Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland
Spørgsmål 19: Vil ministeren redegøre for de skattearrangementer i USA, som blev markedsført af det internationale revisionsfirma KPMG, og som de amerikanske skattemyndigheder IRS har underkendt, og hvor KPMG USA nu har indgået aftale med de amerikanske justitsmyndigheder om betaling af en skattebøde på 456 millioner USD? Svar: Jeg har naturligvis ikke mulighed for i detaljer at redegøre for indholdet af de i spørgsmålet nævnte skattearrangementer. Det ville kræve en detaljeret gennemgang af bestemmelser i den amerikanske skattelovgivning. Jeg kan imidlertid redegøre overordnet for formålet med transaktionerne i arrangementerne. Oplysningerne herom stammer fra de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside (www.irs.gov) og oplysninger, som mine embedsmænd har modtaget fra KPMG C. Jespersen (KPMG i Danmark) i anledning af dette spørgsmål. Det er over for mig oplyst, at den sag, som KPMG LLP (KPMG i USA) har indgået forlig med det amerikanske justitsministerium om, vedrører skattekonstruktioner, som bl.a. KPMG i USA rådgav om i perioden 1996 til 2002. Sagen er en del af en større undersøgelse af forskellige former for skatterådgivning, som amerikanske revisionsfirmaer, advokatfirmaer og banker i den periode udbød, særligt til velstående privatpersoner og virksomheder knyttet til disse. Aftalen mellem KPMG USA og det amerikanske justitsministerium omfatter fire typer arrangementer (benævnt FLIP, OPIS, BLIPS og SOS). Arrangementerne var alle konstrueret med henblik på at skabe fradragsberettigede tab hos personer, der havde en betydelig skattepligtig indkomst fra andre kilder. Arrangementerne skulle således anvendes til at nedbringe den amerikanske skat hos de deltagende personer. Arrangementerne benævnt BLIPS (Bond Linked Investment Program) og SOS (Short Option Strategy) er varianter af en type arrangementer, som er beskrevet af de amerikanske skattemyndigheder IRS i Notice 2000-44. BLIPS-arrangementet havde til formål at skabe tab på selskabsandele. Grundideen var, at den pågældende skatteyder optog et meget højt forrentet lån, der udbetaltes med et beløb, der lå betydeligt over lånets hovedstol, dvs. stiftede et lån til overkurs. Eksempelvis modtog skatteyderen 3.000 $ i forbindelse med optagelse af et lån på 2.000 $. De 3.000 $ blev efterfølgende indskudt i et selskab, som samtidig påtog sig at tilbagebetale lånet. Når selskabsandelene efterfølgende blev solgt, var hensigten, at skatteyderens anskaffelsessum skulle fastsættes til overkursen på 1.000 $ svarende til forskellen mellem det indskudte kontante beløb og hovedstolen på det lån, som selskabet
samtidig forpligtede sig til at tilbagebetale. Der skulle således skabes en kunstig høj anskaffelsessum ved transaktionen, således at skatteyderen ved salg af ejerandelen ville konstatere et tab typisk svarende til overkursen. SOS-arrangementet skulle ligeledes skabe en kunstigt høj anskaffelsessum på selskabsandele. Grundideen var, at skatteyderen indgik en række modsatrettede optionspositioner, som blev indskudt i et selskab. Skatteyderen købte og solgte således optioner med tilnærmelsesvis samme vilkår. Arrangementet var baseret på en fortolkning af de amerikanske skatteregler, der ville medføre, at anskaffelsessummen for selskabsandelene ville blive ansat til den pris, som skatteyderen havde givet for den købte option, og ikke blive reduceret med forpligtelsen vedrørende den modsatrettede - solgte - option. Arrangementerne benævnt FLIP (Foreign Leveraged Investment Program) og OPIS (Offshore Portfolio Investment Strategy) er varianter af en type arrangementer, som er beskrevet af de amerikanske skattemyndigheder IRS i Notice 2001-45. Disse arrangementer havde til formål at skabe skattemæssige tab ved anvendelse af særlige amerikanske regler for de skattemæssige konsekvenser, når et selskab tilbagekøber egne aktier. Arrangementet var således baseret på en fortolkning af de amerikanske skatteregler, hvorefter der skulle ske en justering af anskaffelsessummen for resterende aktionærers aktier i et selskab, hvis det pågældende selskab tilbagekøbte samtlige aktier fra en anden aktionær i selskabet. Det var en forudsætning, at betalingen i forbindelse med tilbagekøbet skulle behandles som udbytte. Grundideen i arrangementerne var derfor, at den amerikanske skatteyder skulle investere i et selskab, typisk et Cayman Islands-selskab, der var ejet af en person, som ikke var skattepligtig til USA, eller som på anden måde ikke ville blive berørt af, at tilbagekøbet blev behandlet som udlodning af udbytte. Når Cayman Islandsselskabet herefter tilbagekøbte denne persons aktier i selskabet, skulle de amerikanske regler angiveligt føre til, at anskaffelsessummen for de tilbagekøbte aktier kunne tillægges anskaffelsessummen for den tilbageblevne aktionærs den amerikanske skatteyders aktier. Når skatteyderen efterfølgende solgte aktierne i Cayman Islands-selskabet, ville der opstå et tab som følge af den overførte anskaffelsessum vedrørende de tilbagekøbte aktier.
