Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Relaterede dokumenter
Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Handleplan for Køge Midt Kortlægningsområde. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Region Sjællands pesticidindsats

Handleplan for Øerne. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Adresse Rangering 1) Bemærkning Indvindingsopland

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Orø kortlægningsområde

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Desphenyl-chloridazon

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Vipperød Vandværker

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

Oddesund Nord Vandværk

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Jordforureningsloven Region Midtjylland

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Bilag 2 Specifikation af overvågningsprogram

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

As Vandværk og Palsgård Industri

Hvad vil vi med vores grundvand?

Jørlunde Østre Vandværk

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

KE og vandværkerne. Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Skelnen mellem pesticidkilder

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Dansk Miljørådgivning A/S

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Et samarbejde mellem vandforsyning, kommune og regionen omkring fund af pesticider i vand fra almene vandværker

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

BILAG. Vandforsyningsplan

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Transkript:

Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10-2016 1

Resume af handleplan for NV-Lolland 2

Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats ved konkrete vandværker Vindeby Vandværk 7 Utterslev-Kastager Vandværk 9 Horslunde Vandværk 11 Nakskov Vandværk Boelsvej Kildeplads 13 Købelev Vandværk 15 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads 17 Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads 19 Sandby Vandværk 21 Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads 23 Regionalvandværket Bønnetholme Kildeplads 25 Regionalvandværket Rosningen Kildeplads 27 Borresminde Vandværk 29 Vesterborg Vandværk 31 Udenfor Indvindingsopland SV for Skeltofte Kildeplads 33 Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads 35 Udenfor indvindingsopland Øst for Nakskov Vandværks kildepladser 37 Udenfor indvindingsopland Nord for klp. til Vindeby, Utterslev og Horslunde vandværker 37 Forebyggende pesticidindsats 38 Referencer 39 Bilag 1: Estimeret økonomi og tidshorisont for handleplanen Bilag 2: Inputdata til fluxberegninger 3

Indledning NV-Lolland kortlægningsområde er et område uden større byer og dermed forholdsvis få forurenede industrigrunde. Området er derimod karakteriseret ved intensiv planteavl og ganske få husdyr /1/ Nedenstående kort viser V1 (grøn) og V2 (rød) kortlagte lokaliteter i området. 4

I NV-Lolland er der en samlet indvindingstilladelse til almen vandforsyning på 2,2 mio. m 3 årligt, hvoraf kun ca. 60% udnyttes. Lolland Vand er med en samlet indvindingstilladelse på 1,7 mio. m 3 den største indvinder i området med 3 kildepladser ved Nakskov Vandværk i den vestlige del af området og 3 kildepladser til Regionalvandværket i den østlige del af området. De øvrige almene vandforsyninger består af små indvindinger med tilladelser mellem 10.000 og 125.000 m 3 /år. NV-Lolland er endvidere karakteriseret ved et stort antal enkelthusstandsforsyninger. I 2007 var der 413 enkeltforsyningsanlæg på Lolland,og i perioden 1983-2007 er der nedlagt knap 600 enkeltforsyningsanlæg. Mange af anlæggene får vand fra sekundære magasiner /1/ Det primære magasin er i den vestlige del domineret af kalk og i den østlige del af sand (SAND2) /1/ Der er flere steder i området forhøjede indhold af klorid, hvilket gør det svært at finde alternative indvindingsmuligheder, hvis et vandværk rammes af forurening. Det er derfor af lokale hensyn, at Region Sjælland har givet indsatsen i NV-Lolland høj prioritering. Handleplanen er baseret på indledende arkivgennemgang af 153 lokaliteter, hvoraf mange ikke vurderes at udgøre en væsentlig grundvandsrisiko. På enkelte lokaliteter er der fundet forurening i forbindelse med indledende undersøgelser, og der er foretaget risikovurdering vha. simple fluxberegninger ved brug af forudsætningerne og formlerne i Miljøstyrelsens JAGG program. Beregningerne viser generelt, at hovedparten af de konstaterede forureninger udgør en begrænset risiko for indvindingen i området. Det skal i den forbindelse bemærkes, at handleplanen som udgangspunkt kun medtager lokaliteter med forurening, som kan udgøre en væsentlig grundvandsvandsrisiko, f.eks. klorerede opløsningsmidler, benzin eller pesticider. Lokaliteter med øvrige forureninger, f.eks. tung olie er som udgangspunkt ikke medtaget i handleplanen, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Drift af eventuelle fremtidige etablerede afværgeanlæg er heller ikke omfattet af handleplanen. I modsætning til tidligere handleplaner er den forebyggende indsats mod pesticider omfattet, svarende til kortlægning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder. 5

