Ideoplæg Indkaldelse af ideer og forslag til VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark Oktober 2014
Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014. Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bl.a. bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: - Mennesker, fauna og flora - Jordbund, vand, luft, klima og landskab - Materielle goder og kulturarv - Samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være idéer til, hvilke miljøpåvirkninger der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Nærværende dokument er netop første trin i denne proces. Læs mere om miljøvurderinger og VVM på: http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/miljoevurdering_og_vvm/ 2
Indholdsfortegnelse 1. VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark 4 1.1 Baggrund 4 1.2 VVM-proces for nye el-anlæg på land starter nu 4 1.3 VVM-proces for el-anlæg på havet er i gang 7 1.4 VVM-proces for tidligere forslag for el-anlæg på land er aflyst 7 2. Vi vil gerne høre din mening 9 2.1 Idéfase 9 2.2 Hvad er til debat? 9 2.3 Myndighedsbehandling 9 2.4 Den videre proces 10 3. Det handler projektet om 11 3.1 Stationsanlæg 13 3.2 Kabelanlæg 26 4. Projektet og miljøet 33 4.1 Miljøpåvirkninger 33 4.2 Formål med VVM-redegørelsen 35 5. Sådan får du indflydelse 36 5.1 Kom til borgermøde 36 5.2 Skriv til os 36 3
1. VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark 1.1 Baggrund Der skal bygges en havmøllepark på 600 MW på Kriegers Flak, der ligger midt i Østersøen mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland. Det vedtog et bredt politisk flertal af Folketinget i 2012. Havmølleparken bliver et led i den nationale målsætning om at omstille det danske energisystem, så det i langt højere grad bliver baseret på vedvarende energi. Den mængde strøm, som havmølleparken vil producere, svarer til, hvad ca. 600.000 hustande bruger om året. Energinet.dk er bygherre på de tekniske anlæg på havet, der forbinder havmøllerne med elnettet på land. Energinet.dk har også ansvaret for at etablere de elanlæg på land, der skal transportere strømmen fra søkablerne og frem til fire stationer på Sjælland. Om Energinet.dk Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse. Energinet.dk er ejet af den danske stat ved Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og er etableret for at eje, drive og udbygge det overordnede danske transmissionsnet, som er elektricitetens og naturgassens motorveje. 1.2 VVM-proces for nye el-anlæg på land starter nu Energinet.dk er forpligtet til at sikre, at danske havmøller på Kriegers Flak bliver tilsluttet elnettet på land inden udgangen af 2018. Den løsning, som er til debat nu, er en vekselstrømsløsning, som også er anvendt til andre danske havmølleparker. Dette ideoplæg handler om de nye el-anlæg på land. De vil gå fra et punkt syd for Rødvig på Stevns, hvor to 220 kv-søkabler fra Kriegers Flak føres i land og derfra videre til en ny station, som skal etableres i det sydøstlige Sjælland. Dette ideoplæg indeholder to forslag til placering af den nye station. Hovedforslaget er en placering syd for Herfølge, mens alternativet er en placering i området Bjæverskov Vest. Fra den nye station føres det ene kabel videre til den eksisterende station i Bjæverskov, mens det andet kabel føres videre til den eksisterende station i Ishøj. Fra Ishøj vil der blive ført et 400 kv-kabel frem til den eksisterende station Hovegård. 4
Figur 1 I VVM-processen indgår to alternative områder, hvor en ny station kan placeres. De to områder ligger henholdsvis syd for Herfølge og vest for den eksisterende station i Bjæverskov. Til den nye station er der behov for et areal på ca. 5 ha. Naturstyrelsen har afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. Det vil blandt andet sige, at anlæggets påvirkning af omgivelserne skal beskrives i en VVM-redegørelse. I figur 2 viser vi det forventede tidsforløb for VVM-processen frem til den offentlige høring af VVM-redegørelsen, som er planlagt til sidst på året 2015. 5
