GENERELLE OPLYSNINGER

M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O G G R Ø N T R E G N S K A B 2 0 0 4

GENERELLE OPLYSNINGER Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Tlf. 98 16 77 77 Fax 98 10 11 86 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. (i) CVR-nummer: 14 24 44 41 P-nummer: 1.002.952.999 NACE-kode: 26.51 fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S ejes af Cementir Espana S.L. sociedad unipersonal. Ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A. Væsentligste miljøgodkendelser: 14. april 2004 Godkendelse af nye NO X- og støjvilkår samt godkendelse efter bekendtgørelsen om forbrænding af affald. Afgørelsen er efterfølgende påklaget til Miljøstyrelsen. 23. oktober 2002 Accept af konvertering af ovn 84 til hvid produktion. 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. I godkendelsen indgår vilkår for udledning af overflade- og kølevand til Limfjorden. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at aflede sanitært spildevand til det kommunale spildevandsanlæg. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2004 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 32. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland beliggende Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Der produceres følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt AALBORG WHITE. Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. I 2004 blev der produceret 2,8 mio. ton cement. Ca. 50 % af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, overfladeog kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar 2004-31. december 2004. Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april 2006. Investeringer i miljøforbedringer: Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimering. I perioden fra 2000-2004 er der i alt investeret DKK 260,1 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2004 er der i alt investeret DKK 41,2 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 80 % ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Afstøvningsfiltre på siloer på havnen Opgradering af analysatorer til CO 2-måling Befugtning af filterstøv Miljøforbedringer ved cementmølle 3 og 4 Genanvendelse af filtratvand Miljøforbedringer ved cementmølle 7 og 10 Grønne afgifter: De grønne afgifter er på DKK 32,1 mio. Affaldsafgifter og CO 2 -afgifter udgør de største beløb. Miljø/BST: Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland omkostninger til drift af Miljø/BST. I Miljø/BST er der ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 2 miljøingeniører, 1 arbejdsmiljøkoordinator og 1 bedriftslæge. Driftsomkostninger hertil var på i alt DKK 3,2 mio.

HOVED- OG NØGLETAL / VÆRDITILVÆKST HOVED OG NØGLETAL / DKK MIO. VÆRDITILVÆKST / DKK MIO. 2002 2003 2004 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 1.453 1.391 1.445 Produktionsomkostninger 783 695 772 Bruttoresultat 670 696 673 Dækningsgrad 46,1% 50,0% 46,6% Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter 181 202 240 Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) 489 494 433 EBITDA ratio 33,7% 35,5% 30,0% Afskrivninger 135 123 130 Amortisering 8 10 9 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 346 361 294 EBIT ratio 23,8% 26,0% 20,3% Andel af dattervirksomheders resultat før skat -14-7 19 Finansielle poster, netto -6 24-21 Resultat før skat (EBT) 327 378 292 EBT ratio 22,5% 27,2% 20,2% Skat af årets resultat -111-124 91 Årets resultat 216 254 201 PENGESTRØMME Pengestrømme fra driftsaktivitet (CFFO) 298 348 180 Pengestrømme fra investeringsaktivitet (CFFI) 15-274 -455 Pengestrømme fra drift og investeringer 313 74-274 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -159-149 -156 Ændring i likvider 154-75 -431 Investering i materielle anlægsaktiver 66 266 112 Forrentet nettogæld/-tilgodehavender (-) -356-329 695 BALANCE Immaterielle anlægsaktiver 14 28 21 Materielle anlægsaktiver 1.113 1.265 1.243 Finansielle anlægsaktiver 125 147 593 Anlægsaktiver i alt 1.252 1.440 1.857 Omsætningsaktiver 872 840 665 Aktiver i alt 2.124 2.280 2.522 Egenkapital 1.524 1.629 1.122 Hensatte forpligtelser 28 101 172 Gældsforpligtelser 572 550 1.228 Passiver i alt 2.124 2.280 2.522 Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.640,8 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 796,9 Værditilvækst i alt til fordeling 843,9 Fordeling Det offentlige 410,0 Kapitalindskydere 254,3 Medarbejdere 179,6 Total 843,9 Det offentlige Moms 195,6 Selskabsskat (SAMBI) 91,5 Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 79,5 Grønne afgifter 32,1 Øvrige afgifter 11,3 Det offentlige i alt 410,0 Kapitalindskydere Udbytte til aktionærer samt henlæggelser 200,8 Renter af fremmedkapital 53,5 Kapitalindskydere i alt 254,3 Medarbejdere Løn og pension mv. efter kildeskat 179,6 Medarbejdere i alt 179,6 Afkast af den investerede kapital Reguleret nettoresultat efter skat (NOPAT) 229 262 243 Gennemsnitlig investeret kapital 1.250 1.279 1.703 Afkast af den investerede kapital (ROCE) 18,3% 20,5% 14,3% NØGLETAL Egenkapitalens forrentning 15% 16% 15% Egenkapitalandel 72% 71% 44% Antal ansatte, ultimo 652 606 592 Hoved- og nøgletal omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S.

Indhold omslag Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst 1 CO 2 -kvoter og økonomiske konsekvenser 2 Nyt ejerskab og fortsat sund vækst 4 Miljøvision, politik og bæredygtighed 5 Aalborg Portlands produkter 6 Overordnet handlingsplan miljømål 2005 8 Miljøledelsessystemet 12 De væsentligste miljøpåvirkninger 16 Stofstrømmen, status 2004 cementfabrikken i Aalborg 20 MiljøInfoSystemet 22 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 28 Et miljømæssigt løft til betonbranchen 30 Miljømæssige fordele ved alternative brændsler 31 Stor miljøbevidsthed på transportområdet 32 Revisorerklæring / EMAS-registrering 33 Ordforklaring

CO 2 -kvoter og økonomiske konsekvenser 1 I forbindelse med udarbejdelse og indførelse af den danske allokeringsplan med tildeling af CO 2 -kvoter har Aalborg Portland som cementproducent arbejdet med at fastlægge de økonomiske konsekvenser af den for produktionen nødvendige CO 2 -udledning. Udledningen fordeler sig med 47 % fra det anvendte brændsel og 53 % fra kalcineringen, der nødvendigvis må finde sted, når der produceres cement. AFFALD ER IKKE LÆNGERE CO 2 -NEUTRALT Aalborg Portland har siden 1992 satset og arbejdet meget på at erstatte fossilt brændsel som kul, petcoke og olie med affald, idet de danske myndigheder hidtil har defineret alt affald som CO 2 -neutralt. Med baggrund i myndighedernes ændring af denne definition ændrer Aalborg Portland fokus fra at fokusere på affald til at optimere anvendelse af biobrændsel i den udstrækning, det kan lade sig gøre ud fra et økonomisk og driftsmæssigt synspunkt. Det kan i denne forbindelse undre, at affald, der anvendes som brændsel i en industriproduktion, skal belastes af CO 2 - kvoteafgift. Samme type affald anvendt som brændsel i et affaldsforbrændingsanlæg med produktion af varme og strøm skal ikke belastes med kvoteafgift, fordi forbrændingsanlæg ikke er kvoteregulerede. Anvendelse af affald giver anledning til den samme CO 2 -emission, uanset om det brændes i en affaldsforbrænding eller anvendes som alternativt brændsel i cementproduktionen. OVERVÅGNINGSPLAN ER UDARBEJDET Herudover vil der via Aalborg Portlands strategi- og handlingsplaner blive arbejdet med alle muligheder for at reducere den realiserede emission samt anvende værktøjerne Clean Development Mechanism (CDM), Joint Implementation (JI) og handel med kvoter. Der er etableret den krævede platform for at kunne indberette den realiserede emission af CO 2. Arbejdet har bl.a. medført installation af nye målere, opdatering af eksisterende emissionsmålere, beregningsformler og analyserutiner. Herudover har Aalborg Portland etableret et system til at overvåge den realiserede emission i forhold til produktionsbudget, budgetændringer og de tildelte kvoter. Preben Andreasen Miljøchef April 2005

