Det gode liv visionen for Syddanmark

Relaterede dokumenter
Syddanske udfordringer og syddanske løsninger

Regional UdviklingsPlan Udkast til overordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark

Regional UdviklingsPlan justeret tekst

Notat Regional UdviklingsPlan Forslag til initiativområder

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

forslag til indsatsområder

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

04 Miljøvurdering Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark

Radikal Politik i Skive Kommune

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Vejen Byråd Politikområder

Odder Kommunes vision

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Justeret bilag til Regional UdviklingsPlan

Miljøvurdering RUP, Region Syddanmark

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Børne- og Ungepolitik

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Børne- og Ungepolitik

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Bæredygtig erhvervsudvikling

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

God ledelse og styring i Region Midtjylland

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Miljøvurdering af den Regionale UdviklingsPlan

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Vision Greve - hvor livet er grønt

Bæredygtig erhvervsudvikling

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august Punkt nr. 7

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Fremtidens Legeplads

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Justeret bilag til Regional UdviklingsPlan

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

vækst & attraktivitet

Skanderborg en international kommune

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Vi vil være bedre Skolepolitik

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Notat om regionsrådets opfølgning på Regional Udviklingsplan

Erhvervspolitik

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

MSK Strategi

Erhvervsudviklingsstrategi

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Vækstforum for Region Syddanmark

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Strategi og handlingsplan

Handicappolitik

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1

Transkript:

Regional UdviklingsPlan UDKAST Det gode liv visionen for Syddanmark regionsyddanmark.dk Udkast til overordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord................................................. side 3 Syddanske udfordringer og syddanske løsninger............ side 4 Visionen for Syddanmark................................ side 5 Tre værdier, som gennemsyrer alt......................... side 7 Udsyn............................................... side 8 Frisind.............................................. side 9 Bæredygtighed....................................... side 10 Fem strategier, som giver retning.......................... side 11 Bo og leve........................................... side 13 Læring og viden...................................... side 17 Vækst og velstand.................................... side 21 Oplevelse og fritid.................................... side 25 Sammenhæng og tilgængelighed....................... side 29 Gennemførelse......................................... side 33 Visionens udfoldelse.................................. side 34

Forord Regionsrådet skal inden udgangen af 2007 fremlægge et forslag til Regional UdviklingsPlan i offentlig høring. Centralt i planen står den overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Syddanmark. Der er i lovgivningen en række formelle krav til, hvad der i øvrigt skal ledsage forslaget. De omfatter blandt andet en redegørelse om infrastruktur, en redegørelse om plansamarbejde med nabolande samt, ikke mindst, en redegørelse for de strategier og handlinger, der skal følge op på Regional UdviklingsPlan. Regionsrådet har valgt allerede nu at fremlægge udkast til den politiske vision med tilhørende strategi. Vision og strategi er en så afgørende del af den samlede regionale udviklingsplan, at vi nødvendigvis må sikre os bred opbakning bag. Regionen har mødtes med samtlige 22 kommuner og har her modtaget de enkelte kommuners bidrag til Regional UdviklingsPlan. Kommunerne har endvidere udpeget en række politikere til en særlig politisk styregruppe, ligesom en teknisk kommunal referencegruppe har fungeret som faglig sparringspartner undervejs i processen. Begge grupper har bidraget med ideer og fremadrettede forslag. I Region Syddanmark lægger vi stor vægt på et godt og tæt samarbejde med de kræfter i regionen, der driver udviklingen fremad. Regionsrådet vil påtage sig det nødvendige regionale lederskab til at sikre, at Syddanmark udvikler sig i den retning, vi i fællesskab ønsker, den skal. Vi er i den sammenhæng fuldt og helt afhængige af et positivt og dynamisk samspil med de parter, der sidder med hver sin nøgle til udmøntningen af visionen. Grundlaget for den politiske vision har været en bred dialog mellem regionen og kommunerne, og med borgere, foreninger, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og øvrige interesserede. Det har været en givende debat, der har peget på, hvor og hvordan der er behov for at påvirke udviklingen, og forslagene er nu blevet omsat til tre værdier og fem strategier, som er selve kernen i visionens udmøntning. 3

