Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009

Fiskebestanden og miljøtilstanden i Århus Å-systemet 2009 Udgivelsesdato: 15. maj 2009 (Udkast) Projekt: 30.8145.01 og 30.8145.04 Udarbejdet af: Jan Nielsen Kvalitetssikring: Peter Holm og Keld Mortensen Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen 2

Indholdsfortegnelse Side Sammendrag 4 1 Overordnede vurderinger 6 1.1 Vandløbsmålsætninger og miljøkrav 6 1.2 Beregnet havørredopgang til Århus Å 8 1.3 Udsætninger af ørred 8 1.4 Bestandstætheder 2008 8 1.5 Gydebankeundersøgelser 2009 12 1.5 Den øvrige fauna (smådyr og faunaklasser) 13 2 De enkelte vandløb i Århus Å-systemet 15 2.1 Tilløbene til Solbjerg Sø 15 2.1.1 Vitved Bæk 16 2.1.2 Onsted Bæk 17 2.2 Århus Å fra Solbjerg Sø til Hørning 18 2.3 Århus Å med tilløb fra Hørning til Tarskov Mølle 20 2.3.1 Århus Å fra Hørning til Tarskov Mølle 21 2.3.2 Gungdy Bæk 22 2.3.3 Jeksen Bæk 23 2.4 Århus Å med tilløb fra Tarskov Mølle til Årslev Engsø 24 2.4.1 Århus Å fra Tarskov Mølle til Årslev Engsø 25 2.4.2 Holmbæk 26 2.4.3 Tåstrup Bæk 27 2.5 Århus Å fra Årslev Engsø til Århus samt Madsesbæk og Voldbæk 28 2.5.1 Århus Å fra Årslev Engsø til Århus 31 2.5.2 Madsesbæk 32 2.5.3 Voldbæk 33 3 De enkelte vandløb i Lyngbygård Å-systemet 34 3.1 Lyngbygård Å med tilløb fra Præstbro til Hørslev 34 3.1.1 Lyngbygård Å fra Præstbro til Hørslev 36 3.1.2 Hørslev Bæk 37 3.1.3 Bæk fra Hørslev 38 3.2 Lyngbygård Å med tilløb fra Hørslev til og med Yderup Bæk 39 3.2.1 Lyngbygård Å fra Hørslev til Yderup Bæk 41 3.2.2 Borum Møllebæk-systemet 42 3.2.3 Yderup Bæk 44 3.3 Lyngbygård Å fra Yderup Bæk til Årslev Engsø 45 Litteratur 47 3

Ørreden kræver en god miljøtilstand og gode passageforhold i vandløbet for at kunne trives. En stor naturlig forekomst af ørredyngel fra gydning viser, at miljøtilstanden er god. Derfor er der i denne rapport fokuseret på den naturlige forekomst af ørredyngel i de enkelte vandløb. Der er dog også inddraget viden om de smådyr, der lever i vandløbene, og hvor nogle af dyrene tilsvarende kun trives i vandløb med en god miljøkvalitet. Slørvingen Perlodes lever kun i rene vandløb og blev bl.a. fundet i Lyngbygård Å nær Årslev Engsø i marts 2009. SAMMENDRAG I fortsættelse af en række undersøgelser af havørredopgangen til Århus Å i 2007 har Århus Kommune, Natur og Miljø, bedt Grontmij Carl Bro om at undersøge fiskebestanden i kommunens del af Århus Å-systemet i efteråret 2008 og havørredens gydebanker i hovedløbet i marts 2009. Resultaterne er sammenfattet i denne rapport sammen med resultater fra fiske- og smådyrsundersøgelser i vandløbene siden 1970 erne. Rapporten er inddelt i to, dels et overordnet afsnit, dels en beskrivelse af tilstanden i de enkelte vandløb. Rapporten fokuserer på ørreden og de rentvandskrævende smådyr, som er gode indikatorer for, om vandløbenes økologiske tilstand er i orden. Det skal pointeres, at opgaven ikke har været at foretage en nærmere undersøgelse af effekten af f.eks. spildevand ud over at inddrage eksisterende data fra undersøgelser af vandløbenes dyreliv (faunaklassen). Vandløbene i Århus Å-systemet har fra naturens hånd fine faldforhold, som har skabt en god vandhastighed, varierede fysiske forhold og gode gyde- og opvækstmuligheder for ørred. Efter nedlæggelsen af en række opstemninger er der ingen væsentlige passageproblemer i vandløbene bortset fra, at en del ørreder forsvinder i Årslev Engsø og Brabrand Sø på vandringerne mellem vandløbene og havet. Desuden har vandløbsreguleringer stedvist skabt forringede forhold for bl.a. ørreder, hvilket dog kan genskabes ved en restaurering. Endelig er der enkelte forureningsproblemer, som bør løses, hvis der skal være selvreproducerende fiskebestande og et godt liv af smådyr. Følgende fiskearter er fanget i vandsystemet i de senere år: Ørred (bæk- og havørred), laks, regnbueørred, kildeørred, ål, gedde, knude, aborre, sandart, hork, skalle, rudskalle, suder, karuds, skæl- og spejlkarpe, 3-pigget hundestejle, 9-pigget hundestejle, skrubbe og bæklampret. Fangsten af nogle få laks må betragtes som en tilfældighed (udsatte laks fra Gudenåen, der har forvildet sig 4

ind i Århus Å), og ingen af de øvrige arter er sjældne. Bæklampretten er udpeget som EUhabitatart og kræver en særlig beskyttelse. Ved undersøgelser af havørredbestanden i gydetiden i Århus Å-systemet fanges der kun 1-4 havørreder pr. km vandløb, hvilket er unormalt få fisk, sammenlignet med andre danske havørredvandløb (man fanger ofte ca. 100 havørreder pr. km). Den samlede opgang af havørreder til Århus Å-systemet kan beregnes til ca. 1.700 fisk, hvoraf ca. halvdelen skønnes at stamme fra gydning og resten fra udsætninger. Den reelle bestand vurderes dog at være noget lavere. Opstrøms Hørning er hovedløbet af Århus Å reguleret med en del sandvandring m.m., men der er alligevel egnet gydegrus en del steder. Der er stort set ingen ørreder, faunaklassen er forringet, og der er næsten ingen gydning. Hovedårsagen til den dårlige fiskebestand er muligvis, at åen tilføres væsentlige mængder alger fra Stilling-Solbjerg Sø, og at åen har været meget forurenet i en årrække. Det vurderes, at åen stadig har problemer med dårlig vandkvalitet opstrøms Hørning, men problematikken har ikke været undersøgt siden 2002. Fra Hørning og nedstrøms er faunaklassen og fiskebestanden god på de strækninger, der har et naturligt varieret forløb, dvs. specielt på strækningen fra Bodil Mølle til et stykke nedstrøms Fusvad Bro. Der er næsten ingen gydning på strækket omkring Harlev Mølle, og nedstrøms Skibby er åen ikke egnet som gydevand for ørred pga. faldforhold mm. Hovedløbet af Lyngbygård Å er temmelig reguleret på den øvre del ved Hørslev, hvor gydemulighederne er dårlige og ørredbestanden lille. Der er mere varierede fysiske forhold længere nedstrøms. Men ørredbestanden er generelt for lille pga. manglende gydegrus og for store vanddybder, og der er ikke ret meget gydning på den nedre del. Derimod er faunaklassen god overalt i hovedløbet. Tilløbene til Århus Å og Lyngbygård Å har en dårlig fiskebestand bortset fra Jeksen Bæk og Borum Møllebæk, der har en god økologisk tilstand med varierede fysiske forhold og et godt naturligt fiske- og smådyrsliv. De dårlige bestande skyldes en kombination af dårlige fysiske forhold og tidligere eller eksisterende forureningsproblemer. Selv om en del vandløb er regulerede, er langt de fleste i nogen grad egnede for ørreder, og der blev fundet ørreder på 46 af de 62 elbefiskede strækninger (74 %). Pga. kraftig regulering med dårlige fysiske forhold og/eller ringe vandføring kan der ikke forventes at være ørreder i Vitved Bæk, Gungdy Bæk, Madsesbæk, den øvre del af Hørslev Bæk, en lille bæk ved Hørslev og i den øvre del af Yderup Bæk. Der er ørreder i stort set alle de vandløb, hvor man kan forvente en ørredbestand. Det er positivt men overordnet set er der kun en god naturlig ørredbestand i maksimalt en fjerdedel af de undersøgte strækninger. Der er stort set kun fundet gode ørredbestande i vandløb med faunaklasse 7 (Århus Å nedstrøms Bodil Mølle, Jeksen Bæk og Borum Møllebæk) - men selv om der er en vis sammenhæng mellem en god faunaklasse og en god ørredbestand, kan der ofte være en god faunaklasse, uden at ørredbestanden er stor nok. Det gælder f.eks. i hovedløbet af Lyngbygård Å og på det meste af Århus Å s hovedløb. Det betyder i praksis, at miljømålet (faunaklassen) ofte er opfyldt i henhold til EU s vandrammedirektiv, uden at der nødvendigvis er en god fiskebestand. Konklusionen er, at selv om der stedvist kan være lokale forureninger, vurderes det umiddelbart, at hovedårsagerne til den dårlige fiskebestand i vandsystemet skyldes mangel på gydefisk og regulering af vandløbene, hvor gyde- og opvækstmulighederne er blevet forringede, så ørredens yngel ikke kan klare sig. En medvirkende årsag i hovedløbet af Århus Å kan f.eks. også være en høj vandtemperatur om sommeren samt udskylning af alger fra Solbjerg Sø med deraf følgende dårlige iltforhold. 5