Nyt ejerskab og fortsat sund vækst 2 Aalborg Portland har fået nye ejere i 2004, idet den italienske cementkoncern Cementir den 29. oktober har overtaget Aalborg Portland A/S fra FLS Industries. Cementir har cementfabrikker i Italien og Tyrkiet og ser således købet af Aalborg Portland og Unicon som en styrkelse af de internationale muligheder på cementog betonområdet, herunder også Aalborg Portlands position som verdens største producent og eksportør af hvid cement. Samtidig styrker og underbygger overtagelsen Aalborg Portlands internationale strategi. For at støtte værdien af godt samarbejde og åbenhed har alle medarbejdere i forbindelse med overtagelsen blandt andet haft mulighed for at stille spørgsmål via Aalborg Portlands Intranet og få svar fra ledelsen og Cementir. Herudover er der udgivet et særnummer af personalebladet Trekanten med spørgsmål og svar om overtagelse og fremtid. I forbindelse med ledelsens målsætningsseminar i maj 2005 vil Aalborg Portlands miljøvision blive justeret til også at omfatte datterselskaber i udlandet. Ændringen udtrykker ledelsens ønske om at inddrage datterselskaberne i det etablerede miljøarbejde og i den rutinemæssige dataindsamling for løbende at kunne leve op til Aalborg Portland Koncernens miljøkrav i den internationale produktion. Med Danmarks forpligtelse til inden 2012 at reducere udledningen af CO 2 med 21 % i forhold til 1990-niveauet har Aalborg Portland i 2004 fået tildelt CO 2 -kvoter for perioden 2005-2007, den såkaldte indkøringsperiode. Med Ruslands ratificering af Kyotoaftalen er aftalen nu forpligtende for perioden fra 2008 til 2012. Det er derfor særligt vigtigt at få erfaring med indkøring af den danske kvoteregulering forud for Kyoto-aftalens start. Ved tildelingen af CO 2 -kvoter er Aalborg Portland blevet behandlet fornuftigt, selvom tildelingen i indkøringsperioden ikke udledningsmæssigt giver plads til den budgetterede udnyttelse af vores fulde produktionskapacitet på fabrikken i Rørdal. I Aalborg Portland har vi derfor en stor udfordring i at skabe overensstemmelse mellem den realiserede udledning og de tildelte antal kvoter. Miljøingeniør Henrik Møller Thomsen, Miljøchef Preben Andreasen og Økonomi- og finansdirektør Henning Bæk modtager diplom for Best European Environmental Report Med udgangspunkt i temaet BYG PÅ SIKKERHED i Den Europæiske Arbejdsmiljøuge gennemførte Aalborg Portland i uge 43 en række aktiviteter på tværs i organisationen. Emner som: Sundhedsfremme, førstehjælp, løftegrej, støj, personlige værnemidler, intern trafik, eksternt miljø og energi indgik i en blanding af indlæg, kontrol, spørgsmål og konkurrencer krydret med præmier. Formålet med fokusugen, som var at give en motiverende indsprøjtning i det daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde, blev indfriet med stor deltagelse i aktiviteterne. Som vinder af titlen årets bedste miljørapportering i Danmark, blev Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 sendt videre som deltager i konkurrencen: 2003 European Sustainability Reporting Awards under emnet: Best Environmental Report. Spændingen var derfor stor og glæden meget større, da Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab den 5. april 2004 blev kåret som: Best Environmental Report. Det forpligter at være EUROPAMESTER, og det passer godt i vores miljøpolitik om en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med vore interessegrupper. Den europæiske priskonkurrence er stiftet i 1996 og er et samarbejde mellem revisororganisationer i 17 lande med det formål af fremme Best Practice for forskellige typer miljø- og bæredygtighedsrapporter. Det er kommiteen for European Sustainability Reporting Awards, ESRA, der står for bedømmelse af rapporterne. Produktionen er steget med 13 % fra 2003 til 2004, hvilket har medført stigende råvareforbrug og emissioner totalt set. Hvad der er ligeså væsentligt er, at der ikke er sket en relativ forøgelse af emissionerne. Søren Vinther Adm. direktør April 2005

MILJØREDEGØRELSE 2004 MÅLGRUPPE Interessegrupperne er: 3 Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2004 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations).

Miljøvision, politik og bæredygtighed 4 MILJØVISION Aalborg Portland vil være en ansvarlig virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling. MILJØPOLITIK Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark. Aalborg Portland definerer miljø som eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er at: Overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige. Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål én gang om året på Group Managements målsætningsseminar. Sikre, at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. Stille miljøkrav til vores leverandører og underleverandører. Vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. Gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: Opretholde og udvikle et miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsessystem. Systemet er certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, DS 2403 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMAS-forordningen. Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. Udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. Forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), incl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner. BÆREDYGTIG UDVIKLING Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved handel med kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism.

Aalborg Portlands produkter Cement fremstilles ved brug af kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav og ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjorden farbar. 750 C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900 C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500 C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips. 5 ET KVALITETSPRODUKT Det færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som er let at anvende i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement. FREMSTILLING AF CEMENT Aalborg Portland producerer grå cement efter semi-tør metoden. I første del af processen slemmes kridtet op med vand i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 6 FORSKELLIGE CEMENTTYPER Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper: BASIS til generel betonfremstilling RAPID til generel betonfremstilling LAVALKALI SULFATBESTANDIG til konstruktioner, hvor der er risiko for sulfatangreb (havne, moler, broer mv.) AALBORG WHITE til generel betonfremstilling, hvor der ønskes hvide flader (facader, skulpturer mv.) MESTER og ABC til blanding af murermørtler mv. (mure- og pudseopgaver) Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport.

6 Overordnet handlingsplan miljømål 2005 MÅL 2004 STATUS 2004 MILJØ- / ENERGILEDELSE Opretholde miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Audit er gennemført, og certifikaterne er opretholdt. De særlige undersøgelser for denne aftaleperiode er gennemført. Nøgletal er elektronisk tilgængelige. Der er etableret nøgletal for gravning og slemning af kridt, luftmængde pr. ton cement i cementmøllerierne samt elforbrug i pakkeri, siloer, kompressorstation og kulkran på havnen. Der er arbejdet med revurdering af 5 væsentlige leverandører. ENERGI På sigt skal 40 % af brændselsforbruget i GJ til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2004 skal 25 % af brændselsforbruget i GJ til grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2004 skal 6 % af brændselsforbruget i GJ til hvid produktion erstattes med alternative brændsler. Energibesparelse på 446.000 GJ ved genanvendelse af 120.000 ton udeklinker. Erstatning af 1.172.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 80.000 ton CemMiljø brændsel. Erstatning af 810.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 45.000 ton kød- og benmel. Der er erstattet 19 %. Målet er ikke nået, da der er anvendt mindre kød- og benmel og CemMiljø brændsel end planlagt på ovnene. Der er erstattet 6 %. Målet er nået. Målet er nået. Sparet 525.669 GJ svarende til 140.498 ton udeklinker. Målet er ikke nået pga. større klorinput til ovn 87 fra øvrige materialer end klordrænet har kunnet bortlede. Der er erstattet 914.299 GJ = 56.525 ton CemMiljø brændsel svarende til 78 % af målet i GJ. Målet er ikke nået af samme årsag som ovenfor. Sparet 559.779 GJ = 34.293 ton kød- og benmel svarende til 69 % af målet i GJ. Deltagelse i forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 3 % ved produktion af grå cement i forhold til 2003 emissionen på 876 kg CO 2 /ttce ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Ved produktion af hvid cement nedbringes CO 2 -emissionen med 1 %. Målet sættes i forhold til 2003 emissionen på 1.250 kg CO 2 /ttce inkl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme. Aalborg Portland deltager i et fælles nordisk projekt om genoptagelse af CO 2 i beton (recarbonatisering) samt i Miljøstyrelsens produktområdeprojekt om beton. Fald på 5 % til 830 kg CO 2 /ttce pga. øget brug af alternative brændsler. Fald på 3 % til 1.212 kg CO 2 /ttce pga. øget brug af alternative brændsler og stigende levering af fjernvarme. EKSTERNT MILJØ Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2004. Opfylde kommende emissionskrav til forbrænding af affald ved udgangen af 2005. Foregår løbende. Projekter i handlingsplanen følger tidsplanen. Status for handlingsplan gennemgået og accepteret af amtet. Der er startet projektgrupper op, som skal sikre, at kravene bliver overholdt. Projekt for genbrug af filtratvand gennemføres i 2004. I 2004 genbruges 150.000 m 3, og fra 2005 genbruges 540.000 m 3 filtratvand pr. år. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2 % i forhold til nyt udgangspunkt i 2003 (28.828 ton) ved genbrug i cement og beton samt til anlægsformål. Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. Der er genbrugt 164.677 m 3 filtratvand. Anlægget for genbrug af filtratvand er igangsat i 2004. Målet er ikke opfyldt. Affaldsmængderne er steget med 31 % til i alt 37.894 ton. Stigningen skyldes primært indkøring af den nye ovn 76. Kortlægningen er sat i gang. ARBEJDSMILJØ Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning på handlingsplaner fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Substituere mindst 3 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker. Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3 % i forhold til udgangspunktet 26 anmeldte i 2003. Der skal i 2004 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. Der gennemføres 7 aktiviteter i handlingsplan for sundhedsfremme. Der gennemføres 2 aktiviteter i handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked. I 2004 gennemføres 3 ud af de resterende 4 aktiviteter i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2005. Alle APV er er gennemgået. Ingen er ældre end 3 år. Der er substitueret 4 produkter til mindre farlige. Ultimo 2004: 456 kemikalier. Ultimo 2003: 502 kemikalier Målet er nået. 25 arbejdsulykker er anmeldt svarende til en reduktion på 3 %. Der er gennemført 8 inspektioner. Der er gennemført 7 aktiviteter i handlingsplanen for sundhedsfremme. Der er gennemført 3 aktiviteter i handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked. Projekterne er gennemført.

