7. december 2012 /joboos-erst Høringnotat for LRAIC-fastnet Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-afgørelse for 2013 med tilhørende LRAIC-model i høring den 10. september 2012. Ved høringsfristens udløb den 1. oktober 2012 havde Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra TDC og ét samlet svar fra Telia og Telenor. Afgørelsen blev den 1. november 2012 notificeret til EU-Kommissionen, som 3. december 2012 fremsendte bemærkninger. Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger hertil. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk EU-Kommissionen bemærkninger Kommissionen noterer sig, at de nationale tilsynsmyndigheder benytter forskellige fremgangsmåder i forbindelse med allokering af omkostninger, der ikke længere kan opføres i regnskaberne via en ren BU-LRICmodel for opkaldsterminering i fastnet. Nogle tilsynsmyndigheder overvejer at øge priserne på andre regulerede tjenester som f.eks. access i fastnet eller, som i den aktuelle sag, WLR. Andre mener, at sådanne omkostninger bør henføres til og dækkes via andre uregulerede tjenester. På denne baggrund understreger Kommissionen, at de nationale tilsynsmyndigheder i princippet ikke bør henføre omkostninger, der ikke er dækket i priserne på fastnettermineringstjenester, til andre regulerede tjenester, og den bemærker, at de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til rammedirektivets artikel 7 skal bidrage til udviklingen af det indre marked ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen og BEREC på en transparent måde for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og direktiverne i alle medlemsstaterne. De skal navnlig samarbejde med Kommissionen og BEREC om at identificere, hvilke typer af instrumenter og afhjælpende foranstaltninger der er de bedst egnede til at håndtere bestemte typer af situationer på markedet. Derfor bedes Erhvervsstyrelsen forelægge Kommissionen, BEREC og de øvrige nationale tilsynsmyndigheder yderligere forklaring og relevante data, der underbygger henføringen af omkostninger, som ikke længere kan dækkes, fra opkaldsterminering i fastnet til andre regulerede tjenester, således at der kan skabes en ensartet reguleringspraksis på tværs af medlemsstaterne.
2/17 Erhvervsstyrelsen har noteret sig Kommissionens bemærkninger. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det vil være konkurrenceforvridende, hvis udækkede omkostninger relateret til WLR ikke bliver dækket ved andre regulerede tjenester. Erhvervsstyrelsen har fundet det mest hensigtsmæssigt, at de udækkede omkostninger dækkes ved et tillæg til WLR-bonnementet. Erhvervsstyrelsen har behandlet problemstillingen i foråret 2012 og i den forbindelse hørt branchen. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at styrelsen følger arbejdet i BEREC s termineringsarbejdsgruppe tæt. Gruppen er i gang med at udarbejde et dokument vedrørende implementering af Kommissionens henstilling vedrørende fastnetterminering. Erhvervsstyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at styrelsens anvendte metode er i overensstemmelse med det foreløbige dokument. Rå fiber TDC har noteret sig, at styrelsen i overensstemmelse med inkludering af fiberaccess på marked 4, har LRAIC-beregnet prisen for ubundtet fiberaccess i tabel 23 og 24, hhv. inden for og uden for DONG-området. De anførte priser er beregnet i LRAIC-modellens excelark Expenditures C+F og ED C+F. TDC finder, at der er i prisafgørelsen er et behov for at præcisere, at de anførte priser alene gælder for fiberaccess til privatkunder og til de erhvervskunder, som ønsker FTTH. TDC har gennem en længere årrække årligt indberette antallet af faste kredsløb-fiberforbindelser til erhvervskunder til LRAIC-modellen (i Access model, fanen A4_I_Network demand, tabel 3,1). Erhvervskunderne er gennem årene etableret via build-to-order i modsætning til udrulning af FTTH, som er hele områder, hvor der lægges fiber i vejen. Disse erhvervsaccesser omkostningsberegnes i Consolidation model, fanen, B4_O_Output, række 100 som produktet Dark fibre til en omkostning på 4.107 kr/år, dvs. væsentlig højere end prisen for fiberaccess til private slutkunder. Denne modellering er ikke blevet ændret i forbindelse med implementering af fiber-bsa beregninger i 2010/2011. Fiberbaserede faste kredsløb til erhvervskunder er prissat ud fra HOmetoden. TDC er enig med styrelsen i, at disse fortsat skal modelleres i LRAIC-modellen (f.eks. på linje med PSTN-abonnement og faste kredsløb) mhp. at modellere det samlede net, men uden at skulle LRAICprissættes. TDC henleder opmærksomheden på den kommende deregulering af priskontrolforpligtelsen for faste kredsløb over 2 Mbit/s på marked 6, som netop foretages som følge af konkurrence på detailmarkedet, og som ikke giver anledning til ændring af omkostningsberegningsprincip på det underliggende marked for fiberaccesser.
