1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Idet Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen per 1. marts 2012 er fusioneret, dækker indeværende dokument også rådgivning fra den tidligere Lægemiddelstyrelse. Generelt Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen har udarbejdet sundhedsberedskabsplanen på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse kommunen kan med fordel rykke denne om i et bilag til planen. Det samme gør sig gældende for afsnittet Kvalitet og kvalitetssikring. Risiko og sårbarhedsvurdering er rykket til bilag 4; s.19 Kvalitet og kvalitetssikring er rykket til et bilag 6; s. 40 og ændret til overskriften Uddannelsesaktiviteter Det er positivt, at man er opmærksom dels på de forskellige principper, der ligger til grund for planen, dels på nødvendigheden af at revidere planen på baggrund af blandt andet et ændret trusselsbillede og erfaringer fra hændelser og øvelser. Kommunen skriver på s. 4, at sundhedsberedskabsplanen bliver online-baseret, sådan at den løbende kan justeres. Dette er naturligvis glædeligt Sundhedsstyrelsen skal blot gøre opmærksom på, at kommunen til enhver tid bør have udprintede, opdaterede kopier tilgængelige, i det tilfælde at ITsystemerne går ned. Kommunen beskriver på s. 3 sundhedsberedskabets overordnede opgaver. Til denne liste kan med fordel tilføjes og planlægges for følgende: Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr Bistå regionen ved massevaccination Om nødvendigt sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab Der udskrives daglig kørselslister til næste dag. Fredag udskrives kørselslister til lørdag, søndag og mandag. Ved eventuelt nedbrud af IT i Rebild Kommune vil der fortsat være adgang til opdaterede kørselslister fra KMD via Mobilecare. I tilfælde af planlagte afbrydelser af omsorgssystem udskrives rutinemæssigt kørselslister for kommende dage. Jfr. beskrivelse på s. 39 under ITnedbrud - opgaver Indarbejdet; s. 4 Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr. Bistå regionen ved massevaccination. Om nødvendigt sende forbindelsesofficer til det lokale beredskab. Sundhedsberedskabsplanens struktur og de fem kerneopgaver Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at kommuner opbygger deres sundhedsberedskabsplaner efter den struktur, som er beskrevet i bilag 21 i Indarbejdet; kap. 5 Forvaltningen har fulgt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i alle indsatsplaner i bilag 5 1
Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (2011): Krisestyringsorganisation, Indsatsplaner (herunder instrukser og action cards) og appendiks. Derfor er det glædeligt, at Rebild Kommune lader til at være bekendt med denne udgivelse. Kerneopgave 1: Aktivering og drift Der bør være én døgnbemandet indgang til kommunens sundhedsberedskab dette er ikke tilstrækkeligt tydeligt beskrevet i planen. Døgnvagten bør have mulighed for at iværksætte uopsættelige tiltag, indtil kontakten til beslutningstager(e) er etableret. Det bør ligeledes tydeligere fremgå, hvem der har mandat til at aktivere planen. Indsatsplaner fra s. 20-39. Indarbejdet; s. 2 Forvaltningen har i Sundhedsberedskabsplanen tydeliggjort, at der er én døgnbemandet indgang til kommunens beredskab. Ligeledes er det tydeliggjort hvem der har mandat til at aktivere planen. Formanden for krisestaben/sundhedsberedskabet omtales flere gange, men først i telefonlisten anføres det, at denne er direktøren med særligt ansvar for Center Sundhed, Center Pleje og Omsorg og Center Arbejdsmarked. Dette kan med fordel stå tydeligere og tidligere i selve planen. Kerneopgave 2: Informationshåndtering Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen er opmærksom på at planlægge for informationshåndtering. Kommunen kan med fordel mere detaljeret beskrive, hvordan det sikres, at der udarbejdes og løbende opdateres et situationsbillede, samt hvordan bemandingen i forbindelse med øget overvågning af forskellige informationskanaler planlægges håndteret. Kerneopgave 3: Koordination og samarbejde På s. 6 anføres det, at praksiskonsulenten er kommunens bindeled til de praktiserede læger. Om end det er positivt, at kommunen er opmærksom på nødvendigheden af at inddrage de praktiserede læger, anbefaler styrelsen generelt, at man på forhånd indgår skriftlige aftaler, hvor man koordinerer et evt. samarbejde med eksterne parter. Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til apoteker (omtales på s. 15), region og nabokommuner (omtales på s. 9) et givent samarbejde med disse parter kan med fordel koordineres på forhånd. Det er glædeligt, at kommunen er opmærksom på, at den kan indhente rådgivning hos embedslægeinstitutionen i forbindelse med udbrud af smitsom Indarbejdet jfr. svar ovenfor. Forvaltningen har imødekommet høringssvaret og omformuleret kap. 4 Informationshåndtering og krisekommunikation, så det tydelig fremgår hvordan det sikres, at man løbende når frem til et fælles/samlet situationsbillede. Herunder hvad de respektive ledere er ansvarlige for at indrapportere om situationens udvikling til krisestaben. Høringssvaret giver anledning til at præcisere, at der er i Rebild Kommune ansat en praksiskonsulent, som koordinerer kontakten til de øvrige praktiserende læger i området. Det kan blive aktuelt, f.eks. ved behov for øget tilsyn med borgerne efter udskrivelse, eller behov for anden hjælp ved de praktiserende læger. Rebild Kommune forudsætter i en ekstraordinær udskrivning fra sygehusene. 2
sygdom samt CBRNE-hændelser. Kerneopgave 4: Krisekommunikation Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at også denne kerneopgave er medtænkt i planen. Normalt vil Fordeling af information internt og eksternt (afsnit 4.3) og Dokumentation (afsnit 4.4) høre under informationshåndtering. Kerneopgave 5: Operativ indsats indsatsplaner, instrukser og action cards I Del II: Indsatsplaner anfører kommunen at have udarbejdet action cards på en række områder. Temaerne for disse er yderst relevante (særligt glædeligt er det, at IT-nedbrud er medtænkt), men læseren bliver i tvivl om, hvorvidt der er tale om indsatsplaner (jf. overskriften) eller netop action cards. De udarbejdede planer/action cards har under alle omstændigheder mere karakter af indsatsplaner. Disse omfatter flere funktioner/personers opgaver i situationen, derimod er et action card typisk en handlingsorienteret anvisning på en enkelt bestemt funktion eller opgave, oftest til én eller få personer. Jfr. svar på forrige side. Indarbejdet; s. 20 Forvaltningen har imødekommet høringssvaret og ændret overskriften for bilag 5 til Indsatsplaner. Eksempler: Indsatsplan for ekstraordinær udskrivning herunder Instruks for koordinering af hjemtagne, sygehus-kommune Action card til kommunens visitator på sygehuset Indsatsplan for smitsomme sygdomme herunder Instruks for massevaccination Action card for leder af vaccinationscenter Indsatsplanerne kan med fordel opbygges efter den skabelon, som er beskrevet i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab: opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr samt procedurer. Indarbejdet; s.24 Forvaltningen har indarbejdet en instruks for massevaccination. Jfr. svar på side 1. CBRNE-beredskab, herunder smitsomme sygdomme Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at man har udarbejdet en indsatsplan for CBRNE-hændelser. Til de oplistede opgaver på s. 12 kan med fordel tilføjes og planlægges for: Varetage pleje og omsorg for syge borgere, som vurderes at kunne opholde Indarbejdet; 2. 26 og 27. Varetage pleje og omsorg for syge borgere, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme 3
sig i eget hjem Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne. Kommunen kan med fordel udarbejde en instruks omkring hygiejniske foranstaltninger i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom. I kontaktlisten kan man med fordel tilføje de øvrige CBRNEekspertberedskaber til de allerede oplistede. Det drejer sig om: Center for Biosikring og -Beredskab (Statens Serum Institut), Nukleart Beredskab (Beredskabsstyrelsen) og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste 1. Der henstilles til, at relevante medarbejdere i kommunen orienteres om ekspertberedskaberne, fx i forbindelse med uddannelsesaktiviteter på området. Det angivne telefonnummer til Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution er til vagttelefonen. De øvrige kontaktoplysninger er: telefon: 72 22 79 70 (mandagtorsdag: 8.00-15.30, fredag 8.00-15), e-mail: senord@sst.dk. Embedslægerne Døgnvagt Vest kan udenfor almindelig dagtid kontaktes på 70 22 02 69 (føromtalte vagttelefon). Indarbejdet s. 16 Følgende er tilføjet