Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Relaterede dokumenter
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Erfaringer fra et boringstransekt

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019

Jordforurening og geostatistik

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland. ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon

Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Miljøstyrelsens vejledning 2/ administrative og tekniske aspekter

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Nationalt netværk af testgrunde

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013

Afgørelser i forhold til indeklima

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Avancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Virksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage

Hvem er ansvarlig* Øvrige aktører* Region Hovedstaden er færdig. Region Hovedstaden. Herlev, Region Hovedstaden Nordvand, HOFOR

Rumlig interpolering af store datamængder om jordforurening i København

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER?

Paradigme for afværgeprogram

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

In situ SRD af TCE i moræneler

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

ANVENDELSE AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN TIL OPRENSNING AF DNAPL-FORURENING

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Transkript:

Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop

Absolutte kriterier og funktionelle kriterier (In situ bioremediation of chlorinated ethene,, ITRC, 2008) Absolutte kriterier Overordnet mål med oprensning (Samfundmæssige værdier) Funktionelle kriterier Beskyttelse Beskyttelse Beskyttelse økosystemer sundhed grundvandsressource Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt Funktionelt - Beskriver hvorledes det absolutte opnås - Målbare (og knyttet til bestemt zone)

Oprensningskriterier a b c Forureningssituation: (moræneler) Forureningsfane Absolut : At sikre grundvandet som en ren ressource, der kan benyttes til vandforsyning Funktionelt : Opdelt i to: 1. Oprensnings på langt sigt: At overholde grundvandskvalitetskriterier i et valgt kontrolpunkt 2. Oprensnings for kildeområdet Koncentration (µg/l) Forureningsflux gennem kontrolplan (g/år)

Oprensningskriterier a b c Valg kontrolpunkt Absolut (Point of : compliance) At a) sikre Sekundært grundvandet magasin som en b) ren Primært ressource, magasin der (kildenær) kan benyttes c) Primært til vandforsyning magasin (nedstrøms indvinding/receptor) Funktionelt : Opdelt i to: 1. Oprensnings på langt sigt: At overholde grundvandskvalitetskriterier i et valgt kontrolpunkt 2. Oprensnings for kildeområdet At nedbringe forureningen i kildeområdet til et niveau, der sikrer at 1) er overholdt Stop for monitering Koncentration (µg/l) Forureningsflux gennem kontrolplan (g/år) Stop for behandling i kildeområde Totalkoncentration i jordprøver (mg/kg TS) Forureningsflux ud kildeområde (g/år) Opløste koncentrationer i kildeområde (mg/l)

Andre anvendelser oprensningskriterier Andre grunde til at fastsætte et oprensnings: Kan medvirke til at tilvælge/fravælge teknologier Nødvendig baggrund for at estimere forventede oprensningstider Fastsættelse oprensningskriterier er desuden en vigtig forudsætning for LCA og miljøøkonomiske vurderinger

Opsummering Oprensnings Stop for. Målbar størrelse [typisk enhed] Øvrige specifikationer for Langsigtet oprensnings (Grundvand) Monitering i grundvand Konc. [µg/l] Flux [g/år] Placering kontrolboring/kontrolplan Specifikation magasindybde Flux: Metode fastsættes Kortsigtet oprensnings ( - moræneler) Afværge i kildeområde Totalkonc. (jord) [mg/kg TS] masseestimat [kg] eller fluxestimat [g/år] (Opløste konc. i kildeområde [mg/l] ) Placering og antal jordprøver Knytter kriteriet sig til gennemsnits- eller maxkoncentrationer? Klorerede opløsningsmidler: Specifikation dekloreringsgrad for at undgå tilbageslag. (~90%)

Diskussion.. Terminologi: Oprensnings vs. Succes vs... a b Placering kontrolpunktet i grundvand: Er der frit valg? I hvilke tilfælde kan der vælges konservative/ikke konservative oprensningskriterier? c Er formålet altid at overholde GVKK? Sitespecifikke toksicitetsvurderinger? Oprensningskriteriet udgøres et sæt funktionelle kriterier: 1. Langsigtet (grundvand) 2. Kortsigtet (kildeområde) Hvordan fastsættes det kortsigtede oprensnings ud fra det langsigtede? Har vi værktøjerne?