2017 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik EKSAMENSVEJLEDNING FOR AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK
Forord De faglige mål og overordnede rammer for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik er beskrevet i den nationale studieordning for uddannelsen. Denne eksamensvejledning omhandler alle regler og praktiske spørgsmål i forbindelse med afholdelse af eksamen på uddannelsen. I forbindelse med deltagelse i de enkelte moduler og eksamen skal den studerende derfor orientere sig såvel i denne eksamensvejledning som i studieordningen. Denne eksamensvejledning er udformet ud fra de gældende regler i studieordningen og i uddannelses- og forskningsministeriets bekendtgørelser om uddannelsen, eksamen og karaktergivning. December 2016 Carsten Hegnsvad Uddannelseskoordinator Relevante kontaktoplysninger: Administrativ partner: Ulla Kejlberg, Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Plan 2 lokale 25.15, ulke@via.dk 87 55 18 92 Uddannelseskoordinator: Carsten Hegnsvad, cahe@via.dk 87 55 18 04 Studievejleder: Anette Nymann, ny@via.dk, 87 55 18 80 1
Indholdsfortegnelse Forord... 1 1. Almindelige regler om eksamen... 3 1.1 Regelgrundlaget... 3 1.2 Hvis du vil framelde eksamen, sygeeksamen og reeksamen... 3 1.3 Eksamen tager udgangspunkt i en problemformulering... 3 1.4 Aflevering af opgave... 3 1.5 Datoer for mundtlige eksaminer... 4 1.6 Udlån af din opgave... 4 2. Bedømmelse... 4 2.1 Bedømmelsesform... 4 2.2 Bedømmelsesgrundlag... 4 2.3 Censur... 4 2.4 Individuel prøve eller gruppeprøve... 4 2.5 Hvad vurderer bedømmerne... 4 2.7 Citater, fodnoter og referencer... 5 3. Prøveformer... 5 3.1 Pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi og pædagogisk psykologi... 5 3.2 Pædagogisk antropologi... 6 3.3 Pædagogisk Udviklingsarbejde... 8 3.4 Afgangsprojektet... 9 4. Skriftlige opgavers omfang og layout... 9 4.1 Optælling af sidetal... 9 5. Om opgave-/eksamensvejledning... 10 5.1 Vejledning er en integreret del af uddannelsen... 10 5.2 Vejledningens omfang... 10 5.3 Hvem er din vejleder... 10 5.4 Studievejledning og studieadministrativ vejledning... 11 6. Plagiering... 11 7. Klage og ankemuligheder... 11 2
1. Almindelige regler om eksamen 1.1 Regelgrundlaget Eksaminer afholdes efter bestemmelserne i Eksamensbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. BEK nr. 1500 af 02/12/2016. Selve bedømmelsen finder sted på grundlag af Karakterbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Desuden bygger denne vejledning på bestemmelser, fastsat i den landsdækkende studieordning for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/udbud/uddannelser/akademiuddannelsen-i-ungdomspaedagogik. 1.2 Hvis du vil framelde eksamen, sygeeksamen og reeksamen Du er automatisk tilmeldt eksamen i det semester, hvor du modtager undervisning. Du har almindeligvis ret til i alt tre eksamensforsøg. Vejledning til eksamen finder kun sted i det semester, du har modtaget undervisning. En studerende, der ikke har bestået eksamen, kan tilmelde sig reeksamen. Den studerende afgør selv, hvorvidt der skal vælges ny problemstilling. Det anbefales, at den studerende tager kontakt til eksaminator og studievejleder for en samtale om, hvordan forberedelse til reeksamination bedst gribes an. Normalt vil VIA skulle opkræve honorar for denne tjeneste. Honoraret beregnes på grundlag af vejlederens samlede arbejde, - dvs. samtale, læsning af oplæg, læsning af relevant litteratur m.m. Hvis du vælger at framelde dig eksamen, bruger du et eksamensforsøg. I forbindelse med sygdom meldes forfald hurtigst muligt og lægeerklæring skal fremsendes til den administrative partner. Framelding til eksamen grundet dokumenteret sygdom eller barsel tæller ikke som et brugt eksamensforsøg. Gennemførsel af sygeeksamen og omprøve finder sted snarest muligt, hvilket ofte vi være i forbindelse med næste eksamenstermin. Når du er klar til at gå til eksamen på det modul, hvor du tidligere har frameldt dig, sker tilmeldingen ved henvendelse til administrationen. Vejledning til andet eksamensforsøg skal tilkøbes. Læs mere om tilkøb af vejledning her. 1.3 Eksamen tager udgangspunkt i en problemformulering Alle uddannelsens moduler afsluttes med en kombinationseksamen, der består i såvel en skriftlig som en mundtlig del, der begge indgår i en samlet bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Den studerendes arbejde med emnet for den samlede eksamen tager udgangspunkt i en problemformulering som den studerende selv udarbejder. Vejlederen godkender, at problemstillingen relaterer sig til modulets læringsmål og indhold som de fremgår af studieordningen. Problemformuleringen fungerer som den studerendes styringsredskab og arbejdet med den er derfor en central del af vejledningsforløbet. Godkendelse af emne/problemformulering er en sag mellem vejleder og studerende og er en integreret del af vejledningsprocessen. 