1 OVERORDNEDE VURDERINGER 1.1 VANDLØBSMÅLSÆTNINGER OG MILJØKRAV De gældende målsætninger, der er beskrevet i Århus Amts Regionplan, er ved amternes nedlæggelse ophøjet til Landsplandirektiv og gælder, indtil der foreligger nye miljømål for overfladevand i 2009. Målsætningerne og regionplanens krav til faunaklassen (smådyrslivet) er vist i boks 1. Boks 1 Sammenhæng mellem kravene til gældende målsætning i Århus Amts Regionplan og faunaklassen. De viste krav i parentes angiver henholdsvis skærpede eller lempede krav til målsætningen. Målsætning Min. faunaklasse (DVFI) A Særligt naturområde 6, (7), (5) B0 Alsidigt dyre og planteliv 5, (4) B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk 5, (6) B2 Laksefiskvand 5, (4) B3 Karpefiskvand 4 C Kun afledning af vand 4 D Påvirket af spildevand 3 F Påvirket af okker - Ud over et eksakt krav til faunaklassen var der også krav i regionplanen om, at vandløbene skulle have varierede fysiske forhold. Men der var ingen konkrete krav fastsat. Derfor er der ved undersøgelsen i 2008 anvendt den samme 0-5 skala, som DTU Aqua anvender ved udarbejdelsen af ørredudsætningsplaner, og som er et udtryk for vandløbets egnethed for ørred (bonitet). Boniteten er et udtryk for de fysiske forhold, dvs. hvor varieret vandløbet er. Skalaen går fra 0 til 5, hvor 5 er det fineste ørredvandløb og 0 et total uegnet vandløb. Boniteten bør være mindst 3 og gerne bedre. Se evt. mere herom i udsætningsplanerne og i omtalen af de enkelte vandløb (afsnit 2 og 3). Der var heller ingen konkrete krav til fiskebestanden i regionplanen, så ved beregningen af bestandstætheder for 2008-undersøgelserne er der anvendt to beregningsmåder: Det er mest normalt (som i udsætningsplanerne) at beregne bestanden som antal ørreder pr. 100 m 2. Man regner generelt med, at der i et fysisk varieret vandløb er en tilfredsstillende naturlig bestand af yngel, hvis der er mindst 50 stk. yngel pr. 100 m 2 om efteråret, og der kan normalt være op til 600-800 ørreder pr. m 2 i de bedste vandløb (Nielsen 1997, DTU Aqua 2007). En beregning af antal ørreder pr. 100 m vandløb tager i højere grad hensyn til, at ørreden mest er tilknyttet bredarealet, og man kan bedre sammenligne bestandstætheden i vandløb, der har forskellig bredde. Derfor er det valgt at vise den naturlige tæthed af ørredyngel pr. 100 m vandløb på kortene over de enkelte vandløb sammen med en tabel over den samlede ørredttæthed. Der bør normalt være mindst 100 ørreder pr. 100 meter vandløb, og der kan være op til ca. 800 ørreder pr. 100 m i de bedste vandløb (Nielsen 1997, Vejle Amt 2003). 1.2 BEREGNET HAVØRREDOPGANG TIL ÅRHUS Å Ved gennemfiskning af i alt 23 km vandløb i Jeksen Bæk og hovedløbet af Århus Å opstrøms Brabrand Sø i gydetiden 2007 blev der kun fanget 25 havørreder, svarende til ca. 1 havørred pr. km vandløb (Nielsen 2008). I 16 km af Lyngbygård Å s hovedløb blev der samtidig fanget 45 havørreder (2,8 havørreder pr. km), hvilket var en smule mindre end i 2005 og 2006 (3,9-6,4 havørreder pr. km). Undersøgelserne er foretaget i nov-dec. måned, hvor en stor del af havørredbestanden bør være omkring vandløbenes gydepladser. Det vurderes derfor, at bestanden er noget mindre end de beregnede 1.700 havørreder. 6

1.3 UDSÆTNINGER AF ØRRED Der bliver årligt udsat 27.400 en del ørreder i vandløbene for at kompensere for dårlige gydemuligheder m.m. (tabel 1). Udsætningsstationerne er vist i figur 1. Der blev dog ikke udsat ørredyngel før undersøgelserne i Århus Å-systemet i 2008, idet formålet med undersøgelserne var at finde ud af den naturlige yngelproduktion fra gydning. Tabel 1 Oversigt over det årlige antal udsatte ørreder i Århus Å-systemet inkl. Lyngbygård Å (fra DTU Aquas udsætningsplan fra 2004). Fiskene udsættes de steder, der er vist på figur 1. Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning 11.000 4.900 3.000 8.500 Figur 1 Kort over udsætningslokaliteterne for ørred i Århus Å. Fra udsætningsplanen (DTU Aqua 2004). 7

