Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7 25,7 Randers Kommune 25,6 25,6 25,6 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 24,7 Mariagerfjord Kommune 25,7 25,7 25,9 Kommuner i Region Midtjylland 25,1 25,1 25,1 Gennemsnit 25,3 25,4 25,5 Grundskyldpromille Syddjurs Kommune 34,0 34,0 33,8 Norddjurs Kommune 33,2 34,0 34,0 Favrskov Kommune 24,3 24,3 24,3 Randers Kommune 27,9 27,9 27,9 Ringkøbing-Skjern Kommune 29,6 29,6 29,6 Mariagerfjord Kommune 26,0 26,0 28,8 Kommuner i Region Midtjylland 25,3 25,3 25,3 Gennemsnit 29,3 29,3 29,6 Beskatningsniveau (pct.) Syddjurs Kommune 25,9 25,8 26,3 Norddjurs Kommune 24,8 25,2 25,6 Favrskov Kommune 25,3 25,3 25,5 Randers Kommune 25,6 25,5 25,7 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 25,0 Mariagerfjord Kommune 25,5 25,5 26,0 Kommuner i Region Midtjylland 24,9 24,9 25,0 Gennemsnit 25,3 25,3 25,6 Beskatningsgrundlag pr. indb. Syddjurs Kommune 151.790 152.001 160.505 Norddjurs Kommune 142.765 144.037 147.980 Favrskov Kommune 148.064 150.145 159.283 Randers Kommune 142.718 144.835 151.089 Ringkøbing-Skjern Kommune 153.935 155.007 159.052 Mariagerfjord Kommune 142.117 144.720 151.026 Kommuner i Region Midtjylland 150.382 151.850 160.300 Gennemsnit 146.614 148.253 154.553

ØKONOMI - UDGIFTER 2011 2012 2013 Bruttodriftsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune 66.858 71.242 70.786 Norddjurs Kommune 72.814 78.985 77.658 Favrskov Kommune 61.683 65.809 66.815 Randers Kommune 75.283 75.511 78.722 Ringkøbing-Skjern Kommune 68.833 69.695 71.429 Mariagerfjord Kommune 72.209 72.921 74.173 Kommuner i Region Midtjylland 72.214 75.186 76.447 Gennemsnit 70.359 72.567 73.933 Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune 2.274 2.450 2.133 Norddjurs Kommune 5.321 2.012 2.029 Favrskov Kommune 2.331 3.753 2.769 Randers Kommune 3.711 2.628 2.134 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.803 2.908 1.643 Mariagerfjord Kommune 2.871 2.287 1.844 Kommuner i Region Midtjylland 4.203 3.951 3.293 Gennemsnit 3.240 2.702 2.089 Bruttodriftsudg. til serviceydelser og adm. pr. indb. Syddjurs Kommune 52.167 56.130 54.263 Norddjurs Kommune 57.585 60.292 60.586 Favrskov Kommune 50.171 53.306 53.218 Randers Kommune 56.837 56.842 59.149 Ringkøbing-Skjern Kommune 54.885 54.973 56.176 Mariagerfjord Kommune 56.035 56.746 56.605 Kommuner i Region Midtjylland 54.830 56.860 56.981 Gennemsnit 54.895 56.291 56.956 Bruttodriftsudg. til teknisk service pr. indb. Syddjurs Kommune 2.572 3.519 2.510 Norddjurs Kommune 3.050 4.231 3.945 Favrskov Kommune 2.619 2.151 2.347 Randers Kommune 2.891 3.149 3.152 Ringkøbing-Skjern Kommune 3.540 3.068 3.355 Mariagerfjord Kommune 2.713 2.492 2.610 Kommuner i Region Midtjylland 2.840 2.997 3.138 Gennemsnit 2.922 3.077 3.010

ØKONOMI - UDGIFTER 2011 2012 2013 Bruttodriftsudg. til folkeskoleområdet pr. indb. Syddjurs Kommune 8.643 8.997 8.971 Norddjurs Kommune 10.867 10.484 10.136 Favrskov Kommune 8.924 9.207 9.391 Randers Kommune 8.533 8.438 8.748 Ringkøbing-Skjern Kommune 7.953 8.015 8.111 Mariagerfjord Kommune 9.300 9.416 9.392 Kommuner i Region Midtjylland 8.007 7.969 8.019 Gennemsnit 8.876 8.915 9.005 Bruttodriftsudg. til uddannelse i øvrigt pr. indb. Syddjurs Kommune 942 852 812 Norddjurs Kommune 1.056 1.129 1.310 Favrskov Kommune 604 650 608 Randers Kommune 712 771 681 Ringkøbing-Skjern Kommune 757 787 737 Mariagerfjord Kommune 1.005 1.014 898 Kommuner i Region Midtjylland 1.049 1.008 969 Gennemsnit 813 841 800 Bruttodriftsudg. til bibl./kultur/folkeopl. pr. indb. Syddjurs Kommune 1.827 1.714 1.725 Norddjurs Kommune 1.798 1.731 1.691 Favrskov Kommune 1.396 1.430 1.423 Randers Kommune 2.362 1.906 1.940 Ringkøbing-Skjern Kommune 1.447 1.504 1.513 Mariagerfjord Kommune 1.498 1.335 1.389 Kommuner i Region Midtjylland 2.101 1.974 1.970 Gennemsnit 1.807 1.644 1.659 Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser pr. indb. Syddjurs Kommune 3.609 4.960 5.053 Norddjurs Kommune 3.660 5.004 5.289 Favrskov Kommune 2.888 4.172 4.299 Randers Kommune 2.979 4.233 4.935 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.955 4.354 4.443 Mariagerfjord Kommune 3.187 4.409 4.579 Kommuner i Region Midtjylland 3.029 4.418 4.540 Gennemsnit 3.151 4.453 4.765

ØKONOMI - UDGIFTER 2011 2012 2013 Bruttodriftsudg. til børnepasning pr. indb. Syddjurs Kommune 6.288 6.477 6.339 Norddjurs Kommune 5.411 5.448 5.587 Favrskov Kommune 8.520 8.810 8.397 Randers Kommune 7.348 7.035 7.217 Ringkøbing-Skjern Kommune 6.794 6.749 6.801 Mariagerfjord Kommune 6.053 6.238 6.233 Kommuner i Region Midtjylland 7.843 7.973 7.951 Gennemsnit 6.883 6.880 6.881 Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb. Syddjurs Kommune 8.771 9.599 9.353 Norddjurs Kommune 11.016 10.713 10.982 Favrskov Kommune 8.333 8.871 8.834 Randers Kommune 10.332 10.507 10.171 Ringkøbing-Skjern Kommune 11.045 11.019 11.097 Mariagerfjord Kommune 9.613 8.598 9.605 Kommuner i Region Midtjylland 9.809 9.736 9.974 Gennemsnit 9.954 10.016 10.056 Bruttodriftsudg. til anden social service pr. indb. Syddjurs Kommune 10.242 10.641 10.425 Norddjurs Kommune 11.001 11.446 12.111 Favrskov Kommune 8.736 8.662 9.461 Randers Kommune 12.270 11.465 13.081 Ringkøbing-Skjern Kommune 11.323 10.293 11.222 Mariagerfjord Kommune 12.695 12.556 12.748 Kommuner i Region Midtjylland 10.805 10.674 11.282 Gennemsnit 11.230 10.880 11.718 Bruttodriftsudg. til administration pr. indb. Syddjurs Kommune 5.930 5.816 7.292 Norddjurs Kommune 5.726 6.492 8.308 Favrskov Kommune 4.831 5.065 6.708 Randers Kommune 4.586 4.685 6.173 Ringkøbing-Skjern Kommune 5.607 5.440 6.776 Mariagerfjord Kommune 6.257 5.575 6.762 Kommuner i Region Midtjylland 5.268 5.361 6.698 Gennemsnit 5.334 5.351 6.832

