Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 1 Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Indhold Ting produceren skal sørge for at der tænkes over inden opstilling:... 1 Person, spillestil, arrangement og ide:... 2 Afstand:... 2 Måder at styre perspektivet (afstandsopfattelsen) på:... 3 Rummet, Ambiens... 3 Reamp og kompression... 3 Antal Mikrofoner:... 4 Monitor... 5 Standard løsninger:... 6 Elguitar... 6 Elbas... 6 Kontrabas... 7 Akustisk guitar... 7 Flygel... 7 Trommesæt... 7 Øvrige instrumenter... 8 Sang... 9 Dette papir er henvendt til produceren. Jeg ved dog godt at der nu om dage ofte er person sammenfald mellem komponist og producer eller arrangør og producer eller en musiker i bandet og teknikeren. Så Dette er altså så at sige henvendt til producer hatten. Som producer skal du følge bandet og nummeret på en rejse fra liveopførelse (evt. blot live i øvelokalet) til lydstudiets muligheder. Det er dog vigtigt ikke at tabe noget undervejs, lyt evt. sammen med komponisten til en (live/øvelokale) optagelse. Det er svært at fremstille dette dækkende, sammenhængende og velunderbygget da det ofte drejer sig om tavs viden og erfaringer. Der er meget gammelt snak på området, hvem der faktisk har hørt hvad fortaber sig. Papiret er udformet sådan at der først kommer en liste med ting som skal planlægges inden opstilling. Siden uddybes nogle aspekter og til sidst angives nogle standart opstillinger. Ting produceren skal sørge for at der tænkes over inden opstilling: 1. Vil man have en naturlig lyd? Placerer man en linjer mikrofon tæt på hvert øre af trommeslageren, synes han at trommesættet lyder naturligt, men ønsker du det? Er det f.eks. naturlighed der er stortromme idealet?. 2. Hvilken kommunikation er nødvendig og hvilken er ikke? 3. Er der meget overhør fra andre instrumenter? Nogen gange er separation en balance mellem kontakten mellem de der spiller og så lydkvalitet. Ofte skal der en prøve til, for at afgøre, om kontakten igennem en glasplade er lige så god som gennem en meter luft (der bliver gengivet meget gammelt snak).
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 2 Er der ikke meget overhør, dvs. instrumenterne kan separeres af glas (eller tid), kan man vælge den placering af mikrofonerne som giver den ideelle lyd, (og ikke den der giver den største separation, hvilket f. eks er nødvendigt live). 4. Planlæg dit lydbillede. Dels så der ikke er div. Instrumenter ikke har frekvenser der støder sammen, dels hvor i stereobilledet de placerer sig, og om instrumentet overhovedet er i stereo. Hvilken afstand er mellem højre og venstre kanal, altså skal det lyde som om dit hoved er 5meter fra øre til øre, skal man forestille sig at mikrofonerne der opfanger et stereobillede er 5 meter fra hinanden eller sammenfaldende i xy-opstilling. Endelig hvor tæt vi er på instrumentet?, om vi er mellem strengene på det, eller befinder det sig ude bag ved køkkenet. 5. Udnyt evt. lydstudiets muligheder. I et lydstudie kan der være større forskel fra nummer til nummer end live, omvendt er der også nogen ting der er vanskelige pga. det mindre dynamiske område, f.eks. at gå fra whiskers til stikker på trommerne og omvendt. Tænk også på at formen tit er anderledes på en indspilning end i et livenummer Person, spillestil, arrangement og ide: Tænk på produktet som et gækkebrev. Selvom de andre er nogle skvadderhoveder, nytter det ikke at gå en helt anden vej end bandet/komponisten. Altså at klippe et helt andet gækkebrev når de er færdige, der bliver simpelthen for lidt papir. Når så det er sagt, er det vigtigt at afmåle den tid I har til rådighed, så I kan nå en masse eksperimenter, hvorved du får set hvad de tænder på. Stjæl gerne med arme og ben, men hav ørene med dig. Opfordr bandet/komponisten til at sende dig links til numre der indeholder nogle elementer hvor man gerne vil lave noget tilsvarende. Brug gerne sådanne referencer undervejs i processen, f.eks. kan de bruges til at afgøre hvor kraftig leaden skal være i forhold til bandet, eller hvor komprimeret et element skal være. Afstand: Jo tættere man kommer på instrumentet jo mere får man kun en del af dets lyd med. De færreste