1.4 Aflevering af opgave Opgaveaflevering foregår via den digitale eksamensplatform WISEflow. Du uploader din opgave i WISEflow gennem dit holdwebsted på VIA Studienet. Det er en god ide at lære WISEflow at kende før eksamen. Du finder en vejledning til digital aflevering i WISEflow under Eksamensinfo på dit holdwebsted. 3
Skriftlige opgaver og synopser afleveres inden kl. 12.00 den givne dag. Studerende, der ikke afleverer rettidigt kan ikke indstilles til eksamen. Ansvaret for, at opgaven afleveres inden for tidsfristen påhviler den studerende. Når du afleverer en skriftlig opgavebesvarelse, skal du i WISEflow ved en tro- og love erklæring bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Se desuden afsnit 6 om Plagiering. 1.5 Datoer for mundtlige eksaminer Datoer for den mundtlige eksamen er fastsat forud (se afsnit 6) og du forventes at kunne deltage i eksamen på et hvilket som helst tidspunkt i tidsrummet kl. 8 18 på de angivne dage. Hvis du af uopsættelige grunde ikke kan deltage i eksamen de pågældende dage bedes du tage kontakt til studiesekretæren. 1.6 Udlån af din opgave Det indgår som en almindelig del af uddannelsen at man også orienterer sig i og bliver inspireret af tidligere studerendes opgaver som en del af forberedelsen til eksamen. Vi opfordrer derfor til at du giver tilladelse til at din opgave kan læses af andre (angives ved afleveringen i WISEflow). Eventuelle cases der indgår i opgaven bør almindeligvis ud fra almindelige hensyn anonymiseres. 2. Bedømmelse 2.1 Bedømmelsesform Alle eksamener bedømmes efter 7-trinsskalaen (jf. BEK.114 af 03/02/2015). Der udstedes modulbeviser og et samlet bevis for den samlede uddannelse. På eksamensbeviser anføres ud over bedømmelsen efter 7-trins-skalaen en oversættelse til den internationalt anvendte ECTS- skala. Denne indeholder trinnene A, B, C, D, E, Fx og F, der præcis svarer til trinnene på 7-trins-skalaen: 12, 10, 7, 4, 02, 00, -3. 2.2 Bedømmelsesgrundlag Kun individuelt frembragte produkter (skriftlige og mundtlige) kan bedømmes. Se dog afsnit 2.4. 2.3 Censur Som anført i studieordningen medvirker der censor ved alle eksamener. På modulerne pædagogisk praksis, pædagogisk antropologi og pædagogisk udviklingsarbejde vil censor være internt udpeget, og ved uddannelsens øvrige moduler, pædagogisk sociologi, pædagogisk psykologi og ved afgangsprojektet vil der medvirke ekstern censor udpeget af det landsdækkende censorkorps. 2.4 Individuel prøve eller gruppeprøve På alle uddannelsens moduler kan du jf. studieordningen vælge at gå til individuel prøve eller gruppeprøve, hvilket betyder, at såvel den mundtlige som skriftlige del af eksamen gennemføres som gruppe. Bedømmelsen er altid individuel, uanset om der er tale om individuel prøve eller gruppeprøve. Bemærk at sidegrænserne som de er angivet i studieordningen for de skriftlige eksamensprodukter er de samme for individuelle studerende og grupper, dvs. at det maximale antal sider for eksempel på pædagogisk praksis er 8-12 sider for enkeltstuderende såvel som samlet for en gruppe. En gruppe kan bestå af op til fire deltagere. Tidsrammen for mundtlige prøver er som følger: Ved individuelle prøver er der afsat samlet 30 minutter, dog 45 minutter ved afgangsprojektet. For mundtlige gruppeprøver er den samlede prøvetid fastsat til 45 minutter for 2 studerende, 60 minutter for 3 studerende og 75 minutter for 4 studerende; ved afgangsprojektet er prøvetiden 60 minutter for 2 studerende, 75 minutter for tre og 90 minutter for fire studerende. Normalt fordeles tiden til fremlæggelse af den eller de studerendes mundtlige oplæg, eksamination og votering i forholdet 1:2:1. Studerende, der går til mundtlig prøve i grupper udarbejder et oplæg til prøven og går til prøve sammen. Den mundtlige eksamination former sig som en samtale mellem eksaminander og eksaminator, hvori censor kan deltage. 2.5 Hvad vurderer bedømmerne En akademiuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, og en eksamen vurderes med dette som udgangspunkt. Det vurderes, i hvilken udstrækning eksaminanden har indfriet de i studieordningen angivne læringsmål for det aktuelle modul. 4