Figur 2 Forventet tidsforløb for VVM-processen frem til den offentlige høring af VVMredegørelsen. Formålet med dette ideoplæg er at invitere borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder og andre interessenter til at komme med idéer og forslag, der kan give et solidt grundlag for at udarbejde VVMredegørelsen om el-anlægget på land. Parallelt med VVM-processen skal der udarbejdes lokalplan for den nye station, der skal ligge enten syd for Herfølge eller i området Bjæverskov Vest. Der skal også udarbejdes en lokalplan for udvidelse af stationen ved Hovegård. Desuden har en af de ni berørte kommuner valgt, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg for kablerne i deres kommune. Planprocesserne for lokalplaner og kommuneplantillæg gennemføres af kommunerne selv og har deres eget forløb med høring og klagemuligheder. De er således ikke en del af VVM-processen, der ledes af Naturstyrelsen. Energinet.dk forventer, at anlægsarbejdet for el-anlægget på land begynder primo 2016, og at havmøllerne kan kobles på elnettet den 31. december 2018. Dette forløb viser vi i Figur 3 nedenfor. 6
Figur 3 Forventet tidsforløb for anlægsarbejder og idriftsættelse af landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark. Det er en forudsætning, at de nødvendige lokalplaner og kommuneplantillæg er vedtaget i kommunerne, før Naturstyrelsen kan give en VVM-tilladelse. 1.3 VVM-proces for el-anlæg på havet er i gang For den del af Kriegers Flak Havmølleprojektet, som anlægges på havet, er VVMprocessen allerede startet. Der blev gennemført en idefase i 2013, og miljøundersøgelserne er godt i gang. I den nye løsning bliver søkablerne ført i land syd for Rødvig i stedet for ved Ishøj, se figur 1. Det betyder, at projektet nu omfatter en ny søkabelstrækning på ca. 20 km ud for Rødvig. Desuden bliver strømmen ført i land via en vekselstrømsforbindelse i modsætning til den tidligere planlagte jævnstrømsforbindelse. Derudover er projektet på havet ikke ændret i forhold til de tidligere rammer. Mens Naturstyrelsen er VVM-myndighed for landanlægget, er det Energistyrelsen, som er VVM-myndighed for anlægget på havet. Energistyrelsen og Naturstyrelsen vil i fællesskab udarbejde en samlet VVM-redegørelse for Kriegers Flak Havmøllepark, der omfatter både anlæg på havet og tilslutningen til elnettet på Sjælland. 1.4 VVM-proces for tidligere forslag for el-anlæg på land er aflyst Idefasen i 2013 omfattede også et landanlæg med forslag om at føre strømmen fra de danske havmøller på Kriegers Flak i land som en jævnstrømsforbindelse og med omformning af jævnstrøm til vekselstrøm på stationen i Ishøj. Omformeren ved Ishøj ville ved dette tidligere forslag blive op til 110 m lang, 50 m bred og 25 m høj. 7
Senere i 2013 modtog Energinet.dk tilbud på jævnstrømsforbindelsen og måtte konstatere, at priserne lå langt over de overslag, som leverandørerne tidligere havde givet. Løsningen med jævnstrøm viste sig således at blive alt for dyr, og derfor blev den aflyst. Dette er baggrunden for, at der nu gennemføres en ny VVM-proces for et nyt og meget anderledes projekt, der ikke indebærer etablering af en omformerstation som den, der i 2013 blev foreslået i Ishøj. Parallelt med planlægningen af de danske havmøller på Kriegers Flak undersøger Energinet.dk sammen med tyske kolleger muligheden for at etablere et havbaseret elnet mellem Danmark og Tyskland. Dette elnet skal baseres på en jævnstrømsforbindelse mellem Kriegers Flak og Tyskland, hvor to omformere placeres på land i Tyskland. Denne mulige havbaserede forbindelse mellem det danske og det tyske elnet er et særskilt projekt og ikke en del af det projekt, som nu er til debat. 8
2. Vi vil gerne høre din mening 2.1 Idéfase Et af formålene med idéfasen for et anlægsprojekt er at invitere alle, der kan blive berørt af projektet, til at stille spørgsmål og til at komme med forslag og ideer til emner, som skal have særligt fokus i VVM-redegørelsen. Bagest i dette ideoplæg kan du læse, hvordan du kan komme med forslag og ideer ved borgermøder og ved at skrive til os. Naturstyrelsen håber på den måde at få et mere dækkende billede af alle forhold, som det er vigtigt at få belyst i forbindelse med udarbejdelsen af VVMredegørelsen. Blandt andet hører vi gerne, om der skulle være miljøforhold, som ikke allerede er nævnt i dette idéoplæg under afsnittet miljøpåvirkninger. Idéfasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. Senere, når VVM-redegørelsen er udarbejdet, gennemfører vi endnu en offentlighedsfase. Her inviterer vi igen borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder og andre interessenter til at give deres mening til kende. 2.2 Hvad er til debat? Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. Derfor er det vigtigt, at du kommer med dit bidrag nu. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har forslag til projektet eller til de miljøpåvirkninger, der bør analyseres og belyses. Eller hvis du har viden om lokale miljø- og planforhold, som der bør tages hensyn til. Idéfasen løber over en periode på fire uger. Når idéfasen er slut, vil Naturstyrelsen vurdere, hvilke emner og miljøpåvirkninger der skal belyses og indgå i den samlede VVM-redegørelse. 2.3 Myndighedsbehandling Landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark er omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 2. I bilag 2 står der, at tekniske anlæg, der transporterer elektricitet, kan være VVM-pligtige. Derfor sendte Energinet.dk den 11. september 2014 en VVM-anmeldelse for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark til Naturstyrelsen, som er VVM- 9
myndighed i sager, hvor Energinet.dk er bygherre. Naturstyrelsen har efterfølgende afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. VVM-pligten indebærer blandt andet, at projektet ikke kan gennemføres, før Naturstyrelsen har givet VVM-tilladelse sammen med en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Anlægsarbejderne for flere af stationerne forudsætter, at de berørte kommuner sikrer et plangrundlag. Eksempelvis står Køge Kommune for plangrundlaget for en ny station syd for Herfølge, mens Egedal Kommune står for plangrundlaget for udvidelsen af station Hovegård. Her vil der blive udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg med særskilte høringsperioder, som ikke indgår i selve VVMprocessen. 2.4 Den videre proces Når idéfasen er gennemført, vil Naturstyrelsen i et såkaldt scoping-notat endeligt fastlægge, hvilke alternativer der skal undersøges, og hvilke emner der særligt skal undersøges og beskrives i VVM-redegørelsen for projektet. I løbet af efteråret 2015 sender Naturstyrelsen VVM-redegørelsen ud til offentlig debat i mindst otte uger. Her bliver det igen muligt for borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder og andre interessenter at få indflydelse ved at kommentere VVM-redegørelsens miljøvurderinger. Først når Naturstyrelsen har vurderet de indkomne kommentarer og VVMredegørelsens konklusioner, vil Naturstyrelsen kunne udstede en VVM-tilladelse til projektet. Det er også først på dette tidspunkt, at Energistyrelsen vil kunne udstede en tilladelse til at etablere søkablet. 10
3. Det handler projektet om På havet vil anlægget bestå af selve havmølleparken samt to 220 kv-stationer, der skal modtage strømmen fra havvindmøllerne. Stationerne placeres på hver sin platform. Fra hver platform fører et ca. 45 km langt 220 kv-søkabel strømmen i land syd for Rødvig på Stevns. Her kobles de to søkabler til to 220 kv-landkabler ved hjælp af en stor muffe, der anlægges under jorden. Muffen bliver derfor startpunktet for det landanlæg, som vi behandler i dette ideoplæg. Fra det punkt, hvor søkablerne kommer i land, føres det ene jordkabel til den eksisterende station i Bjæverskov og det andet til den eksisterende station i Ishøj. På vekselstrømskabler, der føres over lange strækninger, opstår der såkaldte reaktive spændinger, som gør, at noget af energien går tabt undervejs. For at mindske dette tab er det nødvendigt at etablere en station, hvor disse reaktive spændinger bliver nulstillede. Den nye station planlægges placeret i området syd for Herfølge. Som alternativ undersøges en mulig placering i Bjæverskov Vest. De to jordkabler vil blive ført parallelt fra Rødvig til den nye station, og derfra vil de afgrene mod stationerne i henholdsvis Bjæverskov og Ishøj, hvor de kobles til det eksisterende elnet. Fra stationen i Ishøj etableres et 400 kv-kabel til den eksisterende station ved Hovegård. Ved at koble kablerne til elnettet to forskellige steder øger man robustheden af elforsyningen til hovedstadsområdet. Energinet.dk har foreslået et projektområde, inden for hvilket de nye højspændingskabler forventes placeret. Projektområdet er de fleste steder ca. 300 m bredt. På enkelte meget korte strækninger gør tekniske forhold, at Energinet.dk foreslår to varianter, som skal undersøges. Det foreslåede projektområde går gennem ni kommuner: Stevns, Faxe, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Høje-Taastrup, Roskilde og Egedal. Alle berørte lodsejere inden for projektområdet bliver kontaktet, inden undersøgelserne går i gang. VVM-redegørelsen vil blive brugt som afsæt for at beslutte, hvor kablerne skal forløbe. Det skal sikre, at konsekvenserne for miljøet bliver mindst mulige, og at der tages bedst muligt hensyn til de berørte lodsejere. Det er derfor først, når VVM-redegørelsen er udarbejdet, og dialogen med lodsejerne er afsluttet, at det bliver besluttet, hvor den præcise linjeføring skal være. 11
