Vandløbsindsatser i Limfjordsoplandet

Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk Dato: 8. august 2014 J. nr.: Init.: niv Vandløbsindsatser i Limfjordsoplandet 2. generations Vandområdeplaner Indhold Baggrund... 2 Indsatsplanlægningen... 2 Prioriteringen... 3 Udfordringer og bemærkninger... 3 Bidrag til miljøvurdering af indsatsplanen... 4 Organisering af arbejdet... 7 Teknikker gruppe... 7 Vandråd... 7 Arbejdsgrupper... 7 Processen og Tidsplan... 8 Bilag 1. Kommunale arbejdsgrupper etableret i forbindelse med indsatsplanlægningen for 2. generations vandområdeplaner.... 11 Bilag 2. Bemærkninger fra teknikergruppen til de foreslåede vandløbsindsatser.... 13 Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX s Plads 1 Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk Lundbakvej 5 Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk 9640 Farsø post@vesthimmerland.dk 9490 Pandrup tm@jammerbugt.dk

Baggrund Med vedtagelsen af Lov om planlægning er det besluttet, at Kommunalbestyrelserne udarbejder forslag til vandløbsindsatsen i de kommende vandområdeplaner 2015-2021. Forslaget skal fremsendes til miljøministeren senest 7. oktober 2014. 7. april udmeldte Naturstyrelsen en ramme for kommunernes arbejde. Konkret er opgaven afgrænset til vandløbets fysiske forhold og bekæmpelse af okker. Rammen bestod af: Foreløbige miljømål relateret til vandløbets smådyr, fisk og planter. Et antal km. vandløb, der skal forbedres. Et antal spærringer, der skal saneres. Et antal okkerbassiner, der skal etableres. Et prissat virkemiddelkatalog (virkemidler der kan vælges imellem). En foreløbig økonomisk ramme (på oplandsniveau). I forbindelse med opgaven har Miljøministeren også givet kommunerne en ny opgave med involvering af interessenter i Vandråd. Der er etableret ét Vandråd Limfjorden, der inden for rammerne af indsatsprogrammet diskuterer overordnede vandplanspørgsmål (principdrøftelser), planlægning etc. Vandråd Limfjorden har ingen beslutningskompetence, men har været en vigtig sparringspartner for Kommunerne. Vandråd Limfjorden består af 20 personer, fra forskellige interesseorganisationer. Indsatsplanlægningen Der foreligger nu et udkast til indsatsprogram for oplandet til Limfjorden: Økonomi (kr.) Okkeranlæg (stk.) Længde (km.) Spærringer (stk.) Ramme 125.624.200 2 311 37 Indsats 123.924.710* 2 503,895 53 *) Der er udover hvad der umiddelbart fremgår af web-gis planlagt en indsats overfor en type 2 spærring ved Ryde Mølle (Holstebro) - Pris 1.099.000 kr. Naturstyrelsen er ved at muliggøre elektronisk indberetning. Endvidere er der ved Kojborg Bæk (Holstebro) en åbning af en rørlagt strækning (type 1). Denne kan ikke løses for de afsatte midler, da projektet vil inkludere, at vandløbet omlægges ved vejunderføring Forventet merudgift (500.000 kr.). Det forventes, at Naturstyrelsen afsætter midler til disse 2 ekstra indsatser. Det understreges, at det forventes, at Naturstyrelsen afsætter midler til både Ryde Mølle og de ekstra 500.000 kr. til Kojborg Bæk (begge i Holstebro Kommune). Den økonomiske ramme vil kunne rumme dette. Der er i den statslige ramme ikke afsat midler nok til at gennemføre alle relevante indsatser. Kommunerne i oplandet til Limfjorden foreslår derfor også yderligere indsatser til gennemførelse i anden planperiode under den ekstra pulje Naturstyrelsen har afsat. Limfjordsrådet opfordrer til at disse projekter fremmes. 2

I forhold til den udmeldte ramme nås der med det foreliggende udkast til indsatsprogram langt. Der restaureres godt 60 % flere km. vandløb og fjernes godt 40 % flere spærringer end forudsat i den udmeldte ramme. Mange af de dyrere indsatser i de store vandløb er dog udskudt til 3. generations vandområdeplaner. Dette bl.a. pga. ikke afklarede vådområdeprojekter m.v. Prioriteringen Generelt er følgende prioritering lagt til grund for indsatsplaceringen: Indsatsen gennemføres i vandløb, hvor der ikke er tvivl om den overordnede målsætning. Indsatsen er tilstræbt lagt i sammenhængende vandløb (vandløbssystemer gøres færdige) Indsatserne er koordineret med indsatser i første vandplanperiode. Sammenhæng til nabokommuners indsats i grænsevandløb er søgt tilgodeset Vandløb med godt potentiale er prioriteret, herunder gode faldforhold, potentiale for større fisketætheder m.v. Forventning om gennemførlighed i forhold til lodsejere og konsekvenser for afvanding. Der er ikke midler til at gennemføre alle indsatser i risikovandløbene. Der er valgt positivt til jf. ovenstående. Spærringer er fjernet nedstrøms fra. Udfordringer og bemærkninger Naturstyrelsen har den 30. juni 2014 igangsat en supplerende høring af indsatserne i 1. generation. I denne er der i nogle kommuner reduceret i antallet af strækninger, der skal restaureres; fjernet indsatser med fjernelse af rørlagte strækninger og fjernet krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det betyder, at der er fjernet indsatser på strækninger, som ved udarbejdelse af indsatserne i 2. generations vandplanerne var forudsat gennemført. I og med tidsplanen for at udarbejde indsatserne i 2. generations vandplanerne er kort, er det ikke muligt at nå at tilpasse disse i forhold til de ændrede forudsætninger. Det er uheldigt, at der kører dette parallelle forløb med 1. og 2. generations vandplaner. I første generations vandplaner indgår også fjernelse af adskillige store spærringer. Hvis ikke disse fjernes, vil en indsats i forhold til vandrende fisk og smådyr opstrøms ikke give mening. o Eksempelvis er indsatsen med fjernelse af spærringen/stemmeværket ved Agerskov Dambrug (Ikast Brande Kommune) med i Vandplan 1 (2014). Det er sidste større spærring i selve Karup Å. Dambrugets miljøgodkendelse er påklaget og efterfølgende hjemvist, så der kan i praksis pt. ikke ansøges på en vandløbsindsats. Når først dambruget er miljøgodkendt, vil det have en retsbeskyttelse i 8 år før det på ny skal miljøgodkendes og overgå til pumpeløsninger. En indsats kræver derfor ekstra midler og der er ikke afsat midler nok til erstatningen i første generations vandplaner. Virkemidlet ændret vedligeholdelse er taget ud af planen. Det vurderes, at dette virkemiddel visse steder er den eneste rigtige metode til at sikre målopfyldelse. Der mangler koordinering med spildevandsindsatsen. Dette opstår naturligt som følge af, at kommunerne kun forestår indsatsplanlægningen for de fysiske forhold i vandløbene, mens Staten forestår indsatsplanlægningen for spildevandsindsatserne. Det ville være hensigtsmæssigt om 3