Syddanske udfordringer og syddanske løsninger Med afsæt i en fælles vision og på grundlag af en helhedsvurdering, skal Regional UdviklingsPlan tegne et billede af en ønskelig, fremtidig udvikling for regionen. Et billede som sikrer os de bedste udviklingsbetingelser og ruster os til nye og vigtige regionale udfordringer: Vi skal give vores borgere nye som gamle endnu mere attraktive og forskelligartede bosteder og boformer at vælge imellem. Vi skal sikre en dynamisk byudvikling, hvor de enkelte byers potentialer udnyttes, og hvor det østjyske bybånd giver en særlig udfordring. Vi skal styrke udbudet af oplevelser, friluftslivet og naturkvaliteterne. Vi skal løfte uddannelsesniveauet og sikre, at uddannelserne kan bruges til noget overalt og at de kan tages så decentralt som det er forsvarligt. Vi skal styrke det grænseregionale samarbejde, og i det hele taget udnytte mulighederne for at styrke vores konkurrenceevne gennem et øget internationalt samarbejde og engagement. Vi skal styrke udviklingen i yderområderne. Vi skal løse de allerede store trængselsproblemer, vi har i dag, og give vores svar på transportløsningerne i fremtiden. Vi skal mobilisere og koordinere regionens resurser for at stå bedst rustet i den globale konkurrence med andre regioner. Alle disse udfordringer kalder på utraditionelle løsninger, og indgangen skal være Syddanmarks særlige styrkepositioner og muligheder: Vi skal udnytte vores unikke position som den eneste landfaste danske grænseregion, vi skal drage fordel af vores beliggenhed i forhold til omverdenen både infrastrukturelt og gennem de mange samarbejder og partnerskaber vi deltager i, og vi skal udnytte, at vi er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Også vores naturmæssige styrkepositioner og kulturmiljøer, adskiller os fra de øvrige regioner. Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og Det sydfynske Øhavs kvaliteter, er attraktive rammer for både turismeerhvervet, bosætningen og friluftslivet. Samlet skal Regional UdviklingsPlan sikre regionens aktører råderum til at udvikle løsninger på tværs af sektorområder og geografi - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Løsninger som tilsammen styrker Syddanmarks særkender og kvaliteter, og sikrer os vækst og velstand nu og i fremtiden. Arbejdet med Regional UdviklingsPlan følges op med en gennemførelsesfase, der bringer visionen til udmøntning i et samarbejde mellem de involverede parter. Realiseringen af visionen er en gensidig læringsproces, og processen vil blive fulgt nøje gennem løbende evaluering. 4

Visionen for Syddanmark Visionen for Syddanmark er det gode liv Gennem den Regionale UdviklingsPlan tager Regionsrådet et ansvar for at samle alle relevante parter i en fælles bestræbelse på at sikre, at alle regionens borgere får rum til det gode liv. Rum, ikke bare forstået som geografiske rammer, men som sfærer for udfoldelse, kreativitet og eftertanke. Der skal kort sagt gives rum til en tilværelse, der er meningsfuld for det enkelte menneske. Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspektiver for fremtidens Syddanmark, som Regionsrådet og kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.fl. vil stræbe efter at realisere. Det er en helhedsvurdering, der nyder bred opbakning i hele regionens territorium, og som skal ses som et samlet svar på de største udfordringer, Syddanmark står overfor. 5

Visionen for Syddanmark Visionen udmøntes gennem: Tre værdier, som gennemsyrer alt: Udsyn Frisind Bæredygtighed Fem fokusområder: Bo og leve Viden og læring Vækst og velstand Oplevelser og fritid Sammenhæng og tilgængelighed Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og infrastruktur bliver styrket og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn. Det er vigtigt hele tiden at have blik for helheden. Ganske som det enkelte menneske er spundet ind i en mangfoldighed af forskellige relationer, er også værdier og strategier præget af gensidig afhængighed. Nogle af disse afhængigheder er velkendte, mens andre først bliver synlige, når gamle sammenhænge opløses og delene kobles sammen på nye måder.

Tre værdier, som gennemsyrer alt Udsyn, frisind og bæredygtighed er tre rendyrkede værdier, som tilsammen skal gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Hvad enten det handler om bosætning eller erhvervsfremme, skal værdierne afspejles i den måde, politikken i hele regionen bliver til og udfolder sig på.

