MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER Marts 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Vejret holder priserne nede trods stigende CO2 priser. Såfremt vinteren ikke vender tilbage forventer vi fortsat faldende priser. Vejret holder priserne nede trods stigende CO2 priser. Såfremt vinteren ikke vender tilbage forventer vi fortsat faldende priser. Såfremt situationen i Ukraine ikke eskalere yderligere forventer vi en neutral til moderat nedadgående prisbevægelse i marts. Vi forventer stigende priser, da EU s backloading plan træder i kraft fra næste, hvor. ANBEFALING El Vejret er fortsat den prisdrivende faktor i elmarkedet. Foråret ser ud til at have gjort sit indtog med varmere og vådere vejr og vinteren ser derfor langt væk. EU s backloading af CO2 kvoter er det eneste, der trækker den anden vej, men det er ikke nok til at vende markedet. Vi har derfor en neutral anbefaling til elproducenter. Gas Den milde vinter har i en længere periode betydet, at priserne på gas handler lavt. Lagrene er blevet fyldt godt op, hvilket også har fået de længere kontrakter til at falde. Krisen på Krim er dog en joker, der kan resultere i stigende priser. Vi anbefaler derfor at indkøbe/afdække gas på det nuværende prisniveau. Råvarer Råolie Brent (Dec. 2014 ) Kul, ICP API (Q4. 2014) Naturgas NPG (Spot Day ahead) Enhed Kurs d. 7. marts Ændring ift. 7. februar Procentvis ændring USD / tønde 108,17-24,13-18,2 % USD / ton 80,60 2,16 2,8 % EUR / MWh 23,89-0,88-3,6 % CO2 EUA Dec. 2014 EUR / ton 6,91 0,35 5,3 % Hydrobalance TWh -1,1 3,10 73,8 % 1
SPOTPRISERNE Den gennemsnitlige, absolutte prognosefejl i vores spotprisprognose for baseprisen i DK1 og DK2 var i februar hhv. 13 DKK/MWh og 16 DKK/MWh. Dvs. prognosen afveg i snit hhv. 13 DKK/MWh og 16 DKK/MWh fra den faktiske basepris, enten opad eller nedad. Det bedre end under den seneste 12- månedersperiode (DK1: 24 DKK/MWh, DK2: 18 DKK/MWh). For uge 11 forventer vi systemspotprisen leveret i 196 DKK/MWh, og EEX forventes leveret i 247 DKK/MWh. DK1 og DK2 forventes leveret hhv. i 214 DKK/MWh og 216 DKK/MWh. ELMARKEDET Norden Februar har været domineret af faldende priser på hele kurven. Faldene har været størst i fronten, hvor vi oplevede endnu en vintermåned med temperaturer, nedbør og vindproduktion over normalen. Det er kommet som en overraskelse for mange i markedet hvor stor en effekt vindproduktionen har haft på spotprisen i hele Norden. Vindens effekt på spotprisen har tidligere hovedsageligt har været et dansk fænomen, men nu ser man, at systemspotprisen bliver presset ned på vindrige dage. Den hydrologiske balance er ligeledes blevet forbedret markant i løbet af måneden. Råvarerne med gas og kul i spidsen har udvist en faldende tendens. Alle faktorer har peget i nedadgående retning, hvilket har betydet, at Q2-14 på systemprisen på nuværende tidspunkt handler i all-time low med en pris på 25,65 EUR/MWh. De gældende vejrprognoser indikerer, at det varme og milde vejr fortætter så langt øjet rækker og der er ikke meget der tyder på at vi har set bunden på de korte kontrakter. På de længere kontrakter har der ligeledes været fald. Her har det dels været en forbedring af den hydrologiske balance samt et generelt faldende råvarekompleks, der har trukket markedet ned. Der har generelt eksisteret et bearish sentiment på den nordiske strømbørs og trenden har været faldende siden midten af 2011. Så længe der ikke er styrke i råvarerne er det svært at forestille sig at markedet vender nu og her. Omvendt er markedet faldet så ekstremt meget den seneste tid at man ikke kan udelukke en korrektion opad. CO2 er en joker, hvor man fra onsdag den 12. marts begynder at holde kvoter tilbage fra markedet. Det er svært at forudsige effekten af dette. CfD Hele februar måned har budt på rigtigt meget vind. Vejret har da også været generelt mildt og vi har ikke set perioder med pres på de danske CfD er. Den tyske spot har også leveret laver end forventet og i højere grad end systemspotten. Vi har derfor set relative lave leveringer på de danske CfD er i februar, hvor leveringer har været negative for både DK1 og DK2. Vi har dog i starten af marts oplevet en periode med lav vind, hvilket har givet høje CfD leveringer. Udover dette har spændet mellem systemkurven og den tyske kurve kørt ud. De danske CfD er er derfor steget, også mere end spændet mellem system og Tyskland kan retfærdiggøre. De danske år 15 CfD er er steget næste 1,5 EUR i perioden, hvor spændet mellem System og Tyskland er kørt 2 EUR ud. Vi ser det i mindre grad på Q2 kontrakten, hvor CfD erne er steget 1,5 EUR mens spændet er kørt 2,75 EUR ud. 2