Kommunerne forestod planlægningen for begge disse indsatser. Da dette ikke er tilfældet i indeværende planperiode må det forudsættes, at staten i sin planlægning af spildevandsindsatserne sikrer en koordinering med indsatsen i forhold til fysiske forhold og okker. En lang række vandløb indgår ikke længere i vandplanerne herunder kildevandløb, der dermed står uden målsætning. I relation til kommunernes håndhævelse kan dette være uheldigt. Der er fejl og mangler i Web-Gis en. o I forhold til Holstebro mangler eksempelvis spærringen ved Ryde Mølle. I Randers Kommune mangler Stampen vandmølle og på Mors mangler en højvandslukke ved Skarum Å s udløb. Stampen vandmølle søges under Naturstyrelsens ekstra pulje og de to andre er der planlagt indsatser for i indeværende forslag. Kommunerne indsender eventuelle øvrige fejl og mangler. Det bemærkes, at der er uoverensstemmelser mellem basisanalysen og Web-GIS en. Eksempelvis er de opstrøms dele af Ørebro Kanal (Jammerbugt) kun med i Basisanalysen, ligesom opstrøms o8916_c (Årup å / Sjørring sø kanal, Thisted) kun er med i basisanalysen. Bidrag til miljøvurdering af indsatsplanen Kommunerne bidrager til Naturstyrelsens miljørapport. Denne beskriver og vurderer de forhold, som kræves efter miljøvurderingsloven. Det er blandt andet, hvor dette er relevant, den sandsynlige væsentlige indvirkning af indsatserne på fx den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. De foreslåede virkemidler i oplandet til Limfjorden er følgende: Virkemiddel Km. / stk. Mindre restaureringer 2.6 Udlægning af groft materiale 125,199 2.6b Udlægning af groft materiale med træplantning 29,129 2.8 Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning 19,226 2.15 Etablering af træer langs vandløb 28,882 Større restaureringer 2.4 Genslyngning 46,328 2.7 Udskiftning af bundmateriale 46,151 2.13 Etablering af miniådale med genslyngning 0,09 2.19 Restaurering af hele ådale 10,924 Åbning af rørlagte vandløb 2.9 Åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende 1,629 hævning af bunden og/eller genslyngning 2.10 Åbning af rørlagte strækninger uden efterfølgende 0,129 hævning eller genslyngning men med smårestaureringer 2.11 Åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende 0,01 etablering af miniådale med genslyngning Enhedsbaserede virkemidler 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer 53 2.18 Sandfang 41 19 Okkerrensningsanlæg 2 I alt foreslås der gennemført indsatser for 308 km. vandløbsstrækning, som resulterer i målopfyldelse for 504 km. vandområder. Der foreslås anlagt 41 sandfang, 2 okkerrensningsanlæg og 53 spærringer gøres passable. 4

Indvirkning på den biologiske mangfoldighed Biologisk mangfoldighed, flora og fauna kan påvirkes positivt af tiltag, der forbedrer de fysiske forhold i vandløbene. Dels skaber det bedre og flere livsbetingelser for den akvatiske flora og fauna og dels kan nogle af virkemidlerne resultere i mere varieret natur op til vandløbene (plantning af træer m.m.). De mange positive effekter af virkemidlerne på den akvatiske flora og fauna er beskrevet i DCE s publikation om Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb 1 og gennemgås ikke yderligere. I størrelsesorden 60 km. af de vandløbsstrækninger, der er foreslåede indsatser på er beliggende i Natura 2000 områder. Indsatserne forventes især at være gavnlige for naturtypen Vandløb med vandplanter. I de kommende forundersøgelser til vandløbsprojekterne undersøges risikoen for, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt og i bekræftende fald foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. En risiko kan evt. afhjælpes, gennem tilpasning af de konkrete tiltag, eventuelt fravalg af lokaliteter, idet projekter kun kan iværksættes, hvis man har sikret sig, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller beskyttede arter. Indvirkning på Klimatiske faktorer Nogle af de anvendte virkemidler som genslyngning (~46 km.) og restaurering af hele ådale (~11 km.) forventes også at mindske effekterne af de forventede klimaforandringer. Når vandløbet eksempelvis genslynges og kommer i terræn vil der ved store afstrømningsforhold ske en opmagasinering af vand i projektområderne. Herved udjævnes de største afstrømningstoppe så oversvømmelseshændelser i nedstrøms liggende byer og landbrugsarealer kan reduceres. Som følge af en restaurering kan en eventuel oversvømmelse på tørvejorder samt plantning af træer endvidere bidrage til at mindske drivhusgasudledningen. Indvirkning på befolkning og erhverv De store indsatser for at forbedre tilstanden i vandløbene herunder fiskenes levevilkår, øger de rekreative værdier for især lystfiskere og mennesker, der i øvrigt holder af at færdes i naturen. Lejeindtægter på fiskeret vil i den forbindelse muligvis kunne øges. Projekter indenfor eksempelvis restaurering af ådale, genslyngning og genåbning af rørlagte vandløb kan endvidere ændre i arealanvendelsen lokalt. Den ændrede arealanvendelse herunder påvirkningen af dyrkningsarealet og eventuelt forringet arrondering af jorden bør ses i sammenhæng med de positve effekter, vandløbsrestaureringer kan have på effekterne af de forventede klimaforandringer (se ovenfor). Der indgår i forslaget fjernelse af spærringer i forbindelse med 5 dambrug Skinderup Mølle Dambrug (Viborg), Rabis Dambrug (Viborg), Sangild Dambrug (Silkeborg), Døstrup Dambrug (Mariagerfjord) samt ved Mølgård Dambrug (Aalborg). 1 Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J. & Koed, A. 2014. Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 http://dce2.au.dk/pub/sr86.pdf 5

Som udgangspunkt vil lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, og som kan dokumentere tab og / eller gener kunne opnå kompensation. Der vurderes ikke at være væsentlige indvirkninger på befolkningen og menneskers sundhed. Indvirkning på jordbund De fleste vandløbsprojekter vil næppe berøre forurenet jord, men ved projekter i specielt byer skal dette undersøges nærmere i forundersøgelsen. I det omfang konkrete projekter medfører en lavere vandstand i vandløbet og dets nærområde kan forekomster af pyrit udvaskes, hvilket kan resultere i øget udvaskning af okker til vandløbene. I bl.a. Karup Å oplandet ligger flere okkerbelastede vandløb. Det bliver med den kommunale myndighedsbehandling sikret, at indsatsen ikke medfører en øget udvaskning af okker. Indvirkning på vandkvalitet og grundvand Restaurering af vandløb vil fremme vandløbenes fysiske tilstand så, iltningen af vandet kan øges, stofomsætningen forbedres og tilbageholdelsen af sediment kan øges. Dette vil bidrage til en bedre vandkvalitet. Rørlagte vandløb løber overvejende gennem intensivt dyrkede arealer. Der kan ved genåbning af disse være risiko for erosion og sedimentvandring. Er åbningen af den rørlagte strækning kombineret med genslyngning vil sidstnævnte på den anden side øge tilbageholdelsen af transporteret sediment. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige negative indvirkninger på vandkvalitet og grundvand i forbindelse med vandløbsprojekterne. Indvirkning på landskab Genopretning af de fysiske forhold i vandløb, ådale og etablering af vådområder kan ud over natur- og miljøgevinsterne også skabe landskabelige gevinster i form af større visuelle oplevelsesværdier og et mere naturligt og varieret udtryk. Etablering af okkerbassiner og sandfang sker med hensyntagen til landskabelige interesser. Indvirkning på kulturarv I forundersøgelserne til vandløbsprojekterne undersøges risikoen for påvirkninger af kulturarv og arkæologisk arv. Det visuelle indtryk ved kirker og kulturmiljøer forventes enten ikke at blive påvirket eller blive påvirket positivt som nævnt ovenfor under landskab. Under gravearbejde m.v. er der opmærksomhed på muligheden for at finde fortidsminder. Hvis der bliver påtruffet spor efter fortidsminder ved anlægsarbejder, standses dette og Museum kontaktes. 6

