Bilagsfortegnelse 1. Projektskabelon 2. Sammenligning af antallet af ansatte 3. Fordeling og priser på by- og brøndvand 4. Vandkvaliteten på by- og brøndvand 5. Beregning af vandforbrug i forhold til produceret ost 6. Spørgsmål til ansatte på mejeriet i Hollandtown 7. Ansattes besvarelse af interview 8. Ansattes samlet besvarelse af interview 9. Mejeri oversigt 10. Pilotprojektets data inden optimeringsløsning 11. Standard for pilotprojekt 12. Pilotprojektets data efter optimeringsløsning inkl. Besparelse 13. Interview af ekstern ekspert 14. Uddrag af datablad for Liquid-K 15. Meningsmålinger 16. Dansk vandanalyse Side 1
Projektskabelon Bilag 1, side 1 af 2 Emne: Vandoptimering Skribent: E20132036 - Steffen Dam Vejledere: Problemstilling: Problemformulering: Lektor, Madsen Kurt - FMS Direktør, Christiansen Mogren Per - Arla Foods Hollandtown Vandressourcer på Taulov mejeriet er tre gange dyrere sammenlignet med den gennemsnitlige vandpris for mejeriet i Hollandtown, derfor har mejeriet i Hollandtown ikke haft samme fordel ved at spare på vandet. Mejeriet i Hollandtown har derfor heller aldrig haft en strategi om at spare på vandet, da det er billigere at pumpe rent vand op end, at genanvende vand som allerede er brugt i produktionen. Den fremtidige strammere lovgivning og udsigten til højere udledningsafgifter til spildevandet, gør at gevinsten ved at spare på vandet vil blive større, da både omkostningerne ved at fremskaffe og udlede vandet bliver dyrere. Sammenligner man mejeriet i Hollandtown med Taulov mejeriet i Danmark, som producere samme produkt, bruger mejeriet i Hollandtown 70% mere vand til at producere ét kilogram ost. Arla foods mejeri i Hollandtown ønsker at undersøge, hvor meget det totale vandforbrug kan sænkes ved en ændring af de personlige holdninger til vandforbruget. Hypotese: - Vandforbruget på mejeriet i Hollandtown har sammenhæng med forskellen i de personlige holdninger omkring vandforbrug, sammenlignet med Taulov mejeriet i Danmark. - Optimeringsløsningen på pilotprojektet vil synliggøre, ved anvendelse af samme fremgangsmåde på de resterende vandforbrugere, hvordan det totale vandforbrug ydereligere kan reduceres på mejeriet. Side 2
Bilag 1, side 2 af 2 Metode: - Jeg vil ved hjælp af observationer og strukturerede interviews, skaffe informationer omkring de ansattes holdninger til vandforbruget på mejeriet i Hollandtown. - Jeg vil ved hjælp af datablade og interviews på mejeriet i Hollandtown kunne finde informationer omkring gulvdesinficeringsanlægget. - Jeg vil ved hjælp af dataindsamling, indsamle data omkring pilotprojektets oprindelige forbrug. - Jeg vil ved hjælp af interviews og mail korrespondance finde ud af hvilke krav der er til pilotprojektet, så det kan blive korrekt indstillet. - Jeg vil ved hjælp af mail korrespondance til specialister indenfor gulvdesinficeringssystemet, kunne finde frem til de manglende informationer og derudfra finde den bedste løsning for mejeriet i forhold til det fremtidige forbrug, med fokus omkring økonomi og funktionsevne. - Det optimerede pilotprojekt vil jeg bruge til at synliggøre overfor ledelsen hvilket potentiale der er for at reducere det totale vandforbrug på mejeriet. - Jeg vil ved hjælp af mailkorrespondance skaffe informationer omkring de to mejeriers vandforbrug og produktionsmængde. Til at vise hvilket niveau det er muligt for mejeriet at reducere deres vandforbrug. - Jeg vil indsamle meningsmålinger på nettet til sammenligning mellem allerede indsamlet data. - Jeg vil interviewe en ekstern ekspert omkring muligheden for at reducere vandforbruget på mejeriet ved hjælp af en holdningsændring. - De indsamlede informationer vil jeg behandle som kvalitative data. Projektets delopgaver: - Jeg vil udføre interviews for at fremskaffe de forskellige holdninger omkring vandforbruget, og data omkring gulvdesinficeringssystemet. - Jeg vil ved hjælp af måling på tid, vand- og kemikaliemængde på hver desinficeringsdyse kunne finde det nuværende totale forbrug. - Ved hjælp af test på tre forskellige dyser vil jeg kunne bekræfte eller afkræfte om både lovkrav og kravene fra mejeriet er overholdt. - Når alle kravene er overholdt, vil jeg kunne lave en standard, som alle dyser derefter skal indstilles til. - På baggrund af det nye forbrug vil jeg kunne beregne en tilbagebetalingstid og derudover en besparelse hvert år ved at anvende den nye standardisering. Side 3
Bilag 2, side 1 af 1 Tallene over ansatte er fra oktober, mens mængden som er produceret er pr. år og er fra 2015. Hollandtown: På mejeriet i Hollandtown er der 222 ansatte og producere 14.726.827 kg. ost. kg ost pr. ansat = 14726827 222 66.337 kg. Taulov: På Taulov mejeriet er der 295 ansatte og der bliver produceret 56.386.000 kg. ost. kg ost pr. ansat = 56386000 295 191.139 kg. Beregningerne ovenover viser at Taulov mejeriet producere omkring tre gange mere ost pr. ansat end de gør på mejeriet i Hollandtown, hvilket tydligt viser at der er langt flere ansatte på mejeriet i Hollandtown sammenlignet med Taulov mejeriet. Side 4
