Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen
Indholdsfortegnelse HVAD KAN JEG BRUGE DETTE HÆFTE TIL?... 3 SÅDAN BRUGER DU QR KODERNE... 4 CD-ORD, HVAD ER DET?... 5 CD-ORD ER FOR ALLE... 5 KAN JEG FÅ CD-ORD, HVIS JEG HAR MIN EGEN PC MED?... 5 DOWNLOAD CD-ORD... 7 HVORDAN BRUGER JEG CD-ORD?... 8 CD-ORD TIL IPAD OG MAC = INTOWORDS,... 9 INTOWORDS TIL MAC... 9 INTOWORDS TIL IPAD... 10 HVAD ER DROPBOX, OG HVORFOR SKAL JEG BRUGE DET?... 12 OPRETTELSE OG INSTALLATION... 12 DROPBOX PÅ SMARTPHONE OG TABLET... 13 DROPBOX PÅ PC ELLER MAC... 14 ANDRE GODE IT HJÆLPEMIDLER... 15 APPS... 15 HJEMMESIDER... 16 FJERNSKRIVEBORD... 16 GOOGLE SØGNING... 17 SKAN MED KOPIMASKINERNE... 17 HVORDAN BLIVER JEG BEDRE OG HURTIGERE TIL AT LÆSE LEKTIER?... 18 SKIMMING... 19 OVERBLIKSLÆSNING... 20 OVERBLIKSLÆSNING AF HELE (FAG)BØGER:... 20 PUNKTLÆSNING/SCANNING... 21 HVORDAN HUSKER JEG DET, JEG HAR LÆST?... 22 JEG HOPPER TILBAGE I TEKSTEN, NÅR JEG LÆSER... 24 HVORDAN BLIVER JEG BEDRE TIL AT STAVE?... 25 ORDKLASSER... 26 DE 11 ORDKLASSER... 26 ÅBNE OG LUKKEDE ORDKLASSER... 27 SAMMENSATTE NAVNEORD... 28 ENDELSERNE ENDE OG ENE:... 29 R-PROBLEMER... 30 DET ER NEMT AT SÆTTE KOMMA MED ENKLE REGLER... 32 KOMMA MELLEM HELSÆTNINGER... 36 KOMMA VED OPREMSNINGER... 37 KOMMA VED SELVSTÆNDIGE SÆTNINGSDELE... 37 DE SVÆRESTE STARTKOMMAER... 38 TIDSUDTRYK... 39 Side 2
Hvad kan jeg bruge dette hæfte til? Som du vil se, er dette hæfte nærmest opdelt i tre emner: Et IT-mæssigt emne, hvor vi fortæller, hvorfor du skal installere CD- Ord, og hvilke fordele CD-Ord giver dig, både i forhold til stavehjælp, men også oplæsning af tekster. Hvilket kan være en stor hjælp til fx engelsk og tysk. Dropbox er den online USB-pen vi på Aalborg Handelsskole anbefaler dig at bruge til dine dokumenter. Så kan du altid tilgå dem fra alle pc er og smartphones. På Aalborg Handelsskole laver vi ofte gruppearbejde. Og netop derfor er det en fordel at oprette mapper på Dropbox, du kan dele med dine klassekammerater. Du skal nemlig være opmærksom på, at i nogle fag, fx dansk, er det et krav at kunne fremvise nogle af de tekster, du har skrevet i årets løb (og det kan godt være skriftligt arbejde i en gruppe). En anden fordel er, at jo flere du inviterer til at dele din Dropbox, jo flere GB får du adgang til. Det andet store emne handler om, hvordan du med enkle tricks hurtigere kan få styr på din lektielæsning og notatteknik. Den sidste del af hæftet handler om de flest almindelige staveproblemer og om, hvordan du hurtigt og nemt bliver i stand til at sætte kommaerne, der hvor de skal stå. God fornøjelse Marianne Bentsen Læsevejleder Handelslærer - HG Lars Kristensen Vejleder i brug af it hjælpemidler Handelslærer i ÅLC og Hovedforløbet Side 3
Sådan bruger du QR koderne I hæftet vil du løbende finde QR koder som denne: Dette er en QR De indeholder links der kan skannes med en mobiltelefon En QR kode, er en form for stregkode, der kan skannes med kameraet på en smartphone. En kode kan fx indeholde: Alm. tekst E-mail adresse Telefonnummer Lokation i form af GPS koordinater Kalenderbegivenheder (Vcalendar) Kontatkoplysninger (Vcard) Youtube film Twitter profil Facebook profi Internetadresse (URL) App store / google play Etc. I hæftet bruges QR koderne, bl.a. til at henvise til youtube film, hjemmesider og apps. Under koderne vil der stå en linkadresse(kortlink), der manuelt kan indtastes i en internetbrowser, hvis du ikke har en telefon, der kan skanne koder. Sådan skannes QR koder For at skanne en QR kode, skal der være installeret en app på mobiltelefonen. For at finde en skannerapp skal du søge efter QR scanner i google play eller appstore, alt efter om det er en iphone eller android telefon. Til iphone anbefales Quickmark eller QrCodeScan Til android anbefales QR-Reader eller I-nigma Sådan bruges kortlinks Under QR koderne henvises også til adressen med et kortlink. Kortlinks er links der viderestiller til en lang webadresse. Fx kortlink.dk/cgbf http://www.youtube.com/watch?v=d_6xpbggoeo Kortlinks skal indtastes i browserens adressefelt Side 4