7 MÅL 2005 Opretholde miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. A A A A Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med egne handlingsplaner. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt I 2004 er 21 ud af 25 mål opfyldt. På sigt skal 40 % af brændselsforbruget i GJ til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2005 skal 21 % af brændselsforbruget i GJ til grå produktion erstattes med alternative brændsler. A F A F Aktivitetsmål Forbedringsmål I 2005 skal 6 % af brændselsforbruget i GJ til hvid produktion erstattes med alternative brændsler. F Energibesparelse på 406.000 GJ ved genanvendelse af 114.000 ton udeklinker. F Erstatning af 1.060.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 65.500 ton CemMiljø brændsel. F Erstatning af 735.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 45.000 ton kød- og benmel. F Forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton, afsluttes i løbet af 2005. A Ved øget produktion på ovn 85 må CO 2 -emissionen ved produktion af grå cement maksimalt stige 1 % i forhold til 2004 emissionen på 830 kg CO 2 /ttce. A Ved øget produktion på ovn 76 må CO 2 -emissionen ved produktion af hvid cement maksimalt stige 3 % i forhold til 2004 emissionen på 1.212 kg CO 2 /ttce inkl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme. A Øget fokus på anvendelse af biobrændsler for at reducere CO 2 -udledningen. A Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2004-2007 for at reducere emissionen fra grå og hvid produktion. A Opfylde kommende emissionskrav til forbrænding af affald ved udgangen af 2005. Elfilteret for ovn 87 renoveres som led heri. A Genbrug af alt filtratvand svarende til den forventede årlige produktion på 540.000 m 3 pr. år. F Deponerede affaldsmængder reduceres med 79 % i forhold til nyt udgangspunkt i 2004 (37.894 ton) ved genbrug i cement og beton samt til anlægsformål. F Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. A Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning på handlingsplaner fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. A Substituere mindst 3 farlige kemikalier med produkter der er mindre farlige. F Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker. A Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 4 % i forhold til udgangspunktet 25 anmeldte i 2004. F Der skal i 2005 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. A Der gennemføres 7 aktiviteter i handlingsplan for sundhedsfremme. A Der gennemføres 2 aktiviteter i handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked. A I 2005 gennemføres den sidste aktivitet i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2005. F

8 Miljøledelsessystemet På Aalborg Portland har vi et integreret procesledelsessystem, som beskriver flowet og arbejdsgangene i alle virksomhedens processer. Systemet lever op til kravene i de standarder, virksomheden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblikket om følgende: DS/EN ISO 14001, EMAS, OHSAS 18001, Bekendtgørelse nr. 923, DS 2403, DS/EN ISO 9001, DS/EN ISO 17025, Elektricitetsrådets retningslinier for SikkerhedsKvalitetsStyring, Fødevaredirektoratets Egenkontrol Program, ISPS og DS/EN 197-1/-2. At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i processer, uanset om det er miljø, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om. Med baggrund i virksomhedens politikker er der beskrevet målsætninger for de enkelte processer og opstillet mål og handlingsplaner for disse. Aalborg Portlands miljøledelsessystem er som nævnt en del af dette system, og det omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution samt udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og energiledelsessystemet er certificeret efter DS 2403 samt Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner. LEDELSENS EVALUERING Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljø- og energigruppen. I august 2004 blev der afholdt målsætningsseminar for 2005, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret, og i januar 2005 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2004 gennemgået. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts. I maj auditerede Dansk Standard miljø-, arbejdsmiljøsamt energiledelsessystemet med et godt resultat. Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 8 møder i miljø- og energigruppen inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Der er afholdt 12 interne miljøaudits inkl. audits ved CemMiljø. Disse audits har givet anledning til 10 afvigelser i miljøledelsessystemet. Ledelsen gennemgik det forløbne års overskridelser og afvigelser, der er indberettet til Nordjyllands Amt, herunder også henvendelser om støvnedfald. Der er indgået og godkendt aftaler med Energistyrelsen vedr. CO 2 -kvoter. Arbejdet omfatter også en overvågningsplan for CO 2 -emissionen. Krisemanualen er blevet implementeret i tilfælde af store eller alvorlige ulykker. ENERGILEDELSE Der er i 2004 arbejdet med aktiviteterne i forbindelse med den 3-årige aftale om energieffektivisering, som er indgået med Energistyrelsen for perioden 2003-2005. Blandt de gennemførte opgaver kan nævnes: Årlig rapportering af virksomhedens opdaterede energidata. Opfølgningsaudit fra Dansk Standard. Dansk Standard var på audit i maj måned, og deres konklusion var, at Aalborg Portland fuldt ud lever op til DS 2403, som er grundlaget for energiledelsessystemet. Gennemførelse af særlige undersøgelser. Der er fastlagt 4 særlige undersøgelser i aftaleperioden. Af disse er 2 afsluttet i 2004, mens de 2 resterende skal være afsluttet ved udgangen af 2005. Energistyring. Der foregår løbende en vurdering og opdatering af operative nøgletal. Energibevidst projektering og indkøb. Dette punkt er nu en integreret del af nyanlægsafdelingens Håndbog for anlægsprojekter. I forbindelse med den kommende ordning vedr. CO 2 - kvoter er det endnu ikke endeligt fastlagt, hvornår den igangværende 3-årige aftale om energieffektivisering skal ophøre. Det er imidlertid hos Aalborg Portland vedtaget, at energiledelsessystemet under alle omstændigheder vil blive opretholdt. Ligeledes vil de 2 resterende særlige undersøgelser blive gennemført.

MILJØDIALOG For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2004 udsendes medio april 2005. Aalborg Portland havde i 2004 186 besøg svarende til 3.740 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål. Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 ligger på Aalborg Portlands hjemmeside. Den er bestilt 138 gange i løbet af 2004, og den kan herudover downloades. Medarbejdere deltager i miljøteams, se næste afsnit. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune, amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. I alt udsendes ca. 700 eksemplarer. Herudover ligger Miljøredegørelsen fremme på 13 interne info-centre, som alle medarbejdere har adgang til. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. 9

10 MILJØLEDELSESSYSTEMET MILJØTEAMS MED FOKUS PÅ ENERGI OG EKSTERNT MILJØ For at sikre den løbende medarbejderinvolvering i miljøarbejdet er der i 2004 oprettet fire MiljøTeams som erstatning for de tidligere registreringshold i afdelingerne. I modsætning til tidligere, hvor der blev brugt en stor arbejdsindsats på at registrere forbrug og emissioner, er fokus nu flyttet imod at finde forbedringer i afdelingerne, gennemføre kampagner og bearbejde holdninger. Dette er sket som en følge af, at registreringer på afdelingsniveau i dag foreligger i elektronisk form. De fire MiljøTeams gennemførte i oktober en kampagne på området energi og eksternt miljø. Som optakt til kampagnen blev der udskrevet en intern konkurrence om et slogan for, hvordan Aalborg Portland bør opfattes i forhold til miljø. Begrundelsen for netop at vælge dette forslag er at: Det er el-krævende at fremstille trykluft på fabrikkens kompressorcentral til dette formål anvendes 17.185.000 kwh pr år. Der er utætheder i trykluftsystemet med udsivende luft. Trykluft bliver brugt til afkøling af lejer i stedet for ventilatorer, der er mindre el-forbrugende. Der er forbrug af trykluft, selv om der ikke er behov for det. Medarbejdernes holdninger og adfærd er vigtige medspillere for Aalborg Portlands indsats på området energi og eksternt miljø. Derfor fokuserede SPARe ESben på god miljø- og energiadfærd fx ved at stoppe motoren ved tomgang eller at slukke lyset efter sig. Vindersloganet er: Aalborg Portland Miljø med omtanke Begrundelsen for dette valg er, at sloganet understreger medarbejdernes bevidsthed og holdning til miljø, energi og arbejdsmiljø som et fælles indsatsområde. Disse MiljøTeams sammensatte et spændende to-delt program med fokus på energi og eksternt miljø. Spar og kom med spareforslag var det overordnede kampagnetema i første programdel. Til lejligheden blev SPARe ESben opfundet, som besøgte medarbejderne på fabrikken for at tage en snak om, hvad den enkelte gør for at spare. Samtidig blev Aalborg Portlands 5 sparebud uddelt. De var udformet som en konkurrence med opfordring til at komme med det 6. sparebud. Mange medarbejdere indsendte deres bud på, hvad vi kan spare i dagligdagen. Spar trykluft blev valgt som det 6. sparebud. Hvad vil du gøre? var temaet i anden del af kampagnen. Medarbejderne kunne selv tage stilling til spørgsmålet. Mange gav udtryk for, hvad de personligt vil gøre for at spare eller for at stoppe fejl. F.eks blev Luk porte og døre nævnt som en af de ting, vi forholdsvis nemt kan forbedre og huske i dagligdagen for det handler jo ofte om at huske, at det har betydning for energiforbrug og miljø, hvordan vi udfører vores arbejdsopgaver. Luk porte og døre har bl.a. betydning for at: Begrænse støj til naboer Holde på varmen i bygninger Støv fra omgivelserne ikke kommer indendørs især ved tørt og blæsende vejr Begrænse støv fra lagre til omgivelserne f.eks. fra klinkerladen.