Bilag 3, side 1 af 1 Hollandtown: Vandprisen som Hollandtown betaler er beregnet på baggrund af data som er modtaget fra mejeriet i Hollandtown selv. By vand: 4,5 kr. pr. kubikmeter (uden udledningsafgift) 47,6 kr. pr. kubikmeter (med udledningsafgift) Brøndvand: 0,88 øre pr. kubikmeter (uden udledningsafgift) Der er ingen udledningsafgift på brødvandet. Hollandtown bruger 24% by vand og 76% brøndvand, så for at runde op regner jeg fremadrettet med ¼ by vand og ¾ brøndvand. Nu hvor jeg kender forbruget for de to forskellige vandtyper kan jeg beregne hvad en gennemsnitlig kubikmeter koster, så priserne kan sammenlignes med Taulov. 1,8 kr. pr. kubikmeter (uden udledningsafgift) 12,6 kr. pr. kubikmeter (med udledningsafgift) Taulov: Vandprisen er opgivet af Taulov mejeriet selv. 6,1 kr. pr. kubikmeter (uden udledningsafgift) 28,1 kr. pr. kubikmeter (med udledningsafgift) Resultatet er at gennemsnitsprisen for en kubikmeter vand for mejeriet i Hollandtown koster 29,5% i forhold til Taulov mejeriet, uden afgift (under en tredjedel). Side 5
Bilag 4, side 1 af 2 Side 6
Bilag 4, side 2 af 2 Side 7
Bilag 5, side 1 af 1 Både vand- og produktionsmængde er det totale forbrug/produceret i 2015, da tallene af naturlige grunde ikke er til rådighed fra år 2016. Alle tallene som ligger til grundlag for beregningerne på denne side, er oplyst af Arla foods selv, hhv. mejeriet i Hollandtown og mejeriet i Taulov. Taulov: Hollandtown: Liter vand pr. kilogram ost = Liter vand pr. kilogram ost = Vand = 768.882 m 3 Produceret ost = 56.386.000 kg Vand 1000 768882 1000 = 13,64 produceret ost 56386000 Vand = 339.902 m 3 Produceret ost = 14.726.826 kg Vand 1000 339902 1000 = 23,08 produceret ost 14726826 Beregningerne ovenover viser at mejeriet i Hollandtown bruger betydelig mere vand til at producere ét kilogram ost i forhold til Taulov mejeriet. Taulov mindre end Hollandtown = Hollandtown mere end Taulov = 13,64 100 23,08 23,08 100 13,64 = 59,09879 60% 100 = 69,20821 70% Procentberegningerne ovenfor viser at Taulov mejeriet bruger 60% mindre vand til at producere ét kilogram ost i forhold til mejeriet i Hollandtown. Ligeledes viser de også at mejeriet i Hollandtown bruger 70% mere vand til at producere ét kilogram ost i forhold til mejeriet i Hollandtown. Side 8
Bilag 6, side 1 af 1 Spørgsmål: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? 11. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. 12. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). 13. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. 14. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? Side 9
Bilag 7, side 1 af 11 Interview nr. 1: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Ja jeg tænker på hvordan jeg burger vandet. Jeg prøver at bruge vandet kun til det der er nødvendigt, f.eks. venter til sidst på dagen med at gøre gulvet rent i stedet for at gøre det flere gange om dagen. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Jeg drikker mest flaskevand og jeg syntes det smager renere end postevand. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? - Jeg syntes vandkvaliteten er fin, jeg har aldrig haft problemer med det 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Det er usikkert. 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Skifte filter når det er nødvendigt, måske tage nogle vandprøver og sikre sig at vandet har en god kvalitet. 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Det er jeg ikke sikker på. Men vi bruger en masse vand mest til rengøring, men jeg ved ikke hvor meget vi kan spare. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Jeg ved at i polisher systemet genanvender vi vandet fra mælken. 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Ja det kunne vi. 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Det vil nok være i RO-området, jeg er ikke sikker på de andre steder fordi der er jeg ikke så kendt, men i hvert fald ved RO-området. 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Jeg tænker på det. Jeg mener det løber ud i en opsamlingstank og bliver målt inden det bliver ledt videre. Side 10
Bilag 7, side 2 af 11 11. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. - Det er jeg ikke sikker på men hvis jeg skulle gætte tror jeg de betaler noget til det. 12. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). - Jeg tror de bruger mere vand end kemikalier og jeg tror vandet koster mere end kemikalierne. 13. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Jeg tror mejeriet i Hollandtown bruger mindre vand. 14. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Fordi de genbruger mere vand i Danmark. 15. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Helt sikkert. Interview nr. 2: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Jeg gør hvad jeg kan for at bruge så lidt vand som muligt. Fornyligt spurgte lederne om vi kunne spare på det varmevand, fordi det kolde vand vasker lige så godt ned som det varme. Jeg har også minimeret antallet af gange jeg vasker gulvet, nu gør jeg det normalt kun når jeg kommer og når jeg går, i stedet for flere gange pr. skift. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Jeg lægger mærke til smagsforskellen, men jeg drikker det alligevel. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? Side 11