Bilag 2 Sundhedsberedskabets alarmeringsliste : Statens Serum Institut. Beredskabsstyrelsen Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Forvaltningen har imødekommet høringssvaret og suppleret med telefonnumre til Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution i dagtimerne. Ekstraordinær udskrivning Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen er opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at hjemtage ekstraordinært udskrevne patienter. På s. 9 anføres det, at AMK/hospitalet har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foreligger aftaler på skrift omkring dette. Som allerede beskrevet vil det ligeledes være hensigtsmæssigt på forhånd at aftale skriftligt med de praktiserende læger, hvordan de forventes at bidrage til et evt. samarbejde. Krisestøttende beredskab Kommunen mangler at planlægge for og beskrive det krisestøttende beredskab. (Står på side14 ) Forvaltningen vil følge op på om, der skal arbejdes videre med det forslag. Jfr. svar på side 2. Indarbejdet; s. 21 Forvaltningen har imødekommet høringssvaret ved at beskrive det krisestøttende beredskab. 1 http://brs.dk/beredskab/eksperter/pages/ekspertberedskabser.aspx 4
Dette kan med fordel gøres med udgangspunkt i føromtalte opbygning: opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr, procedurer og instrukser/action cards. Det er bygget op som forslået. Mens regionerne har ansvaret for det kriseterapeutiske beredskab, bør kommuner planlægge for et krisestøttende beredskab. Det krisestøttende beredskab etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og mulighed for yderligere hjælp. Kommunen kan læse mere i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab samt i Sundhedsstyrelsens rapport Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser, som netop har været i høring, og som forventes udgivet i foråret 2014. Lægemiddelberedskab Kommunen bør planlægge for og beskrive lægemiddelberedskabet. Også dette kan gøres med udgangspunkt i opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr, procedurer og instrukser/action cards. Indarbejdet; s. 22 Forvaltningen har imødekommet høringssvaret og indarbejdet en beskrivelse af lægemiddelberedskabet med udgangspunkt i den af Sundhedsstyrelsen forslåede opbygning. Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Sundhedsstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Sundhedsstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. 5
Øvrige forslag Bilag 3: Dagsorden for møder i krisestaben Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at man har udarbejdet en generisk dagsorden for møder i krisestaben. Som et af punkterne nævnes Bemanding af støtte-funktioner. Disse støttefunktioner nævnes ikke eksplicit andre steder i planen, og det er derfor uklart, præcis hvad der menes hermed. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at kommunen konkretiserer, hvilke støttefunktioner, man forestiller sig at have brug for fx IT- og servicemedarbejdere eller sagsbehandlere, der kan fungere som sekretariatsfunktion for krisestaben. Kommunen kan med fordel sikre sig, at de medarbejdere, der sandsynligvis vil indgå som en del af krisestyringsorganisationen under en given hændelse, deltager i planlagte øvelser. Uddannelse, øvelser og evaluering Kommunen kan med fordel i højere grad beskrive, hvordan og hvornår man forestiller sig at afholde øvelser, samt hvilke uddannelsesaktiviteter man påtænker i forhold til relevante medarbejdere. Det er fint, at evaluering allerede er beskrevet i planen. Sammenfatning Rebild Kommune har lavet en udmærket sundhedsberedskabsplan, som imidlertid mangler væsentlige aspekter såsom krisestøttende beredskab og lægemiddelberedskab. Planen kan desuden gøres mere operationel ved at udbygge indsatsplanerne som foreslået ovenfor. Ingen kommentarer. Indarbejdet; s. 18 Høringssvaret giver anledning til at præcisere at der med støttefunktioner menes IT medarbejdere, sagsbehandlere, servicemedarbejdere m.fl. Forvaltningen vil tage det med i overvejelserne ved en revidering af Sundhedsberedskabsplanen. Forvaltningen har fulgt rådgivningen. Sundhedsberedskabsplanen er udbygget med en beskrivelse af det krisestøttende beredskab og lægemiddelberedskab. 2. Region Nordjylland Den 23. juni 2014 modtog Region Nordjylland Sundhedsberedskabsplan for Rebild Kommune i høring. I henhold til Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK 1150 af 09/12/2011) skal kommunalbestyrelsen, forud for vedtagelse af sundhedsberedskabsplanen, indhente en udtalelse fra Regionsrådet. Ingen kommentarer. Rebild Kommunes sundhedsberedskabsplan behandles i Regionens Forretningsudvalg d. 11. august og i Regionsrådet d. 19. august 2014. 6