Den studerende forventes at kunne håndtere citater og kildehenvisninger efter almindelige konventioner (se nedenfor afsnit 2.7). Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse. Hvis en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget, vil VIA træffe beslutning om bortvisning eller andre sanktioner med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. 2.7 Citater, fodnoter og referencer Citater Citater skal gengives korrekt og bør begrænses i antal og omfang. Korte citater sættes i citationstegn i den løbende tekst, mens længere citater (mere end én linje) markeres ved indrykning og linjeoverspring både før og efter citatet (Rienecker & Jørgensen 2008, s. 253). Noter Fod - og slutnoter kan eventuelt anvendes, men kun i begrænset omfang. Fod - og slutnoter tæller med i opgavens samlede antal anslag. Forkortelser Forkortelser må kun benyttes i begrænset omfang og skal følge retskrivningsordbogen. Forfatterefternavn skrives fuldstændigt hver gang. Et hyppigt anvendt ord kan eventuelt forkortes, men skrives fuldt ud første gang, og forkortelsen angives i parentes umiddelbart herefter. Andre forkortelser, der kan anvendes: ibid. - forkortelse af det latinske ord ibidem, der betyder sammesteds, i samme skrift eller på samme side. et al. - kommer fra latin og henfører til et alii, der betyder og andre. ff. - forkortelse for flere følgende. Eksempelvis betyder 88ff, at man henviser til side 88 og de følgende sider. in press - ved henvisning til endnu ikke udgivne værker eller artikler. Referencer Referencer opstilles alfabetisk efter retningslinjerne i APA-standarden. Det betyder at referencer i teksten angives i parentes med forfatterens efternavn, årstal og evt. sidetal. Der skrives sidehenvisninger på referencer, når man i en given kilde anvender et afgrænset antal sider. Anvendes et enkelt kapitel (eller to) fra en bog, henvises der enten til kapitlets sidetal eller kapitlets nummer i teksthenvisningen. I referencelisten opgives hele bogen. Eks: Objektivitet skal ses i forbindelse med både valg af forskningsprojekt og -metode (Birkler, 2005, kap. 3) I referencelisten står den fulde reference angivet: Birkler, J. (2005) Videnskabsteori; København; Munksgaard Danmark Ved mere end to forfattere anføres alle forfattere første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. Eks: Folkesundhedsvidenskab er en ny videnskabelig disciplin i vækst (Hørdam, Ischiel, Overgaard & Hansen 2003). Men det diskuteres ivrigt, hvad der skal forstås ved begrebet sundhed (Hørdam et al. 2003). Forfattere med mere end en udgivelse samme år skrives: 1992 a, 1992 b osv. 3. Prøveformer Prøverne på de enkelte moduler følger af studieordningen for uddannelsen. 3.1 Pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi og pædagogisk psykologi For disse moduler gælder at der udarbejdes en skriftlig opgave med et maximalt sideantal på 8-12 sider, for en gruppe gælder samme sidetal. Der kan med fordel arbejdes med en case, der bearbejdes ud fra inddraget litteratur. 5
Den skriftlige opgave udgør en selvstændig del af eksamen og skal derudover fungere som oplæg til den mundtlige eksamen. Nedenstående vejledning er alene en angivelse af en standardopgave, der kunne indeholde følgende: Indholdsfortegnelse Kapiteloverskrifter og sidenummer. 1. Indledning I indledningen kan der tages udgangspunkt i de(n) studerendes konkrete erfaringsbaggrund og forforståelse. Hvorfor er netop dette emne og de tilhørende problemstillinger betydningsfulde for den enkelte og for praksisfeltet? Emnet skal vælges indenfor modulets faglige temaer / indhold. 2. Case En case er en kortere tekst, der skildrer et forløb eller en situation. Casen fastholder ideelt set virkelighedens kompleksitet, spænding og løse ender, hvorved den modvirker ethvert forsøg på at blive udtømmende forklaret af én teori. En case skal altså så vidt muligt rumme virkelighedens kompleksitet - og være troværdig! Casen rummer gerne flere lag og problemstillinger, herunder også det der ikke bliver fortalt direkte. Casen skal betragtes som et stykke redigeret virkelighed - til forskel fra en konstrueret virkelighed, der let kan virke kunstig og éndimensionel. 3. Problemformulering I problemformuleringen præciseres de overvejelser, der er gjort i indledningen. Det skal klart fremgå, hvilke problemstillinger de(n) studerende ønsker at arbejde videre med. Problemformuleringen styrer udvælgelse af teori, eventuel indsamling og anvendelse af empiri samt emnebehandlingen som helhed. 