Organisering af arbejdet Temadag Interessentinddragelsen startede op 28. februar, hvor Limfjordsrådet afholdt en temadage om vandråd og indsatsplanlægning. Der var inviteret bredt via medierne i oplandet og i alt 76 deltagere fra diverse organisationer bidrog til debatten. Der var på mødet stor opbakning til, at der udover Vandråd også etableres lokale arbejdsgrupper. Tanken bag arbejdsgrupperne er, at de lokale interessenter får mulighed for at vurdere og diskutere det kommunale indsatsprogram samt videregive relevant lokal viden vedr. konkrete vandløb inden indsatsprogrammet til vandområdeplan 2015-2021 fremsendes til Naturstyrelsen. Målet er, at rette indsats skal ske på rette sted. Arbejdsgrupperne giver interessenterne en mulighed for at påvirke, før beslutningerne træffes. Derved sikres bedre beslutninger og bedre lokal forankring. Teknikker gruppe Der har været nedsat en teknikergruppe bestående af de kommunale medarbejdere, der har arbejdet med indsatsplanlægningen i oplandet til Limfjorden. Der har i dette regi været afholdt 3 møder med henblik på at koordinere og ensarte indsatsen samt give mulighed for sparring og drøftelse af forslag og idéer fra arbejdsgrupper og vandråd. Med henblik på en senere mulighed for prioritering af de bedste indsatsmuligheder blev der fra starten planlagt flere indsatser end angivet i rammen. Teknikergruppens bemærkninger til de i Web-Gis en indmeldte indsatser fremgår af bilag 2. Vandråd I oplandet til Limfjorden var der lokalt ønske blandt relevante organisationer om at oprette et vandråd og repræsentationen i dette blev besluttet på Limfjordsrådets møde 21. marts 2014. Aalborg Kommune ved Limfjordsrådets Sekretariat varetager Sekretariatsbetjeningen af Vandrådet i hovedopland Limfjorden og det er endvidere aftalt, at mødeledelsen i den forbindelse varetages af Limfjordsrådets politiske formandskab. Der har pt. været afholdt 4 møder i rådet og et femte er planlagt til 22. september. På sidstnævnte diskuteres kommunalbestyrelsernes forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger forud for fremsendelsen af forslaget til Naturstyrelsen. Vandrådet har været en vigtig sparringspartner for Kommunerne i beslutningsprocessen om, hvor indsatser skulle placeres og hvilken kombination af virkemidler, der skulle anvendes for at give den mest miljø- og omkostningseffektive løsning. Arbejdsgrupper Limfjordens opland er meget stort Ca. 1/6 del af Danmark. Dette udfordrer i forhold til både at sikre et effektivt arbejde lokalt såvel som på oplandsniveau. Limfjordskommunerne mener, den lokale interessentinddragelse er vigtig. På grund af oplandets størrelse arbejdes der med interessent inddragelse på 2 7

niveauer (jf. opfordringen på temadagen). Dels i det lovpligtige vandråd (oplandsniveau) og dels en mere lokal interessentinddragelse i arbejdsgrupper nedsat efter behov af de enkelte oplandskommuner. Der er ikke formelle krav, der skal være overholdt i forhold til etablering af arbejdsgrupperne. For vandløbssystemer, der ikke krydser kommunegrænsen, har den enkelte kommune i oplandet til Limfjorden haft den direkte kontakt til de lokale interessenter og sørget for lokal interessentinddragelse. Kommunerne har endvidere i fællesskab aftalt ansvarsfordeling og efter behov etableret teknisk/administrative arbejdsgrupper relateret til de vandløbssystemer, der går på tværs af kommunegrænser. Det fremgår af bilag 1, hvor der har været nedsat arbejdsgrupper. Processen og Tidsplan Dato 2014 Teknikergruppe Arbejdsgrupper nedsat af kommuner Se udkast til kommissorium Embedsmandsgruppe og Limfjordsrådet Vandråd 28. februar Limfjordsrådet afholdt en temadag om vandråd og indsatsplanlægning. Der var inviteret bredt via medierne i oplandet til Limfjorden. I alt 76 deltagere fra diverse organisationer bidrog til debatten. 1.april aug Sekretariatet udarbejder løbende følgedokument og bidrag til miljøvurdering 1.april 1. Vandrådsmøde - Præsentation og orientering om Vandrådsarbejdet nationalt og i oplandet til Limfjorden - Forventet tidsplan, Beslutning om Rådets arbejdsform 7. april 1.møde - Fælles billede af opgaven, herunder mål indsatsområder, virkemidler, bidrag til miljøvurdering samt prioriteringskriterier Drøftelse af næste arbejdsmøde og hvad der skal nås inden ~9. april 1. Arbejdsmøde - Præsentation og drøftelse af opgaven - Indkaldelse af idéer til indsatser (Frist for input fastsat til 1. maj). 11. april Embedsmandsgruppe Drøftelse af 2. Vandrådsmøde og koordinering 14. april 2. Vandrådsmøde Præsentation af det statslige udspil, Indledende diskussion af, hvilken kombination af foranstaltninger i overensstemmelse med det af Naturstyrelsen udmeldte, der umiddelbart anses for mest miljø- og omkostningseffektiv. Drøftelse og prioritering af emner (Frist for input 1. maj??) 17. april 21. april Påske ~1. maj Evt. ekstra arbejdsgruppemøde Drøftelse af konkrete forslag til indsatser 2. maj Limfjordsrådet 8

Dato 2014 Teknikergruppe Arbejdsgrupper nedsat af kommuner Se udkast til kommissorium Embedsmandsgruppe og Limfjordsrådet Vandråd 8. maj 2.møde Teknikerne er startet op med GIS-værktøjet og har identificeret, hvor problematiske strækninger kunne være. Fokus på mødet var på disse. Vurdering af hvordan Vandrådsønsker og idéer til indsatser fra arbejdsgrupper kan imødekommes 16. maj Stor Bededag ~23. maj 2. Arbejdsmøde - Præsentation af indkomne idéer - Præsentation af Kommunens forslag til indsatsprogram. - Umiddelbare bemærkninger og frist for indsendelse af bemærkninger (1. juni). - Evt. henvisning til at interessenter kan kontakte Vandrådsmedlemmer ved uenighed elle hvis noget dukker op efter 1. juni. 27. maj 3. Vandrådsmøde Præsentation af det foreløbige forslag til indsatsprogram. Umiddelbare bemærkninger hertil 29. maj 1. juni Kr. Himmelfartsferie 3. juni Heldagsmøde 3. møde Færdiggørelse af udkast til forslag til indsatsprogram for Limfjorden. Skal være klar til Embedsmandsgruppemødet 5. juni grundlovsdag, 9. juni pinse 13. juni Embedsmandsgruppen Drøftelse af 3. Vandrådsmøde og koordinering 25. juni Repræsentanter fra teknikergruppen deltager i Vandrådsmødet (præsenterer forslaget og svarer på spg.) 4. Vandrådsmøde Diskussion af kommunalbestyrelsernes udkast til forslag til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger 27. juni Limfjordsrådsmøde Ult. Juni 3. Arbejdsmøde - Afrunding - Præsentation af Kommunens opdaterede forslag til indsatsprogram - Umiddelbare bemærkninger. Evaluering af processen. 28. juni til 11 august Skole sommerferie 8. august 7- Politisk behandling i kommunerne oktober 12. sept. Embedsmandsgruppen Drøftelse af 5. Vandrådsmøde og koordinering 22. September 5. Vandrådsmøde Diskussion af kommunalbestyrelsernes forslag 9

