgjort på en anden måde, og de er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. I denne opgørelse indgår kvinder, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Fra år 2010 og frem indgår kun 109 beboere i denne opgørelse. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde. 13

Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol Andet Samlet antal (antal) Tabel 12. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal år, kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold, 2005-2015 Under 1 år 1-2 år Andel (antal) 3-4 år Andel (antal) 5-10 år Over 10 år I alt Andel (antal) 2015 18% (125) 22% (149) 20% (140) 24% (166) 16% (109) 100% (689) 2014 22% (164) 24% (177) 19% (138) 24% (175) 12% (89) 100% (743) 2013 20% (165) 23% (192) 22% (177) 24% (201) 11% (88) 100% (823) 2012 19% (157) 22% (176) 22% (179) 25% (201) 12% (100) 100% (813) 2011 - - - - - - 2010 21% (147) 26% (183) 17% (115) 25% (174) 11% (73) 100% (692) 2009 24% (229) 25% (239) 19% (179) 21% (201) 11% (102) 100% (950) 2008 25% (248) 23% (228) 20% (200) 20% (194) 12% (124) 100% (994) 2007 24% (237) 22% (224) 20% (204) 20% (203) 14% (137) 100% (1.005) 2006 24% (271) 25% (280) 19% (213) 21% (233) 12% (139) 100% (1.136) 2005* 26% (326) 23% (287) 21% (271) 19% (235) 12% (150) 100% (1.638) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke blev stillet i det pågældende år. *I 2005 er spørgsmålet formuleret anderledes: Hvor længe har kvinden været udsat for vold fra de(n) voldsudøvende part(er)? For alle år (2005-2010) omfatter svarene flere forskellige former for voldsrelationer: Partnervold, vold fra en tidligere partner, vold fra familien og vold fra svigerfamilien etc. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 13. Kvinder på krisecenter opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold, 2007-2015 2015 80% (615) 97% (755) 29% (213) 47% (349) 46% (343) 21% (130) * 2014 81% (609) 98% (743) 30% (199) 50% (343) 52% (360) 16% (91) * 2013 81% (663) 98% (821) 30% (218) 50% (364) 52% (383) 16% (89) * 2012 83% (746) 98% (896) 28% (256) 50% (340) 54% (416) 14% (76) * 2011 76% (549) 95% (687) 21% (152) 38% (273) 41% (297) 8% (58) (772) 2010 83% (790) 98% (924) 23% (219) 41% (391) 43% (404) 7% (66) (947) 2009 80% (883) 95% 1.047) 18% (204) 31% (344) 33% (364) 5% (54) (1.104) 2008 76% (957) 94% (1.185) 15% (185) 28% (347) 28% (348) 5% (61) (1.258) 2007 96% (1.180) 93% (1.144) 16% (199) 28% (350) 32% (388) 6% (77) (1.231) Anm.: I 2005 og 2006 er spørgsmålet stillet på en anden måde, og tallene er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at have været udsat for flere typer af vold. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. * Det er forskelligt, hvor mange kvinder der har svaret på spørgsmålene om de forskellige voldsformer. Tallet kan derfor ikke opgøres for voldsformerne samlet set. 14

Tabel 14. Kvinder på krisecenter opdelt efter samlet antal år, de har været udsat for vold i deres voksenliv, 2012-2015 I alt Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år Andel (antal) 2015 13% (88) 19% (129) 19% (132) 29% (198) 20% (137) 100% (684) 2014 12% (89) 22% (156) 19% (140) 30% (215) 17% (125) 100% (725) 2013 13% (106) 17% (141) 23% (184) 29% (237) 17% (141) 100% (809) 2012 19% (154) 22% (185) 21% (174) 26% (216) 12% (98) 100% (827) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 15. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, 2007-2015 Ja Nej I alt 2015 31% (132) 69% (295) 100% (427) 2014 32% (211) 68% (456) 100% (667) 2013 32% (243) 68% (515) 100% (758) 2012 30% (246) 70% (575) 100% (821) 2011 30% (195) 70% (451) 100% (646) 2010 29% (219) 71% (528) 100% (747) 2009 26% (402) 74% (1.129) 100% (1.531) 2008 23% (287) 77% (945) 100% (1.232) 2007 23% (269) 77% (887) 100% (1.156) Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 15

Tilbage til voldsudøveren Til tidligere bolig, men voldsudøveren er flyttet Til tidligere bolig hvor hun også før boede som enlig Til egen ny bolig Til andet krisecenter Til familiebehandlingsinstitution Til 110-institution* Til familie Til venner** Andet I alt Tabel 16. Kvinder på krisecenter opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning fra krisecentret, 2006-2015 Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) 2015 14% (100) 7% (48) 7% (47) 41% (289) 11% (76) * 1% (4) 8% (59) 5% (32) 6% (44) 100% (700-702) 2014 13% (99) 7% (49) 5% (35) 44% (322) 10% (76) 1% (8) 1% (11) 6% (47) 4% (31) 8% (59) 100% (737) 2013 11-12% (93) 7% (56) 6% (50) 46% (374) 9% (71) * 1% (10) 7% (57) 5% (41) 7% (55) 100% (808-810) 2012 12% (107) 8% (68) 7% (57) 44% (380) 8% (71) 1% (10) 2% (13) 7% (64) 5% (47) 5% (46) 100% (863) 2011 14% (100) 6% (40) 8% (58) 47% (325) 7% (48) 1% (4) 1% (8) 5% (35) 5% (34) 6% (42) 100% (694) 2010 15% (123) 5% (44) 8% (68) 43% (348) 8% (64) 0% (0) 2% (16) 7% (54) 4% (29) 7% (58) 100% (804) 2009 19% (297) 6% (93) 9% (136) 30% (476) 11% (178) 1% (14) 1% (21) 8% (121) 5% (82) 9% (143) 100% (1.561) 2008 19% (247) 8% (108) 10% (124) 31% (401) 10% (132) 1% (10) 1% (6) - - 19% (248) 100% (1.276) 2007 21% (273) 8% (103) 9% (118) 28% (357) 11% (149) 1% (7) 1% (8) 8% (104) 5% (69) 8% (110) 100% (1.298) 2006 24% (359) 8% (118) 9% (134) 28% (411) 9% (137) 1% (13) 2% (29) 7% (109) 5% (74) 7% (97) 100% (1.481) Anm.: En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. *I 2006 hed denne type institutioner 94. **I 2006 og 2007 var svarkategorien formuleret lidt anderledes: Til venner eller veninder. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 16

Historiske tabeller om kvinder på krisecenter De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af forskellige baggrunds- og temaspørgsmål fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015 eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med de tidligere års opgørelser. Tabel 17. Kvinder på krisecenter opdelt efter deres parforholdsstatus, 2012-2014 Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Har ikke en ægtefælle, en samlever eller en eller en kæreste kæreste Er separeret men har en samlever Er separeret og har ikke en samlever eller en kæreste I alt 2014 37% (283) 50% (381) 1% (5) 12% (93) 100% (762) 2013 36% (304) 50% (419) 1% (12) 13% (109) 100% (844) 2012 43% (407) 43% (405) 1% (12) 13% (124) 100% (948) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år 2012. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 18. Kvinder på krisecenter opdelt efter parforholdsstatus, 2010-2011 Har ikke en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste I alt 2011 62% (449) 38% (277) 100% (726) 2010 51% (479) 49% (467) 100% (946) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år 2010. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 19. Kvinder på krisecenter opdelt efter civilstand, 2005-2009 Single/fraskilt/enke Gift Samlevende* I alt 2009 39% (418) 36% (387) 26% (278) 100% (1.083) 2008 34% (426) 41% (505) 25% (314) 100% (1.245) 2007 34% (428) 40% (508) 26% (335) 100% (1.271) 2006 33% (511) 41% (634) 27% (414) 100% (1.559) 2005* 35% (244) 39% (644) 26% (425) 100% (1.653) Anm.: *I 2005 er spørgsmålet stillet lidt anderledes. Der blev spurgt om, kvinden var: Enlig med børn, enlig uden børn, gift med børn, gift uden børn, samlevende med børn eller samlevende uden børn. I denne tabel er opdelingen: Enlig med og uden børn, gift med og uden børn etc. Spørgsmålet om kvindernes civilstand er ændret i år 2010. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 17

I egen bolig uden voldsudøveren I egen bolig sammen med voldsudøveren* I voldsudøverens bolig sammen med voldsudøveren I fælles bolig Hos familie Hos venner På et andet krisecenter Andet I alt Tabel 20. Kvinder på krisecenter opdelt efter kvindens boform inden krisecenteropholdet, 2009-2014 Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) 2014 17% (132) 24% (187) 19% (147) 25% (199) 5% (36) 2% (16) 4% (29) 5% (36) 100% (782) 2013 20% (172) 25% (210) 17% (148) 15% (126) 14% (116) 3% (23) 3% (29) 4% (30) 100% (854) 2012 19% (182) 22% (214) 16% (157) 28% (267) 5% (50) 3% (31) 4% (39) 2% (17) 100% (960) 2011 19% (151) 16% (125) 22% (177) 25% (201) 4% (31) 2% (14) 8% (64) 4% (28) 100% (791) 2010 19% (188) 17% (167) 20% (202) 30% (298) 5% (47) 2% (18) 4% (36) 5% (48) 100% (1.004) 2009* 22% (242) 11% (123) 20% (218) 31% (348) 6% (62) 2% (23) 5% (54) 4% (46) 100% (1.116) Anm.:* I 2009 blev dette svar formuleret: I kvindens bolig sammen med voldsudøveren. I årene 2005-2008 er spørgsmålet om kvindens bopæl inden krisecenterophold ikke blevet stillet. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 18

Tabel 21. Kvinder på krisecenter opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2011 Hovedbeskæftigelse Andel Antal Selvstændig * * Forsørget af ægtefælle 11% 23 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) * * Ufaglært arbejder 14% 29 Faglært arbejder 3% 6 Funktionær eller tjenestemand * * Lærling eller elev 2% 4 Studerende 10-11% 22 Førtidspensionist 4% 8 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 0% 0 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv. 44-45% 95 Andet 8-9% 18 I alt 100% 208-214 Anm.: Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år 2011. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 22. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2010 Hovedbeskæftigelse Andel Antal Selvstændig 1% 13 Medarbejdende familiemedlem (arbejder i familievirksomhed/produktion) 1% 5 Ufaglært arbejder 16% 149 Faglært arbejder 12% 116 Funktionær eller tjenestemand 4% 36 Lærling eller elev 2% 14 Studerende 11% 102 Førtidspensionist 9% 81 Pensionist (pga. alder eller efterløn) 2% 15 Arbejdsløs m. dagpenge/sygedagpenge/kontanthjælp/ledighedsydelse mv. 31% 288 Andet 12% 110 I alt 100% 929 Anm.: Spørgsmålet om kvindernes hovedbeskæftigelse er kun stillet på denne måde i år 2010. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 19

I arbejde Forsørges af ægtefælle/ samlever Dagpenge (A-kassen) Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Starthjælp/ Intro.ydelse Under udd. Førtidspension Folke- pension Andet I alt Tabel 23. Kvinder på krisecenter opdelt efter forsørgelsesgrundlag, 2005-2009 og 2014 Andel (antal) Andel (antal) Andel antal) Andel (antal) Andel antal) Andel (antal) Andel (antal) 2014 20% (149) 7% (52) 4-5% (34) 6% (48) 31% (233) 1% (5) * 14% (104) 7% (55) 1% (4) 9% (69) 100% (754-756) - - - - - - - - - - - - 2009 22% (232) 5% (56) 3% (30) 7% (76) 33-34% (361) 1% (9) 2% (24) 8% (89) 12% (125) * 7% (74) 100% (1.076-2008 25% (307) 6% (76) 3% (34) 7% (91) 32% (394) 1% (10) 1% (17) 7% (89) 10% (124) 0% (6) 7% (88) 100% (1.236) 2007 24% (318) 6% (75) 4% (48) 7% (101) 33% (446) 1% (13) 1% (17) 5% (70) 10% (140) 1% (12) 8% (109) 100% (1.349) 2006 20% (288) 4% (65) 5% (70) 9% (138) 38% (560) 1% (11) 2% (23) 5% (74) 12% (170) 1% (16) 3% (42) 100% (1.457) 2005 19% (308) 4% (68) 7% (112) 7% (109) 42% (693) 1% (20) 1% (24) 7% (113) 8% (137) 1% (13) 4% (58) 100% (1.655) Anm.: Spørgsmålet om kvindernes forsørgelsesgrundlag er ændret i år 2010. I år 2014 er spørgsmålet blevet gentaget for at belyse, om der er ændringer. En streg (-) indikerer, at tallene ikke er opgjort for disse år. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 1.079) 20

Tabel 24. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold, 2007-2010 Ja, 1 ophold Ja, mere end 5 I alt Nej, nuværende Ja, 2-3 ophold ophold ophold er første ophold 2010 66% (599) 20% (180) 10% (88) 4% (37) 100% (904) 2009 59% (598) 24% (245) 12% (126) 5% (52) 100% (1.021) 2008 60% (710) 25% (293) 12% (137) 4% (54) 100% (1.194) 2007 56% (678) 23% (281) 15% (177) 6% (71) 100% (1.207) Anm.: Spørgsmålet lød: Har du tidligere boet på krisecenter? (En overflytning fra et krisecenter til et andet tæller ikke som et tidligere krisecenterophold). Spørgsmålet er ændret i år 2011. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 25. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de tidligere har boet på krisecenter, 2005-2006 Ja Nej I alt 2006 45% (645) 55% (799) 100% (1.444) 2005 47% (724) 53% (830) 100% (1.554) Anm.: Spørgsmålet er ændret i år 2007. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 26. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal tidligere krisecenterophold, 2005-2006 Ja, Ja, Ja, Ja, I alt 1 tidligere 2-3 tidligere 4-5 tidligere mere end 5 ophold ophold ophold tidligere ophold 2006* 48% (280) 38% (221) 6% (36) 9% (50) 100% (587) 2005** 50% (315) 38% (241) 6% (39) 6% (40) 100% (635) Anm.: *2006: Af de i alt 1.444 kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2006, har 587 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på krisecenter. **2005: Af de i alt 724 kvinder, der tidligere har haft ophold på et krisecenter i 2005, har 635 kvinder svaret på, hvor mange gange de tidligere har haft ophold på et krisecenter. Spørgsmålet er ændret i år 2007. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 21

Tabel 27. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter, 2014 Ja Nej I alt 2014 26% (191) 74% (555) 100% (746) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i 2014. Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 28. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold, 2014 Ja Nej I alt 2014 30% (223) 70% (527) 100% (750) Anm.: Spørgsmålet er stillet første gang i 2014. Stalking defineres som systematiske, vedvarende og uønskede henvendelser via f.eks. sms er, telefonopkald, mails og Facebook eller overvågning og konkret forfølgelse. Stalking kan både være fra en nær relation eller en ukendt person. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 22