4. Metodeovervejelser I dette afsnit redegøres for valg af fremgangsmåde, litteratur og teoretiske vinkler samt opgavens disponering. Afsnittet kan indeholde en begrebsafklaring af opgavens centrale begreber. 5. Emnebehandling og afrunding Her behandles emnet inddelt med f.eks. 3-5 hovedoverskrifter. Teksten inden for hver hovedoverskrift skal være sammenhængende. I opgaven præsenteres de teoretiske og eventuelle empiriske tilgange, og opgavens problemstilling behandles analytisk. Noter og referencer Noter og referencer, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten anbringes som fodnoter eller slutnoter. Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten som oven for anvist. Eksempel: (Smidt, 1998 s. 75-78). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra Internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse og udskrivningstidspunkt som anføres i litteraturlisten. Litteraturliste Der opgives 300 sider. Litteraturlisten indeholder den litteratur (det kan være metodelitteratur, henvisning til relevant forskning, teorier, praksisbeskrivelser eller lignende), der danner grundlag for opgaven og for den mundtlige fremlæggelse, såvel som den kan indeholde pædagogisk litteratur, som den studerende mere implicit trækker på. Litteraturen anføres med forfatter, udgivelsesår, titel og udgivelsessted/forlag, og sider hvis der er tale om artikler eller kapitler fra bøger. Forfatterne opføres i alfabetisk rækkefølge. Eksempel: Gulløv, E (2002): Antropologien og den pædagogiske praksis I: Vera nr. 18 (s.6-15). Smidt, S og Kopart, H (1998): Iagttagelse og fortælling, Forlaget Børn og Unge; København. Bilag Bilag er supplerende oplysninger eller dokumentation, som er relevante for opgaven og emnebehandlingen. De kan medtages i begrænset omfang, men alene efter aftale med vejlederen. 3.2 Pædagogisk antropologi På modulet arbejdes med et mindre feltstudie, der danner baggrund for eksamen. Der udarbejdes en skriftlig feltrapport på max 10 og 12 sider, ved gruppeeksamen øges sideantallet ikke. Feltrapporten skal være skrevet i en læsevenlig form og have et overskueligt layout og disse forhold indgår i eksamensbedømmelsen. Ved gruppeeksamen øges sideantallet ikke. Feltrapporten og den mundtlige eksamen skal afspejle den studerendes evne til, med fokus på egne holdningers indflydelse, at iagttage og analysere det pædagogiske felt. Den studerende må gerne i den mundtlige del 6
af eksamen lægge fokus i sin fremlæggelse på enkelte aspekter eller problemstillinger, men skal også kunne gøre rede for hele feltrapportens indhold. Vejledning til udarbejdelse af feltrapporten: Den studerende opfordres til at bruge feltnoter til at støtte fremstillingen gennem hele feltrapporten. Nedenstående disposition er vejledende. Overskrifterne kan benævnes anderledes end i forslaget, og indholdet kan stå andre steder end foreslået. Det er en god ide, at fremhæve feltnoter i teksten ved at skrive i kursiv og med enkelt linieafstand. Fremhævelse af feltnoter i teksten fremmer læserens overblik. Tænk på jer selv som pædagoger også når I skriver tag læseren ved hånden. Feltrapporten bør indeholde følgende: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal indeholde kapitel- og afsnitsoverskrifter og sidenummer. Det samlede antal tegn for opgaven kan angives i forbindelse med indholdsfortegnelsen. 1. Indledning og problemformulering Man kan vælge allerede her at introducere felten med et uddrag fra feltnoterne, der giver læseren et indtryk af, hvad der venter. Herefter kan man bevæge sig over i en problemstilling der fører frem til hvad det er, man vil undersøge problemformuleringen. Man kan også tage udgangspunkt i en relevant eller aktuel problemstilling inspireret fra egen praksis, mediedebat eller andet og herefter gå til problemformuleringen. Problemstilling Problemstillingen kan ligge i indledningen som nævnt ovenfor, men kan også trækkes frem med en anden overskrift. I problemstillingen redegøres for, hvorfor problemet er interessant og relevant, og hvilken forforståelse, vi har af problemet. 2. Præsentation af felten - Stedet og vigtige sammenhænge omkring stedet (f. eks. arkitektur, målgruppe, personale, aktiviteter, temaer, pædagogik, tanker om unge, tid) - Hvilke muligheder giver felten for deltagelse og observation - er der f. eks. nogle begrænsninger? -Evt. forhåndskendskab til felten fremmed ansat eller tidligere ansat - Begrundelse for valg af felt. (Kan ligge i nogle af ovenstående punkter, dvs. stedets velegnethed til lige netop det man vil undersøge, og kan også være personligt.) 