ØKONOMI - UDGIFTER 2011 2012 2013 Bruttodriftsudg. til lønpuljer pr. indb. Syddjurs Kommune 222 230 735 Norddjurs Kommune 235 207 240 Favrskov Kommune 21 10 320 Randers Kommune 599 444 1.115 Ringkøbing-Skjern Kommune 290 351 544 Mariagerfjord Kommune 960 937 660 Kommuner i Region Midtjylland 246 441 637 Gennemsnit 415 373 685 Bruttodriftsudg. til overførsler pr. indb. Syddjurs Kommune 18.896 19.647 20.592 Norddjurs Kommune 18.846 21.417 20.434 Favrskov Kommune 14.851 16.432 16.876 Randers Kommune 21.347 21.070 22.847 Ringkøbing-Skjern Kommune 17.164 17.456 18.379 Mariagerfjord Kommune 18.957 19.200 20.130 Kommuner i Region Midtjylland 18.792 19.735 20.363 Gennemsnit 18.722 19.356 20.247 Udgifter i alt pr. indb. Syddjurs Kommune 69.132 73.692 72.919 Norddjurs Kommune 78.134 80.997 79.687 Favrskov Kommune 64.014 69.562 69.584 Randers Kommune 78.994 78.139 80.856 Ringkøbing-Skjern Kommune 71.636 72.603 73.072 Mariagerfjord Kommune 75.080 75.208 76.017 Kommuner i Region Midtjylland 76.417 79.137 79.739 Gennemsnit 73.599 75.269 76.022

ØKONOMI - INDTÆGTER 2011 2012 2013 Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Syddjurs Kommune 33.119 33.972 36.914 Norddjurs Kommune 31.365 32.828 34.449 Favrskov Kommune 34.107 35.082 37.745 Randers Kommune 33.762 34.486 36.230 Ringkøbing-Skjern Kommune 33.285 31.810 35.770 Mariagerfjord Kommune 33.496 34.335 36.510 Kommuner i Region Midtjylland 33.522 34.245 36.994 Gennemsnit 33.325 33.812 36.285 Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Syddjurs Kommune 5.067 5.215 5.253 Norddjurs Kommune 3.540 3.631 3.429 Favrskov Kommune 2.702 2.806 2.771 Randers Kommune 2.934 2.943 2.857 Ringkøbing-Skjern Kommune 3.845 4.029 4.021 Mariagerfjord Kommune 2.392 2.469 2.648 Kommuner i Region Midtjylland 3.450 3.518 3.537 Gennemsnit 3.340 3.430 3.403 Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Syddjurs Kommune 374 273 821 Norddjurs Kommune 347 269 240 Favrskov Kommune 460 406 243 Randers Kommune 443 376 362 Ringkøbing-Skjern Kommune 680 641 582 Mariagerfjord Kommune 749 513 505 Kommuner i Region Midtjylland 764 507 654 Gennemsnit 508 420 448 Indtægter fra tilskud og udlign. pr. indb. Syddjurs Kommune 14.169 16.686 14.683 Norddjurs Kommune 21.153 23.648 22.263 Favrskov Kommune 12.215 14.390 13.388 Randers Kommune 19.041 21.187 19.969 Ringkøbing-Skjern Kommune 14.225 17.712 17.455 Mariagerfjord Kommune 17.777 20.070 18.881 Kommuner i Region Midtjylland 15.536 17.858 16.274 Gennemsnit 16.634 19.131 18.001

ØKONOMI - INDTÆGTER 2011 2012 2013 Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Syddjurs Kommune 8.881 9.100 9.550 Norddjurs Kommune 9.210 11.015 9.837 Favrskov Kommune 7.338 8.045 8.254 Randers Kommune 10.621 10.400 11.194 Ringkøbing-Skjern Kommune 8.461 8.333 8.855 Mariagerfjord Kommune 9.291 9.317 9.601 Kommuner i Region Midtjylland 9.096 9.429 9.640 Gennemsnit 9.188 9.447 9.766

GÆLD, LIKVIDITET OG SERVICE 2011 2012 2013 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. Syddjurs Kommune 3.017 2.149 1.976 Norddjurs Kommune 2.314 4.942 5.713 Favrskov Kommune 1.936 3.939 3.851 Randers Kommune 1.297 1.377 1.979 Ikast-Brande Kommune 4.456 5.743 5.877 Mariagerfjord Kommune 2.258 1.601 1.863 Kommuner i Region Midtjylland 3.897 4.425 4.687 Gennemsnit 2.311 2.931 3.232 Serviceniveau (gns=1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,04 1,02 Norddjurs Kommune 0,98 0,98 1,01 Favrskov Kommune 0,97 0,99 0,98 Randers Kommune 1,03 1,03 1,01 Ikast-Brande Kommune 0,98 0,97 1,01 Mariagerfjord Kommune 1,00 0,99 0,99 Kommuner i Region Midtjylland 0,98 0,98 0,99 Gennemsnit 1,00 1,00 1,00 Skat/service-forhold (gns 1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,02 1,04 Norddjurs Kommune 1,00 1,01 1,02 Favrskov Kommune 1,02 1,01 1,04 Randers Kommune 1,01 1,02 1,02 Ikast-Brande Kommune 1,01 1,00 0,98 Mariagerfjord Kommune 1,03 1,03 1,05 Kommuner i Region Midtjylland 1,01 1,01 1,01 Gennemsnit 1,02 1,02 1,02