CD-ORD, hvad er det? CD-ORD er et læse- og skriveprogram Hvis du har svært ved at læse, kan du bruge CD-ORD til oplæsning af al tekst i Word, på internettet, i PDF-dokumenter, i e-mails og i mange andre digitale miljøer. CD-ORD hjælper også din egen tekst på vej. Programmet kommer løbende med ordforslag, på samme måde som SMS ordbogen i de fleste mobiltelefoner. CD-ORD er installeret på alle skolens pc ere. kortlink.dk/cgbf CD-ORD er for alle Også selv om du læser godt CD-ORD, indeholder funktioner, som alle med fordel kan bruge uanset hvor godt man læser. Det er fx lettere at høre fejl i egne tekster, hvis de læses op af programmet, end hvis man selv læser teksten. Især i fagene tysk og engelsk er programmet godt, fordi den syntetiske stemme lægger trykket lidt for meget de rigtige steder. Med SMS-ordbogen kan alle skrive hurtigere på samme måde som på en mobiltelefon. Side 5
Kan jeg få CD-Ord, hvis jeg har min egen pc med? Ja, Aalborg Handelsskole har købt licens til læse- og skriveaftalen fra mikrov.dk Det betyder at alle elever med tilknytning til Aalborg Handelsskole må have programmerne installeret på deres egen bærbar eller en pc i hjemmet. Programmet downloades på download.mikrov.dk (CD-ORD findes til Ipad,MAC og PC) UNI-login For at downloade CD-ORD skal man bruge et UNI-login, det får du udleveret på skolen. Side 6
Download CD-ORD Du skal gå ind på download.mikrov.dk Login UNI-login Læse og skrive aftalen til uddannelse. Når du er kommet frem til siden med programmer der kan downloades, skal du downloade hele pakken med Læse og Skrive Aftale til uddannelse. Når du trykker på Download hentes en zip-fil der indeholder alle programmerne på én gang. Filerne skal pakkes ud på den pc hvor programmet skal installeres Når zip filen er pakket ud, skal du klikke ind i mappen med det program du gerne vil installere. Start med mappen CD-ORD 8. I mappen skal du dobbeltklikke på SETUP. Følg herefter installationsguiden: Du skal helst vælge Fuldstændig installation når programmerne installeres, så er du sikker på du alt bliver installeret. Når cd-ord er installeret skal du også installere udvidelserne med stemmer og funktioner - de er i mapperne Anne, Carsten, Steffi, Per, Emily, tysk sprogmodul, skanread. VIGTIGT For at få fuldt udbytte af cd-ord skal du installere alle udvidelserne Side 7
Hvordan bruger jeg CD-Ord? Mikrov.dk har lavet 12 instruktionsvideoer, der viser hvordan man bruger programmet. Titlerne er: Valg af grundordbog (2:16) Vælg profil (1:57) Søg ord med jokertegn (2:56) Skriv med fagordbog (2:21) Skriv med alternative forslag (2:45) Skærmlæsning (1:53) Ordforslag på andre sprog (1:07) Opret egne profiler (3:58) Opret egne fagordbøger (3:14) Oplæsning med highlight (2:11) Oplæsning under skrivning (1:44) Importer profil (1:49) Gem lydfil (som mp3) (2:06) Eksporter profiler (1:35) kortlink.dk/cg9b Side 8
CD-ord til ipad og mac = IntoWords, CD-ord er ikke kun for windows brugere. Muligheden for oplæsning og ordforslag, findes også i programmet IntoWords, som kan installeres på en mac computer, eller som app til ipad (virker ikke på ipad 1) IntoWords til Mac IntoWords til Mac hentes på download.mikrov.dk (se side 7) Du skal klikke på download for at hente programmet. I løbet af installationen vil du blive bedt om at indtaste en installationsnøgle, den findes også på download siden. Den findes en kom godt i gang guide under Læs Mere på downloadsiden Side 9
IntoWords til ipad Med IntoWords på en ipad er det let at tage CD-ord funktionerne med rundt. Med IntoWords til ipad / ipad mini kan du fx: Tage et billede af en tekst og få det læst op (OCR skanning) Skrive egne tekster med ordforslag (sms-ordbog) Gemme og hente filer direkte i dropbox Få læst pdf filer der er gemt i dropbox Hvis du skanner QR koden herunder, kan du se 6 film der forklarer hvordan IntoWords til ipad fungere. kortlink.dk/cm7v De 6 videoguides indeholder: Nyheder i version 1.1 (1:27) Opstart og hjælp (1:14) Profiler (1:18) Skriv med forslag (1:42) Oplæsning (1:53) Dokumenter og deling af tekster (4:06) Side 10
Hent Intowords i app store For at downloade IntoWords skal du finde programmet i appstore. Du kan skanne koden herunder for at gå direkte til appen eller indtaste kortlinket i din browser. kortlink.dk/cm8a Licensnøgle til IntoWords For at aktivere IntoWords på ipad skal du indtaste en licensnøgle. Du skal bruge IntoWords Mac nøglen Vejledning til IntoWords Licensnøglerne findes på download.mikrov.dk (se side 7) Mikrov.dk har lavet en kom i gang guide på 14 sider til IntoWords (ipad) Den kan hentes her kortlink.dk/cm93 Side 11