Forwardpriser 325,00 305,00 285,00 265,00 245,00 225,00 Apr-14 Jul-14 Oct-14 Jan-15 Apr-15 Jul-15 Oct-15 Jan-16 Apr-16 Jul-16 Oct-16 Jan-17 Apr-17 Jul-17 Oct-17 Jan-18 Apr-18 Jul-18 Oct-18 Jan-19 Apr-19 Jul-19 Oct-19 DK1 DK2 GAS Gaspriserne har kun haft en retning i februar, og det har endnu engang været nedad. Det har været et sammenfald af flere bearish faktorer, der har presset markedet ned. For det første og som det mest væsentlige har temperaturerne i februar været langt over det normale for årstiden. Dette har betydet et lavt forbrug til varmeproduktion. For det andet har det lave forbrug betydet, at det ikke har været nødvendigt at trække så meget på lagrene som forventet. Dette har betydet høje fyldningsgrader, hvilket implicerer, at det til sommer ikke bliver nødvendigt at fylde så meget på lager som normalt. Dette har betydet, at også kontrakterne ud af kurven er faldet. Som en sidste grund til at sentimentet har været så markant bearish i løbet af måneden er, at der har været stabilt flow fra Nordsøen, og det er kun i få tilfælde at systemet har været presset.. CO 2 -MARKEDET I løbet af februar er CO2 markedet fortsat stigningen fra december og januar og steg markant i løbet af måneden fra 5,59 EUR/ton til 7,15 EUR/ton. Stigningen skyldtes bl.a. at EU Parlamentet i februar vedtog backloading og en hurtig effektuering af det, hvilket betyder, at der allerede fra 12. marts vil begynde at være færre kvoter, der bliver bort auktioneret. I store træk vil der blive auktioneret 2 mio. kvoter mindre om dagen væk indtil de 400 mio. kvoter er trukket ud af markedet. Derudover bliver udbuddet begrænset af at Europas investerings bank snart er færdige med deres auktioner, hvilket betyder, at den samlede reduktion i udbuddet nærmer sig 3 mio. kvoter om dagen. Det forventes, at der i den nærmeste fremtid vil komme forslag til, hvordan CO2 systemet kan stabiliseres yderligere, hvilket eventuelt kan komme ud i et tysk, engelsk og fransk forslag om en stabilitets reserve. Det forventes dog ikke, at der bliver gennemført noget inden valget til Parlamentet i maj. Markedet for klimakreditter er i løbet februar faldet fra 0,43 EUR/ton til 0,28 EUR/ton. 3
Vi forventer at markedet vil stabilisere sig omkring det nuværende niveau med relativt små udsving i den nærmeste fremtid. Kurs Ændring Procentvis d. 7. marts ift. 7.februar ændring CO2 (EUA) EUR / ton 6,91 EUR 0,35 EUR 5,3 % CO2 (CER) EUR / ton 0,26 EUR -0,17 EUR -39,5 % CO2-prisen er baseret på december kontrakt for indeværende år handlet på ICE-børsen i London. 12 10 8 6 4 2 0 Jan 03, 2012 Jan 24, 2012 Feb 14, 2012 Mar 06, 2012 Mar 27, 2012 Apr 19, 2012 May 10, 2012 May 31, 2012 Jun 21, 2012 Jul 12, 2012 Aug 02, 2012 Aug 23, 2012 Sep 13, 2012 Oct 04, 2012 Oct 25, 2012 Nov 15, 2012 Dec 06, 2012 Jan 03, 2013 Jan 24, 2013 Feb 14, 2013 Mar 07, 2013 Apr 02, 2013 Apr 23, 2013 May 14, 2013 Jun 04, 2013 Jun 25, 2013 Jul 16, 2013 Aug 06, 2013 Aug 27, 2013 Sep 17, 2013 Oct 08, 2013 Oct 29, 2013 Nov 19, 2013 Dec 10, 2013 Jan 02, 2014 Jan 23, 2014 Feb 13, 2014 Mar 06, 2014 EUA-Dec 14 CER Dec 14 HYDROBALANCE OG TEMPERATURPROFIL Strømningen af lun og fugtigt luft fra vest og sydvest fortsætter indtil midten af marts, hvilket betyder værdier pænt over normalen for både nedbør og temperatur. Vi vil dog gradvist se en køligere tendens gennem uge 11, og til dels også et knap så vådt scenarie. Det skyldes, at strømningen gradvist bliver mere vest- og nordvestlig og i uge 12 vil vi formentligt komme til at se en tendens til en sydligere lavtryksbane. Nedbøren vil primært falde i den sydlige del af Skandinavien i stedet for at trække op langs Norges kystlinje. Vi forventer, at nedbørsmængderne vil ligge tæt på det normale eller lige over i den sidste tredje del af marts. Temperaturen vil derimod gennem den sidste halvdel af marts ligge omkring normalen. Der kan komme dage med køligere vejr - hermed ikke sagt et koldt scenarie, men antageligt i et noget lavere niveau end det vi længe har set. Nuværende prognoser indikerer, at vi kommer til at se samme tendenser i starten af april. 4