Udvikling børn på krisecenter Nedenstående tabeller viser udviklingen på en række områder for børn på krisecentre. De nyeste tal er fra 2015. Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2005 og frem. Tabel 29. Børn på krisecenter opdelt efter køn, 2005-2015 Piger Drenge I alt 2015 50% (602) 50% (604) 100% (1.206) 2014 48% (329) 52% (357) 100% (686) 2013 48% (328) 52% (353) 100% (681) 2012 50% (363) 50% (366) 100% (747) 2011 50% (345) 49% (343) 100% (688) 2010 51% (463) 49% (448) 100% (911) 2009 49% (501) 51% (515) 100% (1.016) 2008 47% (505) 53% (570) 100% (1.075) 2007 50% (551) 50% (561) 100% (1.112) 2006 50% (506) 50% (499) 100% (1.005) 2005 49% (832) 51% (842) 100% (1.664) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Fra 2006 2014 er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til 2006. Tabel 30. Børn på krisecenter opdelt efter alder, 2005-2015 0-6-årige 7-12-årige 13-17-årige I alt 2015 60% (708) 30% (358) 10% (123) 100% (1.189) 2014 58% (400) 32% (218) 10% (72) 100% (690) 2013 58% (394) 31% (212) 11% (71) 100% (677) 2012 59% (431) 31% (226) 10% (74) 100% (731) 2011 55% (383) 31% (317) 14% (94) 100% (694) 2010 61% (564) 26% (244) 11% (101) 100% (909) 2009 62% (620) 28% (286) 10% (100) 100% (1.006) 2008 57% (608) 31% (336) 12% (126) 100% (1.070) 2007 53% (538) 35% (355) 13% (129) 100% (1.022) 2006 57% (566) 31% (313) 12% (117) 100% (996) 2005 60% (1.003) 29% (489) 11% (178) 100% (1.670) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Fra 2006-2014 er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til 2006. 23

Hos den, der har udøvet vold mod mor eller barn Tidligere bopæl, uden den der har udøvet vold Den ikkevoldelige far Moderens ikke-voldelige mand Ny bolig Andet krisecenter Familiebehandlingsinstitution eller lign. Familie/ venner Andet Ved ikke I alt Tabel 31. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet, 2005-2015 Andel Andel (antal) (antal) 100% (744-2015 12% (88) 17% (130) * * 46% (341) 11% (81) 1% (9) 7% (50) 4% (33) 1% (10) 748) 2014 11% (67) 16% (100) 0% (0) 0% (0) 48% (308) 10% (64) 3% (18) 6% (41) 3% (17) 4% (22) 100% (637) 2013 11% (74) 13% (84) 1% (4) 0% (0) 52% (350) 7% (49) 2% (13) 6% (40) 6% (37) 3% (23) 100% (674) 2012 7% (51) 16% (113) * * 54% (366) 7% (49) 3% (23) 6% (42) 4-5% (31) 1% (8) 100% (685-689) 2011 8% (48) 14% (80) 1% (4) 1% (6) 59% (343) 5% (27) 3% (18) 4% (25) 3% (18) 2% (14) 100% (583) 2010 9% (62) 14% (94) 1% (6) 0% (0) 56% (388) 8% (58) 2% (14) 7% (46) 3% (20) 1% (6) 100% (694) 2009 12% (116) 14% (133) - - 50% (501) 9% (88) 3% (27) 6% (56) 5% (52) 2% (21) 100% (994) 2008 12% (124) 16% (166) - - 43% (437) 9% (91) 2% (24) 8% (81) 6% (61) 3% (30) 100% (1.014) 2007 15% (166) 17% (181) - - 39% (421) 10% (106) 2% (17) 5% (58) 9% (98) 2% (24) 100% (1.071) 2006 14% (125) 18% (168) - - 43% (397) 7% (66) 1% (13) 6% (53) 9% (83) 2% (15) 100% (1.045) 2005 22% (365) 20% (326) - - 29% (480) 8% (133) 1% (21) 8% (123) 6% (103) 5% (79) 100% (1.630) Anm.: Da der er ændret en smule i kategorierne over årene, skal der tages forbehold herfor ved sammenligning årene imellem. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med i det pågældende år. Fra 2006-2013 er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til 2006. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 24

Tabel 32. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder, 2006-2015 Ja Nej I alt 2015 30% (195) 70% (457) 100% (652) 2014 28% (163) 73% (429) 100% (592) 2013 33% (196) 67% (402) 100% (598) 2012 29% (188) 71% (455) 100% (643) 2011 36% (185) 64% (331) 100% (516) 2010 33% (229) 67% (469) 100% (698) 2009 23% (238) 73% (783) 100% (1.021) 2008 27% (294) 73% (806) 100% (1.100) 2007 28% (311) 72% (809) 100% (1.120) 2006 27% (269) 73% (744) 100% (1.013) Anm.: Fysisk vold er lussinger, rusk, endefuld, skubbet, kastet rundt, spark, slag, slag med genstande, truet med et våben, siddet på mors arm, mens mor er blevet slået, bid, brænding, fastholdelse, fastspænding, nægtet vand, mad, hvile/seng, nægtet beskyttelse mod varme/kulde. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2006-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 25

Tabel 33. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2006-2015 Ja Nej I alt 2015 63% (436) 37% (253) 100% (689) 2014 57% (343) 43% (256) 100% (599) 2013 59% (358) 42% (254) 100% (612) 2012 62% (402) 38% (245) 100% (649) 2011 67% (361) 33% (176) 100% (537) 2010 61% (420) 39% (269) 100% (689) 2009 37% (381) 63% (640) 100% (1.021) 2008 41% (451) 59% (649) 100% (1.100) 2007 44% (497) 56% (623) 100% (1.120) 2006 45% (457) 55% (556) 100% (1.013) Anm.: Psykisk vold er nedværdigende eller ydmygende omtale eller tiltale, trusler mod barnet, trusler mod barnets mor eller søskende med det formål at straffe, skræmme eller tvinge barnet, indespærring, ignorere barnet/ikke reagere på barnets behov, forbigåelse. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2006-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 34. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2006-2015 Ja Nej I alt 2015 16% (100) 84% (524) 100% (624) 2014 16% (89) 84% (482) 100% (571) 2013 16% (91) 84% (478) 100% (569) 2012 24% (150) 76% (475) 100% (625) 2011 24% (116) 77% (377) 100% (493) 2010 15% (99) 85% (575) 100% (674) 2009 6% (62) 94% (959) 100% (1.021) 2008 8% (88) 92% (1.022) 100% (1.110) 2007 8% (86) 92% (1.034) 100% (1.120) 2006 8% (86) 92% (927) 100% (1.099) Anm.: Materiel ødelæggelse er eksempelvis ødelæggelse af barnets ting som f.eks. legetøj, mobil, og/eller bevidst at skade eller slå barnets kæledyr ihjel. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2006-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 26

Tabel 35. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, 2012-2015 Ja Mistanke om et seksuelt overgreb Ved ikke Nej I alt 2015 2% (14) 1% (10) 11% (79) 86% (626) 100% (729) 2014 1% (8) 2% (11) 11% (70) 86% (546) 100% (635) 2013 1% (8) 2% (14) 9% (63) 88% (618) 100% (703) 2012 2% (12) 3% (21) 7% (50) 88% (590) 100% (747) Anm.: Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2012 er der tilføjet svarkategorien mistanke om et seksuelt overgreb. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2012-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 36. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2013-2015 Ja Nej Ved ikke I alt 2015 62% (452) 32% (237) 6% (41) 100% (730) 2014 60% (387) 31% (199) 9% (55) 100% (641) 2013 60% (395) 31% (201) 9% (61) 100% (657) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i 2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 27

Tabel 37. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2013-2015 Ja Nej Ved ikke I alt 2015 86% (627) 10% (75) 4% (28) 100% (730) 2014 84% (536) 10% (66) 6% (40) 100% (642) 2013 88% (576) 7% (45) 6% (37) 100% (658) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i 2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 38. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder, 2015 Ja Nej Barnet blev fortalt om den vold søskende er blevet udsat for Ved ikke I alt 2015 23% (168) 67% (482) 1% (5) 9% (68) 100% (723) 2014 25% (156) 66-67% (422) * 9% (55) 100% (634-636) Anm.: Ved overværet vold mod søskende forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod søskende, som selv at blive udsat for vold. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 28

Tabel 39. Børn på krisecenter: Hvem udøvede fysisk og psykisk vold mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2015 Personer der har udøvet vold mod barnet Biologisk far/adoptiv far 85% (348) Biologisk mor/adoptivmor 2% (7) Morens ægtefælle/samlever/kæreste (ikke barnets biologiske far/adoptivfar) 13% (54) Morens eks-ægtefælle/eks-samlever/eks-kæreste (ikke barnets biologiske far/adoptivfar) 2% (10) Andre familiemedlemmer 5% (22) Andre nære relationer (personer som barnet er tæt knyttet til, men ikke er i familie med) 1% (5) Total (antal) 100% (409) Anm.: Antallet af børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke børn, da der kan være børn med flere ophold inden for samme år. Sammenlagt giver procenterne ikke 100, da det er muligt at have været udsat for vold fra flere forskellige personer. Tabel 40. Børn på krisecenter: Krisecentret har lavet en underretning på barnet til kommunen, såfremt der har været grundlag herfor, 2015 Ja Nej Ved ikke I alt 2015 74% (530) 25% (182) 1% (7) 100% (719) Anm.: Jævnfør krisecentrenes skærpede underretningspligt, servicelovens 153. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 41. Børn på krisecenter: Krisecentret har fået en kvittering fra kommunen på underretningen jf. servicelovens 155b, 2015 Ja Nej Ved ikke I alt 2015 77% (410) 12% (65) 11% (57) 100% (532) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 29

Tabel 42. Barnets antal døgn på krisecenter, 2005-2015 0-90 dage 91 dage eller mere I alt 2015 78% (897) 22% (261) 100% (1.158) 2014 78% (984) 22% (280) 100% (1.264) 2013 81% (1.093) 19% (254) 100% (1.347) 2012 78% (1.103) 22% (307) 100% (1.410) 2011 84% (1.268) 16% (246) 100% (1.514) 2010 83% (1.362) 17% (292) 100% (1.654) 2009 83% (1.279) 17% (253) 100% (1.532) 2008 84% (1.400) 16% (263) 100% (1.663) 2007 84% (1.521) 16% (262) 100% (1.783) 2006 89% (1.395) 11% (172) 100% (1.567) 2005 90% (1.481) 10% (160) 100% (1.641) Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Indeholder både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. 30

Tabel 43. Gennemsnitlig opholdslængde og median for børnenes opholdslængde på krisecentret, 2005-2015 Gennemsnitlig opholdstid for barnet Median opholdslængde Antal børn 2015 65 dage 30 dage 1.158 2014 60 dage 29 dage 1.264 2013 61 dage 26 dage 1.347 2012 66 dage 32 dage 1.410 2011 48 dage 22 dage 1.514 2010 49 dage - 1.654 2009 50 dage - 1.532 2008 46 dage - 1.663 2007 47 dage - 1.783 2006 37 dage - 1.567 2005 34 dage - 1.641 Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Indeholder både børn med ophold under en uge og børn, som ikke deltager i undersøgelsen. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn. 31

Tabel 44. Børn på krisecenter: Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter, 2011-2015 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange eller flere Ved ikke I alt 2015 89% (660) 5% (40) 1% (6) 1% (9) 3% (23) 100% (738) 2014 89% (576) 9% (56) * 0% (0) 2% (14) 100% (647-649) 2013 88% (584) 9% (62) 2% (15) 0% (0) 1% (4) 100% (665) 2012 89% (608) 10% (68) * 1% (4) 0% (0) 100% (681-683) 2011 88-89% (494) 10% (56) 1% (6) * * 100% (558-562) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i 2011. Det nuværende ophold er talt med. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2011-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Tabel 45. Børn på krisecenter: Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter, 2011-2015 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange eller flere I alt Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) 2015 78% (560) 17% (119) 3% (22) 2% (16) * 100% (718-720) 2014 74% (455) 18% (113) 6% (38) 1% (6) * 100% (613-615) 2013 76% (485) 17% (111) 6% (37) * 1% (4) 100% (638-640) 2012 80% (525) 17% (112) 2% (13) 1% (5) * 100% (656-658) 2011 72% (390) 20% (108) 5% (26) 2% (11) 1% (6) 100% (541) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i 2011. Det nuværende ophold er talt med. I 2015 er spørgsmålet blevet præciseret, så en overflytning fra et krisecenter til et andet ikke tæller med som et krisecenterophold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2011-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 32

Historiske tabeller om børn på krisecenter De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af forskellige baggrunds- og temaspørgsmål fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015, eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med de tidligere års opgørelser. Tabel 46. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, 2005-2011 Ja Nej Ved ikke/i tvivl I alt 2011 3% (14) 89% (484) 9% (48) 100% (546) 2010 2% (16) 92% (627) 5% (37) 100% (680) 2009 2% (21) 98% (1.000) - 100% (1.021) 2008 2% (25) 98% (1.075) - 100% (1.100) 2007 2% (20) 98% (1.100) - 100% (1.120) 2006 2% (21) 98% (992) - 100% (1.013) 2005 2% (36) 98% (1.645) - 100% (1.681) Anm.: Seksuelt overgreb er samleje eller anden kønslig omgang (beføling, blottelse), hvor barnet var under 15 år. Fra 2006 og frem er der kun udfyldt information for de børn, der har haft over en uges ophold på krisecenter. Det forklarer det samlede fald i antal børn fra 2005 til 2006. En streg (-) indikerer, at kategorien ikke var med det pågældende år. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Tabel 47. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2006-2012 Ja Nej I tvivl I alt 2012 83% (561) 16% (105) 2% (12) 100% (678) 2011 85% (466) 13% (73) 2% (12) 100% (551) 2010 89% (608) 7% (51) 4% (27) 100% (686) 2009 90% (666) 6% (45) 4% (28) 100% (739) 2008 84% (764) 7% (64) 10% (91) 100% (919) 2007 80% (804) 9% (90) 11% (111) 100% (1.005) 2006 84% (776) 9% (83) 7% (65) 100% (924) Anm.: Ved overværet vold mod moderen forstås, at barnet har været til stede i det rum, hvor volden er foregået. Med overhørt menes, at barnet har hørt, hvad der er foregået, uden selv at have været fysisk til stede i rummet. Det kan være mindst lige så skadeligt for et barn at overvære eller overhøre vold mod moderen, som selv at blive udsat for vold. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 33

