Forpagtning af nød og lyst
|
|
- Dagmar Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling samt fordele og ulemper ved forpagtning. Data er baseret på data fra Danmarks Statistik og SEGES regnskabsdatabase. Tallene fra Danmarks Statistik kortlægger udviklingen i forpagtning fra 1982 til 2015, og SEGES database giver mulighed for at uddybe med karakteristika for forpagtere, såsom størrelse af bedriften, geografi, driftsgren samt de forpagtende landmænds alder. Karakteristika afdækkes primært for tilforpagtere, da disse overvejende er produktionslandmænd, hvorimod mange bortforpagtere bor på små landejendomme og har anden hovedbeskæftigelse eller er pensionister. Udvikling i forpagtning Forpagtning foretages typisk for at opnå stordriftsfordele i planteproduktion eller opnå bedre harmoni i animalsk produktion i forhold til foderproduktion og husdyrgødning. I perioden fra 1982 til 2015 har der været en betydelig stigning i det samlede forpagtede areal. I perioden er det forpagtede areal således vokset fra ca ha. til ha. Det svarer omtrent til en fordobling. Figur 1: Forpagtet areal Kilde: Danmarks Statistik Eftersom det samlede dyrkede areal kun er reduceret lidt i perioden, er andelen af det samlede dyrkede areal, som forpagtes, ligeledes fordoblet fra ca. 17 pct. til ca. 36 pct. Tilsvarende er der sket en stigning i andelen af bedrifter, som anvender forpagtning fra ca. 30 pct. i 1982 til ca. 50 pct. i Andelen har dog været omtrent på niveau siden slutningen af 90 erne. 1
2 Figur 2: Andel af bedrifter og areal med forpagtning Størrelsen af bedrifterne har indflydelse på, i hvilken udstrækning forpagtning bliver anvendt. Jo større bedrifter, desto større tilbøjelighed til at anvende forpagtning. Det ses af Figur 3, at over 90 pct. af bedrifterne med over 100 ha. anvender forpagtning. Modsat er det under halvdelen af bedrifterne under 50 ha., som forpagter, og under 20 ha. er det kun godt 20 pct. som forpagter. At det samlede forpagtede areal vokser, jf. ovenfor, skyldes primært, at der sker en forskydning mellem små og store bedrifter, hvor der er en klar tendens til, at tilbøjeligheden til at forpagte vokser med størrelsen. Det gælder især gruppen over 200 ha., der som den eneste også vokser i antal. Figur 3: Andel af bedrifter med forpagtning
3 Karakteristika for forpagtere Tabel 1 viser, at der er betydelig forskel i anvendelse af forpagtning mellem hel- og deltidsbedrifter. Forskellene er tydeligst for to af de største driftsgrene; mælke- og planteproduktion. Inden for disse driftsgrene er det således over 80 pct. af heltidsbrugene, der anvender forpagtning. Tabel 1: Andel med forpagtning i alt og fordelt på driftsgrene Pct. I alt Mælk Planter Svin Øvrige Alle Deltid Heltid Der er en tilbøjelighed til, at anvendelsen af forpagtning falder med alderen. Næsten to ud af tre landmænd under 50 år benytter forpagtning, mens det er under halvdelen over 65 år. Tabel 2: Andel med forpagtning fordelt på alder Pct. Under 34 år år år Over 65 år Andel Ca. 80 pct. af bedrifterne med en omsætning over 5 mio. kr. benytter forpagtning, mens det gælder for under halvdelen af landbrugene med en omsætning under 2 mio. kr. Tabel 3: Andel med forpagtning fordelt på omsætning Pct. Under 2 mio. kr. 2-5 mio. kr mio. kr. Over 10 mio. kr Andel Der er kun små geografiske forskelle i anvendelsen af forpagtning. De små forskelle peger på lidt større anvendelse på Fyn og Østjylland og modsat lidt mindre anvendelse i Vestjylland. Tabel 4: Andel med forpagtning fordelt på geografi Sjælland & Pct. Fyn Nordjylland øerne Sydjylland Vestjylland Østjylland Andel Det kan konkluderes, at tilbøjeligheden til at forpagte jord er størst for mælke- og planteproducenter, falder med landmandens alder, stiger med bedriftens størrelse og er nogenlunde jævnt fordelt på landsdele, dog med en lille overvægt på Fyn og i Østjylland. Karikeret er den typiske forpagter en yngre landmand på en stor mælke- eller plantebedrift på Fyn eller i Østjylland. Men udbredelsen af forpagtning har et sådant omfang, at landmænd i alle driftsgrene, i alle aldre, i alle bedriftsstørrelser og overalt i landet benytter forpagtning.