VINDPROGNOSE Vi vil formentlig se en nedgang i vindproduktionen i uge 11, da et højtryk kommer til at præge Sydskandinavien, og vi forventer at produktionen kommer under det normale for årstiden. I dagene omkring vil produktionen fra vind være ganske pænt. I den sidste tredje del af marts er der dog nogen usikker hed i vindstyrkerne. En sydligere lavtryks bane kan skabe splid i den gode produktion og vi må påregne et svingende scenarie, der formentlig t vil ligge tættere på normalen. UGENS TEMA Ukraine og Rusland For at forstå konflikten mellem Ukraine og Rusland over Krim er det nødvendigt at bladre lidt i historiebøgerne og Ruslands strategiske situation. Krim-halvøen var en del af det russiske imperium fra midten af 1700-tallet og var fortsat en del af Sovjetunionen, da det russiske imperium blev til Sovjetunionen. På det tidspunkt var Krimhalvøen en del af den russiske sovjet republik. I 1954 blev den overført til at være en del af den ukrainske sovjetrepublik, en ting der ikke havde den store praktiske betydning på tidspunktet, da det bare var nogle administrative regionsgrænser internt i Sovjetunionen, der blev ændret. Det var imidlertid de samme grænser, der blev til landegrænser i 1991 da Sovjetunionen gik i opløsning og det er her vi finder roden til den nuværende krise. Russerne mener Krim er deres og Krim har stor symbolsk betydning, blandt andet på grund af byen Sevastopol, der af russerne bliver opfattet som et symbol på Ruslands storhed. Myten blev forstærket af at byen før anden verdenskrig var en arkitektonisk perle og blev totalt ødelagt under den tyske belejring af byen og genopbygget i lyntempo efter krigen. Udover det symbolske og historiske er adgangen til havne ved Sortehavet og specielt flådebaserne ved Sevastopol af stor strategisk betydning for Rusland. For at komplicere situationen yderligere hører det med til historien, at Ukraine i 1994 indgik en aftale med USA, Rusland, Frankrig og Storbritannien om at aflevere sit atomare arsenal til gengæld for at landene lovede at respektere Ukraines grænser. Problemet her er selvfølgelig, at Rusland har brudt aftalen og at sådanne aftaler ikke er tilstrækkeligt til for at forhindre aggression medmindre medunderskriverne kan rette op på situationen, hvilket vi stadig har til gode at se om er tilfældet. Der er altså både nationale følelser, prestige, strategiske interesser og økonomiske interesser på spil. For energimarkederne og strømmarkederne i Europa er krisen et problem af to grunde. For det første er der risiko for at forsyningerne af kul, gas og olie fra Rusland gennem Ukraine bliver stoppet hvis situationen eskalerer. Det presser priserne på råvarer op. For det andet er der mulighed for at der bliver indført sanktioner mod Rusland og hvis det kommer til at omfatte energi vil det betyde, at Europa skal finde de ca. 30% af sin olie, gas og kul, der kommer fra Rusland, et andet sted. Vurderingen er, at chancerne for at situationen eskalerer, er begrænset og derfor er reaktionerne også begrænsede. Især når vi taler om det nordiske marked er effekterne begrænsede, fordi gas og olie stort set ingen rolle spiller i prissætningen af strømpriserne og fordi kulprisen primært er toneangivende for kontrakterne længere ude i tid, hvor man kan forvente at krisen er drevet over igen. 5
Disclaimer Denne publikation er udgivet af Neas Energy A/S, cvr-nr. 20293195, Skelagervej 1, 9000 Aalborg. Publikationen må hverken i sin fulde ordlyd eller som dele heraf gengives offentligt eller i kommercielt øjemed uden Neas Energy A/S skriftlige tilladelse og med kildeangivelse. Publikationen er bl.a. udarbejdet på grundlag af offentlig information, som Neas Energy A/S anser for pålidelig, samt Neas Energy A/S fortolkning af denne information. Neas Energy A/S kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for fejl, mangelfulde oplysninger eller vurderinger, som Neas Energy A/S har foretaget i publikationen. Publikationen er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om modtagerens specifikke behov eller situation, hvorfor Neas Energy A/S ikke kan drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for eventuelle dispositioner, som modtageren af publikationen måtte foretage på baggrund heraf, eller eventuelle tab som disse dispositioner måtte påføre modtageren. 6