Hvad er Dropbox, og hvorfor skal jeg bruge det? Dropbox fungerer som en online usb-pen. Dvs. at man kan gemme filer, dokumenter, billeder osv. på internettet og få adgang til dem via pc, mac, og smartphones. Via dropbox er det let og enkelt at oprette delte mapper og dokumenter. Når man fx har gruppearbejde, kan alle i gruppen åbne de delte filer, og man behøver derfor ikke sende mails rundt, hver gang der laves ændringer i tekster. Adressen til dropbox er dropbox.com Oprettelse og installation For at få komme i gang, skal du først oprettes som bruger vha. sign-up guiden. Når du er oprettet som bruger, logges på i øverste højre hjørne. Nicolai Sonne fra DR2 programmet So ein ding har gennemgået dropbox, i et af programmerne. Programmet, og andre videoguides, kan ses via dette link: So ein ding' om dropbox (2:14) + andre videoguides http://titu.dk/opret-dropbox-guide/ Side 12
Dropbox på smartphone og tablet Hvis man installerer dropbox app en på en smartphone, kan man automatisk få overført de billeder der bliver taget med telefonen. Så behøver man ikke forbinde mobiltelefonen med pc en med kabel eller bluetooth det hele foregår online via internetforbindelsen. Dropbox til iphone og ipad søg efter dropbox i app-store Dropbox til android - søg efter 'dropbox' i google play Side 13
Dropbox på PC eller MAC Hvis dropbox installeres på en computer, har man direkte adgang til filerne, uden om hjemmesiden, hvor man skal indtaste koder. Dvs. at man fx fra word, kan gemme direkte til dropbox, på samme måde, som at gemme i mappen dokumenter Find download links her titu.dk/opret-dropbox-guide Sådan ser dropbox ud på en MAC Side 14
Andre gode IT hjælpemidler Herunder er der nogle gode tips og tricks der kan gøre hverdagen på Aalborg Handelsskole lettere. Oversigten skal ses, som forslag til noget du kan bruge, og hvis du er interesseret i at vide mere, kan du spørge din lærer. Apps Sproghjælp (gratis) fra Dansk Sprognævn. Her får du hjælp til de mest typiske dansksproglige udfordringer, fx grammatik, kommasætning, endelser osv DDO (Den Danske Ordbog)(gratis) Denne app giver dig nem og hurtig adgang til den mest udtømmende beskrivelse af det moderne ordforråd. Brain Challenge 2: Think again. (Gratis) Denne er ikke uundværlig, men fin hjernegymnastik. Træn bl.a din hjerne i hukommelse, logik og matematik. Smartphone som skanner. TurboScan til iphone, og CamScanner til Andriod, er begge apps der kan skanne et dokument, og gemme det direkte i dropbox. Gyldendal Aalborg Handelsskole har købt adgang til følgende sprogordbøger: Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk. Hjemmefra kan du logge på med UNI-login. Ordbogen.com Hvis du henter appen fra ordbogen.com får du fuld adgang hvis appen aktiveres med dit UNI-login (fås til Ipad/Iphone/Android). Aalborg Handelsskole har købt adgang til Nudansk på Ordbogen.com Vælg UNI-login for at logge på Side 15
Hjemmesider sproget.dk Retskrivning og betydningsordbog DSN.dk Dansk Sprognævns hjemmeside med god hjælp til alt ordbogen.com Her findes nudansk ordbog. ordbog.gyldendal.dk følgende sprogordbøger: Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk Når du er på skolens netværk gives der automatisk adgang til ordbogen.com og gyldendals ordbøger via IP-adressen. Hvis du vil have adgang hjemmefra kan du bruge dit UNI-login eller logge på skolens Fjernskrivebord Fjernskrivebord Hvis du har en internetforbindelse, kan du logge på Aalborg Handelsskoles system, og arbejde som om du var på skolen. Du logger på nøjagtig på samme måde som på skolen. Du har adgang til din mail, intranettet og alle dine dokumenter via H-drevet Herudover har du også adgang til at bruge skolens programmer: Fx Office pakken og ordbøger. Det fungerer ved at skærmbilledet fra skolens server sendes hjem til din private pc, og du fjernstyrer programmerne med eget mus og tastatur. Sådan gør du: Klik Start Alle programmer Tilbehør Kommunikation Forbindelse til Fjernskrivebord (I visse versioner af windows findes programmet under tilbehør) Udfyld Computer navn: ahwts.ah.dk og klik på Opret forbindelse Brug wts2010.ah.dk For at få adgang til Office 2010 Side 16