Bilag 7, side 3 af 11 - Jeg har ikke noget problem med vandkvaliteten her i området. Jeg ved de bruger COWvand til at skylle med, fordi det ikke skulle efterlade mærker, Ellers kan jeg ikke se noget problem med vandkvaliteten. 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Jeg ved det ikke. Hvis jeg tænker på den vej som jorden er på vej imod, tror jeg at det vil blive mere forurenet og det vil blive svære at rense. 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Jeg ved ikke om der er noget jeg kan gøre ud over at overvåge forbruget. 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Jeg forsøger at bruge så lidt vand som muligt når jeg skyller gulvet. Jeg vil tro hvis man tjekkede CIP programmeringen og tjekkede de forskellige tider, så vil det kunne spare en masse vand, jeg tror på nuværende tidspunkt at tiderne ikke er opdateret. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Vandet fra RO anlægget kommer igennem polisheren og det bliver brugt forskellige steder i produktionen. Det er også det vi kalder COW-vand. 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Ja selvfølgelig, vi har det jo allerede så hvorfor ikke genbruge det. 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Som jeg har forstået er der ikke et overforbrug af kemikalier. I CIP systemerne sidder der nogle sensor som sikre, at der ikke bliver brugt for mange kemikalier. Hvis folk selv blander kemikalier i vandet, blander nogle ekstra kemikalier i. De tror dette vil gøre det nemmere at gøre rent fordi blandingen er stærkere, men det mener jeg er spild af kemikalier. Så det er op til den enkelte person, hvor meget kemi der bliver brugt de forskellige steder hvis de selv skal blande det. 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Som jeg har forstået går det til rensningsanlægget og på nuværende tidspunkt skulle vi betale et fast beløb for det vi udleder, og ikke for den mængde som vi udleder. 11. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. - Som jeg svarede til det andet spørgsmål mener jeg det er et fast beløb. Side 12
Bilag 7, side 4 af 11 12. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). - Jeg vil sige vi bruger mere vand og det er derfor vi vil prøve at sænke forbruget. 13. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Jeg vil sige at dette mejeri bruger mere. 14. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Måske fordi det danske mejeri har bedre udstyr som er bedre design til, at bruge mindre vand i forhold til gamle udstyr som vi har her på mejeriet. 15. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Selvfølgelig. Interview nr. 3: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Jeg er meget konservativ derhjemme i forhold til mit vandforbrug, jeg bruger meget lidt vand derhjemme. På mejeriet tænker jeg også over det, men altså jeg spilder det ikke, jeg bruger det der er nødvendigt til at få arbejdet gjort. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Flaskevand. Jeg kan slet ikke lide postevand fordi jeg syntes det smager ulækkert. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? - Jeg vil personligt ikke drikke det, så jeg vil gerne have at det var bedre. Jeg syntes det smager for meget af jord. 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Sikkert værre. Jeg vil gerne være optimistisk men der bliver brugt flere kemikalier ved f.eks. landmændene og der bliver smidt mere affald rundt omkring. Så jeg tror vankvaliteten vil blive værre. Side 13
Bilag 7, side 5 af 11 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Det har jeg ingen idé om. Jeg vil bare fortsætte med at gøre som jeg plejer at gøre. 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Jeg tror allerede jeg har opnået nogle af de forbedringer. F.eks. når jeg dræner CIPanlægget gør jeg dette to gange om ugen, i stedet for at gøre det hver dag som jeg engang gjorde. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Ikke hvad jeg ved af. 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Det kommer an på hvor vandet kommer fra. Det ville nok være muligt, men jeg ved ikke hvordan det skulle gøres. 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Nok I det gamle område af mejeriet, hvor mælkebehandlingen er. 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Det løber sikkert ud til det vand som vi drikker, derfor mener jeg ikke at vi vil kunne drikke vandet i fremtiden. 11. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. - Det er jeg rimelig sikker på. 12. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). - Det bruger nok mere vand end kemikalier, men kemikalierne er dyrere. Jeg tror der bliver brugt for mange kemikalier, når folk selv skal blande kemikalier i vandet fordi nogle mener at blandingen så gør bedre rent. 13. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. Side 14