BØRNEPASNING 2011 2012 2013 Samlede pasningsudg. (brutto) pr. 0-10-årig Syddjurs Kommune 48.515 51.275 50.802 Norddjurs Kommune 47.509 48.816 50.788 Favrskov Kommune 52.865 56.035 54.446 Randers Kommune 56.137 54.656 56.116 Ringkøbing-Skjern Kommune 46.992 48.793 50.250 Mariagerfjord Kommune 46.768 49.459 51.047 Kommuner i Region Midtjylland 56.874 58.765 59.742 Gennemsnit 50.867 52.156 52.929 Udg. til søskenderabat og fripladser pr. 0-10-årig Syddjurs Kommune 4.088 4.393 4.522 Norddjurs Kommune 5.286 4.719 4.907 Favrskov Kommune 4.595 4.945 4.625 Randers Kommune 4.125 4.490 3.741 Ringkøbing-Skjern Kommune 3.908 4.079 4.506 Mariagerfjord Kommune 3.837 4.327 4.055 Kommuner i Region Midtjylland 4.962 5.220 5.322 Gennemsnit 4.242 4.483 4.289 Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Syddjurs Kommune 2.292 2.383 2.438 Norddjurs Kommune 2.271 2.289 2.298 Favrskov Kommune 2.140 2.187 2.219 Randers Kommune 2.049 2.126 2.140 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.076 2.102 2.280 Mariagerfjord Kommune 2.180 2.060 2.301 Månedl. takst for SFO for 6-9-årige Syddjurs Kommune 1.576 1.613 1.632 Norddjurs Kommune 1.661 1.661 1.742 Favrskov Kommune 1.557 1.594 1.618 Randers Kommune 1.511 1.546 1.566 Ringkøbing-Skjern Kommune 1.174 1.204 1.542 Mariagerfjord Kommune 1.455 1.375 1.531

UNDERVISNING 2011 2012 2013 Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Syddjurs Kommune 79.683 84.206 87.798 Norddjurs Kommune 89.380 89.413 103.086 Favrskov Kommune 62.836 65.910 68.843 Randers Kommune 77.406 80.440 89.069 Ringkøbing-Skjern Kommune 76.611 79.360 72.206 Mariagerfjord Kommune 77.476 80.786 88.738 Kommuner i Region Midtjylland 72.432 74.256 78.971 Gennemsnit 76.203 79.055 84.148 Udg. til folkeskolen (brutto) pr. elev Syddjurs Kommune 56.932 57.469 85.792 Norddjurs Kommune 66.721 63.683 87.035 Favrskov Kommune 54.208 54.118 67.872 Randers Kommune 60.492 63.572 80.867 Ringkøbing-Skjern Kommune 51.429 52.310 69.835 Mariagerfjord Kommune 68.081 70.124 81.957 Kommuner i Region Midtjylland 58.166 58.804 74.871 Gennemsnit 59.029 59.990 78.258 Gennemsnitlig skolestørrelse Syddjurs Kommune 400 407 420 Norddjurs Kommune 282 294 315 Favrskov Kommune 409 415 438 Randers Kommune 384 390 397 Ringkøbing-Skjern Kommune 261 262 369 Mariagerfjord Kommune 306 399 452 Kommuner i Region Midtjylland 363 374 380 Gennemsnit 337 354 397 Gennemsnitlig klassekvotient Syddjurs Kommune 20,3 20,9 21,1 Norddjurs Kommune 20,7 19,8 19,8 Favrskov Kommune 21,5 21,6 22,0 Randers Kommune 20,4 20,9 21,0 Ringkøbing-Skjern Kommune 19,7 19,5 20,4 Mariagerfjord Kommune 20,9 22,1 22,5 Kommuner i Region Midtjylland 20,9 21,1 21,1 Gennemsnit 20,6 20,8 21,2

UNDERVISNING 2011 2012 2013 Privatskoleelever pr. 100 elever Syddjurs Kommune 17,1 18,5 19,3 Norddjurs Kommune 11,2 11,5 11,6 Favrskov Kommune 7,2 8,5 9,8 Randers Kommune 17,7 18,2 18,5 Ringkøbing-Skjern Kommune 16,6 16,6 10,3 Mariagerfjord Kommune 12,0 12,7 13,0 Kommuner i Region Midtjylland 13,1 13,5 13,7 Gennemsnit 14,2 14,9 14,4

ÆLDREOMSORG 2011 2012 2013 Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig Syddjurs Kommune 43.292 41.579 40.213 Norddjurs Kommune 58.282 57.201 56.731 Favrskov Kommune 43.486 45.307 43.520 Randers Kommune 52.431 57.827 51.055 Ringkøbing-Skjern Kommune 62.055 60.063 58.686 Mariagerfjord Kommune 51.176 46.569 45.633 Kommuner i Region Midtjylland 53.439 60.330 51.235 Gennemsnit 52.388 52.779 49.947 Udg til forsørgelse mv. (netto) pr. 17-64/66-årig Syddjurs Kommune 13.028 13.339 15.778 Norddjurs Kommune 12.687 15.721 15.283 Favrskov Kommune 10.052 10.938 12.496 Randers Kommune 14.503 14.403 15.743 Ringkøbing-Skjern Kommune 11.395 12.073 13.084 Mariagerfjord Kommune 12.626 12.864 14.538 Kommuner i Region Midtjylland 12.305 13.169 14.589 Gennemsnit 12.662 13.309 14.600 Udg. vedr. anbring. mv. af børn og unge pr. 0-17-årig 706 Syddjurs Kommune 11.976 10.504 11.079 707 Norddjurs Kommune 16.406 15.883 16.496 710 Favrskov Kommune 10.081 8.701 8.994 730 Randers Kommune 12.298 11.124 12.262 760 Ringkøbing-Skjern Kommune 13.044 10.328 10.675 846 Mariagerfjord Kommune 13.248 14.247 14.103 Kommuner i Region Midtjylland (2) 11.809 11.002 10.920 Gennemsnit 12.581 11.384 11.942 Udg. til foranstaltn. for voksne handic. pr. indb. Syddjurs Kommune 3.326 4.268 3.427 Norddjurs Kommune 2.623 2.186 2.624 Favrskov Kommune 4.046 3.815 3.693 Randers Kommune 4.308 2.710 3.596 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.813 2.783 2.521 Mariagerfjord Kommune 4.355 4.370 4.735 Kommuner i Region Midtjylland 4.175 2.656 4.006 Gennemsnit 3.681 3.243 3.431

ÆLDREOMSORG 2011 2012 2013 Udg. til hjælpemidler pr. indb. Syddjurs Kommune 654 598 634 Norddjurs Kommune 838 842 849 Favrskov Kommune 549 572 587 Randers Kommune 674 696 714 Ringkøbing-Skjern Kommune 555 666 648 Mariagerfjord Kommune 703 801 810 Kommuner i Region Midtjylland 584 638 642 Gennemsnit 655 691 702 Udg. til sygedagpenge pr. 17-64/66-årig Syddjurs Kommune 4.570 3.990 4.507 Norddjurs Kommune 4.601 3.635 4.756 Favrskov Kommune 3.867 4.087 4.288 Randers Kommune 4.300 4.017 4.297 Ringkøbing-Skjern Kommune 3.964 3.959 3.933 Mariagerfjord Kommune 4.301 3.772 4.484 Kommuner i Region Midtjylland 3.720 3.825 3.985 Gennemsnit 4.248 3.936 4.338 Udg til førtidspension pr. 17-64/66-årig Syddjurs Kommune 10.484 11.638 12.532 Norddjurs Kommune 10.590 14.166 11.456 Favrskov Kommune 8.569 9.414 9.750 Randers Kommune 11.944 12.056 13.073 Ringkøbing-Skjern Kommune 10.125 10.750 11.544 Mariagerfjord Kommune 11.262 11.981 11.978 Kommuner i Region Midtjylland 10.205 11.053 11.473 Gennemsnit 10.701 11.630 11.941 Udg. til kontanthjælp og revalidering pr 17-64/66-årig Syddjurs Kommune 2.898 2.839 4.151 Norddjurs Kommune 3.463 4.192 4.368 Favrskov Kommune 1.670 1.788 2.905 Randers Kommune 2.912 3.087 2.635 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.393 2.437 2.772 Mariagerfjord Kommune 3.111 3.119 4.573 Kommuner i Region Midtjylland 2.932 2.977 3.966 Gennemsnit 2.732 2.888 3.349

