Høringsnotat for rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter (revision af prisklemmesystem)

Transkript

1 20. marts 2015 Sag Høringsnotat for rapporter om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter (revision af prisklemmesystem) Erhvervsstyrelsen sendte den 4. februar 2015 to rapporter udarbejdet af Copenhagen Economics (CE) og et notat om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter i høring. Ved høringsfristens udløb den 25. februar 2015 havde Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra TDC, Telia, SE/Stofa og KFST. Nedenfor gennemgås høringssvarene og Erhvervsstyrelsens bemærkninger hertil. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk 1. Generelt TDC kritiserer styrelsen for ikke først at have foretaget en markedsundersøgelse af efterspørgslen. Først herefter kan styrelsen konstruere en beregningsmodel, der kan belyse eventuelle konkurrenceproblemer på de relevante markeder. Efter TDC s vurdering giver processen indtryk af, at Erhvervsstyrelsen på forhånd har konkluderet, at der er behov for regulering, og at reguleringen skal tage form af en prisklemmemodel baseret på et forsimplet og hypotetisk set-up. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET TDC kritiserer endvidere beregningsmodellen for at give urigtige og uhensigtsmæssige resultater, da beregningsmodellen er udarbejdet før markedsundersøgelsen, og fordi den er forsimplet. Derfor kan beregningsmodellen ikke bruges til at belyse konkurrenceproblemer på markedet. Yderligere vil den forhindre TDC i at følge markedets udvikling og tilbyde mere individualiserede produkter samt forhindre videreudviklingen af frit-valgs produkter. Som bekendt er det igangværende arbejde med konkurrencemarginmodellen en forberedelse til de kommende markedsanalyser. Som det altid er tilfældet, drager Erhvervsstyrelsen først sine konklusioner i markedsanalyserne/-afgørelserne, hvor der tages stilling til relevans, proportionalitet mv. Erhvervsstyrelsen har således ikke på forhånd fastlagt behovet for og udformningen af den kommende regulering. Det kan yderligere bemærkes, at den igangværende proces overordnet set ikke er anderledes

2 2/5 end ved de seneste analyser af bredbåndsmarkederne. I den forbindelse var eksempelvis tv-produkter en del af konkurrencemarginmodellen uden at blive omfattet af det endelige prisklemmetilsyn. Som Erhvervsstyrelsen også har redegjort for, har det aldrig været intentionen, at konkurrencemarginmodellen skal fungere som et tilsynsværktøj. Dette er også i overensstemmelse med den seneste proces, hvor der blev udviklet et særskilt tilsynsværktøj, som afspejlede de vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med markedsafgørelserne. Udformningen af konkurrencemarginmodellen vil således hverken forhindre TDC i at følge markedets udvikling eller begrænse TDC s produktudbud. 2. Udviklingen på tv-markedet KFST bemærker, at tv-markedet har gennemgået en betydelig udvikling i de seneste to-tre år, og at denne udvikling, med stor sandsynlighed, vil fortsætte de kommende tre år. Det bør overvejes, om modellen bør indrettes således, at det er muligt løbende at tage højde for disse ændringer. SE/Stofa er enig i styrelsens overvejelser omkring kundernes tvpræferencer. Mens der er en stor udvikling inden for tv, er streaming fortsat et supplement til flow-tv. SE/Stofa er ligeledes enig i, at et udbud af 3-4 tv-pakker er et typisk billede på markedet. Dette er et resultat af de eksisterende konkurrenceforhold TDC finder, at styrelsens model bør tage højde for den pågående udvikling frem for bagudrettet at teste på en forældet pakkestruktur. Erhvervsstyrelsen er enig i, at tv-markedet har gennemgået en betydelig udvikling de seneste år, og at udviklingen sandsynligvis vil fortsætte den kommende periode. På baggrund af CE s rapporter og Erhvervsstyrelsens samtaler med selskaberne er det dog Erhvervsstyrelsens opfattelse, at et udbud af tv-pakker som flow-tv vil bestå i en periode endnu. Derfor har Erhvervsstyrelsen fundet det hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en pakkestruktur i forbindelse med de marginvurderinger, som skal foretages i forbindelse med markedsanalyserne. Da tv-markedet udvikler sig, har Erhvervsstyrelsen bevidst valgt ikke at fastlægge det præcise indhold af tv-pakkerne, før selve analyserne skal foretages. For at få et overblik over tv-markedet har Erhvervsstyrelsen dog allerede nu set på kanalindholdet i de udbudte tv-pakker hos TDC, Fullrate, YouSee, Telia, Waoo!, SE/Stofa og DLG. Erhvervsstyrelsen har set på den typiske placering af tv-kanaler i de enkelte pakker og hyppigheden af tv-kanalerne. Det har umiddelbart givet anledning til fire tv-pakker, henholdsvis: - Pakke 1: 17 kanaler; primært DR, must-carry og nabolandskanaler.

