Dyrk også agerlandsfuglene. Ornitologiske optællinger og oplevelser i landbrugslandet er sjældne, men det bør opdyrkes: Der gemmer sig nemlig gode muligheder for at forøge vores viden om nogle af de folkekære fuglearters forekomst i et landskab under hastige forandringer. Optællingerne er foretaget med My Tracks og plottet ind på mobiltelefon. I artiklen forsøges tal fra Fyn og Langeland skaleret op til landsplan. Selvom 62 % af vores land er dækket af marker, er det sjældent, at ornitologer bevæger sig ud i landbrugslandet. Det er endnu mere sjældent, at der bliver lavet egentlige undersøgelser over fuglelivet derude. I punkttællingsprojektet efterlyser man jævnligt ruter ude i agerlandet, da disse er stærkt underrepræsenteret. Det er en skam, da der er brug for undersøgelser af vores almindeligt udbredte fuglearter i landbrugslandet. Jeg selv har de sidste 6 år foretaget undersøgelser af Vibens forekomst i landbrugslandet. Det er der kommet 6 rapporter ud af under overskriften Vibeforår i landbrugslandet, men også andre fynske ornitologer har undersøgt forholdene og tæthederne for nogle af vores endnu almindelige landbrugsfugle. Det er en nu toårig undersøgelse på Skovsgaard på Langeland af Sanglærke og Gulspurv i 2015 og Tornsanger i 2016 et godt bevis på. Ornitologerne Jan Holm Jensen, Johannes Hansen og i 2016 også Carsten Friager har udført disse undersøgelser og anvendt interessante optællingsmetodikker samtidig med, at de giver nøjagtige talangivelser for de tre arter, der på grund af landbrugslandets store udstrækning hører til blandt vore 10 mest udbredte og almindelige fugle. Alene derfor bør kendskabet til resultaterne udbredes til en større kreds af fuglefolk. Samtidig har jeg leget med at skalere talangivelserne og tæthederne op til et kvalificeret bud for hele Danmark. Et sådant yngleestimat kan være med til at præcisere vores viden om, i hvilken størrelsesorden bestandene for nogle af vores almindeligste fugle er. Der ligger endvidere en viden med naturpolitisk indhold gemt i at følge bestandene i det landbrugsland, hvor forholdene for de vilde fugle ændres med raketfart i takt med at driften intensiveres og naturen presses ud. I tilfældet Skovsgaard er driften økologisk og alene det faktum kan føre til overvejelser over, hvordan tingene i det konventionelle landbrug kunne se ud, hvis ikke afgrødeprofil, kunstgødning, sprøjtning og dræning spillede så stor en rolle og hvis kreaturer i større omfang kom på græs om sommeren. 1 Markplanen for det økologiske gods Skovsgaard i 2016. Det ses, at flere afgrøder er usædvanlige for traditionelt brug. Arealet udgør 252,5 ha, og ca. 100 ha er er vedvarende græs og som derfor ligger udenfor egentlig omdrift.