instrumenter er som en trompet hvor lyden kommer retningsbestemt og koncentreret ud af et Schall-stykke (lydstykke). På de fleste andre instrumenter, kommer lyden ud flere steder. Så det bedste sted er ca. en meter væk fra instrumentet. På den afstand virker instrumentet dog tit ikke intimt eller ikke slagkraftig nok, derfor bruge man ofte en støtte mikrofon tæt på, for at kunne tilføje en bestemt lydkvalitet. Det er typisk sådan at der tæt på lydgiveren er der meget top og bund (diskant og bas), hvorimod mellemtonen er dominerende på støtte afstand. Jo tættere man kommer på et instrument, jo større er det dynamiske udsving. Dvs. jo større er forskellen på svag og kraftig. Dette kan delvist klares ved en kompression. Tæt på kan der eksistere lyde som ikke ønskes forstærket, det kan f.eks. være strygere (buestøj), eller klaver/flygel (ved mikrofon placering tæt på strengene får du nemlig hamrene med). Det kan også være en tromme (f.eks. stor-) som giver anledning til at overveje om lyden skal optages sådan at kedlen (selve trommen) kommer med, eller tæt på skindet der hvor det rammes. Bemærk også at dynamiske mikrofoner som hovedregel skal placeres tæt på lydgiveren i modsætning til kondensatormikrofoner. Sidstnævnte giver næsten samme lyd uanset afstanden, hvorimod dynamiske
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 3 mikrofoner (normal og stor membran) kun gengiver bas og diskant så længe de er tæt på lydgiveren. En ribbon mikrofon er meget brugt af mandlige cronere for sin proximity effekt. Måder at styre perspektivet (afstandsopfattelsen) på: 1. Volumen. Det er næsten for banalt men det skal med for fuldkommenhedens skyld. 2. Hvor tæt på instrumentet der optages. 3. Man kan imitere afstand med en kompressor, således at jo mere komprimeret jo længere væk fornemmes det. 4. Balancen mellem direkte mikrofoner og ambiens mikrofoner 5. Ved at tilføje instrumenter, som skal være i baggrunden, rumklang. Til Instrumenter der skal være i forgrunden, bruges kun rumklang med et predelay, således at det direkte signal når tilhøreren før refleksionerne, brug evt. kun ekko. 6. Ved at bruge panorering. Hvis panning law = 6, hvilket er standart, opfattes stereo feltet som én stor bue. Hvor det som er lige kraftigt i begge højtalere/hovedtelefoner står i centrum, et stykke væk, mens det som er panoreret helt ud i den ene side, så at sige napper dig i øret, tæt på (næsten skråt bag ved) uden for synsfeltet. Rummet, Ambiens Jo længere væk mikrofonerne placeres fra instrumentet, desto mere af rummet kommer med på optagelsen. Rummet udgøres dels refleksionerne fra væggene (samt gulv og loft), dels den luft der er mellem lydgiver og mikrofon. Refleksioner er meget brugt, f.eks. gengiver Akg Uls 414 brugt som overhead bedst bækkener, når de er sat til 8-tals karakteristik. Vil man imidlertid undgå refleksioner fra rummet, kan man benytte de små sorte skærme som studiet råder over. Jo mere man komprimerer jo mere træder rummet frem. Jo mindre bliver afstanden mellem den direkte lydkildes kraftigste lyde og de svageste refleksioner fra rummet. Måske er rummets refleksioner ikke så dårlige? Måske synes man at rummet lyder godt? Måske er det netop det som binder instrumenterne sammen, selvom de måske er optaget i rummet på forskellig tid? Hvis du har kanaler nok til det, så placer en eller to kondensatormikrofoner et stykke væk fra lydkilden, komprimer dem evt. en smule. Reamp og kompression Reamp. her i betydningen at sende et signal lig det der kommer direkte fra guitaren eller bassen, igennem en forstærker igen. Hvilket forudsætter: 1. At der er indspillet et linespor direkte fra bassen eller guitaren. F.eks. via en linedriver. 2. At dette signal ikke er komprimeret, eller har undergået anden behandling. 3. At dette signal kan føres tilbage til forstærkeren i en lydstyrke der ligner den der oprindelig kom fra instrumentet. Reamp. kan være en fordel hvis instrumentet er indspillet med en effekt (reverb, chorus, flanger, delay eller lign.), som man ønske at genskabe i studiet for at kunne få en stereoeffekt. Det kan også være at man ønsker at kunne styre kompressionen eller forvrængningen anderledes.