3 3/5 - Pakke 2: 21 kanaler; Pakke 1, DK4, Kanal 5 og TV2 (inkl. regioner) - Pakke 3: 43 kanaler; Pakke 2, yderligere kanaler fra SBS og TV2, samt Viasat-kanaler og andre udvalgte kanaler. - Pakke 4: 57 kanaler; Pakke 3, yderligere Viasat-kanaler og andre udvalgte kanaler. Analysen og pakkesammensætningen vil blive opdateret ved markedsanalyserne. I den forbindelse vedlægges en liste med den endelige kanalfordeling i pakkerne. Erhvervsstyrelsen vil gerne understrege, at pakkesammensætningen udelukkende skal anvendes til at give et indblik i konkurrencesituationen på markedet for bredbåndsrelateret tv. Det vil sige, at pakkesammensætningen uanset udfaldet af markedsanalyserne ikke påvirker de tvkanaler, TDC eller andre selskaber kan udbyde. Hvis det derudover ved markedsanalyserne konkluderes, 1) at bredbåndsrelateret tv har betydningen for konkurrencen på de relevante bredbåndsmarkeder, 2) at der er konkurrencemarginudfordringer, og 3) at det er proportionalt at pålægge en prisklemmeforpligtelse, vil prisklemmeforpligtelsen og tilsynet blive udarbejdet, så det kan tage højde for udviklingen på tv-markedet. 3. Tv-indholdsrettigheder SE/Stofa finder, at omkostningsniveauet for pakke 1-3 er sat en anelse for lavt. Telia finder, at skønnet for omkostningsniveauet er sat optimistisk lavt, og at de nævnte omkostninger endvidere må være uden moms. TDC finder ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for, at TDC kan give et høringssvar vedrørende omkostningsniveauet. TDC finder det nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen fremsender det fulde datagrundlag, herunder blandet andet i) hvilke kanaler, de anførte omkostninger vedrører, ii) de omkostninger og oplysninger, styrelsen har foretaget sin vurdering på baggrund af, og iii) en beskrivelse af de forhold, som Erhvervsstyrelsen har lagt vægt på i sit estimat. TDC går endvidere ud fra, at de anførte omkostninger alene vedrører udbud af tv på kobberplatformen. Endeligt bemærker TDC, at formuleringen omkring pakkeomkostninger er utydelig. Uanset fortolkningen har TDC vanskeligt ved at få omkostningerne til at stemme med noget genkendeligt. Som anført ovenfor er tv-markedet i udvikling, hvorfor Erhvervsstyrelsen heller ikke har fastlagt et endeligt indhold af tv-pakkerne. Derfor har Erhvervsstyrelsen heller ikke endeligt fastlagt de omkostninger til tvrettigheder, som skal anvendes ved vurderingerne af konkurrencemargi-