Dato 2014 Teknikergruppe Arbejdsgrupper nedsat af kommuner Se udkast til kommissorium Embedsmandsgruppe og Limfjordsrådet 26. september Limfjordsrådsmøde Vandråd til indsatsprogrammets supplerende vandløbsforanstaltninger forud for fremsendelsen af forslaget til Naturstyrelsen. Udarbejdelse af Vandrådets udtalelse til forslaget og fremsendelse af dette til Naturstyrelsen. 10

Bilag 1. Kommunale arbejdsgrupper etableret i forbindelse med indsatsplanlægningen for 2. generations vandområdeplaner. Brønderslev Kommune Er tovholder for en arbejdsgruppe for Ry å. Aalborg Kommune er tovholder for arbejdsgruppen omkring Lindholm Å. Herning Kommune I relation til Karup Å er Herning Kommune tovholder. I og med interessent tilslutningen til etablering af en arbejdsgruppe ved Karup Å var lille, blev dette aflyst. De interesseorganisationer, der ønskede at deltage, var alle repræsenteret i vandrådet. Hjørring Kommune Hjørring Kommune har 4 km. ud af de 1.704 km. vandløb, der i oplandet til Limfjorden er i risiko for ikke at opnå målopfyldelse i 2021. De 4 km. er en del af oplandet til Ryå, hvor Brønderslev Kommune er tovholder for arbejdsgruppen. Holstebro Kommune Tager udgangspunkt i det grønne råd og en løbende dialog med lodsejerne. Ikast-Brande kommune Vedr. Karup å Se Herning kommune. Jammerbugt Kommune Tager udgangspunkt i Grønt Råd suppleret med Vandløbskontakter. Arbejdsgruppen omkring Ry Å bliver som nævnt ovenfor varetaget af Brønderslev kommune. Lemvig Kommune Der er nedsat en lokal arbejdsgruppe dækkende Lemvig kommune. Mariagerfjord Kommune Kommunen vælger vandløbsstrækninger ud og mødes med lodsejerne ved vandløbet for at drøfte indsatserne. Rebild Kommune er endvidere tovholder på arbejdsgrupper omkring Lindenborg Å og Simested Å, som forgrener sig ind i Mariagerfjord. Morsø Kommune Morsø Kommune inviterede medlemmer af det Grønne Råd, medlemmer af Morsø Vandløbslaug og Morsø Forsyning til en arbejdsgruppe. 11

Randers Kommune Har taget udgangspunkt i det grønne råd. Interessenterne har dog her takket nej til at blive involveret. Dette var begrundet i den komplekse opgave og at der var så kort tidsfrist. Interessenterne henviser i stedet til Vandråd for Limfjorden. Rebild Kommune Er tovholder for to arbejdsgrupper i oplandet til Limfjorden (Simested Å og Lindenborg Å). Vesthimmerland er tovholder for arbejdsgrupper omkring Lerkenfeld Å og Halkær Å. Aalborg Kommune er tovholder for arbejdsgrupper omkring Hasseris Å, Østerå, Romdrup Å samt Binderup Å. Skive Kommune Tager udgangspunkt i det grønne råd. Vedr. Karup å Se Herning kommune. Silkeborg Kommune Vedr. Karup å Se Herning kommune. Struer Kommune Der er afholdt møder i en lokal arbejdsgruppe dækkende hele kommunen. Thisted Kommune: Afholdt fælles møde 9. april. Herefter blev gruppen delt op i to, der har set på henholdsvis Hvidbjerg Å systemet og Storåen. Vesthimmerlands Kommune Er tovholder for 4 arbejdsgrupper (Trend Å, Lerkenfeld Å, Bjørnsholm Å og Halkær Å). Aalborg Kommune er tovholder for Dybvad Å og Vidkær Å, mens Rebild Kommune er tovholder for Simested Å. Viborg Kommune Tager udgangspunkt i kommunens grønne råd. Vedr. Karup å Se Herning kommune. Aalborg Kommune Er tovholder på 6 arbejdsgrupper (Hasseris Å; Østerå; Romdrup Å; Binderup, Vidkær og Dybvad Å; Lindholm Å og det øvrige Aalborg). Der er afholdt et indledende møde 10. april og der er afholdt ekstra møder omkring 1. maj for arbejdsgrupperne i de vandløbssystemer, hvor Aalborg Kommune forventer at planlægge for indsatser. Vesthimmerland er tovholder for en arbejdsgruppe for Halkær Å, Rebild er tovholder for en arbejdsgruppe for Lindenborg Å og Brønderslev er tovholder for en arbejdsgruppe for Ryå 12

Bilag 2. Bemærkninger fra teknikergruppen til de foreslåede vandløbsindsatser. Kommune og vandløbssystem Lemvig Kommune Fald Å Teknikergruppens bemærkninger til indsatsplanlægningen Fald Å er på store stræk et meget fint vandløb, hvor fisk og smådyr ikke lever op til målsætningerne på de øvre stræk af vandløbet. Fald Å ligger i kupperet terræn, har godt fald, en smal og markeret å-dal, naturlig ørredbestand og der er stor naturværdi i lokalområdet. Tilstanden er: moderat for DVFI og dårlig for Fisk. I en flot og afgrænset å-dal har man udrettet vandløbet, som nu døjer med massiv sandvandring. Engene omkring åen anvendes i dag primært til græsning. De nedenfor liggende dele af vandløbet er genslynget og en dambrugsspærring er fjernet. Ådalsrestaureringen skulle i givet fald foregå på ca. ½ af strækning rin_1.2_10446 og hele strækning rin_1.2_00446 i alt ca. 1,4 km. Struer Kommune Kvistrup Møllebæk Indsatsen er tiltænkt delstrækninger i vandløbet hvor de fysiske forhold er dårlige. Udlægning af sten vil typisk være udlægning af gydegrus på mindre delstrækninger og udlægning af enkelte større sten til strømlæ for fisk. Det vurderes, at udlægning af gydegrus kan ske indenfor de regulativmæssige rammer. En opmåling af vandløbet i forbindelse med de tekniske forundersøgelser vil afklare dette. Holstebro Kommune Hellegård Å-systemet Plantning af træer vil ske i holme. Typisk på delstrækninger hvor der kan være behov for at bortskygge problemarter i vandløbet eller på strækninger, hvor der er behov for at sikre vandløbsbrinker, der skrider ned i vandløbet. Ryde Mølle- Spærring som ikke fremgår af Web-GIS. Naturstyrelsen er ved at muliggøre elektronisk indberetning. Pris 1.099.000. Svarende til type 2. Projektet indbefatter et forlægning af omløbstryg uden om den nuværende møllesø, og sikrer dermed bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i området. Kojborg Bæk åbning af rørlagt type 1 strækning på en ca. 100 meter strækning. Prisvurdering 141.500 kr. Jordbundsforhold kan betyde forøgede projektomkostninger ved endelig projektering. Projektet kan ikke løses for de afsatte midler da projektet vil inkludere, at man omlægger vandløbet ved vejunderføring. En omkostning som yderligere vil kunne beløbe sig til 500.000 kr. Hellegård Å Øvre del Fjernelse af spærringer - 3 mindre styrt - beliggende nedstrøms Borbjerg Møllesø. Samlede anlægsomkostninger vurderes at være 100.000 kr. Anlægsomkostninger dækker indsatser for følgende styrt Rin-00817, Rin-00816, Rin-00815, Karup Å-systemet Røjbæk (tilløb til Karup Å) etablering af et okkerbassin type 1 i samarbejde med Herning kommune. Vandløbet danner kommunegrænse. Forventer forbedringer af Røjbæk og Karup Å Dueholm Grøft (tilløb til Karup Å) genslyning (30%), udlægning af groft materiale (50%) og plantning af elletræer (30%). Samle økonomi for type 1 vandløb 586.797 kr. Gjæven (tilløb til Hellesø) Indsatsen omfatter 1/4 af vandområdet i den øvre del. Udplantning af elletræer og hævning af vandløbsbunden. Samlet økonomi 393.820 kr. Skive Kommune Skive Kommune har fokuseret på de større vandløbssystemer samt tilløb og på strækninger, som har potentiale til en større fisketæthed eller, hvor tidligere undersøgelser har vist en større bestand. Til vurderingen har Skive Kommune brugt oplysninger fra regulativer, udsætningsplaner, besigtigelser osv. Der er anvendt kendte virkemidler som udlægning af groft materiale, etablering af sandfang og genslyngning. Mht. genslyngning tænkes der ikke nødvendigvis på regulære genslyngningsprojekt, men også tiltag til at hjælpe den naturlige slyngningsproces i gang. 13