Figur 4 Oversigt over projektområdet. Jordkabler og ny station forventes placeret inden for projektområdet. 12
3.1 Stationsanlæg Som beskrevet ovenfor betyder Kriegers Flak-projektet, at der skal bygges en ny station i det sydøstlige Sjælland. Der skal også ske tekniske ændringer på stationerne i Bjæverskov, Ishøj og Hovegård, men de vil finde sted inden for de eksisterende stationsarealer. Ændringerne af Hovegård indebærer desuden, at stationsområdet skal udvides. Beskrivelserne af den nye station, de nye kabelstrækninger og de tekniske anlæg på de øvrige stationer, der skal ændres eller udvides, er udarbejdet på baggrund af den viden, vi har nu. Når vi senere kommer til den mere konkrete udformning af projektet, vil der kunne forekomme mindre ændringer. Mulige placeringer af ny station I forbindelse med forundersøgelserne for projektet har Energinet.dk gennemført en række tekniske og økonomiske analyser af forskellige placeringer af den nye station. Det er sket for at finde frem til det mest optimale tilslutningspunkt set ud fra et forsyningsmæssigt, planlægningsmæssigt og samfundsøkonomisk perspektiv. Det har resulteret i et hovedforslag, som er en placering syd for Herfølge. Naturstyrelsen har endvidere ønsket, at der belyses et alternativ, som er en placering i et kommuneplanlagt erhvervsområde i Bjæverskov Vest. Både hovedforslag og alternativ er nærmere beskrevet nedenfor. 13
Hovedforslag: Ny station i området syd for Herfølge I hovedforslaget bygges en ny 220 kv-station syd for Herfølge. Der bliver tale om et åbent anlæg, hvor de fleste af stationens tekniske dele er placeret udendørs. Arealbehovet til stationen er ca. 5,1 ha. Energinet.dk har ansøgt om en placering syd for Slimmingevej ved Sydmotorvejens afkørsel 34. Naturstyrelsen har peget på en placering nord for Slimmingevej. Den endelige placering vil blive afklaret, når VVM-redegørelsens indhold planlægges i det såkaldte scoping-notat. Begge hovedforslagets placeringsmuligheder er i det åbne land. Figur 5 Hovedforslaget er at bygge en ny 220 kv-station syd for Herfølge i et 5,1 ha stort område syd eller nord for Slimmingevej. 14
Figur 6 Udsnit af et åbent stationsanlæg, der er af samme type som den nye station. I forgrunden ses selve spændingsanlægget og i baggrunden lynfangsmaster. Anlægget vil også omfatte en bygning, som forventes at blive ca. 360 m² stor og ca. 6 meter høj. Desuden skal der etableres en parkeringsplads på ca. 500 m². Endelig vil der blive anlagt adgangsveje, køreveje og kabelføringsveje mellem anlæggets forskellige dele. Eventuelt etableres også et forsinkelsesbassin, der kan lede regnvand bort. Figur 7 Principskitse for en mulig udformning af den nye station. 15
Stationens højeste installationer vil være mastetoppen på lynfangsmasterne, som forventes at blive ca. 28 meter høje og ligge midt i anlægget. Samleskinner vil nå en højde af ca. 10-11 meter, mens kompenseringsspoler vil være under 10 meter høj. Der placeres et antal kompenseringsspoler og et filter på stationen. Derudover etableres et højspændingsanlæg til kobling af kabler, filter og kompenseringsspoler. Figur 8 Størrelsen af den nye station sammenlignet med størrelsen af andre elementer, der kan ses i området. Møllen er vist, fordi der er planlagt opførelse af møller af denne størrelse inden for nogle få kilometer fra stationsområdet. Møllerne er ikke en del af Energinet.dk's projekt. 16
Stationen vil blive omkranset af et bælte af træer og buske, så anlægget med tiden blive mindre synligt. Det samlede arealbehov til den nye station vil være ca. 5,1 ha inklusive beplantningsbæltet. Stationen vil udelukkende blive forsynet med jordkabler, så der vil ikke være synlige luftledninger til og fra stationen. Figur 9 Mulig udformning af den nye station, og hvordan stationen bliver omkranset af et plantebælte. 17