Skovsgaard Gods på Langeland er ejet af Danmarks Naturfond og er sammenlagt på 390 ha, heraf er de 252 ha underkastet drift som landbrug. Resten er skov, og de stadig mange levende hegn mellem markerne, talrige beskyttede småsøer og grønne engområder udgør sammenlagt en bedrift, som tilbyder gode muligheder for en høj grad af artsmangfoldighed. I Fugle og natur 2011 (nr. 2 og 3) eller se her, gav Nis Rattenborg et bud på de almindeligste fugles bestande på Skovsgaard, i øvrigt i sammenligning med to andre økologiske godser, nemlig Knuthenlund på Lolland og Svanholm i Hornsherred. Nis fandt på baggrund af sine optællinger for 124 ha af Skovsgaards landbrugsjord, at Sanglærken ynglede med en samlet bestandstæthed på 61 kuld pr km 2. Han gennemførte to optællinger for også at få andet kuld registreret (tallene er 49 førstekuld og 32 andetkuld, som han altså sammenlagt anslår til 61 kuld pr 100 ha=1 km 2 ). Ved sidste års undersøgelse på 213 ha af landbrugsarealet fandt holdet fra Skovsgaard tætheden til 23 par pr km 2, altså en stor forskel, som formentlig kan forklares ved forskellig optællingsmetodik, idet man kun gik markerne igennem en gang, svarende til første yngleperiode, men måske spiller også et generelt fald i antallet af ynglende Sanglærker ind. Optællingerne i 2015 af Sanglærker (og Gulspurve) blev foretaget med følgende spændende metodik: Agerlandet på 213 ha blev opdelt i 20 sektioner svarende til dyrkningsplanen og på 3 dagsture med mødetidspunkt ved solopgang blev således alle markerne vandret igennem. Optællingerne er foretaget på en mobiltelefon med apperne My Track i 2015 (Geo Tracker i 2016), suppleret med lommebog. Bemærkningerne blev så uploadet på et aktivt Googlekort. Der blev som nævnt i 2015 foretaget tre dagsture (19. marts, 9. april og 30. april), som alle falder i første yngleperiode. Sanglærke. Et dejligt foto af Poul Brugs Rasmussen, lige til at blive i forårshumør af. 2
Her er vist et skærmdump af det aktive Googlekort for sektion 1-12 fordelt på fem første ruter, foretaget 19. marts og 9. april. Kommentarer til den enkelte nål er til venstre. Nåle og kommentarer aktiveres med cursoren på det aktive kort. Start er markeret med grøn dråbe, slut med rød. Resten af ruterne i tilsvarende skærmdump fra den 9. og 15. april 2015 for sektion 13-20 fordelt på 3 ruter. GPSpositioner er indlagt i programmet og bevægelsesfart og tidsforbrug kan udregnes. Som det ses, så har ruten bevæget sig både gennem marker og langs levende hegn. Der skal derfor lodsejertilladelse forud for optællingen. Det er påvist, at såfremt lærkebestanden skal opretholdes, så skal der udruges to kuld, hvilket stiller krav til afgrødeprofilen, da der stadig ved andet kuld skal være bare eller sparsomt bevoksede områder tilstede i 3
markerne. Det kan være tilfældet i sent såede afgrøder som vårkorn eller rækkeafgrøder som kartofler, roer eller majs. Det var i 2015 nødvendigt med de to kort, da Google Maps kun tillod privatpersoner at uploade 5 lag pr kort, og normalt vil en rute på telefonen blive til et lag på kortet. Ved optællingen i 2016 kunne det klares med kun et kort, da loftet i mellemtiden er blevet hævet til 10 lag. Alligevel blev der i 2016 valgt en anden strategi med 21 ruter, hvor de 21 rutefiler blev sammensat til én stor rutefil, som blev til et lag på kortet. Syngende Gulspurv. Foto: Poul Brugs Rasmussen. Det havde selvfølgelig været spændende at lave tilsvarende dækning af Sanglærke og Gulspurv i 2016, men i stedet valgte man at tælle Tornsanger op med samme metodik. Næppe nogen anden dansk fugl er tættere knyttet til de levende hegn, så for at gøre registreringen så komplet som