Kristrup Børnehus AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Kristrup Børnehus og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2
Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3
3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for 2012. Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Lise Poulsgård Inger Mikkelsen Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 9,01 Pædagogmedhjælpere 7,73 PGU/PAU 1,43 Øvrigt personale Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år Børn 3 til 6 år 143 I alt 143 Pædagogiske/ faglige profil Kristrup Børnehus er en institution som i januar 2012 er sammenlagt af Kristrup Børnehave og Børnehaven R. Hougårdsvej. Vi er stue opdelte, og har 6 stuer, hvoraf den ene er en udegruppe. Hele personalegruppen er uddannet i anerkendende samspil og anvender det i det pædagogiske arbejde. Hvilket også indbefatter samarbejdet med forældrene. Vi er meget bevidste om, hvordan vi organiserer os og arbejder med læring. Vi er af den overbevisning, at børn skal have læring på mange niveauer bl.a. ved at bruge kroppen inde og ude, sanse tingene, lytte og se, prøve og opleve. Derfor foregår meget af det pædagogiske arbejde i naturen, som vi har i nærmiljøet. Vi arbejder ud fra et årshjul, som er bygget op om læreplanstemaerne og børnemiljøvurderingen, og i planen indgår der svømning og gymnastik, som vi har på Tirsdalens Skole. Vi arbejder og leger meget i små grupper, fordi det giver mere plads til den enkelte og bedre rammer for at styrke relationerne. 4
Økonomi Tabel over budget 2012 for Kristrup Børnehus 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv. 5.646.900 Midler til støtte omregnet til helårs effekt 687.800 Grunde og bygninger 250.900 Total 6.585.600 Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5
4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkluderer alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene. Delmål Målet er at styrke den gensidige påvirkning, der finder sted i relationen mellem mennesker og omgivelserne, som tager afsæt i et inkluderende og lærende miljø. Initiativer/aktiviteter - Vi vil dagligt have et bevidst fokus på den anerkendende pædagogiske tilgang i vores samarbejde med børnene forældre og hinanden. - Vi vil bruge video som pædagogisk redskab. - Vi indretter rummene, så der er mange legeområder med overskueligt legetøj i børnehøjde, der inspirerer til leg i grupper. - Vi opfordrer børnene og hjælper dem med at rydde op, hvilket forældrene støtter op om, så alle synes at legetøjet attraktiv. - Vi skaber rammer i uderummet, som appellerer til aktiv leg, nysgerrighed og undren. - Vi skaber mulighed for leg i mindre grupper. - Det pædagogiske personale sammensætter børn ud fra flere kriterier kammerater, interesser, behov, alder, køn osv. - Som voksne er vi rollemodeller, og dem, der har ansvaret for, at alle børn bliver en del af fællesskabet og trives. Derfor samarbejder vi med forældrene om, hvordan de kan styrke venskaber udenfor institutionen. - Vi ønsker at give børnene tid til at opleve og opdage alene og sammen med andre. - Opmuntre til at børnene sammen løser opgaver. Succeskriterier De tegn vi er på udkig efter i en succes kriterier er følgende: - Børnene kommer med forslag til leg og aktiviteter og ideer til løsninger. - Børnene finder på eget initiativ, sammen i små grupper og bruger ude- og inde-rummet kreativt. - Børnene viser deres følelser og kan hente hjælp hos de voksne og i hinanden. - Børnene udviser omsorg og interesser for hinanden. - Børnene bruger de voksne til sparring, undren og læring. - Børnene iagttager og imiterer hinanden og de voksne. - Børnene lytter og bruger hinandens påfund. 6
Delmål Sprog: Målet er, at børnenes sproglige kompetencer bliver styrket i et inkluderende og lærende miljø. I vores institution vil vi have en særlig opmærksomhed på: - Sproget vi anvender i hverdagssituationer, som spisning garderobe samling - legepladsen osv. - Sproget, der anvendes i konfliktsituationer. - Udvikling af de sproglige kompetencer, gennem fortælling, leg, aktiviteter osv. Initiativer/aktiviteter - Inspirerer forældrene og koordinerer den fælles sprogindsats. - De voksne omkring barnet er bevidst om deres sproglige rolle, som børnene imiterer. - At der arbejdes organiseret og målrettet, i større og mindre grupper. - Fortælling, som redskab til at udvikle børnenes sproglige sanser. - At der arbejdes implicit og eksplicit med