Alternativ: Ny station i området Bjæverskov Vest Som et alternativ til placeringen syd for Herfølge ønsker Naturstyrelsen, at der også undersøges en alternativ placering i et kommuneplanlagt erhvervsområde i Bjæverskov Vest. Der er ikke plads til de påkrævede anlæg på den eksisterende station i Bjæverskov, men det vil være muligt at placere en ny station umiddelbart vest for den. En ny station i området Bjæverskov Vest vil have samme udformning som beskrevet for hovedforslaget. Figur 10 I alternativet bygges en ny 220 kv-station i Bjæverskov Vest. Den vil ligge i området umiddelbart vest for den eksisterende station i Bjæverskov. Også her er arealbehovet for en ny station 5,1 ha. 18
Fravalgte alternativer for placering af ny station Ud over hovedforslaget og alternativet er yderligere tre alternative placeringer blevet overvejet. De er dog blevet fravalgt af forskellige grunde: Rødvig: En station placeret ved Rødvig på Stevns ville ligge så langt mod syd, at den ikke ville kunne forstærke elnettet på Sjælland så meget, som der bliver behov for inden for en kort årrække. Derfor er denne løsning fravalgt. Figur 11 Skitse af det fravalgte alternativ med en placering af en ny station i Rødvig. Hårlev: En station ved Hårlev vil isoleret set være teknisk og økonomisk mulig i projektet. Denne placering vil dog stadig ligge så langt mod syd, at det vil fordyre fremtidig forstærkning af det sjællandske elnet. Derfor er denne løsning fravalgt. 19
Figur 12 Skitse af det fravalgte alternativ med en placering af en ny station i Hårlev. Herfølge: Et område i den sydvestlige del af Herfølge by har været overvejet. Området er udlagt som blandet bolig- og erhvervsområde, men består fortrinsvis af boliger. Hvis en ny station placeres i dette område, kan det på længere sigt begrænse muligheden for byudvikling i området. Derfor er denne løsning fravalgt. Figur 13 Skitse af det fravalgte alternativ med en placering af en ny station i tilknytning til Herfølge by. 20
Ombygning på den eksisterende station i Bjæverskov Uanset om en nye station kommer til at ligge syd for Herfølge eller i Bjæverskov Vest, skal der etableres et nyt 220 kv-transformerfelt på den eksisterende station Bjæverskov. Transformerfeltet vil ligge mod øst inden for det eksisterende stationsområde. Desuden skal der ske tekniske ændringer af det eksisterende anlæg. Endelig skal der inden for det eksisterende stationsareal etableres adgangsveje, køreveje og kabelføringsveje mellem de nye installationer. Figur 14 Den eksisterende station Bjæverskov. 21
Højde og udformning af det nye transformerfelt vil ligne det nuværende anlæg meget. De højeste installationer vil være mastetoppen på lynfangsmasterne midt i arealet, og de er ca. 28 meter høje. Samleskinner og transformere forventes at blive ca. 10-11 meter høje, mens kompenseringsspolen forventes at blive under 10 meter høj. På stationen placeres en transformer, som omformer fra 220 kv til 400 kv og dertil hørende koblingsanlæg. Figur 15 En transformer med tilhørende koblingsanlæg. Transformeren skal omforme strømmen fra Kriegers Flak Havmøllepark fra 220 kv til 400 kv. 22
Ombygning på den eksisterende station i Ishøj På stationen i Ishøj skal der ske ændringer på de eksisterende anlæg. Alle ændringer kan dog gennemføres inden for det eksisterende stationsområde. Anlægsarbejdet ved station Ishøj vil omfatte jord- og fundamentsarbejder på det areal, hvor ændringerne skal ske. Derudover skal der etableres adgangsveje, køreveje og kabelføringsveje mellem anlæggets forskellige dele. Figur 16 Den eksisterende station Ishøj. Højde og udformning af det nye anlæg vil ligne det nuværende anlæg meget. De højeste installationer vil være mastetoppen på lynfangsmasterne midt i arealet, og de er ca. 28 meter høje. Samleskinner og transformere forventes at blive ca. 10-11 meter høje, mens kompenseringsspolen forventes at blive under 10 meter høj. Alle anlæg er udendørs. På stationen placeres en transformer, som omformer fra 220 kv til 400 kv, og dertil hørende koblingsanlæg. Endvidere placeres der en kompenseringsspole med tilhørende koblingsanlæg. 23
Udvidelse af station Hovegård På station Hovegård skal stationsområdet gøres større for at give plads til den nødvendige udvidelse af anlægget. Udvidelsen planlægges mod vest i et bælte på ca. 30 meter. Nyt hegn og nyt beplantningsbælte vil skærme for udsynet til anlægget. Det forventes ikke, at der bliver behov for nye bygninger på stationsarealet. I det nye bælte placeres køreveje samt to ca. 25 høje master og under jorden føres der kabler. De skal forbinde den ene ende af stationen med den anden. Der placeres også enkelte højspændingsapparater i bæltet. Figur 17 Den eksisterende station Hovegård. Ud over klargøring af det område, hvor udvidelsen skal ske, vil anlægsarbejdet omfatte etablering af kabelføringsveje mellem bygninger. På stationen placeres endvidere en kompenseringsspole med tilhørende koblingsanlæg. Alle nye anlæg placeres udendørs. 24