Viden om miljø og energi var en sideløbende nyhedskampagne på Aalborg Portlands Inet. De forskellige MiljøTeams havde skrevet 13 små nyheder om, hvordan Aalborg Portland påvirker miljøet ved fremstilling af cement. Én oplysning pr. dag, hvorfra nyheden nedenfor er et eksempel. Erfaringer har vist, at det er hensigtsmæssigt at udvælge et mindre antal leverandører, som Aalborg Portland går i dialog med om konkrete problemstillinger. I Miljøhandlingsplan for udvalgte leverandører fastlægges dialogemne og hvilke konkrete forbedringsmål, der ønskes opnået inden for en fastsat tidsramme. 11 VIDSTE DU AT... Aalborg Portland producerede 32.000 ton afsvovlingsgips i 2003 ved at rense røggassen for svovldioxid (SO 2 ) på afsvovlingsanlægget. Dette svarer til ca. 50 % af vores gipsforbrug. Rensningsgraden for SO 2 i røggassen er ca. 95 %. I konkurrencen Tippe en 13 er med spørgsmål fra Vidste du at... testede mange medarbejdere efterfølgende deres viden om miljø og energi. Førstepræmien var Gyldendals ét-binds leksikon. Fordelen er, at arbejdet målrettes mod et begrænset antal leverandører, der er udvalgt under hensyn til bl.a., om de er væsentlige i en miljømæssig sammenhæng. Aalborg Portland har oprettet en gruppe med deltagere fra indkøbsafdelingen og kvalitets- og miljøafdelingen, der sikrer, at vurdering af udvalgte leverandører gennemføres. Der har været positive tilbagemeldinger på de aktiviteter, der har været gennemført i kampagnen. Nu gælder det om fortsat at udføre de daglige opgaver under mottoet: Miljø med omtanke. KRAV TIL LEVERANDØRER Miljøkrav til leverandører er en af fremtidens udfordringer. Aalborg Portland har allerede erfaringer med dette område, da området i flere år har været omfattet af virksomhedens miljøcertificering. Det drejer sig i første omgang om, hvorvidt leverandøren opfylder mere generelle miljøkrav herunder krav til arbejdsmiljø. Har virksomheden indført en systematisk miljøindsats? Har virksomheden en miljøpolitik, der omfatter mål og handlingsplaner? Udarbejder virksomheden en årlig miljøredegørelse eller grønt regnskab? Har virksomheden indført livscyklusvurdering af produkter? Dernæst kommunikeres relevante miljøkrav til de udvalgte, væsentlige leverandører afhængigt af, om det drejer sig om indkøb af råmaterialer, energi, transport, emballage, tekniske artikler eller serviceydelser. Vurderingen sker, når leverandørerne udvælges og ved en årlig revurdering.

De væsentligste miljøpåvirkninger 12 Cementproduktionen er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. UDVÆLGELSESKRITERIER Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/ udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt stofstrømmen side 16-19. Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. MILJØGODKENDELSE Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger, NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. RØGGASSER Årets røggasemissioner er generelt stigende, hvilket er en følge af, at produktionen på fabrikken er steget. CO 2 -emission CO 2 -emissionen opgjort i ton er steget som følge af en øget produktion. Opgjort i kg/ttce er emissionen faldet som følge af øget anvendelse af CO 2 -neutrale brændsler. NO X -emission NO X -emissionen har været på samme niveau som i 2003 opgjort i mængder, mens opgørelsen pr. ttce er faldet som følge af en lavere emission på ovn 87. SO 2 -emission Emissionerne opgjort som mængde er steget som følge af den øgede produktion på ovn 76 og 85. CO-emission Emissionen opgjort som mængde er steget, mens den opgjort som kg/ttce er faldet lidt. Krav til alternative brændsler I forbindelse med anvendelse af alternative brændsler overholdes de krav, der er gældende for cementfabrikker i bekendtgørelse om forbrænding af affald, herunder også dioxin. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken.

DRIFTSFORSTYRRELSER Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljø- og energiledelsessystemet samt fabrikkens samlede miljøgodkendelse. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret i løsningen af problemerne. I det ene tilfælde sprængtes en kisaskeledning mellem kisaskeanlægget og fabrikken med det resultat, at 175 m 3 kisaskeslam løb ud på jorden. Langt hovedparten af kisasken kunne dog graves op og efterfølgende genbruges i produktionen, mens en mindre del fra oprensningen måtte sendes til specialdepot. 13 Antallet af henvendelser om støvudslip fra Aalborg Portland er steget en anelse i forhold til 2003, men er dog væsentligt under niveauet de foregående år. Halvdelen af henvendelserne har drejet sig om støvgener ved nedknusning af udeklinker, mens det er blevet tydeligt, at det kontinuerligt registrerende måleudstyr har medført en forøget opmærksomhed på filtrenes drifttilstand. Der har været en enkelt henvendelse om støjgener. Henvendelsen kom i forbindelse med en situation, hvor det var nødvendigt at vende gravemaskinen om natten med deraf følgende støj, som en følge af at sprækkedannelser i kridtet havde vanskeliggjort kridtgravningen. Der er registreret to udslip til Limfjorden. Der har været et udslip af oxyton/serox i forbindelse med hul på en slange til oxytonslam. Det andet udslip drejede sig om et mindre udslip af 2 m 3 kridtslam. I det andet tilfælde blev det ved en pejling i en pejlebrønd konstateret, at der var en oliefilm på overfladen af grundvandet ved fabrikkens olieforvarmerstation. Der blev efterfølgende iværksat en omfattende undersøgelse for at fastlægge årsagen og omfanget til forureningen. Det blev konstateret, at der var et lag fuelolie over et areal på 7.800 m 2 umiddelbart over grundvandsspejlet. Fuelolien stammer fra en hidtil ukendt forurening fra utætte installationer i forbindelse med en tidligere forvarmerstation, der blev nedlagt i tresserne, mens en mindre del skyldtes to utætte olieopsamlingsbrønde. Den ene blev sløjftet og den anden udskiftet umiddelbart efter det var konstateret, at de var utætte, og forurenet jord omkring dem blev ved samme lejlighed fjernet. Det er ikke muligt at fjerne den gamle olieforurening, da den befinder sig inde under centrale dele af flere ovne. Undersøgelsen viser, at olien ikke bevæger sig mod grundvandsboringer, men der vil være behov for en fremtidig overvågning af denne forurening. Der er endvidere registreret 3 tilfælde af udslip til jorden. Det sidste tilfælde drejer sig om en forurening af to drikkevandsboringer med tri- og tetrachlorethan, der blev konstateret sidst på året. Der pågår i øjeblikket undersøgelser af årsagen til og omfanget af forureningen, men alt tyder på, at den stammer fra en virksomhed på lejet grund. Aalborg Portland forsynes i øjeblikket med drikkevand fra Aalborg Kommunale Værker.

DE VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER 14 Mængde i ton 2003 2004 Genanvendelse 21.730 26.015 Bygge- og anlægsaffald 17.559 7.748 Jern og metaller 1.334 893 Papir og pap 14 11 Elektronikskrot og batterier 3 5 Andet genanvendeligt 2.820 17.358 Forbrænding 524 498 Blandet brændbart 485 474 Dagrenovation 39 24 Deponering 28.828 37.894 Eget deponi 28.584 37.604 Eksternt deponi 244 290 Olie- og kemikalieaffald 297 425 Olie 283 420 Kemikalier 14 5 SPILDEVAND Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde er filtratvand, der dannes ved udkondensering af vand i varmegenvindingsanlægget. Der er i 2004 blevet etableret mulighed for at anvende filtratvand forskellige steder i produktionen, og endvidere er der etableret to opsamlingstanke til vandet. Det har i 2004 medført genbrug af 164.677 m 3 filtratvand, og fra 2005 kan alt filtratvand genbruges. STØJ Aalborg Portlands støjberegninger er udført i august 2003. Støjbidraget i 2003 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er angivet i nedenstående tabel. AFFALD Affald sorteres så tæt på kilden som muligt ved placering af beholdere, containere samt olie- og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet bortskaffes til genanvendelse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer. I forbindelse med indkøringen af den nye ovn 76 var der i første halvdel af året problemer med at styre ovnens støvproduktion, hvilket har betydet en øget deponering af støv. I 2004 er et nyt initiativ til sortering af affald taget i brug. Fejeslam fra renholdelse af fabrikkens arealer sorteres nu til genanvendelse i ovn 87. I 2004 blev 5.968 ton fejeslam, der tidligere blev bortskaffet på vores eget deponi, sorteret til genanvendelse. MILJØINDIKATORER Aalborg Portlands ledelse har fastlagt miljøindikatorer (KPI) i tabellen på modsatte side. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved hjælp af den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7. VANDFORSYNING Vandforbruget er steget med ca. 250.000 m 3 i forhold til 2003. De væsentligste årsager hertil er øget produktion med deraf følgende øget vandforbrug samt en øget gravning af kridt under vandspejlet, der medregnes i den samlede vandindvinding.