ÆLDREOMSORG 2011 2012 2013 Udg. til aktivering pr. 17-64/66-årig Syddjurs Kommune 2.995 3.126 2.941 Norddjurs Kommune 1.722 3.049 2.593 Favrskov Kommune 1.105 1.858 1.780 Randers Kommune 3.828 3.654 4.498 Ringkøbing-Skjern Kommune 2.326 1.710 2.038 Mariagerfjord Kommune 2.871 1.870 1.796 Kommuner i Region Midtjylland 2.350 2.626 2.717 Gennemsnit 2.688 2.677 2.897 Sammenligningsgruppe for Norddjurs Kommune Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Norddjurs er: 11 Gruppen omfatter kommuner med under 40.000 indb. Ressourcepresset er moderat Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Odsherred Faxe Ringsted Stevns Middelfart Nyborg Nordfyns Billund Norddjurs Odder Brønderslev

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Definition: Den primærkommunale udskrivningsprocent. Kommentar: For Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, der varetager både primær- og amtskommunale opgaver, er anført den samlede udskrivningsprocent. Ved udregningen af den gennemsnitlige udskrivningsprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget. Grundskyldpromille Definition: Den primærkommunale grundskyldpromille. Kommentar: Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille. Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve grundskyld med 10 promille, og primærkommunerne mellem 6 og højst 24 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til 2007. Som følge af 'Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet' skal grundskyldpromillen for 2006 - med mindre kommunen har fået tilladelse til andet - være uændret ift. 2005 for alle kommuner, der er en del af en kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen, mens grundskyldpromillen for de øvrige kommuner ikke kan hæves. Ved udregningen af den gennemsnitlige grundskyldpromille for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes grundskyldpromille vægtet ift. kommunens andel af grundværdierne. Beskatningsniveau (pct.) Definition: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier samt for 2000-2006 et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for 1994-1999 6,5 pct., for 2000-2006 7 pct., for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6 pct. og for 2010 9,7 pct. Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004 og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse. Kommentar: Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. Kommunens beskatningsgrundlag. For årene 1993 til 1999 vedrører beskatningsniveauet indtægter fra indkomstskat og grundskyld, mens nøgletallet fra 2000-2006 tillige indeholder provenu fra ejendomsværdiskat. Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for to eller flere kommuner er den enkelte kommune vægtet ift. kommunens andel af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlag pr. indb. Definition: Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for 1994-1999 6,5 pct., for 2000-2006 7 pct., for 2007-2008 9,4 pct. og for 2009 9,6 pct.

Kommentar: Udskrivningsgrundlaget er udregnet som anført i nøgletallet ovenfor, dvs. som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Hkt. 0-6 * 2007-2009: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden 1993-2006 korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. I perioden fra 1996 til 2005 er der desuden foretaget korrektion for København og Frederiksberg kommuners indbetaling til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Definition: Bruttoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Hkt. 0-6 * 2007-2009: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Bruttoanlægsudgifter er kommunens udgifter til anlægsarbejder på hele et kommunale område. Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden 1993-2006 korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til

sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 0-6, ekskl. funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 5.01, 5.04, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98 * 1994: Hkt. 0-6, ekskl. funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 5.01, 5.04, 5.05, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98 * 1995-1997: Hkt. 0-6, ekskl. funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 4.70-4.73, 5.01, 5.04-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 1998: Hkt. 0-6, ekskl. funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 4.70-4.73, 5.01-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 1999-2000: Hkt. 0-6, ekskl. funktion 0.50-0.65, 1.01-1.06, 4.70-4.73, 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 2001-2006: Hkt. 0 og 2-6, ekskl. funktionerne 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 2007-2009: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), 5.68.98, 6.48.61 og 6.48.63. * 2010-2011: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999),5.68.98 og 6.48.61. * Fra 2012: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 5.22.07, 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), 5.68.90 (grp. 003-008), 5.68.98 og 6.48.61. Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 omfatter de samlede kommunale bruttodriftsudgifter. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration angives ved at undtage udgifter til forsyningsområdet og indkomstoverførsler. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63 vedrørende 2007 er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0 og 2 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2000: Hkt. 0-2 ekskl. funktionerne 0.50-0.65 og 1.01-1.06 * Fra 2001: Hkt. 0 og 2 ekskl. funktion 0.52.83, som er specifik for Bornholms Kommune.

Beskrivelse: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse m.v, redningsberedskab, kommunale veje, kollektiv trafik samt havne. Kommentar: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen. Kommunalreformen: Bemærk, at der på natur og miljøområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til folkeskoleområdet pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktionerne 3.01-3.04 og 3.06-3.10 * Fra 2007: Funktionerne 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08 samt 3.22.10 (grp. 001 og 004). Beskrivelse: Funktionerne dækker folkeskoleområdet inkl. Pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunale specialskoler, kommunernes betaling for specialundervisning i regionale tilbud samt statslige og private skoler. Nøgletallet er eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Kommunalreformen: Bemærk, at der på specialundervisningsområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne. Ligeledes skal det bemærkes at "Amtscentralerne", som indgår i nøgletallet i perioden 1993-2006, pr. 1. januar 2007 er blevet selvejende institutioner i regi af CVU. Der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til uddannelse i øvrigt pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-1998: Funktion 3.11-3.47 og 3.77-3.79 * 1999: Funktion 3.11-3.47 og 3.77-3.78 * 2000-2006: Funktion 3.11-3.49 og 3.77-3.78 * fra 2007: Funktion 3.22.06, 3.22.10 (ekskl. grp. 001 og 004), 3.22.12-3.22.17, 3.30.44-3.30.45 og 3.38.77-3.38.78. Beskrivelse: Funktionerne vedrører alle udgifter på uddannelsesområdet med undtagelse af folkeskoleområdet. Disse inkluderer befordring af elever, sprogstimuleirng af tosprogede børn, efterskoler og ungdomskostskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, specialpædagogisk bistand, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser, daghøjskoler samt tilskud til selvejende uddannelsesinstitution (for Bornholms Kommune tillige regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet). Bruttodriftsudgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning m.v. pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: 3.50-3.76 * Fra 2007: 3.32.50-3.38.76