Bilag 7, side 6 af 11 - Jeg ved vi bruger meget vand men jeg ved ikke om vi bruger mere eller mindre end mejeriet i Danmark. 14. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Fordi jeres vand er dyrere så i er mere eftertænksomme, her koster vandet ikke noget og især når folk er på arbejde er de ligeglade med forbruget, fordi det ikke er dem der skal betale for vandet. 15. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Jep, det tror jeg mange ville. Så hvis prisen var højere ville folk tænke mere over hvordan de brugte vandet. Interview nr. 4: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Jeg tror jeg tænker på det men ikke til dagligt. Men efter vi har fået fokus på det her på mejeriet er jeg begyndt at tænke mere over hvordan jeg bruger vandet. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Hovedsagligt drikker jeg postevand derhjemme og kildevand her på mejeriet. Jeg syntes ikke der er nogen forskel i smagen. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? - Jeg syntes vandkvaliteten her i området er udemærket. 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Bedre. 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Sikkert ved at være mere påpasselig med hvordan jeg bruger vandet. 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Jeg tror ikke der er så meget jeg kan gøre personligt udover at sørge for at de folk som jeg er leder for, hele tiden har fokus på vandforbruget. I forhold til besparelsen har vi snakket om at sænke vandforbruget med 10% i år, så i hvert fald 10 %. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Vi genbruger noget af vores RO-vand til at rengøre RO-anlægget og polisheren. Side 15
Bilag 7, side 7 af 11 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Ja. F.eks. ved hjælp et system som genbruger vores vand fra vores indirekte køling, i stedet for som vi gør nu bare lede det direkte tilbage til åen. Vi vil også kunne spare på vandet ved at bruge mere af vores RO-vand, men dette skal dog økonomisk kunne betale sig i forhold til at bruge vand fra brøndene eller by vandet. 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Ja det kunne der især ved den manuale rengøring. Nu hvor vi er i samarbejde med Ecolab omkring at spare på kemikalier og vand, tror jeg også vi vil kunne spare en del på CIP-systemerne. 10. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Mere. Langt mere. 11. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Her er der mindre fokus på vandet, fordi det er billigere og kravene er ikke lige så hårde. 12. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Yes. Interview nr. 5: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Når jeg er hjemme tænker jeg ikke over mit vandforbrug, men her tænker jeg helt sikkert på det, på grund af de ting som vi i dagligdagen arbejder med for at spare på vandet. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Jeg drikker cirka lige meget af begge dele, men vores postevand er forbundet med et filter så på grund af filteret er der ingen smagsforskel. Det er typisk derhjemme at jeg drikker postevand, mens hvis jeg tager ud af huset tager jeg en flaskevand med fordi det er nemmere. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? Side 16
Bilag 7, side 8 af 11 - Jeg syntes vandkvalitet er af rigtig lav kvalitet. Alt brøndvandet her i området er forbundet med en masse filtre for at have en kvalitet der er acceptabel og hårdheden på vandet er ekstremt høj. 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Jeg tror det vil blive værre. Jeg tror at vandforbruget vil stige i fremtiden men antallet af brønde vil være den samme, så på grund af højere forbrug og ældre brønde vil kvaliteten falde. Derudover tror jeg at forskellige erhverv, som f.eks. landbrug, vil forringe kvaliteten ydereligere. 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Jeg vil tænke så meget som muligt på naturen. Jeg syntes vi har et ansvar i forhold til naturen og vandkvaliteten, men det jeg kan gøre er at vælge så naturvenlige rensningssystemer til at rense vandet. (Her mener jeg at Mark tænker på ikke at anvende klor til at rense vandet). 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Jeg tror vi vil kunne sænke forbruget med omkring 25%, kun ved at ændre holdningerne omkring vandforbruget. Vi har her i området altid haft alt det vand vi har haft brug for og der har ikke været en ekstra afgifter ved at bruge mere vand. Så der har aldrig været grund til at spare på vandet, hvilket har gjort at folk har en forket holdning omkring brugen af vand. Derfor tror jeg at en holdningsændring vil have en stor indflydelse på sænkningen af vandforbruget her på mejeriet. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Vi har umiddelbart ingen steder, som jeg kan komme i tanke hvor vi genbruger vandet. Men hvis COW-vandet bliver betragtet som genbrug af vand, bruger vi jo COW-vand til rengøring af RO- og Polisher anlægget og samtidig bruges det i kedlerne. 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Helt sikkert!!!!! 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Jeg mener der bliver brugt for meget vand og kemikalier over det hele på mejeriet. F.eks. på formvaskerene, pasteuriseringssystemet og separatorerne har folk forskellige holdninger til hvornår ting er rent, så nogle bruger langt mere vand end andre. Rengøring under f.eks. saltlage- og valletankene bruger langt mere vand end det burde, fordi operatørende ikke har det rette udstyr til at fjerne skidtet. Selvom vi godt kan se at der er steder hvor der er potentiale for at ændre måden at rengøre tingene på tager det rigtig lang tid at få det igennem. F.eks. det forslag som du er kommet med omkring at Side 17
