REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske ydelser. Såfremt der er områder, hvor den enkelte anæstesiologiske afdeling ikke opfylder kravene, bør relevant handling iværksættes. Målet er, at alle anæstesiologiske afdelinger i Danmark opfylder rekommandationerne. Rekommandationerne for anæstesi i Danmark vil blive revideret regelmæssigt i overensstemmelse med den medicinske såvel som den teknologiske udvikling i anæstesiologisk praksis. Rekommandationerne gælder for alle patienter, som skal i anæstesi eller overvåges af anæstesiologisk personale. I specielle situationer kan det være nødvendigt at afvige fra rekommandationerne. Beslutninger om afvigelse fra disse bør begrundes i hvert enkelt tilfælde. ANÆSTESILGIS TILSYN, VURDERING, G INFRMATIN: 1. Alle patienter, som skal i anæstesi eller overvåges af anæstesiologisk personale vurderes af en speciallæge i anæstesiologi, alternativt af en uddannelsessøgende læge under supervision af, eller med mulighed for at konferere med en speciallæge. Denne læge indhenter og gennemgår anæstesiologisk relevante oplysninger ved at orientere sig i patientens stamjournal samt ved samtale med og ved undersøgelse af patienten. Anæstesilægen tager stilling til supplerende undersøgelse og behandling. 2. perationsindikation skal altid være oplyst i patientens journal. 3. Alle patienter bør tilbydes den i forhold til indgrebets art og patientens tilstand, mest hensigtsmæssige anæstesi. Speciallægen eller alternativt den uddannelsessøgende læge under supervision af, eller med mulighed for at konferere med en speciallæge, aftaler anæstesiform herunder præmedicinering med patienten og vurderer graden af per og postoperativ overvågning. 4. Alle patienter, der skal gennemgå elektive indgreb, skal gennemgås ved en konference, hvor en speciallæge i anæstesiologi er til stede. Indicerer indgrebets art, størrelse eller patientens komplicerende lidelser det, skal patienten præoperativt tilses af en speciallæge i anæstesiologi. 5. Alle patienter skal informeres af en speciallæge eller alternativt af en uddannelsessøgende læge under supervision af, eller med mulighed for at konferere med en speciallæge om relevante forhold vedrørende anæstesien, såsom art, forløb og risici.
6. Patienter med øget risiko skal have denne vurdering nedfældet i stamjournalen. 7. Den præoperative vurdering dokumenteres på anæstesijournalen. Anamnestiske forhold omfatter som et minimum. Navn, CPRnummer Dato for tilsyn Diagnose og planlagt indgreb Allergier Tidligere/ nuværende sygdomme og funktionsniveau Medicinering Tidligere anæstesier Luftvejsvurdering, inkl. tandstatus ASA score, højde, vægt, BT, puls Planlagt anæstesi Informeret samtykke 8. Inden indledning af en anæstesi skal den der varetager anæstesien kontrollere udstyr, gasforsyning, vakuum og medikamina. På anæstesiapparaterne skal forefindes tjekliste, som beskriver kontrolproceduren. I anæstesiapparatet skal forefindes en akustisk alarm for bortfald af oksygenforsyning, samt på et for anæstetisten synligt sted, målere, som viser trykket af forsyningen af tilkoblede medicinske gasarter. Der skal være monteret en mekanisme, som umuliggør dosering af mindre end 21% oksygen. Under anvendelse af respirator skal luftvejstryk sikres ved anvendelse af trykalarm. 9. Ved enhver anæstesi, generel såvel som regional, skal det sikres, at det nødvendige anæstesipersonale er til stede eller kan tilkaldes. Ved indledning af en anæstesi skal der minimum være to personer til stede. Den ene skal være en speciallæge eller alternativt en uddannelsessøgende læge under supervision af, eller med mulighed for at konferere med en speciallæge. Ved mindre indgreb kan en speciallæge indlede alene. Der skal dog umiddelbart være mulighed for assistance.