1.4 BESTANDSTÆTHEDER 2008 En lang strækning af Århus Å og en del af tilløbene inkl. Lyngbygård Å har fra naturens hånd så stort et fald og så gode gyde- og opvækstmuligheder for ørred, at de en gang har kunnet måle sig med de bedste danske ørredvandløb. Men som det bl.a. fremgår af denne rapport, er bestandene nu langt fra optimale bortset fra en strækning i hovedløbet nedstrøms Bodil Mølle, i tilløbet Jeksen Bæk og i Borum Møllebæk, der løber til Lyngbygård Å. De fleste undersøgte vandløb er målsat som ørredvandløb, Det er væsentligt at fremhæve, at der i denne rapport (lige som i udsætningsplanerne) er fokuseret på forekomsten af naturligt produceret ørredyngel fra gydning, idet en stor naturlig yngelbestand viser, at vandløbenes miljøtilstand er god. Derfor blev der ikke udsat ørredyngel før undersøgelserne i Århus Å-systemet i 2008. Fiskebestanden i de enkelte vandløb blev undersøgt 62 steder i perioden september-oktober 2008, hvor der typisk blev lavet to gennemfiskninger af en 50 m strækning og anvendelse af en 2.000 watts generator med ensrettet, kondensatorudlignet vekselstrøm. Herefter er data blevet indtastet i den landsdækkende vandløbsdatabase WinBio, som har beregnet bestandene efter den såkaldte udtyndingsmetode (Nielsen 1994, Mortensen & Geertz-Hansen 1996). Desuden er der foretaget elektrofiskeri fra båd i Århus Å fra Årslev Engsø til Vester Alleé i Århus, hvor arterne er registreret, og antallet vurderet. Samlet set var der ørreder på 74 % af stationerne i 2008, og ynglen dominerede antalsmæssigt. Men den naturlige reproduktion af ørred var generelt for ringe og bestandene for dårlige: Beregnet som antal ørreder pr. 100 m 2 (figur 2) var der kun gode naturlige yngelbestande 8 steder, svarende til 13 % af de undersøgte vandløb. Beregnet som antal ørreder pr. 100 m vandløb (figur 3) var der gode ørredbestande i ca. en fjerdedel af vandløbene. 150 Århus Å-systemet i Århus Kommune Sept. - okt. 2008 Beregnet antal ørreder pr. 100 m2 vandløb 125 100 75 50 Ældre ørreder Ørredyngel 25 0 62 undersøgte stationer Figur 2 Ørredbestanden på 62 undersøgte vandløbsstrækninger i Århus Å-systemet, beregnet som antal ørreder pr. 100 m 2. Der var ørreder på 74 % af stationerne (ingen søjle = ørredtom strækning). Beregnet på denne måde havde ca. en ottendedel af vandløbene gode bestande (mere end ca. 50 ørreder pr. 100 m 2 ). 8

350 Århus Å-systemet i Århus Kommune Sept. - okt. 2008 Beregnet antal ørreder pr. 100 m vandløb 300 250 200 150 100 Ældre ørreder Ørredyngel 50 0 62 undersøgte stationer Figur 3 Ørredbestanden på 62 undersøgte vandløbsstrækninger i Århus Å-systemet, beregnet som antal ørreder pr. 100 m vandløb. Beregnet på denne måde havde ca. en fjerdedel af vandløbene gode ørredbestande (mere end ca. 100 ørreder pr. 100 m vandløb). Udbredelsen af naturligt produceret yngel steg i Århus Å-systemet fra 1988 til 2003, hvor yngelforekomsten steg fra 24 % til 66 % af de undersøge strækninger (tabel 2). I 2008 blev kun Århus Kommunes del af vandsystemet undersøgt - så for at vurdere en evt. udvikling fra 2003 til 2008 er yngeltæthederne sammenlignet på de 26 stationer, der blev undersøgt begge år. Det viste bl.a., at andelen af stationer med yngel steg fra 73 % til 85 %, altså en indikation på fortsat generel fremgang. Tabel 2 Den procentvise forekomst af ørreder i Århus Å-systemet 1988-2008, hvor der har alle år været stoppet for yngeludsætninger forud for undersøgelserne. Område Hele Århus Å-systemet Århus Kommune Århus Kommune År Antal stationer Årsyngel på % af stationerne Ældre på % af stationerne 1988 42 24 59 1996 57 56 52 2003 59 66 72 2003 73 77 26 2008 85 81 Undersøgt af DTU Aqua DTU Aqua Grontmij Carl Bro 2008 62 69 58 Grontmij Carl Bro 9

Yngeltætheden på de enkelte 26 stationer er vist i figur 4 og 5. Der kan uddrages visse hovedtendenser: 4 stationer var ørredtomme begge år, mens ørredbestanden var gået frem på 12 stationer og tilbage på 8 stationer I 2003 var der tre strækninger med høje yngeltætheder (Jeksen Bæk, Tåstrup Bæk og Hørslev Bæk), men bestandene var noget mindre i 2008 Yngeltætheden var som helhed størst i 2008 (mediantæthed 1 på 46 stk. yngel pr. 100 m i 2008 og 22 i 2003) Yngeltætheden er generelt øget i hovedløbet af Århus Å fra Hørning til Harlev (stationerne 12-18) Århus Å-systemet i Århus Kommune Tætheden af ørredyngel pr. 100 m2 på de samme 26 stationer i 2003 og 2008 400 Yngeltæthed pr. 100 m2 350 300 250 200 150 100 2003 2008 50 0 9 10 11 12 13 14 16 17 18 19 32 33 34 39 40 41 42 43 44 50 51 52 68 70 71 73 Stationsnummer i udsætningsplanen fra 2004 Figur 4 Ørredbestanden på de samme 26 vandløbsstrækninger i Århus Å-systemet 2003 og 2008 (antal ørredyngel pr. 100 m 2 vandløb). Stationsnumrene kan ses på kortet i figur 1. Århus Å-systemet i Århus Kommune Tætheden af ørredyngel pr. 100 m på de samme 26 stationer i 2003 og 2008 2000 Yngeltæthed pr. 100 m 2 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 2003 2008 400 200 0 9 10 11 12 13 14 16 17 18 19 32 33 34 39 40 41 42 43 44 50 51 52 68 70 71 73 Stationsnummer i udsætningsplanen fra 2004 Figur 5 Ørredbestanden på de samme 26 vandløbsstrækninger i Århus Å-systemet 2003 og 2008 (antal ørredyngel pr. 100 m vandløb). 1 Medianværdien = den yngeltæthed, hvor halvdelen af de undersøgte stationer har lavere tætheder og halvdelen her højere tætheder. 10

De enkelte vandløb er beskrevet i afsnit 2 og 3, men følgende hovedtendenser kan uddrages: I Århus Å-delen af vandsystemet (opstrøms Årslev Engsø) var der gode bestande af ørredyngel fra gydning i hovedløbet af Århus Å fra Bodil Mølle til et stykke nedstrøms Fusvad Bro, hvor der er et meget kraftigt fald og stor fysisk variation (se forsidebilledet). Her blev der også fanget enkelte lakseungfisk fra gydning i Jeksen Bæk, der løber til Århus Å ved Fusvad Bro Der har altid været en god yngeltæthed i Jeksen Bæk, men tætheden i 2003 var unormalt høj. I 2008 var der en normalt stor yngelbestand, også på to stationer længere opstrøms i Skanderborg Kommune, der også blev undersøgt af Grontmij Carl Bro i 2008. Det er lidt overraskende at finde så meget yngel i hovedløbet af Århus Å, hvor bestandstæthederne var noget mindre i 2003, og hvor der kun var en meget lille opgang af gydemodne havørreder i gydesæsonen 2007 (Nielsen 2008). Der er dog stadig plads til mindst dobbelt så mange ørreder i hovedløbet, selv på de bedste strækninger. I Lyngbygård Å-delen blev der kun fundet gode bestande af ørredyngel fra gydning i Borum Møllebæk, som på trods af en vis algeudskylning fra Lading Sø er ret upåvirket med et godt fald og gode fysiske forhold. Ser man på de vandløb, hvor der blev fundet unaturligt få ørreder, kan følgende fremhæves: I Århus Å opstrøms Hørning samt fra Harlev Mølle og et stykke nedstrøms er der på begge strækninger stedvist en del gydegrus med en ret stor sandvandring, men der finder stort set ikke gydning sted. Tåstrup Bæk er umiddelbart er et flot vandløb på den nedre del, men der er også her en del sandvandring Madsesbæk er et flot vandløb med gode fysiske forhold, men bækken kan sommerudtørre og har fået en ringe faunaklasse. Der har tidligere været mange rentvandsarter af smådyr, men dyrelivet er nu stærkt forringet efter udledning af vejvand og overfladevand fra bymæssig bebyggelse. Voldbæk er fysisk set relativt god, men vandkvaliteten har traditionelt været dårlig Yderup Bæk er restaureret med udlægning af gydegrus mm., men ørredbestanden er lille Store dele af Lyngbygård Å s hovedløb er fra naturens hånd et meget fint ørredvandløb med kraftigt fald, en del gydegrus og et fint smådyrsliv (bl.a. slørvingen Perlodes). Åen er dog ofte så uddybet, at nyklækket ørredyngel har svært ved at kunne overleve. Det kan generelt konkluderes, at den naturlige reproduktion af ørreder i Århus Å-systemet er for lille og kun på maksimalt 25 % af det forventede, hvis vandløbene er i en god miljøtilstand. 11