6

Vindeby Vandværk Vindeby Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 9.500 m 3 /år fra boringerne DGU 229.62 og 229.225. Reelt indvindes dog kun fra DGU 229.225 i dag. Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 30 m. I 2000 og i 2012 er der fundet BAM i DGU 229.62 på 0,03-0,05 µg/l. Der er tidligere analyseret for BTEX, klorerede opløsningsmidler og phenoler i de to boringer, men uden fund. Indikation på pesticidpunktkilde I 2009 blev der påvist MCPP (0,08 µg/l) og dichlorprop (0,19 µg/l) i DGU 229.225, og inden da var der ikke påvist pesticider (2003) og heller ikke efterfølgende (2013). Umiddelbart vurderes der ikke at være grundlag for at opspore en eventuel punktkilde, med mindre der igen påvises phenoxysyrer i boringen. PFAS Bjælkehovedvej 25 er på PFAS listen som følge af jern- og metalvareindustri, hvilket ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Lokaliteten ligger udenfor indvindingsoplandet. Øvrige forurenede grunde Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion 7

8

Utterslev-Kastager Vandværk Utterslev-Kastager Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 25.000 m 3 /år fra boringerne DGU 229.172 og 229.173. Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 25 m. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion 9

10

Horslunde Vandværk Horslunde Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 125.000 m 3 /år fra boringerne DGU 229.182, 229.215, 229.223, 229.228 og 229.235. Der indvindes fra sand i DGU 229.223 og i de øvrige boringer fra kalkmagasin (Kridt) med dæklag af moræneler på 25-30 meter. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. PFAS Bryggerivej 14 (fyldplads) og Bryggerivej 6 (autolakeri) er begge på PFAS listen, men vurderes ikke at være brancher med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Hovedgaden 14 er der påvist forurening med nedbrudt gasolie. Der er gennemført en fluxberegning med hensyntagen til nedbrydning. Beregningen viser en koncentration på 0,65 µg/l, hvis forureningen opblandes i den samlede indvindingsmængede til Horslunde Vandværk. Dette svarer til 7% af grænseværdien på 9 µg/l. Beregningen vurderes at være meget konservativ på baggrund af de benyttede parametre. Lolland Kommune har oplyst, at hovedparten af det indvundne vand foregår fra de boringer, der ligger længst væk fra forureningen. Handleplan: Ingen aktion 11

12

Nakskov Vandværk Boelsvej Kildeplads Boelsvej Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på 307.500 m 3 /år ligeligt fordelt på boringerne DGU 229.309, 229.318 og 229.319. Der indvindes fra kalkmagasin (Bryozokalk) med dæklag af moræneler på 20-24 meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Indikationer på pesticidpunktkilder i oplandet Marrebæksvej 50 (DGU 229.60): I DGU 229.60 er der fundet indhold over grænseværdien af Glyphosat (op til ca. 5,5 µg/l), BAM (op til ca. 7,5 µg/l), AMPA (op til ca. 5,5 µg/l), atrazin (op til ca. 0,5 µg/l), desethylatrazin (op til ca. 0,25 µg/l). Der er fund under grænseværdien af 4-CPP, dichlobenil og metamitron. De høje koncentrationer og tilstedeværelsen af mange stoffer indikerer en punktkilde /2/. I DGU 229.60 indvindes vand fra danienkalk fra 20 m s dybde, og over kalken er der ler. Boringen med tilhørende brønd ligger på en gårdsplads og benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte samt til vask af landbrugsmaskiner. I 2001 dyrkes korn og roer på landbrugsejendommen, og der er oplysning om brug af glyphosat, MCPA, dimethoat og 2,4 D i 1995-2000 /3/. Da det meget høje indhold af pesticider er fundet i en boring, som er brugt til påfyldning af pesticidsprøjte, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Marrebæksvej 67 (DGU 229.290): Her er fundet indhold af BAM på op til 0,2 µg/l. Herudover er der fundet indhold under grænseværdien af AMPA, atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin og glyphosat /2/. Der er tale om en brønd, der er ført til 9 m s dybde med ukendt geologi. Sandsynligvis ligner geologien DGU 229.60. På landbruget er i 2001 dyrket vinterkorn og roer, og de hyppigst anvendte pesticider i 1995-2000 er glyphosat og pendimethalin. Brønden benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte og vask af landbrugsmaskiner /3/ Der er tale om en forholdsvis terrænnær brønd, så en eventuel kilde vil sandsynligvis ligge på ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Handleplan: Opspore kilden til de to fundne pesticidforureninger på hhv. Marrebæksvej 50 og 67. 13