Karup Å systemet Hagensmølle bæk Krarupmølle Bæk: Er i risiko for manglende opfyldelse for fisk. Her skal der ske en genslyngning på 10 % af strækningen, udlægning af groft materiale + træplantning på 50 % og etablering af et enkelt sandfang. Hagensmølle Bæk: Er i risiko for manglende opfyldelse for fisk. Her skal der ske en genslyngning på 10 % af strækningen, udlægning af groft materiale på 80 %, og der skal etableres 2 sandfang. Dølbyvad Bæk: Er i risiko for ikke at opfylde DVFI. Her skal der udlægges groft materiale på 30 % af strækningen, og der skal ske en hævning af vandløbsbunden på 50 % af strækningen. Kratbæk Jordbro Å Kratbæk: Er i risiko for manglende opfyldelse for fisk. Her skal ske en genslyngning på 10 % af strækningen, udlægning af groft materiale på 50 % og etablering af et enkelt sandfang. Skindersmose Bæk: Er i risiko for manglende opfyldelse for fisk. Her skal der udlægges groft materiale på 100 % af strækningen, der skal plantes træer på 20 % af strækningen, og der skal etableres 2 sandfang. Spærringer: RIN-00830: Spærring i Ajstrup Bæk fjernes for at åbne op til mere af vandløbssystemet. RIN-00127: Rørlægning under vej i Ejskær Bæk. Rørlægningen afkortes, men bliver ikke fjernet helt pga. vejen. RIN-00726: Rørlægning over 20 m. Fjernes så der er fri passage i hele vandløbet. RIN-00224: Spærring i Skindersmose Bæk fjernes, så der er fri passage i hele bækken. Viborg Kommune I Viborg Kommuner er der foreslået 17 spærringsindsatser samt vandløbsindsatser for ca. 60 km vandløb. I udvælgelsen af spærringer har der været fokus på at sikre fiskepassage til de længste vandløbsstrækninger oven for spærringerne. En særlig indsats er foreslået ved Skinderup Bæk, som er et tilløb til Simested Å. Ved bækken ligger Skinderup Mølle Dambrug. Dambruget er etableret i selve vandløbet, så der er registeret 12 spærringer over en vandløbsstrækning på ca. 1,5 km. Det er foreslået at sanere samtlige spærringer i vandløbet, så der genskabes et fint vandløb med fri passage fra udspring til udløb. De foreslåede vandløbsindsatser er udvalgt ud fra et overordnet princip om at indsatsen skal resultere i målopfyldelse ud fra anvendelse af de mest omkostningseffektive virkemidler - uden at gå på kompromis med resultatet. Indsatserne er foreslået i vandløb med gode faldforhold og med fokus på kvalitetselementerne fisk og smådyr. Som kvalitetselement er planter først taget i brug i 2013 og data mangler stadig for en lang række vandløb. Den foreslåede indsats er derfor kun i begrænset omfang møntet på planter. Det mest anvendte virkemiddel er "udlægning af groft materiale", som i de fleste af de udpegede vandløb vurderes som et godt og omkostningseffektivt virkemiddel til at opnå målopfyldelse. Udlægning af groft materiale (træ, større sten og grus) vil øge den fysiske variation og skabe skjule- og levesteder for fisk og smådyr. I mindre omfang er virkemidlerne "hævning af vandløbsbunden", "genslyngning" og "etablering af træer langs vandløb" anvendt. Hævning af vandløbsbunden er foreslået i Trevad Møllebæk som er et okkerbelastet vandløb, hvor okkerrenseanlæg ikke er en egnet løsning til at mindske okkergenerne. Genslyngning er anvendt i enkelte vandløb med kanalagtige forløb for at få mere fysisk variation af bl.a. dybde og strømhastighed. Etablering af træer langs vandløb er anvendt i enkelte mindre vandløb, som et middel til at reducere grødevækst. Desuden medvirker plantning af træer til at øge den fysiske variation, mindske brinkerosion og holde vandtemperaturen nede. I enkelte vandløb, hvor kraftig sandvandring medfører dårlige fysiske forhold, er det foreslået at etablere sandfang. Endelig er det foreslået at etablere et okkerrenseanlæg i den øvre del af Aaresvad Å, som er et større tilløb til Karup Å. Såvel Aaresvad Å som Karup Å er okkerbelastet. Konkrete indsatser: Karup Å systemet Trevad Møllebæk Genslyngning, hævning af vandløbsbund, udlægning af groft materiale Sejbæk - Genslyngning, udlægning af groft materiale, træplantning, sandfang Resen Bæk Udlægning af groft materiale, sandfang Rabis Bæk sanering af spærring ved det nedlagte Rabis Dambrug Aaresvad Å Udlægning af groft materiale, okkerrensningsanlæg 14