1.5 GYDEBANKEUNDERSØGELSER 2009 Havørredens brugte gydepladser fra gydningen i vinteren 2008-2009 blev registreret på udvalgte strækninger af hovedløbet af Århus Å og Lyngbygård Å, hvor bestanden af årsyngel var lille ved fiskeundersøgelserne i efteråret 2008. Vandløbene blev gennemtravet i perioden 11. 19. marts 2009 (2 km af Århus Å fra Haldgård til Harlev Mølle og 5,5 km fra Hørning til Aldrup Mølle samt 2,5 km af Lyngbygård Å fra Årslev Engsø til Snåstrup Mølle/motorvejen). Lige som ved en tilsvarende undersøgelse i Giber Å blev overlevelsen af æg og blommesæksyngel undersøgt ved stikprøvekontrol og opgravning af gydepladserne (Nielsen 2009). En fintmasket ketcher blev holdt nedstrøms gydepladsen, så æg og yngel kunne opfiskes. Gydegruset blev herefter gennemgravet med foden eller en rive ned til fast bund, som regel ca. 20 cm ned i gruset. Antallet af levende og døde æg/yngel blev registreret i forskellige dybder, så der kunne fås et overblik over overlevelsen i forskellige dybder og desuden blev det vurderet, hvor meget sand gydebanken indeholdt. Det skal fremhæves, at der herved kun opgraves en vis del af gydebankens æg og yngel, samt at dybdeangivelserne er relativt usikre. Metoden kan dog bruges til at få et godt overblik over klækkesuccesen, og om æg og yngel dør i gydebanken. Der blev registreret meget få brugte gydepladser: en enkelt gydeplads i Århus Å ved Hørning (130 æg og 23 blommesæksyngel) to gydepladser i Århus Å nedstrøms Harlev Mølle (uden æg/yngel) to brugte gydepladser i Lyngbygård Å (et øjenæg og syv blommesæksyngel i den ene, hvoraf den ene yngel var død, den anden gydeplads uden æg/yngel). 60 % af æg og yngel i gydepladsen ved Hørning var døde. Gydegruset var fyldt med sand, og overlevelsen var lavest længst nede i gydebanken (figur 6). Procent levende æg og larver i en gydebanke i Århus Å ved Hørning 11. marts 2009 (40 % levende af 153 æg og larver) 100 75 % levende 50 25 0 0 5 10 15 20 25 30 Dybde i gydebanke (cm) Figur 6 Overlevelsen af æg og blommesæksyngel i en gydebanke i Århus Å ved Hørning, 11. marts 2009. 12

Sandvandring i Århus Å opstrøms Hørning. Levende øjenæg (klar orange) og døde æg (matte og lyse). Fra Århus Å ved Hørning. Gydebankeundersøgelserne afdækker en eller flere af årsagerne til den dårlige ørredbestand på de undersøgte strækninger, idet der var et meget lille antal brugte gydepladser en relativt stor sandindlejring, og en vis dødelighed på æg og yngel Havørredundersøgelserne i gydetiden 2007 viste tilsvarende, at der stort set ikke vandrer havørreder op for at gyde i Århus Å opstrøms Hørning (Nielsen 2008). Der har tidligere været problemer med vandkvaliteten i Århus Å nedstrøms Solbjerg Sø (alger og forurening). Derfor har Århus Kommune iværksat et forsøg med udsætning af ørredyngel på tre strækninger opstrøms Hørning i foråret 2009, hvor overlevelsen skal undersøges. 1.6 DEN ØVRIGE FAUNA (SMÅDYR OG FAUNAKLASSER) Faunaklassen er en måleenhed, der bruges til kontrol af, om miljømålet for vandløbets økologiske tilstand er nået. Kravet til faunaklassen er generelt en faunaklasse 5 på en 1-7 skala, hvor 7 er bedst (se evt. afsnit 1.1). I efteråret 2008 har Grontmij Carl Bro for Århus Kommune udført en række faunabedømmelser i felten i en del af vandløbene i Århus Å-systemet. Her er smådyrene blevet undersøgt, og faunaklassen beregnet. Disse resultater er suppleret med andre bedømmelser fra vandløbsdatabasen WinBio (de fleste bedømmelser lavet før 2003 af det nu nedlagte Århus Amt). Der er en god faunaklasse (DVFI 7) i Århus Å s hovedløb nedstrøms Hørning, mens den er dårligere opstrøms Hørning (faunaklasse 4-5). Faunaklassen er 7 i det meste af hovedløbet af Lyngbygård Å og 6 i den øvre del. Desuden er faunaklassen 7 i de to eneste tilløb med en god ørredbestand (Jeksen Bæk og Borum Møllebæk). De fleste tilløb har forringede faunaklasser (faunaklasse 4-5) pga. spildevand og dårlig fysisk variation. 13

Der er stort set kun fundet gode ørredbestande i vandløb med faunaklasse 7 (Århus Å nedstrøms Bodil Mølle, Jeksen Bæk og Borum Møllebæk). Men selv om der er en vis sammenhæng mellem en god faunaklasse og en god ørredbestand, kan der godt være en god faunaklasse, uden at ørredbestanden er stor nok. Det gælder f.eks. i hovedløbet af Lyngbygård Å og på det meste af Århus Å s hovedløb. Det betyder i praksis, at miljømålet (faunaklassen) kan være opfyldt i henhold til EU s vandrammedirektiv, uden at der nødvendigvis er en god fiskebestand. I forbindelse med Grontmij Carl Bro s fiskeundersøgelser i 2008 blev der udtaget DVFI faunaprøver på alle de stationer, hvor der blev elektrofisket. Prøverne kan analyseres, hvis kommunen måtte ønske en ny og opdateret information om vandløbenes faunatilstand i forbindelse med, at der skal laves handleplaner med en beskrivelse af miljøforbedrende tiltag i de vandløb, der ikke opfylder kravene i EU s vandrammedirektiv. Handleplanerne bør udarbejdes på grundlag af relativt nye data over vandløbenes tilstand, og den eksisterende viden vedr. faunaklasserne forventes at være for gammel i flere vandløb. 14

2 DE ENKELTE VANDLØB I ÅRHUS Å-GRENEN 2.1 TILLØBENE TIL SOLBJERG SØ Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i okt. 2008. Der blev ikke fundet ørreder på de to stationer, selv om Onsted Bæk fysisk set er et meget flot ørredvandløb (station 110.425). Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.302 B3 0 1 110.425 B1 5 4 Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 0 0 3-pigget hundestejle 0 0 Gedde, 3-pigget hundestejle 15

Vitved Bæk nedstrøms Folmerbro (station 110.302). 2.1.1 Vitved Bæk Vitved Bæk har været kraftigt forurenet i en årrække og er så reguleret, at den alene af denne årsag er uegnet for ørreder og rentvandskrævende smådyr. Faunaklassen var ualmindelig dårlig i 2002 (faunaklasse 1). Bækken har dog et så godt fald, at det bør overvejes at restaurere den samtidig med, at forureningen stoppes. Herved vil den kunne blive egnet som gyde- og yngelopvækstområde for ørred og blive et godt levested for smådyr. 16