Beskrivelse: Funktionerne dækker folkebiblioteker, kulturel virksomhed såsom museer, biografer, teatre og musikarrangementer samt folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Kommunalreformen: Bemærk, at der på kulturområdet flyttes en mindre række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-1994: Funktion 5.81-5.83, 5.88-5.90 * 1995: Funktion 5.81-5.90 * 1996-2006: Funktion 5.80-5.90 * Fra 2007: Hkt. 4 Beskrivelse: Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet. Kommunalreformen: Bemærk, at der, som følge af kommunalreformen og ændringen i både opgaverne og finansieringen på sundhedsområdet, er databrud fra 2006 til 2007. Bruttodriftsudgifter til børnepasning pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 3.05 og funktionerne 5.10-5.19 * 2007-2011: Funktion 3.22.05, 3.22.09 og 5.25.10-5.25.19 * Fra 2012: Funktion 3.22.05, 3.22.08 (grp. 004) samt 5.25.10-5.25.19 Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.32, 5.34-5.38, 5.80, 5.93 * 1994: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.32, 5.34-5.38, 5.80 * 1995-1996: Funktion 5.02, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34 * 1997: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34 * 1998-2006: Funktion 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34 * Fra 2007: Funktion 5.32.30-5.32.34. Beskrivelse: Funktionerne vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

Bruttodriftsudgifter til anden social service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.03, 5.20-5.23, 5.33, 5.39-5.46, 5.94-5.97, 5.99 * 1994: Funktion 5.03, 5.09, 5.20-5.23, 5.33, 5.39-5.46, 5.94-5.97, 5.99 * 1995: Funktion 5.03, 5.09, 5.20-5.23, 5.40-5.52, 5.94-5.97, 5.99 * 1996-1997: Funktion 5.03, 5.09, 5.20-5.23, 5.40-5.53, 5.94-5.97, 5.99 * 1998-1999: Funktion 5.08-5.09, 5.20-5.23, 5.40-5.54, 5.94-5.97, 5.99 * 2000-2001: Funktion 5.08-5.09, 5.20-5.23, 5.40-5.56, 5.94-5.97, 5.99 * 2002-2006: Funktion 5.08-5.09, 5.20-5.24, 5.38-5.56, 5.94-5.97, 5.99 * 2007-2009: Funktion 5.28.20-5.28.21, 5.28.23-5.28.24, 5.32.35, 5.32.37, 5.35.40, 5.38.42, 5.38.44-5.38.45, 5.38.50, 5.38.52-5.38.53, 5.38.58-5.38.59, 5.58.80 (grp. 004, 005 og 007), 5.58.81, 5.68.93-5.68.97 samt 5.72.99 * 2010-2011: Funktion 5.28.20-5.28.21, 5.28.23-5.28.24, 5.32.35, 5.32.37, 5.35.40, 5.38.42, 5.38.44-5.38.45, 5.38.50, 5.38.52-5.38.53, 5.38.58-5.38.59, 5.58.80 (grp. 004, 005 og 007), 5.58.81, 5.68.91-5.68.97 samt 5.72.99 * Fra 2012: Funktion 5.28.20-5.28.21, 5.28.23-5.28.24, 5.32.35, 5.32.37, 5.35.40, 5.38.42, 5.38.44-5.38.45, 5.38.50, 5.38.52-5.38.53, 5.38.58-5.38.59, 5.58.80 (grp. 004, 005 og 007), 5.58.81, 5.68.90 (grp. 001, 002, 005, 006, 009 og 010), 5.68.91-5.68.97 samt 5.72.99 Beskrivelse: Funktionerne vedrører plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge; div. hjælpemidler til ældre og handicappede; vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem; rådgivning; tilbud til voksne med særlige behov; revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål. Kommentar: Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har kommunerne overtager ansvaret for finansieringen af udgifter til forsikrede ledige pr. 1. januar 2010. Dette medfører databrud mellem 2009 og 2010. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 6 * 1994-2006: Hkt. 6 ekskl. funktion 6.70 * 2007-2009: Hkt. 6 ekskl. funktionerne 6.48.61, 6.48.63 og 6.52.70 * Fra 2010: Hkt. 6 ekskl. funktionerne 6.48.61 og 6.52.70 Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til politisk og administrativ organisation (f.eks. kommunalbestyrelsen, sekretariat og forvaltninger) samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

Budgetterede bruttodriftsudgifter til lønpuljer pr. indb. Definition: Budgetterede bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 6.70 * Fra 2007: Funktion 6.52.70 Bemærk,at data for alle år er budgettal. Beskrivelse: Funktionen vedrører lønpuljer. Lønpuljer omfatter lønudgifter, som det ikke ved budgettets vedtagelse har været muligt at fordele på anvendelsesområde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.01, 5.04, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98 * 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.05, 5.67-5.71, 5.86-5.87, 5.91-5.92, 5.98 * 1995-1997: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 1998: Funktion 5.01-5.05, 5.67-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 1999-2000: Funktion 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 2001-2006: Funktion 5.01-5.05, 5.60-5.71, 5.91-5.92, 5.98 * 2007-2011: Funktion 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (ekskl. grp. 004 og 005), 5.58.81, 5.68.97 samt 5.68.98 * Fra 2012: Funktion 5.46.60-5.46.61, 5.46.65, 5.48.67-5.48.70, 5.57.71-5.57.77, 5.58.80 (ekskl. grp. 004 og 005), 5.58.81, 5.68.90 (grp. 003-008), 5.68.97 samt 5.68.98 Beskrivelse: Funktionerne vedrører tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udgifter i alt pr. indb. Definition: Samlede bruttodrifts- og bruttoanlægsudgifter (vedrørende både skattefinansieret virksomhed og forsyningsvirksomhed) i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Hkt. 0-6 * 2007-2009: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80, 6.48.61 og 6.48.63, som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne 0.52.83, 3.41.80 og 6.48.61, som er specifikke for Bornholms Kommune. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2003: Funktion 8.90, 8.93 og 8.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * 2004-2006: Funktion 7.90, 7.93 og 7.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * Fra 2007: Funktion 7.68.90, 7.68.93 og 7.68.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 Kommentar: Indtægter fra indkomstskat vedrører kommunal indkomstskat, skat pålignet visse indkomster samt øvrige skatter og afgifter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-1999: Funktion 8.94-8.95 * 2000-2003: Funktion 8.91, 8.94-8.95 * 2004-2006: Funktion 7.91, 7.94-7.95, dranst 7 alle arter * Fra 2007: Funktion 7.68.94-7.68.95, dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra ejendomsskat på funktionerne omfatter ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Kommentar: Fra år 2000-2006 (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne nøgletallet for 2000 med de tidligere år, ligesom det heller ikke umiddlebart er muligt at sammenlige nøgletallet for 2007 med tidligere år. Funktion 7.91 Ejendomsværdiskat er overtaget af staten fra 2007, og udgår derfor af dette nøgletal. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2003: Funktion 8.92, dranst 7, alle arter * 2004-2006: Funktion 7.92, dranst 7, alle arter * Fra 2007: 7.68.92, dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra selskabsskat er indtægter fra beskatning af aktieselskaber m.v. samt fonde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Indtægter fra tilskud og udligning pr. indb.