Figur 18 Ombygning på station Hovegård. Den røde streg viser placeringen af den eksisterende station, mens den gule streg viser, hvor udvidelsen vil ske. 25
3.2 Kabelanlæg Kabelanlægget starter på stranden syd for Rødvig i Stevns Kommune. Herfra føres to parallelle landkabler op til den nye station, der i hovedforslaget placeres syd for Herfølge, mens det i alternativet placeres i Bjæverskov Vest. Fra den nye station føres et kabel til den eksisterende station Bjæverskov, mens et andet kabel føres til station Ishøj. Fra station Ishøj føres kablet op til endepunktet i station Hovegård. Kablet mellem Ishøj og Hovegård er et 400 kv-kabel. Ved at fordele strømmen mod både Bjæverskov og Ishøj bliver strømforsyningen til hovedstadsområdet mere robust. I den indledende undersøgelsesfase, som Energinet.dk gennemførte, før VVManmeldelsen blev indsendt til Naturstyrelsen, blev der udpeget et projektområde. Projektområdet er 300 meter bredt enkelte steder dog bredere, fordi tekniske forhold gør det hensigtsmæssigt at undersøge to alternative varianter på strækningen. Da projektområdet blev defineret, tog man hensyn til, at omgivelserne skal påvirkes mindst muligt. Det skal bl.a. ske ved at undgå direkte påvirkning af mulighederne for byudvikling og ved at sikre beskyttelse af sårbare naturområder, kulturhistoriske værdier mv. i det omfang, det er muligt. Landkablerne placeres i jorden i en kabelgrav. På strækningen mellem Rødvig og den nye station etableres kablerne i to parallelle kabelgrave. Det sker ved enten at grave dem ned eller ved en såkaldt styret underboring. En styret underboring foretages mellem to gravede huller, hvor der bores under jorden fra det ene hul til det andet. Herefter trækkes boret tilbage og udvider hullet til den ønskede størrelse. Denne metode anvendes, hvor det er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at gennemføre en almindelig nedgravning f.eks. af hensyn til miljøet. I forbindelse med nedgravning af kablerne er der behov for et 15-20 meter bredt arbejdsbælte. Når kabelsystemet er gravet ned, vil der blive udlagt et servitutareal omkring kabelanlægget. Bæltet er ca. 7 meter bredt for et 220 kv-kabel og ca. 23,5 meter bredt for et 400 kv-kabel. Inden for servitutarealet må der ikke bygges eller plantes træer med dybe rødder. Arealet må heller ikke benyttes på en måde, der kan være til gene for kabelanlægget. Der må dog gerne dyrkes afgrøder på arealet, når blot det kan ske uden, at der opstår risiko for at beskadige kabelanlægget. 26
Figur 19 Arbejdsbælte og servitutareal. 27
Kabelstrækningen Rødvig Strand til ny station syd for Herfølge På stranden syd for Rødvig føres to søkabler fra transformerplatformen på Kriegers Flak i land og muffes sammen med to 220 kv-landkabler, der lægges parallelt. Muffesamlingen vil ligge under jorden, og over jorden vil den alene kunne ses, fordi der skal være adgang til den via et brønddæksel. De to landkabler skal graves ned i jorden på den 26 km lange strækning fra Rødvig til den nye station syd for Herfølge. Figur 20 Projektområdet for kabelstrækningen fra Rødvig til ny station syd for Herfølge (hovedforslag) 28
Kabelstrækningen fra ny station syd for Herfølge til station Bjæverskov Fra den nye station syd for Herfølge og frem til den eksisterende station Bjæverskov er der ca. 9 kilometer. Her etableres der ét 220 kv-jordkabel. Figur 21 Projektområde for kabelstrækning fra ny station syd for Herfølge til den eksisterende station Bjæverskov. 29
Kabelstrækningen fra ny station syd for Herfølge til station Ishøj Mellem den nye station syd for Herfølge og frem til station Ishøj etableres ét 220 kv-jordkabel. Strækningen er ca. 35 km lang. Figur 22 Projektområde for kabelstrækningen fra ny station syd for Herfølge (hovedforslag) til den eksisterende station Ishøj. 30
Kabelstrækningen fra station Ishøj til Station Hovegård På den ca. 19 km lange strækning fra station Ishøj til station Hovegård, skal der etableres ét 400 kv-jordkabel. Figur 23 Projektområde for kabelstrækning fra station Ishøj til station Hovegård. 31