Udsyn Samspillet med omgivelserne ikke bare til naboregionerne, men også til resten af verden har i mange år været en væsentlig forudsætning for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Det er derfor helt afgørende, at vi styrker vores internationale og grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere og mere omfattende. Men udsyn til omverdenen kræver selvindsigt, og udsyn er derfor også et spørgsmål om at se indad om at finde sig selv i en tid, hvor gamle værdier, vaner og livsmønstre er i opbrud. Det handler ikke om at falde tilbage til fortiden eller om at fremdyrke en ny regional identitet, men derimod om at tage afsæt i regionens mangfoldighed på en intelligent og udadvendt måde, der giver karakter og fællesskab i mødet med omverdenen. Kendetegn: Det enkelte menneske er en del af en international verden. Regionens internationale position, samarbejdsevne og konkurrencekraft er styrket. Stærke partnerskaber i det grænseoverskridende samarbejde og nye alliancer på den globale arena. Åbenhed og tiltrækning af virksomheder, kapital, kompetent arbejdskraft, forskere, studenter og besøgende. Stærk lokalidentitet og særpræg i lokalsamfund, byer og kommunale samarbejder vores regionale identitet bygger på mangfoldighed. 8

Frisind Syddanmark vil være en toneangivende aktør i oplevelses- og videnøkonomien, og satser derfor aktivt på at udvikle og tiltrække kreative mennesker. Vi vil fremme en åben og fordomsfri dialog på tværs af traditionelle grænser og samarbejdsrelationer, og give plads til forskellighed og nye tanker i hele regionen. Vi tror kort sagt på, at frisind er nøglen til at virkeliggøre ambitionerne om en innovativ og kreativ udvikling. Men frisind handler også om at give mennesker de samme muligheder. Tolerance og ligestilling på tværs af køn, seksualitet, alder, kultur og religion er derfor vigtige indsatsområder, hvis det skal sikres, at fordomsfriheden er ægte hele vejen rundt. Og det er vigtigt, for i Syddanmark skal tingene hænge ordentligt sammen. Kendetegn: Det enkelte menneske har plads til kreativ udfoldelse. Kreativitet er en styrkeposition i Syddanmark, og der investeres i udvikling og udveksling af kreative mennesker. Ligestilling på tværs af køn, alder, kultur, seksualitet og religion. Forskelligheden dyrkes bevidst gennem en aktiv integrationsindsats, som baseres på tolerance på tværs af grænser og kulturer. Nye fællesskaber mellem erhvervsliv, offentlige institutioner og uddannelsesverdenen sikrer videndeling og frigør kreative potentialer. 9

Bæredygtighed Naturens resurser vil altid være første led på vejen til vækst og velstand hvad enten det er naturens råstoffer forarbejdet til energi, drikkevand eller boliger; dyrkning af jorden til fødevarer og andre produkter; eller blot vores rekreative anvendelse af naturen. Syddanmark vil tage ansvar for at sikre, at disse goder og resurser bringes i anvendelse på en hensigtsmæssig og holdbar måde. Men også det enkelte menneske skal ses som en resurse en resurse, der skal trives og værnes om gennem styrket sundhed, læring og gode sociale rammer. I det hele taget skal regionens udvikling bygge på erkendelsen af, at økonomiske resurser udspringer af en kombination mellem menneskets og naturens resurser. Regionens fremtid skal kort sagt baseres på en bæredygtig udvikling i miljømæssig, social og økonomisk forstand, så også kommende generationer kan tage del i det gode liv. Kendetegn: Det enkelte menneske føler ansvar for en bæredygtig udvikling. Styrket folkesundhed, mere tryghed og større social lighed. Vækst baseres på et sundt arbejdsmiljø og livslang læring. Naturresurserne udnyttes, forarbejdes og genbruges bæredygtigt i alle værdikædens led. Alle regionens aktører tager et socialt, miljømæssigt og økonomisk samfundsansvar. Ansvar for regionale og globale udfordringer forurening, klimapåvirkninger og tab af biologisk mangfoldighed. 10

Fem strategier, som giver retning Visionen om det gode liv indebærer, at Syddanmark fokuserer opmærksomheden mod fem centrale områder, som tilsammen skal styrke udviklingen i Syddanmark. Bo og leve Vækst og velstand Oplevelse og fritid Viden og læring Sammenhæng og tilgængelighed Alle fem strategier er gennemsyret af visionens tre værdier.