Definition: Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2003: Funktion 8.80-8.86, dranst 7, alle arter * 2004-2006: Funktion 7.80-7.86, dranst 7, alle arter * Fra 2007: 7.62.80-7.62.86, dranst 7 Beskrivelse: Nettoindtægter/udgifter fra udligningsordningerne dækker bl.a. udligning af forskelle i beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, udlændinge, andre tilskud og udligningsordninger samt det generelle statstilskud. Reguleringer vedrørende tidligere år er også medregnet. Et negativt tal betyder, at kommunen er nettobidragyder til udligningen, mens et positivt tal betyder, at kommunen modtager penge i den mellemkommunale udligningsordning. Kommunalreformen: I forbindelse med kommunalreformen er der også vedtaget en ny udligningsreform, hvor grundlaget for beregning af udligning kommunerne imellem er ændret. Idet selve beregningsmetoden er ændret i udligningssystemet, er der tale om et databrud fra 2006 til 2007. Bemærk at Bornholms Kommune varetager en række udviklingsopgaver i regionalt regi. Som følge heraf modtager kommunen en del af statens tilskud til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Varetagelsen af de regionale opgaver betyder ligeledes, at Bornholms Kommune er fritaget for at betale en væsentlig del af udviklingsbidraget fra kommune til region. Begge dele har en positiv effekt på nøgletallet for Bornholms Kommune. Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Definition: Indtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2000: Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktionerne 0.50-0.65 og 1.01-1.06), dranst 1 og 2, hovedart 8 * Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 8 Beskrivelse: Refusionsindtægter mv. på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører statsrefusioner og statslige tilskud. Refusioner mv. er afgrænset ved hovedart 8, og ikke ved dranst 2. Herved opnås, at udover kommunens indtægter i form af statens bidrag til indkomstoverførsler og visse serviceområder, så indgår også en række statslige tilskud i nøgletallet. Statslige tilskud omfatter f.eks. grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

LIKVIDITET OG SERVICE Likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. indb. Definition: Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Beskrivelse: Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne 9.01-9.11 Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal i året til Økonomi- og Indenrigsministeriet - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Serviceniveau (gns=1,00) Definition: Kommunens nettodriftsudgifter, korrigeret for regionale lønvariationer, i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov (landsudligningen) i kr. pr. indbygger 1. januar. Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) bliver beregningen af udgiftsbehovet ændret med virkning fra 2013. Bemærk, at nøgletallet her tager udgangspunkt i udgiftsbehovet, som det er defineret før vedtagelsen af L191. Beskrivelse: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kommentar: Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver at kommunen tilbyder en service der ligger over det gennemsnitlige niveau, mens et niveau under 1 indikerer at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet for landet. Bemærk, at ved beregning af serviceniveau før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Det skal endvidere bemærkes, at beregningen af serviceniveauet er foretaget ved en modelkørsel, der omfatter samtlige kommuner, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udregne serviceniveauet for den enkelte kommune ved hjælp af de angivne kilder. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et lavere serviceniveau for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.

Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i serviceniveauet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Bemærk især, at et fald eller en stigning i 2007 ikke nødvendigvis er udtryk for en ændring i det faktiske serviceniveau. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. Skat/service-forhold (gns=1,00) Definition: Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet. Beskrivelse: Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Beskatningsniveauet er et beregnet udtryk for kommunens beskatning af borgerne (jf. nøgletallet 'Beskatningsniveau'), mens serviceniveauet er udregnet ud fra kommunens nettodriftsudgifter ift. udgiftsbehovene, jf. nøgletallet 'Serviceniveau' ovenfor. Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service som kommunen tilbyder. Kommentar: Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et højere skat/service-forhold for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I skat/service-forholdet indgår der via serviceniveauet et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter. Bemærk desuden, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

BØRNEPASNING UDGIFTER OG TILSKUD Samlede pasningsudgifter (brutto) pr. 0-10-årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 0-10-årig på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktionerne 3.05, 3.10 grp. 04, 5.10 (ekskl. grp. 06), 5.11-5.15, 5.18 og 5.19. * 2007-2011: Funktionerne 3.22.05, 3.22.09, 3.22.10 (grp. 004), 5.25.10-5.25.15, 5.25.18 samt 5.25.19. * Fra 2012: Funktionerne 3.22.05, 3.22.08 (grp. 004), 3.22.10 (grp. 004), 5.25.10-5.25.15, 5.25.18 samt 5.25.19. Beskrivelse: Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogsike tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til søskenderabat og fripladser pr. 0-10-årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 0-10-årig på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktionerne 3.05 (grp. 02-03), 5.10 (grp. 01-05, 09-10 og 17) * 2007-2008: Funktionerne 3.22.05 (grp. 002 og 003), 5.25.10 (grp. 017), 5.25.11-5.25.15 (grp. 002), 5.25.18 (grp. 002) samt 5.25.19 (grp. 007). * Fra 2009: Funktionerne 3.22.05 (grp. 002 og 003), 5.25.10 (grp. 017), 5.25.11-5.25.15 (grp. 002) samt 5.25.19 (grp. 007). Beskrivelse: Nøgletallet viser udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, puljeordninger og åbne pædagogiske tilbud. Kommentar: De omfattede bruttodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af bruttodiftsudgifterne i nøgletallet "Samlede pasningsudgifter (brutto) pr. 0-10-årig" Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er

angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. For kommuner, der opkræver forhøjet forældrebetaling, som følge af at de tilbyder pasningsgaranti, er angivet taksten inkl. den forhøjede betaling. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: For 1993-1999: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen RES8 og fra 2000: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Månedlig takst for SFO for 6-9-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgruppen 6-9 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen. Der vises ikke gennemsnit ved valg af flere kommuner. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