Bilag 7, side 9 af 11 lave et hjælpeværktøj til nemmere at fjerne kloakdækslerne er ikke blevet løst endnu, selvom det er over en måned siden at du kom med forslaget. 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Nej det tænker jeg ikke over. Folkene på gulvet tænker nok heller ikke over det. 11. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. - Vi har en høj afgift på udledningsafgift. Men vi betaler ikke for mængden vi udleder, men en fast afgift pr. måned. Derhjemme betaler vi på samme måde, der er en fast pris pr. husstand om man bor en eller 10 i huset. På mejeriet er der så beregnet hvor mange husstande mejeriet udgøre, og det er så den faste pris som mejeriet betaler hver måned. 12. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). - Vi bruger helt sikkert mere vand, men kemikalierne er meget dyre på grund af betalingsmetoden til vandet. Derudover tror jeg at mange af de kemikalier som vi bruger her på mejeriet er uskadelige for naturen. 13. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Mere!!. Jason har fortalt mig tallet, men jeg kan ikke huske den nøjagtige størrelse, men jeg mener mejeriet her bruger omkring 2 gallons. 14. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Jeg tror det har meget at gøre med holdningen på de forskellige mejerier. Mig som leder kender omkostningerne til vandet, men der har ikke været nogen fordel ved at spare på vandet. Så hvis du skal gøre noget rent her på mejeriet vælger vi den metode som tager kortest tid og ikke den der bruger mindst vand. F.eks. er det hurtigere at spule gulvet rent, i stedet for at bruge en kost til at tage det værste og derefter vaske gulvet med en svaber. 15. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Helt sikkert. Hvis det var 4 gange dyrere ville der være 4 gange større fordel ved at kigge på vandforbruget. Her i Wisconsin er vandet meget billigt, fordi vi har meget af det, men hvis man tager til f.eks. Californien vil vandet være 4 gange dyrere så de tænker meget mere over hvordan de bruger vandet. Side 18
Bilag 7, side 10 af 11 Interview nr. 6: 1. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Derhjemme har jeg min egen brønd, så jeg tænker helt klart på hvordan jeg bruger vandet og hvilken kvalitet vandet har. Dette betyder så også at jeg gør det her på mejeriet, da det er en holdning som man ikke ændre, om man er derhjemme eller på arbejde. 2. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Jeg har ikke drukket af vandhanen de sidste 10 år, jeg ved det er sikkert at drikke vand fra hanen, men jeg vil hellere drikke vand fra flaske fordi det er nemmere. 3. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? - Jeg syntes vandkvaliteten her i området er rigtig god, men den kan selvfølgelig altid blive bedre. Hjemme ved mig selv er der nogle gange en lille smule svovl i vandet, men generelt er vandkvaliteten god. 4. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Det er blevet bedre efter de er begyndt at anvende vand fra Michigan søen, hvilket har resulteret i at grundvandet her i området er steget. Men om 10 år tror jeg vandkvaliteten er den samme. 5. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - Derhjemme sikre jeg mig at septiktanken er i orden, og at den ikke udskiller forurenet vand fra mit private forbrug. På mejeriet tager vi rigtig mange målinger af vores vand, både før og efter vi bruger det. For noget tid siden var der en praktikant her, for at lave et projekt omkring vandkvalitet. Hun var overrasket over hvor mange målinger vi tog af vandet, hvilket jo må være positivt. 6. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Jeg kan ikke rigtig gøre noget for at spare på vandet da jeg i dagligdagen ikke bruger noget vand. Jeg vil tro at vi vil kunne spare omkring 20 % af vores totale forbrug, men efter at have set hvad du har opnået af besparelse på gulvdesinficeringssystemet tror jeg nærmere på at det vil være 25%. 7. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Polisher- og RO-anlægget. Formvaskeren. CIP-systemerne. Kondensatet fra kedlerne. Glykolsystemet. Side 19