Spørgsmål 20: Vil ministeren oplyse, om det er muligt at gennemføre skattearrangementer i Danmark på linje med de skattearrangementer, der af det internationale revisionsfirma KPMG er markedsført i USA? Svar: Ud fra de oplysninger om skattearrangementerne, som jeg er i besiddelse af, er det min vurdering, at sådanne arrangementer ikke vil kunne anvendes af danske skatteydere, der ønsker at nedbringe deres skattepligtige indkomst. For det første synes skattearrangementerne i USA fortrinsvis at bygge på udnyttelse eller kreativ fortolkning af særlige amerikanske skatteregler. For det andet er det kendetegnende for arrangementerne, at de er konstrueret således, at der skabes kunstige tab ved salg af aktier, dvs. tab som er uden økonomisk realitet. Sådanne konstruerede tab kan ikke fradrages, jf. også LV 2005-4, afsnit S.G.2.4.5. Told- og skatteforvaltningen vil derfor have mulighed for at tilsidesætte skattearrangementer, der ikke indeholder et reelt forretningsmæssigt formål, men kun har til formål at skabe kunstige fradrag. Som eksempel herpå kan nævnes sagen i SKM.2005.323.VLR, hvor Vestre Landsret tiltrådte skattemyndighedernes tilsidesættelse af et selskabs nøje tilrettelagte dispositioner, der udelukkende havde til hensigt at skabe et fradragsberettiget tab ved salg af investeringsbeviser. Spørgsmål 21: Vil ministeren oplyse, om ToldSkat har undersøgt, om der af det internationale revisionsfirma KPMG er markedsført skattearrangementer i Danmark på linje med de skattearrangementer, som de amerikanske skattemyndigheder har underkendt? Svar: SKAT har oplyst, at de ikke specielt har undersøgt, om KPMG har markedsført skattearrangementer i Danmark på linie med de skattearrangementer, som de amerikanske skattemyndigheder har underkendt. SKAT holder imidlertid generelt øje med hvilke typer af skattearrangementer, der anvendes af danske skatteydere. SKAT er ikke i den forbindelse stødt på arrangementer, der svarer til de arrangementer, som er blevet underkendt i USA. Jeg kan tilføje, at KPMG C. Jespersen (KPMG i Danmark) har oplyst, at de ikke har markedsført de omtalte arrangementer i Danmark, og at de heller ikke er bekendt med, at andre skulle have markedsført sådanne arrangementer i Danmark.
Spørgsmål 22: Vil ministeren over for udvalget, redegøre for hvorledes de nye amerikanske regler, hvorefter rådgivere, der markedsfører skattearrangementer, forinden udbudet skal indhente skattemyndighedernes godkendelse af arrangementerne? Svar: Ud fra de oplysninger som findes på de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside (www.irs.gov), går jeg ud fra, at spørgsmålet drejer sig om de amerikanske regler om Tax shelter registration. Reglerne indebærer grundlæggende, at udbydere af og investorer i skattearrangementer skal lade sig registrere. Hvorvidt der er tale om et skattearrangement afhænger af ganske detaljerede regler, hvori bl.a. lægges vægt på størrelsen af investeringerne i skattearrangementet og forholdet mellem investeringerne og de samlede fradrag, som investeringerne forventes at medføre. Registreringspligten omfatter for det første de personer, der udtænker og udbyder skattearrangementet. Disse personer skal på en særlig blanket anmelde skattearrangementet senest den første dag, hvor andele i arrangementet udbydes til salg. De amerikanske skattemyndigheder tildeler herefter skattearrangementet et registreringsnummer. Myndighedernes registrering af skattearrangementet indebærer ikke en godkendelse af arrangementet, hvilket udbyderen udtrykkeligt skal oplyse over for investorer i arrangementet. Reglerne om registreringspligt indebærer også, at en sælger af en andel i et skattearrangement skal videregive arrangementets registreringsnummer til køberen.. Registreringsnummeret skal også oplyses, når den skattepligtige - typisk i forbindelse med indgivelse af selvangivelse - kræver fradrag, nedslag m.v. som følge af sin deltagelse i skattearrangementet. Udladelse af at opfylde reglerne kan straffes med bøde. Reglerne er et led i en strategi fra de amerikanske skattemyndigheder, der har til formål at identificere aggressive skattearrangementer og udbyderne og deltagerne heri hurtigst muligt. Det er også et led i bekæmpelsen af aggressive skattearrangementer, at de amerikanske skattemyndigheder kan udsende meddelelse om skattearrangementer, som ikke anses for at være i overensstemmelse med de amerikanske skatteregler. Derved bliver et arrangement klassificeret som listed transaction. Det indebærer, at arrangementets (og lignende arrangementers) udbydere, deltagere og deres rådgivere pålægges at oplyse skattemyndighederne om deres deltagelse i projektet.
De skattearrangementer, som er beskrevet i spørgsmål 19, er listed transactions, jf. Notice 2000-44 og Notice 2001-45 fra IRS.