UNDERVISNING Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Definition: Nettodriftsudgifter i kr. pr. elev på flg. funktioner: * 1993-2001: 3.01-3.04, 3.06-3.09, 3.10 (ekskl. grp. 04) og 3.12 * 2002-2006: 3.01-3.04, 3.06-3.08, 3.10 (ekskl. grp. 04) og 3.12 * Fra 2007: 3.22.01-3.22.04, 3.22.07, 3.22.08, 3.22.10 (ekskl. gr 004-006) samt 3.22.12 Beskrivelse: Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Kommentar: Vær opmærksom på, at der i udgiftsdelen af nøgletallet indgår udgifter til kommunens bidrag til elever, der går i statslige eller private skoler eller på efterskoler, men at antal elever i statslige og private skoler samt på efterskoler ikke indgår i beregningen. Endvidere indgår antallet af specialklasseelever ikke i elevtallet. Elevtallet er opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år to berørte skoleår. For 2004 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 2003/04, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2004 og det endelige elevtal for skoleåret 2004/05, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2005. Dog er elevtallet for 2005 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret elevtal for 2005/2006. Bemærk, at funktion 3.22.10 (grp. 005, 006) Bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet. Demærk desuden at den tidligere funktion 3.06 Amtscentraler, udgår, idet området overgår til staten. Kommunalreformen: Bemærk,at funktion 3.22.10 (grp. 005, 006) Bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik og indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Elevtal for perioden 1993-1999 fra Undervisningsministeriet, Folkeskolen i tal (1993 tallet vedrører skoleåret 1993/1994 og så fremdeles). Udgifter til folkeskolen (brutto) pr. elev Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. elev pr. 1. januar på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 3.01 * Fra 2007: Funktion 3.22.01 Beskrivelse: Funktionen vedrører folkeskolen. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse. Kommentar: Elevtallet er opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år to berørte skoleår. For 2004 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 2003/04, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2004 og det endelige elevtal for skoleåret 2004/05, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2005. Dog er elevtallet for 2005 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret elevtal for 2005/2006. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik og indberetning af

budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Elevtal for perioden 1993-1999 fra Undervisningsministeriet, Folkeskolen i tal (1993 tallet vedrører skoleåret 1993/1994 og så fremdeles). Gennemsnitlig skolestørrelse Definition: Antal normalklasseelever ift. antal folkeskoler. Kommentar: Antallet af normalklasseelever fra børnehaveklasse til 10. klasse og antal folkeskoler opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999. Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal normalklasseelever og antal folkeskoler i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal normalklasseelever og antal folkeskoler i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006. Kilde: For 1993-1998: Undervisningsministeriet, 'Folkeskolen i tal' og fra 1999: Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Gennemsnitlig klassekvotient Definition: Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Kommentar: Antallet af normalklasseelever og antal normalklasser fra børnehaveklasse til 10. klasse fra opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Dog gælder, at for årene 1993-1998 vedrører 1993 skoleåret 1993/94, 1994 skoleåret 1994/95 og så fremdeles indtil 1999. Som et resultat af kommunesammenlægninger i perioden er antal elever og antal normalklasser i 2002 for de fem tidligere bornholmske kommuner opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2001/2002 og et budgetteret tal for 2002/2003. Tilsvarende er antal elever og antal normalklasser i 2005 for de to tidligere kommuner på Ærø opgjort som et gennemsnit af et endeligt tal for 2004/2005 og et budgetteret tal for 2005/2006. Kilde: For 1993-1998: Undervisningsministeriet, 'Folkeskolen i tal' og fra 1999: Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Antal privatskoleelever pr. 100 elever Definition: Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat- og folkeskolen. Kommentar: Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af elever i to skoleår. Til og med 1999 er det elevtallet for det skoleår, der starter i det enkelte år, der er anvendt (dvs. for 1998 er elevtallet for skoleåret 1998/1999 anvendt) Fra og med år 2000 er elevtallet opgjort som et gennemsnit af de endelige elevtal for de for det enkelte år to berørte skoleår. For 2004 er elevtallet eksempelvis opgjort som gennemsnittet af det endelige elevtal for skoleåret 2003/04, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2004 og det endelige elevtal for skoleåret 2004/05, som det blev indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret 2005. Dog er elevtallet for 2005 et gennemsnit af et endeligt elevtal for 2004/2005 og et budgetteret elevtal for 2005/2006. Kilde: For 1993-1998: Undervisningsministeriet, 'Folkeskolen i tal' og fra 1999: Kommunernes indberetning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

ÆLDREOMSORG Ældreudgifter (brutto) pr. 65+/67+-årig Definition: Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 67+-årig og fra 2004 i kr. pr. 65+-årig på flg. funktioner: * 1993-1994: Funktion 5.02, 5.03 grp. 01-06 og 91-92, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.32, 5.34-5.38, 5.80, 5.93 * 1995: Funktion 5.02, 5.03 grp. 01-05 og 91-92, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34 * 1996: Funktion 5.02, 5.03 grp. 01-05 og 91-92, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34, 5.53 grp.01 * 1997: Funktion 5.02, 5.03 grp. 01-05 og 91-92, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34, 5.53 grp. 01 * 1998: Data vises ikke. Da mange kommuner har foretaget konteringer på autoriserede funktioner/grupperinger, der er nedlagt fra og med regnskab1998, kan data for 1998 ikke sammenlignes med de øvrige år. * 1999-2006: Funktion 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), 5.31-5.34, 5.53 grp. 01, 5.54 grp. 01-07 og 91 og 93 * 2007-2011: Funktion 4.62.82 grp. 001, 4.62.84, 5.32.30, 5.32.32 (ekskl. grp. 002-003), 5.32.33 (ekskl. grp. 003), 5.32.34, 5.32.35 grp. 001, 005-007, 009-011, 091, 093 samt 5.38.53 (grp. 002). * Fra 2012: Funktion 4.62.82 grp. 001, 4.62.84, 5.32.30, 5.32.32 (ekskl. grp. 002-003), 5.32.33 (ekskl. grp. 004), 5.32.34, 5.32.35 grp. 001, 005-007, 009-011, 091, 093 samt 5.38.53 (grp. 002). Beskrivelse: Funktionerne vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 67+-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 65+årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Det skal desuden bemærkes, at der med virkning fra regnskab 2004 er foretaget ændringer i registreringen af udgifter til renter og afdrag vedrørende ældreboliger på 5.30. ældreboliger, idet renter og afdrag nu registreres på de finansielle hovedkonti. For at sikre sammenlignelighed for alle år er grp. 02, ydelsesstøtte vedr. kommunale ældreboliger, og grp. 3, terminsydelser (eks. ydelsesstøtte), vedr. kommunale ældreboliger fratrukket i opgørelsen. Vær opmærksom på, at der på de anførte konti også registreres udgifter vedrørende handicappede, der er under 65 år. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.