15 Mål Miljøindikator Enhed 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Grå produktion Energi GJ/tTCE 4,78 4,70 4,86 4,55 4,35 4,35 CO 2 Kg/tTCE 897 872 893 876 830 838 NO X Kg/tTCE 3,72 3,18 2,86 2,69 2,34 2,34 Hvid produktion Energi * GJ/tTCE 6,80 6,91 7,12 7,11 7,06 7,06 CO 2 * Kg/tTCE 1.276 1.274 1.274 1.250 1.212 1.248 NO X * Kg/tTCE 3,82 5,07 4,75 4,64 4,08 4,08 Grå og hvid produktion Ulykkesfrekvens ** Ulykker/mio. timer 25,78 37,40 41,05 23,59 22,36 21,46 Ulykkesfravær ** Timer/1.000 timer 2,64 3,74 3,29 2,70 3,09 2,70 Deponeret affald Kg/tTCE 15,54 12,32 11,13 11,38 13,24 2,85 Vand (eget vandværk) m 3 /ttce 0,89 0,88 0,85 0,88 0,88 0,67 * Energiforbrug, CO2- og NOX-udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede, funktionærer og i perioden 2000 - marts 2002 endvidere søfolk. For forklaring af enheder se ordforklaring side 33. Reparationsarbejde i cementmølle

Målemetoder og beregningsgrundlag 16 Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 2000 til 2004, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, sand, vand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces, som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. MASSEBALANCEN I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. På side 18 og 19 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I CEMENTFABRIKKENS STOFSTRØM FOR ÅRENE 2000-2004 I 2003-2004 er udeklinkerlageret reduceret væsentligt. Posteringen klinker er i 2003 negativ pga. anvendelsen af udeklinker. Recirkulering af vand er steget fra 2003 i forhold til tidligere, da det er muligt at genbruge filtratvand til bl.a. bratkøling i de hvide ovne. Vanddamp fra ovnene opgøres i 2001-2004 ved måling mod tidligere ved beregning. Dette er forklaringen på et markant fald i niveauet. Kølevand er genberegnet for 2000-2001, da måledata var behæftet med fejl. Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens ind- og udside, er i 2000 og 2001 faldet markant som følge af de omtalte fald i niveauerne for vanddamp og kølevand på udsiden. Faldet i 2003 og 2004 er en følge af øget brug af udeklinker. Den hvide produktion er fra 2003 øget i forhold til den grå produktion som følge af konvertering af ovn 76 til hvid produktion. Dette har medført, at forbrug og emissioner fra hvid produktion vejer tungere ved opgørelsen af fabrikkens samlede forbrug og emissioner.

STOFSTRØMMEN, STATUS 2004 cementfabrikken i Aalborg MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 20. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. 17 Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser. CO 2 er beregnet ud fra almindeligt anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner samt støv fra ovn 87 s ovnende og køler ved kontinuerlig måling i skorstenene. Støv ved øvrige afkast beregnes på baggrund af stikprøvemålinger. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgørelse fra eksterne affaldsmodtagere. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance dvs. vand ind = vand ud. Mængden af forbrændingsluft er opgjort indirekte, og afstemmer stofstrømmens ind- og udside. Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet. Frem til og med marts 2002 også inkl. anmeldelser til Søfartsstyrelsen. Støjberegning er udført ud fra kildestyrkemåling og efterfølgende beregning af eksternt akkrediteret firma. Tilføjelser og ændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 er følgende: Der er medregnet CO 2-emission fra brugen af bitumen og affaldsolie i henhold til retningslinierne i CO 2-kvotelovgivningen. Dette er korrigeret tilbage i tid, såvel i mål som stofstrøm. Nedskrivning af klinkerlager således at forbrug af 39.368 ton klinker vedrørende 2003 og 2004 er realiseret i 2004.

STOFSTRØMMEN, STATUS 2004 cementfabrikken i Aalborg 18 18 IND Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce 2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Forbrændingsluft (O 2, N mv.) 970.110 718.630 613.410 369.449 254.764 371,3 267,5 229,3 147,9 89,0 Råmaterialer Kridt 4.503.214 4.359.485 4.468.546 4.370.196 4.771.170 1.723,6 1.623,0 1.670,6 1.749,3 1.667,4 Vand 3.464.901 3.460.621 3.366.419 3.297.458 3.547.848 1.326,2 1.288,3 1.258,5 1.319,9 1.239,9 Sand 148.201 133.757 134.859 145.287 161.918 56,7 49,8 50,4 58,2 56,6 Gips 59.213 42.361 35.153 37.744 38.903 22,7 15,8 13,1 15,1 13,6 Andet 14.763 15.934 14.091 19.589 39.569 5,7 5,9 5,3 7,8 13,8 Emballage 3.683 3.499 3.276 2.840 2.904 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 Brændsler 1) 500.633 505.145 510.365 464.935 534.911 191,6 188,1 190,8 186,1 186,9 Genanvendelsesmaterialer 2) 645.564 669.910 662.013 638.215 671.576 247,0 249,4 247,5 255,5 234,9 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El 317.987 322.249 329.599 321.641 358.445 121,7 120,0 123,2 128,7 125,3 1) Brændsler Kul 215.398 178.055 171.204 132.625 147.802 82,4 66,3 64,0 53,1 51,7 Petcoke 206.202 243.845 240.238 245.681 260.763 78,9 90,8 89,8 98,3 91,1 Fuelolie 21.128 12.330 14.541 15.298 20.083 8,1 4,6 5,4 6,1 7,0 Alternative 57.905 70.915 84.382 71.331 106.263 22,2 26,4 31,5 28,6 37,1 Total 500.633 505.145 510.365 464.935 534.911 191,6 188,1 190,8 186,1 186,9 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske 207.792 228.060 213.215 224.560 255.154 79,5 84,9 79,7 89,9 89,2 Sand 216.501 208.936 180.177 183.383 163.932 82,9 77,8 67,4 73,4 57,3 Afsvovlingsgips 49.556 62.266 71.684 65.945 72.540 19,0 23,2 26,8 26,4 25,4 Papirmasse 57.059 50.040 53.728 54.181 47.973 21,8 18,6 20,1 21,7 16,8 Jernoxid 61.490 62.183 66.846 54.807 65.143 23,5 23,1 25,0 21,9 22,8 Andet 53.166 58.425 76.363 55.339 66.834 20,3 21,8 28,5 22,2 23,4 Total 645.564 669.910 662.013 638.215 671.576 247,0 249,4 247,5 255,5 234,9 INTERN RECIRKULATION Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) varmegenvinding 23.769 21.680 25.212 26.383 26.506 9,1 8,1 9,4 10,6 9,3 Støv 120.047 114.895 130.461 111.712 131.982 45,9 42,8 48,8 44,7 46,1 Vand 19.984 11.837 24.336 187.850 174.744 7,6 4,4 9,1 75,2 61,1 Egen afsvovlingsgips 23.248 26.100 28.142 32.154 30.203 8,9 9,7 10,5 12,9 10,6 Genbrug af klinker/råmel 21.615 43.639 46.213 152.472 140.498 8,3 16,2 17,3 61,0 49,1 Genbrug af cement fra silorensning 570 1.004 1.196 583 538 0,2 0,4 0,4 0,2 0,2

19 19 UD Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce 2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Røggasser og andet CO 2 2.644.139 2.636.512 2.670.092 2.492.230 2.724.709 1.012,0 981,5 998,2 997,6 952,2 Andet 3) 63.897 54.846 46.561 62.121 76.041 24,3 20,4 17,3 24,9 26,5 Emballage 3.683 3.499 3.276 2.840 2.904 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 Produkter Cement 2.505.878 2.528.976 2.537.944 2.516.351 2.798.725 959,1 941,5 948,8 1.007,2 978,1 Klinker 98.886 153.320 132.322-16.751 52.281 37,8 57,1 49,5-6,7 18,3 Filler 2.981 3.670 4.494 3.714 2.959 - - - - - Kridtslam til Nordjyllandsværket 26.228 30.533 35.484 42.981 29.263 - - - - - Total 2.633.973 2.716.499 2.710.244 2.546.297 2.883.228 996,9 998,6 998,3 1.000,5 996,4 Korrektion - - - - - 3,1 1,4 1,7-0,5 3,6 Total Cement Equivalent 2.612.721 2.686.135 2.674.861 2.498.297 2.861.471 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 Vand Vanddamp 2.283.632 1.809.759 1.782.117 1.467.708 1.458.592 874,0 673,7 666,2 587,5 509,7 Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand 1.863.585 1.909.251 1.915.126 2.304.692 2.259.254 713,3 710,8 716,0 922,5 789,5 Grundvandssænkning (ovn 76) 302.143 280.976 169.131 110.331 130.343 115,6 104,6 63,2 44,2 45,6 Spildevand 515.229 498.000 511.585 359.493 488.494 197,2 185,4 191,3 143,9 170,7 Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) til fjernvarme 1.519.015 1.349.139 1.281.703 1.367.625 1.654.743 581,4 502,3 479,2 547,4 578,3 3) Andet NO X 9.945 9.774 8.903 8.138 8.115 3,8 3,6 3,3 3,3 2,8 SO 2 1.091 1.592 935 1.005 1.406 0,4 0,6 0,3 0,4 0,5 CO 4.014 2.947 1.169 1.431 1.526 1,5 1,1 0,4 0,6 0,5 Støv 4) 294 311 185 168 162 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Affald 5) 48.553 40.222 35.369 51.379 64.832 18,5 15,0 13,2 20,5 22,6 Total 63.897 54.846 46.561 62.121 76.041 24,5 20,4 17,3 24,9 26,5 5) Affald Genbrug 6.615 6.136 4.791 21.730 26.015 2,5 2,3 1,8 8,7 9,1 Forbrænding 715 582 495 524 498 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Deponering 40.601 33.097 29.782 28.828 37.894 15,5 12,3 11,1 11,5 13,2 Olie- og kemikalieaffald 622 407 301 297 425 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Total 48.553 40.222 35.369 51.379 64.832 18,5 15,0 13,2 20,5 22,6 4) Ekskl. filterudfald.