Onsted Bæk ved Trolddal (station 110.425). 2.1.2 Onsted Bæk I modsætning til Vitved Bæk er Onsted Bæk fysisk set et godt ørredvandløb med et kraftigt fald og stor fysisk variation. Men bækken har været forurenet gennem en årrække, så faunaklassen kun var 4 i 2002, og der mangler ørreder. Der blev dog fanget en enkelt lille gedde og nogle hundestejler. Der er foretaget nedsivning af spildevand fra den spredte bebyggelse i oplandet i 2006-2007, så miljøtilstanden forventes at blive bedre i de kommende år. Der udsættes ikke ørreder i bækken, men det bør overvejes at forsøge at etablere en bestand med udsætninger. 17

2.2 ÅRHUS Å FRA SOLBJERG SØ TIL HØRNING Fiskebestanden er dårlig fra Solbjerg Sø til Hørning på trods af stedvist gode fysiske forhold. Der er en ret stor sandvandring, og vandkvaliteten er periodisk forringet pga. udskylning af alger m.m. fra Solbjerg Sø. Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008. Der udsættes normalt 4.900 halvårsørreder i Århus Å mellem Aldrup Mølle og jernbanen, men ørredbestanden er meget lille på denne strækning. Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.016 B1 2 Ej undersøgt 110.075 B1 3,5 5 110.076 B1 2,5 5 110.077 B1 2,5 4 110.358 B1 4 5 Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 13 4 Ål, 3-pigget hundestejle 101 25 Ål, 3- og 9-pigget hundestejle 0 0 3-pigget hundestejle 10 3 Skalle, 3-pigget hundestejle 2 1 3- og 9-pigget hundestejle 18

Åen har tidligere været så reguleret, forurenet og påvirket af alger fra søen, at den blev vurderet uegnet for ørred. Derfor blev der først sat ørreder ud i den fra og med 1996 (udsætningsplanerne fra Danmarks Fiskeriundersøgelser/DTU Aqua 1941, 1983, 1988, 1996 og 2004). På trods af en restaurering i 1990 erne var der ingen ørreder i 1997, hvilket blev tilskrevet den dårlige vandkvalitet fra søen (Holm & Jørgensen 2000). Strækningen er B1-målsat med et krav til faunaklassen på 5, som kun var opfyldt på tre ud af fire undersøgte stationer i 2002. Smådyrslivet er ikke undersøgt siden 2002. I dag har åen stedvist et varieret forløb med en del gydegrus for ørred, men opgangen af havørreder er meget lille, og der er stadig behov for restaureringstiltag (Nielsen 2008). Den naturlige produktion af ørreder fra gydning er stadig dårlig bortset fra på en enkelt station ved Hørning, hvor der blev fundet en enkelt brugt gydeplads i marts 2009 (men hvor kun 40 % af æg og yngel var levende). Noget tyder på, at overlevelsen af gydte æg kan være reduceret pga. sandindlejring i gydebankerne, idet der i 2008-2009 er konstateret en kraftig sandvandring, bl.a. nedstrøms Sommerbæk. Der kan stadig være en påvirkning fra søen via algeudskylning og forhøjet vandtemperatur om sommeren. Det skal også nævnes, at der i marts 2009 blev fundet en ulovlig forurening opstrøms Ingerslevs Mølle med kraftig forekomst af lammehaler i åen, som kan have haft en negativ effekt på fiskebestanden. Århus Å har fra naturens hånd været et godt ørredvandløb, men åen har som nævnt i en årrække været så påvirket af menneskelig aktivitet, at ørredbestanden har været uddød og stadig er meget lille. Derfor har Århus Kommune iværksat et forsøg med udsætning af ørredyngel på tre strækninger opstrøms Hørning i foråret 2009, hvor overlevelsen skal undersøges. Århus Å ved Ingerslev Mølle (station 110.358). 19

2.3 ÅRHUS Å MED TILLØB FRA HØRNING TIL TARSKOV MØLLE På trods af en lille havørredopgang er der i de senere år kommet mere ørredyngel i Århus Å fra Bodil Mølle til et stykke nedstrøms Fusvad Bro. Der er også en god naturlig bestand i Jeksen Bæk, og der er et varieret liv af rentvandskrævende smådyr på de strækninger, hvor der er mange fisk. Derimod er der ingen fisk i Gungdy Bæk. Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008. Der bliver ikke udsat ørreder i området, så alle de ørreder, der blev fanget i 2008, stammer fra gydning. Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.012 B1 4,5 Ej undersøgt 110.040 B1 3 Ej undersøgt 110.073 B1 4 5 (1993) 110.074 B1 5 5 110.097 B1 3 7 110.113 A 4 7 Jeksen Bæk (1994) 110.138 B3 1 4 110.262 B1 5 7 110.359 B1 3 6 110.361 B1 4,5 4 (1997) 110.362 B1 4,5 7 110.561 B1 5 6 Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m 2 189 47 Ål, skalle Andre fiskearter 40 9 Ål, flodkrebs 291 45 Ål, bæklampret 121 30 Ål, 3-pigget hundestejle 109 22 Ål, aborre 209 93 Bæklampret 0 0 Ingen fisk 324 46 Laks, ål, bæklampret 73 15 Ål, 3-pigget hundestejle 262 58 Ål 278 56 Ål 387 97 Ål, 3-pigget hundestejle 20

Århus Å ved Fusvad Bro (station 110.073). 2.3.1 Århus Å fra Hørning til Tarskov Mølle Strækningen er B1-målsat med et krav til faunaklassen på 5, som så rigeligt er opfyldt (faunaklassen er 7 på det meste af strækningen). Smådyrslivet er ikke undersøgt siden 2002. Der var en god bestand af ørredyngel fra gydning i hovedløbet fra Bodil Mølle til et stykke nedstrøms Fusvad Bro, hvor der er et meget kraftigt fald og stor fysisk variation (se forsidebilledet). Her blev der også fanget enkelte lakseungfisk fra gydning. Det er lidt overraskende at finde så meget ørredyngel, idet bestandstæthederne var noget mindre i 2003, og der kun var en meget lille opgang af gydemodne havørreder i gydesæsonen 2007. Der er dog stadig plads til mindst dobbelt så mange ørreder, selv på de bedste strækninger. Ørredbestanden og yngelforekomsten var noget mindre opstrøms Bodil Mølle og nedstrøms nær Tarskov Mølle. Ved Hørning skyldes det muligvis en let forringet vandkvalitet med faunaklasser ned til 5 og sandtransport, mens det på stykket ned mod Tarskov Mølle kan skyldes en vis opstemningseffekt fra mølleopstemningen med relativt dybt vand og forringede gyde- og opvækstmuligheder. 21

Gungdy Bæk (station 110.138). 2.3.2 Gungdy Bæk Bækken er B3-målsat med et krav til faunaklassen på 4, der var opfyldt ved den seneste undersøgelse i 2002. Der blev ikke fundet fisk i bækken i 2007 (Nielsen 2008) eller 2008. Bedømt ud fra faldforholdene burde bækken have været B1-målsat, men bækken er så påvirket af regnvand, svingende vandstand og sandvandring, at der ikke for øjeblikket kan forventes at være andre fisk i bækken end evt. hundestejler. 22

Jeksen Bæk før udløbet i Århus Å, station 110.113. 2.3.3 Jeksen Bæk Jeksen Bæk er A-målsat og er levested for en række strømkrævende rentvandsarter af smådyr, som kun findes i helt uforurenede vandløb (Holm & Jørgensen 2000). Faunaklassen er 7. Der har altid været mange ørreder i bækken. Det gælder også på to stationer i Skanderborg Kommune, der ligeledes blev undersøgt af Grontmij Carl Bro i 2008. Yngeltætheden på den nedre del var unormalt høj i 2003 (18 stk. yngel pr. m vandløb), og i 2008 var der en normalt stor yngelbestand (knap 4 stk. yngel pr. m). Jeksen bæk er et af de kun tre vandløb i Århus Å-systemet, hvor der er en god naturlig ørredbestand fra gydning (ud over Jeksen Bæk er det i Borum Møllebæk og i Århus Å omkring udløbet af Jeksen Bæk). 23