3/17 TDC skal derfor opfordre styrelsen til at præcisere, at de anførte fiberaccess-priser gælder for privatkunder samt erhvervskunder, som eventuelt måtte ønske at benytte FTTH-løsningen. Erhvervsstyrelsen afholdte den 23. november 2012 et møde med TDC, hvor selskabet uddybede den konkrete problemstilling. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at de anførte rå fiber priser alene gælder for TDC s FTTH-net, og ikke fiberbaserede faste kredsløb, som er etableret via build-to-order. Priserne for fiberbaserede faste kredsløb, som er etableret via build-to-order, prisfastsættes efter historiske omkostningers metode i overensstemmelse med hidtil praksis. Delt rå fiber pris I forbindelse med at TDC blev pålagt en forpligtigelse til at give adgang til rå kobber, blev TDC pålagt også at tilbyde delt rå kobber, således at en anden udbyder fik mulighed for at anvende frekvensbåndet over telefonibåndet til bredbåndsformål på de kobberpar, som TDC anvender til PSTN og ISDN. Rationalet bag denne forpligtigelse var at sikre, at TDC s eneposition som producent af telefoni ikke skulle medføre, at TDC tilsvarende fik eneadgang til at tilbyde kunderne bredbånd. For at sikre en maksimal konkurrence på bredbåndsmarkedet blev det besluttet, at omkostningsfordelingen ved denne fællesanvendelse ikke, som det ellers var tilfældet for fællesanvendelse af udstyr til transmission, skete med en nøgle der reflekterede båndbredden. I stedet blev fordelingen fastsat som 50/50. For rå fiber, er der ikke en tilsvarende baggrund for at pålægge TDC at levere delt adgang, og derfor er der ikke givet et sådant pålæg i marked 4 afgørelsen. Der er heller ikke defineret et produkt delt rå fiber, og der er ingen standarder for deling af fibre at støtte sig til. Det må derfor være en fejltagelse, at der i tabel 23 og 24 er fastlagt en pris for et delt rå fiber produkt. TDC skal derfor opfodre styrelsen til at fjerne denne pris. På baggrund af TDC s bemærkninger har Erhvervsstyrelsen fjernet priserne fra afgørelse. Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med den næste markedsafgørelse på marked 4 vurdere, om der er grundlag for at regulere adgang til delt rå fiber. Anlægsinfrastruktur TDC har noteret sig, at der i marked 4 afgørelsen er krav om prissætning af anlægsinfrastruktur. TDC kan konstatere, denne infrastruktur ikke er en del af prisafgørelsen. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at LRAIC-modellen på nuværende tidspunkt ikke er sat op til at prissætte den i marked 4-afgørelsen omtalte anlægsinfrastruktur (kabelkanaler).
4/17 Således er anlægsinfrastruktur et af de produkter, der er omfattet af marked 4-afgørelsen, men som på nuværende tidspunkt ikke kan prisfastsættes ved hjælp af LRAIC-metoden. Anlægsinfrastruktur skal derfor prisreguleres efter historiske omkostningers metode, indtil der findes en LRAIC-pris. WACC ens opgørelsestidspunkt TDC bemærker, styrelsen i høringsnotat af 28. marts 2012 anførte, at man ikke finder anledning til at ændre på opgørelsestidspunktet for WACC en. Med styrelsens ændring af opgørelse af bestande fra ultimo året til medio året, finder TDC det imidlertid konsistent at opgøre WACC en medio året. Det er således medio årets efterspørgsel, der ligger til grund ved dimensionering af nettet, og det er medio året, at nettet bygges over night. Det er derfor også ved dette tidspunkt, at der teoretisk set foretages låneoptagelsen til nettet til den aktuelle rente. TDC finder endvidere, at en WACC, der ikke som i øjeblikket opdateres efter høringsperiodens udløb, vil skabe mere transparens i priserne og reducere usikkerheden på de kommende priser. TDC skal derfor opfordre styrelsen til generelt at opgøre WACC en medio året. Erhvervsstyrelsen anser TDC s bemærkninger for at være meget hypotetisk. Det er kapitalomkostningerne på investeringstidspunktet, der er relevante, således at forskellige investeringsscenarier kan sammenlignes. Dog har der i branchen været enighed om at anvende et gennemsnit over en 2-årig periode for den risikofrie rente for at udjævne tilfældige udsving. At den risikofri rente først endeligt opgøres efter høringsperiodens udløb har været en etableret praksis, styrelsen ikke finder grundlag for at ændre. Ligeledes finder styrelsen ikke, at opdateringen skaber usikkerhed omkring de kommende priser, da effekten på de udmøntede priser er relativt begrænset. Samlet set finder styrelsen ikke anledning til at ændre opgørelsestidspunktet for fastsættelsen af WACC en på baggrund af TDC kommentarer. Markedsforhold ved fastsættelse af aktuel WACC TDC anerkender fordelene ved en tilgang, hvor WACC fastsættes på baggrund af objektive parametre, men anmoder styrelsen om at anerkende, at den nuværende metode CAPM (Capital Asset Pricing Model) ikke er designet til at tage højde for den særlige situation, som finansmarkederne befinder sig i på nuværende tidspunkt som følge af den globale finanskrise og den europæiske gældskrise. TDC ser følgende to generelle problemstillinger i forhold til validiteten af den foreløbige fastsatte WACC