Siggaard Bæk sanering af spærring ved opstemmet dam Haller Å Udlægning af groft materiale, sandfang Jordbo å systemet Fiskbæk å systemet Skals Å systemet Simested Å systemet Øvrige Herning Kommune Karup Å systemet Silkeborg Kommune Karup Å systemet Randers Kommune Skals Å systemet Mariagerfjord Kommune Simested Å systemet Jordbro Å øvre del Udlægning af groft materiale, træplantning Ajstrup Bæk sanering af spærring ca. 1 km opstrøms Jordbro Å Præstegårdsbækken sanering af spærring ved Daugbjerg Minilandsby Fiskbæk Å Genslyngning, udlægning af groft materiale Fiskbæk Møllebæk Udlægning af groft materiale Skravad Bæk Udlægning af groft materiale, træplantning Lund Bæk Udlægning af groft materiale, træplantning, sandfang Troldal Bæk sanering af spærring ved Havrisvej (vejunderføring) Hvam Bæk Udlægning af groft materiale Skinderup Bæk sanering af 12 spærringer ved Skinderup Mølle Dambrug Tilløb til Ulbjerg Møllebæk udlægning af groft materiale, sandfang Grindeskov Bæk og Haderup Å/Staulund Bæk Prioriterer denne indsats højt, da det er sammenhængende indsatser i tre vandløb, der alle tre løber sammen til Haderis Å. Alle tre vandløbsstrækninger er i risiko for ikke målopfyldelse for fisk. Indsatserne vil øge muligheden for målopfyldelse og er en opfølgning på indsatsen i VPI. Endvidere vil det bidrage til at sikre målopfyldelse i Haderis Å, som er et vigtigt gydevandløb i Karup Å systemet. Størstedelen af de tre vandløbsstrækninger ligger i naturoplande. Åresvad Å og Haller Å En fjernelse af spærringen ved Sangild Dambrug i Haller Å ser Silkeborg Kommune som en af de vigtigste vandløbsindsatser i kommunen. Kousted Å Randers Kommune har valgt at ligge indsatsen i ét vandløbssystem. Et system hvor der iflg. basisanalysen er strækninger, hvor alle tre kvalitetsparametre ikke er opfyldte. Tanken er, at der på denne måde opnås en stor synergi ved at ligge en indsats netop sådanne steder. Et virkemiddel vil på denne måde have stor positiv værdi for flere kvalitetselementer. Randers kommune finder, at det er en værdi i sig selv at arbejde med indsatserne samlet i et vandløbssystem. Kommunen har valgt at koncentrere indsatsen omkring målopfyldelsen nedenfra i vandløbet. Der er i øvrigt en alvorlig spærring i vandløbet den gamle Stampen Vandmølle. Den er ikke på noget kort fra NST. Spærringen er meldt ind, men NST har endnu ikke fået den på det valgbare kort. Den er af stor betydning for fiskepassagen, og vandløbet opstrøms er bla. udpeget som værende i risiko for ikke at nå målopfyldelse for så vidt angår fiskefaunaen. Denne spærring meldes derfor ind til Naturstyrelsen som et forslag til yderligere indsatser til gennemførelse i anden planperiode. Det er vurderet, at udgiften til at fjerne spærringen ligger i mellem kategorien. Døstrup Bæk Spærringen AAL-8099 er stemmeværket til vandindtag til Døstrup Dambrug. Der er vægtige argumenter for at fjerne denne spærring (samt styrt):døstrup Bæk har generelt fine fysiske forhold og der er flere projekter i støbeskeen i bækken. Således fjernes i 1. vandplan 4 spærringer længere opstrøms, hvor af den ene ved søen i Døstrup by bliver relativ dyr. Desuden blev der i 2009 i kommunalt regi fjernet en spærring og restaureret en strækning nedstrøms dambruget. I 2. planperiode er dambrugsspærringerne i spil samt en indsatsstrækning (08877_c). Det vurderes at dambrugsspærringerne (stem og styrt) udgør problemet, og at fjernelsen vil resultere i målopfyldelse på indsatsstrækningen (såfremt projekterne i støbeskeen også realiseres), hvorfor midler hertil kan spares. Indsatserne i bækken er sammenhængende, og det vil ikke give mening at fjerne spærringerne opstrøms dambruget uden også at se på dambrugsspærringerne. Til gengæld fås ca. 10,5 kilometer frit vandløb (ekskl. tilløb!) med fine fysiske forhold. Døstrup Bæk AAL-1116 er et styrt ved Døstrup Dambrug og skal ses i sammenhæng med stemmeværket til vandindtaget (spærring AAL-8099). Argumentet for at fjerne spærringen er den samme som for stemmeværket, se derfor teksten til AAL-8099. NB! I gis-værktøjet optræder endnu en spærring (AAL- 8098), hvor ansvarskommunen er Aalborg. Mariagerfjord mener denne må være en fejl, da der kun kendes 15

til 2 dambrugsspærringer (stem+styrt). Lindenborg Å systemet Skals Å systemet Vesthimmerlands Kommune Vidkær å systemet Bjørnsholm å systemet Dybvad å systemet Halkær å systemet Lerkenfeld å systemet Simested å systemet Trend å systemet Rebild Kommune Lindenborg Å systemet Tisted-Terndrup Bæk Indsatsen skal ske på strækningen nedstrøms Tistedvej (51 %). Opstrøms Tistedvej sker der en restaureringsindsats i 1. vandplan. Når begge indsatser er gemmeført forventes vandløbet at opnå målopfyldelse. Kongsvad Mølle Å Generelt et fint vandløb med gode fysiske forhold. Men strækningen opstrøms det gamle dambrugsareal er belasted af massive aflejringer og har ringe fysisk variation, hvorfor en indsats prioriteres (virkemidler 2.7). Endvidere trænger den restaurerede dambrugsstrækning til et supplement af grus (virkemiddel 2.7), da sand som en naturlig følge af genslygningen nu har lagt sig på store dele af grusbunden. Vandløbet har efter nogle år nu sat sig og det anbefales derfor, at der tilføres nyt grus til erstatning for det der er sandet til. Svenstrup Bæk Der sker en række indsatser til gavn for fisk i 1. planperiode i hovedtilløbene til Glenstrup Sø: 2 spærringer i Svenstrup Bæk, 1 spærring og 1 restaurering i Østerkær Bæk, som Svenstrup Bæk udmunder i, samt en restaurering i Sønderkær Bæk (tilløb til Østerkær Bæk). Endvidere er spærringen i Glenstrup Søs udløb på programmet. Udover indsatser i vandplanregi, er der et kommunalt restaureringsprojekt under forberedelse i Østerkær Bæk (fra veteranjernbanen til Vester Tørslev). Glenstrup Sø er habitatsø og har en bestand af ørred (og søørred). En fremgang forudsætter egnede gydetilløb til søen. Tilløbene fungerer endvidere som opholdsvand og skjulested. Det er derfor oplagt at medtage en restaurering Svenstrup Bæk. Prioriteringen har været sådan, at Vesthimmerlands Kommune så vidt muligt har set på sammenhængende strækninger i vandløbssystemerne. Desuden er der taget hensyn til vandløbenes miljøtilstand. De vandløb, som har så dårlige fysiske forhold, at en restaurering er meget vanskelig, er prioriteret lavt. Det gælder også spærringer, hvor Vesthimmerlands Kommune nedprioriterer de spærringer, der åbner op for korte strækninger eller strækninger med dårlige fysiske forhold. Endelig er der taget hensyn til indsatserne i vandplan 1, således at strækninger, der skal have en indsats i VP1 ikke prioriteres højt i VP2. I stedet ønsker vi at gøre indsatsen i VP1 så god, at der nås målopfyldelse i VP1. Fortsætter VP1- indsatsen i samarbejde med Aalborg Kommune med ny indsats i VP2. Herredsbæk er prioriteret, dog kun de nedre dele, fordi de opstrøms dele er med i VP1. Faldbæk er udsat efter samråd med Sportsfiskerne, som ønsker at lave en indsats i vandløbet. Ingen indsats. Der er tale om kanalagtigt vandløb i Nørkær Enge og grænsevandløb til Aalborg Kommune. Her er mange indsatser i VP1. Forslag om indsats i dele af hovedløbet med ådalsprojekt. Et tidligere vådområdeprojekt har måttet opgives på grund af risiko for P-udvaskning. I åen er tidligere lavet flere restaureringer og da åen er vigtig også for nabokommuner, har vi foreslået en omfattende restaurering. En vigtig spærring ved Lerkenfeld Dambrug indgår i VP1. Der er lavet forundersøgelse og søgt penge til realisering. Denne fjernelse er afgørende for effekten af indsatsen opstrøms i vandløbet. Der er foreslået indsatser i hovedløbet og i Odderbæk. Sammen med indsatserne i VP1 vil åen kunne få en rigtig god tilstand. Lilleåen, som er et stort tilløb til Lerkenfeld Å, har vi ikke prioriteret i VP2, fordi vi stadig forventer at etablere et vådområde i ådalen. Af de mindre dele af åen, der ligger i kommunen har vi kun foreslået indsats i Hvam Bæk, hvor der også er en indsats i VP1. Her er en vigtig spærring i form af Trend Dambrug. Der er mulighed for at fjerne spærringen og der er søgt tilskud i VP1. Dambruget har dog ikke længere behov for vandløbsvandet og er indstillet på at fjerne spærringen. Fjernelse af spærringen vil åbne op for rigtig mange km. Vandløb. I VP2 har vi foreslået restaureringer i hovedløbet og i flere tilløb, som også arbejdsgruppen har anbefalet. Nederste del af Skibsted Å Øverste del af Skibsted Å er DVFI 6 og 7. Det vil derfor være fint, hvis den nederste del også kan nå op på DVFI 6 7. Agerbæk - Tidsfrist udskydes, da der fjernes en del kontinuitetsbrud i første planperiode. 16