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 4 Alle instrumentforstærkere komprimerer mere eller mindre. I modsætning til de gummi ophængte hi-fi højtalere, er instrument højtalere simpelthen stivere. Peaks gengives ikke helt, idet forstærkeren bukker dem af så de bliver knapt så kraftige. Særligt guitarforstærkere knækker /forvrænger på en speciel måde når de forsøger at gengive et peak. I princippet kan alle typer af signaler sendes igennem hvad som helst (f.eks sang gennem en transistor radio). Reamp. kan have den ulempe at der tilføres støj til signalet, som forstærkerne så suger op (fordi de komprimerer en smule). Det betyder at man skal have en god grund til ikke at spille med den rigtige lyd første gang. Kompression betyder at forskellen mellem svag og kraftig formindskes, det kan foregår på flere måder. Dels som nævnt i forstærkeren, i afstanden, i computerens digitale verden i diverse VTS software samt ved hjælp af den analoge DBX kompressor i racket. Fordelene ved at foretage analog kompression inden signalet konverteres, kender du sikket fra billederne verden, hvor det at forstørre et digitalt billede har sine begrænsninger, hvorimod hundrede år gamle analoge fotoplader kan rumme detaljer der kan forstørres meget op. Kompression der er foretaget for hårdt (ved for stor en ratio ) har en tendens til at skjule musikalsk udtrykte dynamiske variationer. Kompression har også en tendens til at gøre lyden hård, flad og grim. Omvendt er nogle dynamiske udsving utilsigtede og de kalder på en kompression. F.eks. bastoner der tilstræbes at fylde lige meget (men ikke gør det). Det er således også en måde at gøre et spor effektivt. Nogle gange kan det betale sig at hæve og sænke enkelte toners volumen manuelt (evt. automatiseret), men dette er tidskrævende, og benyttes normalt kun på lead(-sangen). Antal Mikrofoner: Fanges samme lyd af to (eller flere) mikrofoner, og lyden bliver gengivet næsten lige kraftigt i de to, opstår der fare for en fasefejl. Dvs. At en del af lyden (visse overtoner) forstærkes og andre dæmpes når lyden kommer ud af samme højtaler. Se mere på dette link: http://www.sammenspilsledelse.dk/?page_id=1999 (næstsidste video) Altså, jo færre mikrofoner jo mindre er risikoen for fasefejl. Indtil Cd en slog igennem (ca 1990) kunne man risikere at få en (plade-)master retur fra trykkeriet fordi den indeholdt fasefejl (og derfor ikke kunne trykkes). Fjernsyns lydfolk var før ca.1990 meget optaget af at finde fasefejl, idet aflytning af signalet i mono var meget anderledes end i stereo (og de fleste fjernsyn var dengang i mono). Nu om dage tillader teknologien at man er mindre dogmatisk omkring fasefejl, dvs. hvis det lyder godt, så lader man det ofte passere. Megen musik lyttes i dag fra computer med hoved telefoner på, og hvis man ikke panorere de to mikrofoner samme sted hen, men f.eks. i højre og venstre side, vil man med den udbredte brug af stereo ofte lade det passere. Værktøjet for at finde fasefejl er tre: 1. Dine ører, vær opmærksom på at fasefejlen måske lyder godt. 2. Med monoknappen, Lav en A/B test, hvis lyden ændre sig meget, er der en fasefejl et sted.