Bilag 7, side 11 af 11 8. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Helt sikkert!!! Hvis vi bruger mere COW-vand, i stedet for kun at bruge det til f.eks. kedlen og vand til vask af lastbiler. 9. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - På CIP systemerne tror jeg der er et spild af vand og kemikalier. Derudover mener jeg at vores indirekte køling bruger en masse unødvendig vand fordi det ikke bliver genbrugt. Hvis vi havde et system hvor vandet blev genbrugt tror jeg forbruget vil falde drastisk. 10. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Vi overvåger PH-niveauet til kloakken og jeg kender godt omkostningerne til udledningen af vandet, så det er helt sikkert noget der burde være mere fokus på. Men i forhold til lokalområdet har vi et ansvar i forhold til det nye rensningsanlæg. 11. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Jeg ved vi bruger lidt mere vand end Taulov fordi vi fra Arla får udsendt informationer omkring de forskellige mejeriers forbrug, så jeg har sat og sammenlignet tallene for vandforbruget. (Jeg fortalte hvor meget Hollandtown egentlig brugte i forhold til Taulov.) Jeg er ikke overrasket over at vi bruger så meget mere vand, fordi der er så store muligheder for at spare på vandet her. 12. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Vi bruger indirekte køling vedhjælp af brøndvand som ikke bliver genbrugt, vi registrere vores udledning af vand til åen så derudfra mener jeg at dette er en stor forbruger. Jeg mener det er alt brøndvandet, som ikke bliver genbrugt, som får vandforbruget til at stige så kraftig. 13. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Det siger vidst sig selv, men det vil jeg selvfølgelig. Side 20
Bilag 8, side 1 af 3 Interview samlet: 15. Hvordan tænker du til dagligt over dit vandforbrug? (Både privat og arbejdsmæssigt) - Der bliver generelt tænkt over hvordan vandet bliver brugt og holdningen ændrer sig ikke om personen er på arbejde eller er der hjemme. For de fleste ansatte er deres omtanke omkring vandet dog afledt af at de har fået af vide at de skal tænke over hvordan og hvornår de bruger vandet, fra ledelsen. 16. Drikker du mest postevand eller kildevand og kan du smage forskel? - Det er meget forskelligt fra person til person om man drikker postevand eller ej. Nogle drikker det slet ikke, mens andre drikker det nogle gange, typisk når de er derhjemme. Men der er dog enighed omkring at postevandet smager anderledes, der er dog en der ikke kan smage forskel hvis der er filter tilkoblet postevandet. Det er også generelt at alle drikker kildevand når de er væk fra hjemmet, da det er mere praktisk at tage en flaske kildevand med. 17. Hvilken kvalitet syntes du vandet har her i området, og ville du gerne have at den var bedre? - Generelt er de interviewet tilfredse med vandkvaliteten, alle syntes dog godt at den kan forbedres. Der er dog én ud af de seks interviewet som syntes vandkvaliteten er rigtig dårlig, fordi der er tilkoblet en masse filtre for at få vandkvaliteten op i et acceptabelt niveau og derudover mener personen at hårdheden er for høj. 18. Mener du at vandkvaliteten vil blive bedre eller ringere inden for de næste 10 år? - Der er generelt stor usikkerhed på svarende til dette spørgsmål, men et generelt svar vil være at vandkvaliteten vil blive en smule ringere, generelt fordi folk mener at vandkvaliteten historisk set ikke er blevet bedre. 19. Hvad vil DU kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten? - En tredjedel af de interviewet ved ikke hvad de vil kunne gøre for at forbedre vandkvaliteten. Mens resten af de adspurgte generelt svare at de kan tænke mere over hvordan de bruger vandet og hvilke kemikalier de bruger. 20. Hvad vil DU kunne gøre for at sænke vandforbruget her på mejeriet og hvor meget tror du man vil kunne sænke det? - Generelt kommer operatørende ikke med nogle forslag til hvad der kan sænke vandforbruget fremadrettet, men forklare hvad de har gjort i fortiden for at sænke vandforbruget. Lederne mener generelt ikke at de kan gøre noget for at sænke deres forbrug fordi de ikke rigtig bruger noget vand selv, men ved at synliggøre overfor blandt andet operatørende at vandforbruget skal reduceres mener de at forbruget kan sænkes med minimum 10%. Side 21
Bilag 8, side 2 af 3 21. Ved du om der er nogle steder på mejeriet hvor vandet bliver genbrugt? - Der er én af de interviewet som ikke kender til nogle steder hvor vand bliver genbrugt, eller nævner alle andre RO- og Polisher anlægget, hvor vandet fra vallen bliver separeret. 22. Mener du der er et større potentiale i at genbruge vand i fremtiden? - Der er bred enighed omkring at der burde genanvendes mere af vandet mejeriet. 23. Er der steder på mejeriet hvor du syntes der er et overforbrug af vand og kemikalier? - Hvis man skal komme med et generelt svar til dette spørgsmål, vil det være over det hele på mejeriet. Der er dog to steder skiller sig en smule ud, det er den gamle afdeling og CIP-systemerne, hvor der menes at programmerne kan optimeres noget bedre. 24. Tænker du over hvor kemikalierne og vandet ryger hen når det ryger i kloakken? - Der er en tredjedel af de interviewede som ikke tænker over hvor det løber hen, og en af dem mener at det løber ud hvor drikkevandet bliver pumpet op, hvilket er grunden til personen aldrig kunne finde på at drikke postevand. De sidste fire personer tænker over hvor det løber hen, og ved godt at det løber ud til spildevandsrensningsanlægget. 