5/17 1. Den danske statsobligation som proxy for den risikofri rente. 2. Forskel i tidshorisonten i fastsættelse af hhv. risikofri rente og markedsrisikopræmien. Ad 1 Renten på 10-årige danske statsobligationer som Erhvervsstyrelsen anvender i forbindelse med fastsættelsen af WACC er faldet væsentlig i de senere år. Det er en generel markedsopfattelse, at denne udvikling bl.a. skyldes, at investorer anvender danske statsobligationer som en forsikring mod et sammenbrud i euroen. Det er TDC s opfattelse, at den nuværende rente på danske statsobligationer, således er uegnet som estimat for den risikofri rente, da prissætningen af danske statsobligationer bl.a. bærer en unormal reduktion i renten som følge af dens forsikringsværdi i forhold til Euro. Eksempler på den unormale reduktion er, at Danmark for øjeblikket er i en situation, hvor renten på indskudsbeviser i den danske Nationalbank for første gang nogensinde er negative og lavere end ECB s tilsvarende rente, og hvor det danske rentespænd til Tyskland er negativt. Ad 2 Den daværende IT- og Telestyrelsen har tidligere anført, at markedsrisikopræmien er blevet fastsat på baggrund af forskellige input, herunder en analyse af det gennemsnitlige markedsafkast i Danmark i perioden 1900-2000 1 samt supplerende analyser af Andersen og Ernst og Young i forbindelse med opbygningen af LRAIC-fastnetmodellen. TDC antager derfor, at markedsrisikopræmien er fastsat med udgangspunkt i gennemsnitlige - og dermed normale forhold set over en ganske lang tidsperiode. TDC finder det problematisk, at markedsrisikopræmien er fastsat med udgangspunkt i gennemsnitlige forhold, når denne anvendes sammen med en efter TDC s opfattelse fejlvurderet risikofri rente, der er fastsat med udgangspunkt i en 2-årig tidshorisont, hvor markederne har været i en unormal tilstand. TDC skal på baggrund af ovenstående forhold anmode styrelsen om at ændre niveauet for WACC i den endelige LRAIC afgørelsen, uagtet om det er den risikofri rente, markedsrisikopræmien eller begge forhold, som styrelsen måtte finde anledning til at korrigere. Da TDC som anført ovenfor anerkender fordelene ved en tilgang, der er baseret på objektive kriterier og at CAPM er en generelt anvendt metode er det ikke TDCs holdning, at styrelsen skal opgive den fremadrettede anvendelse af CAPM. Endvidere finder TDC også, at en praktisk løs- 1 Dimson, Marsh and Staunton: Triumph of the Optimist: 101 Years of Global Investment Returns. Princeton University Press 2002
6/17 ning kunne være at fastholde sidste års WACC, som bedste skøn for årets WACC en i den kommende LRAIC afgørelse. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at metoden for fastsættelse af WACC har været anvendt i flere år, både under højkonjunkturer og lavkonjunkturer. At den risikofri rente pt. er meget lav, er efter styrelsens vurdering ikke et argument for at ændre på metoden til fastsættelse af WACC en. Derudover skal det forhold, at renten er lav, afspejles i modellen, da dette reflekterer de omkostninger en effektiv udbyder ville have, hvis der anlægges et net i dag. Erhvervsstyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigst at tage grundlæggende principper om WACC op i forbindelse med en opdatering af modellen. Det kan i den forbindelse bemærkes, at styrelsen vil igangsætte et analysearbejde vedrørende de generelle principper for fastsættelsen af WACC en. Kapacitetsomkostninger for coax TDC skal bemærke, at kapacitetsomkostningerne i prisudkastets side 25 er anført til 81,57 kr. i stedet for 72,33 kr., som de er beregnet i modellen. Dette betyder, at der er indeholdt en abonnementsomkostning i den omfordeling, styrelsen foretager. Denne tilgang anvendte styrelsen ikke sidste år, og det påvirker de udmøntede priser i tabel 35. Styrelsen opfordres derfor til at genoverveje udmøntningen. Erhvervsstyrelsen har tilrettet udmøntningen således, at der tages udgangspunkt i kapacitetsomkostningerne. Beregningerne er foretaget i modellen i ark B4_O_Services Udmøntning af kapacitetsomkostninger for coax Branchen gav i forbindelse med revisionen af LRAIC-modellen i 2010-11 udtryk for et ønske om en prisstruktur, der i højere grad er linieafhængig frem for kapacitetsafhængig, hvilket førte til, at en mindre del af de kapacitetsafhængige omkostninger blev udmøntet som en del af linieprisen. Erhvervsstyrelsen har valgt at fastholde dette princip og endvidere valgt at fastsætte den del af de kapacitetsafhængige omkostninger, der udmøntes via den linieafhængige pris således, at den linieafhængige pris fastholdes på 34 kr./mdr. TDC har på basis af egne analyser samt gennem dialog med potentielle ISP er konkluderet, at udmøntningen, hvor ca. 2/3 af gennemsnitsomkostningen allokeres som en kapacitetsafhængig, er uhensigtsmæssig. Den forholdsvis høje kapacitetsafregnede del placerer en uforholdsmæssig stor del af den økonomiske usikkerhed hos ISP en, hvilket specielt for små ISP er er problematisk. TDC har allerede løftet dette emne over for Erhvervsstyrelsen og skal opfordre til en dialog om emnet, inden den endelige udmøntning af priserne for 2013 foretages.