Regionsrådet har følgende bemærkninger til Sundhedsberedskabsplan for Rebild Kommune. Overordnede bemærkninger til sundhedsberedskabsplanen Der er tale om en god og let overskuelig plan, som er gjort handlingsorienteret med operative indsatsplaner, som beskriver, hvorledes kommunens personale skal håndtere ekstraordinære situationer. Region Nordjylland bemærker med tilfredshed, at Rebild Kommune har udarbejdet operative planer for indsatser, som kræver samarbejde med Region Nordjylland. Her tænkes specifikt på kommunens indsatsplan vedrørende krisestøttende beredskab samt planlægning i forhold til at kunne modtage ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse/hospital i regionen. Specifikke kommentarer Side 2 Betegnelsen Region NORDS AMK anvendes. Den rette betegnelse er AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) i Region Nordjylland. Kapitel 2, 3 og 4: Anvendelse af betegnelse for beredskabsniveauer For ikke at skabe forvirring bør det sikres, at det i gennem hele planen er de samme begreber, der anvendes for de forskellige beredskabsniveauer. På side 6 og 12 anvendes begreberne rødt, gult og grønt beredskabsniveau, mens begreberne niveau A samt beredskabsniveau 1 og 2 anvendes på side 9-10. Kapital 3.1 I kapitel 3.1 anvendes betegnelsen kriseplaner, mens betegnelsen indsatsplaner anvendes i bilag 5. Desuden anvendes betegnelsen kriseplan Aktivering af psykologisk krisehjælp i afsnit 3.1, mens betegnelsen Krisestøttende beredskab anvendes i bilag 5. Planen kan med fordel tilrettes, således at der er en ensartet brug af betegnelserne gennem hele planen. Indarbejdet; s. 2 Forvaltningen har rettet til: AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) i Region Nordjylland. Forvaltningen anvender betegnelsen Krisestøttende beredskab gennem hele Sundhedsberedskabsplanen. Kapitel 5, dot 2 vedrørende ekstraordinær udskrivning fra sygehuse til kommuner Der gøres opmærksom på, at det, i overensstemmelse med handleplan for ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse til kommuner, er hospitalet/sygehuset der, ved ekstraordinær udskrivning, er ansvarlig for at udlevere hjælpemidler, der er nødvendige som led i den behandling der har fundet sted på hospitalet/sygehuset. Kommunen er ansvarlig for tilvejebringelse af varige hjælpemidler, eksempelvis på grund af varig nedsat Forvaltningen er enig i denne betragtning. 7
fysisk eller psykisk funktionsevne. Ligesom kommunen er ansvarlig for at tilvejebringe hjælpemidler som led i en genoptræningsplan for patienten. Hospitalet/sygehuset medgiver lægemidler til ekstraordinært udskrevne patienter til hele den førstkommende hverdag efter den ekstraordinære udskrivelse. Kapitel 5, dot 2 og indsatsplanen Krisestøttende Beredskab s. 21 vedrørende kontakt til AMK Kommunen kan også kontakte AMK via direkte telefonnummer. Telefonnummereret medsendes som bilag til dette høringssvar. Telefonnummeret bør ikke fremgå eksplicit af Rebild Kommunes sundhedsberedskabsplan, da dette ikke må være offentligt tilgængeligt, og derfor bør opbevares fortroligt af kommune. Kapitel 5, dot 3 vedrørende praktiserende læger I Rebild Kommunes plan er det beskrevet, at; Ved pandemier og lignende foretages vaccinationen af de praktiserende læger i regionen. I forhold til dette bemærker Region Nordjylland, at situationen vil være afgørende for, hvorledes vaccinationsindsatsen håndteres. Der henvises til Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland s. 23-24, hvor det er beskrevet, hvorledes et eventuelt behov for massevaccination forventes at blive håndteret. Ved behov for massevaccination vil det formodentlig ske i et samarbejde mellem Region Nordjylland og relevante kommuner. Krisestøttende Beredskab Det er uklart, om det er tænkt ind i planlægningen, at der kan forekomme situationer, hvor det kan være relevant at aktivere kommunens krisestøttende beredskab, uden at det er nødvendigt at aktivere regionens kriseterapeutiske