4 Fordele og ulemper ved forpagtning De seneste tre til fire årtier har anvendelsen af forpagtning været stigende. Årsagerne skal findes i både præferencer og nødvendighed. Præferencerne kan skyldes, at forpagtet jord er mindre forpligtende og indebærer en mindre risiko. Forpagtning kan være første skridt på vejen mod at blive selvstændig for en ung landmand. Samtidig kan det være en bedre løsning at lade en forpagtningsaftale udløbe end at skulle sælge jord, hvis landmanden vil ud af erhvervet eller vil drosle ned. Forpagtning tilbyder således en lettere vej ud af erhvervet. Ved at forpagte undgår landmanden samtidig at eksponere sig for risikoen for prisfald på jord, og den finansielle gearing vil være lavere end ved køb af jord. Forpagtningsafgiften kan således ud over at give produktionsretten til jorden også betragtes som en forsikringspræmie mod prisfald. Omvendt gavner jordbesiddelse op til harmoni ofte i en kreditmæssig sammenhæng. Nødvendigheden kan være i form af begrænset udbud af jord, og at det derfor ikke er muligt at købe tilstrækkelig jord i forbindelse med opstart eller en udvidelse af produktionen, og som bedste eller eneste - alternativ forpagtes jord i stedet. Nødvendigheden kan også skyldes et stadig større krav til kapital og finansiering i takt med at jordpriserne er steget. Det kan have været vanskeligt for landmænd selv at generere den fornødne likviditet, og egenkapitalen har været utilstrækkelig. Især efter finanskrisen har det været vanskeligt både at generere likviditet gennem indtjeningen på driften og at få adgang til finansiering. Det gælder generelt, men i særdeleshed i forhold til unge og nyetablerede landmænd. Forpagtning kan derfor ofte være en naturlig løsning for unge landmænd. Uanset omstændighederne er det vigtigt at foretage en nøje vurdering af fordele og ulemper ved forpagtning, herunder beregning af afkast og risici ved hhv. køb og forpagtning af jord. Traditionelt er forpagtning mest forekommet som delforpagtning, hvor landmanden typisk forpagter et mindre areal i forhold til det areal, man selv har i forvejen. Og ofte forpagtes hos mere end én. De senere år er det eksempler på helforpagtninger af jord eller sågar af hele landbrugsvirksomheden, det vil sige både jord og bygninger. Eksemplerne knytter sig typisk til eksterne investorer, institutionelle investorer eller formuende privatpersoner, der opkøber landbrug og forpagter dem ud til landmænd, undertiden med en købsoption og delt upside på indtjening og værdiændringer som en del af incitamentet for både ejer og forpagter. Der er grund til at forvente, at helforpagtning af jord eller hele virksomheden vil fylde mere fremtiden.
5 Forventet udvikling i forpagtning Når årsagerne til øget anvendelse af forpagtning vurderes, er der grund til at forvente, at tendensen mod øget brug af forpagtning vil fortsætte. Strukturudviklingen med stadig større bedrifter ventes af konkurrencemæssige forhold at fortsætte i de kommende årtier. Eftersom der er en klar tendens til, at større bedrifter i højere grad anvender forpagtning, ventes dette at øge andelen af forpagtet jord. Samtidig er der ingen udsigt til en løsning på de finansielle og kapitalmæssige begrænsninger for landbrugsbedrifterne inden for de nærmeste år. Der er etableret en række ordninger i statsligt regi, som har bidraget til at løsne en fastlåst situation for en række bedrifter, men ordningerne er for sparsomme til at løfte hele erhvervet. De statslige ordninger vil dog fortsat udgøre et positivt supplement til anden landbrugsfinansiering. Endvidere vil der formentlig være en svag vækst i institutionelle og eksterne investorers investeringer i dansk landbrug, som begge bidrager til omsætning af landbrugsjord, og ofte indebærer modellen, at en landmand i en årrække forpagter og driver jorden for investor. Men en grundlæggende og omfattende finansieringsløsning er endnu ikke fundet. Det kræver formentlig en væsentlig styrkelse af landbrugets indtjening og konsolidering, før de finansielle forhold bedres mærkbart. Indtil da vil anvendelsen af forpagtning formentlig fortsætte med at vokse, som indikeret i tabellen og figurerne nedenfor. Tabel 3. Udvikling i forpagtet areal Samlet dyrket areal, ha Forpagtet areal, ha Andel forpagtet af samlet areal, % 17,2 19,9 27,1 31,2 35,7 37,6 39,5 Andel af bedrifter med forpagtning, % 31,1 36,7 49,7 46,8 49,3 51,4 53,5 Figur 7. Forpagtet areal historisk og fremskrivning
6 Sammenfatning Der er ofte forskel på, hvem der ejer jorden, og hvem der dyrker den. Og der er en klar tendens til, at forskellen øges år for år. Forpagtning har således gennem de seneste fire årtier spillet en stadig større rolle i dansk landbrug. Både det samlede forpagtede areal samt andelen af bedrifter med forpagtning er tæt på fordoblet i denne periode. Ca. halvdelen af alle landmænd anvender forpagtning, og mere end 1/3 af det dyrkede areal er forpagtet. Anvendelsen af forpagtning er størst for mælke- og planteproducenter, falder med landmandens alder, stiger med bedriftens størrelse og er nogenlunde jævnt fordelt på landsdele, dog med en lille overvægt på Fyn og i Østjylland. Meget tyder på, at udviklingen mod øget anvendelse af forpagtning vil fortsætte. Det skyldes blandt andet strukturudviklingen med stadig større bedrifter. Der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af bedriften og anvendelsen af forpagtning, hvor de store bedrifter i højere grad anvender forpagtning. Derudover vil forpagtning være en nødvendighed for mange. Det skyldes, at der næppe på kort sigt findes en løsning på de betydelige finansielle