3. Begrebsafklaringer Begreber afklares enten i teksten eller i fodnoter. 4. Anvendt metode - Beskrivelse af valgt metode (interview, observation, deltagerobservation). - Refleksioner over samme, fx. Hvad betyder det hvis man er flere forskere og bruger flere tekniker (triangu lering). - Hvor man har taget fokus. Det er i dette afsnit man kan komme ind på perspektivet, når man skifter mellem observation og deltagerobservation, mellem nærhed og distance, hvordan man har suppleret med samtaler, interviews eller andet. 5. Roller og positionering i felten - Beskrivelse af roller i felten f. eks. studerende, gæst, lærling. - Refleksioner over samme f.eks.: - Hvad betød den måde I præsenterede jer på og senere var til stede på i felten, for kontakten med jeres informanter og den viden I fik? - Tog de den præsenterede rolle for gode varer, forstod de den, eller gav de jer en anden, der passede bedre ind i deres verden? - Ændrede I rollen undervejs? 6. Etiske overvejelser - Tavshedspligt - Anonymitet - Hvad der offentliggøres, f. eks. hemmeligheder 7
7. Præsentation af data Dette er en fremstilling af empiri, ordnet (kategoriseret) og udvalgt i forhold til det man vil undersøge. Det er en optakt til analysen. 8. Analyse Her kan man spejle sin empiri i anden forskning og inddrage teori. (Præsentation af data og analyse kan slås sammen i samme afsnit) Gyldighed - I hvilket omfang belyser svaret spørgsmålet? - Er undersøgelsen dækkende for at konkludere det man gør? Pålidelighed - Er metoden veldefineret? - Kunne en anden metode have givet et andet svar? - Kan man stole på det svar man er nået frem til? 9. Konklusion og perspektivering Noter og referencer Noter og referencer, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten anbringes som fodnoter eller slutnoter. Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten. Eksempel: (Smidt, 1998 s. 75-78). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra Internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse og udskrivningstidspunkt som anføres i litteraturlisten. Litteraturliste Der opgives 300 sider. Litteraturlisten indeholder den litteratur (det kan være metodelitteratur, henvisning til relevant forskning, pædagogisk litteratur), der danner grundlag for feltrapporten og den mundtlige fremlæggelse, såvel som den kan indeholde pædagogisk litteratur, som den studerende mere implicit trækker på. Litteraturen anføres med forfatter, udgivelsesår, titel og udgivelsessted/forlag, og sider hvis der er tale om artikler eller kapitler fra bøger. 3.3 Pædagogisk Udviklingsarbejde Den afsluttende prøve afvikles som en mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig projektrapport på 12-20 sider fra et af den studerende gennemført udviklingsprojekt. Såfremt projektrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet; der gælder samme sidetal for grupper som for enkelt-studerende. Projektrapporten kan udarbejdes som en formidlingsopgave eksempelvis i form af en artikel til et fagblad på 5-6 sider medfølgende en rapport på 6-8 sider, som beskriver proces, metodeovervejelser og evaluering. Der opgives 300 siders relevant litteratur med relation til modulets læringsmål. Projektrapporten udgør en selvstændig del af eksamen og skal derudover fungere som oplæg til den mundtlige eksamen. Nedenstående vejledning er en overordnet standardvejledning, der kvalificeres igennem undervisningen på modulet: Disponering af projektrapporten - Evt. egen forside - Indholdsfortegnelse med angivelse af overskrifter og sidetal - Et resumé på 10-20 linjer, der indeholder en kort præsentation af emnet, undersøgelses- og arbejdsmetoder og konklusion - Indledning med kort begrundelse for emnevalget - Brug projekttænkningen som ramme for disponering for opgaven - Litteraturliste Noter og referencer Noter og referencer, der har karakter af kommentarer til eller uddybning af teksten anbringes som fodnoter eller slutnoter. Referencer i form af litteraturhenvisninger anbringes i teksten. Eksempel: (Smidt, 1998 s. 75-78). Den henviste litteratur skal kunne findes i litteraturlisten. Oplysninger hentet fra Internettet dokumenteres med hjemmesidens adresse og udskrivningstidspunkt som anføres i litteraturlisten. 8