7/17 Erhvervsstyrelsen har afholdt et møde med TDC om en ændret prisstruktur. Som det fremgår af afgørelsen, har Erhvervsstyrelsen valgt at udmønte to forskellige priser, der tager højde for den rejste problemstilling. VDSL tillæg For BSA er der i lighed med tidligere år differentieret i omkostninger mellem VDSL og ADSL. Imidlertid gælder det, at kunderne i flere tilfælde ikke har noget valg mellem ADSL og VDSL, idet en rækker fremskudte DSLAM alene er udstyret med liniekort til VDSL. Fra branchen har TDC erfaret, at VDSL-tillægget udgør en barriere for anvendelsen af BSA på fremskudte trin og til forøgede hastigheder i øvrigt, hvorfor TDC foreslår, at der udmøntes en fælles pris for ADSL og VDSL. Erhvervsstyrelsen er som udgangspunkt åben over for at se på mulighederne for at fordele omkostningerne til VDSL-linjekort over alle forbindelse, såfremt der er enighed i branchen om dette. Erhvervsstyrelsen skal samtidigt bemærke, at der ikke er andre selskaber end TDC, der over for styrelsen har bragt denne problemstilling op. Erhvervsstyrelsen vil tage emnet op i forbindelse med den forestående LRAIC-revision. Produktivitetsjustering TDC mener ikke, at den beregnede produktivitetsjustering bliver lagt korrekt ind i modellen. De beregnede 8% bliver lagt til de eksisterende 13% (8%+13%=21%). Disse 13% består af 10% justering, som blev beregnet i efteråret 2011 og umiddelbart lagt til de eksisterende 3%. TDC mener ikke, at disse produktivitetsjusteringer kan summeres. Disse beregnes netop ifht. produktiviteten året før, og skal derfor korrigere det tidligere års omkostningsniveau. Den samlede produktivitetsjustering skal således beregnes som 1-(1-3%)x(1-10%)x(1-8%) = 19,7%. TDC skal opfordre til at foretage ovenstående ændring i beregningen af den samlede produktivitetsjustering. TDC skal fortsat anfægte styrelsens metode med at produktivitetsjustere omkostningerne i LRAIC-modellen, der allerede som udgangspunkt er modelleret efficient. Skulle en sådan operatør produktivitetsjusteres bør der gøres i overensstemmelse med den almindelige produktivitetsstigning i samfundet, dvs. med styrelsens tidligere anvendelse af data fra Danmarks Statistik. Telia og Telenor ser positivt på, at Erhvervsstyrelsen har justeret parameteren til et niveau, der harmonerer bedre med den reelt oplevede produktivitetsvækst hos TDC. Telia og Telenor mener imidlertid, at det er uhel-
8/17 digt, at produktivitetsvæksten ikke afspejles i hele LRAIC-modellen. F.eks. benyttes der år efter år den samme arbejdsmængde i samhusningsmodulet (Co-location), hvor både samhusningstjenester og øvrige accessoriske tjenester bliver modelleret. Dette sker uagtet at TDC akkurat som i resten af TDC s forretning på disse områder løbende effektiviserer processerne med højere produktivitet til følge. Da produktivitetsvækstparameteren, jf. afgørelsesudkastet, skal tage hensyn til, at der løbende sker produktivitetsudvikling hos den modellerede udbyder, skal Telia og Telenor opfordre til, at produktivitetsvæksten afspejles i hele LRAIC-modellen, herunder samhusningsmodulet. Erhvervsstyrelsen er enig i, at den af TDC angivne metode er den matematiske korrekte, og har derfor anvendt den ved opdateringen af produktiviteten. For så vidt angår anden halvdel af kommentaren fra TDC er Erhvervsstyrelsen af den opfattelse, at LRAIC-driftsomkostningerne er baseret på input fra TDC, og at modellen i høj grad afspejler TDC s driftsomkostninger. Derfor finder styrelsen det relevant at justere produktiviteten i forhold til TDC s faktiske produktivitetsudvikling og ikke den almindelige stigning i samfundsproduktiviteten. I forhold til bemærkningerne fra Telia og Telenor, er Erhvervsstyrelsen som ovenfor nævnt klar over, at produktivitetsvæksten ikke vedrører alle relevante dele af modellen. Dette skyldes samspillet mellem de forskellige moduler i modulen, og dermed måden modellen er bygget på. En ændring vil efter styrelsens vurdering skulle ske i forbindelse med en egentlig revision af modellen og ikke som en del af den årlige opdatering. I forbindelse med den forestående revision af modellen vil håndteringen af produktivitetsvæksten være en af de ting, som vil blive drøftet. Andel forbindelser uden samproduktion. TDC kan ikke genkende andelen af antal forbindelser uden samproduktion på 60%, som styrelsen har indsat i accessmodellen, A4_I_Network demand, celle D51. TDC mener, at denne i stedet bør være 55%, svarende til værdien medio året for de internt afsatte bredbåndsforbindelser. TDC kan konstatere, at styrelsen netop bruger medio år værdien på 90% for de eksternt afsatte forbindelser. Der er derfor ikke konsistens i de anvendte tal. Styrelsen anmodes om at ændre andelen fra 60% til 55%. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC og har foretaget denne ændring. Modelfejl i LRAIC-model I Access-modellen, ark A4_I_Network demand celle H92 nedjusteres antallet af PSTN-linjer i forhold til antallet af halve linjer anvendt til bredbåndsprodukter. Således falder antallet af linjer anvendt til PSTN ved
9/17 stigende antal forbindelser anvendt til bredbånd med samproduktion (hvor en halv access fraregnes PSTN-basen). TDC kan imidlertid konstatere, at der alene korrigeres for internt afsatte DSL og for halve rå kobber. Det er TDC s opfattelse, at der ligeledes skal korrigeres for eksternt afsatte BSA med samproduktion i række 99. TDC skal opfordre styrelsen til at rette denne fejl. Erhvervsstyrelsen er enig og har foretaget denne ændring. Yderligere har Erhvervsstyrelsen korrigeret for brugen af halve forbindelser i linje 99. ADSL volumen TDC kan konstatere, at volumen i A6_I_Product_Demand, celle H106 ikke er korrigeret for VDSL-forbindelserne, som er anført i celle H107. Det samlede ADSL+VDSL volumen er derfor for højt. Styrelsen anmodes om at foretage denne korrektion i overensstemmelse med metoden i de tidligere års modeller. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at kundebeholdningerne ikke bliver beregnet korrekt i modellen. Styrelsen har ændret fejlen, således at splittet bliver beregnet på korrekt på baggrund af beholdningen af interne og gensalgsbredbåndskunder. Forbrug pr. DSL kunde TDC kan ikke genkende bredbåndsforbruget pr. kunde på 21,3 GB/mdr., som styrelsen anvender i core-modellen, A0_I_Interface, celle R36:R41. TDC har i dataindberetningsarket beregnet forbruget ud fra styrelsens anvisninger og har indberettet et forbrug på 23,4 GB/mdr. Styrelsen anmodes om at beskrive beregningerne, der ligger bag det anvendte forbrug, eller alternativt rette forbruget i modellen. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at der har været en note i indberetningsarket, der ikke har været i overensstemmelse med høringsdokumentet af 24. januar 2012. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er mest korrekt at opgøre det gennemsnitlige forbrug pr. kunde på baggrund af hele 2012 og ikke kun 2. halvår 2012. Dette er konsistent med at kundebeholdningen opgøres medio året. Således er det gennemsnitlige forbrug pr. kunde beregnes som forbruget for 2012 divideret med kundebeholdningen medio året, hvilket giver 21,3 GB/mdr. VoD TDC genkender ikke det dataforbrug, som styrelsen har benyttet for VoD. Styrelsen opfodres til at tjekke dette. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at der har været en note i indberetningsarket, der ikke har været i overensstemmelse med
10/17 høringsdokumentet af 24. januar 2012. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er mest korrekt at opgøre det gennemsnitlige forbrug pr. kunde på baggrund af hele 2012 og ikke kun 2. halvår 2012. Dette er konsistent med at kundebeholdningen opgøres medio året. Således er det gennemsnitlige forbrug pr. kunde beregnes som forbruget for 2012 divideret med kundebeholdningen medio året. Telia og Telenor finder det vigtigt, at samtlige ændringer og opdateringer, der er sket i den model, der ligger til grund for afgørelsesudkastet i forhold til sidste års model, er beskrevet/dokumenteret, når afgørelsesudkastet sendes i høring. Dette vil sikre transparensen i processen og lette branchens mulighed for at verificere og vurdere Erhvervsstyrelsens opdatering af modellen. Det vil således også være med til at forhøje kvaliteten af de høringssvar, Erhvervsstyrelsen modtager fra branchen. Celle H186- J186 i arket A6_I_Product_Demand i Core-modulet er et eksempel på opdaterede model-data, som Telia og Telenor ikke har kunnet finde dokumentation for. Erhvervsstyrelsen har vedlagt et excelark over alle opdateringer i modellen i forbindelse med den årlige opdatering. Andelen af tv-kanaler i travl time Telia og Telenor fremfører, at andelen for tv-kanaler i travl time på 10 pct. er for lavt og ikke afspejler virkeligheden i TDC s net. Tallet bør opdateres til et højere niveau, og Telia og Telenor opfordrer Erhvervsstyrelsen til at tage udgangspunkt i det databidrag, Telia fremsendte til Erhvervsstyrelsen den 26. september 2012. Disse data er baseret på faktiske målinger over længere tidsperioder i nettet i Telias kobberbaserede tvforretning. TDC har haft mulighed for at kommentere på Telias data. TDC har ved mail af den 16. oktober fremsendt bemærkninger til Telias målemetode. TDC kan konstatere, at Telia har målt på både DSLAM- og centralniveau. TDC finder, at det alene er målingerne på DSLAM-niveau, som er relevante, da det er på DSLAM erne i LRAIC-modellen, at omkostningerne skal fordeles mellem multicast- og unicast-trafik TDC finder endvidere antallet af målte kanaler overraskende højt. TDC har ud fra Telias tidligere beskrivelse af deres anvendte metode derfor en formodning om, at værdien er den højeste øjebliksværdi, som er registeret. Denne er selvsagt langt højere end et 5-min gennemsnit. I styrelsens høringsnotet af 11. juli 2012 anførte TDC samme forbehold over for Telias metode (afsnit 16), og Telia bekræfter i afsnit 25, at målingerne er foretaget med 5 minutters mellemrum, og dermed ikke som et gennemsnit over 5 minutter. TDC skal anmode styrelsen om at sikre, at de registrerede kanaler er gennemsnit over 5-minutter, da metoden ellers ikke er kon-
11/17 sistent med den øvrige dimensionering og omkostningsallokering i modellen Det er efter TDC s opfattelse meget sparsomt med oplysninger om målemetode mv., der ligger til grund for de fremsendte tal. TDC kan for eksempel ikke se, hvorledes styrelsen har forholdt sig til outliers, som styrelsen selv finder kan være et problem, når der kun foreligger få observationer til grund ved målingen. TDC kan forstå på følgemailen, at opløsningen på målingerne er under 5 minutter, eftersom der kan registreres kanaler, som bliver hængende i 3 minutter. Styrelsen bedes bekræfte, at opgørelse består af gennemsnit over 5-minutters intervaller, som styrelsen tidligere har besluttet som tidsopløsning. Styrelsen bedes endvidere forholde sig til, hvorvidt en sådan ikke-produktiv anvendelse af kapaciteten skal ligge til grund ved opgørelse af peak. TDC kan af opgørelsen forstå, at det er det maksimale antal kanaler, som er registreret. Det er imidlertid antallet af kanaler i DSLAM s totale peak, som er relevant. Af Telias fremsendte PowerPoint i maj 2012 ser TVkanal-peak ud til at ligge ca. kl. 22, hvilket passer godt med TDC s observationer i de centrale dele af nettet. Imidlertid ligger den totale peak omkring kl. 20. Her ligger antallet af sete kanaler 15-20 % under peak. Det er TDC s opfattelse, at der skal korrigeres for dette ved anvendelse i LRAIC-modellen. I lyset af ovenstående kommentarer er det TDC s opfattelse, at Telias antal af målte kanaler ligger langt over det antal kanaler, som vil være korrekt at anvende i LRAIC-modellen ud fra de forudsætninger, som styrelsen lægger til grund for modellen (peak-tidspunkt, 5.minutters middel etc.). TDC skal derfor opfordre styrelsen til at korrigere data i respekt for disse forhold. Som TDC tidligere har forklaret, har TDC ikke haft kommercielle interesser i at implementere en måling på DSLAM niveau. Med styrelsens betydelige opjustering af parameteren fra 10 % til 40 % vil dette få betydning for omkostningerne til BSA. TDC vil derfor implementere målinger med udgangspunkt i Telias metode. Da TDC ikke er i stand til at måle parameteren har Erhvervsstyrelsen besluttet at anvende data fra Telia i forbindelse med fastsættelse af parameteren, jf. høringsnotat af 11. juli 2012. Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund anmodet Telia om målinger på en række DSLAM s og centraler, som er udvalgt på baggrund af antallet af tilsluttede kunder. Erhvervsstyrelsen har givet TDC mulighed for at kommentere på Telia målemetode, jf. høringsnotat af 11. juli 2012, og efterfølgende Telias målinger. Telia har den 30. oktober opdaget, at værdierne fremsendt den 26. september 2012 ikke var maksimal
