En analyse af den økonomiske situation og identifikation af udfordringerne i

Forår 2008 HD 8. semester HD Finansiel Rådgivning Ledelse & Projektledelse Afhandling En analyse af den økonomiske situation og identifikation af udfordringerne i Forfatter: Martin Bjærge Vejleder: Uffe Nørgaard Handelshøjskolen i Århus 2008

1. English Summary...4 2. Indledning...6 2.1. Problemformulering...8 2.2. Metode...8 2.3. Afgrænsning...9 3. Aarhus lokalbank...11 4. Juridiske aspekter...11 4.1. Solvens...12 4.2. Basiskapital...13 4.3. Likviditet...14 4.4. Kapitaldækningsregler...14 5. Solvens i Aarhus Lokalbank...15 5.1. Delkonklusion...17 6. Udlånssammensætning...18 6.1. Delkonklusion...20 7. Indlånssammensætning...20 7.1. Delkonklusion...22 8. Rentefølsomhed...22 8.1. Delkonklusion...24 9. Udlån og solvens...25 9.1. Delkonklusion...28 10. Udlån og likviditet...29 10.1. Delkonklusion...30 11. Resultatopgørelsen...31 11.1. Netto renteindtægter...31 11.2. Gebyrer og provisionsindtægter...33 11.3. Udgifter til personale og administration...35 11.4. Kursreguleringer...36 11.5. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv....37 11.6. Indtjening pr. omkostningskrone...38 11.7. Delkonklusion...39 12. Rentabilitet...40 Side 2 af 71

12.1. ROE og ROA...41 12.2. Forholdet mellem ROE og ROA...43 12.3. Udviklingen i ROE...44 12.4. Delkonklusion...46 13. WACC...47 13.1 Rentemarginal...48 13.2. Delkonklusion...50 14. Udfordringer i Aarhus Lokalbank...51 14.1. Valg af indsatsområde...54 14.2. Delkonklusion...55 15. Projektet 5X5 modellen...56 15.1. Risici...60 15.2. Implementering...64 15.3. Delkonklusion...65 16. Konklusion...66 17. Kildefortegnelse...70 18. Bilagsoversigt...71 Side 3 af 71

1. English Summary In September 2007 Finanstilsynet sent out a letter to 38 danish banks, in which they were asked to account for their lending s. Aarhus Lokalbank was on the list with a growth in lending s of 79% - the highest growth of all the banks on the list. Aarhus Lokalbank was founded in April 1908, and has therefore existed in more than 100 years. The bank has branches in Hadsten, Langå and Århus. In 2007 it was decided to move the headquarters to Århus. In the past years the bank has gone through a remarkable growth in several areas. An example of this is the opening of the new branch in Århus and the doubling of the number of employees from 2003 to 2007. Therefore I want to make an analysis of the financial situation in Aarhus Lokalbank together with an identification of the challenges of the bank. First I m going to analyse the development in the solvency of the bank. The analysis compares the level and the development of the solvency between Aarhus Lokalbank and the other banks in group 3. Then I'm examining the lending- and deposit portfolio and calculating the dollar gap ratio of the bank. I m going to calculate the possibilities of the bank in increasing its lending s in relation to its goal in solvency of 10 % and by using the Internal Capital Generation Ratio (ICGR). I m also going to analyse how Aarhus Lokalbank has obtained the liquidity to finance their growth in lending s. I m evaluating the performance of the bank by reviewing chosen entries in the income statement and by using the keyfigures ROE, ROA and Profit margin. I m analysing the WACC of the bank and the development in the net interest margin. I m identifying the following challenges of Aarhus Lokalbank: Low level of solvency as a result of the marked growth in lending s Aarhus Lokalbank had the second lowest level of solvency in group 3 in 2006 90% of the deposits is placed with a maturity range of 3 months or less Side 4 af 71