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 5 3. Med et Multi Scope : (det finder du i VST effekter, under tools), det et ocillosskop (i et fjernsynsstudie fandtes det oven på mixeren). Når grafen kun giver lodrette udslag, er signalet i fase (de to højtalere siger det samme), men når grafen er vandret er der er fasefejl et sted. Fasefejl minimeres på fire måder, vha: 1. Absolut separation. I 70 erne gik man så vidt, at man nærmest optog hver tomme i trommesættet for sig, hvilken giver en meget flad lyd. 2. Opmåling af afstand: Ved visse trommesæt opstillinger, måles afstanden fra midten af lilletrommeskindet til hver (overhead) mikrofon. (Men hvad så mht. f.eks. highhatten?) Denne procedure sikre måske at grundtonen i lilletrommen ikke udfases (og er midt i lydbilledet), men nogle af overtonerne har en bølgelængde på nogle få centimeter!. Ved at flytte en af mikrofonerne lidt frem og tilbage, kan man måske finde et sted, hvor lyden går fra at være dårlig til at være god (kunstig på den fede måde). 3. phase - knappen (på mikseren): altså ved at vende fasen på den ene mikrofon. Men det flytter ofte bare problemet, fra at det lyder kunstigt på en måde, til at det lyder kunstigt (måske bedre?) på en anden måde. 4. kun at bruge en mikrofon: ulempen er så, at instrumentet ikke er i stereo, men derfor kan andre instrumenter godt være det, dvs. det samlede lydbillede kan godt være i stereo. Monitor Det hører til planlægningen, hvem der skal høre hvad. Disse forhold bør man huske, vedrørende brug af hovedtelefoner: Enten: 1. For at undgå at få buksevand af bandet eller de næste i studiet, er det vigtigt at deltagerne starte med at have hovedtelefonerne nede om halsen, ifald de nu skulle hyle, eller hvis et eller andet er for kraftigt. 2. Uanset hvor man drejer hovedet hen, så hører man det samme. (man kan altså ikke orientere sig som man plejer). 3. Der er en tendens til, at man enten ikke kan høre et instrument, eller at det er for kraftigt (det er derfor vigtigt at du selv hører hvad der bliver sendt). 4. Den der har hovedtelefonerne på har en tendens til at nævne det der skal skrues op for, ikke det der dække for det og som der måske skal skrues ned for. Altså stiger niveauet gradvist. 5. Hovedtelefonerne bliver også optaget, hvilket kan blive et problem hvis den pågældende ligger langt fremme i lydbilledet og komprimeres (f.eks. en sanger), særligt er det et problem hvis der er dele af signalet som ikke skal med i slutmixet. I disse tilfælde kan man bruge lukkede hovedtelefoner. 6. Basisten kan have en underlig vægtløs fornemmelse af sit eget spil, hvis han/hun kun hører det i hovedtelefonen og ikke har sin forstærker til at give snurren i maven. (Han/hun kan lettere undvære at kunne høre de andre direkte).