14

Købelev Vandværk Købelev Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 30.000 m 3 /år fra boringerne DGU 229.33 og 229.195. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på 26-30 meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. På Nøjsomhedsvej 1 er der fundet forurening med klorerede opløsningsmidler, og der er i 2013 gennemført videregående undersøgelse af forureningen /4/. Det vurderes i rapporten, at det primære grundvand under lokaliteten strømmer mod vest mod Langelandsbæltet baseret på en synkronpejlerunde udført i 2012 /5/. Forureningen vurderes på den baggrund at strømme væk fra boringerne til Købelev Vandværk og dermed ud af kortlægningsområdet NV-Lolland /4,5/. På den baggrund er der ikke foretaget fluxberegninger for forureningen. Der er ikke i øvrigt kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion. 15

16

Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads Jesbyvej Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på 268.200 m 3 /år fordelt på boringerne DGU 229.212, 229.213 og 229.329. DGU 229.329 erstatter 229.209 umiddelbart ved siden af boringen. Det er tvivlsomt, om DGU 229.212 benyttes til indvinding. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på 16-32 meter med indslag af sand og silt. I 2015 er der påvist lavt indhold af benzen (0,04 µg/l) i en af boringerne. Ved målinger i 2006 og 2009 er der ikke påvist benzen ved detektionsgrænser på 0,01 µg/l. Der er ikke påvist klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i kildepladsens boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion 17

18

Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads Branderslev Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på 294.300 m 3 /år fordelt på boringerne DGU 229.239, 229.344, 229.531 og 229.642. DGU 229.239 benyttes kun i ringe grad. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på 14-20 meter. Indlejret i moræneleren er der sandlag på 4-10 meters tykkelse. I DGU 229.344 er der i 2013 fundet trimethylbenzen (0,071 µg/l). Der er hverken analyseret for stoffet før eller efter 2013. Der er ingen fund af klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværkets aktive boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Indikation på pesticidpunktkilde Der er fundet phenoxysyrer i to af vandværkets sløjfede boringer (DGU 229.212 og DGU 229.233), som begge er forurenede med MCPP (og i DGU 229.112 også dichlorprop) under grænseværdien. Indikatorer på punktkilde: samme stof genfindes i varierende koncentration (> 1 størrelsesorden).. Værdierne varierer mellem detektionsgrænsen og op til lige under grænseværdien, men uden nogen entydig tendens. Sandsynligvis ligger kilden i den centrale eller østlige del af oplandet. Det er ikke nogen klar punktkilde, så den kan godt blive svær at finde. Handleplan: Opsporing af kilden til forurening med phenoxysyrer i DGU 229.212 og 229.233. 19

20

Sandby Vandværk Sandby Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 80.000 m 3 /år fra boringerne DGU 229.132, 229.227 og 229.314. Der indvindes fra kalkmagasin (danienkalk) med dæklag af moræneler på 24-26 m. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværkets boringer. PFAS Tårsvej 22 er på PFAS listen som følge af autolakeri, som dog ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Tårsvej 104, som ligger ca. 200 meter udenfor indvindingsoplandet er der fundet forurening med benzin/dieselolie og MTBE. En fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser et potentielt indhold af hhv. benzin/dieselolie og MTBE på 0,07 µg/l og 0,03 µg/l, hvis fluxen opblandes i hele vandværkets indvinding. Dette svarer til under 1% af grænseværdien. Det skal bemærkes, at lokaliteten ligger udenfor indvindingsoplandet til Sandby Vandværk, og forureningen ved Tårsvej vurderes ikke at udgøre en risiko for vandforsyningen. Der er herudover ikke kendskab til væsentligt forurenede grunde i indvindingsoplandet. Handleplan: Ingen aktion 21