Lundsgård Bæk og Ejstrup Bæk Der forslås indsatser for at færdiggøre indsatsen i Skibsted Å. Halvkærs Rende To spærringer (AAL-9924 og AAL-1364). For at skabe fuld kontinuitet i hele bæksystemet i St. Brøndum. Der er afsat alt for få penge til at fjerne AAL-9924 i alt 9.440 kr. for en rørlægning af ca. 54 meter. Der er ikke en rørlægning ved AAL-1364. Tilløb Teglgårds Mølle - For at sikre adgangen af fisk til møllesøen/vældet ved teglgårds mølle. Der er sat for få penge af til løsningen af dette projekt. I alt 14.150 kr. Der skal lægges nyt rør under vejen og laves en kreaturovergang. Otterup Mosegrøft - AAL 2073. rørlægning nedstrøms tilløbet fra Gl. Skørpinggrøft. Rørlægningen er stor, men kan fjernes og vil skabe kontinuitet. Otterup Mosegrøft skal færdiggøres, derfor er der foreslået genslyngning på stykket fra banedæmningen til udløb i Lindenborg Å. Vandløb der har et godt potentiale som gydevandløb for laksefisk. Simested Å - systemet Bækken gennem St. Rørbæk Genslyning nedstrøms motorvejen. Den spærring, der findes tæt nede ved udløbet i Simsted Å, er planlagt fjernet i første planperiode. Vandløbet har potentiale til at blive et fint gydevandløb for laksefisk. Torsdals Bæk nedre Vandløb med rigtig god fysiske forhold også faldforhold. På delstrækninger skæres der meget skånsomt. Tilstanden kan løftes ved at udlægge flere gydebanker og der forventes at blive etableret et eller to sandfang i først planperiode, da der er problemer med sandvandring. Desuden er der en problematik omkring hydraulisk belastning fra regnvandssystemet i Nørager. Halkær Å systemet Hyldal Møllebæk Terrænnært vandløb i udyrket område. God synergi med fjernelse af to spærringer i vandplan 2010-2015. Tøttrup Bæk og Rebstrup Møllebæk Stort potentiale i to markerede ådale, tæt på Natura 2000-område, synergi med genåbning af rørlagte strækninger og fjernelse af to spærringer i vandplan 2010-2015. Årestrup Bæk Stort potentiale, Rentvandssmådyr i bækken, Årestrup Renseanlæg forventes nedlagt inden for en årrække, synergi med fjernelse af spærringer i vandplan 2010-2015. Tolvad Bæk og Sønderup Å God synergi med strækninger der restaureres i vandplan 2010-2015 Tolvad og Fyrkilde Tovad Bæk God synergi med strækninger der restaureres og rørlagt strækning der genåbnes i vandplan 2010-2015. Overvad-Vesterby Bæk og Kjeldals Bæk - God synergi med spærringer der fjernes i vandplan 2010-2015. Skårup Bæk Fint vandløb med trykvand. Lerkenfeld Å Nørager Bæk / Durup Bæk Nørager Bæk er næsten tørlagt om sommeren på den øvre strækning. Nørager Bæk Nørager Bæk har på dette stykke en god vandføring. Tidligere har dette vandløb slynget sig rigtig fint ned igennem landskabet. Ved udlægning af gydebanker bliver der rigtig gode gyde- og opholdsmuligheder for fisk. Smorup Bæk / Brorestrup Bæk Ingen bemærkninger Lerkenfeld Å Flot mæandrerende vandløb. Der er dog mangel på grus og sten. Vandspejlet bevares og noget af bundmaterialet udskiftes. Vandløbet ligger terrænnært. Øster Å systemet Aalborg Kommune Hasseris Å systemet Guldbækken Aalborg Kommune har gennemført en række tiltag neden for Ridemandsmølle. Derfor er det fint, hvis Rebild Kommune også gennemfører tiltag i dette vandløbssystem. Konsulens bro til Limfjorden Strækningen udpeges som indsats (6,3 km). Hasseris Å er et godt 17