12

Bo og leve

Bo og leve En region i vækst er hjemsted for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdskraft som trækker vækstvirksomheder og investeringer til. Men en region i vækst er også en kompetent region, hvor den enkelte borger deltager i, og skaber et aktivt fritids-, samfunds- og kulturliv. I Syddanmark skal vi blive bedre til at udvikle, tiltrække og fastholde de veluddannede og kreative kræfter, der er væsentlige drivkræfter i oplevelses- og videnøkonomien, og vi skal sikre gode rammer og servicetilbud for især børnefamilier og folk med fleksible arbejdstider. En tydelig natur- og kulturprofil skal styrke livskvalitet og trivsel, og et varieret udbud af gode boliger og servicetilbud skal være tilgængeligt for alle. I Syddanmark vil vi realisere en vision om gode bosteder for regionens borgere, der bygger på de særkender og realistiske muligheder, som findes i de forskellige byer og egne en vision, der respekterer landskabet og kulturmiljøet, og som reflekterer mangfoldigheden af forskelligartede livsstile. 14

Syddanmark Bo og leve i verden Vigtige udfordringer Pejlemærker Trekantområdet som en del af den fremvoksende nye danske millionby i det østjyske bybånd samt Odense og Esbjerg skal udnyttes som lokomotiver i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer og landdistrikter. Det kræver, at der skabes rammer for en hensigtsmæssig byudvikling med særlig opmærksomhed på transport og trafik samt adskillelsen mellem land og by. Syddanmarks byer skal samarbejde om et regionalt bynetværk der udnytter de forskellige byers roller, forskelligheder og udviklingspotentialer på en måde, der skaber synergi og dynamik i regionen. Regionens borgere nuværende som kommende skal have endnu mere attraktive, og forskelligartede, bosteder og boformer at vælge imellem. Bl.a. skal bosætningen i de tyndt befolkede områder fremmes gennem en styrkelse af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed. Skarp grænse mellem by og land med en tydelig natur- og kulturprofil i begge Byerne arbejder bevidst med deres roller i de regionale og interregionale bynetværk. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer. Vi skal sikre mangfoldige byer med mangeartede service-, fritids- og kulturtilbud til borgere, potentielle tilflyttere og erhvervslivet. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. Nye natur- og rekreative fritidsområder er en del af byudviklingen, og et sammenhængende naturnetværk samler vores naturmæssige styrkepositioner og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi. 15

Syddanmark Bo og leve i verden Bostedet som ramme for regional udvikling Arbejdskraftoplandene udbygges og styrkes på en bæredygtig måde, og udbygningen sker på tværs af administrative grænser, så også kvaliteterne i yderområderne udnyttes. Gode bostedskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder ikke mindst for de veluddannede og kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og folk med skæve arbejdstider. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen også fra transporten fra og til hjemmet. Bostedets rammer og muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund social udvikling og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. 16

Læring og viden

Læring og viden Syddanmark skal være en kompetent region i verden. Vi vil være en region, der er kendetegnet ved arbejdskraftens høje uddannelsesniveau og evne til at anvende det lærte i nye situationer. Det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer inden for bl.a. sundhed, kreative erhverv, turisme og oplevelser samt teknologi og energi alle sammen videntunge erhverv, som er styrkepositioner i regionen Borgerne skal være omstillingsparate og livslangt lærende. Det kræver, at regionens samlede uddannelsesniveau bliver løftet, f.eks. gennem styrket folkesundhed og bedre sociale rammer. De unge skal i højere grad gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse og den enkelte skal i løbet af sit arbejdsliv have mulighed for at skifte spor og udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Det skal på én gang være sjovt og udfordrende at være ansat i virksomheder i Syddanmark. 18

Syddanmark Læring og viden i verden Vigtige udfordringer Matchningen mellem udbud og efterspørgsel på uddannelser og kompetencer skal gøres bedre, og der skal gøres en indsats for at fremme læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer. Flere skal gennemføre en uddannelse efter grundskolen, hvad enten der er tale om faglige eller videregående uddannelser. Den internationale dimension inden for uddannelse og forskning skal styrkes. Pejlemærker Regionens unge fortsætter og gennemfører en uddannelse efter grundskolen Den enkelte tilbydes kvalificeret vejledning og brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse, som sikrer, at det rigtige valg bliver truffet. Mange og varierede uddannelsestilbud styrker valgmulighederne og former attraktive læringsmiljøer med geografisk nærhed for alle. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd om de svageste. Der er en fortsat faglig og pædagogisk styrkelse af lærerne gennem efteruddannelse og videndeling. 19