Udgifter til forsørgelse mv. (netto) pr. 17-64/66-årig Definition: Nettodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64-årig på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. grp. 01), 5.67-5.68, 5.71, 5.96, 5.98 * 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.40 (ekskl. grp. 01), 5.67-5.68, 5.71, 5.95, 5.98 * 1995: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. grp. 01), 5.67-5.71, 5.95, 5.98 * 1996-1997: Funktion 5.01, 5.04-5.05, 5.40 (ekskl. grp. 01), 5.67-5.71, 5.95-5.96, 5.98 * 1998-2000: Funktion 5.01-5.05, 5.40 (ekskl. grp. 01), 5.67-5.71, 5.95-5.96, 5.98 * 2001-2005: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.67-5.71, 5.95-5.96, 5.98 * 2006: Funktion 5.01-5.05, 5.40, 5.67-5.71, 5.73, 5.95-5.96, 5.98 * 2007-2010: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.58.80, 5.68.95-5.68.96, 5.68.98. * Fra 2011: Funktion 5.48.67-5.57.75, 5.58.80, 5.68.90 (grp. 003-008), 5.68.95-5.68.96, 5.68.98. Beskrivelse: Nettodriftsudgifter til forsørgelse er bruttodriftsudgifter fratrukket indtægter, hvilket i dette nøgletal især omfatter refusion fra staten. Funktionerne vedrører førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66- årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Bemærk desuden, at nøgletallet i 2007 er ændret tilbage i tiden, således at revalidering, funktion 5.40, nu medtages i nøgletallet. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter vedr. anbringelser af og særlige sociale foranstaltninger for børn og unge pr. 0-17- årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. 0-17-årig på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktionerne 5.20-5.24 * 2007-2010: Funktionerne 5.28.20, 5.28.21 (ekskl. grp. 001) samt 5.28.22-5.28.24 * Fra 2011: Funktionerne 5.28.20-5.28.24 Beskrivelse: Funktionerne vedrører plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger samt døgninstitutioner m.v. for børn og unge.

Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, eftersom der ikke er muligt på dette område at anvende den normale opdeling af 60 pct. af udgifterne til den primærkommunale del og 40 pct. til den amtskommunale. Tilsvarende vises der ikke gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede ekskl. hjælpemidler Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 5.50-5.53 og 5.55-5.56 * 2007-2011: Funktion 5.38.50-5.38.53, 5.32.32 (grp. 002-003) samt 5.32.33 (grp. 003). * Fra 2012: Funktion 5.38.50-5.38.53, 5.32.32 (grp. 002-003) samt 5.32.33 (grp. 004). Beskrivelse: Funktionerne vedrører botilbud, kontaktperson- og ledsageordning samt tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, eftersom der ikke er muligt på dette område at anvende den normale opdeling af 60 pct. af udgifterne til den primærkommunale del og 40 pct. til den amtskommunale. Tilsvarende vises der ikke gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til hjælpemidler pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 5.54 (grp. 2-6 og 12-16) * Fra 2007: Funktion 5.32.35 (grp. 005-007 og 009-010) Beskrivelse: Grupperingerne vedrører ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, andre hjælpemidler, forbrugsgoder samt hjælp til boligindretning. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, eftersom der ikke er muligt på dette område at anvende den normale opdeling af 60 pct. af udgifterne til den primærkommunale del og 40 pct. til den amtskommunale. Tilsvarende vises der ikke gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007, da grupperne i funktion 5.32.35 (tidligere 5.54) ikke længere opgøres på henholdsvis under 67 år og 67+ år, men disse er slået sammen. Derfor medtages udgifterne for over og under 67 år på denne funktion.

Udgifter til sygedagpenge pr. 17-64/66-årig Definition: Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64- årig på flg. funktioner: * 1993-2006: Funktion 5.71 * 2007-2010: Funktion 5.57.71 * Fra 2011: Funktion 5.57.71 samt 5.68.90 (grp. 007-008) Beskrivelse: Udgifter på funktionen vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udgifter til førtidspension pr. 17-64/66-årig Definition: Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64- årig på flg. funktioner: * 1993-1998: Funktion 5.68 * 1999-2006: Funktion 5.68-5.69 * Fra 2007: Funktion 5.48.68-5.48.70 Beskrivelse: Funktionerne vedrører førtidspension med hhv. 35 og 50 pct. statsrefusion. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at

nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Bemærk ligeledes, at der er foretaget ændringer i reglerne hvorefter førtidspension tilkendes pr. 1.januar 2003. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til kontanthjælp og revalidering pr. 17-64/66-årig Definition: Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64- årig på flg. funktioner: * 1993-1997: Funktion 5.01 (ekskl. grp. 04, 06, 08, 09 og 10), 5.04 (ekskl. grp. 10-12) og 5.40 (ekskl. grp. 01) * 1998-2000: Funktion 5.01 (ekskl. grp. 04, 06, 08, 09, 10, 12, 14 og 15), 5.04 (ekskl. grp 10-12) og 5.40 (ekskl. grp 01) * 2001-2005: Funktion 5.01 (ekskl. grp. 04, 06, 08, 09, 10, 12, 14, 15 og 17), 5.04 og 5.40 * 2006: Funktionerne 5.01 (ekskl. grp. 04, 06, 08, 09, 10, 12, 14, 15 og 17), 5.04, 5.40 og 5.73 * 2007-2010: Funktionerne 5.57.73, 5.57.74 samt 5.58.80 (ekskl. grp. 001). * Fra 2011: Funktionerne 5.57.73, 5.57.74, 5.58.80 (ekskl. grp. 001) samt 5.68.90 (grp. 004-006). Beskrivelse: Funktionerne vedrører kontanthjælp, kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge samt revalidering. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Bemærk desuden, at gruppering 10 og 12 på funktion 5.04 er nedlagt fra 2001, hvorfor de ikke længere undtages i definitionen. Bemærk, at definitionen på nøgletallet i 2007 er ændret tilbage i tiden, således medtages 5.40 vedrørende revalidering tilbage i tiden. Forskellige grupper på funktion 5.01 vedrørende sociale formål ekskluderes ligeledes. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til aktivering pr. 17-64/66-årig Definition: Bruttodriftsudgifter til og med 2003 i kr. pr. 17-66-årig og fra 2004 i kr. pr. 17-64- årig på flg. funktioner: * 1993-2000: Funktionerne 5.04 (grp. 10-12), 5.05, 5.95-5.96 samt 5.98

* 2001-2006: Funktionerne 5.05, 5.95-5.96 samt 5.98 * 2007-2010: Funktionerne 5.57.75, 5.68.95-5.68.98 * Fra 2011: Funktionerne 5.57.75, 5.68.90 (grp. 003), 5.68.95-5.68.98 Beskrivelse: Funktionerne omfatter aktivering af kontanthjælpsmodtagere, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger. Kommentar: På grund af nedsættelse af pensionsalderen pr. 1. juli 2004 fra 67 til 65 år er der ændret opgørelsesmetode fra og med 2004. Nøgletal fra før 2004 er derfor ikke direkte sammenlignelige med nøgletal fra 2004 og frem. Før 2004 opgøres nøgletallet således i forhold til antallet af 17-66-årige, mens nøgletallet fra og med 2004 opgøres i forhold til antallet af 17-64-årige. Folketinget vedtog i maj 1999 at nedsætte folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra den 1. juli 2004. Nedsættelsen kom alene til at gælde fremadrettet for de personer, der på tidspunktet for lovens vedtagelse i foråret 1999 ikke var fyldt 60 år. Den nedsatte folkepensionsalder gælder således for alle, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Det indebar, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 1. juli 2006 var en gruppe af 65- og 66- årige, der ikke var folkepensionister. I nøgletallet er det ikke muligt at tage højde for overgangsperioden, og det antages derfor, at nedsættelsen af pensionsalderen får fuld effekt fra og med 2004. Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering.