Februar 2009. nummer 193

Februar 2009. nummer 193

FJORDBUTIKKEN Sadelunderlag i farverne: blå, brun og rød samt hvid med sølvkant Softshell-jakke uden hætte. Kig ind på www.fjordhest.dk - der er flere nyheder. Du kan også bestille broderi på varerne. Leveringstid max 10 dage Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Bestyrelsen består af Forretningsudvalget (generalforsamlingsvalgt) og de to komitéformænd. Komitéerne består af tre medlemmer valgt på generalforsamlingen og to udpegede medlemmer. Formand: Birgit Mortensen Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903... E-mail: birgit@fjordhest.dk Næstformand og sekretær: Rene Juul Jensen Ømarksvej 15, Vetterslev, 4100 Ringsted Tlf.: 5764 3009... E-mail: rene@fjordhest.dk Kasserer: Gert Skov Henriksen Skraldhedevej 13, Velling, 69 Ringkøbing Tlf: 9732 3661 eller 2022 1661... E-mail: gert@fjordhest.dk Avlskomitéen: Formand: Susanne Fønsskov Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev Tlf.: 5443 4056 (bedst kl. 18-19) eller 2011 7972 (bedst kl. 8-18)... E-mail: susanne@fjordhest.dk Næstformand: Leif Grimbühler Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge Tlf.: 5946 0510 eller 2270 96...E-mail: leif@fjordhest.dk Avlssekretær: Flemming Strange-Hansen Tissøvej 23, Jorløse, 4490 Jerslev Tlf.: 5825 0222 el. 6175 1919... E-mail: flemming@fjordhest.dk Udpegede komité-medlemmer: Jes Boesen Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens Tlf.: 7565 9955 eller 6139 2119... E-mail: jes@fjordhest.dk Thomas Lorentz-Petersen Tlf.: 4752 7631... E-mail: thomas@fjordhest.dk Sportskomitéen: Formand: Annette Ruhoff: Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup Tlf.nr. 86 69 12 93 eller 26 35 12 93...E-mail: annette@fjordhest.dk Næstformand: Janne Melvej: Møllevej 9, 6920 Videbæk Tlf.: 7526 1049 eller 2234 8588...E-mail: janne@fjordhest.dk Benny Plesner Thomsen Ribevej 18, 6670 Holsted Tlf.: 7539 1305...E-mail: benny@fjordhest.dk Udpegede komité-medlemmer: Sportssekretær: Britt Laursen Elverodvej 24, 5462 Morud Tlf. : 6596 4917...E-mail: britt@fjordhest.dk Annette Schmidt Kristensen...E-mail: annette.schmidt@fjordhest.dk Sommerstedvej 30, Bjerndrup, 6070 Christiansfeld. Kontingent 01.01.2009-31.12.2009 Familiemedlemskab kr. 600,- Personligt medlemskab kr. 0,- Juniormedlemskab (under 18 år) kr. 3,- Seniormedlemskab (over 65 år) kr. 3,- Udlandsmedlem (Europa) kr. 300,- Udlandsmedlem (uden for Europa) kr. 3,- Hjemmeside: www.fjordhest.dk Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S. Fjordhesten: Dato for udgivelse af næste nummer er endnu ikke fastsat. Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra redaktøren. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde en måned før udgivelsesdato. Ansvarshavende redaktør (iht. presseloven): Formanden Redaktør: Bestyrelsen. Fotograf: Mette Kofoed, mette@fjordhest.dk Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 6,00 1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr. 1.590,00 Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid. Tilbud på farveannoncer kan gives ved henvendelse til forretningsudvalget, tlf. 98 96 84 57. Landscentret Heste Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Tlf. 8740 00, Fax 8740 10 2

Leder Indhold En indvandrerfamilie med fjordheste... 4 Medlemmerne En indvandrerfamilie vil beholde med fjordheste... bladet... 6 Ganaschefrihed - hvad betyder det... 7 'Fine lemmer' er ikke altid fint... 7 Fjordhestene er blevet en vigtig del af hverdagen hos Bente og Gert... 8 Så skal der meldes til materialprøve... 9 Hingstekåring 2009... 10 Årets plageskuer... 10 Dyrskuesæsonen 2009... 13 Regionalkåring 2009... 13 At træne sin hest... 14 Nye Elitestambogsheste og medaljehingste... 15 Klargøring af hoppe og hingst til bedækningssæsonen... 16 Føl skal både navngives og mærkes... 17 Farvenedarvning V... 17 Sådan bliver du og din hest stævneklar... 20 Sådan træner du fjordhesten til spring... 22 Sådan bliver du klar til køresæsonen... 22 Ændringer i DRF-reglementerne for 2009.. 24 DM for fjordheste 2009... 25 Internationale stævner i 2009... 25 Terapi for hest og rytter... 26 En handicaprytters hverdag er ikke nem, men Malene har sine drømme... 27 Tilridning af ungheste... 29 Distanceridning - en boganmeldelse... 30 Avlshingstene fra moderlandet... 31 Danske navne i tysk fjordhesteavl... 32 Jubilæum i Tyskland... 33 Fjordheste down under... 34 Der er fjordheste over hele verden, men naturligvis flest i Europa... 35 Forsidefoto: Vinterheste, fotograferet af Helle Sievertsen. Bagsidefoto: Vinterheste i en helt anden slags landskab, fotograferet af Flemming Strange- Hansen. Sats og tryk: Tlf. 70 22 70 26 freka@freka.dk www.freka-grafisk.dk www.shopfreka.dk Snart skal vi igen til generalforsamling og selv om den selvfølgelig på mange måder vil forløbe, som generalforsamlinger nu engang skal forløbe jf. vedtægten, så er der altid et eller andet, der er anderledes. For mig personligt vil det anderledes bestå i, at når generalforsamlingen er slut, så er jeg ikke længere formand i Fjordhesten Danmark. Det sker to år senere end det oprindeligt var planlagt, og disse to år har så givet mig nogle erfaringer med den nye struktur, som foreningen fik for netop to år siden. Jeg har hele tiden ment, at strukturen var god, og det mener jeg stadigvæk. De folk, hvis specielle interesser ligger i avlen, kan nu koncentrere sig om den del af foreningsarbejdet, der vedrører avlen, mens de folk, der først og fremmest har sporten som hjertebarn kan koncentrere sig om den. Fjordhesten Danmark har længe været en forening for både avl og sport, men før strukturændringen blev de fleste bestyrelsesmedlemmer rekrutteret fra gruppen af avlere (sikkert fordi de fleste generalforsamlingsdeltagere kom fra den oprindelige medlemsskare). Det var helt tydeligt, at for nogle af dem var den del af bestyrelsesmødet, der handlede om sporten, simpelthen blot noget, der skulle overstås. Det har strukturændringen gjort en ende på. Den helt store udfordring i årene fremover vil for mig at se være at sikre, at de to komiteer forstår, at kan selv /vil selv ikke du r. Selv om komiteerne har udstrakte beføjelser i forhold til de gamle udvalg, så skal tingene bindes sammen i bestyrelsen på fem personer, der alle er generalforsamlingsvalgte. Sker det ikke, så kan jeg godt være bange for, at vi om nogle år vil se to selvstændige foreninger, en lille en for avl og en noget større for sport. Det vil være en trist udvikling, som fjordhesten ikke kan være tjent med. Der er ingen tvivl om, at antallet af avlere i gammeldags forstand falder samtidigt med at antallet af brugere stiger. Men heldigvis har vi en tredje medlemsgruppe, som består af folk, der både er avlere (om end i det små) og brugere. Og det er ikke mindst for deres skyld, at det er vigtigt med en forening, der samler avl og sport under samme tag. Måske er løsningen, for at 3 sikre denne balance i foreningen, at foreningen opdeles i regioner, og at disse regioner sender delegerende, svarende til antal medlemmer i regionen, til de besluttende forsamlinger. Det kunne måske også styrke nærdemokratiet og følelsen af at have et ansvar for noget så værdifuldt som vor forening og for fjordhesten, som Danmark tog til sit hjerte som det første land efter moderlandet Norge. En anden stor udfordring vil være at finde (kvalificerede) medlemmer, der er parat til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde til gavn og glæde for foreningen. Dem bliver der færre og færre af. Den udvikling er set i alle slags foreninger over de senere år. Løsningen på problemet er der vist endnu ingen, der har fundet. Det er næppe ukendt, at vort medlemsblad Fjordhesten har været uden redaktør i 2008, og at bladet og også det første i 2009 er udgivet med bestyrelsen som et redaktør-kollektiv, men selv i kollektiver er der nogle, der trækker et tungere læs end andre. Bestyrelsens plan for fremtidig udgivelse af bladet er derfor fire delredaktører, som dækker hver af de fire sektioner, bladet kan opdeles i: foreningssiderne, avlssiderne, sportssiderne og udlandssiderne. Vi tror, at det kan fungere på denne måde, også fordi udgangspunktet for tildeling af ansvar for sektionssiderne vil være interesse for og indsigt i området. De seneste numre af Fjordhesten er udgivet med fokus på indholdet fordelt på disse sektioner, og specielt nr. 192 har bestyrelsen fået stor ros for. Vi håber, at vore læsere bliver lige så glade for nr. 193, altså det blad, du nu er gået i gang med at læse. Flere af artiklerne i dette blad fortæller om, hvor stor glæde vore medlemmer har af deres fjordheste, og hvordan de har fundet nye venner og bekendte gennem fælles interesse for fjordhesten. Og sådan er det ikke kun i Danmark. Det var vist på et svensk debatforum, at jeg læste en udtalelse noget i retning af denne: Jeg købte en fjordhest, og jeg fik en hel forening og venner for livet. At vi kunne have det så godt sammen, det havde jeg aldrig troet. Birgit

En indvandrerfamilie med fjordheste Det kræver sin mand og kvinde at bryde op fra fødelandet og bosætte sig i et andet land, hvor et nyt sprog skal læres og nye venner skal findes. Familien Brouwer har ikke fortrudt flytningen til Danmark, tværtimod er de rigtig godt tilfredse med deres nye liv. Birgit Mortensen Når ordet indvandrer popper op i medierne, så tænker vi nok først og fremmest på folk, der kommer langsvejs fra. Billig jord og mælkekvoter har imidlertid ført en del europæere til Denmark. Det begyndte i slutningen af 80 erne og det skønnes, at omkring 0-600 hollandske landmænd er kommet til Danmark med deres familier. De første tilflyttede slog sig ned i det sydvestjyske område, senere har et stigende antal valgt at flytte længere op i Jylland. Kun få har slået sig ned på øerne. Den samlede gruppe af hollandske landbofamilier i Danmark er beskeden i forhold til andre indvandrergrupper. Men deres økonomiske betydning er til gengæld stor. Landmændene står for mere end en tiendedel af landets samlede produktion af mælk. På den måde bidrager de kraftigt til eksportindtægterne. Det forhold at familierne bor i de mere tyndtbefolkede områder af Danmark gør, at de spiller en stor rolle i mange lokalsamfund, både økonomisk og socialt. Næsten alle hollandske landmænd i Danmark producerer mælk, og i Danmark er mælkekvoten væsentligt billigere end i Holland. I 2005 skulle der i Danmark investeres omkring 2,5 mio kr. i mælkekvoter på en normal bedrift med en årlig produktion på 7.000 kg mælk. I Holland ville en tilsvarende kvote have kostet omkring 12 mio kr. Samtidigt er landbrugsjorden i Danmark meget billigere end i Holland, hvor det ofte ikke er muligt at købe mere jod til at udvide bedriften. I Danmark er der gennem årene udviklet sig forskellige forestillinger om de hollandske familier, der er kommet hertil. 1) De har mange penge med fra salget af en gård i Holland. 2) Der bliver knoklet hårdt på gårdene og landmændene tager madpakken med i stalden, fordi de er derude hele dagen. 