Kabelstrækningen ved alternativ placering af ny station i området Bjæverskov Vest I alternativet placeres den nye station i området Bjæverskov Vest. Fra Rødvig, hvor søkablerne fra Kriegers Flak føres i land, og frem til den nye station er der ca. 25 km. På denne strækning graves to 220 kv-landkabler ned i jorden. Den nye station i Bjæverskov Vest placeres umiddelbart vest for den eksisterende station Bjæverskov. Den nye og den eksisterende station forbindes med et kabel, som vil blive anlagt under jorden. Den nye station i området Bjæverskov Vest skal også forbindes med den eksisterende station i Ishøj. Det adskiller sig fra hovedforslaget ved, at der skal etableres et jordkabel på strækningen fra Bjæverskov Vest til området sydøst for Ejby. Herfra vil kabelstrækningen til Ishøj være den samme som for hovedforslaget. Figur 24 Projektområde for kabelstrækning omkring Bjæverskov ved alternativ placering af den nye station i Bjæverskov Vest. 32
4. Projektet og miljøet 4.1 Miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, driftsfasen og nedtagningsfasen er forskellige. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-screeningen af projektet i 2014 er følgende større påvirkninger identificeret. Anlægsfasen: Der er tale om et 300 m bredt projektområde fra Rødvig i syd til Hovegård i nord, dvs. projektområdet er ca. 100 km langt. Enkelte steder er projektområdet bredere end de 300 meter. Mange steder skal der være midlertidige oplags- og arbejdspladser, hvor de tunge kabeltromler stiller særlige krav til indretning af arbejdspladser og køreveje. Bor man i nærheden af et område, hvor anlægsarbejde finder sted, vil man periodevist opleve mere trafik på vejene omkring arbejdsarealerne. Der kan også forekomme støj fra anlægsmaskiner. Nogle steder vil der være udsigt til arbejdspladsarealer og lagerplader, og i vinterhalvåret vil der være lys fra anlægsarbejdet morgen og aften. Ved Køge Å passerer kablet gennem et EF-habitatområde, der samtidig er et af Danmarks Natura 2000-områder. I undersøgelseskorridoren er der desuden områder med natur, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, fredskovsarealer og fredede områder. Så vidt muligt vil kablet blive ført uden om sådanne arealer. Hvis dette ikke er muligt, vil Energinet.dk sammen med myndighederne på de forskellige områder planlægge, hvor og hvornår man på særlige vilkår kan grave kablet ned, og hvor man er nødt til at underbore af hensyn til beskyttelsesinteresserne. Flere steder inden for undersøgelsesområdet må det forventes, at der findes bilag IV-arter 1. Når kablets præcise forløb fastlægges og i forbindelse med anlægsarbejdet, skal der tages hensyn til disse arter og deres levesteder. Det vil ske i samarbejde med myndigheder på området. Inden for undersøgelsesområdet er der flere lokaliteter med fortidsminder, kulturarvsarealer og beskyttede sten- og jorddiger. Muligheden for at lægge kabler ned disse steder vil blive vurderet i tæt dialog med de lokale museer. 1 Bilag IV i EU's habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne, særligt i deres yngle- og rasteområder, 33
Driftsfasen: Den største påvirkning i driftsfasen forventes at være den visuelle påvirkning fra den nye station, som skal etableres enten syd for Herfølge eller i området Bjæverskov Vest. I forbindelse med VVM-redegørelsen vil der blive udarbejdet visualiseringer, der viser, hvordan bygningen vil se ud fra forskellige steder i omgivelserne. De benyttes til at vurdere, hvordan den visuelle påvirkning kan mindskes mest muligt. Eftersom stationen udelukkende vil være en kabelstation, bliver der ingen synlige luftledninger til og fra stationen. Udvidelsen af station Hovegård vil medføre øget støj og en visuel påvirkning af landsbymiljøet ved Hovegård. I forbindelse med VVMredegørelsen vil der blive udført støjmålinger og støjberegninger for at vurdere, hvordan støjen eventuelt kan begrænses. Desuden vil påvirkningen af landskab og bymiljø blive visualiseret, og det vil blive vurderet, hvordan påvirkningen kan mindskes mest muligt. Når anlæggene på de eksisterende stationer i Bjæverskov og Ishøj suppleres af nye anlæg, øges det støjniveau, som findes i dag. Den samlede støj fra de nuværende anlæg og fra de nye anlæg vil ikke overstige gældende regler for støj i omgivelserne. I forbindelse med VVMredegørelsen vil der blive udført støjmålinger og støjberegninger for at vurdere, hvordan støjen eventuelt kan begrænses. I driftsfasen skal klimatilpasningstiltag