3.4 Afgangsprojektet Afgangsprojektet udgør det afsluttende modul i akademiuddannelsen. Den afsluttende mundtlige prøve afvikles på baggrund af det skriftlige afgangsprojekt på 20-25 sider. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire personer. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens læringsmål er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres af den studerende i tilknytning til de obligatoriske moduler og det valgfrie modul, som den studerende har gennemført. Forudsætningen for at afslutte afgangsprojektet er, at uddannelsens øvrige moduler er bestået. Afgangsprojektet kan tage udgangspunkt i egen praksis, egne undersøgelser, analyser af relevante resultater og formidling af egne fagligt begrundede opfattelser med henblik på at udvikle praksis. Afgangsprojektet skal demonstrere et bredt kendskab til de emner, der har været indeholdt i uddannelsen og et dybtgående kendskab til et specifikt område. Det brede kendskab kan med fordel fremgå af en oversigtlig redegørelse for hvordan det valgte problemområde er indplaceret i det faglige landskab, og den dybtgående indsigt skal ses i en mere detaljeret diskussion af den valgte problemstillings karakter, af teorier og undersøgelsesmåder. Der opgives 500 sider relevant litteratur i forhold til modulets overordnede mål; derudover kan indgå litteratur fra tidligere moduler og eksamensprojekter. Projektet må ikke have titel og problemformulering fælles med tidligere eksamensopgaver og der må ikke være fælles tekst. Afgangsprojektet kan derimod godt være en videreførelse af tidligere behandlede problemstillinger, hvilket bør angives i de indledende afsnit, ligesom man i mindre omfang kan citere fra tidligere opgaver på linje med inddragelse af anden litteratur. 4. Skriftlige opgavers omfang og layout 4.1 Optælling af sidetal I definitionen af det maksimale omfang af skriftlige produkter er udgangspunktet, at en A4-side omfatter 2400 typografiske enheder (inkl. mellemrum). I omfanget af det skriftlige produkt medregnes alt der er formuleret på siderne. Det omfatter også anvendelsen af tekstbokse, fodnoter og slutnoter, samt evt. indscannet materiale hvori der indgår tekst. Følgende indgår ikke i opgørelsen: Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste, og litteratur-/referencelisteliste. Det er computerens tællefunktion, der afgør, om omfangsreglerne er overholdt, - ikke det konkrete sidetal. Skriftstørrelse, marginstørrelse og lign. er således uden betydning. Tallet skal indtastes i forbindelse med digital opgaveaflevering. Afgangsprojektet sidenummereres fortløbende. Ved beregning af opgavens omfang i antal anslag med mellemrum medregnes kun tekstsider inklusive noter. Resumé, indholdsfortegnelse, referenceliste og evt. bilag medregnes ikke. En normalside har cirka følgende mål: Venstre margin: 3 cm, højre margin: 2 cm, topmargin: 3 cm og bundmargin: 3 cm. For uddybning omkring typografi og layout henvises til Den gode opgave (Rienecker & Jørgensen, 2008, kap. 16). Der anvendes en linjeafstand på 1,5 og en letlæselig skrifttype som for eksempel Calibri pkt. 11 eller Times New Roman pkt. 12. Der kan efter aftale med vejleder i begrænset omfang medtages bilag (bilag indgår ikke i bedømmelsen og kan ikke påregnes læst af bedømmerne). Hvis der afleveres opgaver, som overskrider det maximale antal anslag, kan det få konsekvenser for den efterfølgende bedømmelse af opgaven, eller det kan medføre, at opgaven afvises. 9
5. Om opgave-/eksamensvejledning 5.1 Vejledning er en integreret del af uddannelsen Vejledningen til de studerende er en integreret del af uddannelsen (og dermed en undervisningsform i sig selv). Vejledningen er en mulighed for den direkte kontakt mellem de studerende og fagets undervisere. Vejledningens indhold kan være rådgivning om litteraturvalg, tilrettelæggelse af egen læsning og vurdering af udbyttet af uddannelsen. En væsentlig del af vejledningen er rettet mod eksamen og indholdet er formulering af problemformulering til skriftlig opgave, valg af opgaverelevant litteratur, udformning af opgave og arbejdstilrettelæggelse. Det vil sædvanligvis være samme underviser, der forestår vejledningen og senere medvirker ved bedømmelsen af opgaver og mundtlige prøver. Et typisk vejledningsforløb vil omfatte nogle faser. I den første fase sker en temaafgrænsning for opgaven og problemstillinger, hovedlinjer i udformning af arbejdsdisposition og litteraturgrundlag diskuteres. Den næste fase vil bestå i samtale om det foreløbige resultat