The expenses of staff and management increases to index 196 in the years from 2003 to 2007 In 2007 ROE reaches the lowest level in the period of analysis, in spite of an increasing equity multiplier. The cause is a decreasing ROA due to a decreasing profit margin. The problem has to be found in marked increasing interest expenses, increasing expenses for staff and management, decreasing earnings of charge-offs for uncollectible loans and decreasing income from investments. In 2007 the WACC increases to the highest level in the period of analysis due to a marked increase in the debt in 2007 The net interest margin decreases by 55,6% in the years from 2003 to 2007. The bank faces difficulties by forwarding the increased interest expenses to the customers. This means, that the bank will have a weaker position in the future when facing a depression. I m choosing to carry out a project in Aarhus Lokalbank with the purpose of finding out how the bank can attract deposits, increase the maturity ranges of the deposits and increase the price of the lending s of the bank. I m setting up a number of goals of the project and I m then identifying the most important parties. These are found to be the employees and the customers. I m analysing the risks of the project and sorts them by probability and effect. Then I develop plans of actions for these. The most important risks are connected to the employees and the customers, and I suggest a number of actions to comply with the effect of these risks. In the end I set up a project plan from the establishing of the project group until the project is active. The project is supposed to found a change in the routines and the mentality of Aarhus Lokalbank. Side 5 af 71

2. Indledning Væksten i dansk økonomi har i de senere år været høj, mens renteniveauet og inflationen har været lav. En faldende arbejdsløshed til nu et rekordlavt niveau har medført en generel sund økonomi hos danskerne. Ejendomspriserne har været stigende og tvangsauktionerne faldende som følge af den sunde samfundsøkonomi. Denne økonomiske udvikling har medvirket til at skabe gunstige vilkår for den finansielle sektor i Danmark og har betydet, at pengeinstitutterne har leveret det ene rekordoverskud efter det andet. I 2006 var pengeinstitutternes samlede indtjening 33,6 mia. efter skat, hvilket er mere end en fordobling af resultatet siden 2002 1 drevet af især stigende gebyrindtægter og markant høj vækst i udlån. Udlånsvæksten var fortsat meget høj i 2006 særligt i de mellemstore og i de mindre pengeinstitutter. I de mindre pengeinstitutter 2 havde mere end hver fjerde en udlånsvækst på over 40%. Til sammenligning havde de nordiske koncerner 3 en udlånsvækst på 14% på en langt mere diversificeret udlånsportefølje 4. På trods af en fortsat stærk økonomisk vækst opstod der i sommeren 2007 en betydelig uro på de internationale finansielle markeder. Uroen udsprang af stigende tab på såkaldte subprimelån til amerikanske boligejere med mindre kreditværdighed. Uroen medførte en øget fokus på kreditrisici og likviditet hos bankerne, hvilket udmøntede sig i, at de enkelte banker koncentrerede sig om at sikre egen likviditet, mens der blev tøvet med at udlåne overskudslikviditeten på interbankmarkedet 5. Første eksempel på et pengeinstitut repræsenteret på det danske marked, der kom i likviditetsvanskeligheder var den engelske storbank Northern Rock, der i sidste ende måtte reddes af en likviditetsindsprøjtning fra Bank of England, og nu ser ud til at blive solgt. 1 http://www.finansraadet.dk/nr/rdonlyres/351f9a80-a3d3-458f-826f- 38B99B05D4C5/0/banksektoren_i_samfundet_web.pdf Se graf side 12 2 Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mellem 250 mio. kr. og 10 mia. kr. 3 Handelsbanken, Swedbank, SEB, DnB NOR, Nordea og Danske Bank 4 http://www.danmarksnationalbank.dk/c1256be2005737d3/side/f0ef62cd410ac6bbc12572db0047a87e/$file/f S2007_dk_web.pdf 5 http://www.danmarksnationalbank.dk/c1256be2005737d3/side/6c06e107fd338765c125735d00410051/$file/kvo 3_07_web.pdf Side 6 af 71

I september 2007 udsendte Finanstilsynet i relation til finanskrisen brev til 38 danske banker, hvor de mest udsatte blev bedt om at redegøre for deres udlån, mens andre blot skulle indsende en risikooplysning. Først og fremmest var det væksten i udlånet, som Finanstilsynet havde øje på, men der blev samtidig taget højde for, hvor velkonsoliderede pengeinstitutterne var 6. På dette tidspunkt vurderede flere eksperter herunder bl.a. Bjarne Jensen Consult, at advarslen fra Finanstilsynet var kommet tidligt, og at der på daværende tidspunkt ikke var nogen grund til bekymring 7. På Finanstilsynets liste stod bl.a. Aarhus Lokalbank og BankTrelleborg 8. Den 21. januar 2008 meddelte BankTrelleborg, at der var indgået en aftale om fusion med Sydbank, idet banken ikke længere havde den nødvendige likviditet og ikke kunne overholde solvenskravet 9. Senioranalytiker i LD Markets Torsten Bech Jensen udpeger som syndebukke, at BankTrelleborg har haft højt fokus på vækst i udlån, uden at indlån har kunnet følge med, men også stigende funding-omkostninger har spillet ind. Torsten Bech Jensen mener, at også andre banker med lignende strategier må være pressede hårdt af kursskifte i konjunkturerne samt den højere interbankrente, og at vi vil komme til at se konsolidering i den danske pengeinstitutbranche 10. På nuværende tidspunkt nærmer vi os tiden for aflæggelse af årsregnskaber fra de danske pengeinstitutter, hvor det bliver spændende at studere udviklingen hos de øvrige pengeinstitutter fra Finanstilsynets liste herunder Aarhus Lokalbank. Aarhus Lokalbank var med en udlånsvækst på 79% pengeinstituttet med den højeste udlånsvækst på listen fra Finanstilsynet og endda 2,4 gange større end udlånsvæksten i BankTrelleborg 11. Spørgsmålet er, hvordan Aarhus Lokalbank har klaret sig siden starten af finanskrisen medio 2007, og hvilke udfordringer banken står overfor, hvis konjunkturerne vender og omkostninger generelt herunder omkostningerne til funding stiger. 6 http://www.business.dk/article/20070921/finans/70921109/ 7 http://www.business.dk/article/20070920/finans/709200370/ 8 http://www.business.dk/article/20070921/finans/70921109/ 9 http://borsen.dk/finans/nyhed/124302/ 10 http://borsen.dk/finans/nyhed/124330/ 11 http://www.business.dk/article/20070921/finans/70921109/ Side 7 af 71

2.1. Problemformulering Aarhus Lokalbank har med deres navneændring fra Hadsten Bank og flytning af hovedsæde til Århus gennemgået en række strategiske forandringer samtidig med, at pengeinstituttet har været igennem en årrække med enorm vækst. Der ønskes derfor en analyse af den økonomiske situation i Aarhus Lokalbank samt en identifikation af bankens udfordringer. 2.2. Metode Først vil Aarhus Lokalbank blive introduceret kort. De juridiske bestemmelser som pengeinstitutterne i Danmark skal opfylde, og som danner ramme om driften, vil blive gennemgået, herunder Finansiel Virksomhedslov (FIL) og Bekendtgørelsen om kapitaldækning. Jeg vil herefter analysere udviklingen i bankens solvens, hvor jeg vil sammenligne niveauet og udviklingen med gennemsnittet for de sammenlignelige banker i gruppe 3. Dernæst vil udlåns- og indlånsporteføljen blive gennemgået med henblik på en vurdering af bankens udlånsportefølje og indlånssammensætning, ligesom bankens rentefølsomhed vil blive udregnet og analyseret. Jeg vil ligeledes beregne bankens muligheder for at øge udlånet, hvis målet er en solvensprocent på 10% samt ved brug af Internal Capital Generation Ratio (ICGR). Der vil blive redegjort for bankens udlånsvækst, som også vil blive sammenlignet med gennemsnittet for gruppe 3 bankerne. Derefter vil jeg analysere, hvordan Aarhus Lokalbank likviditetsmæssigt har finansieret deres udlånsvækst. Jeg vil analysere bankens indtjeningsevne og kommentere selektive poster i resultatopgørelsen. Til brug for analysen vil der blive udregnet indekstal, og tallene vil blive sammenlignet med gennemsnittet for bankerne i gruppe 3, hvor det er muligt. Rentabiliteten vil blive analyseret gennem hovednøgletallene ROE og ROA. Side 8 af 71

Jeg vil udregne bankens rentemarginal, ligesom bankens gennemsnitlige kapitalomkostninger - WACC vil blive beregnet. Begge nøgletal vil blive analyseret og udviklingen kommenteret. Jeg vil herefter identificere, hvilke udfordringer der findes i Aarhus Lokalbank. Udfordringerne vil blive gennemgået, hvorefter jeg vil udvælge en eller flere relevante udfordringer, som vil danne grundlag for gennemførelse af et projekt i Aarhus Lokalbank. Projektet vil blive analyseret via 5X5 modellen, ligesom der vil blive opstillet nyttemål og produktmål for projektet. Interessenterne til projektet vil blive identificeret, og der vil blive lagt en strategi over for de vigtigste interessenter. Jeg vil analysere, hvilke risici der er forbundet med projektet. Disse risici vil blive segmenteret efter sandsynlighed og effekt, og der vil blive udarbejdet handlingsplaner for disse. Til sidst vil jeg udarbejde en projektplan indeholdende delelementerne i projektet, fra etablering af projektgruppen til projektet er i drift. Jeg vil vægte analysen af udviklingen i Aarhus Lokalbank med 80%, mens valget af indsatsområde og projekt i forlængelse heraf vil vægte med 20%. 2.3. Afgrænsning Jeg har valgt en analyseperiode fra 2003-2007, da jeg mener, at denne periode giver et retvisende billede af bankens resultater og udvikling. Der skal dog gøres opmærksom på at ændrede regnskabsregler fra og med 2005 påvirker regnskabet, hvor der generelt er for behold for følgende 12 : Ændring i værdien af udlån, herunder nedskrivninger på udlån, kan påvirke analyserne af aktivsammensætning og egenkapitalforrentning. Ændringer i posten gebyr og provisioner kan påvirke analyserne af pengeinstituttets indtjening. 12 Pengeinstitutternes indtjening 1995-2005 Finansanalyse 2006 side 20. http://www.finansraadet.dk/danish/menu/publikationer/finansanalyser/tidligerefinansanalyser/ Side 9 af 71

Tab- og hensættelsesprocent fra tidligere år er ikke direkte sammenlignelige med nedskrivningsprocent i 2005. Ved gennemgangen af de juridiske bestemmelser vil der udelukkende blive set på følgende paragraffer: FIL 124, 128, 129, 132, 136 og 152. Bekendtgørelse om kapitaldækning, bilag 3 standardmetoden for kreditrisiko. Valget af ovenstående skal ses i sammenhæng med den efterfølgende analyse af bankens økonomiske situation. Jeg har således valgt alene at fokusere på de paragraffer, der vil blive brugt i den efterfølgende analyse. Idet Aarhus Lokalbank anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisici jf. årsrapporten 2007 13 vil alene denne metode blive gennemgået. Jeg har i min analyse valgt sammenligne Aarhus Lokalbank med gennemsnittet for bankerne i gruppe 3 14. Dette gøres, fordi Aarhus Lokalbank er placeret i gruppe 3, og fordi gennemsnittet giver godt sammenligningsgrundlag. Det har desværre kun været muligt at finde sammenligningsgrundlag til og med år 2006. På trods at dette mener jeg dog stadig, at sammenligningen er relevant i kommenteringen samt analysen af udviklingen og niveauet i nøgletallene. 13 Aarhus Lokalbank Årsrapporten 2007 side 21 14 Alle nøgletal vedr. gruppe 3 er hentet på www.finanstilsynet.dk Information & statistik - Nøgletal Side 10 af 71

3. Aarhus lokalbank Hadsten Bank blev grundlagt den 10. december 1907 og åbnede første gang for ekspedition den 1. april 1908. Dermed har banken lidt over 100 år på bagen. I 1995 etablerede Hadsten Bank filialen Langå Bank, mens andre banker i samme periode lukkede filialer. Allerede i november 1990 drøftede man første gang at udvide markedsområdet med en afdeling i Århus, men planerne blev droppet på grund af nedgang i konjunkturerne og ugunstige forhold for bankerne, hvilket betød at Hadsten Bank i 1992 måtte konstatere et underskud på 13,9 millioner og et fald i aktiekursen til kurs 174 fra kurs 284 året før. Efter flere gode år i Hadsten Bank havde man genoptaget planerne, og i 2003 valgte man at åbne filialen Aarhus Lokalbank. Det stod hurtigt klart, at banken havde brug for mere plads, og i første omgang var planen en udbygning af ejendommen i Hadsten. Det kunne ske ved at købe naboejendommen og rive denne ned. Dette rejste dog en storm af modstand i form af læserbreve, avisartikler og underskriftsindsamlinger, som banken slet ikke var interesseret i. Derfor tog man i januar 2007 den drastiske beslutning at leje lokalerne i Toldboden i Århus, flytte hovedsædet dertil og ændre navn til Aarhus Lokalbank 15. 4. Juridiske aspekter Det at drive finansiel virksomhed, hvor det på den ene side drejer sig om at modtage likviditet fra indskydere, der har krav på tilbagebetaling af deres indskud enten på anfordring eller en form for opsigelse, og på den anden side formidle kapital til personer eller virksomheder, der har behov for finansiering og påtage sig risikoen for tilbagebetalingen, må siges at indeholde væsentlige risici og dermed stille krav til pengeinstitutternes likviditet og risikostyring. Disse forhold har man fra lovgivernes side forsøgt at afbalancere ved at fastsætte en række forsigtighedsregler, som finansielle virksomheder skal efterleve, hvilket er defineret i Lov om finansiel virksomhed (FIL). Loven suppleres af et antal bekendtgørelser på de forskellige delområder, heriblandt bekendtgørelsen om kapitaldækning 16. 15 Hadsten Bank 100 års historie 1908-2008 16 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 132 Side 11 af 71