og kapitalmæssige begrænsninger for landbrugsbedrifterne; hverken fra statslig, institutionel eller eksterne investorers side. Der kræves en væsentlig styrkelse af landbrugets indtjening og konsolidering, før landbrugets mulighed for at erhverve frem for at forpagte hvis dette ønskes - er tilstrækkelig. Endelig vil der fortsat være præferencer for at forpagte ud fra en risikobetragtning. Forpagtning tilbyder både en lettere vej ind i erhvervet for unge og nyetablerede, og ud af erhvervet for ældre og ophørende, da forpagtet jord er mindre forpligtende. Samtidig indebærer forpagtning en mindre eksponering over for risikoen for prisfald på jord, og den finansielle gearing vil være lavere end ved køb af jord. Forpagtningsafgiften kan således ud over at give produktionsretten til jorden også betragtes som en forsikringspræmie mod prisfald. Omvendt gavner jordbesiddelse op til harmoni dog ofte i en kreditmæssig sammenhæng. For notatet: Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef SEGES, L&F T M E kak@seges.dk Kasper Selmar Pedersen Studentermedhjælper SEGES, L&F
LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING
Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222 14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning
Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereFAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI
Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereHvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening
Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening AgriAnalyses Internationale Seminar 2019 Torsten Gruhn, Afdelingschef, Erhvervsøkonomi Oslo 15. februar 2019 650 medarbejdere Omsætning på 890
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereProduktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede
Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereSTRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG
STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereLandbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens
university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDeltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens
university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereKapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereHerning, 26/ Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE
Herning, 26/10-2016 Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE FINANSIERINGSMODELLER UNDER REKONSTRUKTION OG GENERATIONSSKIFTE Agenda: Landbrugets
Læs mereTilførsel af egenkapital. KvægKongres 2014. Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider)
1 KvægKongres 2014 Hvor skal kapitalen komme fra? (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Kvæg Herning Kongrescenter, 25. februar 2014 Anders Grosen Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereKøbenhavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens Publication date: 2004 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereNye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB
Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB Landbrugets Finansieringsbank (LFB) har åbnet op for to nye muligheder for at hjælpe dygtige landmænd og generationsskifte på vej til finansiering.
Læs merePerspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år
Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereFORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 2008
9. maj 8 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 77 FORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 8 Resumé: Arbejdsløsheden falder fortsat kraftigt. Alene fra marts til april 8 med. personer. Der er nu under.
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs mereFra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014
Fra selveje til selskabsjordbrug Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Hovedpunkter Hvem er Landbrug & Fødevarer Strukturudvikling i primærjordbruget Ejerformer Finansiering Landbrug & Fødevarer Danmarks
Læs mereSuccesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA
Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Køb af landbrugsvirksomhed Hvad er de overordnede vilkår og hvilke muligheder er der i erhvervet? Ejendomsmarkedet
Læs mereLantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark
Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereB.1.3. Ejendomme 1998
B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs mereProgram Rådgivning af Vækstlandbrug
Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereIværksætterlån årgang 2014
Iværksætterlån årgang 2014 Status på første årgang af iværksætterlån Iværksættere udfordrer både sig selv og finansieringsinstitut Kun omtrent halvdelene af alle nystartede virksomheder eksisterer efter
Læs mereØkonomiaften Palle Høj, direktør, , Aulum den 7. marts 2018
Økonomiaften Palle Høj, direktør, 20249998, pah@sagro.dk Aulum den 7. marts 2018 Agenda verden ifølge Fruergaard 1. Den økonomiske situation 2. De store udfordringer: Generationsskifte og salg 3. Samarbejde
Læs mereStigende antal bolighandler primært i landdistrikterne
P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereDRIFTSØKONOMI OG RISIKOSTYRING. Torsten Gruhn, Afdelingschef Erhvervsøkonomi 22. nov. 2018
DRIFTSØKONOMI OG RISIKOSTYRING Torsten Gruhn, Afdelingschef Erhvervsøkonomi 22. nov. 2018 EMNER Status på anvendelsen af risikostyring som ledelsesværktøj De økonomiske resultater Behovet for risikostyring
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereJuni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.
Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereOktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.
Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereEr krisen i landbruget slut?
Er krisen i landbruget slut? Plantekongres 14. januar 2014 v/ Ejnar Schultz Direktør Økonomi & Virksomhedsledelse Videncentret for Landbrug 1.000 kr. Driftsgrenenes indkomst Landbrugets driftsresultater
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereDansk Farm Management
Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereNovember Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.
November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.
Læs mereHotel Legoland, 7/ Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue UPDATE PÅ NYE FINANSIERINGSFORMER
Hotel Legoland, 7/10-2016 Kenneth Kjeldgaard, SEGES Finans & Formue UPDATE PÅ NYE FINANSIERINGSFORMER UPDATE PÅ (NYE) FINANSIERINGSFORMER Agenda: Status på landbrugets udlån, gældsfordeling, nedskrivninger/tab
Læs mereJanuar 2015. Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.
Januar 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af januar 2015 var der på landsplan 54.531 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.463 parcel- og rækkehuse, 6.151 ejerlejligheder
Læs mereLANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:21 7. november Priser på landbrugsjord Resultater af undersøgelsen
STATISTISKE EFTERRETNINGER LANDBRUG 2007:2 7. november 2007 Priser på landbrugsjord 2006 Resumé: Prisen på køb af ekstra landbrugsjord er for 2006 opgjort til 70.000 kr. pr. hektar, med udsving fra 56.000
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereNotat August 2019 J-nr.: /
Notat August 2019 J-nr.: 87098 / 2657627 Danskernes appetit på fritidshuse stiger Danskernes lyst til at kaste sig over sommerhuslivet har tydeligvis været stigende i den senere årrække. Den generelt øgede
Læs mereDecember 2016 D107617
December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereLandbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder
Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Fjerkrækongres 2013 6. februar 2013 v. Chefkonsulent Ole Henrik Larsen Indhold Økonomi, investeringer og ejendomsomsætning Bidragssatser
Læs mereSeptember Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.
September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt
Læs mereGenerationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg
Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får
Læs mereJanuar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af januar 2017 var der på landsplan 52.346 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 34.944 parcel- og rækkehuse, 6.577 ejerlejligheder
Læs mereAugust 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
August 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af august 2017 var der på landsplan 54.849 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.261 parcel- og rækkehuse, 6.870 ejerlejligheder
Læs mereJuli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
Juli 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juli 2017 var der på landsplan 55.089 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.544 parcel- og rækkehuse, 6.519 ejerlejligheder
Læs mereMaj 2016. steget med 0,7 pct.
Maj 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af maj 2016 var der på landsplan 59.082 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.776 parcel- og rækkehuse, 7.137 ejerlejligheder
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereHerning Kongrescenter, 21/10-2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue FREMTIDENS FINANSIERINGSMULIGHEDER
Herning Kongrescenter, 21/10-2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue FREMTIDENS FINANSIERINGSMULIGHEDER DISPOSITION Fremtidens finansieringsmuligheder Hvordan er landbruget finansieret i dag Fremtidens
Læs mereApril 2015. faldet med 1,9 pct.
April 2015 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af april 2015 var der på landsplan 57.974 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.861 parcel- og rækkehuse, 6.430 ejerlejligheder
Læs mereMarts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år
Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Ved udgangen af marts 2016 var der på landsplan 57.438 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.797 parcel- og rækkehuse, 6.973 ejerlejligheder
Læs mereMaj 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser
Maj 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af maj 2017 var der på landsplan 55.675 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 37.007 parcel- og rækkehuse, 6.456 ejerlejligheder
Læs mereJuni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder
Juni 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af juni 2017 var der på landsplan 55.435 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.971 parcel- og rækkehuse, 6.364 ejerlejligheder
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereGennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.
Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt
Læs mereKonsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend
university of copenhagen University of Copenhagen Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven supplerende analyse Rasmussen, Svend Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs mereANALYSE: Danske zombieselskaber 2016
ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.
Læs mere