beredskab. Et eksempel kunne være en trafikulykke, hvor en skoleelev fra Rebild Kommune bliver dræbt. To kammerater overværer ulykken. Men herudover er der ikke en masse vidner til ulykken eller øvrige dræbte/tilskadekomne, hvorfor Regionens kriseterapeutiske beredskab ikke aktiveres. I en sådan situation kan det imidlertid være relevant, at kommunen vurderer, om det er nødvendigt, at kommunen aktivere et krisestøttende beredskab af hensyn til de kammerater, der overværede ulykken samt øvrige skolekammerater. Hvis både regionens kriseterapeutiske beredskab og kommunens krisestøttende beredskab er aktiveret er det ledelsen for det kriseterapeutiske beredskab i Rebild Kommune har modtaget kontaktoplysningerne til AMK, og opbevarer det fortroligt. Indarbejdet; s. 14. Forvaltningen er enig i denne betragtning, og indarbejder følgende i Sundhedsberedskabsplanen: Ved behov for massevaccination vil det formodentlig ske i et samarbejde mellem Region Nordjylland og relevante kommuner. Indarbejdet; s. 21. Der kan forekomme situationer, hvor det kan være relevant at aktivere kommunens krisestøttende beredskab, uden at det er nødvendigt at aktivere regionens kriseterapeutiske beredskab. Et eksempel kunne være en trafikulykke, hvor en skoleelev fra Rebild Kommune bliver dræbt. To kammerater overværer ulykken. Men herudover er der ikke en masse vidner til ulykken eller øvrige dræbte/tilskadekomne, hvorfor Regionens kriseterapeutiske beredskab ikke aktiveres. I en sådan situation kan det imidlertid være relevant, at kommunen vurderer, om det er nødvendigt, at kommunen aktivere et krisestøttende beredskab af hensyn til de kammerater, der overværede ulykken samt øvrige skolekammerater. 8
Region Nordjylland, som har det overordnede koordinerende ansvar i forhold til den krisestøttende/-terapeutiske indsats. Lægemiddelberedskab I indsatsplanen for lægemiddelberedskab er det under Ledelse og organisation anført, at regionen ved ekstraordinær udskrivning vil give patienten medicin med til 48 timer. Dette er ikke korrekt, idet det i forbindelse med udarbejdelsen af handleplan for ekstraordinær udskrivning er aftalt, at regionen vil medgive medicin til hele den førstkommende hverdag efter udskrivelsen. Pandemisk influenza/epidemi Det kan overvejes, om indsatsplanen for pandemisk influenza/epidemi skal omfatte pandemi generelt og ikke blot influenza, da pandemier også kan opstå på grund af andre typer af infektionssygdomme end blot influenza. Indarbejdet; s. 23. I forbindelse med udarbejdelsen af handleplan for ekstraordinær udskrivning er aftalt, at regionen vil medgive medicin til hele den førstkommende hverdag efter udskrivelsen. Forvaltningen vil tage det med i overvejelserne ved en revidering af Sundhedsberedskabsplanen. 3. Aalborg Kommune Aalborg Kommune har modtaget et høringsudkast til Sundhedsberedskabsplan for Rebild Kommune. Ingen kommentarer. Vi noterer med tilfredshed, at Rebild Kommune har udarbejdet en overskuelig og tilgængelig plan for Sundhedsberedskabet, hvor en niveaudeling af hændelser er med til at øge planens anvendelighed. Desuden noterer vi, at planen i opbygning i vidt omfang i følger de retningslinjer, som Beredskabsstyrelsen har udarbejdet. Der er dog visse elementer i planen, som vi undrer os over. I forhold til alarmeringsproceduren er der elementer, som vi ikke finder hensigtsmæssige for eksempel at det er borgmesteren eller dennes stedfortræder, der vurderer krisens omfang og aktiviteter. Vi mener, at en sådan vurdering er en beredskabsfaglig opgave, som skal fortages af en beredskabskyndig person - eksempelvis beredskabschefen. Forvaltningen er enig i denne betragtning, og har ændret det de steder i Sundhedsberedskabsplanen, hvor det fremgår. Desuden noterer vi os, at der i indsatsplanerne mangler udfyldelse af risikovurderingsskemaer, for eksempel ved beskrivelsen af lægemiddelberedskabet og CBRNE-hændelser. Det kan selvfølgelig skyldes, at der er tale om et høringsudkast, og at de omtalte skemaer er udfyldt i den endelige version Forvaltningen har efterfølgende udfyldt risikovurderingsskemaer. 9
4. Vesthimmerlands Kommune Høringssvar til Rebild Kommune Med udgangspunkt i fremsendte sundhedsberedskabsplan fra Rebild Kommune, kan det herved oplyses, at Vesthimmerlands Kommune ikke har bemærkninger til planen. Ingen kommentarer. 10