4.1. Solvens De primære og helt centrale regler til beskyttelse af indskydere findes i FIL kapital 10, hvor man definerer kravet til en vis basiskapital i pengeinstituttet. Basiskapitalen skal minimum udgøre 5 millioner euro jf. dog stk. 2 17. Solvenskravet er i FIL 124, stk. 1, nr. 1 fastsat til at udgøre minimum 8% af de risikovægtede poster og ikke balanceførte poster. Basiskapitalen er således en sikkerhedsmargin i forhold til de risici og tab, der kan opstå, og som ikke kan dækkes af de løbende driftsindtægter 18. Hovedformålet med at opretholde en solvensprocent på minimum 8 % er at forhindre, at økonomiske problemer i pengeinstituttet kommer til at gå ud over indskyderne. Solvenskravet på 8% er ligeledes suppleret med et krav om, at bankens bestyrelse og direktion selv skal fastsætte et individuelt solvensbehov på baggrund af den risikoprofil, som banken vurderes at have jf. FIL 124 stk. 3. Finder Finanstilsynet ikke pengeinstituttets risikovurdering realistisk, kan de ændre det individuelle solvensbehov til at være højere jf. FIL 124, stk. 4. For pengeinstituttet gælder det, at et solvenskrav, hvad enten det er det lovbestemte på 8% eller et individuelt højere bestemt, ikke er nogen garanti mod økonomiske problemer. Udfordringen består derfor i, at finde en balance mellem sikkerhed og mulighed for indtjening og vækst. Der er både fordele og ulemper ved at fastsætte sin solvensprocent højt. Fordelen er, at man signalerer bedre sikkerhed end et pengeinstitut med en lavere solvensprocent. Dermed burde det være lettere at optage lån til lavere rente på kapitalmarkedet. Ulempen ved en for høj solvensprocent er til gengæld, at pengeinstituttet ikke fuldt udnytter sin likviditet, og dermed har likviditet liggende, som kunne være brugt mere effektivt til eksempelvis at øge udlånet med. Solvenskravet på 8% betyder, at hver gang et pengeinstitut udlåner 100 kr., skal det have 8 kr. i basiskapital. Sagt på en anden måde kan pengeinstituttet udlåne 100 kr. 12,5 gange 19. Det betyder således også, at når man fastsætter et højere solvensbehov end lovens krav, reserverer man en større buffer, men samtidig har man mindre likviditet at øge væksten med. 17 gælder ikke pengeinstitutter, hvis basiskapital d. 18. dec. 1989 var mindre end 5 mio. euro 18 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 132-133 19 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 133 Side 12 af 71