Hos den voldsudøvende part Hos barnets biologiske/adoptivfar, der ikke er den voldsudøvende part* Hos familiemedlem/slægt* Hos venner Hos plejefamilie eller på døgninstitution* Andre steder, anfør hvor* I alt Tabel 48. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter, 2006-2014 2014 28% (86) 29% (90) 10% (30) 2% (5) 14% (44) 17% (53) 100% (308) 2013 19% (70) 27% (96) 12% (42) * 22% (80) 19% (67) 100% (356-2012 19% (59) 33% (102) 11% (35) 1% (4) 25% (78) 10% (32) 100% (310) 2011 23% (61) 32% (86) 7% (19) * 26% (69) 11% (29) 358) 100% (265-2010 26% (47) 29% (53) 13% (24) 3% (6) 22% (40) 6% (11) 100% (181) 2009 26% (98) 27% (105) 6% (24) 1% (4) 31% (120) 8% (31) 100% (382) 2008 29% (160) 32% (175) 8% (43) 1% (5) 25% (141) 5% (29) 100% (553) 2007 28% (160) 25% (143) 9% (51) 2% (13) 25% (142) 10% (59) 100% (568) 2006 29% (169) 25% (145) 7% (41) 1% (8) 30% (173) 7% (43) 100% (579) Anm.: Op til 2009 var svarkategorierne formuleret anderledes, henholdsvis: Hos deres ikke voldelige far, hos anden familie, på institution/familiepleje og andet. I 2005 er spørgsmålet ikke blevet stillet til kvinderne. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 267) 34

Tabel 49. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse, 2007-2014 Der foreligger Ja Nej allerede en Aftale om en Ved ikke 50-undersøgelse 50-undersøgelse Andel (antal) Total 2014 17% (112) 54% (346) 9% (55) 6% (37) 14% (92) 100% (642) 2013 14% (94) 52% (351) 9% (63) 6% (38) 19% (126) 100% (672) 2012 21% (142) 57% (387) 7% (50) 6% (40) 10% (65) 100% (684) 2011 15% (83) 61% (341) 6% (31) 8% (42) 11% (60) 100% (560) 2010 15% (101) 64% (360) 10% (68) 5% (31) 16% (105) 100% (665) 2009 20% (139) 57% (402) 6% (43) 7% (47) 11% (76) 100% (808) 2008 14% (127) 50% (443) 4% (34) 6% (49) 27% (237) 100% (890) 2007 17% (162) 48% (473) 5% (48) 4% (38) 26% (258) 100% (979) Anm.: Tallene om 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed. Ifølge Serviceloven 50 skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedshaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge jf. stk. 3. Børn med ophold under en uge indgår ikke i opgørelsen i perioden 2007-2013. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. 35

Voldsudsat kvinde Familiemedlem Veninde/ven Politi Sygehus/skadestue Andet krisecenter Social bagvagt/døgnvagt/ sagsbehandler Kollega/arbejdsgiver/tillidsrepræsentant Andre I alt (antal) Udvikling henvendelser til krisecentrene Nedenstående tabeller viser udviklingen af henvendelser til krisecentrene. De nyeste tal er fra 2015. Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2005 og frem. Tabel 50. Henvendelser til krisecentret opdelt efter, hvem der henvender sig, 2009-2015 2015 59% (7.530) 5% (655) 5% (680) 3% (368) 1% (172) 6% (758) 12% (1.601) 1% (100) 10% (1240) (12.862) 2014 61% (8.273) 4% (553) 5% (682) 3% (367) 2% (207) 6% (832) 12% (1.615) 1% (87) 10% (1.323) (13.557) 2013 62% (8.235) 5% (623) 5% (692) 2% (324) 1% (196) 6% (807) 11% (1.411) 1% (119) 9% (1.163) (13.250) 2012 58% (8.977) 5% (822) 6% (853) 3% (449) 2% (225) 7% (1.045) 11% (1.665) 1% (117) 12% (1.908) (15.309) 2011 58% (8.578) 6% (914) 6% (915) 3% (478) 2% (223) 7% (1.012) 10% (1.454) 1% (160) 13% (1.893) (14.902) 2010 57% (8.366) 6% (954) 7% (1.026) 4% (524) 2% (307) 6% (919) 10% (1.383) 1% (127) 14% (2.047) (14.510) 2009 65% (8.667) 5% (711) 7% (945) 4% (492) 2% (237) 8% (1.045) 11% (1.531) 1% (114) 10% (1.398) (13.366) 2008 58% (8.856) 5.5% (821) 6% (903) 3% (472) 1.5% (228) 7% (1.095) 11.5% (1.780) 1% (121) 7% (1.095) (15.349) 2007 60% (8.094) 5% (706) 6% (824) 3.5% (451) 1.5% (208) 6% (804) 11.5% (1.560) 1% (105) 9% (1.184) (13.936) 2006 62% (7.636) 5% (613) 6% (747) 3% (342) 2% (222) 6% (707) 10% (1.275) 1% (75) 9% (1.099) (12.642) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da flere har kunnet henvende sig samtidig. Svarene fra 2005 er ikke medtaget, da spørgsmålene her blev stillet på en anden måde, og derfor ikke er sammenlignelige med de øvrige år. 36

Tabel 51. Ydelser givet ved henvendelse til krisecentret, 2009-2015 Rådgivning/samtale Rådgivningsforløb Efterværnsrådgivning I alt (antal) 2015 82% (10.057) 6% (763) 14% (1.716) (12.328) 2014 80% (10.092) 9% (1.150) 13% (1.663) (12.608) 2013 80% (9.551) 10% (1.185) 13% (1.618) (12.011) 2012 76% (11.840) 6% (920) 12% (1.793) (14.177) 2011 86% (11.816) 6% (808) 11% (1.562) (13.766) 2010 86% (11.097) 6% (788) 12% (1.487) (12.970) 2009 47% (6.983) 3% (476) 9% (1.280) (8.739) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kan gives flere ydelser ved samme henvendelse. Spørgsmålet blev ændret i 2009. Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor omfatte en række forskellige tilbud. Tabel 52. Henvendelser opdelt efter, om det er en forespørgsel om en ledig plads på krisecentret, 2010-2015 Ja Nej I alt 2015 54% (7.054) 46% (5.934) 100% (12.988) 2014 55% (7.734) 45% (6.116) 100% (13.650) 2013 53% (7.085) 47% (6.286) 100% (13.371) 2012 53% (7.977) 47% (7.199) 100% (15.176) 2011 50% (7.316) 50% (7.434) 100% (14.750) 2010 49% (7.015) 51% (7.281) 100% (14.296) Anm.: Spørgsmålet blev ændret i 2010 og er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år. Tabel 53. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, 2011-2015 Ja, men Ja, der er en ledig Nej, der er ikke en I alt krisecentret plads ledig plads henviser til anden løsning 2015 31% (2.195) 15% (1.056) 54% (3.845) 100% (7.096) 2014 35% (2.636) 10% (774) 54% (4.079) 100% (7.489) 2013 36% (2.544) 9% (650) 54% (3.837) 100% (7.031) 2012 35% (2.761) 12% (972) 53% (4.208) 100% (7.941) 2011 41% (2.967) 11% (809) 48% (3.529) 100% (7.305) Anm.: Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev stillet første gang i 2011. 37

Et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov Der er ikke plads til kvindens børn Ingen plads til handicappede kvinder eller handicappede børn Manglende ressourcer til løsning af kvindens og/eller børnenes problemer Kvinden er voldsudsat, men har et alkohol- og/eller stofmisbrug Kvinden er voldsudsat, men er psykisk syg/psykisk ustabil og behøver andet tilbud Andre grunde I alt Tabel 54. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret, 2005-2015 Andel (antal) (antal) 2015 17% (194) 15% (174) 2% (22) 10% (108) 8% (91) 15% (167) 41% (466) (1.127) 2014 20% (153) 14% (108) 3% (22) 11% (87) 10% (79) 19% (147) 36% (280) (775) 2013 17% (114) 15% (98) 2% (15) 11% (70) 9% (59) 15% (99) 45% (297) (657) 2012 10% (134) 11% (152) 1% (11) 9% (116) 5% (66) 11% (142) 31% (408) (1.326) 2011-12% (96) 1% (5) 12% (99) 8% (70) 13% (110) 59% (487) (825) 2010 - - - - - - - - 2009-5% (177) 0% (10) 2% (71) 3% (93) 3% (98) 15% (551) (1.000) 2008-6% (210) 0% (5) 0% (14) 1% (38) 1% (27) 3% (113) (407) 2007-3% (111) 0% (9) 2% (76) 3% (114) 4% (119) 13% (446) (875) 2006-3% (79) 0% (12) 3% (86) 4% (98) 4% (108) 13% (363) (746) 2005-5% (119) 1% (22) 2% (52) 5% (110) 6% (140) 9% (214) (657) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere grunde til at henvise til en anden løsning. En streg (-) indikerer, at svarkategorien om hvorvidt et andet krisecenter passer bedre til kvindens behov ikke blev stillet i de pågældende år, og at tallene i år 2010 er opgjort på en anden måde, og derfor ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 55. Henvendelser opdelt efter, hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret, 2012-2015 Et andet krisecenter Kommunen Et andet tilbud I alt (antal) 2015 79% (3.058) 16% (634) 17% (649) (3.847) 2014 78% (3.216) 20% (836) 20% (847) (4.133) 2013 74% (3.049) 21% (863) 20% (811) (4.098) 2012 59% (3.121) 13% (687) 18% (914) (4.151) Anm.: Spørgsmålet blev stillet første gang i 2012. Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der kunne angives flere alternative henvisningsmuligheder. 38

Historiske tabeller om henvendelser til krisecentrene De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser over henvendelser fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015, eller er omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 56. Henvendelser til krisecentret opdelt efter forespørgsler og ydelser, 2005-2008 Ledig plads Rådgivning/samtale Efterværnsrådgivning Ambulant støtte I alt (antal) 2008 43% (7.826) 39% (7.431) 7% (1.235) - (16.492) 2007 42% (6.644) 43% (6.899) 6 % (974) 0% (46) (14.563) 2006 39% (5.767) 42% (6.318) 5 % (758) 0% (31) (12.874) 2005 48% (5.162) 39% (6.903) - 0% (24) (12.089) Anm.: Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da det er muligt at henvende sig om mere end en ting. En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. Bemærk at spørgsmålene er stillet anderledes i 2005-2008 end i 2009-2015, hvorfor disse tal ikke er sammenlignelige. Efterværn er ikke nærmere defineret. Krisecentrene har selv vurderet, om de har et efterværnstilbud. Efterværn kan derfor her spænde over en variation af tilbud. Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads på krisecentret, 2005-2010 Ja, der er ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads I alt 2010 53% (3.593) 47% (3.242) 100% (6.835) 2009 50% (2.991) 50% (2.988) 100% (5.979) 2008 53% (4.189) 47% (3.656) 100% (7.845) 2007 55% (3.628) 45% (2.927) 100% (6.555) 2006 61% (3.423) 39% (2.217) 100% (5.815) 2005 54% (2.721) 46% (2.327) 100% (5.048) Anm.: Det skal bemærkes, at tallene for henvendelser om ledig plads ikke giver et præcist billede af kapacitetsudnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde. Spørgsmålet blev ændret i 2011 og er derfor ikke sammenligneligt med tidligere år. Tabel 58. Henvendelser til krisecentret opdelt efter form, 2005-2014 Telefonisk Personligt Skriftligt I alt 2014 77% (10.505) 19% (2.662) 4% (517) 100% (13.684) 2013 76% (10.264) 20% (2.680) 4% (499) 100% (13.443) 2012 78% (12.016) 18% (2.825) 3% (527) 100% (15.368) 2011 80% (11.977) 18% (2.632) 2% (365) 100% (14.974) 2010 79% (11.488) 19% (2.822) 2% (288) 100% (14.598) 2009 81% (11.914) 18% (2.671) 1% (143) 100% (14.728) 2008 79% (11.868) 20% (3.014) 1% (71) 100% (14.953) 2007 78% (10.515) 21% (2.737) 1% (83) 100% (13.335) 2006 77% (9.495) 22% (2.642) 1% (91) 100% (12.343) 2005 78% (8.326) 22% (2.335) - 100% (10.661) Anm.: En streg (-) indikerer, at svarkategorien ikke var med i det pågældende år. 39

Tabel 59. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret, 2013-2014 Ja Nej Ved ikke I alt 2014 38% (2.992) 40% (3.175) 22% (1.730) 100% (7.867) 2013 41% (3.110) 43% (3.230) 16% (1.203) 100% (7.543) Anm.: Spørgsmålet blev kun stillet i 2013 og 2014. Tabel 60. Henvendelser opdelt efter, om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år 2014 Ja Nej Ved ikke I alt 2014 14% (1.146) 45% (3.592) 40% (3.215) 100% (7.953) Anm.: Spørgsmålet blev kun stillet i 2014. 40

Udvikling i krisecentrenes organisering Nedenstående tabeller viser udviklingen af krisecentrenes organisering. De nyeste tal er fra 2015. Hvor det er muligt, viser tabellerne udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra år 2008 og frem. Tabel 61. Krisecentre opdelt efter om de har døgnbemanding, 2011-2015 Krisecentre med Krisecentre uden Antal krisecentre døgnbemanding døgnbemanding 2015 71% (30) 29% (12) 42 2014* 71% (29) 29% (12) 43 2013* 71% (29) 29% (12) 41 2012* 71% (27) 29% (11) 38 2011* 72% (28) 28% (11) 39 Anm.: *Fra 2011-2014 er der blevet spurgt, om krisecentrene har døgndækning. I 2015 er spørgsmålet ændret til døgnbemanding. Døgnbemanding vil sige, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Tabel 62. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent, 2011-2015 Mindste- og størsteværdi (gennemsnit) Antal krisecentre 2015 52-104% (89%) 41 2014 35-112% (88%) 43 2013 40-131% (88%) 41 2012 59-102% (88%) 38 2011 59-119% (87%) 39 Anm.: En belægningsprocent på over 100 betyder, at der har været overbelægning på krisecentret. For nogle krisecentre er belægningsprocenten baseret på et skøn. Tabel 63. Krisecentre opdelt efter, om de har opfølgende indsatser, 2011-2015 Krisecentre med efterværnstilbud Krisecentre uden efterværnstilbud 2015 88% (36) 12% (5) 41 2014 76% (31) 24% (10) 43 2013* 61% (25) 39% (16) 41 2012* 76% (29) 24% (9) 38 2011* 67% (26) 33% (13) 39 Antal krisecentre Anm.: *I 2011-2013 blev der spurgt til krisecentrenes efterværnstilbud. Efterværnstilbud kan omfatte en række forskellige ydelser, som fx efterværnsrådgivning på de forskellige krisecentre. Fælles for tilbuddene er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et krisecenter, og at det ikke er en ydelse, der er omfattet af Serviceloven 109. Fra 2014 blev spørgsmålet ændret således, at der i stedet for efterværnstilbud spørges til opfølgende indsatser. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. 41

Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgivning 109 stk. 4/den nuværende koordinerende rådgivning 109, stk. 7 Pædagog/ socialpædagog Sygepleje- /sundhedspersonale Psykolog Antal krisecentre Tabel 64. Krisecentre opdelt efter udvalgte typer af fagpersonale på krisecentrene, 2011-2015 Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) Andel (antal) 2015 10% (4) 90% (38) 38% (16) 95% (40) 14% (6) 40% (17) 42 2014 12% (5) 86% (37) 21% (9) 93% (40) 12% (5) 30% (13) 43 2013 10% (4) 78% (32) 27% (11) 98% (40) 10% (4) 39% (16) 41 2012 8% (3) 84% (32) 18% (7) 97% (37) 16% (6) 26% (10) 38 2011 5% (2) 82% (32) 13% (5) 95% (37) 15% (6) 15% (6) 39 42

Historiske tabeller om krisecentrenes organisering De følgende tabeller viser udviklingen og opgørelser af organiseringen på krisecentrene fra tidligere år. Spørgsmålene er enten ikke stillet i år 2015 eller er blevet omformuleret i 2015, så de ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 65. Krisecentre med lønnet leder, 2011-2013 2013 100% (41) 2012 100% (38) 2011 100% (39) Tabel 66. Kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning efter 109 stk. 4, 2008-2014 Kvinder der har modtaget familierådgivning Antal Estimeret antal kvinder med børn Antal* 2014 452 957 47% 2013 380 1.063 36% 2012 - - - 2011 - - - 2010 355 - - 2009 316 - - 2008 57 - - Estimeret andel af kvinder, der har modtaget familierådgivning Andel* Anm.: *I 2012 havde 53 procent af kvinderne på krisecenter børn. Baseret på den fordeling estimeres det, at 957 af kvinderne på krisecenter i 2014 har børn. En streg (-) indikerer, at tallet enten ikke er opgjort eller er opgjort på en anden måde, som ikke er sammenlignelig det pågældende år. 43

Kommunal eller regional forlodsfinansiering og/eller tilskud efter SEL 109 Andre tilskud eller underskudsgaranti fra kommunen og/eller regionen Pladsbetaling fra kommuner Kvindens egenbetaling Statslige fonde Private fonde Andet Antal krisecentre Tabel 67. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte, 2011-2013 Andel Andel Andel Andel Andel Andel (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) 2013 61% (25) 5% (2) 42% (17) 54% (22) 17% (7) 46% (19) 24% (10) 41 2012 - - - - - - - - 2011 64% (25) 87% (34) 51% (20) 67% (26) 26% (10) 56% (22) 23% (9) 39 Anm.: En streg (-) indikerer, at tallet enten ikke er opgjort eller er opgjort på en anden måde, som ikke er sammenlignelig det pågældende år. 44

Status på krisecentre Kvinder Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene, 2015 0-1 døgn 2-6 døgn 7-30 døgn 31-90 døgn 91-180 døgn 181-365 døgn Over 1 år I alt Gns. opholdslængde Danner, København * 13-16% (4) 26-32% (8) 16-20% (5) 16-20% (5) * * 100% (25-31) 88 DKK, Frederiksberg * * 21-30% (6) * 21-30% (6) 14-20% (4) * 100% (20-28) 139 Den Åbne Dør, København * * - * - 29-56% (5) * 100% (9-17) 259 Egmontgården, København * - * 29-56% (5) * * - 100% (9-17) 74 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 15-17% (5) 24-28% (8) 18-21% (6) 24-26% (8) * - * 100% (29-33) 54 Fredericia Krisecenter 10-11% (6) 22-24% (13) 17-24% (13) 17-18% (10) * * 19-20% (11) 100% (55-59) 102 Frederikshavn Krisecenter * 16-19% (5) 23-26% (7) 29-33% (9) - * 13-15% (4) 100% (27-31) 88 Frederiksværk Krisecenter * 19-29% (5) 26-41% (7) * * * * 100% (17-27) 79 Haderslev Krisecenter * 31-33% (9) 31-33% (9) 14-15% (4) 14-15% (4) - - 100% (27-29) 35 Hellerup Krisecenter 15-18% (6) * * 20-24% (8) 23-26% (9) 20-24% (8) * 100% (34-40) 128 Hera Døtrene, Kalundborg - * 29-40% (4) 29-40% (4) * - - 100% (10-14) 50 Herfølge Krisecenter 11-12% (5) 19-20% (8) 16-17% (7) 23-24% (10) 23-24% (10) * - 100% (41-43) 59 Herning Krisecenter 15-16% (8) 19-20% (10) 28-29% (15) 22-24% (12) 9-10% (5) * - 100% (51-54) 35 Hillerød Kvindekrisecenter - - - - - - - - - Hjørring Krisecenter 9-10% (4) 9-10% (9) 34-36% (14) 27-28% (11) - - * 100% (39-41) 29 Hobro Krisecenter * * 35-62% (8) * * - * 100% (13-23) 49 Holbæk Krisecenter - Medusa - * * 30-43% (6) 25-36% (5) * - 100% (14-20) 88 Holstebro Krisecenter * 17-19% (6) 31-34% (11) 25-28% (9) 11-13% (4) * - 100% (32-36) 42 Horsens Krisecenter 33-38% (11) 24-28% (8) 24-28% (8) * * - - 100% (29-33) 14 Klostermosegård, Helsingør - * * - * * - 100% (4-12) 123 Kolding Krisecenter 13% (7) 26% (14) 26% (14) 26% (14) 9% (5) - - 100% (54) 32 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7-8% (4) 29-30% (16) 25-26% (14) 24-25% (13) 9% (5) - * 100% (53-55) 44 Krisecenter Odense * 23-24% (9) 26-27% (10) 18-19% (7) 26-27% (10) - - 100% (37-39) 52 Krisecentret Baltic, København - - - - - - - - - Krisecentret Garvegården - - * * 38-50% (10) 27-35% (7) * 100% (20-26) 196 Krisecentret Hjemmet * 12-15% (5) 44-55% (18) 15-18% (6) * * * 100% (33-41) 65 Kvindecentret Røntofte * 11-13% (4) 28-31% (10) 17-19% (6) 14-16% (5) 14-16% (5) * 100% (32-36) 83 Kvindehjemmet i København * 23-26% (10) * 14-15% (6) 16-18% (7) 14-15% (6) 19-21% (8) 100% (39-43) 178 Kvindehuset i Lyngby * * * 40-67% (8) * - - 100% (12-20) 52 Kvindekrisecenter Bornholm * 26-33% (7) 15-19% (4) 26-33% (7) * * - 100% (21-27) 46 Lolland Krisecenter - * 30-42% (8) 26-37% (7) * * * 100% (19-27) 81 Nordsjælland Krisecenter - - * - - - - 100% (1-3) 12 Næstved Krisecenter - * * * * * * 100% (6-18) 149 Randers Krisecenter * 14-15% (7) 30-33% (15) 20-22% (10) 16-17% (8) * 8-9% (4) 100% (46-50) 72 Ringsted Krisecenter * * * 19-29% (5) 26-41% (7) * * 100% (17-27) 111 Roskilde Kvindekrisecentret * 16-25% (4) 16-25% (4) 16-25% (4) * * * 100% (16-24) 79 Silkeborg Krisecenter * 23-29% (7) 20-25% (6) 27-33% (8) * * - 100% (24-30) 39 Svendebjerggård, Hvidovre - * 25-50% (4) * * * - 100% (8-16) 111 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 14% (4) 18% (5) 39% (11) 14% (4) * - * 100% (26-30) 43 Vejle Krisecenter 8-9% (5) 31-33% (18) 29-31% (17) 21-22% (12) * - * 100% (54-58) 40 Viborg Krisecenter 13-15% (5) 11-12% (4) 34-38% (13) 16-18% (6) * * 11-12% (4) 100% (34-38) 75 Aabenraa Krisecenter - 29% (6) 29% (6) 24% (5) 19% (4) - - 100% (21) 39 Aarhus Krisecenter 15% (7) 15% (7) 27% (13) 25% (12) 19% (9) - - 100% (48) 41 I alt 9-10% (96-134) 19-20% (219-241) 25-27% (300-320) 20-23% (249-265) 12-13% (137-174) 5-7% (54-94) 3-5% (34-70) 1.106-1.196 71 45

Anm.: Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 46

Opholds varighed kvinder. Døgn Længste ophold for kvinder. Døgn Gennemsnitlig opholdslæng e for kvinder. Døgn Median opholdslængde for kvinder. Døgn Antal kvinder Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015 Danner, København 2.382 366 88 45 27 DKK, Frederiksberg 3.196 589 139 111 23 Den Åbne Dør, København 3.111 986 259 208 12 Egmontgården, København 668 258 74 50 9 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 1.678 429 54 17 31 Fredericia Krisecenter 5.653 474 102 20 55 Frederikshavn Krisecenter 2.464 514 88 27 28 Frederiksværk Krisecenter 1.886 437 79 23 24 Haderslev Krisecenter 946 167 35 10 27 Hellerup Krisecenter 4.620 503 128 94 36 Hera Døtrene, Kalundborg 545 124 50 45 11 Herfølge Krisecenter 2.469 302 59 34 42 Herning Krisecenter 1.794 365 35 16 51 Hillerød Kvindekrisecenter - - - - - Hjørring Krisecenter 1.123 400 29 11 39 Hobro Krisecenter 936 402 49 11 19 Holbæk Krisecenter - Medusa 1.237 210 88 80 14 Holstebro Krisecenter 1.397 243 42 21 33 Horsens Krisecenter 434 124 14 3 31 Klostermosegård, Helsingør 859 240 123 139 7 Kolding Krisecenter 1.733 149 32 11 54 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 2.360 409 44 13 54 Krisecenter Odense 1.933 172 52 28 37 Krisecentret Baltic, København - - - - - Krisecentret Garvegården 4.710 500 196 149 24 Krisecentret Hjemmet 2.398 491 65 19 37 Kvindecentret Røntofte 2.666 513 83 36 32 Kvindehjemmet i København 7.467 859 178 91 42 Kvindehuset i Lyngby 782 148 52 40 15 Kvindekrisecenter Bornholm 1.097 351 46 12 24 Lolland Krisecenter 1.854 393 81 44 23 Nordsjælland Krisecenter 12 12 12 12 1 Næstved Krisecenter 1.342 433 149 79 9 Randers Krisecenter 3.522 380 72 27 49 Ringsted Krisecenter 2.440 465 111 85 22 Roskilde Kvindekrisecentret 1.508 473 79 19 19 Silkeborg Krisecenter 975 189 39 20 25 Svendebjerggård, Hvidovre 1.006 344 111 59 10 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 1.191 377 43 11 28 Vejle Krisecenter 2.302 396 40 9 57 Viborg Krisecenter 2.709 383 75 17 36 Aabenraa Krisecenter 821 120 39 29 21 Aarhus Krisecenter 1.983 177 41 22 48 I alt 71 25 1.186 Anm.: Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for den gennemsnitlige kvinde for hvert krisecenter. Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er besvaret. 47

Børn Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, længste og gennemsnitlig opholdslængde og median for opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015 Opholds varighed børn. Døgn i alt 2015 Længste ophold for børn. Antal døgn Gennemsnitlig opholdslænge for børn. Antal døgn Median opholdslængde for børn Danner, København 3.827 357 174 179 22 DKK, Frederiksberg 1.570 347 157 150 10 Den Åbne Dør, København 2.878 986 206 132 14 Egmontgården, København 564 144 51 46 11 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 278 141 70 60 4 Fredericia Krisecenter 2.059 321 39 18 53 Frederikshavn Krisecenter 1.150 212 68 59 17 Frederiksværk Krisecenter 2.496 437 78 20 32 Haderslev Krisecenter 1.1797 168 47 25 38 Hellerup Krisecenter 5.503 503 128 92 43 Hera Døtrene, Kalundborg 943 182 67 66 14 Herfølge Krisecenter 1.382 167 73 53 19 Herning Krisecenter 1.624 373 34 9 48 Hillerød Kvindekrisecenter 118 118 118 118 * Hjørring Krisecenter 827 109 22 10 38 Hobro Krisecenter 948 170 47 23 20 Holbæk Krisecenter - Medusa 364 125 61 51 6 Holstebro Krisecenter 1.569 346 83 37 19 Horsens Krisecenter 950 124 35 29 27 Klostermosegård, Helsingør 1.111 238 185 210 6 Kolding Krisecenter 1.339 136 36 35 37 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 1.070 101 23 14 46 Krisecenter Odense 4.386 272 67 39 65 Krisecentret Baltic, København - - - - - Krisecentret Garvegården, København 452 120 65 82 7 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 1.573 491 48 20 33 Kvindecentret Røntofte 1.707 218 100 64 17 Kvindehjemmet i København 9.227 529 177 106 52 Kvindehuset i Lyngby 1.688 254 99 72 17 Kvindekrisecenter Bornholm 1.333 402 74 32 18 Lolland Krisecenter 1.528 197 49 18 31 Nordsjælland Krisecenter - - - - - Næstved Krisecenter 499 308 83 50 6 Randers Krisecenter 2.500 204 50 42 50 Ringsted Krisecenter 2.346 164 63 61 37 Roskilde Kvindekrisecentret 1.667 473 139 88 12 Silkeborg Krisecenter 636 189 24 11 27 Svendebjerggård, Hvidovre - - - - - Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 477 90 22 8 22 Vejle Krisecenter 1.719 170 39 14 44 Viborg Krisecenter 1.317 262 45 18 29 Aabenraa Krisecenter 1.209 120 43 24 28 Aarhus Krisecenter 6.299 177 47 23 134 Antal børn I alt 65 30 1.154 1.156 Anm.: Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for det gennemsnitlige barn for hvert krisecenter. Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 48

Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder, 2015 0-6-årige 7-12-årige 13-17-årige 18-årige I alt Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 61% 11 39% 7 % 0 0% 0 100% 18 DKK, Frederiksberg 70-90% 8 0% 0 * * 0% 0 100% 9-11 Den Åbne Dør, København 38-43% 6 44-50% 7 * * 0% 0 100% 14-16 Egmontgården, København 60-82% 9 * * * * 0% 0 100% 11-15 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret * * * * 0% 0 0% 0 100% 2-6 Fredericia Krisecenter 56-58% 30 39-40% 21 * * 0% 0 100% 52-54 Frederikshavn Krisecenter 59-67% 10 * * 24-27% 4 0% 0 100% 15-17 Frederiksværk Krisecenter 53% 18 35% 12 12% 4 0% 0 100% 34 Haderslev Krisecenter 50% 19 34% 13 16% 6 0% 0 100% 38 Hellerup Krisecenter 71-74% 32 22-23% 10 * * 0% 0 100% 43-45 Hera Døtrene, Kalundborg 69% 11 31% 5 0% 0 0% 0 100% 16 Herfølge Krisecenter 63% 12 37% 7 0% 0 0% 0 100% 19 Herning Krisecenter 49% 24 43% 21 8% 4 0% 0 100% 49 Hillerød Kvindekrisecenter * * 0% 0 0% 0 0% 0 100% 1-3 Hjørring Krisecenter 55% 26 26% 12 19% 9 0% 0 100% 47 Hobro Krisecenter 70-88% 14 * * * * 0% 0 100% 16-20 Holbæk Krisecenter - Medusa 62-83% 5 * * 0% 0 0% 0 100% 6-8 Holstebro Krisecenter 65% 22 21% 7 15% 5 0% 0 100% 34 Horsens Krisecenter 68-73% 19 21-23% 6 * * 0% 0 100% 26-28 Klostermosegård, Helsingør 40-67% 4 * * * * 0% 0 100% 6-10 Kolding Krisecenter 55% 21 34% 13 11% 4 0% 0 100% 38 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 69-71% 35 26-27% 13 * * 0% 0 100% 49-51 Krisecenter Odense 75% 52 19% 13 6% 4 0% 0 100% 69 Krisecentret Baltic, København - - - - - - - - - - Krisecentret Garvegården, København 40-67% 4 * * * * 0% 0 100% 6-10 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 62-66% 21 29-31% 10 * * 0% 0 100% 32-34 Kvindecentret Røntofte 50-56% 9 33-38% 6 * * 0% 0 100% 16-18 Kvindehjemmet i København 46% 24 31% 16 23% 12 0% 0 100% 52 Kvindehuset i Lyngby 65-85% 11 * * * * 0% 0 100% 13-17 Kvindekrisecenter Bornholm 44-52% 11 32-38% 8 * * * * 100% 21-25 Lolland Krisecenter 60-65% 20 30-32% 10 * * 0% 0 100% 31-33 Nordsjælland Krisecenter - - - - - - - - - - Næstved Krisecenter 63-83% 5 0% 0 * * 0% 0 100% 6-8 Randers Krisecenter 61-65% 20 30-32% 10 * * 0% 0 100% 31-33 Ringsted Krisecenter 68% 25 16% 6 16% 6 0% 0 100% 37 Roskilde Kvindekrisecentret 57-80% 8 * * * * 0% 0 100% 10-14 Silkeborg Krisecenter 79-85% 23 * * * * 0% 0 100% 25-29 Svendebjerggård, Hvidovre - - - - - - - - - - Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 33-36% 8 54-59% 13 * * 0% 0 100% 22-24 Vejle Krisecenter 33% 15 53% 24 13% 6 0% 0 100% 45 Viborg Krisecenter 62-57% 13 30-33% 7 * * 0% 0 100% 21-23 Aabenraa Krisecenter 67-71% 20 23-25% 7 * * 0% 0 100% 28-30 Aarhus Krisecenter 48% 64 39% 52 13% 18 0% 0 100% 134 I alt 57-61% 691-695 30% 346-366 9-12% 104-148 1% 0 100% Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 1.142-1.212 49

Status 5. Krisecentret har lavet en underretning på barnet, 2015 Ja Nej Ved ikke Total Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 83-93% 15 * * 0% 0 100% 16-18 DKK, Frederiksberg 100% 5 0% 0 0% 0 100% 5 Den Åbne Dør, København * * 0% 0 0% 0 100% 1-3 Egmontgården, København - - - - - - - - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret * * * * 0% 0 100% 2-6 Fredericia Krisecenter 39% 13 61% 20 0% 0 100% 33 Frederikshavn Krisecenter 100% 5 0% 0 0% 0 100% 5 Frederiksværk Krisecenter 74% 20 26% 7 0% 0 100% 27 Haderslev Krisecenter 82-93% 28 * * * * 100% 30-34 Hellerup Krisecenter 100% 34 0% 0 0% 0 100% 34 Hera Døtrene, Kalundborg 0% 0 100% 13 0% 0 100 13 Herfølge Krisecenter * * * * 0% 0 100% 2-6 Herning Krisecenter 80% 32 20% 8 0% 0 100% 40 Hillerød Kvindekrisecenter - - - - - - - - Hjørring Krisecenter 77% 26 24% 8 0% 0 100% 34 Hobro Krisecenter 100% 10 0% 0 0% 0 100% 10 Holbæk Krisecenter - Medusa 0% 0 100% 5 0% 0 100% 5 Holstebro Krisecenter 100% 7 0% 0 0% 0 100% 7 Horsens Krisecenter - - - - - - - - Klostermosegård, Helsingør * * 57-80% 4 0% 0 100% 5-7 Kolding Krisecenter 100% 16 0% 0 0% 0 100% 16 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 81% 17 19% 4 0% 0 100% 21 Krisecenter Odense 90-94% 30 * * 0% 0 100% 31-33 Krisecentret Baltic, København - - - - - - - - Krisecentret Garvegården, København - - - - - - - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 20% 5 80% 20 0% 0 100% 25 Kvindecentret Røntofte 45% 5 55% 6 0% 0 100% 11 Kvindehjemmet i København 94-96% 50 * * 0% 0 100% 51-53 Kvindehuset i Lyngby 83-90% 10 * * 0% 0 100% 11-13 Kvindekrisecenter Bornholm 25% 4 50% 8 25% 4 100% 16 Lolland Krisecenter 84% 16 * * 0% 0 100% 17-19 Nordsjælland Krisecenter - - - - - - - - Næstved Krisecenter 0% 0 * * 0% 0 100% 1-3 Randers Krisecenter 85-94% 34 * * * * 100% 36-40 Ringsted Krisecenter 35% 7 65% 13 0% 0 100% 20 Roskilde Kvindekrisecentret 45% 5 55% 6 0% 0 100% 11 Silkeborg Krisecenter 72-89% 8 * * 0% 0 100% 9-11 Svendebjerggård, Hvidovre - - - - - - - - Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 77% 17 18% 4 * * 100% 22-24 Vejle Krisecenter 45% 10 55% 12 0% 0 100% 22 Viborg Krisecenter 28% 5 72% 13 0% 0 100% 18 Aabenraa Krisecenter 73% 16 27% 6 0% 0 100% 22 Aarhus Krisecenter 99% 68 * * 0% 0 100% 69-71 I alt 72-75% 522-530 24-26% 169-192 1-2% 7-13 100% 698-736 Anm.: Antallet af børn er højere end antallet af unikke børn, da flere af børnene har haft mere end et krisecenterophold inden for samme år. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimummaksimum-interval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 50

Henvendelser til krisecentrene Status 6. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene, 2015 Ja, der er fysisk plads Ja, men krisecentret henviser til en anden løsning Nej, der er ikke fysisk plads Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Danner, København 11% 59 4% 22 85% 466 100% 547 DKK, Frederiksberg 8% 26 16% 54 76% 253 100% 333 Den Åbne Dør, København 26-28% 10 * * 66-71% 25 100% 36-38 Egmontgården, København * * 0% 0 0% 0 100% 1-3 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 30% 40 18% 24 52% 70 100% 134 Fredericia Krisecenter 43% 79 2% 4 55% 102 100% 185 Frederikshavn Krisecenter 58% 47 14% 11 28% 23 100% 81 Frederiksværk Krisecenter 55% 46 22% 18 23% 19 100% 83 Haderslev Krisecenter 42% 84 17% 34 41% 83 100% 201 Hellerup Krisecenter 17% 45 14% 37 68% 178 100% 260 Hera Døtrene, Kalundborg 38% 43 29% 32 33% 37 100% 112 Herfølge Krisecenter 26% 17 9% 6 65% 42 100% 65 Herning Krisecenter 41% 78 9% 17 50% 94 100% 189 Hillerød Kvindekrisecenter 11% 13 17% 19 72% 83 100% 115 Hjørring Krisecenter 59% 72 27% 33 14% 17 100% 122 Hobro Krisecenter 39% 26 18% 12 43% 29 100% 67 Holbæk Krisecenter - Medusa 23% 18 9% 7 68% 52 100% 77 Holstebro Krisecenter 29% 38 7% 9 64% 82 100% 129 Horsens Krisecenter 53% 58 14% 15 33% 36 100% 109 Klostermosegård, Helsingør 23% 7 65% 20 13% 4 100% 31 Kolding Krisecenter 30% 73 20% 48 50% 119 100% 240 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 35% 79 17% 38 48% 108 100% 225 Krisecenter Odense 32% 137 10% 43 58% 250 100% 430 Krisecentret Baltic, København - - - - - - - - Krisecentret Garvegården, København - - - - - - - - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 38% 94 47% 116 15% 36 100% 246 Kvindecentret Røntofte 14% 42 13% 39 74% 226 100% 307 Kvindehjemmet i København 24% 61 40% 100 36% 91 100% 252 Kvindehuset i Lyngby 10% 15 17% 26 72% 108 100% 149 Kvindekrisecenter Bornholm 53-54% 65 * * 44-45% 55 100% 121-123 Lolland Krisecenter 45% 37 15% 12 40% 33 100% 82 Nordsjælland Krisecenter - - - - - - - - Næstved Krisecenter 6% 6 13% 13 81% 80 100% 99 Randers Krisecenter 54% 152 13% 38 33% 93 100% 283 Ringsted Krisecenter 29% 62 5% 11 65% 138 100% 211 Roskilde Kvindekrisecentret 12% 21 9% 16 78% 132 100% 169 Silkeborg Krisecenter 33% 38 10% 11 57% 65 100% 114 Svendebjerggård, Hvidovre 7% 9 0% 0 93% 118 100% 127 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 59% 92 22% 34 19% 30 100% 156 Vejle Krisecenter 33% 91 15% 40 19% 141 100% 272 Viborg Krisecenter 28% 30 12% 13 61% 66 100% 109 Aabenraa Krisecenter 38% 62 18% 30 44% 72 100% 164 Aarhus Krisecenter 48% 217 11% 51 41% 185 100% 453 I alt 31% 2.191-2.193 I alt 15% 1.055-1.059 54% 3.845 100% 7.087-7.096 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. Af diskretionshensyn er celler, der indeholder færre end 3 observationer, maskeret med *. Derfor er der også angivet et minimum-maksimuminterval i cellerne ved i alt, hvis der er maskerede tal. 51

Kommunal eller regional institution efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med samarbejds-/ driftsaftale efter SEL 109 Selvejende institution eller forening med en aftale med en given brugerkommune Selvejende institution med driftsaftale med kommunen/ regionen efter SEL 109 og 110 Selvejende institution eller forening uden driftsaftale efter SEL 109 og/ eller uden pladskøbsaftale Andet Organisering af krisecentrene Status 7. Krisecentre opdelt efter institutionsform, 2015 Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - - - - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København * Krisecentret Garvergården Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 24% (10) 33% (14) 2% (1) 17% (7) 21% (9) 2% (1) Anm.: SEL = Serviceloven. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. *Krisecentret Baltic, har som en kommentar til Anden institutionsform skrevet: Kommunal eller regional institution efter SEL 109 og SEL 110. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 52

Status 8. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale, 2015 Ja Nej Andet Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter - - - Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 66% (27) 32% (13) 2% (1) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 53

Status 9. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb, 2015 Grundtakst Kr. Danner, København 2.225 DKK, Frederiksberg 2.306 Den Åbne Dør, København 1.482 Egmontgården, København - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 1.946 Fredericia Krisecenter 1.593 Frederikshavn Krisecenter 2.092 Frederiksværk Krisecenter 1.680 Haderslev Krisecenter 2.375 Hellerup Krisecenter 1.975 Hera Døtrene, Kalundborg 1.481 Herfølge Krisecenter 2.159 Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter 1.900 Hjørring Krisecenter 2.530 Hobro Krisecenter 2.075 Holbæk Krisecenter - Medusa 2.300 Holstebro Krisecenter 2.101 Horsens Krisecenter 1.420 Klostermosegård, Helsingør 2.222 Kolding Krisecenter 1.981 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 2.013 Krisecenter Odense 1.815 Krisecentret Baltic, København 869 Krisecentret Garvergården, København 1.043 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 1.432 Kvindecentret Røntofte 2.129 Kvindehjemmet i København 1.800 Kvindehuset i Lyngby 1.829 Kvindekrisecenter Bornholm 2.506 Lolland Krisecenter 1.996 Nordsjællands Krisecenter 1.250 Næstved Krisecenter 1.157 Randers Krisecenter 1.595 Ringsted Krisecenter 1.790 Roskilde Kvindekrisecentret 2.623 Silkeborg Krisecenter 1.667 Svendebjerggård, Hvidovre 1.213 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 1.942 Vejle Krisecenter 1.880 Viborg Krisecenter 1.368 Aabenraa Krisecenter 2.421 Aarhus Krisecenter 1.599 Gennemsnitlig grundtakst 1.848 Min. og max. grundtakst 869 2.623 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 54

Status 10. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgnbemanding, 2015 Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 71% (30) 29% (12) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Døgnbemanding vil sige, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 55

Status 11. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter, 2015 Ingen frivillige Antal frivillige vagter Danner, København 90 DKK, Frederiksberg 50 Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 35 Fredericia Krisecenter 60 Frederikshavn Krisecenter 40 Frederiksværk Krisecenter 14 Haderslev Krisecenter 49 Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg 18 Herfølge Krisecenter 13 Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter 29 Hjørring Krisecenter 65 Hobro Krisecenter 28 Holbæk Krisecenter - Medusa 8 Holstebro Krisecenter 45 Horsens Krisecenter 42 Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter 31 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 110 Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte 19 Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm 55 Lolland Krisecenter 3 Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter 14 Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter 55 Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 86 Vejle Krisecenter 53 Viborg Krisecenter 45 Aabenraa Krisecenter 75 Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 38% (16) krisecentre uden frivillige vagter 62% (26) krisecentre med frivillige vagter 1.132 frivillige vagter Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 100 procent pga. afrunding. 56