MiljøInfoSystemet 20 Aalborg Portland har etableret en database med henblik på at samle og rapportere miljødata fra fremstillingen af cement. Udviklingen af databasen har medført 4 væsentlige resultater: MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for årets stofstrømme på side 18-19. Registreringer i fabrikkens forskellige databaser er gået efter i sømmene ved opbygning af en Infobase. Datakvaliteten er blevet bedre. I forbindelse med en uvildig gennemgang af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2004 har MiljøInfoSystemet bidraget med tydelige revisionsspor. Indsamling og behandling af data er lagt i faste rammer. Den større effektivitet har frigjort mere tid til analyse af dataene. Rapportering til forskellige formål, såsom miljøvaredeklarationer, opfølgning på handlingsplaner og SO 2 -opgørelser, tager alle udgangspunkt i det samme datagrundlag. Ordforklaring til figur og tekst Datawarehouse Netværksserver, hvorpå data er placeret og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i miljødatabasen. Hyperion Betegnelse for programmoduler, som anvendes til indlæsning af data, databehandling og -opbevaring samt rapportering. Infobase Database, som indeholder information om registreringerne i MiljøInfoSystemet, bl.a. om Hvad, Hvor, Hvem, Hvornår og Hvordan data registreres samt oplysninger om dataflow, dataopbevaring mv. Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende og fremtidige investorer, myndigheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). MiljøInfoSystem Informationssystem, der håndterer miljørelaterede data i forbindelse med fremstilling af cement se også Hyperion. OPSIS Måleudstyr, der kontinuerligt måler røggassens sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger. SDR IT-system til styring af processer ved fremstilling af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering. Server Central computer i netværkssystem. X-PLAIN ERP (Enterprise Reporting Processor)-system, der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager. MiljøInfoSystemet

21

Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 22 På Aalborg Portland er arbejdsmiljøarbejdet en integreret del af det daglige arbejde, og sikkerhedsorganisationen arbejder med aktivt at forbedre arbejdsmiljøet. Der bliver løbende arbejdet med tiltag på baggrund af ArbejdsPladsVurderingerne, og på de kvartalsvise sikkerhedsmøder følges der op på handlingsplanerne. Sikkerhedsinstrukser og kemikaliekort (arbejdshygiejniske brugsanvisninger) opdateres løbende. Stoffer og materialer vurderes med henblik på substitution. OPHØR AF BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN Fra 1. januar 2005 har virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret efter beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 923, ikke længere pligt til at være tilmeldt en Bedriftssundhedstjeneste (BST), og de vil heller ikke blive screenet af Arbejdstilsynet. Aalborg Portland har hidtil haft egen godkendt BST, som ud over Aalborg Portlands medarbejdere også har haft virksomhederne Korsnäs, Densit og Dansk Eternit tilknyttet. Miljø- og sikkerhedsinspektioner på fabriksområdet foretages regelmæssigt af Miljø- og sikkerhedsgruppen. I 2004 er der gennemført 8 inspektioner samt 8 opfølgninger heraf. Udover den skriftlige rapportering er der også indført fotorapportering for at synliggøre forholdene. Rapporten sendes til den pågældende afdeling og til hovedsikkerhedsudvalget. Personbårne støv- og støjmålinger samt stationære støjmålinger foretages efter ønske fra medarbejderne. Aalborg Portland er arbejdsmiljøcertificeret og har derfor besluttet at ophøre med at have egen godkendt BST. Aalborg Portland vil fortsat have en miljøafdeling, der sammen med sikkerhedsorganisationen vil arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø sideløbende med det eksterne miljø og energiarbejde. SUNDHEDSFREMME Som et led i arbejdsmiljøcertificeringen og som ansvarlig virksomhed arbejder Aalborg Portland på at inspirere og motivere medarbejderne til en sund livsstil på områderne kost, motion og rygning. Kost Den spørgeskemaundersøgelse, som kantineudvalget iværksatte i december 2003, blev afsluttet i januar 2004 med en deltagerprocent på lidt over 50. På baggrund af de mange gode forslag udarbejdede kantineudvalget en handlingsplan for tiltag med henblik på sundhedsfremme. Tiltaget omfatter nu bl.a. gratis frugt en gang om ugen, reduktion af fedtprocenten i den kantinefremstillede mad, prisreduktion på fedtreduceret i forhold til mere fedtholdig kost samt tilbud om mere grønt. Der er desuden vedtaget en kostpolitik, som skal revideres hvert andet år. Det tilstræbes, at en overvejende del af den kost, der kan købes i kantinen, til enhver tid skal være i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Motion Efter udvidelsen af Aalborg Portlands motionsklubs motionscenter i 2003 har medlemstallet været stigende. Der er mulighed for at få vejledning af instruktør og på bestilling også af fysioterapeut. Der har i årets løb været flere oplysende spots på Inettet om motionscentret og brug af redskaberne. Aalborg Portland har også i år støttet medarbejdernes deltagelse i Limfjordsløb, Lundbyløb, Vi motionerer på arbejde og Vi cykler på arbejde.

Rygning Tilbud om vejledning i rygestop til Aalborg Portlands rygende medarbejdere har igen været fremsat på Inettet. Flere medarbejdere har benyttet sig af tilbuddet. I 2004 er der gennemført personaleudviklingssamtaler for både timelønnede og funktionærer. Ved samtalerne drøftes trivsel og klarlæggelse af medarbejderens behov for kompetencegivende efteruddannelse. 23 Det rummelige arbejdsmarked Aalborg Portland vil fastholde sine dygtige og kompetente medarbejdere. I 2004 har 99,6 % af medarbejderne deltaget i efteruddannelsesaktiviteter. Gennemsnitlig med ca. 45 timer pr. deltagende medarbejder. Der er derfor indført procedure for sygefraværssamtaler. Disse skal både sikre, at der tages kontakt til medarbejdere med langvarigt eller hyppigt fravær og at fastholde medarbejdere, som af den ene eller anden grund udsættes for længere fravær. Der er fx i ulykkestilfælde mulighed for samtale med psykolog og gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. I begyndelsen af 2005 indbydes medarbejdere over 50 år til at deltage i seminar for seniorer. Formålet er at give disse medarbejdere inspiration til at overveje forhold i forbindelse med deres fremtidige pensionering.

ARBEJDSMILJØ en del af miljøpolitikken 24 KAMPAGNE OM ARBEJDSMILJØ Hvert år i oktober afvikles den Europæiske Arbejdsmiljøuge. Årets tema var BYG PÅ SIKKERHED. På Aalborg Portland valgte Miljø- og sikkerhedgruppen i dagene fra den 18-20. oktober at sætte fokus på arbejdsmiljø og sundhed ved at sammensætte et spændende program. Da temaet var BYG PÅ SIKKERHED, blev der sat fokus på personlige værnemidler åndedrætsværn, høreværn og faldsikring. Endvidere på hjælpemidler til tunge løft samt trinvis førstehjælp. Derudover var der aktiviteter om sundhedsfremme som sund kost, helbred og ergonomi på kontorerne. Sundhedsfremme er et led i Aalborg Portlands arbejdsmiljøcertificering. I forbindelse med aktiviteterne blev der hver dag uddelt en ny kupon Vi ved det ved du det? med 10 arbejdsmiljøspørgsmål. Mange medarbejdere fik derved testet deres viden om arbejdsmiljøforhold på Aalborg Portland. Alle rigtige besvarelser var med i lodtrækningen om hovedgevinsten et gavekort på et jule-weekendophold for 2 personer på Sands Hotel Klitrosen, Slettestrand. Åndedrætsværn Åndedrætsværn kom i fokus på et miniseminar, der blev afholdt fem gange. En leverandør informerede om vigtigheden af at bruge den rigtige maske og at bruge masken rigtigt, bl.a. hvordan skæg og skægstubbe influerer på maskens beskyttelsesevne. Mange medarbejdere (ca. 180) benyttede lejligheden til at få opdateret deres viden, så forkert brug af masker undgås. Høreværn Brug det rigtige høreværn og sørg for, at det er rigtigt vedligeholdt. Medarbejderne fik mulighed for at opleve, hvor effektive høreværn er under en køretur i en pansret mandskabsvogn. Inden turen blev høreværnene kontrolleret for, om de var intakte og ordentligt vedligeholdte. Støj I løbet af de tre dage var der forskellige steder opstillet et SoundEar, som viste støjniveauet det pågældende sted. SoundEar viser støjen med et GRØNT, GULT eller RØDT øre. Grønt øre viser et støjniveau under grænseværdien, gult øre viser tæt på grænseværdien, og rødt øre viser, at støjen er over grænseværdien. I de dage blev der fokuseret på følgende: Faldsikring Faldsikring det handler om at være tryg, når der arbejdes, hvor fald kan være en risiko. Faldsikring kan være besværligt at tage på det tager tid og den snærer, hvilket kan være nogle af argumenterne for ikke at bruge faldsikring. Derfor blev der sat fokus på faldsikring, ved at medarbejderne kunne prøve følelsen af at være sikkert beskyttet ved brug af faldsikring under rappelling fra en silo. Samtidig var der opstillet en stand med det nyeste udstyr inden for faldsikring. Tunge løft På Aalborg Portlands lager viste en leverandør det nyeste løftegrej med fokus på tunge løft. Det gælder om at forebygge arbejdsulykker, inden ryggen siger knæk. Sikker kørsel hastighed I tre dage var der opstillet en fartviser forskellige steder på fabriksområdet således, at det blev synligt, om trafikanterne overholdt hastighedsbegrænsningen på 30 km/t på fabrikkens område.