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 6 Den enkleste metode, ifald hele bandet er samlet i ét studie, er at forbinde hp1 via et jack/jack kabel til mixeren i det pågældende studie. Så undgår man helt at bruge hoved telefoner. Men kan nøjes med at sende signalet ud som normalt forstærkes i mixeren (sang, keyboard, akustisk guitar ) Eller f.eks.: Hp1 mix sendes direkte til trommeslageren. Han/hun er den eneste der har brug for at høre trommerne ved en spciel lydstyrke, måske er det næsten tilstrækkeligt at kunne se forsangeren? Hp2 mix er et generelt mix der sendes via den transportable hovedtelefon forstærkers main-indgang, bas, guitar og lign. kan så sende deres direkte signal ind i hovedtelefon forstærkerens AUX indgange, og således lave et individuelt mix (hvori de selv er kraftigst) Stereo mixet; leaden kan som regel sagtens bruge stereo mixet I afdelingens lydstudie har vi mulighed for at lave fire hovedtelefonmix.(hp1,hp2,hp3,hp4) Standard løsninger: Jeg tror egentlig ikke på dem, men tror på at opfatte hver placering og hver mikrofon som en farve, og det at bruge forskellige farver til forskellige formål, hver ting til sin tid. Stol på jeres ører! Jeg håber på at høre meget anderledes bud. Men ifald du ikke ønsker eller har mulighed for at opfinde den dybe tallerken forfra mht. alle spor, er her nogle bud; I de angivne eksempler har jeg gået ud fra at der ikke er noget overhør. Elguitar Den kan enten optages med en linedriver, eller med en (eller to) mikrofoner på forstærkeren. Det første bruges normalt kun hvis der spilles med en meget ren lyd. Placer en mikrofon ½ meter foran guitarforstærkeren (frontmikrofonen), og placer en mikrofon en meter bag ved. Guitarforstærkeren bør være åben bagud, sådan at mikrofonen dels opfanger det signal højtaleren sender bagud, dels det der når rundt om hjørnerne på guitarforstærkeren og dels det der kommer tilbage fra rummet. Panorer evt. front-mikrofonen en lille smule til venstre for midten, og panorer bagmikrofonen helt til højre. Intentionen er at give guitaren en samlet placering i midten af lydbilledet. Hvis der er en guitar mere kan den panoreres modsat. Elbas Den kan enten optages direkte via enten den blå eller den metalfarvede line driver, eller via mikrofon på en basforstærker. Det sidste bør vælges i tilfælde hvor forstærkeren er en uundværlig del af lyden for bassisten i lighed med en guitarist. Det kan også overvejes, hvis det er vigtigt at give samme afstandsfornemmelse som hos guitarerne. Det er dog et kompromis mellem bundens egalitet/effektivitet og så karakteren af forstærkningen. (se afsnittet om kompression). Hvis en basforstærker skal optages; stil mikrofonen ½-1 meter foran kabinettet, sådan at eventuelle horn eller lydhuller bliver opfanget. Brug en mikrofon der gengiver de dybe frekvenser godt f.eks. Akg D122, Akg Uls 414 XL
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 7 II (uden bas roll of, dæmpet 12 bd og med nyrekarakteristik) eller Sennheiser MD 441 N (med den indstilling der giver mest bas). Lav et prøvemix. Hvis du (og bassisten) her får lyst til at skrue meget på bassen eller diskanten. Bør det nok gøres allerede på bassen, bla. vha. valget af pickupper (om ikke oven i hovedet på bassisten, men det er en anden sag.) Kontrabas Normalt foretrækkes en lyd hvor såvel strengenes nærhed fornemmes såvel som træets karakter, det opnås bla på følgende måde: Hæng en mikrofon ned fra gribebrættet, sådan at den er mellem gribebræt og stol. Sæt mikrofonen til at have 8 tals karakteristik (altså være aktiv på begge sider) sådan at du både optager strengene og kassen. F.eks. en AKG ULS 414 Akustisk guitar Her skelner jeg ikke mellem spansk og western (nylon- eller stål-strenge). En placering direkte ud for lydhullet, er ikke nogen god ide, idet bunden her stråler ud og overdøver alle andre frekvenser. Så en placering 20 cm ud for halsens 14.bånd pegende på lydhullet, er at foretrække. Da man ofte har brug for en klar diskant, bør en af (i tilfælde af flere) af mikrofonerne være en kondensator mikrofon. Jeg har af og til fået er godt resultat på følgende måde: Med to elastikker sætter jeg en SM 57 og en AKG SE 300B sammen, og placerer dem som angivet ovenfor. Signalerne panorerer jeg ud i hver sin side. På den måde får jeg både den luftige diskant fra kondensator mikrofonen, og den pågående lyd af den dynamiske mikrofon, og samtidigt et minimum af fasefejl. Flygel Flygelet lyder bedst ca. en halv