2.4 ÅRHUS Å MED TILLØB FRA TARSKOV MØLLE TIL ÅRSLEV ENGSØ Ørredbestanden og den naturlige yngelproduktion fra gydning er relativt lille i området, og der er ikke ret mange brugte gydepladser. Vandløbene er ret påvirkede af regulering. Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008: Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.072 B2 4,5 7 (2008) 110.140 B1 4 5 110.148 B2 3 5 110.149 B2 2,5 5 110.150 B1 4 5 110.153 B2 4 7 110.373 B3 1 4 (2008) 110.374 B3 2,5 3 (1978) 110.566 B2 3,5 6 (1998) Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 121 20 Ål, aborre, hork, sandart, gedde, skalle, grundling, 3 1 3-pigget hundestejle 28 7 Ål, aborre, hork, skalle, bæklampret 3 1 Aborre 37 18 Aborre, 3-pigget hundestejle 75 11 Ål, aborre, sandart, 3-pigget hundestejle 0 0 Ål, aborre, 3-pigget hundestejle 5 5 9-pigget hundestejle 101 25 Ål, aborre, hork, skalle, suder, 3- pigget hundestejle 24

Århus Å nedstrøms Harlev Mølle (station 110.149). 2.4.1 Århus Å fra Tarskov Mølle til Årslev Engsø Strækningen er B2-målsat med et krav til faunaklassen på 4, som så rigeligt er opfyldt, selv om åen er temmelig reguleret (faunaklassen er 5-7 på det meste af strækningen). Åen har fra naturens hånd været egnet som gyde- og yngelopvækstområde for ørred. Pga. regulering mangler der generelt gydegrus på strækningen, og der er ikke ret mange brugte gydepladser, selv om der stedvist er relativt gode fysiske forhold. Der er ingen spærringer for fisk, idet der er skabt god faunapassage ved de tidligere mølleopstemninger. Havørredbestanden og ørredbestanden er generelt for lille, selv om der er en del ørreder ved Harlev Mølle, Harlev Put & Take og ved Skibby. De fysiske forhold er stedvist ret gode, men vanddybden er for stor til at sikre en god overlevelse af ørredyngel. Fiskebestanden er ret artsrig og består hovedsagelig af arter, der normalt også findes i søer. 25

Holmbæk ved station 110.374 2.4.2 Holmbæk Bækken er kun målsat på enkelte delstrækninger, hvor den er B2-målsat (opvækstområde for ørred) med et krav til faunaklassen på 5. Faunaklassen var 6 på den øvre del i 2002 (station 110.256). Holmbæk er fra naturens hånd et godt ørredvandløb, men er så påvirket af regulering, rørlægning og okkerforurening, at ørredbestanden er meget lille. Der blev således i 2008 kun fanget enkelte ørreder og ikke nogen i 2003 (DTU Aqua 2004). I betragtning af, at der ikke sættes ørreder ud i bækken, er det et tegn på, at der måske kan genskabes en egentlig ørredbestand i bækken ved en restaurering. 26

Tåstrup Bæk før udløbet i Århus Å, station 110.150 2.4.3 Tåstrup Bæk Bækken starter i Tåstrup Sø og er påvirket af algeudskylning på den øvre del. Den er B1-målsat på det meste af forløbet med et krav til faunaklassen på 5, men er B3-målsat ved Tåstrup, hvor faunaklassen skal være 4. Faunaklassen opfyldte lige netop kravene ved de seneste undersøgelser i 2002-2008. Tåstrup Bæk har engang været et godt ørredvandløb men er så påvirket af regulering på den øvre del ved Tåstrup, at der ikke er ørreder. Desuden har bækken været noget forurenet fra Tåstrup, hvor det bl.a. i efteråret 2008 blev konstateret lammehaler fra et rør med husspildevand. Der blev dog fanget ål, aborre og 3-pigget hundestejle. Bækken har et relativt varieret forløb på den nedre del, hvor der var meget ørredyngel i 2003 (DTU Aqua 2004). I 2008 var yngelbestanden ret lille. Tåstrup er udpeget til forbedret spildevandsrensning. Når dette er gennemført, kan der skabes en god ørredbestand ved at restaurere bækken med udlægning af gydegrus på hele strækningen fra Tåstrup til Århus Å, specielt på den øvre del. 27

2.5 ÅRHUS Å FRA ÅRSLEV ENGSØ TIL ÅRHUS SAMT MADSESBÆK OG VOLDBÆK Fiskebestanden blev undersøgt fra båd i hovedløbet af Århus Å mellem Årslev Engsø og Brabrand Sø samt fra Brabrand Sø til Vester Allé i Århus (se kortet på næste side). Der er ikke gydemuligheder for ørred, og fiskebestanden består hovedsagelig af arter, der lever i søer. Desuden blev fiskebestanden undersøgt i tilløbene Madsesbæk og Voldbæk på faste stationer (som i de øvrige vandløb i vandsystemet), hvor der kun blev fundet fisk i Voldbæk. 28

Der blev elektrofisket fra båd i Århus Å fra Brabrand Sø til Vester Alle i Århus. Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008: Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.146 A 5 4 (2008) 110.162 B1 4 4 (2008) 110.416 B3 3,5 4 110.417 B3 4 5 (2008) 110.474 B3 3 4 110.931 B0 4 Ej undersøgt Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 0 0 Ingen fisk 94 38 Knude Andre fiskearter 5 4 3-pigget hundestejle 81 32 3-pigget hundestejle 48 30 3-pigget hundestejle 6 2 3- og 9-pigget hundestejle 29

Elektrofiskeri i Århus Å mellem Årslev Engsø og Brabrand Sø. Der var store stimer af skaller og brasener under broerne i Århus Å nedstrøms Brabrand Sø. Skaller. Brasener 30

Elektrofiskeri i Århus Å nær Vester Allé. 2.5.1 Århus Å fra Årslev Engsø til Århus Århus Å er målsat som opvækstvand for ørred (B2) på strækningen mellem Årslev Engsø og Brabrand Sø, men kunne lige så godt være målsat som karpefiskvandløb lige som nedstrøms Brabrand Sø. Ørreden bruger primært åen som passagevand på vandringerne mellem gydevandløbene og Århus Bugt, og fiskefaunaen er domineret af de arter, der findes i søerne. Der blev således kun fanget enkelte havørreder samt en bækørred og en havgående regnbueørred (steelhead). Der var påfaldende store stimer af fredfisk (skaller og brasener) under broerne nedstrøms Brabrand Sø. Der var tonsvis af fisk, som sandsynligvis opholder sig i søerne på den varme årstid og overvintrer i åen. Hvis det på et tidspunkt overvejes at restaurere søerne med opfiskning af fredfisk (biomanipulation), vil vandringsmønsteret kunne udnyttes til en nem opfiskning af en formentlig meget stor del af bestanden af fredfisk. 31

Madsesbæk før udløbet i Årslev Engsø (ved station 110.146) 2.5.2 Madsesbæk Bækken er A-målsat og fysisk set meget flot, men den tørrer jævnligt ud om sommeren og er noget næringspåvirket. Smådyrslivet er artsfattigt og faunaklassen var kun 4 i 2008, hvor der heller ikke var fisk. Der har tidligere været mange rentvandsarter af smådyr, men dyrelivet er nu stærkt forringet efter udledning af vejvand og overfladevand fra bymæssig bebyggelse. Hvis bækken fortsat skal være højt målsat, anbefales det at undersøge bækken og dens opland nærmere med henblik på at finde årsagerne til den dårlige miljøtilstand og at komme med forslag til forbedringer. Problemerne kan f.eks. skyldes udledning af overfladevand fra motorvejen og bymæssig bebyggelse, og spørgsmålet er også, at sommerudtørringen skyldes en lavere grundvandstand som førge af vandindvinding. 32