12/17 værdier, men i stedet en midlet værdier. Telia har samme dag fremsendt korrekte maksimalværdier. Det fremgår af Telias maksimalværdier, at andelen for tv-kanaler i travl time er noget højere end fremsendt i første omgang. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende fremsendt de nye værdier til TDC. I relation til TDC s bemærkninger er Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at det relevante niveau er DSLAM-niveau. Det er således disse observationer, der er anvendt ved vurderingen af parameteren. Det er dog styrelsens vurdering, at der ikke bør være forskel i målingerne mellem central-niveau og DSLAM-niveau, såfremt kundeantallet er ens på de to niveauer. Det er Erhvervsstyrelsen vurdering, at der bør korrigeres for outlieres. Erhvervsstyrelsen vurderer effekten af outliere i forbindelse med den endelige fastlæggelse af parameteren nederst i afsnittet. I relation til kanalskift er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at såfremt samme tekniske forhold gør sig gældende i TDC s net, vil det være retvisende ikke at korrigere for dette, da kanalskiftet udgør en faktisk belastning af nettet. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at det er nettets totale peak, der dimensioneres efter i praksis, og at dette forhold bør afspejles i den konkrete fordeling af omkostninger mellem bredbånd og TV. I nærværende afgørelse er Erhvervsstyrelsen endvidere enig med TDC i, at det vil være mest retvisende at anvende et gennemsnit over en periode på 5 minutter og ikke en øjebliksværdi. Det er ligeledes styrelsens vurdering, at den højeste øjebliksmåling typisk vil resultere i en overvurdering. Styrelsen vil således tage højde for dette, når andelen af tv-kanaler i peak fastsættes. Erhvervsstyrelsen har anmodet Telia om at forklare, om målingerne er foretaget ud fra et gennemsnit over en periode på 5 minutter, eller om der er tale om øjebliksværdier. Telia har over for Erhvervsstyrelsen oplyst, at der er tale om øjebliksværdier, og at det dermed er den højeste øjebliksværdi, målt med 5 minutters mellemrum, selskabet har oplyst. Andelen af tv-kanaler i peak i de reviderede oplysninger, Telia fremsendte den 30. oktober 2012, ligger i intervallet fra 55 pct. til 85 pct. med et (uvægtet) gennemsnit på ca. 72 pct. For hovedparten af DSLAM erne ligger andelen af tv-kanaler i peak mellem 70 pct. og 80 pct. For at kunne vurdere og tage højde for de af TDC fremsendte kommentarer har Erhvervsstyrelsen anmodet Telia om baggrundsdata for deres indberettede værdier, hvilket Telia fremsendte den 25. oktober.
13/17 Som nævnt ovenfor er Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at Telias målemetode typisk vil overvurdere andelen af tv-kanaler i peak. For at tage højde herfor og begrænse betydningen af eventuelle outliere har Erhvervsstyrelsen derfor beregnet peak-værdier, hvis der i stedet for enkeltvise målinger ses på gennemsnitsværdier for henholdsvis tre eller seks på hinanden følgende målinger (svarende til perioder på henholdsvis 15 eller 30 minutter). Når der ses på tre på hinanden følgende målinger ligger andelen af kanaler i peak i intervallet 43 pct. til 71 pct. med et gennemsnit på 60 pct. Ved seks på hinanden følgende målinger er andelen af kanaler i peak mellem 40 pct. og 61 pct. og gennemsnittet er 53 pct. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse vil andelen af tv-kanaler typisk peake i forbindelse med reklamepauser eller programmer, der slutter. Outliers vil således typisk optræde, hvis der foretages en måling netop i forbindelse hermed. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering vil reklamepauser hyppigst optræde med 15 minutters mellemrum, og derfor har Erhvervsstyrelsen ligeledes beregnet peak-værdier for tre på hinanden følgende målinger, men hvor den højest observerede værdi i hver periode fjernes (således at der beregnes et gennemsnit for de to laveste værdier). Med denne metode ligger andelen af kanaler i peak på mellem 40 pct. og 69 pct. med et gennemsnit på 56 pct. Det vil sige cirka 2-4 procentpoint lavere, end når den højeste observation ikke frasorteres. Ovenstående analyse giver anledning til at fastsætte en andel af tvkanaler i peak på cirka 50 pct. Tages der endvidere højde for, at peak for tv ligger på et andet tidspunkt end peak for nettet totalt set, kan andelen reduceres til cirka 40 pct. Da det er første gang, at parameteren måles og ændres, og da målingerne er foretaget i Telias net og ikke i TDC s net finder Erhvervsstyrelsen, at der er grund til at anlægge en ekstra forsigtig tilgang ved fastsættelsen af parameteren. På denne baggrund og på baggrund af analysen af data ovenfor har Erhvervsstyrelsen fastsat parameteren i modellen til 35 pct. Kabellængder i samhusningsmodulet I samhusningsmodulet (Co-location) er der i arket A5_I_Demand angivet hvor mange meter kabel, der er afsat i den seneste periode. Afsætningen er faldet meget voldsomt fra den udgave af LRAIC-modellen, der benyttedes til at fastsætte 2012-priserne, til den udgave, der ligger bag 2013- prisudkastet. Beregningerne i modellen er ikke specielt følsomme over for afsætningsmængderne, men Telia og Telenor finder trods dette anledning til at få afklaret, hvorvidt udsving af denne størrelsesorden kan afspejle faktiske forhold.