Google Søgning Google er nettets største søgemaskine. Når du søger, foreslår google tusindvis af sider ud fra dine søgeord, og det er ikke altid søgemaskinen gætter rigtigt, når finder resultaterne. Hvis du bruger nogle simple søgefunktioner som fx + -? *, kan du søge mere effektivt og finde hurtigere frem til det, du leder efter. Gå ind på titu.dk/google-sogning-tips Her kan du se alle søgeudtrykkene, og få gode idéer til effektiv internetsøgninig Skan med kopimaskinerne Skolens Kopimaskiner Kopimaskinerne kan skanne dokumenter direkte til din emailadresse. Filformatet kan være PDF eller JPG Husk at der kun kan skannes til e-mail-adresser der slutter med @AH.DK Side 17
Hvordan bliver jeg bedre og hurtigere til at læse lektier? Det vigtigste, når du skal læse en tekst, er, at du skal vide, hvad dit formål er med at læse teksten. Teksten kan være alt fra et kap. i Salg og Servicebogen, en artikel, en reklame eller til fx en hjemmeside. Vi ved alle sammen, at hvis vi ikke kan se ideen med det, vi skal læse, så er vi ikke så motiverede. Så spørg din lærer eller dig selv: Hvorfor skal jeg læse teksten? Det kan være fordi, du skal udvide din viden om et emne, I er i gang med i klassen, det er et nyt emne eller det er en anden vinkel på et emne. Der er mange muligheder. Det næste, du skal spørge dig selv om, er: Hvad er mit mål med at læse teksten. Hvad skal jeg kunne/vide bagefter? Her er det også godt at spørge din lærer i faget: Hvad forventer du, jeg kan, når jeg har læst teksten? Det kan være, at der er nogle fagbegreber, der skal være på plads, det kan være, du skal besvare nogle spørgsmål, der følger med, eller måske skal du bare læse teksten som baggrundsviden. Til sidst skal du overveje på hvilken måde, du skal læse teksten. Altså: Hvordan skal jeg læse teksten og hvilke læseteknikker vil jeg bruge i læsningen for at nå mit læsemål? Der findes forskellige læseteknikker til forskellige læseformål: Skimming: Når læseformålet er et overfladisk kendskab til indholdet i en kortere tekst Overblikslæsning: Når læseformålet er overblik over indholdet i en længere tekst (fx fagbøger og længere artikler) Punktlæsning/scanning: Når læseformålet er præcise informationer (fx en togplan) Nærlæsning/studielæsning: Når formålet er at lære nyt og huske detaljer Næ. Så hurtigt slipper du ikke. Her får du en længere uddybning af, hvordan du bruger de forskellige læseteknikker: Side 18
Skimming At skimme vil sige "at skumme" teksten. Det vil sige, at du lader øjnene løbe hurtigt henover teksten. På den måde opfanger øjnene nogle af ordene, og du får et indtryk af, hvad teksten handler om. Skimming er en metode, du kan anvende, når: du søger en bestemt oplysning du ønsker at få overblik over en tekst du ønsker at genopfriske indtryk af en kendt tekst du ønsker at finde ud af om, du kan bruge teksten i forbindelse med arbejdet med en større opgave. Når du skimmer, skal du lægge mærke til: overskrifter, illustrationer, figurer og tabeller indledning og afslutning ord skrevet med fede typer/kursivtekster/understregninger lange ord de "søgeord", som er centrale for dit læseformål SKIMMEMÅDER Side 19
Du kan også lige se denne video, der på en lidt anden måde fortæller dig om, hvorfor det er så vigtigt med at kunne skimme: Overblikslæsning Det drejer sig om fagbøger og artikler. kortlink.dk/ckw3 Du bruger overblikslæsning, når du skal have overblik over en lidt længere tekst. Det kan være en lang avisartikel, et kapitel i en fagbog, flere sider på internettet el. måske en hel bog. Med overblikslæsning får du et første tjek på indholdet, hvis du bagefter skal studielæse. Overblikslæsning er også en metode, der kan bruges, når du ikke er helt sikker på, om teksten er relevant for dig. Det kan fx være, når du skriver en større opgave, hvor du selv skal finde og vælge materiale. Overblikslæsning af lange artikler/kapitler Kig teksten hurtigt igennem Se på billeder, overskrifter, figurer, faktabokse og tabeller. Læs resume Læs indledning og afslutning. Skim resten Overblikslæsning af hele (fag)bøger: Det ligner overblikslæsning af længere artikler/kapitler: Læs bagsidetekst Læs indholdsfortegnelsen (så du får et overblik over bogens indhold) Bladr bogen igennem. Læs indledning og afslutning Se på illustrationer, overskrifter, figurer og tabeller. Formuler læseformål: Hvad kan jeg bruge bogen til? Hvordan kan jeg bruge bogen? Side 20