Status 12. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk, 2015 Personalenormering Årsværk Danner, København 22,00 DKK, Frederiksberg 9,00 Den Åbne Dør, København 9,30 Egmontgården, København 12,00 Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 6,62 Fredericia Krisecenter 6,00 Frederikshavn Krisecenter 6,00 Frederiksværk Krisecenter 5,60 Haderslev Krisecenter 6,00 Hellerup Krisecenter 11,06 Hera Døtrene, Kalundborg 5,40 Herfølge Krisecenter 10,00 Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter 5,50 Hjørring Krisecenter 4,30 Hobro Krisecenter 6,00 Holbæk Krisecenter - Medusa 7,00 Holstebro Krisecenter 6,00 Horsens Krisecenter - Klostermosegård, Helsingør 10,00 Kolding Krisecenter 5,80 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7,30 Krisecenter Odense 22,00 Krisecentret Baltic, København 17,30 Krisecentret Garvergården, København 12,00 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 5,00 Kvindecentret Røntofte 6,89 Kvindehjemmet i København 22 Kvindehuset i Lyngby 11,59 Kvindekrisecenter Bornholm 4,00 Lolland Krisecenter 5,00 Nordsjællands Krisecenter 3,00 Næstved Krisecenter 6,00 Randers Krisecenter 6,70 Ringsted Krisecenter 8,50 Roskilde Kvindekrisecentret 9,00 Silkeborg Krisecenter 4,00 Svendebjerggård, Hvidovre 18,00 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 4,58 Vejle Krisecenter 6,00 Viborg Krisecenter 7,57 Aabenraa Krisecenter 5,00 Aarhus Krisecenter 11,00 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 57

Status 13. Krisecentre opdelt efter antal pladser per 31.12.2015. Antal pladser til Antal pladser til børn kvinder Danner, København 18 18 DKK, Frederiksberg 8 10 Den Åbne Dør, København 12 12* Egmontgården, København, 109 og 110 76** - Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 6 10* Fredericia Krisecenter 5 12* Frederikshavn Krisecenter 4 6 Frederiksværk Krisecenter 10 15 Haderslev Krisecenter 5 7 Hellerup Krisecenter 11 15* Hera Døtrene, Kalundborg 8* 8* Herfølge Krisecenter 8 14* Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter 6 10 Hjørring Krisecenter 4 6 Hobro Krisecenter 4 5 Holbæk Krisecenter Medusa 7 0 Holstebro Krisecenter 6 0* Horsens Krisecenter 7 7* Klostermosegård, Helsingør 10 42* Kolding Krisecenter 7* 12 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 7 11 Krisecenter Odense 15 30* Krisecentret Baltic, København, 109 og 110 57** - Krisecentret Garvergården, 109 og 110 27** 27** Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 7 - Kvindecentret Røntofte 8 15 Kvindehjemmet i København 40*** - Kvindehuset i Lyngby 10 15 Kvindekrisecenter Bornholm 4 6 Lolland Krisecenter 4 7 Nordsjællands Krisecenter 5 6 Næstved Krisecenter 6 8 Randers Krisecenter 9 16 Ringsted Krisecenter 8 12 Roskilde Kvindekrisecentret 6 6 Silkeborg Krisecenter 5 12 Svendebjerggård, Hvidovre, 109 og 110 15** 0 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 5 6 Vejle Krisecenter 9*** - Viborg Krisecenter 7 12* Aabenraa Krisecenter 5 8* Aarhus Krisecenter 14 19* I alt 446 425 Anm.: *Antallet af pladser er baseret på et skøn. **Samlet antal pladser til både 109 og 110-beboere. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. ***Tallet angiver krisecenterets totale antal pladser. 58

Status 14. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn, 2015 Antal kvinder Antal børn Danner, København 37 27 DKK, Frederiksberg 23 14 Den Åbne Dør, København 18 16 Egmontgården, København 60* 100* Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 37 52 Fredericia Krisecenter 48 48 Frederikshavn Krisecenter 29 21 Frederiksværk Krisecenter 28 28 Haderslev Krisecenter 35 52 Hellerup Krisecenter 41 43 Hera Døtrene, Kalundborg 41* 37* Herfølge Krisecenter 44 47 Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter 18 15 Hjørring Krisecenter 49 47 Hobro Krisecenter 27 26 Holbæk Krisecenter - Medusa 42 30 Holstebro Krisecenter 41 33 Horsens Krisecenter 54 44 Klostermosegård, Helsingør 36* 20* Kolding Krisecenter 57 57 Krisecenter for Kvinder, Aalborg 61 52 Krisecenter Odense 71 85 Krisecentret Baltic, København 27* 50* Krisecentret Garvergården, København 14 11 Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 49 54 Kvindecentret Røntofte 43 39 Kvindehjemmet i København 66 48 Kvindehuset i Lyngby 56 56 Kvindekrisecenter Bornholm 33 32 Lolland Krisecenter 29 35 Nordsjællands Krisecenter 20* - Næstved Krisecenter 16 17 Randers Krisecenter 60 64 Ringsted Krisecenter 41 44 Roskilde Kvindekrisecentret 34 19 Silkeborg Krisecenter 39 35 Svendebjerggård, Hvidovre 30 13 Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 37 40 Vejle Krisecenter 61 40 Viborg Krisecenter 50 39 Aabenraa Krisecenter 27 31 Aarhus Krisecenter 120 122 I alt 1.749 1.643 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. *Antallet er baseret på et skøn. 59

Status 15. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder, 2015 Ja Nej Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvergården, København Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt andel (antal) 88% (36) 12% (5) Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. 60

Status 16. Krisecentre opdelt, efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres, 2015 Finansieres af En Indregnet i den særtakst Statslige Driftsmidler taksten almindelige for denne puljemidler normering ydelse Private fonde mv. Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg - - - - - - Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - - - - - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København - - - - - - - Krisecentret Garvergården, København - - - - - - - Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. - - - - - - - Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet i København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjællands Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret - - - - - - - Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter - - - - - - - Aarhus Krisecenter I alt 16 12 10 2 5 9 3 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. Opfølgende indsatser er tilbud til kvinder, som er flyttet ud fra et krisecenter. Med opfølgende indsatser menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. Andet 61

Status 17. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent, 2015 Danner, København 97% DKK, Frederiksberg 95% Den Åbne Dør, København 100% Egmontgården, København 95% Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret 99%* Fredericia Krisecenter 95%* Frederikshavn Krisecenter 89%* Frederiksværk Krisecenter 72% Haderslev Krisecenter 61% Hellerup Krisecenter 98% Hera Døtrene, Kalundborg 85%* Herfølge Krisecenter 100% Herning Krisecenter - Hillerød Kvindekrisecenter 85%* Hjørring Krisecenter 66% Hobro Krisecenter 85% Holbæk Krisecenter - Medusa 98% Holstebro Krisecenter 104%** Horsens Krisecenter - Klostermosegård, Helsingør 97% Kolding Krisecenter 83% Krisecenter for Kvinder, Aalborg 96% Krisecenter Odense 99% Krisecentret Baltic, København 99% Krisecentret Garvergården, København 95% Krisecentret Hjemmet, Nykøbing F. 80% Kvindecentret Røntofte 96% Kvindehjemmet i København 93% Kvindehuset i Lyngby 97% Kvindekrisecenter Bornholm 88% Lolland Krisecenter 93% Nordsjællands Krisecenter 75%* Næstved Krisecenter 100% Randers Krisecenter 92% Ringsted Krisecenter 98% Roskilde Kvindekrisecentret 98% Silkeborg Krisecenter 95% Svendebjerggård, Hvidovre 88% Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 71% Vejle Krisecenter 65% Viborg Krisecenter 95% Aabenraa Krisecenter 52% Aarhus Krisecenter 88% Gennemsnitlig belægningsprocent 89% Belægningsprocent Anm.: *Antallet er baseret på et skøn. **En belægningsprocent på over 100 betyder, at der har været overbelægning på krisecentret. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 62

Lærer til børnene Socialrådgiver Familierådgiver 109 stk.4/ koordinerende rådgivning 109, stk.7 Pædagog/socialpædagog Sygepleje-/sundhedspersonale Psykolog Frivilligkoordinator Administration Ledelse Økonoma Tværgående personale (rengøring/drift) Ansatte nattevagter Kommunikationsansvarlig Uuddannet Jobtræning og/eller fleksjob Studerende Andre uddannede Status 18. Krisecentre opdelt efter typer af fagpersonale på krisecentrene, 2015 Danner, København DKK, Frederiksberg Den Åbne Dør, København Egmontgården, København Esbjerg Krise- og Aktivitetscentret Fredericia Krisecenter Frederikshavn Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Haderslev Krisecenter Hellerup Krisecenter Hera Døtrene, Kalundborg Herfølge Krisecenter Herning Krisecenter - - - - - - - - - - - - - - - - - Hillerød Kvindekrisecenter Hjørring Krisecenter Hobro Krisecenter Holbæk Krisecenter - Medusa Holstebro Krisecenter Horsens Krisecenter Klostermosegård, Helsingør Kolding Krisecenter Krisecenter for Kvinder, Aalborg Krisecenter Odense Krisecentret Baltic, København Krisecentret Garvegården GGarvergården, Krisecentret Hjemmet, København Nykøbing F. Kvindecentret Røntofte Kvindehjemmet København Kvindehuset i Lyngby Kvindekrisecenter Bornholm Lolland Krisecenter Nordsjælland Krisecenter Næstved Krisecenter Randers Krisecenter Ringsted Krisecenter Roskilde Kvindekrisecentret Silkeborg Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre Sønderborg Kvinde- & Krisecenter Vejle Krisecenter Viborg Krisecenter Aabenraa Krisecenter Aarhus Krisecenter I alt 4 38 16 40 6 17 8 26 38 1 28 10 1 14 14 13 8 Anm.: En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke er blevet besvaret. 63

Oversigt over tabeller og figurer Udvikling kvinder på krisecenter Tabel 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter alder, 2006-2015... 7 Tabel 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har (biologiske og/eller adoptiv-) børn med på krisecenter, 2015... 7 Tabel 3. Kvinder på krisecenter opdelt efter antallet af (biologiske og/eller adoptiv-) børn, der er med på krisecenter, 2015... 8 Tabel 4. Kvinder på krisecenter opdelt efter om de har biologiske og/eller adoptivbarn/børn, der ikke er med på krisecenter, 2015... 8 Tabel 5. Kvinder på krisecenter opdelt efter beskæftigede, ledige og udenfor arbejdsstyrken, 2010-2015... 9 Tabel 6. Kvinder på krisecenter opdelt efter højest fuldførte uddannelse, 2005-2015... 10 Tabel 7. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om kvinden er født i Danmark, 2005-2015... 10 Tabel 8. Kvinder på krisecenter opdelt efter dansk statsborgerskab, 2005-2015... 11 Tabel 9. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal gange, de alt i alt (i deres liv) har haft ophold på et krisecenter, 2011-2015... 12 Tabel 10. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold i indeværende år, 2011-2015 12 Tabel 11. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn på krisecenter, 2006-2015... 13 Tabel 12. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal år, kvinden har været udsat for vold i det seneste voldsforhold, 2005-2015... 14 Tabel 13. Kvinder på krisecenter opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold, 2007-2015... 14 Tabel 14. Kvinder på krisecenter opdelt efter samlet antal år, de har været udsat for vold i deres voksenliv, 2012-2015... 15 Tabel 15. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, 2007-2015... 15 Tabel 16. Kvinder på krisecenter opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning fra krisecentret, 2006-2015... 16 Tabel 17. Kvinder på krisecenter opdelt efter deres parforholdsstatus, 2012-2014... 17 Tabel 18. Kvinder på krisecenter opdelt efter parforholdsstatus, 2010-2011... 17 Tabel 19. Kvinder på krisecenter opdelt efter civilstand, 2005-2009... 17 Tabel 20. Kvinder på krisecenter opdelt efter kvindens boform inden krisecenteropholdet, 2009-2014... 18 Tabel 21. Kvinder på krisecenter opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2011... 19 Tabel 22. Kvinder opdelt efter hovedbeskæftigelse, 2010... 19 Tabel 23. Kvinder på krisecenter opdelt efter forsørgelsesgrundlag, 2005-2009 og 2014... 20 Tabel 24. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal krisecenterophold, 2007-2010... 21 Tabel 25. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de tidligere har boet på krisecenter, 2005-2006... 21 Tabel 26. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal tidligere krisecenterophold, 2005-2006... 21 Tabel 27. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking, mens de er på krisecenter, 2014... 22 Tabel 28. Kvinder på krisecenter opdelt efter, om de har været udsat for stalking før deres krisecenterophold, 2014... 22 Tabel 29. Børn på krisecenter opdelt efter køn, 2005-2015... 23 64

Tabel 30. Børn på krisecenter opdelt efter alder, 2005-2015... 23 Tabel 31. Barnets bopæl efter krisecenteropholdet, 2005-2015... 24 Tabel 32. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for fysisk vold direkte rettet mod barnet indenfor de sidste 12 måneder, 2006-2015... 25 Tabel 33. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for psykisk vold direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2006-2015... 26 Tabel 34. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for materiel ødelæggelse direkte rettet mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2006-2015... 26 Tabel 35. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, 2012-2015... 27 Tabel 36. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2013-2015... 27 Tabel 37. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt psykisk vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2013-2015... 28 Tabel 38. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt fysisk vold mod søskende inden for de sidste 12 måneder, 2015... 28 Tabel 39. Børn på krisecenter: Hvem udøvede fysisk og psykisk vold mod barnet inden for de sidste 12 måneder, 2015... 29 Tabel 40. Børn på krisecenter: Krisecentret har lavet en underretning på barnet til kommunen, såfremt der har været grundlag herfor, 2015... 29 Tabel 41. Børn på krisecenter: Krisecentret har fået en kvittering fra kommunen på underretningen jf. servicelovens 155b, 2015... 29 Tabel 42. Barnets antal døgn på krisecenter, 2005-2015... 30 Tabel 43. Gennemsnitlig opholdslængde og median for børnenes opholdslængde på krisecentret, 2005-2015... 31 Tabel 44. Børn på krisecenter: Antal gange barnet i indeværende år har haft ophold på krisecenter, 2011-2015... 32 Tabel 45. Børn på krisecenter: Antal gange barnet alt i alt i sit liv har haft ophold på et krisecenter, 2011-2015... 32 Tabel 46. Børn på krisecenter: Har barnet været udsat for seksuelle overgreb, 2005-2011... 33 Tabel 47. Børn på krisecenter: Overværet eller overhørt vold mod moderen inden for de sidste 12 måneder, 2006-2012... 33 Tabel 48. Børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter, 2006-2014... 34 Tabel 49. Børn på krisecenter: Iværksættelse af 50-undersøgelse, 2007-2014... 35 Tabel 50. Henvendelser til krisecentret opdelt efter, hvem der henvender sig, 2009-2015... 36 Tabel 51. Ydelser givet ved henvendelse til krisecentret, 2009-2015... 37 Tabel 52. Henvendelser opdelt efter, om det er en forespørgsel om en ledig plads på krisecentret,... 37 Tabel 53. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, 2011-2015... 37 Tabel 54. Henvendelser opdelt efter årsager til alternative henvisninger, selvom der er plads på krisecentret, 2005-2015... 38 Tabel 55. Henvendelser opdelt efter, hvilke alternative henvisninger kvinden har fået, når der ikke var plads på krisecentret, 2012-2015... 38 Tabel 56. Henvendelser til krisecentret opdelt efter forespørgsler og ydelser, 2005-2008... 39 65