22

Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på 256.000 m 3 /år fra kildepladsen ved Skeltofte fordelt på boringerne 230.145 og 230.103. Der indvindes fra sandlag (SAND3) med dække af moræneler på 6-9 meter. Der er hverken påvist BTEX eller phenoler i kildepladsens boringer. Der er i 2006 påvist indhold af PCE på 0,04 µg/l i en moniteringsboring (DGU 230.155). Indholdet er på niveau med detektionsgrænsen på 0,02 µg/l. Der er ikke påvist nedbrydningsprodukter. Indikation på pesticidpunktkilde På selve kildepladsen er der påvist forurening med phenoxysyrer særligt dichlorprop. Kilden er tidligere opsporet til en tidligere vaskeplads på Skeltoftegård på Pederstrupvej 123 /2/. Pederstrupvej 123 figurerer også på listen over maskinstationslignende virksomheder og Region Sjælland håndterer pt. forureningen ved afværgepumpning. Herudover er der ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet eller PFAS lokaliteter. Handleplan: Afværgepumpning ved Skeltoftegård fortsætter. 23

24

Regionalvandværket Bønnetholme Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på ca. 304.000 m 3 /år fra kildepladsen ved Bønnetholme fordelt på boringerne DGU 230.155, 230.154 og 230.274. Der indvindes fra sandlag (SAND2) med dække af moræneler på 22-23 meter. Der er ikke påvist BTEX, pesticider eller phenoler i vandværkets boringer. Der er påvist 1,2- dibrommethan på sporniveau (0,008 µg/l) i DGU 230.155. Der er heller ikke kendskab til grunde med væsentlig grundvandsrisiko i indvindingsoplandet. Pesticider i GRUMO oplandet nord for kildepladsen I DGU 230.237 og 230.254 er der fundet BAM, men i begge tilfælde under grænseværdien. Eneste indikator for punktkilde er, at samme stof genfindes i varierende koncentrationer (>1 størrelsesorden) /2/. I DGU 230.130 blev der i en enkelt måling målt didealkyl-hydroxy-atrazin på 0,32 µg/l, men det er ikke påvist ved de efterfølgende 4 målinger frem til 2015. Der er ikke påvist moderstoffet atrazin i målingerne, og samlet set er der muligvis tale om en fejlmåling /2/. I DGU 230.235 er der målt DEIA (desisopropyl-atrazin). Indholdet er steget fra detektionsgrænsen frem til 2003, og herefter steget ad flere omgange op til 0,27 µg/l i 2013 indholdet er dog faldet henover 2014 og i 2015 er indholdet under detektionsgrænsen. Den stejle gennembrudskurve indikerer en pesticidpunktkilde /2/. Det er mest forureningen med DEIA, som er relevant. Kilden ligger på kanten af IVO, så rent hydrogeologisk kan det være svært at finde et område at søge i. Til gengæld er den afgrænset af boringer uden DEIA. Pesticider i DGU 230.35 på Bønnedvej 4 Der er fundet triaziner og nedbrydningsprodukter under grænseværdien samt BAM på 1,2-1,5 µg/l. Der er 2 indikationer på punktkilde: Det høje indhold af BAM over 1 µg/l samt mindst 4 stoffer over detektionsgrænsen (atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, dichlobenil og BAM) indikerer en punktkilde /2/. Boringen ligger uden for indvindingsoplandet til Bønnetholme Kildeplads. Geologien i boringen består af ler til 44 m s dybde og herunder er der et lag af grus/sand, som der indvindes fra. Det primære magasin i området er sandsynligvis kalk, men sandlaget ligger sandsynligvis lige ovenpå kalken /3/. Boringen er etableret i 1942 og ligger på gårdspladsen til et landbrug på Bønnedvej 4. Boringen bruges til forsyning af kreaturerne. I 2001 dyrkes vinterkorn og roer på landbrugsarealet /3/. Ejendommen får drikkevand fra en 6 m dyb brønd (DGU 230.292), som er placeret i et udhus 1 meter fra den overjordiske olietank til ejendommen. På marken ved naboejendommen har Regionalvandværket tidligere haft en boring (DGU 230.129) til kalken, der blev brugt til pejleboring. Boringen er jf. Jupiter sløjfet, og der foreligger ikke analyser fra boringen. Da forureningen er fundet i en brønd, som ligger midt på en gårdplads, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). BAM er bl.a. brugt til sprøjtning af ukrudt på gårdspladser, selv om der ikke er konkrete oplysninger om det her. Handleplan: Kilderne til forurening med hhv. DEIA i DGU 230.235 og BAM og triaziner i DGU 230.35 skal opspores. 25

26

Regionalvandværket Rosningen Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på ca. 208.000 m 3 /år fra kildepladsen ved Rosningen fordelt på boringerne DGU 230.282 og 230.283. Der indvindes fra sandlag (SAND2) med dække af moræneler på 28-35 meter. En stor del af indvindingsoplandet ligger i Lolland Indsatsområde, og derfor er denne del taget med i vurderingen. Der er hverken påvist pesticider, BTEX eller phenoler i kildepladsens boringer. Der er fundet indhold af klorerede opløsningsmidler på sporniveau. I 2014 blev der i DGU 230.283 ikke påvist indhold af vinylklorid over detektionsgrænsen på 0,05 µg/l, mens der i 2015 blev påvist 0,06 µg/l. I 2005 blev der i DGU 230.282 påvist PCE på 0,03 µg/l, men både før og siden har indholdet ligger under detektionsgrænsen på 0,02 µg/l. Der er ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med klorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandet. På det nuværende grundlag foretages ikke yderligere, med mindre der sker en udvikling i analyseresultaterne i vandværkets boringer. Der er ikke kendskab til grunde med væsentlig grundvandsrisiko i indvindingsoplandet. Handleplan: Ingen aktion 27

28

Borresminde Vandværk Indvindingsoplandet ligger både indenfor og udenfor indsatsområdet. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i den del af indvindingsoplandet, der ligger indenfor indsatsområdet. Handleplan: Ingen aktion, da alle eventuelt forurenede grunde ligger udenfor kortlægningsområdet. 29

30

Vesterborg Vandværk Vesterborg Vandværk har en indvindingstilladelse på 25.000 m 3 /år fra DGU.236.42C. Der indvindes fra sandlag (SAND2) med et lerdække på ca. 24 m moræneler. I 2005 er der fundet lavt indhold af M+P xylen (0,063 µg/l), men det er ikke blevet genfundet i 2011. Der er ikke påvist øvrige BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider på kildepladsen. Pesticidfund med indikation på punktkilde Syd for indvindingsoplandet er der på Frisenlundvej 10 i DGU 236.273 fundet indhold under grænseværdien af hhv. atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, bentazon, BAM, AMPA, glyphosat og MCPP. Tilstedeværelse af mange stoffer er eneste indikation på en punktkilde /2/. Boringen er filtersat i sandlag i fra 28 m s dybde, og over sandlaget er der ler. Boringen med brønd ligger inde på gårdspladsen og benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte. På landbrugsejendommen dyrkes i 2001 vinterkorn, vårkorn og roer, og de hyppigste anvendte pesticider 1995-2000 er glyphosat, MCPA og metamitron /3/ Da forureningen er fundet i boring, som er brugt til påfyldning af pesticidsprøjte, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. tale om direkte forurening af brønden). PFAS Vesterborgvej 3 (A) er på PFAS listen som følge af maskinfabrik, hvilket ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Gadesvej 2 er der efterladt forurening med gasolie ved en villatank. En simpel fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser, at et eventuelt bidrag ved opblanding i hele vandforsyningen vil medføre en koncentration på under 1% af grænseværdien. Risikoen fra forureningen vurderes derfor at være meget lille. Der er ikke kendskab til forurenede grunde med væsentligt grundvandstruende forureninger i indvindingsoplandet. Handleplan: Opspore kilden til pesticidforurening i DGU 236.273 på Frisenlundvej 10. 31

32

Udenfor indvindingsopland SV for Skeltofte Kildeplads Lucernevej 26 På Lucernevej 26 er der påvist en mindre olieforurening med indhold i terrænnært grundvand på op til 600 µg/l. En Fluxberegning med hensyntagen til nedbrydning giver en beregnet koncentration på 0,0008 µg/l (grænseværdi 9 µg/l) i en fiktiv indvinding på 10.000 m 3 /år. Forureningen vurderes derfor ikke at være aktuel i forhold til en handleplan. Kragemosevej 14 Forureningen med klorerede opløsningsmidler på Kragemosevej 14 har spredt sig til mere end 40 meters dybde (muligvis delvist via en gammel brønd). Der er tale om en væsentlig forurening og den igangværende videregående indsats bør fortsætte. En fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser, at koncentrationen i en fiktiv indvinding væsentligt overskrider kvalitetskriteriet. Kragemosevej er endvidere på PFAS listen, men skønt den ikke hører til de mest oplagte brancher at undersøge, så bør der udtages vandprøver til PFAS analyse, da boringerne allerede er lavet. Herudover er der ikke kendskab til forurenede grunde med grundvandsrisiko i dette område, som ifølge Lolland Kommune er relevant for fremtidig forsyning. Handleplan: Fortsætte den videregående indsats på Kragemosevej 14 og supplere med PFAS prøver. 33

34

Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Indikation på pesticidpunktkilde I DGU 229.287 på Ørsløkkevej 39 er der fundet bentazon på op til 1,7 µg/l, samt indhold under grænseværdien af atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, hexazinon, dichlorprop, MCPP og BAM. Der er 2 indikationer på punktkilde: Det høje indhold af bentazon over 1 µg/l samt mindst 4 stoffer over detektionsgrænsen /2/. Boringen ligger udenfor indvindingsopland, og der er tale om en 4 m dyb brønd uden borerapport. Ca, 400 m syd for ejendommen ligger DGU 229.306, hvor der er sand fra 4-8 m s dybde og herefter ler (siltet el sandet) til 110 m s dybde. Ca. 900 m vest for ejendommen ligger DGU 229.303 og her er der ler til 41 m, som underlejeres af kridt, der sandsynligvis udgør det primære magasin. Ifølge Naturstyrelsens kortlægning ligger lokaliteten på (eller på kanten af) en over 100 meter dyb lerdal /2/. Brønden med pesticidfundene ligger ved gavlen af en af bygningerne på landbrugsejendommen. På landbrugsarealerne er der i 2001 dyrket juletræer, vinterkorn og roer. Brønden blev i 2001 brugt til påfyldning af sprøjte og vask af maskiner (uvist om det stadig foregår). Vaskepladsen ligger ca. 40 m fra brønden ved en af de andre bygninger. Det er oplyst, at de hyppigst anvende pesticider i 1995-2000 er glyphosat, pendimethalin, metamitron /3/. Da forureningen er fundet terrænnært i en brønd, og der er mange oplysninger, der tyder på brug af pesticider ved brønden, er det mest nærliggende at søge på selve ejendommen. Muligvis er der tale direkte forurening af brønden uden nedsivning gennem jorden. Handleplan: Opspore kilden til pesticidforurening i DGU 229.287 på Ørsløkkevej 39. 35

36

Udenfor indvindingsopland Øst for Nakskov Vandværks kildepladser Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion. Udenfor indvindingsopland Nord for kildepladser til Vindeby, Utterslev og Horslunde Vandværker Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion 37

Forebyggende pesticidindsats - opsøgning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Lok.nr. Adresse Bemærkninger 379-00013 v/harpelundevej 29 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads 379-01303 Harpelundevej 58 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads 360-00032 Tårsvej 23B Sandby Vandværk 360-00041 Bøgetvej 91 Udenfor indvindingsopland. Er indledende undersøgt i 2015 men kan pt. ikke afgøres om der er tale om punktkilde. Nye undersøgelser er nødvendige 360-20499 Gustav Wiedsvej 27 Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads 379-00008 Bryggerivej 14 Horslunde Vandværk 360-20088 Pederstrupvej 123 Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads Forurening håndteres ved afværgepumpning - Toftevej 136 Vindeby Vandværk 360-00125 Ørsløkkevej 39 Udenfor indvindingsopland. NB! Pesticidfund i boringen på ejendommen (DGU 229.227). Se afsnit Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads 8 af 9 af ovenstående ejendomme forventes undersøgt og heraf forventes videregående undersøgelser på 2 ejendomme og afværge på 1 ejendom. Ikke kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder En grov optælling i Mapinfo viser ca.110 landbrug indenfor indvindingsoplandene, hvilket svarer groft til halvdelen af arealet for hele indsatsområdet. Dvs. der forventes i størrelsesordenen 220 landbrug i hele indsatsområdet, hvor der skal gennemføres interviews og historik. Ca. 10% af ejendommene vurderes at være maskinstationer eller maskinstationslignende virksomhed, hvor der skal udføres indledende undersøgelser, dvs. ca. 22 undersøgelser. Af de 22 undersøgelser vurderes 20 % at skulle gennemgå en videregående undersøgelse, dvs. 2 stk. og heraf estimeres 1 sag at gå videre til afværge. Handleplan: Kendte maskinstationer Undersøgelse af 8 kendte maskinstationer i området og efterfølgende eventuel videregående undersøgelse og afværge. Ukendte maskinstationer Interviews og historik på ca. 220 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Indledende undersøgelse på ca. 22 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Videregående undersøgelse på 2 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Afværge på 1 lokalitet i hele kortlægningsområdet 38

Der er ikke taget højde for sammenfald med den øvrige beskrevne indsats i området og derfor er estimatet sat højt. Referencer /1/ Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland, Resumerapport, december 2007 (udarbejdet af Miljøcenter Nykøbing F) /2/ Indikationer på punktkilder i NV-Lolland udarbejdet af Region Sjælland 10-06-2016 /3/ GEUS hjemmeside under den konkrete boring /4/ Lokalitet nr. 379-1311, Nøjsomhedsvej 1, 4900 Nakskov, videregående forureningsundersøgelse, Maj 2013, COWI /5/ Naturstyrelsen 2013: Boringsregistrering og synkronpejlerunde for Lolland kortlægningsområde. Rapport, COWI, 2013 39

Bilag 1 Estimeret økonomi og tidshorisont for handleplanen 40

Område og indsats Stof Indledende indsats Videregående indsats Estimerede eksterne udgifter (mio.kr) 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 TOTAL 2,9 2,9 4,6 6,2 9,2 8,2 5,7 39,4 Opsporing af punktkilder til påviste pesticidforureninger samt indsats overfor andre stoffer NAKSKOV VANDVÆRK - Boelsvej Kildeplads Marrebæksvej 50 (DGU 229.60) og 67 (DGU 229.290): Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 NAKSKOV VANDVÆRK - BRANDERSLEV KILDEPLADS Forurening i to lukkede vandværksboringer (DGU 229.212 og 229.233) Pesticider Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet 0,33 0,33 0,33 0,99 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 REGIONALVANDVÆRKET - SKELTOFTE KILDEPLADS Pederstrupvej 123 Pesticider Afværgepumpning fortsætter i minimum 15 år 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 1,05 REGIONALVANDVÆRKET - BØNNETHOLME KILDEPLADS Grundvandsforurening med DEIA i i DGU 230.235 i grumoopland Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet 0,33 0,33 0,33 0,99 Pesticider Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 Grundvandsforurening med BAM og triaziner i DGU 230.35 på Bønnedvej 4 Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 VESTERBORG VANDVÆRK Grundvandsforurening i DGU 236.273 på Frisenlundvej 10 Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 UDENFOR INDVINDINGSOPLAND Kragemosevej 14 Klorerede Fortsætte videregående undersøgelser (inkl. PFAS prøver) 0,70 0,70 0,70 2,10 opløsningsmidler Eventuel afværge 1,00 4,00 5,00 Grundvandsforurening i DGU 229.287 på Ørsløkkevej 39 Opspore kilden til den fundne forurening** 0,08 0,08 0,15 Pesticider Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 VINDEBY VANDVÆRK UTTERSLEV-KASTAGER VANDVÆRK BORRESMINDE VANDVÆRK HORSLUNDE VANDVÆRK KØBELEV VANDVÆRK NAKSKOV VANDVÆRK - JESBYVEJ KILDEPLADS SANDBY VANDVÆRK REGIONALVANDVÆRKET - ROSNINGEN KILDEPLADS ** Kilden ligger sandsynligvis på ejendommen med den forurenede boring og derfor er økonomien estimeret som en enkelt undersøgelse (75.000 kr.) Forebyggende pesticidindsats - opsøgning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Undersøgelse på 8 lokaliteter 0,20 0,20 0,20 0,60 Estimeret videregående undersøgelse på 2 lokaliteter 1,00 1,00 2,00 Estimeret afværge på 1 lokalitet 0,50 1,50 2,00 Ikke kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Pesticider Interviews og historik på ca. 220 lokaliteter* 0,88 0,88 Indledende undersøgelser på ca. 22 lokaliteter 0,85 0,85 1,70 Videregående undersøgelse på 2 lokaliteter 1,00 1,00 2,00 Afværge på 1 lokalitet 0,50 1,00 1,50 41