Punktlæsning/scanning Du punktlæser/scanner, når du søger specielle informationer. Fx: Du finder Bio-Citys annoncer og vil finde ud af, hvornår de spiller Harry Potter Din lærer giver dig spørgsmål, hvor du kan finde svarene i teksten Du ser i TV programmet, hvad der er på TV3 kl. 20.00 Du slår op i en ordbog el. et leksikon - noget der er alfabetisk Du kigger i en togplan for at se, hvornår toget kører fra Aalborg Hjørring Det eneste der er vigtigt, er lige præcis det svar du søger - Ikke alt det andet. Side 21
Hvordan husker jeg det, jeg har læst? Nærlæsning/studielæsning og notatteknik Når du skal læse noget og det betyder, at du også kan huske det, du læser, så er noter/nøgleord vigtige. Der er ingen af os, der kan huske alt, hvad vi læser. Derfor er det vigtigt, at du allerede nu vænner dig til at tage noter. Du kan strege under i teksten eller highlighte. Gør det kort og præcist, så det er nemt for dig at finde informationerne igen. Her er det vigtigt, at du kender dig læseformål. Husk også at strege ord under i teksten, du ikke forstår. Slå ordene op på www.sproget.dk eller spørg din lærer. Jo flere nye ord, du tilegner dig, jo lettere bliver det at læse tekster. Du kan også med fordel lave marginnoter ud for hvert afsnit. Lad os sige, at du skal læse en novelle, hvor du skal lave en personkarakteristik og en miljøkarakteristisk, så kan du enten understrege eller ude i marginen skrive nogle stikord, hvor du finder de relevante oplysninger, du skal bruge for at besvare opgaven. Det kan også være, at din lærer beder dig læse en avisartikel, hvor læseformålet er at finde ud af, hvem der udtaler sig i artiklen, og hvad de mener. Igen her er det godt at understrege navne og holdninger. Sidder du med en bog, du ikke må skrive i: Så hav et stykke papir ved siden af dig og tag noter undervejs. Et godt trick er for hvert afsnit i bogen at notere i korte træk, hvad afsnittet handler om. Hvis der er mange fagbegreber, så skriv dem ned og samtidig forklaringen på dem. Tager det for lang tid, synes du? Tro mig: Det vil give dig et langt bedre overblik over teksten og hjælpe dig til at huske bedre. Side 22
Har din lærer scannet teksten ind, og den ligger på elevplan? Du skal stadig markere og skrive noter i teksten, forudsat at din lærer har scannet teksten ind som OCR-scan, og du minimum har Acrobate Reader ver. 10 installeret på din pc. Hvis du klikker på denne knap, kan du indsætte noter i teksten. Hvis du klikker på denne knap, kan du understrege/markere i teksten. HUSK: Du skal altid downloade teksten til din egen pc, hvis du vil gemme dine markeringer (notater og understregninger) Væn dig også til at tage noter, når din lærer underviser enten på den bærbare eller i hånden. Noter er ikke nødvendigvis bare at skrive almindeligt og i linjer. For nogle er det nemmere at lave en mindmap: I en mindmap skriver du emnet midt på papiret og lader nøgleordene sprede sig som grene ud over papiret. Et ex: Side 23
Jeg hopper tilbage i teksten, når jeg læser Du vil måske sige, at det er meget godt med alle de råd, vi har givet, men du synes ikke rigtig, at det hjælper på dit problem, som er, at du hopper tilbage i teksten, når du læser og det betyder, at din læsning bliver langsom. Det er der råd for: Du skal bruge et papkort. Tjek lige videoen her, som viser dig, hvad du skal gøre: kortlink.dk/ckw2 Side 24
Hvordan bliver jeg bedre til at stave? Du gør det bl.a ved at bruge retskrivningsordbogen igen og igen på fx www.dsn.dk og sproget.dk Dansk er et svært sprog, bl.a fordi vi ikke altid udtaler ordene, som de skrives. Og omvendt skriver vi måske ordene, som de udtales. Men der er forskel på talesprog og skriftsprog. Og det er her, vi skal passe på ikke at skrive sms-sprog, så som ikk (i stedet for ikke), os (i stedet for også), fordi at (som vi gerne må sige, men ikke skrive. I skriftsprog hedder det bare fordi ) De fleste fejl, vi begår, er, når vi skal bøje navneord og udsagnsord. Hedder det fx mændende eller mændene? Hedder det hundene eller hundende? Hedder det jeg løbe eller jeg løber.? Du kender det måske selv? En virkelig god hjælp er at downloade sproghjælp fra Dansk Sprognævn i appstore eller Google Play. Der finder du nemme regler om alt lige fra endelserne ende og ene, R-problemer, ligge/lægge til at sætte komma. Til en start har vi downloadet den mest nødvendige viden fra Sproghjælp, som du kan læse her: Side 25