vandløbssystem hvor der i første planperiode bliver foretaget store indsatser opstrøms med fjernelse af spærringer og vandløbsrestaurering. Det nederste stykke er meget reguleret og kanalagtigt, med ringe fysisk variation og få skjul for fisk. Med indsatsen gøres hele Hasseris Å systemet færdigt, og projektet understøtter den indsats, der laves i første planperiode. Vandløbet er bynært, Interessegruppen Hasseris Ås venner har længe foreslået en indsats på strækningen. 3. limfjordsforbindelse og klima bør tænkes ind i projektet. Den strækning som foreslås genslynget har tidligere været planlagt af Nordjyllands Amt. Øster Å systemet To spærringer ved Gabriel Vigtig indsats da spærringerne ligger tæt på udløbet i Limfjorden. Understøtter åbning af Øster Å gennem byen samt andre tiltag i Øster Å og Guldbækken. Guldbæk fra jernbane til udløb i Østerå Strækning udpeges. Vandløbet blev kraftigt uddybet i begyndelsen af 80 erne. Det skabte styrt nedstrøms jernbanen og lille fald på strækningen. Tidligere god grusbund. Delstrækninger kan evt. slynges ellers restaureres med groft materiale. Øster Å 13,9 km. Restaurering som understøtter indsats i 1. planperiode samt vedligeholdelsespraksis. Dybvad Å Vår Å Munkbækken Brønderslev Kommune Ryå systemet Spærring ved Mølgård Dambrug og ved Lundby Bæks udløb Vigtige spærringer der ligger langt nede i hovedløbet af Å systemet, samt styrt hvor Lundby bæk løber ud i Dybvad Å. Hele vandløbet medtages. Vandløbssystemet har stort potentiale som ørredvandløb. Alle vandløb er målsat B1 i Amtets regionplan, på nær en mindre strækning ved udløbet i Limfjorden. De nederste 4,3 km af vandløbet ligger indenfor Natura 2000 området og vandløbet er udpeget som vandløb med vandplanter. Det er især denne strækning som burde genslynges. Vandløbet medtages. Kan blive et fint lille ørredvandløb. I første planperiode bliver alle spærringer fjernet. Aalborg Kommune har også restaureret en mindre delstrækning med udlægning af grus og sten. Dette har givet flere gode vandplantearter på strækningerne hvor der er udlagt grus. I supplerende høring af vandplan for 1. planperiode fremgår, at indsatser i Munkbækken udgår. Forvaltningen har forslået indsigelser mod, at bl.a. disse indsatser udgår. Allerup-Røgelhede Bæk Sandfang etableret i 2013. Strækningen opstrøms sandfanget tages ikke med. Ulvhøj Bæk, Mejerigrøft Den øverste strækning af mejerigrøften og privat tilløb fra øst(under motorvejen) medtages ikke. Privat tilløb restaureres i 2014 Mølholm Grøften (Tilløb til Nørreå) Off. Vandløb. Der er etableret minivådområde øverste (inkl. Sandfang). Tilløb til Stubdrup Bæk ved psyk. Sygehus Privat vandløb med gode faldforhold Tilløb til Stubdrup Bæk ved Amborgvej Privat vandløb med gode faldforhold. Den øverste del tages ikke med pga. spærring (søen). Stubdrup Bæk (øst inkl. Svennum Bæk) Off. Vandløb. Godt fald. Tre tilløb fra øst tages ikke med samt de øverste 0,28 km af Svennum bæk. Stubdrup Bæk Midt Off. Vandløb. Godt fald Landvad Bæk Privat vandløb med godt fald. Øverste del af Thorup Bæk restaureres i planperiode 1. Ryå Etablering af tre sandfang. Optimalt placeres der sandfang ved Jerslev Bro og et egnet sted nedstrøms Nørreå Stade-Mellerup Bæk (øst inkl. Mellerup grøften) Off. Vandløb. Godt fald. Rørlægning opstrøms Hjulskovvej er udpeget i planperiode 1. Stade-Mellerup Bæk (midt) Off. Vandløb. Rimeligt fald. Kjølskegårds Å nedstrøms Holmgårdsvej Off. Vandløb. Godt fald. Vandområdet opstrøms sandfang ved Holmgårdsvej medtages ikke(grus i forvejen). 18

Lemb-Ørum Bæk (mellem rørlægning og Bækkevej) 600 m rør og stemmeværk skal fjernes i planperiode 1 og restaureres. Røgelhede Sønderbæk Off. Vandløb. Godt fald. Strækning opstrøms rørbro ved Røgelhede gårde tages ikke med pga spærring ved overkørsel. Øverste del af Hellum Bæk, nord for Hellum 0,6 km restaureres nord for Hellum by. Kommunen har i forvejen et sandfang i tilløb fra øst. Nørreå mellem Hjørringvej og Tolstrupvej Ådalsprojekt. Beliggeheden er tæt på Brønderslev By, hvor ådalen starter umiddelbart nord for byen. Oplandet til denne del af Nørreådalen er på ca. 66 km2. Hovedparten af strækningen er i dag næste lige uden væsentlig variation. Hele Nørreådalen er udpeget som lavbund i kommuneplanen. Klavsholm Å (øverste del af Ryå, fra Hjallerup og nedstrøms til Jerslev Bro) Ådalsprojekt. I arbejdsgruppen for Ryå er der enighed om, at arbejde med strækningen fra Ravnstrup Bro og ned til tilløbet fra Hallund Å ca. 5,5 km. Beliggenheden er relativt tæt på Hjallerup By ca. 3 km fra byen til Ravnstrup Bro og der er under 1 km fra Ørum og Ravnstrup til projektområdet. Oplandet til projektstrækningen er på ca. 44 km2. For begge ådalsprojekter gælder det, at et evt. nyt forløb ikke nødvendigvis skal have samme tracé som tidligere. Lokale interesser og eksisterende botaniske forhold inddrages i en endelig undersøgelse. Det vurderes, at genskabelsen af et mere naturligt forløb vil forbedre strækningernes fysiske og biologiske forhold således, at der skabes målopfyldelse i vandløbene. Genslyngning og brug af elementerne i virkemidlet restaurering af hele ådale vurderes også at være en landskabelig gevinst for områderne, og der vil være mulighed for at forbedre forholdene for dyre- og planteliv samt de nære rekreative muligheder tæt på flere byer i kommunen. I det omfang vandstanden hæves vil det gavne den naturlige flora langs vandløbsstrækningerne og bevirke en større denitrifikation og dermed bidrage til kvælstoffjernelsen til Limfjorden. Kommunens to største byer afleder vand til Ryå og det er primært langs hovedløbet af Ryå der dyrkes intensivt. Hvis ådalene, de pågældende steder, retableres således, at vandløbet genslynges og kommer i terræn vil der ved store afstrømningsforhold ske en opmagasinering af vand i projektområderne og på den måde kan der muligvis ske en reduktion af oversvømmelseshændelser i hovedløbet af Ryå og en kapacitet forøgelse i forhold til afledning af vand til hovedløbet. En forundersøgelse bør omhandle alle aspekter omkring håndtering af øgede nedbørsmængder. Eksempelvis ses det på målebordbladene, at der tidligere var søer i områderne. Det bør indgå i en udvidet forundersøgelse om søerne evt. kan retableres uden for vandløbene men forbundet med en overløbskant eller anden konstruktion der sikre adskillelse for fiskevandringer, dels som et element i et større naturgenopretningsprojekt og dels klimasikring som opmagasinering af vand ved store nedbørshændelser. Jammerbugt Kommune Palisvad å system herunder Lørsted Mølle å Ørebro Kanal system Mølleåen og Tiendebæk Mergelsbæk Jammerbugt Kommune har prioriteret disse vandløb, ud fra en vurdering om Hvor indsatsen gav mest kvalitet for pengene, Hvor er der systemer, der er forbundne til limfjorden, Hvor forventes det, at de indsatser der påtænkes, er gennemførlig i forhold til lodsejere. Hvor det ikke forventes at have negative konsekvenser for afvanding. Hvor er der systemer, der har potentiale til at udvikle sig til vandløb af høj kvalitet ved de påtænkte indsatser. Der er primært valgt gydegrus, træplantning og sandfang, da det på de valgte systemer, er de fysiske forhold, der skal forbedres for at nå målopfyldelse i forhold til fisk, insekter og planter. Spærring ved Mølleåen fjernes, da den er relativ simpel, og det forventes ikke at have negative konsekvenser for lodsejere. Det åbner samtidig op for ca. 8 km opstrømsstrækning med godt fald, hvor der efterfølgende restaureres med gydegrus. Thisted Kommune Villerup bæk (øvre) - Vandløbsstrækningen tænkes restaureret i hele dets længde. 19