Tabel 57. Henvendelser om en ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads på krisecentret, 2005-2010... 39 Tabel 58. Henvendelser til krisecentret opdelt efter form, 2005-2014... 39 Tabel 59. Henvendelser opdelt efter, om det er første gang i indeværende år, den voldsudsatte kvinde henvender sig til krisecentret, 2013-2014... 40 Tabel 60. Henvendelser opdelt efter, om kvinden har henvendt sig til andre krisecentre i år 2014... 40 Tabel 61. Krisecentre opdelt efter om de har døgnbemanding, 2011-2015... 41 Tabel 62. Krisecentrenes gennemsnitlige årlige belægningsprocent, 2011-2015... 41 Tabel 63. Krisecentre opdelt efter, om de har opfølgende indsatser, 2011-2015... 41 Tabel 64. Krisecentre opdelt efter udvalgte typer af fagpersonale på krisecentrene, 2011-2015... 42 Tabel 65. Krisecentre med lønnet leder, 2011-2013... 43 Tabel 66. Kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning efter 109 stk. 4, 2008-2014... 43 Tabel 67. Krisecentre opdelt efter typer af modtaget økonomisk støtte, 2011-2013... 44 Tabel 68. Oversigt over kvinder, børn, henvendelser og krisecentre i årsstatistikkerne 2012-2015. 69 Tabel 69. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes et indflytningsskema/børneskema,2011-2015... 70 Tabel 70. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken, 2009-2015 71 Tabel 71. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter,2000-2015... 78 Tabel 72. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter,2003-2015... 80 Tabel 73. Oversigt over temaanalyser i 2015 om kvinder og børn... 81 Tabel 74.Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål... 81 Tabel 75. Status på de enkelte krisecentre... 82 Oversigt over status på de enkelte krisecentre Status 1. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal døgn, fordelt på krisecentrene, 2015... 45 Status 2. Kvinder på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, gennemsnitlig opholdslængde og længste opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015... 47 Status 3. Børn på krisecenter opdelt efter antal overnatninger, længste og gennemsnitlig opholdslængde og median for opholdslængde fordelt på krisecentrene. Opgjort i døgn, 2015.. 48 Status 4. Børn på krisecenter opdelt efter barnets alder, 2015... 49 Status 5. Krisecentret har lavet en underretning på barnet, 2015... 50 Status 6. Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, fordelt på krisecentrene, 2015... 51 Status 7. Krisecentre opdelt efter institutionsform, 2015... 52 Status 8. Krisecentre opdelt efter om der en formaliseret (underskrevet) samarbejds- eller driftsaftale, 2015... 53 Status 9. Krisecentre opdelt efter grundtaksten per kvinde per dag ved opstart af et forløb, 2015... 54 Status 10. Krisecentre opdelt efter, om krisecentret har døgnbemanding, 2015... 55 Status 11. Krisecentre opdelt efter antal tilknyttede frivillige vagter, 2015... 56 Status 12. Krisecentre opdelt efter personalenormeringen i årsværk, 2015... 57 Status 13. Krisecentre opdelt efter antal pladser per 31.12.2015.... 58 Status 14. Krisecentre opdelt efter antal fraflyttede kvinder og børn, 2015... 59 Status 15. Krisecentre opdelt efter om krisecentrene har opfølgende indsatser til fraflyttede kvinder, 2015... 60 66

Status 16. Krisecentre opdelt, efter hvordan de opfølgende indsatser finansieres, 2015... 61 Status 17. Krisecentre opdelt efter gennemsnitlig belægningsprocent, 2015... 62 Status 18. Krisecentre opdelt efter typer af fagpersonale på krisecentrene, 2015... 63 67

Del II Datagrundlag Datagrundlag for Årsstatistik 2015 Krisecentrene har angivet, at der i 2015 er fraflyttet i alt 1.749 kvinder og 1.643 børn. For fem af krisecentrene er der tale om skønnede tal. I 2015 er der oplysninger herom fra 42 krisecentre 2. 2 Der er 47 krisecentre på landsplan, hvoraf 43 er organiseret i LOKK. Et enkelt af disse krisecentre, Herning Krisecenter, har ikke oplyst antal fraflyttede for 2015. Udover de 43 krisecentre er der fire specialiserede krisecentertilbud, Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly, og Hanne Mariehjemmet, som er organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra målgruppen på de øvrige krisecentre i statistikken. 68

Tabel 68. Oversigt over kvinder, børn, henvendelser og krisecentre i årsstatistikkerne 2012-2015 Beskrivelse/målgruppe Antal Spørgeskema Antal krisecentre 2015 2014 2013 2012 2015 2014 2013 2012 Kvinder, der er fraflyttet krisecentrene Børn, der er fraflyttet krisecentrene *1.749 *1.643 *1.840 *1.768 2.005 1.976 1.982 Oplysningsskema til 1.982 krisecenterlederen 42 43 41 38 Indflytningsskemaer i alt Kvinder, der ikke ønsker at deltage 110-beboere 1.297 560-1.507 408-1.624 643-1.720 628 Indflytningsskema - 42 40 42 42 42 ud af 43 krisecentre medvirker i hele eller dele af statistikken. Kvinder, der deltager i undersøgelsen 737 1.099 981 **1.071 Børneskemaer i alt 1.239 1.303 1.396 1.529 Børn, hvor moderen ikke ønsker, at de 496 586 493 552 deltager Børn med ophold under 1 uge ***282 ***352 372 348 Børneskema 40 40 36 40 Samlet antal børn, der ikke deltager 496 586 667 782 Børn, der deltager i alt 743 717 729 747 Henvendelser i alt 13.096 13.731 13.476 15.483 Henvendelsesskema 40 41 40 42 Anm. En streg (-) indikerer, at tallet ikke opgøres i det pågældende år. *Fem krisecentre har skønnet antallet af fraflyttede kvinder og fire har skønnet antallet af fraflyttede børn i 2014 og i 2015.**I alt 649 kvinder fratrækkes, da der er 628 kvinder, som ikke ønsker at deltage og 21 kvinder, der er indskrevet som 110-beboere. Det samlede antal 110 beboere er dog ikke opgjort i 2012. ***Fra 2014 medtages også børn med ophold under en uge i analyserne, hvor der er samtykke til deltagelse. 69

Svarprocent og repræsentativitet Antallet af udflyttede kvinder og børn registreres. Den obligatoriske del af spørgeskemaet for henholdsvis kvinder og børn udfyldes som udgangspunkt af krisecentermedarbejdere for alle kvinder og børn. Generelt har der i perioden 2011-2015 været et fald i antallet af kvinder og børn, hvor den obligatoriske del af spørgeskemaerne er blevet udfyldt, se tabel 69. Der er et faldende antal kvinder og børn, der medvirker i basisdelen af årsstatistikken. Fra 2014 til 2015 er faldet i antallet af udfyldte skemaer for kvinder på otte procentpoint. Tabel 69. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes et indflytningsskema/børneskema,2011-2015 2011 2012 2013 2014 2015 Andel kvinder, der udfyldes et indflytningsskema for 87 procent 87 procent 81 procent 82 procent 74 procent Andel børn, der udfyldes et børneskema for 81 procent 77 procent 71 procent 74 procent 75 procent Kvinden beslutter, om hun ønsker at besvare den resterende del af spørgeskemaet (se tabel 70). 70

Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager ikke Deltager Deltager Repræsentativitet Det vides ikke, hvorvidt de kvinder og børn, der mangler svar fra, adskiller sig signifikant fra de øvrige kvinder og børn. Andelen af kvinder, der ikke ønsker at deltage i den frivillige del af årsstatistikken, har svinget henover årene. Fra 2014 til 2015 har der været en negativ udvikling. I 2014 var andelen af kvinder, der ikke ønskede at deltage i årsstatistikken, 27 procent. Denne andel er steget med 16 procentpoint til 43 procent i 2015. Såfremt der ikke er signifikant forskel på de kvinder og børn, der er svar fra, og de kvinder og børn, der ikke deltager, er årsstatistikken fuldstændig repræsentativ, og procenterne giver et fuldstændigt billede af målgruppen. Såfremt der er signifikant forskel på de kvinder og børn, der er svar fra og de kvinder og børn, der ikke deltager, er årsstatistikken ikke fuldstændig repræsentativ for kvinder og børn på krisecenter. Procenterne giver dermed ikke et fuldstændigt pålideligt billede af kvinder og børn på krisecenter. Antallet af kvinder og børn, der angives i alle tabellerne, er et minimumsantal, da der ikke er svar fra alle kvinder og børn. Generelt skal procenterne tages med visse forbehold, da der er usikkerhed forbundet med repræsentativiteten. Andelen af børn, hvor moderen ikke ønsker, at hendes børn deltager, har overordnet set været stigende henover årene. I 2015 er den dog faldet med 5 procentpoint til 40 procent, i forhold til i 2014. Samlet set har der, for kvinder fra 2009, og for børn fra 2010, til 2015 været en faldende svarprocent for både kvinder og børn. Tabel 70. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken, 2009-2015 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder statistikken 88% 12% 79% 21% 54% 46% 64% 36% 60% 40% 73% 27% Børn - - 79% 21% 62% 38% 64% 36% 65% 35% 55% 45% Anm. Der er forskellige opgørelser for kvinder og børn, da kvinderne besvarer et skema om dem selv, og et for deres børn. Kvinderne giver samtykke til at deltage i statistikken, og til at deres børn deltager.en streg (-) indikerer, at tallet ikke er opgjort. 71

Metode De fire spørgeskemaer Datamaterialet for Årsstatistik 2015, Kvinder og børn på krisecenter, er udarbejdet på baggrund af fire forskellige spørgeskemaer: Et Henvendelsesskema, et Indflytningsskema, et Børneskema og et Oplysningsskema. Alle spørgeskemaer er udarbejdet af Socialstyrelsen med forslag og input fra statistikgruppen bestående af krisecentre organiseret af LOKK og repræsentanter for krisecentre, der ikke er organiseret under LOKK. Spørgeskemaerne består primært af spørgsmål med lukkede svarkategorier. Ved spørgsmål, hvor det ikke er muligt at lave udtømmende svarkategorier, kan krisecentermedarbejderne under andet skrive uddybende svar på vegne af kvinden eller barnet. Herved kan der, i den senere analyse, tilføjes svar til brug for såvel afrapporteringen som i forbindelse med forbedringer af det efterfølgende års spørgeskemaer. For at sikre en så ensartet forståelse af spørgsmålene som muligt, er der i starten af spørgeskemaerne en forklaring på, hvordan skemaet skal udfyldes, og når relevant præciseres centrale begreber med en kort tekst i skemaet. Spørgeskemaerne er udfyldt og besvaret af forskellige personer. Figur 21 nedenfor viser formålet, målgruppen, indholdet af de fire spørgeskemaer, samt, hvem der har henholdsvis besvaret og udfyldt skemaet. Som det fremgår af Figur 21, er det både krisecentermedarbejdere, kvinder/mødre og børn, der besvarer spørgsmålene i Indflytnings- og Børneskemaet. Data i årsstatistikken skal derfor ses i lyset af, hvem der har besvaret spørgsmålet, da det indvirker på, hvordan svarene skal fortolkes. På spørgeskemaerne fremgår det, hvem der har besvaret spørgsmålet. Skemaet kan udfyldes på papir eller elektronisk. Papirskemaerne er indsamlet kvartalsvist af Socialstyrelsen. Dataindsamlingen har fundet sted fra 1. januar 2015 til 31. december 2015. 72

Figur 21. De fire spørgeskemaer Henvendelsesskemaet Indflytningsskemaet Børneskemaet Oplysningsskemaet Formål Omhandler Indhold af skemaet Spørgeskema udfyldt af: Spørgsmål besvaret af: Belyser at krisecentrene rådgiver en bredere gruppe af voldsudsatte kvinder, pårørende og fagfolk end de knap 2.000 kvinder, der hvert år har ophold på et krisecenter Telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser til et krisecenter om en voldsudsat kvinde Fx om henvendelsen drejer sig om en ledig plads, rådgivning eller samtale, om krisecentret har plads til kvinden eller alternativt, hvorfor hun henvises til en anden løsning end at flytte ind på det pågældende krisecenter. Viden om kvinderne på krisecentre Viden om børnene på krisecentre Anm. *Spørgsmål vedrørende kvindens og børnenes opholdslængde og samarbejde med offentlige myndigheder besvares af krisecentermedarbejderen. Viden om krisecentrenes organisatoriske forhold Kvinder på krisecentre Børn på krisecentre Krisecentrenes organisering Fx alder, beskæftigelse, bopæl før krisecenterophold, tidligere Fx. alder, køn, krisecenterophold, opholdsvarighed, udsat for opholdsvarighed, former for vold, former for vold og bopæl vold, varighed af vold og bopæl efter krisecenterophold. efter krisecenterophold. Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejdere Krisecentermedarbejderen Kvinden i samarbejde med krisecentermedarbejdere* Barnet og moderen i samarbejde med krisecentermedarbejdere* Fx krisecentrenes organisering, antallet af frivillige og antal ansatte medarbejdere (antal årsværk), antal pladser på krisecentret, krisecentrenes tilbud, stillingsbetegnelser på krisecentrene og samlet antal fraflyttede kvinder og børn. Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse Krisecentrenes ledelse eller bestyrelse 73

Samtykke og brug af spørgeskemaerne Før deltagelse i årsstatistikken får kvinder, der tager ophold på et krisecenter, udleveret en folder, der informerer om undersøgelsen og om samtykke til at deltage i undersøgelsen. Det er frivilligt, om kvinder og deres eventuelle børn ønsker at deltage i undersøgelsen. Kvinderne giver skriftligt samtykke til at deltage i undersøgelsen, ligesom de giver skriftligt samtykke til, at deres eventuelle børn bliver interviewet til undersøgelsen. Krisecentermedarbejderne udfylder spørgeskemaerne for at sikre, at kvinderne kun bliver stillet de spørgsmål, som personalet finder det socialfagligt forsvarligt at stille i den givne situation. Spørgsmålene kan bruges i det pædagogiske arbejde, idet det kan være lettere at tale om volden, når der bliver stillet konkrete spørgsmål om den. Kvinderne og børnene kan fortrænge voldsepisoder, som bliver fremkaldt ved, at de bliver spurgt. Der er således mulighed for at tale om det, der er sket. For de kvinder, der kun har opholdt sig på krisecentret i få dage, vil der typisk kun være registreret få oplysninger om deres opholdslængde og enkelte baggrundsdata. Krisecentrene skal registrere en række obligatoriske oplysninger, om den enkelte kvinde og hendes evt. børn er med på krisecenter. Opgørelse over ind- og udflytninger På Indflytningsskemaet og Børneskemaet er der indsamlet data om de kvinder og børn, der er fraflyttet et krisecenter i 2015. Kriteriet om fraflytning betyder, at der for alle kvinder og børn, der indgår i årsstatistikken, kan indhentes information om opholdets varighed og om, hvor de flytter hen efter krisecenteropholdet. Den del af årsstatistikken, som er baseret på data fra henholdsvis Indflytningsskema og Børneskema, er således en statistik over de kvinder og børn, der i 2015 er fraflyttet et krisecenter. Det betyder, at kvinder og børn, der er flyttet på krisecenter før 2015, men først er udflyttet i 2015, indgår i årsstatistikken 2015. Krisecentrenes medarbejdere overfører ved årsskiftet oplysninger fra henholdsvis de Indflytningsskemaer og Børneskemaer, der vedrører kvinder, som fx er flyttet ind i 2015, men endnu ikke er flyttet ud ved årsskiftet til næste års statistik. 110-beboere Som nævnt i indledningen er de kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, indskrevet på kvindekrisecentrene ifølge Serviceloven 109. Nogle af krisecentrene, som indgår i årsstatistikken, tilbyder desuden midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Disse beboere er indskrevet på krisecentrene ifølge Serviceloven 110, som fastslår: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kvinder, som har været indskrevet ifølge 110, indgår ikke i analysen. Til og med år 2009 indgik 110-beboere kun i analysen af opholdslængde. Fra år 2010 og frem indgår 110-beboere ikke i analysen. 74