Ordklasser Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de betegner genstande eller egenskaber), deres grammatiske funktion (hvilke sætningsled de kan være) og deres bøjning (om de kan bøjes eller ej, og hvordan de bøjes). De 11 ordklasser I Retskrivningsordbogen er ordene inddelt i 11 forskellige ordklasser: substantiver (navneord) bil, hytteost, rose adjektiver (tillægsord) appetitvækkende, fri, kortfattet, selvstændig artikler (kendeord) den (det), en (et), de, -(e)n, -(e)t, -(e)ne pronomener (stedord) begge, de, hvad, jeg talord en, niende, syttende, toogtyve verber (udsagnsord) aflevere, lyve, sammensætte, se adverbier (biord) dengang, ikke, pladask, under konjunktioner (bindeord) at, dengang, medmindre, og præpositioner (forholdsord) af, ifølge, mellem, under udråbsord av, bravo, nej, pyha lydord dingeling, kykliky, miav, tik tak. Side 26
Åbne og lukkede ordklasser Nogle ordklasser er "åbne", forstået på den måde at de hele tiden får nye medlemmer. Det gælder især for substantiverne (navneordene), som udgør næsten 70 % af opslagsordene i Retskrivningsordbogen. Verberne (udsagnsordene) og adjektiverne (tillægsordene) er også åbne ordklasser. Andre ordklasser kaldes "lukkede" fordi de aldrig eller meget sjældent får nye medlemmer. Det gælder fx for konjunktionerne og artiklerne. Artiklerne har kun de medlemmer som er nævnt i listen ovenfor. Læg mærke til at nogle af artiklerne ikke er egentlige ord, nemlig de bestemte artikler -(e)n, -(e)t og -(e)ne, som er endelser. Ord kan optræde i mere end én ordklasse "Samme ord" kan optræde i mere end én ordklasse. Det gælder fx under, som kan være: et substantiv (fx en under, dvs. en underkrydder, eller et under, dvs. et mirakel) et adverbium (fx Der stikker noget under) en præposition (fx Temperaturen er under frysepunktet). Vær også opmærksom på at ord kan optræde med en anden funktion end den som fremgår af ordklassebetegnelsen. Fx kan adjektiver normalt også bruges som adverbier: Eleverne arbejder selvstændigt. Ordet selvstændig betragtes som et adjektiv uanset om det bruges som adverbium eller adjektiv. Her er det brugt som adverbium og ender derfor på -t. Men selvom et adjektiv bruges som adverbium, skifter det ikke ordklasse. På samme måde er ordet gammel et adjektiv uanset om det bruges som et substantiv, eller om det bruges som et adjektiv: Jeg skal hjem at besøge de gamle (bruges som substantiv) Jeg skal besøge mine gamle forældre (bruges som adjektiv). Det er med andre ord vigtigt at skelne mellem et ords ordklasse og dets grammatiske funktion. Nu ved du lidt om de ordklasser, det danske sprog består af. Så tager vi lige de nemme regler om, hvordan du husker, om ord skal ende på ende-ene og R- problemer: Side 27
Sammensatte navneord Men først skal du lige se en video om et af de mest almindelige problemer, vi oplever som dansklærere: At man deler navneord, som i engelsk. Hvilket er forkert på dansk. Så her får du reglen om sammensatte navneord kortlink.dk/chp7 Side 28
Endelserne ende og ene: Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes derfor tit sammen med løbene, bindene, lydene. Ordklassen bestemmer Verber (udsagnsord) får endelsen -ende, og substantiver (navneord) får endelsen -ene: En stor hund kom løbende gennem parken (at løbe = verbum = løbende) Racerkøreren har vundet alle løbene (et løb = substantiv = løbene). Huskeregel: Hvis man kan sætte ordet i singularis (ental) dvs. fjerne endelsen og sætte en eller et foran er det som regel -ene der er den rigtige endelse. Hvis man ikke kan, er det endelsen -ende man skal bruge: Racerkøreren har vundet alle løbene (et løb? Ja) En stor hund kom løbende gennem parken (et løb? Nej) Bindene om sårene skal udskiftes jævnligt (et bind? Ja) Aftalen er bindende (et bind? Nej). Bemærk Adjektiver (tillægsord) som bedrevidende, imødekommende, pågældende, sideløbende og tilbageholdende er selvstændige ord og kan ikke skifte mellem de to betydninger, så de kan derfor aldrig have endelsen -ene. Du får lige en video her, der viser dig, hvordan du husker det: kortlink.dk/chzr Side 29