sproget. - Bruger sprogterme, i aktiv leg / bevægelse og naturen i nærmiljøet til at lære begreber og præpositioner - Anvende TRAS og trin for trin som et pædagogisk redskab. Succeskriterier At børnene oplever glæde ved at lytte, lege og kommunikere i samspil. At børnene deltager sprogligt aktivt i dialoger, samling, leg osv. med de ressourcer, de besidder. At børnene fortæller og udvikler ordforråd og sprogforståelse alderssvarende. At forældrene udtrykker tilfredshed og deltager aktivt i sprogudviklingen. At børnene kan benytte fortælling, som en del af legen og skabelse af indre billeder. At børnene kan vente på tur, være vedholden, og tør være i centrum. At børnene kan dele hinandens erfaringer og give opbakning til andres ideer. Delmål Sociale kompetencer Målet er, at alle børn udvikler sociale kompetencer i et inkluderende og lærende miljø. I vores institution vil vi have en særlig opmærksomhed på. - At udvikle sociale kompetencer gennem bevægelser/aktiviteter/leg på legepladsen, svømmehallen, i naturen i nærmiljøet osv. - Gennem planlagte aktiviteter, som foregår i mindre og større grupper. - At vi som voksne guider og styrker børnene i at se hinanden, lære af hinanden og anvende det fælles tredje til at knytte venskaber. Initiativer/aktiviteter - Vi skal skabe rammer for leg i mindre grupper. - Planlagte aktiviteter med samspil i mindre og større grupper, på tværs af stuerne. - Have børn med i udegruppen så alle børn får kendskab og afprøvet en dag i udegruppen. - Deltage i voksenstyrede lege, med samspil og opmærksomhed på hinanden. 7
Succeskriterier - At børnene vælger hinanden, trods forskelligheder. - At forældre accepterer og støtter op om forskelligheder og inklusionens betydning, ved at dyrke venskaber på tværs. - At forældrene styrker relationen mellem hinanden og deltager aktivt i forældreforeningens arrangementer. - Børnene kommer med forslag, lytter og bruger hinanden ideer til at være sammen trods forskelligheder og muligheder. 8
5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio 2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december 2012 1. januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9
7. Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011-2012 Kristrup Børnehus, blev i 2012 sammenlagt af Kristrup Børnehave og Børnehaven R. Hougårdsvej. Vi havde valgt samme tema fra aftalemålene og besluttede os for i 2011 at lave fælles initiativer omkring matematikken som en del af sammenlægningsprocessen. Hvilket viste sig at være en god ide. I Sparringen blandt personalet, udsprang der mange ideer, tiltag og rigtig mange forskellige tilgange til matematikken blev prøvet af i fællesskab. Det var berigende for børn og voksne. Mål Tema: Børn og matematikkens mange sprog At understøtte børnenes nysgerrighed og motivation til at udforske matematikkens mange sprog. Gennem bevidste valg at skabe udviklende læringsmiljøer, så børnene i samspil med omgivelserne bliver inspireret til at udforske, erfare og forstå forskellige matematiske sammenhænge. Initiativer 1: At styrke børnenes matematiske færdigheder (rum, form, antal og sammenhænge) (Ol med nabo institutionen)( skattejagt, hvor vi leder efter tal). 2:At synliggøre matematikken ved at bruge eksempler fra hverdagen, ude og inde. (1; vi skal i naturen og måle, veje, sammenligne ting)(eks. hvor mange børn er der, hvor mange kopper skal vi bruge). 3: At forme børnenes matematiske sprog.(benævne ting matematisk(1 liter, en hel en halv en kvart rugbrød). 4: At arbejde med de fysiske rammer og materialer for der igennem at understøtte børnenes interesse for matematik.(anvende fantasien i matematik, forme ting, skrivedans). Initiativernes betydning for børnenes læring 1: Børnene bruger matematikkens sprog i deres leg. A: Børn benævner genstande med farver, forme og en sikkerhed i at tælle B. Kan overføre færdigheder som at tælle, til at kunne f.eks. dække bord med et rigtigt antal. 2: Børnene tager selv initiativ til at udnytte de muligheder, som er tilgængelige. A:Kunne spille spil med hinanden, tegne og udfordre hinanden matematisk. B:Bruge matematikken i legen og naturen. C:Konstruere og sammensætte, i lege og materiale. 3:Børnene udviser interesse i at deltage i aktiviteter, som styrker deres matematiske færdigheder. 4:At vi som voksne laver aktiviteter som motiverer og er passende til børnenes niveau, så de selv får lyst til at udvide mulighederne, indenfor matematikkens mange sprog. 10