Syddanmark Læring og viden i verden Videregående uddannelser og forskning af høj international klasse Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Studerende også fra andre regioner tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af kompetencer, er med til at gøre at de syddanske uddannelsesmuligheder er attraktive. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet frem for geografi i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere samt samspil med erhvervslivet. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale aktører både på regionalt, nationalt og internationalt niveau. 20

Vækst og velstand

Vækst og velstand Erhvervslandskabet i Syddanmark er præget af mange små og mellemstore virksomheder, som beskæftigelsesmæssigt samler sig omkring områderne byggeri, fødevarer, sundhed og transport. Den stærkeste specialisering finder vi inden for mekatronik, men også på fødevareområdet, og inden for turisme, energi og miljø, er regionen relativt stærkt specialiseret. Det giver os nogle særlige muligheder og nogle særlige udfordringer. For at styrke vilkårene for regionens udvikling er vi i Syddanmark afhængig af et sundt erhvervsliv, der er rustet til at gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem til konkurrencemæssige fordele. Det vil vi sikre ved at fokusere indsatsen omkring særlige syddanske styrkepositioner og potentialer. Stærke netværk og partnerskaber mellem virksomhederne, uddannelsesog forskningsinstitutionerne og den offentlige sektor skal bidrage til at sprede viden, innovation, kapital og kompetencer fra vores kerne af væksterhverv til udkanten af vores geografi og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at den regionale vækst kommer hele regionen til gode. 22

Syddanmark Vækst og velstand i verden Vigtige udfordringer Pejlemærker Udmøntningen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi skal komme hele regionen til gode med særlig opmærksomhed på regionens yderområder. Globaliseringens udfordringer og muligheder skal udnyttes positivt, og erhvervslivets internationale engagement skal øges. Udviklingen af et åbent grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsen i stadig mindre grad virker som en barriere, skal fremmes. Vækst bygger på kompetencer Både erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau, hvor flere har uddannet sig mere, og hvor der er adgang til et varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både lavt- og højtuddannede. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af realkompetencer og merit, og ved at have rum for læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til efter- og videreuddannelse. 23

Syddanmark Vækst og velstand i verden Fokuseret indsats på et holdbart grundlag Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og det sunde liv. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt samfundsansvar. Stærkere netværk og internationale muligheder Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og den offentlige sektor, som styrker innovation og klyngedannelse. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder og er rustet til dens udfordringer. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsens barrierer i bred forstand er under afvikling. 24

Oplevelse og fritid

Oplevelse og fritid Det gode liv skal opleves. Kultur, natur, turistattraktioner og sport er alle eksempler på tilbud, som sætter oplevelse, drømme og fortællinger i centrum, og i Syddanmark tror vi på, at regionens udvikling er afhængig af vores evne til at skabe gode oplevelser for andre og for os selv. I en verden, hvor gamle vaner og livsmønstre er i opbrud, vil oplevelse ganske enkelt være det, der i fremtiden skal binde mennesket, og mennesker, sammen. Heldigvis er Syddanmark rig på oplevelser. Vi har veludviklede turismedestinationer, en smuk natur med øer, hav, hede og marsk, og en række kulturog idrætstilbud, der er stærkt forankret i lokalsamfundene. Ambitionerne rækker dog videre endnu: Vi vil styrke og udvikle vores oplevelser, og nedbryde grænserne mellem tilbudene, så de løfter hinanden, med det mål at gøre Syddanmark til en oplevelsesregion af høj international standard. 26