4 4/5 ner. Disse vil således blive opdateret, når indholdet af tv-pakkerne fastlægges endeligt. Som TDC bemærker, vedrører de anførte omkostninger udbud af tv på kobberplatformen. Dette er blandt andet beskrevet på side 8 i metodepapiret 1 : Derfor modelleres udelukkende kobberplatformen i konkurrencemarginmodellen, men omkostningerne sammenholdes med TDC s udbud af detailprodukter, uanset den underliggende teknologiske platform. Grundet fortroligheden af data kan Erhvervsstyrelsen ikke fremsende det fulde datagrundlag, som TDC anmoder om. Omkostningerne til indholdsrettigheder er fastlagt ud fra de oplysninger, Erhvervsstyrelsen har modtaget fra selskaberne. Visse selskaber har leveret oplysninger på pakkeniveau og andre også udspecificeret på enkeltkanaler. Erhvervsstyrelsen har sammenholdt disse oplysninger med indholdet af tv-kanaler i de repræsentative tv-pakker (Pakke 1 til Pakke 4) og har på den baggrund estimeret omkostningerne til indholdsrettigheder for de enkelte tvpakker. Yderligere har Erhvervsstyrelsen foretaget en justering af omkostningerne, så de afspejler et selskab med cirka tv-kunder. Med pakkestrukturen anført under punkt 2 kan de månedlige omkostninger til indholdsrettigheder (eksklusive moms) estimeres til: - Pakke 1: 20 kr./slutbruger - Pakke 2: 50 kr./slutbruger - Pakke 3: 250 kr./slutbruger - Pakke 4: 350 kr./slutbruger Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med markedsanalyserne vedlægge en oversigt, som belyser, hvordan omkostningerne til indholdsrettigheder er fastlagt. Dette vil ske under hensyntagen til fortroligheden ved data. 4. Netomkostninger SE/Stofa finder, at netomkostningerne pr. kunde er sat en anelse for lavt. Telia finder, at skønnet for netomkostningerne er lavt sat, og at det kun er sjældent, at en REO ville kunne komme under 100 kr. om måneden pr. slutkunde. TDC forholder sig kritisk til datagrundlaget for beregningerne for netomkostningerne. For at TDC kan kommentere på netomkostningerne bør Erhvervsstyrelsen udspecificere de bagvedliggende forudsætninger. Netomkostningerne pr. slutkunde afhænger af det specifikke scenarie for REO en, herunder kundebase, fordeling af detailprodukter, geografiske 1

5 5/5 tilstedeværelse mv. De totale netomkostninger består af REO ens omkostninger til egen infrastruktur samt omkostninger til det udstyr, som bruges til at levere tv-tjenester. Førstnævnte beregnes i modulet for REO ens egne netomkostninger og overføres til arket Own network costs i konkurrencemarginmodellen. Omkostninger til tv-udstyr er anført i arket Own network costs. Sidstnævnte er fastsat ud fra selskabernes dataindberetning. Afhængigt af det valgte scenarie beregnes omkostninger til tv-produkter på op til cirka 70 kr. om måneden pr. slutkunde og op til cirka 15 kr. for telefonitjenesten. Det stemmer overens med de cirka 100 kr. om måneden pr. slutkunde, som kan estimeres på baggrund af selskabernes oplysninger ved dataanmodningen. 5. Tillægstjenester TDC anfører, at der fortsat er en meget stor del af kunderne, der køber tillægsprodukter, og TDC er derfor uenig i CE s betragtning om tillægsprodukter. TDC mener, at en stor andel af kunderne fortsat køber tv-relaterede tillægsprodukter såsom ekstra tv-kanaler og VoD-tjenester. Derudover aftager kunderne også øvrige tillægstjenester til bredbånd, herunder sikkerhed (anti-virus), serviceaftaler m.v. TDC mener, at disse produkter er et naturligt tillæg til bredbåndsprodukter og derfor bør tages med i modelleringen af REO. Telia finder, at styrelsen ikke bør udelade tillægsprodukter i modelberegningerne, da Telia finder tillægsprodukter nødvendige for REO. Derfor bør der inkluderes omkostninger til tillægsprodukter. Erhvervsstyrelsen er enig med både TDC og Telia i, at tillægsprodukter kan være nødvendige for REO en. Særligt i relation til de tv-relaterede tillægsprodukter er Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at disse skal medtages i modelleringen af REO en. På omkostningssiden inkluderes således omkostninger til unicast, både engrosomkostninger og egne netomkostninger, samt omkostning til tv-arkiv mv. Indtægten pr. slutbruger og andelen af slutbrugere, som aftager tv-relaterede tillægsprodukter, indtastes i arket Retail prices celle G109:G110. Som anført i notatet om REO ens udbud af bredbåndsrelateret tv og tillægsprodukter af 4. februar 2015 er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at andre tillægsprodukter har begrænset betydning i forhold til REO ens profit. Det vil sige, at de hverken bidrager positivt eller negativt til profitten. Derfor er der heller ikke modelleret indtægter eller omkostninger. Såfremt branchen har kommentarer til ovenstående, bedes det så vidt muligt dokumenteres med talmateriale.