14/17 Erhvervsstyrelsen har ved mail af 9. oktober 2012 anmodet TDC om at forholde sig til nogle forhold fremført af LRAIC-arbejdsgruppen i forbindelse med høringen over udkast til afgørelse. Det drejer sig specifikt om forhold vedrørende: -Kabellængder i samhusningsmodulet -Opdatering af trafikmængder i det overordnede net -BSA trafikopdatering -Opdatering af Non-PSTN-traffic TDC fremsendte svar den 16. oktober 2012. På baggrund af TDC s svar fremsendte styrelsen den 18. oktober 2012 opfølgende spørgsmål, som TDC svarede på den 22. oktober 2012. Styrelsen spørgsmål og TDC s svar er vedhæftet høringsnotatet. På baggrund af TDC s forklaring vedrørende kabellængder i samhusningsmodulet, har Erhvervsstyrelsen ikke grundlag for at ændre på de af TDC s indberettede data. Opdatering af trafikmængder i det overordnede net Telia og Telenor finder anledning til at bemærke, at de trafikmængder, der indgår i coremodellen (tabel 1.1 og tabel 1.2 i A6_I_Product_Demand) ikke kan være retvisende. Af styrelsens telestatistik for 2H2011 ses, at TDC har indberettet 3,3 mia. udgående indenlandske minutter fra fastnettet for selskabets hovedbrand i 2011. Hertil kommer i omegnen af 300 mio. udgående fastnetminutter fra TDC s subbrands, jf. figur 3 nedenfor. For de relevante trafikretninger indgår der til sammenligning i LRAIC-modellen kun godt 1,7 mia. minutter tilsammen for PSTN og VoIP, dvs. mindre end 50% af den volumen, der er indberettet til telestatistikken, jf. figur 4 nedenfor. Det er i denne forbindelse også værd at bemærke, at trafikmængden for Local og National calls forventes at falde over 30% i forhold til seneste års model, hvilket forekommer urealistisk. Hvis man ser på udgående internationale kald er det også bemærkelsesværdigt, at der til telestatistikken alene for TDC s hovedbrand er indberettet over 130 mio. udgående minutter fra fastnettet i 2011, mens der i LRAIC-modellen kun forventes 92 mio. udgående minutter totalt for alle brands. Erhvervsstyrelsen anmodes derfor om at undersøge dette forhold endnu engang. TDC har forklaret, at trafikken for visse interne retninger ikke er medregnede for juni 2012. TDC har fremsendt opdaterede data. Dette har medført, at differencen for udgående kald mellem LRAIC og telestatistikken er blevet mindre.
15/17 Erhvervsstyrelsen har anmodet TDC om en præcis opgørelse af trafik origineret fra TDC til andre net. TDC fremsendte den 27. november en opdateret opgørelse af trafikminutterne. Det fremgår af TDC s følgebrev, at selskabet har foretaget en dybere undersøgelse af volumenerne opgjort til LRAIC og at, TDC har kunnet konstatere, at TDC ikke har haft tilstrækkeligt volumen med, som originerer fra TDC s fastnet og terminerer i andre net. Som følge af ensretning og revision af kilder har undersøgelsen endvidere givet anledning til omkategorisering af trafikretninger, hvormed volumen for disse er op- eller nedjusteret. Den trafik, som ikke tidligere har været medtaget, ligger dog på retningerne Fastnet til andre net for PSTN og VoIP. Der har i den tidligere indberetning kun været medtaget trafik til andre net under retningen Duét til mobilnet. Som tidligere anført til styrelsen, har TDC problemer med at opgøre Duét-retningerne og har ikke kunnet validere disse mod andre kilder. TDC har derfor i den nye opgørelse ikke henført trafik til disse, men opgjort trafikken under Lokale opkald, og Fastnet til andre net. Hermed sikres konsistens med anden anvendelse i TDC. Den nye opgørelse bevirker, at LRAIC trafikminutter er på niveau med de indberettede minutter til telestatistikken. Erhvervsstyrelsen har opdateret modellen med de nye volumener. BSA trafikopdatering Telia og Telenor anfører følgende: Trafikmængder ERST har i udkastet for ADSL/VDSL baserede BSA-kunder (A6_I_Product_Demand via A0_I_Interface), opdateret forbruget i modellen fra 15,5 GB/måned til 21,30 GB/måned, dvs. en stigning på næsten 40% i forbruget pr. kunde på et år. For fiberbaserede BSA-kunder er forbruget dog fastholdt til 15,5 GB/måned (jf. celle R42 i A0_I_Interface). Telia og Telenor finder for det første, at der er tale om en ganske voldsom stigning for ADSL/VDSL kunder specielt fordi forbrugsvæksten, der opleves i praksis, primært sker på TV-produkter, der angiveligt skulle være ekskluderet fra disse TDCmålinger. For det andet finder Telia og Telenor det meget lidt sandsynligt dels, at trafikvæksten i givet fald kun skulle være sket for kobberbaserede BSA-kunder og ikke for fiberbaserede BSA-kunder og dels, at det gennemsnitlige absolutte forbrugsniveau for fiberbaserede kunder ligger lavere og ikke højere end for kobberbaserede. Erhvervsstyrelsen kan oplyse, at forbruget for fiberbaseret kunder ikke er blevet opdateret, da TDC ikke er i stand til at opgøre forbruget for disse kunder. Erhvervsstyrelsen er enig i, at det ikke er retvisende at fiberforbruget er lavere end kobberforbruget i modellen. Derfor har Erhvervsstyrelsen antaget, at fiberkunder har det samme forbrug som kobberkunder. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af TDC s fremsendte materiale ikke grundlag for ændre på de af TDC s indberettede data.