Peroperativ overvågning 10. Enhver anæstesi skal registreres på en formaliseret anæstesijournal. Registreringen skal indeholde følgende oplysninger: Patientidentifikation (navn, CPR, afdeling). Allergier. Faste. perationsdato. Diagnose og kirurgisk indgreb. Revurdering af relevante anamnestiske oplysninger og undersøgelser. Anæstesimetode samt anvendte medikamina (tidsbaseret registrering). Luftvejshåndtering. Diverse procedurer Hæmodynamiske og respiratoriske data (tidsbaseret registrering). Væskeindgift og tab, utilsigtede/ uønskede hændelser og patientlejring (tidsbaseret registrering). Patientstatus ved afslutning af anæstesi. rdinationer for det postoperative forløb. 11. Ved enhver anæstesi, generel såvel som regional, skal alle nødvendige parametre vedrørende oksygenering, respiration, cirkulation og bevidsthedsniveau overvåges: Respiration: Pulsoksymeter samt, hvor indiceret, endtidal C 2. Cirkulation: ontinuerlig EG. Blodtryk (noninvasivt/invasivt) og puls registreres mindst hvert 5. min. eller hyppigere. Temperatur: Ved større indgreb, indgreb over 1 times varighed, eller hvor specielle forhold gør sig gældende (f.eks. børn under 2 år), bør temperaturen registreres kontinuerligt. Neuromuskulær blokade: Under anæstesi, hvor der anvendes muskelrelaxantia, bør nervestimulator indgå i overvågningen.
12. vervågning af patienter afhænger ikke kun af anæstesitype, men også af patientens kirurgiske såvel som medicinske lidelser. Derfor anbefales en differentieret standard for overvågning under anæstesi på danske sygehuse, se skema 3. ravene til overvågningsparametre afhænger af arten og omfanget af det kirurgiske indgreb. Disse inddeles i 3 grupper (skema 1). Status hos den enkelte patient eksempelvis ASA gruppe III og IV kan kræve et yderligere overvågningsbehov. Skema 1 Størrelse af kirurgisk indgreb Gruppe 1 Mindre kirurgiske procedurer Gruppe 2 Større kirurgiske procedurer Gruppe 3 Ekstensive eller specielle kirurgiske/interventionsprocedurer Eksempler Hernier, Abrasio, Appendektomi Laparoscopisk Cholecystektomi, Hysterektomi, Alloplastikker Leverresektion, Hjerteoperation, raniotomi, Interventionsradiologi Vurdering af, om en overvågningsparameter skal anvendes, baseres på det kirurgiske indgreb. Definitionen af kravene til overvågningsparametrene fremgår af skema 2. Skema 2 ræves Anvendes ved alle anæstesier. Såfremt parameteren ikke tilvejebringes, bør operationen aflyses. Anbefales Tilrådes anvendt ved de fleste anæstesier. ( > 75% af anæstesierne) vervejes Anvendelsen bør overvejes, og vil hyppigt være rationel. (25 75 % af anæstesierne)
DASAIM MINIMUMSSTANDARD For overvågning af patienter under anæstesi på danske sygehuse Skema 3 Mindre kirurgiske procedurer (hernie, cystoskopi, abrasio) GA +tube /LMA GA Spon tan/m aske Større kirurgiske procedurer (galdevejs,hoftekir., hysterektomi) RA GA +tube/ LMA Ekstensive større eller specielle kirurgiske procedurer (blødende ulcus, leverresektion, rectumekstirpation kraniotomi, hjerteop.) RA Abd. Hjerte/ Thorax Hjertefunktion ekg /* ekg ekg / Cirkulation Respiratorisk funktion Temperatur central =CT Neuromuskulær funktion : ræves. BT: noninvasivt invasivt CVP Timediurese Pulsoksymeter Inspiratorisk 2 apnograf Luftvejstryk BT: noninvasivt invasivt CVP Timediurese Pulsoksymeter Inspiratorisk 2 apnograf Luftvejstryk BT: noninvasivt invasivt CVP Timediurese TEE SwanGanz kat. Doppler Pulsoksymeter Inspiratorisk 2 apnograf Luftvejstryk CT (2) (2) (2) CT A A CT Nervestimulation A Nervestimulation / / / / A/ / A Nervestimulation A A/A *: Ved anæstesi < 15 min. i GA på spontan respiration eller maskeventilation hos ASA III ptt. kan EG og ETC2 monitorering undlades. Neuro (1)
Der skal foreligge instruks herfor. A: Anbefales 1: ræves ved risiko for luftemboli GA = generel anæstesi : vervejes 2: vervejes ved kirurgitid over 1 time RA = regional anæstesi Patientens øvrige kliniske tilstand kan nødvendiggøre en skærpelse ud over ovennævnte krav, som betinges af det kirurgiske indgrebs omfang.