Etik Det er vigtigt for pålidelighed og validitet af data, at der er etableret en god kontakt mellem mor/barn og krisecentermedarbejderen, inden interviewet finder sted. Det er derfor en forudsætning, at der eksisterer et tillidsfuldt forhold mellem intervieweren og den, der svarer på spørgsmålene, ligesom det er nødvendigt, at intervieweren har gjort sig etiske overvejelser over, hvilke reaktioner spørgsmålene kan medføre hos kvinderne og børnene, og om hvordan kvinder og børn støttes i den forbindelse. Kvinder og børn tælles med flere gange Det antal kvinder og børn, der står i rapporten, er ikke antallet af unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i løbet af 2015, men er opgørelser over det samlede antal ophold 3. Kvinder og deres eventuelle børn, der har haft ophold på et krisecenter flere gange inden for samme år, og kvinder og deres eventuelle børn, der er blevet overført fra et krisecenter til et andet, udfylder spørgeskemaerne flere gange. De tælles dermed med flere gange i statistikken. I 2015 har 11 procent af kvinderne og otte procent af børnene haft mere end et ophold på krisecenter 4. Overførsel fra et krisecenter til et andet tæller dog ikke som gentagne ophold. I rapporten skrives der imidlertid af formidlingsmæssige årsager antal kvinder og børn på krisecenter frem for antal ophold af kvinder og børn på krisecentre. Idet der ikke foreligger cpr-numre på alle kvinder og børn, er det ikke muligt at opgøre, hvor mange unikke kvinder og børn, der har været på krisecenter i 2015. Det samlede antal ophold er således kun tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke kvinder og børn, der har ophold på et krisecenter i løbet af 2015. Derimod er antal ophold et klart udtryk for krisecentrenes belastningsgrad. Det samme gør sig gældende for antallet af henvendelser til krisecentrene, da en person kan henvende sig mere end en gang i løbet af et år. Endelig skal det tilføjes, at kvinder og deres eventuelle børn er i en ny situation, hver gang de kommer på krisecenter, og det er derfor relevant, at kvinder og deres eventuelle børn indgår flere gange i samme årsstatistik. Databearbejdning Data fra Indflytningsskemaet, Børneskemaet, Henvendelsesskemaet og Oplysningsskemaet er i 2015 blevet registreret i dataprogrammet SPSS. Skemaerne er blevet scannet ind med SPSS Read Soft (enkelte skemaer er blevet indtastet manuelt) eller registreret elektronisk. Databearbejdningen af de fire spørgeskemaer er baseret på fire forskellige datamatricer. Al databehandling er foregået hos Socialstyrelsen. Datamaterialet arkiveres hos Rigsarkivet, Dansk Data Arkiv, der er en del af Statens Arkiver. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Tabeller i statistikken Tabellerne i statistikken opgøres i hovedreglen i procent med angivelse af samlet antal besvarelser. Sammenlagt giver procenterne ikke altid 100 procent i totalen på grund af 3 Antal ophold er opgjort efter antal fraflytninger i 2015, hvilket betyder, at det tælles som et ophold, når en kvinde og hendes eventuelle børn flytter fra et krisecenter, og ikke når de flytter ind. 4 I dette tal kan den samme kvinde og det samme barn også indgå flere gange. 75

muligheden for at kunne vælge flere svarmuligheder. Under tabellerne er der angivet eventuelle relevante anmærkninger. Signifikanstest Størstedelen af årsstatistikken udgøres af frekvenstabeller, f.eks. om former for vold som kvinderne har været udsat for. Når det er relevant, undersøges der for statistisk signifikante sammenhænge i del I Udvalgte resultater og nøgletal og del III Temaanalyser. Det vil sige, om forskelle i tallene kan forklares ved en tilfældighed, eller om det er sandsynligt, at der er tale om en klar signifikant sammenhæng eller udvikling (målt på gennemsnit eller andele). Fx: Om den gennemsnitlige opholdslængde har ændret sig signifikant siden sidste år Om andelen, der har gentagne ophold, har ændret sig signifikant i forhold til året før Om der er en signifikant sammenhæng mellem gentagne ophold og voldshistorik En sammenhæng angives som signifikant, hvis p-værdien er 0,05 5. Anvendelsen af signifikanstest i undersøgelsen skal ses i lyset af, at ikke alle kvinder og børn med ophold på krisecenter deltager i årsstatistikken. Der er dermed ikke tale om et populationsstudie af kvinder og børn på krisecentre, men derimod om en omfattende stikprøveundersøgelse af gruppen. Der foretages ikke signifikanstest på tal omhandlende information om de enkelte krisecentres organisering og faktuelle forhold, da tallene her ikke er en stikprøve, men fuldstændige. Årsstatistikkens historie og opbygning Historie Årsstatistikken, der omhandler de voldsudsatte kvinder, som har haft ophold på et kvindekrisecenter, har været udgivet siden 1999. I 2004 blev den suppleret med en årsstatistik for børn på krisecenter. I 2009 udkom en fælles årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter. Fra 1999 til 2010 har årsstatistikken været udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen og LOKKs statistikgruppe, finansieret af Social- og Integrationsministeriet og udgivet i LOKKs navn. Fra 2011 til 2014 er statistikken udgivet af Socialstyrelsen og finansieret af Social- og Integrationsministeriet. Årsstatistikken 2015 er udgivet og finansieret af Socialstyrelsen. Statistikken udarbejdes forsat i samarbejde mellem kvindekrisecentrene, Socialstyrelsen og LOKK. Temaer i årsstatistikken Igennem årene er en række forskellige temaer blevet behandlet i statistikken, nogle temaer flere gange og andre blot en enkelt gang. Nedenfor ses en oversigt over, hvilke 5 Det angiver, at signifikansniveauet er på 95 procent. Med andre ord, at sammenhængen i 95 ud af 100 tilfælde er sikker og ikke fremkommet ved en tilfældig afvigelse. Til at teste sammenhænge mellem variable er der brugt Pearsons Chi 2 -test. 76

temaer der er blevet behandlet i årsstatistikken 2000-2015 og hvornår. Formålet er, at man via oversigten hurtigt kan danne sig et overblik over hvilken information, der findes i de forskellige årsstatistikker. 77

Tabel 71. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter, 2000-2015 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * 2010 2011 2012 2013 20 Kvindens alder og civilstand m.m. x x x x x x x x x x x x x x Statsborgerskab x x x x x x x x x x x x x x Fødeland x x x x x x x x x x x Opholdet på krisecentret x x x x x x x x x x x x x x Arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelsesgrundlag x x x x x x x x x x x x x x Volden x x x x x x x x x x x x x Handel med kvinder x x x Vold mod kvinder med handicap x x Støtte fra Socialforvaltningen i x x x x x x x x x kommunen Støtte fra politi x x x x x x Årsager til, at kvinden er blevet bedt om at flytte x x x x x x x Støtte fra krisecentret x x x x x x x x x Midlertidig forældremyndighed og x forældreansvarsloven Krisecentrets initiativer rettet mod den x voldsudøvende part Familierådgivning x x Selvvurderet helbred x x x Kvindernes netværk x Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk x Tabellen fortsættes på næste side. 78

Tabel 71, Fortsat fra forrige side. Temaer i årsstatistik om kvinder på krisecenter, 2000-2015 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * 2010 2011 2012 2013 20 Brugerinddragelse og demokrati på krisecentrene x x x x Voldsudøveren/kvindens partner x Tolk x Forlængelse af ophold x Helbred og trivsel x Psykologsamtaler til kvinder x Kvinder med og uden børn på krisecenter x Hjælp til beskæftigelse x Opholdslængde x Gentagne ophold Kvindernes bopælskommune Anm. I 2004 blev rapporten Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre udgivet, skrevet af Hanne Behrens. Rapporten er baseret på statistik og interviews og indeholder en række centrale informationer om bl.a. kvinder på krisecenter. *Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport om kvinder og børn på krisecenter. 79

Tabel 72. Temaer i årsstatistik om børn på krisecenter,2003-2015 80 2003/04 2005 2006 2007 2008 2009* 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Barnets alder og køn x x x x x x x x x x x x Barnets etnicitet x x x x x x Barnets integration x x Barnets mors nationalitet x x x x Ophold på krisecenter x x x x x x x x x x x Ophør i daginstitution og skole x x x x x x Udsat for vold x x x x x x x x x x x x Volden mod barnet x x x x x x x x x x x x Barnets belastningsgrad x x x x x Børnenes hverdagsliv (fritid, venner, mobning, skole, Støtte trivselssymptomer) til børnene fra kommunen x x x x x x x x Børnenes mødre Samvær med faren x x x x Forældreansvarsloven x x Misbrug og sindslidelse i nærmeste familie x x x Personer i barnets netværk De mest sårbare børn x x Psykologsamtaler til børnene x x x Fysisk og psykisk helbred Sociale aktiviteter på krisecenteret Gentagne ophold på krisecenter x x Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Barnets fortælling om volden Anm. I 2001 blev rapporten 5.230 børn på krisecenter udgivet. Rapporten er skrevet af Hanne Behrens, og er en deskriptiv, kvantitativ undersøgelse, der indeholder en række centrale informationer om børn på krisecenter. * Fra 2009 blev der udgivet en samlet rapport for kvinder og børn på krisecenter. x x x x x x

Temaanalyser Hvert år i årsstatistikken er der temaanalyser, som går i dybden med udvalgte områder. Temaanalyserne for 2015 er i Årsstatistik 2015, Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser. Nedenstående tabel viser temaanalyserne for 2015. Tabel 73. Oversigt over temaanalyser i 2015 om kvinder og børn TEMAANALYSER 2015 Kvinder TEMAANALYSER 2015 Børn Bopælskommune før og efter krisecenterophold Kvinder med gentagne ophold på krisecentre Kvindernes partner om deres sociale udsathed og baggrund Børn med gentagne ophold på krisecentre Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold Udviklingen på krisecenterområdet - basisspørgsmål Årsstatistikken består derudover af en række faste basisspørgsmål, der gentages årligt med henblik på at følge udviklingen på krisecenterområdet. Udviklingen følges så langt tilbage, som spørgsmålene er blevet stillet, dog tidligst til og med 2005. Denne del er ukommenteret og fungerer som et opslagsværk. Tabel 74 viser, hvilke spørgsmål der gentages årligt. De fleste spørgsmål er blevet stillet i tidligere år, men det er forskelligt fra spørgsmål til spørgsmål hvor langt tilbage i tiden, der foreligger informationer. Tabel 74.Udviklingen på kvindekrisecenterområder - basisspørgsmål BASIS BASIS Kvinder Børn Alder Alder Fødeland Køn Statsborgerskab Tidligere krisecenterophold i Højest fuldførte uddannelse indeværende år Tidligere krisecenterophold i Tidligere krisecenterophold i barnets indeværende år liv Tidligere krisecenterophold i kvindens Udsat for fysisk vold liv Udsat for psykisk vold Udsat for fysisk vold Udsat for materiel vold Udsat for psykisk vold Udsat for seksuelt overgreb Udsat for seksuelle overgreb Vidne til vold mod mor Udsat for materielle ødelæggelser Barnets bopæl efter Udsat for økonomisk kontrol krisecenteropholdet Varighed af vold i kvindens seneste Underretning til kommuner voldsforhold Antal døgn på krisecentret Varighed af vold i kvindens voksenliv Gennemsnitlig opholdslængde Bopælskommune Kvindens boform efter krisecenterophold Antal døgn på krisecentret Gennemsnitlig opholdslængde 81

Status på krisecentrene Endelig indeholder årsstatistikken en status for de enkelte krisecentre. Nedenstående tabel viser hvilke områder, der opgøres for hvert krisecenter. Tabel 75. Status på de enkelte krisecentre Kvinder Antal døgn, gennemsnitlig opholdslængde Antal overnatninger Børn Antal overnatninger Barnets alder Underretning til kommuner Henvendelser Henvendelser opdelt efter, om der er fysisk plads, eller der henvises til anden løsning Krisecentrene Institutionsform Samarbejds- eller driftsaftale Grundtakst Døgnbemanding Antal frivillige Personalenormering Antal pladser Opfølgende indsatser Finansiering af opfølgende indsatser Belægningsprocent Koordinerende rådgivning 109 stk. 7 Psykologsamtaler til børn 109 stk. 5 Typer af fagpersonale 82

Tak Krisecentermedarbejdere og Statistikgruppen Krisecentermedarbejdere har i en travl hverdag med arbejdet med de voldsudsatte kvinder og børn afsat tid til at interviewe krisecentrets beboere og udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. De skal derfor have en særlig tak. En nedsat statistikgruppe bestående af medarbejdere fra krisecentrene skal også takkes for det gode samarbejde både med udformningen af spørgeskemaer og udarbejdelsen af den endelige rapport. Statistikgruppen for årsstatistikken 2015 består af Bente Kongerslev (frivillig medarbejder, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter), Lone Skov Møller (leder, Aalborg Krisecenter), Ane Voss (leder, Holbæk Krisecenter, Medusa), Sara Andersen (videnskonsulent, Danner), Annette Pollas (leder, Hellerup Krisecenter) og Karin Houmann (Centerleder, Holstebro Krisecenter). 83

Spørgeskemaer Indflytningsskema 84

85

86

87

88

89

90

91

Børneskema 92

93

94

95

96

97

98

Henvendelsesskema 99

100

Oplysningsskema 101

102

103

104

105