R-problemer R-fejl er et af de største staveproblemer. Hvornår skal ændre, køre og lære skrives ændrer, kører og lærer? Det er et af de områder flest danskere laver fejl i. R-problemer opstår når ord ender på - re eller -rer fordi de to endelser ofte udtales ens. Reglerne kort Det hedder: Jeg ændrer... kører... lærer (præsens (nutid)). Jeg vil ændre... køre... lære (infinitiv (navneform)). Huskeregel: Ordet skal ende på -r hvis man kan indsætte cykler i stedet for det verbum (udsagnsord) man er i tvivl om: Hvordan ændrer ("cykler") jeg brugernavnet? Nu kører ("cykler") det bare! Og ordet skal ende på -e hvis man kan indsætte cykle i stedet for det verbum man er i tvivl om: Du kan ikke lære ("cykle") teksten udenad Det er godt at diskutere ("cykle") det med hinanden Side 30
Pas også på med: Hvis der ikke er tryk på -er Hvis ordet ender på -er uden tryk, fx borger, bager, rapper, politiker, så ender det kun på -e i pluralis (flertal), dvs. borgere, bagere, rappere, politikere. Hvis der er tryk på sidste stavelse Hvis ordet ender på -er eller en anden stavelse med tryk, fx karakter, passager, frisør, papir, så får det -er i pluralis, dvs. karakterer, passagerer, frisører, papirer. Her kan du se en video, der viser det: kortlink.dk/chp8 Side 31
Det er nemt at sætte komma med enkle regler Helt ærligt: Hvorfor skal jeg bruge tid på at lære at sætte komma? Kan det ikke være lige meget, hvis folk bare forstår det, jeg skriver? Nej, desværre. For ofte kan det være meget besværligt at læse, hvad folk skriver, hvis de ikke kan sætte kommaer rigtigt. Det bliver ganske enkelt meningsforstyrrende og du vil jo gerne forstås, når du nu endelig har sat dig for at skrive noget, ikke? Vi kan ikke vide, hvordan du er blevet undervist i at sætte komma i skolen men vi ved, at mange finder det rigtig svært. Der findes to kommaregler og det er ifølge Dansk Sprognævn valgfrit, om man vil bruge det ene eller det andet: Uden startkomma og med startkomma. Vi anbefaler at sætte komma efter reglen med startkomma. Det gør vi fordi, at mange trods alt har lært noget om at sætte kryds og bolle. Og hvis man bruger startkomma, betyder det, at man sætter komma mellem alle ledsætninger. Altså mellem alle de små led, der hver indeholder grundled (kryds) og udsagnsled (bolle). Nu får du de lette regler, hvor man sætter komma efter startkommareglerne: Når du skal finde de enkelte ledsætninger i din helsætning (det vil sige alt det, der er mellem to punktummer), så har du sikkert lært at sætte kryds, x, for grundled og bolle, o, for udsagnsled. Vi giver dem farver her: x(kryds) for grundled = blå o (bolle) for udsagnsled = rød 1. Find alle x er (krydser) og o er (boller) i sætningen. Mellem hvert sæt af x og o sættes der komma. Vampyrer er seje, og zombier er klamme. Tessa besvimede, da flagermusen skreg. Marie, der lå på asfalten, vred sig i smerte. (Indskudt sætning.) De vingummier, (som) vi havde glemt alt om, lå i rygsækken. (Indskudt sætning.) Eric hentede motorcyklen og kørte hjem. (Ikke komma her, da der kun er ét grundled) Side 32
Jeg-reglen. (Hvis du er i tvivl om sætninger med at ) For at et udsagnsord tæller i regel nummer 1, skal du kunne sætte jeg foran. For eksempel: Jeg er, jeg besvimede, jeg skreg, jeg lå, jeg vred (mig i smerte). Men hvis udsagnsordet står i navnemåde, det vil sige, man kun kan sætte at foran, så tæller navneordet ikke i kommaregel nummer 1, og så skal der ikke sættes komma. Du elsker at være morsom. Kan man sige: jeg elsker? Ja, det kan man godt. Så er udsagnsordet godkendt. Kan man sige: jeg være? Nej, det kan man ikke, for det er navnemåden at være, så er udsagnsordet ikke godkendt, og der skal altså ikke være komma i sætningen. Jeg elsker, at du er morsom. Kan man sige: jeg elsker? Ja, det kan man godt. Så er udsagnsordet godkendt. Kan man sige: jeg er? Ja, det kan man godt. Så er det andet udsagnsord også godkendt. Der er desuden et ekstra grundled, du, så i denne sætning skal der være komma. Det er derfor vigtigt, at du ikke altid bare sætter komma foran at! For i dette eksempel kan du netop se, at når udsagnsordet står i navnemåde, og man altså ikke kan sætte jeg foran, så skal der ikke være komma! Derfor! Husk at bruge jeg-reglen, hvis du er det mindste i tvivl med at. Jeg-reglen bruges til at finde alle udsagnsled, der ikke står i navnemåde, hvis man plejer at overse en masse. Jeg-reglen bruges også til at udelukke, at man ikke kommer til at sætte komma foran at, hvis udsagnsordet efter at står i navnemåde (infinitiv). Se i øvrigt en glimrende video om at sætte komma og de mest almindelige regler: kortlink.dk/chpa Side 33