sikre, at overfladevandet stadig kan håndteres. Det gælder også for overfladevand ved ekstreme regnskyl omkring den nye station syd for Herfølge eller i området Bjæverskov Vest. Her skal der især være opmærksomhed på de kommende vandhandleplaner og deres krav til de vandløb, som vandet skal afledes til. Nedtagningsfasen: Jordkablerne har en forventet levetid på ca. 40 år, og for delanlæggene på stationerne regnes med levetider på mellem 40 og 50 år. Det er svært at forudse, hvilke regler der til den tid vil gælde i forhold til, hvordan den nye station skal nedtages, eller om dele fra den skal genbruges. I de fleste forhold vil nedtagningsfasen dog ligne anlægsfasen. 34
4.2 Formål med VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen skal beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimaforhold, landskab, materielle goder, afledte socioøkonomiske forhold, kulturarv mv. Også samspillet mellem alle disse faktorer skal beskrives og vurderes. Herudover skal der gennemføres en vurdering af projektets mulige kumulative effekter. Kumulative effekter opstår, når flere planlagte projekter inden for et område vil påvirke de samme miljøforhold på samme tid. I det aktuelle tilfælde med landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark kunne det for eksempel være relevant også at se på påvirkningen fra den nye jernbane mellem København og Ringsted. I VVM-redegørelsen vil de eksisterende miljø- og planforhold blive beskrevet, og konsekvenserne ved projektet i både anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der vil blive gennemført for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel ske ved en grundig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet og forskellige midlertidige foranstaltninger i denne periode. Projektet skal også sammenlignes med alternativer, der som minimum omfatter en situation, hvor anlægget ikke realiseres det såkaldte 0-alternativ. I VVM-redegørelsen beskrives de mulige stationsudformninger og kabelruter, der har været foreløbigt undersøgt og konsekvensvurderet. I den forbindelse forklares, hvorfor man er endt med de foreslåede placeringer og den foreslåede kabelstrækning. 35
5. Sådan får du indflydelse 5.1 Kom til borgermøde Som en del af idéfasen inviterer Energinet.dk til fire borgermøder i projektområdet. Her præsenteres projektet og processen for VVM og myndighedsforhold, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og til at give sin mening til kende. De fire borgermøder holdes på følgende datoer og adresser: 21. oktober oktober 2014, kl. 19:00 21:30 på Fritidscentret Hedehuset, Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene. 22. oktober 2014, kl. 19:00 21:30 på Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve. 23. oktober 2014, kl. 19:00 21:30 på Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, 4600 Køge. 27. oktober 2014, kl. 19:00 21:30 i Hårlevhallerne, Industrivej 39, 4652 Hårlev Alle er velkomne, og tilmelding til borgermøderne er ikke nødvendig. 5.2 Skriv til os Idéer og forslag til emner og alternativer, der skal belyses, kan sendes med elektronisk eller almindelig post til: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø nst@nst.dk Alle henvendelser bedes mærket "VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark, j.nr. NST-131-00184" 36
Materialet er offentliggjort torsdag den 16. oktober 2014 og bidrag skal være Naturstyrelsen i hænde senest mandag den 17. november 2014 Yderligere information kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk under "VVM annonceringer". 37
38
Kolofon Titel: Indkaldelse af ideer og forslag til VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark Må citeres med kildeangivelse Emneord: Kriegers Flak, miljøvurdering, VVM Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Forfatter: Naturstyrelsen Energinet.dk Sprog: Dansk År: 2014 URL: www.naturstyrelsen.dk ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7091-635-6 Udgiverkategori: Statslig 39
VVM for den landbaserede del af nettilslutningen til Kriegers Flak-projektet Ideer og forslag kan frem til mandag den 17. november 2014 sendes til som e- mail til: nst@nst.dk eller til: Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Haraldsgade 53 2100 København Ø Anfør venligst emnet: VVM for landanlægget for Kriegers Flak Havmøllepark, j.nr. NST-131-00184 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København 40