4.2. Basiskapital Basiskapitalen består af summen af kernekapital og supplerende kapital, efter der er foretaget visse fradrag. Basiskapitalen defineres i FIL 128 således som: - Den reducerede kernekapital efter fradrag jf. 129 og 131 tillagt - Den reducerede supplerende kapital efter fradrag jf. 135 og - Fratrukket beløb i henhold til 139 20 Kernekapitalen i et pengeinstitut består jf. LFV 129 af aktiekapital, overkurs ved emission, reserver, overført overskud eller underskud og hybrid kernekapital jf. 132 såfremt kernekapitalen ekskl. den hybride kernekapital udgør mindst 5% af pengeinstituttets risikovægtede poster jf. 129. Den hybride kernekapital må dog maksimalt udgøre 15% af kernekapitalen jf. 129, stk. 2. Den supplerende kapital består af ansvarlig lånekapital jf. 136, opskrivningshenlæggelser og hybrid kernekapital, der ikke er medregnet i kernekapitalen jf. 132 modsætningsvis. Den supplerende kapital må højst udgøre 100% af kernekapitalen efter fradrag jf. 135, stk. 2. Den hybride kernekapital har pengeinstitutterne i Danmark haft adgang til siden 2004. Reglerne for hybrid kernekapital findes i FIL 132. Hybrid Kernekapital står nævnt både under kernekapital samt supplerende kapital, da den del af den hybride kapital, der ikke kan rummes indenfor den øvre grænse på 15%, kan medregnes under supplerende kapital 21. Den hybride kernekapital har karakter af et gældsinstrument og skal derfor opfylde en række betingelser for at kunne medregnes i opgørelsen af basiskapitalen. Kravene findes i FIL 132 nr. 1-12. Det fremgår bl.a. at gælden ikke må forfalde på et forud aftalt tidspunkt. At gælden kun må tilbagebetales på pengeinstituttets initiativ og med Finanstilsynets godkendelse tidligst 1 år efter indbetalingen, samt at långiverens krav mod pengeinstituttet skal være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld og ansvarlige lånekapital 22. 20 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 136 21 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 142 22 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 141 Side 13 af 71

4.3. Likviditet Som tidligere nævnt er hovedformålet for et pengeinstitut rollen som formidler mellem indskydere og låntagere. På denne måde påtager pengeinstituttet sig en likviditetsrisiko, der består i ikke at kunne honorere sine forpligtelser overfor indskyderne på grund af likviditetsmangel. Af FIL 152 fremgår det, at pengeinstitutter skal have en forsvarlig likviditet. Pengeinstitutterne skal løbende overholde, at de likvide midler mindst udgør 15 % af de gældsforpligtelser, der påhviler banken at betale op til en måned og 10 % af de reducerede gælds- og garantiforpligtelser 23. At likviditeten kan udgøre en væsentlig risiko er BankTrelleborg det seneste eksempel i Danmark på. Banken lod sig i januar 2008 fusionere med Sydbank, idet den ikke længere havde den nødvendige likviditet. Lige såvel kom Northern Rock i klemme, da de blev udsat for et såkaldt run, hvor en stor del af indskyderne i banken frygtede for deres indskud, og derfor hævede dem i stor stil, og Bank of England måtte træde til med en garanti for indskuddene for at dæmme op for dette. 4.4. Kapitaldækningsregler Den 1. januar 2007 trådte Basel II reglerne i kraft, hvor ønsket er, at kapitalkravet i større omfang skal afspejle de risici, som hvert enkelt pengeinstitut påtager sig 24. Pengeinstitutterne kan jf. Bekendtgørelse om kapitaldækning (BEK) 8 stk. 1 benytte sig af 3 metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisici: 1. Standardmetoden 2. Den grundlæggende interne ratingbaserede metode 3. Den avancerede interne ratingbaserede metode Bekendtgørelse om kapitaldækning indeholder i kapital 4 samt i bilag 3 opgørelsen af kreditrisici efter standardmetoden. Nedenfor ses risikovægtene for udvalgte kategorier: 23 Dansk Bankvæsen Kompendium s. 234 24 Månedsbrevet Bankinfo Maj 2006 side 1 Side 14 af 71

Udlån til Stat, region eller kommune 0% vægt Udlån til kollektive investeringsordninger (kreditkvalitetstrin 1) 20% vægt Udlån med pant i fast ejendom indenfor 80% 35% vægt Udlån til private uden sikkerhed 25 75% vægt Som tidligere nævnt anvender Aarhus Lokalbank standardmetoden til opgørelse af kreditrisici. 5. Solvens i Aarhus Lokalbank Aarhus Lokalbank har for 2007 opgjort sin solvensprocent til 12,1% mod lovens krav på 8%. I nedenstående tabel ses udviklingen i solvensprocenten fra 2003-2007 for Aarhus Lokalbank samt gennemsnittet for de sammenlignelige banker i gruppe 3 26. Tabel 1 - Solvensprocenten År 2003 2004 2005 2006 2007 Aarhus Lokalbank 12,9 11,3 12,5 10,9 12,1 Gns. Gruppe 3 16,2 17,8 15,1 15,9 - Solvensprocenten for Aarhus Lokalbank ligger set over hele perioden på et nogenlunde stabilt niveau. I forhold til de sammenlignelige banker i gruppe 3 ligger Aarhus Lokalbank dog et niveau under gennemsnittet i hele perioden. Gennemsnittet for gruppe 3 består dog af vidt forskellige banker og dermed også af vidt forskellige solvensprocenter, hvor den højeste i 2006 ligger på 64,2%, og den laveste i 2006 ligger på 10,5%. Faktisk har Aarhus Lokalbank med 10,9% den anden laveste solvensprocent i gruppe 3 i 2006, hvilket hovedsageligt skyldes, at Aarhus Lokalbank i 2006 øgede sit udlån med 88,5%. Solvensprocenten er for Aarhus Lokalbank i 2006 og 2007 udregnet således: 25 Hvis samlet engagement er under 1 mio. euro jf. BEK bilag 3 nr. 14 og 15 26 Solvensprocenten for Aarhus Lokalbank er hentet i årsrapporten 2007 Side 15 af 71

Tabel 2 - Solvensopgørelse 2006 2007 Egenkapital 250.642 328.107 Opsskrivningshenlæggelser - (6.750) Foreslået udbytte (3.000) (3.600) Aktiverede skatteaktiver (3.212) (4.956) Hybrid kernekapital 43.135 50.000 Kernekapital efter fradrag 287.565 362.801 Sum af kapitalandele jf. FiL 131, stk. 2 nr. 2 - (6.785) Ansvarlig lånekapital 140.000 290.000 Opskrivningshenlæggelser - 6.750 Rest hybrid kapital 6.865 - Sum af kapitalandele jf. FiL 139, stk. 1 nr. 3 (40.093) (6.785) Basiskapital 394.337 645.981 Vægtede poster i alt 3.625.770 5.322.145 Solvensprocent 10,9 12,1 Aarhus Lokalbank har fra 2006 øget sit udlån og tilgodehavender fra 2.049 mio. kr. til at udgøre 3.571 mio. kr. i 2007, hvilket er en stigning på 74,3%. Indlånene er i samme periode steget med 57,6% fra 1.144 mio. kr. i 2006 til 1.803 mio. kr. 2007, således at forholdet mellem udlån og indlån ultimo 2007 er 199, hvilket vil sige, at Aarhus Lokalbank stort set har dobbelt så meget udlån som indlån. Den store stigning i udlån ville normalt resultere i en faldende solvensprocent, idet de vægtede poster stiger, når udlånene øges. I tilfældet Aarhus Lokalbank falder solvensprocenten dog ikke som følge af det øgede udlån og dermed stigningen i de vægtede poster. Årsagen til dette er, at solvensprocenten er en brøk bestående af basiskapitalen i tælleren og de vægtede poster i nævneren, og da basiskapitalen hos Aarhus Lokalbank stiger procentvis mere end de risikovægtede poster medfører det en stigning i solvensprocenten fra 2006 til 2007. Ser man på udviklingen i de to elementer som indgår i beregningen af solvensen ses det, at de risikovægtede poster stiger med 46,8% 27. Som tidligere nævnt skyldes dette i høj grad stigningen i udlån, idet det er de vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko, der stiger mest, men det skyldes også en stigning i de vægtede poster med operationel risiko 28. Den operationelle risiko er risikoen for, at banken helt eller delvist må acceptere økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller 27 (5.322.145-3.625.770)/3.625.770 28 Aarhus Lokalbank Årsrapporten 2007 side 21 Side 16 af 71

uhensigtsmæssige interne procedurer, menneskelige fejl, IT-systemfejl eller eksterne påvirkninger 29. Ser man på udviklingen i basiskapitalen, kan man se, at den stiger med 63,8% 30. Denne stigning skyldes tre faktorer. For det første er der overført overskud på 36,8 mio. kr. i 2007. For det andet har banken styrket sit kapitalgrundlag ved at optage yderligere ansvarlig lånekapital på 150 mio. kr. i to omgange. Lån der forrentes med henholdsvis CIBOR 3 + 1,10% p.a. og CIBOR 6 + 1,10% p.a. indtil 2012, hvorefter renten stiger. For det tredje gennemførte banken en aktiekapitaludvidelse i august/september 2007, der øgede egenkapitalen med 50,5 mio. kr., hvorefter banken nu har 6.800 aktionærer og en egenkapital på 328 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 30,9% 31. Dermed kan det ses, at hovedårsagerne til stigningen i solvensprocenten for Aarhus Lokalbank fra 2006 til 2007 er optagelsen af yderligere ansvarlig kapital, aktiekapitaludvidelse samt overført overskud på trods af en forholdsvis stor stigning i de risikovægtede poster herunder udlån. Havde Aarhus Lokalbank ikke optaget yderligere ansvarlig kapital på 150 mio. kr. ville solvensprocenten i stedet ligge på 9,3% 32, og havde dermed nærmet sig lovens krav på minimum 8%. Havde man i stedet ikke gennemført aktiekapitaludvidelsen, der forøgede egenkapitalen med 50,5 mio. kr.,ville solvensprocenten i stedet være landet på 11,2% 33. Hvis ingen af disse tiltag var blevet iværksat, ville solvensprocenten være 8,4% 34, hvilket ville være meget problematisk for banken, idet dens råderum i forhold til lovgivningen ville være meget begrænset. 5.1. Delkonklusion Aarhus Lokalbank har i perioden 2003-2007 en solvensprocent, der ligger under gennemsnittet for de sammenlignelige banker i gruppe 3. I 2006 har Aarhus Lokalbank den anden laveste solvensprocent i gruppe 3, hvilket hovedsageligt skyldes, at banken det år forøgede sit udlån med 88,5%. I 2007 forøger banken igen sit udlån og denne gang med 74,3%, således at forholdet mellem 29 Aarhus Lokalbank Årsrapporten 2007 side 12 30 (645.981-394.337)/394.337 31 (328.107-250.642)/250.642 32 Udregning: (645.981-150.000)/5.322.145 = 0,0932 33 Udregning: (645.981-50.500)/5.322.145 = 0,1118 34 Udregning: (645.981-(50.500+150.000))/5.322.145 = 0,0837 Side 17 af 71

udlån og indlån i 2007 er 199, hvilket betyder, at Aarhus Lokalbank stort set har dobbelt så meget udlån som indlån. Dette ville normalt resultere i en faldende solvensprocent, men hos Aarhus Lokalbank stiger den i stedet fra 10,9% til 12,1%. Årsagen til dette er, at banken optager ansvarlig kapital for 150 mio. kr., der overføres overskud på 36,8 mio. kr., og der gennemføres en aktiekapitaludvidelse, der forøger egenkapitalen med 50,5 mio. kr., hvilket betyder, at basiskapitalen stiger procentvis mere end de risikovægtede poster. Havde Aarhus Lokalbank ikke gennemført aktiekapitaludvidelsen og optaget yderligere ansvarlig lånekapital, ville solvensprocenten være 8,4% mod lovens krav på minimum 8%, og dette ville være et ikke uvæsentlig problem for banken. 6. Udlånssammensætning Aarhus Lokalbank har i perioden 2003 2007 øget deres balance fra 581.594 mio. kr. til 3.571.376 mio. kr., hvilket svarer til en forøgelse på 514%. I nedenstående tabel ses udviklingen i aktiverne i perioden 2003-2007 samt udlånenes andel af aktiverne i samme periode. Tabel 3: Udlån/aktiver År 2003 2004 2005 2006 2007 Udlån 581.594 782.599 1.086.951 2.048.600 3.571.376 Aktiver i alt 940.253 1.204.877 1.673.207 2.760.036 4.478.709 Udlån/Aktiver 61,86% 64,95% 64,96% 74,22% 79,74% Som det ses af tabellen udgør udlånene i 2007 en væsentlig større andel af aktiverne end tidligere. Banken skriver selv i sin ledelsesberetning for 2007, at en betydelig del af den markante vækst i udlån, kan henføres til finansiering af ejendomme, som en række af bankens kunder har købt primært på det nordtyske ejendomsmarked, og hvor banken har modtaget 1. prioritets panteret 35. Hvis man ser på udlånenes sammensætning, har det i perioden 2006-2007 udviklet sig således: 35 Aarhus Lokalbank Årsrapport 2007 side 8 Side 18 af 71