af den studerendes arbejde med formuleringen af problemstillingerne og med udformning af arbejdsdisposition. En tredje fase kan bestå af diskussion af problemstillinger som den studerende er stødt på i arbejdet med opgaven. Vejledningen vil i almindelighed finde sted med udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende. Det skriftlige oplæg til vejledningen skal afleveres eller sendes til vejlederen senest et par dage før det aftalte vejledningstidspunkt. I forbindelse med den første vejledning bør det skriftlige oplæg give vejlederen et tydeligt indblik i opgavens tema. Hermed menes en tydelig og begrundet angivelse af det emne, man vil beskæftige sig med. Temaet kan tage udgangspunkt i den interesse man har eller det man har undret sig over eller det man har lyst til at gøre et betydeligt stykke arbejde for at sætte sig nærmere ind i. Oplægget skal gerne indeholde en så udførlig arbejdsdisposition, som det er muligt at opstille på vejledningstidspunktet. Med arbejdsdisposition menes en struktureret oversigt over de emner/delemner man vil behandle. Emnerne bør beskrives i sætninger, ikke blot i stikord, så man kan give et reelt indtryk af, hvad afsnittene skal handle om. Det er vigtigt at fastholde en problemorientering gennem hele forløbet for at blive i stand til at udnytte sine kilder, i stedet for blot at referere dem. De(n) studerende aftaler med vejlederen, hvordan vejledningen organiseres. Afhængig af omstændighederne kan vejledningen gives individuelt eller gruppevis. Vejledningen kan foregå i fremmødeform ( face-to-face vejledning ) eller via elektroniske medier (telefon, mail, skype, el.). Erfaringsmæssigt er det væsentligt, at der tidligt lægges en tidsplan for arbejdet med de enkelte opgaver og for den samlede studieaktivitet. Vejledningen slutter når den studerende har afleveret det skriftlige produkt. 5.2 Vejledningens omfang Der er afsat 2 timer til vejledning på de ordinært tilrettelagte moduler. Denne tidsramme omfatter underviserens læsning og overvejelser af skriftlige oplæg og mundtlig/skriftlig diskussion og kommentering heraf. For afgangsprojektet er der afsat 10 timer. Vejledning hører til i det semester du er tilmeldt. Studerende har mulighed for at tilkøbe supplerende vejledning. Ret henvendelse til administrationen herom. 5.3 Hvem er din vejleder Din holdunderviser fungerer som vejleder. På afgangsprojektet udpeges vejleder i forhold til det valgte emne og med hensyntagen til den studerendes ønske om vejleder. Ved vejledning til afgangsprojekt er det væsentligt, at vejleder udpeges hurtigt efter studiestart, og at vejledningen påbegyndes umiddelbart. Vejledningen må omfatte en klarlæggelse af den studerendes forudsætninger for at arbejde med afgangsprojektet og vejledning om mulighed for supplerende kurser, valg af emne for afgangsprojekt, henvisning til opgaverelevant litteratur, udformning af opgaven, arbejdsplan og andre forhold, der er relevante i forbindelse med arbejde med en selvstændig opgave. Vejledningen gives individuelt eller i eksamensgruppen. 10
5.4 Studievejledning og studieadministrativ vejledning Til vejledning om mere praktiske forhold vedrørende uddannelsen kan henvendelse ske til studiesekretæren for uddannelsen. Desuden kan der ydes generel vejledning om studietilrettelæggelse, studieplan og studietilrettelæggelse hos VIAs studievejleder eller af underviserne på modulerne. 6. Plagiering Hvis en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget, vil VIA træffe beslutning om, hvordan det skal sanktioneres med hjemmel i eksamensbekendtgørelsens 20. Når du afleverer en skriftlig opgavebesvarelse, skal du i WISEflow ved en tro- og love erklæring bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Uretmæssig hjælp betyder: At du har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler eller skaffet dig selv eller en anden eksaminand uretmæssig hjælp til opgavebesvarelsen At du har udgivet andres arbejde for dit eget i opgavebesvarelsen At du har brugt eget, tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning i opgavebesvarelsen I WISEflow kontrolleres alle opgavebesvarelser for uretmæssig hjælp i en plagieringskontrol. Plagieringskontrollen sammenligner opgavebesvarelsen med alle åbne kilder, der er tilgængelige via internettet, dvs. alle hjemmesider, artikler og opgaver, som ligger online. Der foreligger plagiering, når man i en skriftlig opgavebesvarelse forsøger at give det indtryk, at man er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. For at undgå mistanke om plagiering er det derfor særdeles vigtigt, at kilder og referencer markeres tydeligt i opgavebesvarelsen. 