16/17 Opdatering af Non-PSTN-traffic I tabel 6.1 i A6_I_Product_Demand er Non-PSTN trafik blevet opdateret. Denne opdatering har resulteret i reduktioner på op til 39% i kapaciteten, jf. figur 5 nedenfor. Telia og Telenor skal anmode Erhvervsstyrelsen om at forklare, hvilke trafiktyper non-pstn dækker over og herunder sandsynliggøre, at en sådan kapacitetsreduktion kan være retvisende. Den eneste trafiktype, der stiger markant i modellen, er kobberbaseret BSA, som ikke har været inkluderet i non-pstn tidligere. Eftersom de totale datamængder stiger markant år for år, er det derfor vigtigt at kunne forstå, hvordan det kan være, at dette i LRAIC-modellen kun synes at gælde for BSA-trafikken, som dermed kommer til at bære en kraftigt stigende andel af de samlede transmissionsomkostninger. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af TDC s fremsendte materiale, ikke grundlag for at ændre på de af TDC s indberettede data. Afsætning af fiberbaseret BSA Telia og Telenor anfører følgende: Der lægges i udkastet op til, at antallet af fiberbaserede BSA-kunder falder fra 13.375 (2011 opdatering) til 11.172 (jf. CATV og fibre access modellen). Desværre offentliggør styrelsen ikke længere markedsstatistik som kan bruges til at efterprøve denne udvikling, men forventningerne harmonerer rigtig dårligt med de udmeldinger, Erhvervsstyrelsen for nylig selv er kommet med i forbindelse med vurderinger af fiber som MEA for kobber: Den stigende efterspørgsel og udbredelse af fiber understøttes endvidere af TDC s udmeldinger eksempelvis i selskabets koncernårsrapport fra 2011. Heraf fremgår, at TDC frem mod 2020 vil investere 25 mia. kr. i den danske infrastruktur, blandt andet med hovedvægt på udrulning af fiberinfrastruktur, at den fortsatte udvidelse af fiberaccessnettet i 2011 resulterede i, at yderligere 100.000 husstande kom inden for rækkevidde af fibernettet, og at integrationen af det tidligere DONG fibernet er afsluttet, så TDC kan levere HomeTrio via fiber til mere end 90.000 husstande i Nordsjælland. Endelig fremgår det også, at TDC vil fortsætte med at udrulle fibernet til privatkunder. Erhvervsstyrelsen opfordres på denne baggrund til at efterprøve estimatet for afsatte fiberforbindelser og i den forbindelse konkret sammenholde TDC s indberetninger for afsatte fiberforbindelser til telestatistikken med dataindberetninger til nærværende LRAIC-opdatering. Modellen er opdateret på baggrund af data modtaget fra TDC. Det er Erhvervsstyrelsen vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre på de af TDC indberettede data.
17/17 Peak to mean ratio Som Telia og Telenor også gjorde opmærksom på i 2011 i forbindelse med høringen over udkast til LRAICafgørelse for 2012, forholder det sig i praksis sådan, at når gennemsnitsforbruget vokser markant, vil det relative peak/mean-forhold stort set altid samtidig blive reduceret signifikant. Selv om gennemsnitforbruget er vokset med næsten 40%, jf. ovenfor, er peak-to-mean ratio imidlertid i alle tilfælde fastsat fuldstændigt uforandret i forhold til opdateringen i 2011. Dette hænger meget dårligt sammen. Enten har TDC ikke baseret den nye indberetning på aktuelle retvisende data, eller også har Erhvervsstyrelsen glemt at opdatere modellen med nye lavere tal indhentet fra TDC. Erhvervsstyrelsen opfordres til at på denne baggrund at efterprøve grundlaget for såvel BSA-trafikmængder samt peak-to-mean ratio s i modellen. Erhvervsstyrelsen har i foråret 2012 været i dialog med TDC vedrørende peak-to-mean rationen. Således har styrelsen analyseret peak-to-mean forholdet baseret på data fremsendt af TDC, jf. høringsnotat af 11. juli 2012. Erhvervsstyrelsen kan oplyse, at TDC har indberettet peak-to-mean ratioen der er højere end 2, baseret på separate malinger af interne og eksterne kunder. Da TDC ikke er i stand til at foretage én samlet måling for interne og eksterne, fastholder Erhvervsstyrelsen den oprindelige værdi på 2.