Sikker kørsel lys Fra morgenstunden var der kontrol af cykellygter fire forskellige steder på fabriksområdet. Der blev i alt stoppet 80 cyklister. Alle, som havde lygterne i orden, fik en ekstra pære (frugt). Førstehjælp hjertemassage Hver dag var der aktiviteter med oplysninger om Første hjælp Hjertemassage Kan du?. Medarbejderne havde mulighed for at øve sig på hjertemassage med hjælp fra en instruktør fra Beredskabscentret. 25 Sundhed Vedrørende sundhed og helbred var der alle tre dage tilbud om måling af BMI (Body Mass Index), der er et udtryk for, om man vejer for meget. I kantinerne var der fokus på sund kost. På bordene informerede mange forskellige dækkeservietter på en tankevækkende måde fx at 150 g Matador Mix indeholder flere kalorier end en portion stegt flæsk med kartofler og persillesovs. Der var tilbud om gratis frugt hver dag. Aktiv krop på job En medarbejder fra Center for sunde arbejdspladser besøgte kontorerne og gav information om arbejdsstillinger ved PC og skrivebord og instruktion i nemme og effektive øvelser, som kunne udføres uden at give sved på panden.

ARBEJDSMILJØ en del af miljøpolitikken 26 FREMMEDE HÅNDVÆRKERE I 2004 blev der indført en procedure, som skal sikre, at alle fremmede håndværkere er informeret om sikkerhed på Aalborg Portland. Skemaerne sendes videre til afdelingssikkerhedsudvalgene, og på sikkerhedsmøderne er der et punkt på dagsordenen Fremmede håndværkere, hvor dette tages op. Proceduren indebærer, at arbejdsledere og projektledere, som indgår en aftale med fremmede håndværkere, skal sørge for, at medarbejderne har set Aalborg Portlands sikkerhedsfilm og fået udleveret Aalborg Portlands velkomstfolder. Herefter skal medarbejderne kvittere på et skema, som arkiveres hos arbejdsmiljøkoordinatoren, og de får udleveret en sikkerhedsmærkat til at klistre på hjelmen. Aalborg Portlands folder Velkommen til ansatte i firmaer med arbejde på Aalborg Portland blev revideret i 2004. Proceduren er tilføjet samarbejdsaftalen, som sendes til de fremmede håndværkere. For at følge op på at proceduren følges, foretager Aalborg Portlands sikkerhedsgrupper stikprøver i egen afdeling blandt de fremmede håndværkere. Der er udarbejdet et særligt tjekskema, som skal udfyldes. Hvert kvartal afholdes møde med sikkerhedsgrupperne fra de fremmede firmaer, som på det pågældende tidspunkt har arbejde på Aalborg Portland. På møderne drøftes bl.a. arbejdsulykker med medarbejdere fra de fremmede firmaer, og årsagen til ulykkerne videregives til de ansvarlige på Aalborg Portland. ARBEJDSULYKKER Det overordnede mål er helt at undgå arbejdsulykker. Delmålet for 2004 var at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker til max. 25. Ved udgangen af 2004 var der anmeldt 25 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvilket er det hidtil laveste antal og der var i alt 467 fraværsdage. Af disse fraværsdage skyldtes 215 en arbejdsulykke i 2003 og 137 en arbejdsulykke først på året i 2004. Dette viser, at de fleste arbejdsulykker i 2004 er med få dages fravær. Ulykkestyper Skadet del af legemet / Antal skader 2 øjenirritationer 2 1 varmeskade 1 forvridning 1 el-chok 1 bløddelsskade 1 lukket knoglebrud 4 sårskader 2 5 7 1 3 5 forvridninger i ryggen 1 bløddelsskade (slag) 3 forvridninger 4 forstuvninger 4 1 1 anden skade Irritation af slimhinder

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER Aktiviteter for at forebygge arbejdsulykker er også fortsat i 2004: 27 Grundig behandling af arbejdsulykker i sikkerhedsudvalgene og synliggørelse af handlingsplaner med de tiltag, der skal foretages for at forebygge gentagelse af en arbejdsulykke. Artikler på Aalborg Portlands Inet om hændelser, der har ført til en arbejdsulykke. Artiklerne er med til at skabe debat og åbenhed således, at lignende ulykker undgås. Desuden er der bragt artikler med information om sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsplakater med aktuelle emner for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed. I 2004 har emnerne været faldsikring, løftegrej, motion, førstehjælp, hastighedsbegrænsning samt informationssøgning. Alle projektledere med ansvar for byggepladser har i 2004 deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ( 9) arrangeret som et virksomhedskursus. Fokus på farlige områder er startet op i slutningen af 2004. Sikkerhedsorganisationen skal vurdere om arbejde, der kan indebære en risiko, er afdækket af sikkerhedsinstrukser, især hvis flere arbejdsopgaver er i gang samtidigt forskellige steder og sikkerhedsmæssigt kan have indflydelse på hinanden. I forbindelse med en arbejdsulykke blev det efterfølgende indført, at medarbejderne skal anvende en ekstra flammehæmmende kedeldragt til de arbejdsopgaver, hvor der er særlig risiko for varmepåvirkning, indtil de tekniske foranstaltninger er gennemført. I 2004 er der tegnet abonnement på Falck Healthcare Psykologisk Krisehjælp. Dette abonnement sikrer, at medarbejderne samt eventuelle berørte kollegaer ved alvorlige arbejdsulykker eller hændelser hurtigt kan få psykologisk krisehjælp. I begyndelsen af 2005 skal alle chefer og arbejdsledere på kursus i Aalborg Portlands krisemanual og psykologisk førstehjælp.

Et miljømæssigt løft til betonbranchen 28 af underdirektør, udviklingschef Jesper Sand Damtoft Miljøstyrelsen har udbudt en række produktområdeprojekter for forskellige byggeprodukter. Det overordnede formål var og er at nedsætte miljøbelastninger fra byggeriet generelt. Miljøstyrelsen havde valgt beton som et af indsatsområderne, fordi der produceres så store mængder beton, og fordi branchen allerede var langt fremme på området. Dertil kommer et formidlingsprojekt, hvor der skal udarbejdes en brochure, der giver en objektiv beskrivelse af betons miljøforhold. Selvom der i skrivende stund endnu er et år tilbage af det samlede produktområdeprojekt, er der allerede kommet resultater fra flere af delprojekterne. Et konsortium bestående af Betonindustriens Fællesråd, Aalborg Portland og Teknologisk Institut har derfor fået bevilget 3,65 mio. kr. fra Miljøstyrelsen til at gennemføre projektet, der startede i 2003 og afsluttes i 2005. Det er et led i Aalborg Portlands miljøpolitik at støtte sådan et projekt. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun arbejder isoleret med miljømæssige forbedringer for cementen. Vi ønsker også at bidrage til udvikling af miljøforbedringer hos vores kunder, så de betonprodukter, vores cement indgår i, samlet set gavner miljøet mest muligt. HANDLINGSPLANEN Det første trin i projektet var at udarbejde en handlingsplan for hele betonområdet. Herefter blev der skabt en dialog med en gruppe af interessenter bestående af de implicerede i fremstilling af råvarer, fremstilling af beton, opførelse af byggeriet, drift, vedligehold og reparation af bygværkerne samt nedrivning og bortskaffelse. På baggrund af input fra interessentgruppen blev der prioriteret en række projektforslag og opstillet mål og milepæle. PRODUKTOMRÅDEPROJEKTET EN PARAPLY FOR MEGET FORSKELLIGARTEDE MILJØPROJEKTER De miljøprojekter, der i handlingsplanen fik højest prioritet, er efterfølgende igangsat som trin to i produktområdeprojektet. Alle betontyper fra fabriksbeton over betonelementer til letklinkerbeton er med i undersøgelserne. Der behandles følgende emner: ENERGI TIL OPVARMNING OG NEDKØLING I projektet er der fokuseret på at undersøge både positive og negative miljøeffekter ved anvendelse af beton i byggeriet. På listen over positive effekter er bl.a. den såkaldte domkirkeeffekt: Beton er et tungt byggemateriale, der akkumulerer varme, og som derved kan udjævne temperaturudsving. Når bygningen tilføres varme fra fx solindfald, lagres varmen i betonkonstruktionen, så der kun kommer en moderat stigning i rumtemperaturen. Varmen frigives på et senere tidspunkt, når rumtemperaturen falder, så temperaturfaldet forsinkes. Den varmeakkumulerende effekt kan anvendes passivt ved at betonen simpelthen er der eller aktivt i såkaldte termoaktive konstruktioner, hvor indstøbte rør med cirkulerende luft eller vand sørger for at tilføre eller fjerne varme. Det kan fx være en kontorbygning, der køles med kold natteluft. Undersøgelsen er gennemført som litteraturstudium af de nyeste danske og udenlandske undersøgelser samt demonstrationsbyggerier. I hele forløbet har projektet udvekslet resultater med det arbejde, der foregår på europæisk plan i brancheforeningerne for cement og beton med at udnytte betons egenskaber til at effektivisere bygningers energimæssige ydeevne. Alle undersøgelserne peger i samme retning: Der er energi og dermed bidrag til drivhuseffekten at spare ved at udnytte betons varmeakkumulerende evne. Kulbrinter i beton hvor kommer de fra og hvordan løses problemet? Energiforbrug til udtørring af nybyggeri. Anvendelse af nedknust beton som tilslag i ny beton til bærende konstruktioner. Energi til opvarmning og nedkøling. Beton og indeklima. Udvaskning af nedknust beton med flyveaske og andre restprodukter. Hvor meget energi, der kan spares i det konkrete tilfælde, afhænger bl.a. af vinduesareal, vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne og bygningens anvendelse (beboelse eller erhverv, hvor der er bedre mulighed for natsænkning). Typisk kan der spares 5-10 % af energien til opvarmning og køling i visse tilfælde endog mere til køling.