7. Klage og ankemuligheder Klage Hvis du vil klage over forhold ved en prøve, skal du sende en skriftlig og begrundet klage. Klagen skal sendes til evu.eksamen@via.dk. Du har ret til at få en kopi af den stillede opgave samt en kopi af din egen besvarelse. Vi anbefaler, at du inden selve klagen kontakter en studie- og karrierevejleder med henblik på en vejledende samtale. Klagen skal indgives senest to uger efter, at du på sædvanlig måde har fået information om bedømmelsen. VIA kan dispensere fra ovenfor nævnte tidsfrist, hvis særlige forhold begrunder det. Klagen skal indeholde præcise oplysninger om Dig; Navn, adresse, CPR, mailadresse og telefonnummer Modulet/eksamen: Modulnavn og -nummer, prøveform Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver o.lign., samt dets forhold til uddannelsens mål og krav prøveforløbet bedømmelsen Hvis klagen ikke vedrører selve eksamen, men eksempelvis vejledningsforløbet, kan du tage kontakt til en uddannelseskoordinator eller chefkonsulent. VIA forelægger straks din klage for de oprindelige bedømmere. Inden for en frist på to uger skal de afgive en udtalelse om de faglige spørgsmål i klagen. Du får tilsendt bedømmernes udtalelser og kan inden for én uge fremsende dine eventuelle kommentarer. 11
Afgørelse af klagen VIA afgør klagen på grundlag af bedømmernes udtalelser og dine kommentarer hertil. VIAs afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og den kan gå ud på tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, eller når en mundtlig prøve er en del af den samlede eksamen tilbud om ny prøve (omprøve) at du ikke får medhold i klagen - denne afgørelse forudsætter, at bedømmerne er enige. VIA skal straks give både dig og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Hvis du får tilbud om en ombedømmelse (og du accepterer), skal denne finde sted snarest muligt, og der udpeges nye bedømmere. Dit prøvebevis inddrages, indtil ombedømmelsen har fundet sted. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter. Hvis du får tilbud om en omprøve (og du accepterer), skal den ligeledes finde sted snarest muligt, og der udpeges nye bedømmere. Dit prøvebevis inddrages, indtil omprøven har fundet sted. Omprøven kan resultere i en lavere karakter. Hvis du ønsker at acceptere et tilbud om omprøve eller ombedømmelse, skal du oplyse VIA herom senest to uger efter, du har fået meddelelse om afgørelsen. Anke Du kan indbringe VIAs afgørelse af din klage til et ankenævn. Klagen skal vedrøre VIAs afgørelse af de faglige spørgsmål. Din anke skal være skriftlig og begrundet, og den skal være VIA i hænde senest to uger efter, du har modtaget afgørelsen på din klage. VIA kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, som udpeges af formanden for censorkorpset en eksamensberettiget lærer, udpeget af VIA en studerende inden for fagområdet, udpeget af VIA Ankenævnet er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer deltager i drøftelserne og har alle sagens akter til rådighed. Drøftelserne kan foregå skriftligt. Dog skal der afholdes møde, hvis der ikke er enighed om afgørelsen. Afgørelse af anke Ankenævnets afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og den kan gå ud på: tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, eller når en mundtlig prøve er en del af den samlede eksamen tilbud om omprøve ved nye bedømmere at du ikke får medhold i klagen Ankenævnet skal meddele sin afgørelse til VIA snarest muligt, dvs. senest to måneder ved vintereksamen og tre måneder ved sommereksamen. Kan disse tidsfrister ikke overholdes, skal VIA sende dig begrundet oplysning herom samt oplyse, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er modtaget, skal VIA hurtigst muligt meddele resultatet til klageren og bedømmerne. Hvis du ønsker at acceptere et tilbud om omprøve eller ombedømmelse, skal du oplyse VIA herom senest to uger efter, du har fået meddelelse om afgørelsen. Omprøve og ombedømmelse afvikles efter de regler, der er nævnt i afsnittet om klagesager. Retlige spørgsmål Du har ikke mulighed for at indbringe VIAs eller ankenævnets faglige afgørelse for flere instanser. Hvis du vil klage over retlige spørgsmål, kan sagen indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Læs nærmere om procedure i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 12