Orker du allerede nu ikke at læse mere, så se her i stedet: Komma omkring indskud, udråb, spørgende tilføjelser: kortlink.dk/chqu Komma ved opremsninger: kortlink.dk/chqx Side 34
Komma foran hv- ord: kortlink.dk/chqy Komma foran som og der: kortlink.dk/chr5 Side 35
Komma foran men: kortlink.dk/chr7 Her får du lige nogle af reglerne på skrift + nogle andre: Komma mellem helsætninger Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med fx og, men, eller, for eller så dvs. en konjunktion (et bindeord): Han kommer i eftermiddag, og hun kommer i aften. Han kommer i eftermiddag, men hun kommer først i aften. Vi kan ikke starte endnu, for hun kommer først i aften. Hun kommer først i aften, så vi kan ikke starte endnu. Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede. Side 36
Komma ved opremsninger Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller: Han købte rugbrød, ost og mælk. Vil du have spaghetti, kartofler eller ris til? Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede Det var en kort, intens kamp. Komma ved selvstændige sætningsdele Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger). Forklarende og præciserende tilføjelser: Jeg elsker at være på ferie, især skiferie. Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer. Du vil vist gerne på ferie, hvad? Appositioner (forklarende/underbyggende og parentetiske tilføjelser): Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB. Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB. Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB. Parentetiske ledsætninger: Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi hun køber dyrt mærketøj. Min kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge. Side 37
De sværeste startkommaer Foran hv-led Sæt komma foran hv-leddet ved ledsætninger (bisætninger) der begynder med et hvled: Jeg ved ikke, hvem der kommer. Ved du, hvor mange der går i skole i Danmark? Han sagde ikke, hvilken pris han fik cyklen til. Han sagde ikke, til hvilken pris han fik cyklen. Foran som om, fordi, som og end Sæt komma foran ledsætninger med som om og fordi og foran som og end når der er tale om sammenligninger: Han gik bare sin vej, som om der ikke var sket noget. Han købte den, fordi prisen var rigtig. Dengang var jeg næsten lige så høj, som jeg er nu. Han er noget højere, end jeg er. Hvis ledsætningen ikke følger lige efter som eller end, sættes kommaet foran ledsætningen: Filmen er ikke nær så god som den, vi så i går. Filmen er meget bedre end den, vi så i går. Foran præpositioner (forholdsord) og adverbier (biord) Sæt komma foran (og ikke efter) præpositioner og adverbier der hører tæt sammen med den følgende ledsætning: Du må komme, lige meget hvad der sker. Næsten hver gang man kritiserer ham, giver han sig til at græde (= nogle gange græder han altså ikke). Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham. Men: Han græder næsten, hver gang man kritiserer ham (= Han er lige ved at græde ). Side 38
Tidsudtryk Hvis en tidsledsætning indledes med en tidskonjunktion (tidsbindeord), sættes kommaet foran den: Jeg så ham engang, da jeg var i Tivoli. Vi skal møde dem en aften, når vi er i byen. Jeg er blevet mere rolig nu, hvor jeg er blevet voksen. Vi må ses en dag, mens det er sommer. Men hvis der ikke er en tidskonjunktion, kan du enten sætte komma før eller efter et tidsadverbial (ved ledsætninger): Enten Jeg så ham, engang jeg var i Tivoli. Vi skal møde dem, en aften vi er i byen. Vi må ses, en dag det er sommer. Tag en med til mig, nu du er der. Eller Jeg så ham engang, jeg var i Tivoli. Vi skal møde dem en aften, vi er i byen. Vi må ses en dag, det er sommer. Tag en med til mig nu, du er der. Stedsudtryk Hvis en stedsledsætning indledes med hvor, sættes kommaet lige foran hvor: Sæt komma dér, hvor ledsætningen begynder. Du skal til højre henne ved rådhuset, hvor vejen deler sig. Side 39
Kilde: Metroexpress d. 21 / 5 2013 Side 40