Voldbæk ved Tre Ege (station 110.417) 2.5.3 Voldbæk Voldbæk gennemløber et særdeles kuperet område og har derfor et stort naturligt fald. Der er ingen tvivl om, at bækken en gang har haft en stor naturlig ørredbestand men bækken er i dag meget påvirket af menneskelig aktivitet. Voldbæk er B0 målsat på det øvre løb, B3 på det mellemste løb og kun B1-målsat på det nederste løb. Den er reguleret på store dele af forløbet og har herved fået et så stort fald, at det i sig selv kan være begrænsende for bl.a. overlevelsen af ørredyngel. Bækken er specielt i den øvre del temmelig påvirket at diverse udledninger fra de bynære omgivelser, så faunaklassen er 4 på det meste af forløbet og er kun 5 på en enkelt lokalitet. Det normale i et vandløb med så kraftigt et fald vil være 7. Bækken er restaureret med udlægning af sten og grus, og der er ingen faunaspærringer. Der er siden 1996 forsøgsmæssigt udsat ørredyngel, men på trods af de mange tiltag er ørredbestanden for lille, specielt på den øvre del. Det anbefales at undersøge bækken nærmere med henblik på at reducere næringsbelastningen og at forbedre de fysiske forhold, f.eks. ved genslyngning (til reduktion af det stedvist for høje fald) og udlægning af gydegrus. 33

3 DE ENKELTE VANDLØB I LYNGBYGÅRD Å-GRENEN 3.1 LYNGBYGÅRD Å MED TILLØB FRA PRÆSTBRO TIL HØRSLEV Lyngbygård Å har sit udspring i Skanderborg Kommune vest for Låsby, og det er kun den del af vandsystemet, der ligger i Århus Kommune, som er undersøgt og beskrevet i denne rapport (fra Præstbro og nedstrøms). En stor del af vandløbene er påvirkede af menneskelig aktivitet, hvilket bl.a. har forringet ørredbestandene. Der udsættes ikke ørreder i Århus Kommunes del af Lyngbygård Å-systemet. 34

Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008. Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.079 B1 2 6 110.118 B1 2 3 (1982) 110.157 B1 3 5 110.202 B1 4 5 110.289 B1 2 6 (1997) 110.397 B3 0 4 110.402 B3 0 4 110.432 B3 0 4 (1997) Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 21 5 Ål, 3-pigget hundestejle 139 28 Ål, aborre, skalle, 3- pigget hundestejle, bæklampret 60 50 60 40 3-pigget hundestejle, bæklampret 30 12 Ål, 3-pigget hundestejle, flodkrebs 0 0 3-pigget hundestejle 0 0 0 0 3-pigget hundestejle 35

Lyngbygård Å ved Tandrup Bro (station 110.079.) 3.1.1 Lyngbygård Å fra Præstbro til Hørslev Lyngbygård Å har en gang haft en stor naturlig ørredbestand men åen er i dag temmelig påvirket af menneskelig aktivitet og er bl.a. meget reguleret og uddybet på strækningen fra Præstbro og et stykke nedstrøms. Åen er B1-målsat, og på trods af de forringede fysiske forhold er faunaklassen 6 på det meste af forløbet. Åen er stedvist restaureret med udlægning af sten og grus, men der er ikke gydemulighederog der er ingen faunaspærringer. Pga. de forringede fysiske forhold og dårlige gydemuligheder er ørredbestanden for lille, specielt på den øvre del. Vandkvaliteten er god, men der bør gøres en indsats for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, som i dag bl.a. sætter en begrænsning for ørredbestanden. Udlægning af gydegrus og sikring af lavvandede områder med skjul langs bredderne til ørredynglens overlevelse vil ganske givet resultere i en større naturlig ørredbestand og måske også af bæklampret, som gyder på de samme stryg som ørreden. 36

Hørslev Bæk er tilgroet i tagrør før udløbet i Lyngbygård Å (station 110.157.) 3.1.2 Hørslev Bæk Bækken har et godt naturligt fald men er stedvist meget påvirket af regulering. Det gælder specielt på den øvre del, som er B3-målsat og hvor der ikke blev fundet andre fiskearter end 3-pigget hundestejle. Her er faunaklassen 4, hvilket opfylder målet for B3-vandløb. Men der er ingen tvivl om, at der engang har været en naturlig ørredbestand på den øvre del. Der er en relativt god, naturlig ørredbestand og en faunaklasse 5 på den sidste halvdel af bækken, som er B1-målsat. Bestanden kan dog øges, hvis der gennemføres en række miljøforbedrende tiltag. Bl.a. er bækken tilgroet i tagrør på den nedre del pga. en tidligere regulering. Det kunne her overvejes at bekæmpe tagrørene (rykke dem op) og at plante nogle elletræer til beskygning og reducering af plantevæksten. Desuden vil det være oplagt at restaurere bækken ved Hørslev Gårde, station 110397 (indsnævring med sten og gydegrus). Det vurderes, at en del af de ørreder, der blev fundet i Lyngbygård Å lige nedstrøms udløbet af Hørslev Bæk, stammer fra gydning i Hørslev Bæk. 37

Bækken fra Hørslev er meget lille og tilgroet i lodden dueurt (station 110.402.) 3.1.3 Bæk fra Hørslev Bækken har et godt naturligt fald men også en meget lille vandføring, og den er meget påvirket af regulering. Den er B3-målsat og faunaklassen på 4 opfylder dermed kravet. Vandføringen er så lille, at bækken ikke umiddelbart vurderes at være egnet som levested for en fiskebestand. 38

3.2 LYNGBYGÅRD Å MED TILLØB FRA HØRSLEV TIL OG MED YDERUP BÆK Borum Møllebæk på grænsen til Skanderborg Kommune er A-målsat og er det eneste vandløb i Lyngbygård Å-systemet med mange ørreder. De fleste af de øvrige vandløb i området er B1-målsatte og har for små ørredbestande, også Yderup Bæk, der er restaureret. 39

Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008. Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.052 B3 1 Ikke undersøgt 110.082 A 3,5 7 110.221 B1 4 1 (1984) 110.244 B1 3 6 (2008) 110.305 B1 3 4 (1974) 110.411 B3 1,5 3 (2008) 110.413 B1 4 4 110.427 B1 3 6 110.431 B1 3,5 5 110.450 B1 4 7 110.492 B1 5 5 (1988) 110.493 B1 4 5 (1988) 110.557 B1 3 7 (1997) 110.930 A 4 Ikke undersøgt Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 0 0 3-pigget hundestejle 313 104 Ål, gedde, suder, 3- pigget hundestejle 0 0 Ingen fisk 27 21 Kun ørreder 0 0 3-pigget hundestejle 0 0 Ingen fisk 15 11 3-pigget hundestejle 33 27 3-pigget hundestejle 27 45 3-pigget hundestejle 90 16 3-pigget hundestejle 84 65 Ål, 3-pigget hundestejle 98 49 3-pigget hundestejle 74 16 Ål, 3-pigget hundestejle, flodkrebs 173 58 3-pigget hundestejle 40