mulig blev ruten lagt langs med de levende hegn. I optællingerne er hver syngende han vurderet til at repræsentere et par. Netop de levende hegn bevares attraktive for Tornsangeren gennem en beskæringscyklus på 15 år. Kortet viser et tilsvarende skærmdump af ruter og markeringer for Tornsangeren på Skovsgaard i 2016. Som det ses, følger ruterne de levende hegn. Der blev i alt optalt 61 syngende fugle på de tre optællingsdage. Næsten 17 km er ruterne sammenlagt, og der er en gennemsnitlig afstand på 278 m mellem registreringerne. Det giver en yngletæthed på 3,6 par pr løbende hegnskilometer. 4
Tabel over de 21 ruter for optælling af Tornsanger i 2016. Dato Rute nr. Tidspunkt Længde, km Antal SY m mellem hver rede Bemærkninger 9. juni 1 05.26.56 1,700 11 155 Størst tæthed 2 06.27.40 1,270 4 318 3 07.04.35 1,380 5 276 4 08.56.42 0,482 3 161 5 09.18.30 1,470 2 735 Atypisk, rundt om park 13. juni 6 07.20.32 1,220 5 244 7 07.44.49 1,090 2 545 Lavest tæthed 8 08.18.56 0,441 2 221 9 08.31.55 0,334 1 334 10 08.43.54 0,499 1 499 11 08.57.22 0,255 1 255 12 09.55.42 0,540 1 540 13 10.07.35 1,270 7 181 22. juni 14 06.15.17 1,300 4 325 15 07.02.41 0,400 0-16 07.13.23 0,477 3 159 17 07.50.17 0,497 1 497 18 08.14.46 0,417 1 417 19 08.36.05 0,264 1 264 20 09.16.29 0,950 4 238 21 09.50.20 0,693 2 347 Ialt 16,949 61 278 Vil man prøve at perspektivere resultaterne til en lidt større målestok, ligger det snublende nær at grave oplysninger om den samlede længde af Danmarks levende hegn frem. Dem har vi ca. 80.000 km af. Skalerer vi det langelandske Tornsangertal på 3,6 par pr. km op, skulle det give en landsbestand på ca. 288.000 par. Det er jo kun 10 % "forkert" i forhold til punkttællingsprojektets angivelser på 320.000 par. Der kan jo selvfølgelig afvejes forskellige ting, men hvorfor ikke tale i overskrifter? Og lege videre med tallene, som der jo var fra Langeland for både for Sanglærke og Gulspurv. Sammen med Tornsangeren, er netop Sanglærke og Gulspurv blandt vore mest almindelige ynglefugle tilknyttet landbrugslandet. I tabellen ses den nyeste opgørelse, som har været publiceret i Fugle og natur 2014 nr. 2, og som DOF s nyhedsbrev 29. april 2014. Top 10 over Danmarks mest almindelige ynglefugle i 2014. Nr. Art Antal par 1 Solsort 1.700.000 2 Bogfinke 1.300.000 3 Sanglærke 700.000 4 Musvit 700.000 5 Grønirisk 500.000 6 Gråspurv 490.000 7 Skovspurv 450.000 8 Munk 440.000 9 Tornsanger 320.000 10 Gulspurv 310.000 Prøver man at perspektivere de langelandske tal for Sanglærke, som jo dels i 2011 blev optalt af Nis Rattenborg, dels i 2015 af optællingsholdet for Skovsgaard, skal man holde sig for øje, at der er 26.500 km 2 landbrugsjord, og derfor vil 2011-tallene med en førstekuldstæthed på 49 par pr. km 2 nå op på en hypotetisk Danmarksbestand på 1.298.500 par, mens optællingsholdets mere beskedne opgørelse på 23 par pr km 2 blot giver 609.500 par, hvis der kun regnes med at landbrugslandet som helhed huser en lærkebestand. Dette sidste tal ligger under bestandsopgørelsen til venstre. Et gennemsnitstal ville måske være mere troværdigt, det lander på 954.000 par, altså mindre en mio. par. Forsøger man samme beregningsmetode for Gulspurven på baggrund af 2015-tallene fra Skovsgaard, hvor tætheden blev opgjort til 20 par pr. km 2, vil det munde ud i en samlet landsbestand på 530.000 par. 5