BETON OG INDEKLIMA Beton og indeklima er et område, hvor der gennem tiderne har været meget lidt dokumenteret viden og derfor tilsvarende god plads til myter. Beton består i det væsentligste af uorganiske materialer som sand, sten og ikke mindst cement. Disse delmaterialer afgiver ikke flygtige stoffer til indeklimaet. Men moderne beton indeholder også en lang række tilsætningsstoffer som fx plastificeringsmidler, og der vil desuden ofte være spor af formolie i overfladen. Der har været mistanke om, at disse komponenter kan frigive flygtige stoffer, der forringer indeklimaet. I produktområdeprojektet er denne påstand blevet undersøgt. Konklusionen er, at beton ikke afgiver flygtige stoffer. Der kan frigives kulbrinte, hvis der anvendes mineraloliebaserede formolier, men mængderne er så små, at de forventes at være uden betydning. Et panel af testpersoner bedømte lugtindtrykket af luft fra kamre med forskellige betonprodukter, der alle benyttes i indendørs konstruktioner: et huldækelement, en gulvbeton samt to vægelementer af henholdsvis letklinkerbeton og normalbeton. Forsøget blev naturligvis udført som blindtest, så panelet ikke vidste, hvad det lugtede til. Panelet fandt, at luftkvaliteten var acceptabel og på et niveau, hvor de testede produkter vil kunne mærkes med Indeklimamærket. POSITIVE VIRKSOMHEDER Produktområdeprojektet er blevet meget positivt modtaget i den danske betonbranche. Med Betonindustriens Fællesråd som en af projektparterne er projektet blevet branchens eget projekt, hvilket har gjort det til meget mere end blot et projekt om beton og miljø. Det har været nemt at finde både engagerede virksomheder og enkeltpersoner, fx til fremstilling af prøveemner og til deltagelse i den følgegruppe, der mødes to gange om året og kommenterer fremdriften og resultaterne af de enkelte miljøprojekter. Rapporter fra produktområdeprojektet for betonprodukter offentliggøres løbende på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk. 29 Rundkørsel i Jyderup på Sjælland. Midterrabatsten i hvid beton. Blødstøbte belægningssten i hvid beton tilsat farvepigment.

ALTERNATIVE BRÆNDSLER Miljømæssige fordele ved alternative brændsler 30 I 2004 har indsatsen for øget brug af alternative brændsler på Aalborg Portland endnu en gang været koncentreret om øget forbrug af CemMiljø brændsler og anvendelse af kød- og benmel. regnes CO 2 -neutralt, hvilket kan undre, da der ingen forskel er på, om forbrændingen foregår i en cementovn eller et affaldsforbrændingsanlæg. CO 2 -emissionen forbundet med forbrændingen vil være den samme. Udviklingen i forbruget fremgår af nedenstående. MILJØMÆSSIGE FORDELE Den danske CO 2-kvotelovgivning har fastlagt, at der skal skelnes mellem CO 2 fra biobrændsler og fra alternative brændsler. Denne skelnen har medført, at der nu skal medregnes CO 2-emission ved afbrænding af CemMiljø brændslerne. Dette gælder imidlertid ikke for affaldsforbrændingsanlæg, hvor alt affald stadig kan Der er dog stadig miljømæssige fordele ved at erstatte fossile brændsler med alternative. De ikke brændbare dele indgår som råmateriale i den producerede cement, og dermed dannes der ikke nye restprodukter. Cementovnenes høje temperatur, gode turbulens, røggassens lange opholdstid samt det basiske miljø sikrer tilsammen en miljømæssig god udnyttelse af ressourcerne. Derved kan Aalborg Portland reducere energiomkostningerne og mindske indkøbet af fossile brændsler og aflaste de traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. CEMMILJØ BRÆNDSLER I Aalborg Portlands ovne anvendes der brændbare restprodukter og sorterede affaldsprodukter leveret fra den 80 % ejede virksomhed CemMiljø, som er ISO 14001-certificeret. Forbruget af alternative brændsler fra CemMiljø blev mærkbart forøget i 2004. Der blev i alt anvendt 58.644 ton alternative brændsler fra CemMiljø, hvilket er en stigning på 60 % i forhold til forbruget i 2003. Ved den sammensætning, de tilførte affalds- og restprodukter havde, svarer det nogenlunde til CemMiljø anlæggets kapacitet. Den nye produktionslinie, der blev opført i 2003, er direkte årsag til, at der bliver fremstillet et fysisk homogent brændselsprodukt. Samtidig bliver alle de uorganiske dele, der er i de tilførte materialer, sorteret fra. Sorteringen medførte, at der blev sendt ca. 700 ton metaller til materialegenanvendelse og ca. 2.200 ton sten/murbrokker og glas, som blev deponeret på specialdepot. CemMiljø udarbejder grønt regnskab, som kan bestilles ved henvendelse til virksomheden eller hentes på hjemmesiden www.cemmiljo.dk. KØD- OG BENMEL Anvendelsen af kød- og benmel er steget i 2004, efter at det nu er blevet muligt at anvende det på 6 ud af 7 ovne. Anvendelsen foregår rutinemæssigt og forventes at stige yderligere i 2005. Kød- og benmel er et biobrændsel og dermed regnes det for CO 2- neutralt. Brændværdien for kød- og benmel er nedjusteret i 2004, hvilket har medført et lavere energiudbytte end forventet. Denne brændværdi lægges til grund for 2005 mål.

MILJØVENLIG DISTRIBUTION Stor miljøbevidsthed på transportområdet Distributionen af cement omfatter håndtering af 2,8 mio. ton cement og klinker, der udgør et stort volumen, der skal transporteres til eksport- og hjemmemarkedet. Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning. På hjemmemarkedet har vi derimod bedre muligheder for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belastning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transporter miljøbevidst. Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskellige områder. Ud over egne tankvogne har vi endvidere entreret med eksterne vognmænd til tankvognskørsel, og denne kørsel er også omfattet af miljøledelsessystemet. Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på 55 km. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af alt pakket cement foregår også fra Aalborg. Der har i forbindelse med MiljøTeam enes arbejde i 2004 været fokus på at undgå unødig tomgangskørsel i distributionen. 31

Revisorerklæring 32 TIL BESTYRELSE OG AKTIONÆRER I AALBORG PORTLAND A/S Vi har efter aftale udført en gennemgang af den af ledelsen udarbejdede Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for 2004 for Aalborg Portland A/S aktiviteter i Aalborg, der udarbejdes efter reglerne i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen. Aalborg Portland A/S ledelse er ansvarlig for miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at afgive en konklusion om miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Den aftalte gennemgangs formål og omfang Vores gennemgang er udført med det overordnede formål at vurdere, om regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen om grønne regnskaber, herunder at undersøge hvorvidt kvantitative data og oplysninger er pålideligt opgjort og præsenteret i overensstem melse med den af ledelsen valgte regnskabspraksis, herunder beskrivelsen i afsnittet om må lemetoder og beregningsgrundlag på side 17. Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i regnskabet anførte data og oplysninger. Vort arbejde har blandt andet omfattet analyser, forespørgsler, gennemgang af data, oplysninger og underliggende dokumen tationsmateriale samt kontrol af, om de anførte målemetoder og beregningsgrundlag er anvendt. Vi har herunder vurderet forretningsgange og interne kontroller. Vi har regnskabsanalytisk efterprøvet sammenhængen til det finansielle årsregnskab og foretaget en selvstændig vurdering af den valgte regnskabspraksis. Vi har anvendt miljøfaglige specia lister ved opgavens udførelse. Det er vor opfattelse, at den udførte gennemgang giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion på den udførte gennemgang Vi kan erklære, at regnskabet efter vor opfattelse opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen og at de talmæssige informationer er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis. Aalborg, den 10. marts 2005 hvorvidt regnskabet overholder informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber og EMASordningen. KPMG C.Jespersen Statsautoriseret revisionsinteressentskab Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med RS 3000 med henblik på at kunne afgive en konklusion med høj grad af sikkerhed. Svend Skov Statsaut. revisor Jens Frederiksen Statsaut. revisor EMAS-registrering På grundlag af en gennemgang af ovennævnte miljøredegørelse og miljøledelsessystem indbefattende miljøpolitik, miljøprogrammer og procedurer for miljørevision erklærer DANSK STANDARD hermed, at miljøpolitikken er udformet, så den opfylder kravene i artikel 3 og relevante krav i bilag I i den anførte forordning, at der er indført et miljø program og et miljøledelsessystem, som opfylder relevante krav i forordningens bilag I, at miljørevisionen er udført i overensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag I og II, at data og oplysninger i miljøredegørelsen er pålide lige og fyldestgørende og dækker alle væsentlige miljøspørgsmål inden for virksomhedens anlægsområder i over ensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag III, VI og VII, samt at virksomhedens industrielle aktiviteter svarer til ovenanførte NACE-kode og brancheområde.