meter fra smyningen, ofte med to gode linjære kondensator mikrofoner, men måske er det ikke særligt nødvendigt at lave flyglet til et stereo instrument, eller nødvendigt med en klar diskant? Trommesæt I gamle dage blev overhead mikrofonerne kun brugt som en slags bækken mikrofoner da selve lyden blev dannet af close mics. I dag har idealet ændret sig, så tromme lyden først og fremmest kommer fra overhead evt. suppleret af close mics. Dvs. hvis du er presset på tid er overhead de vigtigste idag. Det diskuteres endog på nettet om de behøver være stereo? Der er også et forslag om ud over stortrommen kun at have to overhead mikrofoner, den ene placeret over trommeslagerens venstre øre pegende ned mod lille trommen, den anden ud for højre skulder pegende mod highhatten. Det er vigtigt at de har samme afstand til såvel midten af lilletromme skindet, som til stedet hvor køllen rammer stortrommen. Det er mest relevant når der først og fremmest spilles backbeat på lille trommen uden ret meget brug af ridebækken. Der er nævnes ofte en tredje overhead mikrofon, som komprimeres kraftigt, det giver et sikkert et godt smask på backbeatet (har dog ikke prøvet det). Man kan også stille to mikrofoner op et stykke væk (tæt på væggen) (hav ørene godt med) og så benytte disse til at bidrage med en ambient lyd. alternativt overhead L AKG 414-12 db 8-tals karakteritik Neumann KM 184 MT overhead R AKG 414-12 db 8-tals karakteritik Neumann KM 184 MT
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 8 Lilletromme top Shure SM 57 En dynamisk microfon Lillletromme bund AKG SE300 B (CK93) - 10db AKG c 535 (- 14db) highhat AKG 414-12 db Neumann KM 184 MT stortromme Akg D122 Sennheiser MD 441 N GulvTam Shure SM 57 En dynamisk microfon Tam 1 Shure SM 57 En dynamisk microfon Om overhead: Det skal afgøres hvilket stereo perspektiv der skal benyttes, men som navnet antyder placeres de lige over trommeslagerens hoved. Om lilletromme top: har et meget kraftigt output særligt i mellemtone området, derfor vælges en dynamisk mikrofon. Lyden tæt på instrumentet varierer meget indenfor få centimeter, så det er vigtigt at eksperimentere. En typisk placering er 3-5 cm over skindet, 4-8 cm inde fra kanten og pegende skråt ind mod midten af trommen. Om lilletromme bund: kan være nødvendig for at få seidingen tilstrækkeligt med. Dvs. en kondensator mikrofon giver den mest luftige diskant, da der samtidigt leveres et sort lydtryk skal man ikke gå for tæt på, men indstille mikrofonen til at dæmpe(10-14db), stormembran mikrofoner er ikke egnede. For ikke at udfase trommens grundtone ( umpfet ) vendes fasen på denne mikrofon. Om highhat: Pas på ikke at stille mikrofonen i slipvinden fra highhat bækkenerne der ramler sammen, men lyt efter om der er en god balance mellem stik og fod. Lilletrommen er lige i nærheden og den spiller temmeligt kraftigt, derfor er det stadigt nødvendigt at mikrofonen dæmpes (hvis muligt). En typisk placering er; 15-30 cm skråt over det øverste highhatbækken. Sporet kan mageligt sættes til at sortere alt under 400hz fra. Om stortromme: Der er forskel på om kedlen (selve trommen) skal med, eller man vil gå efter selve lyden af køllen der rammer skindet. Er trommeslageren særligt langskæget kan det være at du slet ikke kan komme ind i trommen (via hul i frontskindet), men må anbringe en mikrofon på køllesiden af trommeskindet (tag højde for lyden fra lilletrommen) eller du må sætte din lid til at overhead opfanger tilstrækkeligt. En standard placering findes ikke men sæt den angivne mikrofon på et kort stativ og bevæg den langsomt fra hvor køllen rammer skindet og ud gennem frontskindet (10cm ude) imens trommeslageren sidder og bruger sin smag i kontrolrummet, en anden spiller stortromme imens på samme måde som trommeslageren. Lyt også efter om en fasevending lyder godt. Om tammer: Har du travlt kan klips mikrofonerne benyttes. Ellers benyttes de nævnte dynamiske mikrofoner. Som ved lilletrommen (Top), er placeringen et kompromis mellem spille-konfort frihed og lydkvalitet, men en standart placering er; 3-5 inde fra kanten, 103cm fra skindet og i en skrå vinkel pegende mod midten af trommen. Øvrige instrumenter Med mindre at der er tale om et meget kraftigt output (så at kondensatormikrofonen overstyrer), optages instrumentet med en kondensator mikrofon på en meters afstand. Congas: enten en kondensator mikrofon en meter over congassene eller dynamiske close mics, en på quintoen og mindst en på de øvrige.
Producerens dilemmaer samt mikrofon placeringer. Side 9 Trompet/trombone: de blæser måske for koncentreret og kraftigt for vores rør-mikrofon Neumann M 147 som vil forvrænge. Den bedste mikrofon vil enten være Akg Uls 414 XL II (dæmpes 18db) eller måske Neumann TLM 102 BK, begge i en afstand af ca80-100 cm. Til trompet kunne man også vælge Neumann KM 184 MT Saxer: shall-stykket er i modsætning til klarinetten bukket op så det sidde foran sammen med klapperne så al lyd kommer samme vej, det gør dem enklere at micke op. Det er dog alligevel en god ide at gå op til en afstand på 80cm. En mikrofon der skiller sig lidt ud ved at lyde godt til lidt tætte komprimerede saxer er Sennheiser MD 441 N, men ellers kan alle gode kondensator mikrofoner bruges. Optager du en blæsergruppe sådan at hver har sin mikrofoner, læg så mærke til at ingen af instrumenterne på at lydstyrken på dem i de andres mikrofoner er over 1/3 af lydstyrken i deres egen mikrofon. Du kan også eksperimentere med alternative opstillinger. Ved tre blæsere; sæt f.eks. mikrofonerne sammen i en stjerneform, blæserne står i rundkreds sådan at hver blæser har en dedikeret mikrofon, de to mikrofoner der peger væk fungerer som ambies mikrofoner for den pågældende blæser, vel at mærke uden fasefejl. Hvis blæserne skal være samme sted i stereobilledet, kan man helt undgå fasefejl, hvis de står rundt om en AKG ULS 414, som er indstillet til 8-tal, hvis der er to blæsere, kugle-karakteristik hvis der er flere. Sang I en livesituation er signalet fra en SM 58 faktisk ikke så dårligt, da den fremhæver området 1100 til 6000 hz, som er det område hvor der er størst forskel på vokalerne, på den måde bliver teksten tydelig. Se dette link: Pc: http://www.sammenspilsledelse.dk/wp-content/uploads/2010/08/kan-vi-hoere-hvad-hun-synger-tydelighed-og- EQ.wmv Mac: http://www.sammenspilsledelse.dk/wp-content/uploads/2010/08/kan-vi-hoere-hvad-hun-syngertydelighed-og-eq.mov Neumann M 147 Tube skal vende sådan at den lille nyrer vender fremad mod sangeren. Afstanden mellem sanger og mic bør ikke være mere end 30 cm. Det er meget vigtigt at synge direkte ind i de to øverste. Hvis sangeren synger meget kraftigt, eller har svært ved at stå stille, vil jeg måske vælge 3 ern med en lidt større afstand. I hvert fald de tre øverste skal have et popfilter foran, til at tage energi ud af sangerens p -er og b -er der ellers vil have en tendens til at forvrænge. Neumann M 147 Tube hæver fra 1800 hz NeumannKLM 102 Akg Uls 414 XL II beyerdynamic M 160 hæver først fra 6 khz Hæver fra 2000 hz Kan dæmpes hæver svagt fra 1800 hz Stor membran kondensator rørmikrofon Stor membran kondensator mikrofon Stor membran kondensator mikrofon bånd mikrofon ("ribbon") den foretrukne all-round sang mikrofon først og fremmest velegnet til herrer (der cooner, tæt på microfonen)