Hegnsforvaltningen er vigtig og afslører derfor et større tal end DOF s bud fra 2014. Ser man på tallene fra de foregående årtier, synes tallet ikke at være grebet ud af den blå luft. Det er vel i virkeligheden ud fra sådanne beregninger, at der er sat tal på vores ynglefuglebestande. Nøjagtige talangivelser ganges op med den pågældende arts biotoper for hele landet. Hver gang, der kommer en ny og nøjagtig undersøgelse af fuglene ude i naturen, vil vores kendskab til de reelle bestandsstørrelser forøges. Mens vi venter på Atlas III s løfter på baggrund af TimeTælleTurene over hele landet for de ca. 40 mest almindelige ynglefuglearter, vil disse feltornitologiske undersøgelser være af stor værdi. Danmarks 10 mest almindelige ynglefugle Her er en top-10 over de mest almindelige ynglefugle for tre årtier. Tallene er angivet i par. 1980 erne: 1 Solsort 1.670.000 2 Bogfinke 1.400.000 3 Sanglærke 1.350.000 4 Gråspurv 960.000 5 Musvit 785.000 6 Løvsanger 670.000 7 Gulspurv 530.000 8 Grønirisk 430.000 9 Stær 425.000 10 Gærdesmutte 390.000 1990 erne: 1 Solsort 2.282.000 2 Bogfinke 1.700.000 3 Sanglærke 1.360.000 4 Gråspurv 944.000 5 Musvit 745.000 6 Stær 660.000 7 Løvsanger 603.000 8 Gulspurv 567.000 9 Grønirisk 489.000 10 Skovspurv 482.000 Tornsangeren er fremfor alt karakterfugl for de levende hegn. Der kan være grund til at være bekymret for, om den fremover vil blive ved med at være blandt vores 10 mest almindelige ynglefugle. Med den hast de levende hegn forsvinder i den grønne omstillings hellige navn, bliver 3,6 par Tornsangere hjemløse for hver løbende hegnskilometer, der bliver hugget til flis. Foto: Poul Brugs Rasmussen. Og hvordan var det så lige med Viben, som jeg kort nævnte på side 1? Har vi da også noget at bygge dens bestandsstørrelse på? Javist, jeg har både været i litteraturen og jeg har været i felten, så på næste side er de tilsvarende tal, som jeg er nået frem til, præsenteret på baggrund af følgende kildeangivelser. Holstein: Fuglelivet paa Einsidelsborg Gods. DOFT 20. årg., hæfte II, september 1926 Steensberg. Brev med angivelser om et vibepar for hver 4-5 tdl. Hald-Mortensen: Status over Den danske Dyreverden, 1971 og mailkorrespondance. Olsen: Danmarks fugle -en oversigt. DOF 1992. Thorup: Breeding Waders in Europe 2000. International Wader Studies 14, 2006. BirdLife Species. Factsheet. DOF.dk Andersen: Vibeforår I landbrugslandet. doffyn.dk og DOF s publikationsbase 2000 erne: 1 Solsort 2.250.000-2 Bogfinke 1.750.000-3 Sanglærke 1.100.000 < 4 Musvit 900.000 > 5 Gråspurv 750.000 < 6 Grønirisk 600.000 > 7 Skovspurv 500.000 > < 8 Løvsanger 500.000 < 9 Stær 500.000 < 10 Gulspurv 500.000 < Tre tabeller over de 10 mest almindelige danske ynglefugle. Kilder: 1980 erne: Braae & Kayser, 1985. Hvor mange fugle yngler i Danmark. Fugle 5. 1990 erne: Jakobsen, 1997. Hvor mange fugle yngler i Danmark? DOFT 91. 1997 nr. 3 2000 erne: DOF s hjemmeside, her er benyttet middeltallet, idet tallene var opgivet i interval, her er desuden tendensen angivet. 6
Et ædrueligt forsøg på at talsætte den danske Vibebestand gennem de seneste ca. 100 år. I sandhed ikke en optimistisk øvelse, men desværre realistisk nok, selvom tidligere tiders bestandsopgivelser især beror på skøn. Forudsætningerne er givet i kilderne, men Poul Hald-Mortensens tal er beregnet ud fra to parametre i forhold til Danmarks areal, henholdsvis landbrugsareal. Mine egne tal nederst er beregnet på baggrund af mine optællinger vest for Svendborg ud fra et gennemsnitstal for årene 2011-16 og skaleret op. År Kilde Par/ha Ha Omregnet til Danmark 1922-1926 V. Holstein 0,5 1.200 1.325.000 1930-1950 J. Steensberg 0,4 3.270.000 1.000.000-1.308.000 1950 P. Hald-Mortensen 0,5 860.000 430.000-500.000 1976 Punkttællingerne 100.000 1979 K. M. Olsen 1992 68.000 1987-1988 K. M. Olsen 1992 30.000-50.000 1995-2000 O. Thorup 2006 30.000-45.000 2011 BirdLife/DOF 2.650.000 20.000 2011-2016 N. Andersen 0,01 1.250 25.000 Udarbejdet af Niels Andersen, december 2016 7