Lyngbygård Å er et meget fint ørredvandløb med faunaklasse 7 ved Broagergård syd for Borum (station 110.450.) 3.2.1 Lyngbygård Å fra Hørslev til Yderup Bæk Åen er B1-målsat med et godt naturligt fald og et stedvist varieret forløb med gode gyde- og opvækstmuligheder for ørred. Der er et fint smådyrsliv, og faunaklassen er 7. Men åen er reguleret og uddybet over det meste af forløbet, hvilket har forringet gydemulighederne og levestederne for bl.a. ørredyngel. Derfor er ørredbestanden ikke så stor som forventet, selv om den er relativt god ved Broagergård. Det kan anbefales at udlægge gydegrus og skabe lavvandede stryg på de regulerede strækninger. 41

Borum Møllebæk er A-målsat og har et godt smådyrsliv og en stor naturlig ørredbestand (station 110.930.) 3.2.2 Borum Møllebæk-systemet Borum Møllebæk starter i Lading Sø, Favrskov Kommune, og er A-målsat på det nedre løb i Århus Kommune, hvor den hovedsageligt løber i skov og er ret upåvirket af menneskelig aktivitet. Bækken har et godt naturligt fald og et varieret forløb med gode gyde- og opvækstmuligheder for ørred. Der er et fint liv af smådyr med en faunaklasse 7 og en stor naturlig ørredbestand. Der er ikke behov for miljøforbedrende tiltag i selv Borum Møllebæk. Storkesig Bæk (fotos næste side) starter i Sabro og løber primært i åbent landskab. Den er temmelig påvirket af regulering, udledning af overfladevand m.m., men har et godt fald og kan ved en restaurering bringes tilbage til at være et egnet gyde- og opvækstvand for ørred. En restaurering kan være aktuel på hele forløbet fra Borum Feldhede til Borum Mølle. Storkesig Bæk er B3-målsat på det øvre forløb og B1 på den sidste halvdel. Kravene til faunaklassen er generelt opfyldt bortset fra på det øvre løb. Ørredbestanden er for lille og mangler i tilløbet Borum Bæk i Borum (station 110.221), som bl.a. var tydeligt forurenet med olie ved fiskeundersøgelsen i sept. 2008. Det kan anbefales at udlægge gydegrus og indsnævre forløbet på de regulerede strækninger, hvor bækken er gravet ud. Desuden bør det overvejes at sikre hegning på de kreaturgræssede arealer. Endelig bør vandløbet sikres mod forurening. 42

Storkesig Bæk opstrøms Borum ved Borum Feldhede, hvor bækken er reguleret men stedvist er ved at indsnævre sig (station 110.411). Storkesig Bæk opstrøms Borum, hvor der bør sikres hegning (station 110.431). Storkesig Bæk nedstrøms Borum (station 110.492). 43

T.v.: Yderup Bæk er gennemreguleret og uddybet på det øvre løb (station 110.223). T.h. Bækken er restaureret på det nedre løb (station 110.244) 3.2.3 Yderup Bæk Yderup Bæk er B1-målsat med et naturligt godt fald, men har et meget reguleret forløb. I efteråret 2008 var faunaklassen 4 på station 110.223, hvor bækken er så uddybet og tilgroet med sideskærm og dueurt, at bækken er komplet uegnet for ørred, og hvor det pga. tilgroningen ikke var muligt at elektrofiske. Bækken er restaureret med udlægning af gydegrus og sten længere nedstrøms, hvor faunaklassen er 6. I 1995 var der ingen ørreder, så der blev udsat yngel frem til 2003, hvor der blev fundet en lille selvreproducerende bestand og udsætningerne blev stoppet. Men ørredbestanden er stadig relativt dårlig, og det vil nok tage en årrække, før den når et tilfredsstillende niveau. Et lille tilløb (Lyngby Bæk, station 110.305) er meget okkerforurenet og uden ørreder (kun 3-pigget hundestejle). Det kan anbefales at udlægge mere gydegrus på de regulerede strækninger og at stoppe okkerforureningen fra tilløbet. 44

3.3 LYNGBYGÅRD Å FRA YDERUP BÆK TIL ÅRSLEV ENGSØ Lyngbygård Å er B1-målsat på det nedre løb før Årslev Engsø og har et varieret forløb. Faunaklassen er 7 men ørredbestanden er mindre end forventet. 45

Oversigt over fiskebestanden m.m. på undersøgte stationer i efteråret 2008. Station Målsætning Bonitet Seneste DVFI (årstal) 110.155 B1 5 7 (2006) 110.261 B1 5 7 110.276 B1 3 7 110.382 B1 4 7 Samlet ørredtæthed pr. 100 m Samlet ørredtæthed pr. 100 m2 Andre fiskearter 38 6 Ål, gedde, grundling, suder, aborre, 3-pigget hundestejle 53 7 Havørred, ål, skalle, aborre, 3-pigget hundestejle 55 12 Havørred, ål, gedde, skalle, suder, aborre, 3-pigget hundestejle 45 6 Ål, skalle, suder, 3- pigget hundestejle Lyngbygård Å har et meget varieret forløb på lange strækninger på det nedre løb (station 110.261). Åen er B1-målsat med et godt naturligt fald og et overvejende varieret forløb med gode opvækstmuligheder for større ørreder. Der er et fint smådyrsliv, og faunaklassen er 7 overalt, bl.a. med forekomst af slørvingen Perlodes. Men åen er relativt dyb på det meste af forløbet, hvilket forringer gydemulighederne og levestederne for bl.a. ørredyngel (ynglen kræver vanddybder under 20-30 cm). Derfor er ørredbestanden ikke så stor som umiddelbart forventet og burde være mindst dobbelt så stor. I marts 2009 blev der kun fundet to brugte gydepladser på de nederste 2,5 km af Lyngbygård Å fra Årslev Engsø til Snåstrup Mølle/motorvejen. Der blev kun fundet et øjenæg og syv blommesæksyngel i den ene, og den anden gydeplads var uden æg/yngel. Manglende på æg og yngel kan muligvis skyldes ægdødelighed først på vinteren, så æggene var forsvundet i marts, men det er svært at afgøre. Det ligger dog fast, at der kun var to brugte gydepladser på strækningen, hvilket er meget lidt. 46

LITTERATUR Bangsgaard, L. & F. Sivebæk (1996): Hvilke levesteder foretrækker ørredyngel? Vand & Jord 3 (1), s. 8-11. DTU Aqua: Diverse udsætningsplaner for Århus Å fra 1941, 1983, 1988, 1996 og 2004 (tidligere navn Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg). Holm, P. & P. Jørgensen (2000): Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997. Rapport fra århus Amt, Natur og Miljø, 88 sider. Larsen, K. (1987): Havørredopgangen i danske vandløb 1900-1960. II. Fyn samt Østjylland fra grænsen til og med Randers Fjord. Meddelelser fra Ferskvandsfiskerilaboraoriet 1/87, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Silkeborg (nuværende DTU Aqua), 69 sider. Mortensen, E. & P. Geertz-Hansen (1996): Elektrofiskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 13, 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. Nielsen, J. (1994): Vandløbsfiskenes Verden med biologen på arbejde. Gads Forlag. Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold: Miljøprojekt nr. 293 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 129 sider. Nielsen, J. (1997): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 53 sider. Nielsen, J. (2008): Havørreden i Giber Å, Egå og Århus Å. Rapport til Århus Kommune fra rådgivende biologfirma Biotop, 30 sider. Nielsen, J. (2009): Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet 2009. Rapport til Århus Kommune fra Grontmij Carl Bro, 35 sider. Rasmussen, K. (2005): Migrationsadfærd og dødelighed hos ørredsmolt (Salmo trutta) ved passage af den nydannede Årslev Engsø samt Brabrand Sø. Rasmussen, K. & A. Koed (2005): Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II-sø, og Brabrand Sø i foråret 2004. DFU-rapport 139-05, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Silkeborg, 32 sider. Vejle Amt (2003): Vandområdeplan, generel del. Vejle Amt, 72 sider + bilag. Århus Amt (2005): Regionplan. 47