25. Ved du om det koster mejeriet noget at komme af med vandet (Udledningsafgift)? - Udledningsafgiften er 3.600.000 kr. pr. år. - Generelt ved alle at mejeriet betaler en udledningsafgift, der er dog én som ikke er sikker på det og tror at der bliver betalt et beløb til det. 26. Tror du mejeriet bruger mest vand eller kemikalier, og hvad tror du er dyrest for mejeriet? - Mejeriet bruger 410 kubikmeter kemikalier hvert år som koster 4.400.000 kr. (2015). - Mejeriet bruger 340.000 kubikmeter vand om året som koster 400.000 kr. (2015). - Der er enighed omkring at mejeriet bruger mere vand end kemikalier, men det er overraskende for operatørende da de høre prisen på kemikalier og mængden af vand. 27. Taulov mejeriet i Danmark bruger 13,6 liter vand til at producere ét kilogram ost, tror du Hollandtown mejeriet bruger mindre eller mere? - Hollandtown bruger 23,4 liter vand, omkring 70% mere end Taulov. - Generelt er en tredjedel usikker på om mejeriet i Hollandtown bruger mere vand, men de sidste 4 personer er helt sikre på at mejeriet bruger mere. Side 22
Bilag 8, side 3 af 3 28. Hvorfor tror du mejeriet her i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? - Det generelle svar er enten på grund af prisen eller fordi holdningerne er anderledes i Danmark i forhold til USA. 29. Hvis vand var 4 gange dyre, ville du så tænke mere over hvordan du anvendte det? - Det generelle svar er selvfølgelig helt sikkert. Grunden til at intervieweren valgte at stille dette spørgsmål, var for at få den interviewet til at tænker over hvordan personen brugte vandet, selvom prisen ikke er lav. Side 23
Bilag 9, side 1 af 1 Side 24
Bilag 10, side 1 af 1 Side 25
Bilag 11, side 1 af 1 Den aktivtid skal indstilles efter antallet af dyser som er forbundet til den pågældende unit. 1 dyse = 3 sekunder 2 dyser = 6 sekunder 3 dyser = 9 sekunder Tiderne er kun en guide. De kan være mindre hvis den inaktivtid er mindre end standarden forskriver. Den inaktivtid skal indstilles efter hvor unitten sidder og skal som standard være indstillet til 1200 sekunder, tiden kan dog reguleres hvis unitten sidder et befærdet sted eller modsat et sted hvor der sjældent kommer personer. Den nye type af gulvdesinficeringssystemet skal bruge en brun dyse i Liquid-K slangen, og de gamle modeller skal bruge en gul dyse. Side 26
Bilag 12, side 1 af 1 Side 27
Bilag 13, side 1 af 4 Spørgsmål: 1. Hvad er din stilling og arbejdsfunktion i dag? Jeg er projektleder i den afdeling som vi kalder udvikling & vedligehold, hvor jeg arbejder med forskellige projekter. Et af projekterne, er projektet i USA, hvor vi støtter dansk væsk. Derudover flere projekter som f.eks. et ventilationsprojekt som skal levetidsforlænges og energioptimeres, et projekt omkring en højtrykscentrifuge, men generelt forskellige projekter indenfor drift og vedligehold - typisk Maskinmester projekter. 2. Hvor mange års erfaring har du indenfor vandforbrug og - behandling og hvilke ting har du arbejdet med igennem tiden? Jeg blev ansat ved Århusvand som umiddelbart nyuddannet Maskinmester, jeg var på en boreplatform de første par år men blev i 2000 ansat ved Århusvand, så siden 2000 har jeg dannet min erfaring omkring området her ved Århusvand. De første 14 år har jeg været driftsleder, hvor jeg styrede alt som en driftsleder nu skal have styr på. I 2013 blev jeg projektleder, hvor jeg fik muligheden for at tage til USA i 2 år og blev ansat under Eksportrådet med overlov fra Århusvand. 3. Hvor mange år har du arbejdet i/sammen med USA? 2 et halvt år. 4. Hvilke stater har du haft samarbejde sammen med/arbejdet i? Det har primært være Illinois, Indiana og en lille smule med Californien, så primært midt vest staterne. 5. Hvor meget erfaring har du med at sammenligne USA med Danmark, indenfor dit arbejdsområde? Side 28
Bilag 13, side 2 af 4 Arrh jeg syntes jeg har gode erfaringer. Jeg har besøgt ca. 80 rensningsanlæg indenfor de sidste to et halvt år i USA og har selvfølgelig også et sammenligningsgrundlag fra adskillige besøg rundt omkring i Norden. Så jeg syntes da det er en meget god erfaring? 6. Hvis du skal sammenligne vandkvaliteten her i Danmark med vandkvaliteten i USA, er der så forskel, hvis ja, hvorfor er der forskel? Der er stor forskel!!!! I Danmark har vi grundvand som er så godt, at det kun lige skal beluftes og pumpes igennem et sandfilter (Den typiske behandling i Danmark). I USA er den typiske behandling noget mere kompleks, fordi det er overfladevand (fra søer eller floder). Så man skal starte med at fjerne suspenderet stof 1, som man typisk gør ved at tilsætte et aluminiumssalt og en polymer for at få det til at samle sig, så det bundfalder. En af tingene som de også gør i USA, som ikke bliver gjort i Danmark er, at tilsætte fosfor for at modvirke tæringer i vandrørende og fluor for at øge folkesundheden, i form af bedre mundhygiejne. 