Syddanmark Oplevelse og i fritid verden Vigtige udfordringer Pejlemærker Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet skal styrkes med stadig opmærksomhed på de behov som forskellige målgrupper har, og der skal skabes bedre rammer for et mangfoldigt friluftsliv. Syddanmarks mange naturmæssige styrkepositioner og kulturmiljøer, herunder Vadehavet og det Sydfynske Øhav, skal understøtte bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger Syddanmarks naturgrundlag. Turismen skal styrkes ved at udvikle nye og mangeartede turismeprodukter. Identitetsskabende kultur med plads til mangfoldighed Borgerne i Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse. Muséer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbejder og er naturlige centre for læring og nyskabelse. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser på tværs af konventionelle grænser. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et vindue til verden omkring os både indadtil og udadtil. 27

Syddanmark Oplevelse og i fritid verden En benyttet, men også beskyttet, natur Et sammenhængende netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber understøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed, og giver en god naturoplevelse. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et aktivt og rekreativt liv. Turistattraktioner af højeste kvalitet Oplevelsesmulighederne er præget af høj kvalitet og forskellighed, og tilgodeser en bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og operatører, sikrer kvalitet for den besøgende og øger værditilvæksten til gavn for hele regionen. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en bæredygtig udvikling. 28

Sammenhæng og tilgængelighed

Sammenhæng og tilgængelighed Udveksling af personer, gods, energi, service og viden skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer. Samtidig skal det sikres, at denne udvikling foregår på et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en mere effektiv energianvendelse, højere andel af fornybare resurser og reduceret udslip. Udfordringen er på én og samme tid at imødekomme et voksende behov, og at sikre, at miljøbelastningen mindskes. Bil, tog, skib, fly, rørledninger og bredbånd sikrer god tilgængelighed i Syddanmark. Når dele af jernbane- og motorvejsnettet er kapacitetsmæssigt presset, kan f.eks. øget søtransport eller højere bredbåndsanvendelse yde et bidrag til en aflastning. Det er derfor vigtigt, at alle dele af transportnettet kan tilbyde den bedst tilgængelige løsning af ethvert transportbehov. Derved har transportkøberen også en reel mulighed for at vælge den mest bæredygtige løsning. 30

Syddanmark Sammenhæng i verden og tilgængelighed Vigtige udfordringer Pejlemærker Den østjyske båndby skal have et effektivt kollektivt trafiksystem for at undgå dannelsen af en ren motorvejsbetjent fladeby. De allerede påtrængende trængselsproblemer primært i Trekantområdet og på Vestfyn skal løses, samtidig med at adgangen til hovedlinierne fra alle dele af Syddanmark forbedres. Sammenhæng til resten af Danmark, og til internationale ruter, skal opprioriteres, bl.a. gennem lettilgængelige terminaler, der giver fleksibilitet på tværs af transportformer. En socialt bæredygtig transport Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark. Effektive, miljøforsvarlige forbindelser fra internationale til lokale Internationale forbindelser især vej- og baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer forbedres med, som minimum, en uændret og helst en faldende miljøpåvirkning. Hovedstrukturen af motorveje og jernbaner, der binder Syddanmark og hele landet sammen, fungerer gnidningsfrit, og områder med stor afstand til den overordnede struktur er bundet effektivt og energioptimalt sammen med denne. Det kollektive trafiksystem er bl.a. for pendlere og uddannelsessøgende et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og tilgængelighed. 31

Syddanmark Sammenhæng i verden og tilgængelighed Gods og energi transporteres med omtanke Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive og bæredygtige transport af gods. En geografisk dækkende elektronisk infrastruktur Hele Syddanmark indgår i ét fælles bredbåndsnet. Enkelte velbeliggende havne indgår i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der er specialiserede i containertransport. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. 32

Gennemførelse

Udmøntning af visionen Regional UdviklingsPlan er en vision for fremtidens Syddanmark, som har taget afsæt i en bred dialog med alle interesserede parter i regionen herunder bl.a. kommuner, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og helt almindelige medborgere. Nu følger så en gennemførelsesproces, hvor tankerne i visionen gradvist skal realiseres, og hvor de samme parter igen vil blive inddraget og tildelt et fælles ansvar for udfoldelsen af rammerne for det gode liv. Arbejdet med Regional UdviklingsPlan er en gensidig og fortløbende læringsproces, og en helt ny måde at tænke regional udvikling på. Derfor vil arbejdet med gennemførelsen af visionen løbende blive overvåget, ligesom dialogen om udviklingen af visionen fortsætter ufortrødent. 34

Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 76 63 10 00 regionsyddanmark.dk 100949