Bilag 2 Inputdata til fluxberegninger 42

Fluxberegning Lokalitetsadresse Gadesvej 2 Lokalitetsnummer 359-08003 Indvindingsopland Vesterborg Indvindingstilladelse 25.000 m3/år Trin 1: Stof Gasolie Areal af forurening A 50 m2 Bredde af forurening B m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 29 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 29,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 0,36 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,01 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 0 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,01 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger:ikke regnet på nedbrydning, da den beregnede koncentration er under 1% af grænseværien efter opblanding i vandforsyningen 43

Fluxberegning Lokalitetsadresse Hovedgaden 14 Lokalitetsnummer 379-01032 Indvindingsopland Horslunde Indvindingstilladelse 125.000 m3/år Trin 1: Stof Nedbrudt gasolie Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 10 m Nettonedbør N 250 mm/år Overstimeret, da der ikke er taget højde for befæstelse Vurderet gennemsnit i området. Der er fri fase, men koncentrationen vurderes at være væsentlig overestimeret, da det kun er den opløste fraktion (op til 6000 mikrogram/l) som vurderes at nedsive Koncentration i terrænnært grundvand C0 100000 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k 1,00E-05 m/s JAGG tabel for kalk Horisontal gradient i primært grundvand i 0,002 m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff 0,01 Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp 63,072 m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 94.067,01 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 2.500 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 20,00 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L 470 m Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) Alfa L 0,4 m Beregnet opblandingstid t 7,45 år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm 3,88 m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 50.545,66 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 2.500 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 20,00 µg/l Modelberegnede potentialekort fra 2009 JAGG tabel for kalk - antaget konservativt den laveste Eeff Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 0,001 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 3.329,99 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 81,45 g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V 0,65 µg/l Valgt den laveste anaerobe konstant i MST vejledning 7, 1998, side 312 Øvrige bemærkninger: Generelt valgt ret konservative værdier. Laboratoriets karakterisering af vandprøverne indikerer nedbrudt gasolie. 44

Fluxberegning Lokalitetsadresse Kragemosevej 14 Lokalitetsnummer 360-00155 Indvindingsopland Indvindingstilladelse 10.000 m3/år Antaget som fiktiv indvining i området Trin 1: Stof Sum klorerede opl. Areal af forurening A 2500 m2 Bredde af forurening B m Nettonedbør N 250 mm/år Groft estimat for 100 mikrogram/l kurven Koncentration i terrænnært grundvand C0 50000 µg/l Groft estimat Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 50.000,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 31.250 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 3.125,00 µg/l Eeff Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 31.250 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 3.125,00 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: baseret på resulateter fra undersøgelse i 2014 og 2015. Der regnes ikke på nedbrydning for klorerede opløsningsmidler 45

Fluxberegning Lokalitetsadresse Lucernevej 26 Lokalitetsnummer 360-20628 Indvindingsopland Udenfor indvindingsopland Indvindingstilladelse 10.000 m3/år Antaget fiktiv indvinings på 10.000 m3/år Trin 1: Stof Gasolie Areal af forurening A 700 m2 Bredde af forurening B 26 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 600 µg/l JAGG tabel for Nakskov Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k 1,00E-07 m/s Tabelværdi fra JAGG Horisontal gradient i primært grundvand i 0,00185 m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff 0,01 Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp 0,583416 m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 599,87 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 105 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 10,50 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L 0,5 m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) L 0,4 m Beregnet opblandingstid t 0,857021405 år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm 0,126491106 m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 599,93 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 105 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 10,50 µg/l L er sat til 1 års strømningsretning Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 0,001 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 438,78 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 0,01 g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V 0,0008419 µg/l Valgt den laveste anaerobe konstant for BTEX i JAGG Øvrige bemærkninger: Baseret på forureningsundersøgelse fra 2016 46

Fluxberegning Lokalitetsadresse Tårsvej 104 Lokalitetsnummer 360-20598 Indvindingsopland Sandby Indvindingstilladelse 80.000 m3/år Trin 1: Stof Benzin / diesel Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 20 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 215 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 215,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,07 µg/l JAGG tabel for Nakskov Snit af resultater i brønd for 2005 og 2006 Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,07 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: 47

Fluxberegning Lokalitetsadresse Tårsvej 104 Lokalitetsnummer 360-20598 Indvindingsopland Sandby Indvindingstilladelse 80.000 m3/år Trin 1: Stof Benzin / diesel Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 20 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 215 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 215,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,07 µg/l JAGG tabel for Nakskov Snit af resultater i brønd for 2005 og 2006 Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl.71998 fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,07 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: 48