7. Hvis man sammenligner en danskers mening omkring vandkvaliteten i Danmark, og en amerikaners mening omkring vandkvaliteten i USA, vil man kunne sammenligne dem og vil der være forskel? Danskerne er bevidste om at de har en god vandkvalitet. Jeg tror også at amerikanerne er bevidste om at de har en dårlig vandkvalitet, fordi det meste af det vand som folk drikker er kildevand som folk køber i supermarkederne. I forhold til holdningerne omkring vandforbrug er danskerne jo opvokset med, at spare på vandet når man f.eks. børster tænder eller går i bad. I USA tror jeg der er den samme bevidsthed omkring vandet, men der er amerikanerne i stedet opvokset med, at de bor i et frit land så hvis græsplænen er gul og man har lyst til at vande den, så vander man den. 8. Hvis du skulle kategorisere en dansker og en amerikaner, fra 1 til 10, i forhold til hvor meget de til dagligt tænker på vandkvaliteten, hvordan vil du så rangliste dem? 1 Partikler eller fnug på vandoverfladen Side 29
Bilag 13, side 3 af 4 Jeg tror egentlig ikke at en dansker tænker særlig meget på vandkvaliteten til dagligt, det er jo kun fordi jeg arbejder med det, at jeg tænker så meget over det. Det er mere holdningerne igennem ens opvækst der gør at man har et forhold omkring vandet. Generelt tror jeg der er et lille forhold til det, men jeg vil give en amerikaner et 2-tal og en dansker et 4-tal. 9. Tror du en holdningsændring i forhold til vandforbruget, vil have en effekt på det totale vandforbrug på en virksomhed, hvis ja, hvilken effekt tror du det vil have? Ja da helt sikkert!!!! Fokus på et specifikt område plejer altid at give mindst 10%, selvom der er optimeret i bund. Men det skal komme fra toppen, så det er hele vejen igennem virksomheden. Men en holdningsændring er noget der tager lang tid, men det kan sagtens have en effekt. 10. Hvis du skal sammenligne Danmark med USA, i hvor høj grad bliver spildevand genbrugt i de to lande. I Danmark bliver det ikke genanvendt overhovedet. Nogle stater i USA, hvor der er mangel på vand, bliver der genanvendt vand til vanding af f.eks. golfbaner og lignende. Store virksomheder som f.eks. Microsoft og Google bruger det meget da det er en positiv måde at promovere sig på. 11. Har du kendskab til forureningsgraden af spildevandet i Danmark, sammenlignet med USA, hvis ja, er der forskel og hvorfor mener du der er forskel? Det er meget lig Danmark, det er dog tyndere fordi en amerikaner bruger cirka 4 gange mere vand end en dansker. En amerikaner bruger gennemsnitlig ca. 379 liter (100 gallons) pr. dag. En dansker bruger ca. 110 liter (29 gallons) pr. dag. 12. Hvorfor tror du mejeriet i USA bruger mere vand end mejerierne i Danmark? Jamen jeg tror de bruger..det gør de, det gør de. Jamen hvad bruger man vand til på et mejeri? Jeg ved indenfor bryggeribranchen i Danmark er vi meget stolte over, at bruge Side 30
Bilag 13, side 4 af 4 meget lidt vand, fordi rengøringen er blevet meget hurtigere fordi udstyr er i designfasen, designet til at være mere rengøringsvenligt. Produktet i USA og Danmark må være det samme, så jeg tror rengøringen er svaret fordi maskinerne ikke er designet til at være rengøringsvenlige i USA. 13. Bemærker du nogen forskel imellem Danmark og USA, hvis du skal tænke på vandforbrug og -behandling? På rensningsanlæg i Danmark er vi meget opmærksomme på kun at bruge rent vand. I USA har man lov til, at anvende UV-behandlet vand til spuling, hvor vi i Danmark ikke vil gøre det i forhold til arbejdsmiljø. USA er 10-15 år bagud i forhold til renseproces og automation. Men jeg tror ikke at lønningerne er grunden til at det ikke er automatiseret, fordi jeg syntes faktisk at lønningerne er okay høje. Jeg tror det er fordi man er enormt konservative i forhold til ændringerne, fordi man er bange for at resultaterne/bundlinjen vil ændre sig. Derudover tror jeg at i nogle byer er der en stærk fagforening, som er grunden til, at arbejdsgiverne ikke kan fyre folk uden grund, da dette vil resultere i strejker og lignende. 14. Hvilket land, mener du, tænker mest på miljøet og hvorfor? Jamen det gør Danmark jo. Tyskland og Holland er store i USA fordi de bruger mange penge på eksport, men vi har også nogle store aktiviteter i USA og vi er helt klart forgangsmænd når det kommer til spildevandsrensning. Side 31
Bilag 14, side 1 af 1 Dette bilag er et uddrag af et datablad, det komplette datablad kan findes på: http://chemstarworks.com/wp-content/uploads/2015/10/liquidk.pdf Side 32
Bilag 15, side 1 af 3 Dette bilag er et uddrag af en meningsmåling, den komplette meningsmåling kan findes på: http://www.transworld-fp7.eu/wp-content/uploads/2014/06/tw_wp_31.pdf Side 33
Bilag 15, side 2 af 3 Dette bilag er et uddrag af en meningsmåling, den komplette meningsmåling kan findes på: http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_344_en.pdf Side 34
Bilag 15, side 3 af 3 Dette bilag er et uddrag af en meningsmåling, den komplette meningsmåling kan findes på samme internet adresse som bilag 15, side 1. Side 35
Bilag 16, side 1 af 1 Dette bilag er et uddrag af en vand analyse fra Østre Vandværk i vejen, den komplette analyse kan findes på: http://vandh2o.dk/wp-content/uploads/2016/01/vandanalyse-%c3%98stre-vandv%c3%a6rk- Vejen.pdf Side 36