3) Familierne lukker sig inde i sig selv på gården uden at blande sig i aktiviteterne i lokalområdet. GPS en gav op, men bilen klarede det Når vi nu i medlemsskaren har en hollandsk familie, så vil en hjemme-hos-artikel forhåbentlig løfte sløret for nogle af vore spørgsmål. Derfor har vi aftalt at lægge vejen forbi familien Brouwer, som bor i nærheden af Ølgod. GPS en vil slet ikke samarbejde om at vise en rute til adressen. Den er dog at finde hos Krak, selv om jeg bliver narret ud på en rigtig lang grusvej, som er godt fyldt med huller, som naturligvis igen er fyldt med vand, det er nemlig både gråt og vådt den dag i Vestjylland. Jeg er stærkt bekymret for, om min lille bil kan overleve strabadserne,. det kunne den heldigvis. De sortbrogede nikker goddag Det første jeg ser, da jeg svinger ind på gårdspladsen, er nogle sortbrogede hoveder, som studerer mig gennem staldvinduerne. Så dukker husets frue op på trappestenen og byder velkommen, hvorefter vi bænker os omkring spisebordet, hvor der er god plads til papirer og andet, som der vil være brug for i den næste times tid. Fra De Veenhoop til Ølgod Familien består af Ina og Aize samt deres fire børn. Laura på 15 er på efterskole, men 13-årige Jan-Arend og de 12-årige tvillinger Frans og Marrit er med ved bordet (i hvert fald indimellem). Allerførst skal vi naturligvis finde ud af, hvor familien kommer fra. Det viser sig at være en lille by, der hedder De Veenhoop, og så er vi i provinsen Friesland, hvor Aize i øvrigt er et meget almindeligt drengenavn. Ina og Aize havde ikke et landbrug derhjemme i Friesland, men Aize er vokset op på landet og har arbejdet ved landbruget i 8 år, før han skiftede bane og blev lastbilmekaniker. Men drømmen om landbruget havde han stadig og Ina var rytter (Hollandsk varmblod) og meget interesseret i heste. At købe landbrug derhjemme var ikke en mulighed, og så gjorde de som så mange andre, de tog en tur til Danmark og kiggede på ejendomme. Gården bliver købt og familien flytter ind Der blev handlet gård og helt præcist den 20. januar i 2004 flyttede familien ind på den 71 ha store Egebjerggård. Det er malkekøer, de har satset på, og årsgennemsnittet er på 115 køer. På de 71 hektar er der først og fremmest græs og majs. Spørgsmålet om, hvordan det var at komme til Danmark, besvares med ordene: koldt, udfordrende og spændende. At lære dansk var svært, siger de begge, men de er nu kommet rigtig godt efter det med Ina en lille bitte smule foran. Blandt Ina s interesser er også sang og musik og hun har sunget i kor i 4 lokalsamfundet. Deres indtryk af os danskere er, at vi er tålmodige, når det kniber med at finde de rigtige ord. Men vi er også mere lukkede og reserverede end hollænderne, så man er som tilflytter nødt til selv at være lidt udadvendt. Det har Ina og Aize været, og de har fundet nogle rigtig gode danske venner. Det har været vigtigt for dem ikke kun at omgås folk derhjemme fra, og i dag føler de sig særdeles godt integrerede. Det første møde med danske fjordheste Da de var i Danmark for at kigge på gårde så de nogle fjordheste på en mark, de tog mod til sig og bankede på. Det viste sig at være Jens Kristensen, der åbnede døren, og selv om det på det tidspunkt kneb med at snakke sammen, så klarede de sig med smil og fagter og fik set hestene. Med i flyttelæsset i januar 2004 var to hollandske fjordheste: en vallak, som desværre måtte aflives et år senere efter en ulykke, hvor han fik et ben i noget hegnstråd, og hoppen Ummie (udtales som Ymi, og betyder liv). Ummie er født i 1999, hendes far er norskopdrættede Drageset og morfaderen Tunfeld kommer også fra Norge. Moderen Ilona er opdrættet i Holland ligesom mormor og oldeforældre. 2004 blev hun bedækket ved Abel Stanstorp.Det kom der Egebjerg s Pelle ud af, han er ride-vallak på gården. I 2007 blev hun

Ummie og rhododendron busken ved huset i De Veenhoop Ummie som springhest. bedækket ved Tornhøjs Canut, det kom der ikke noget føl ud af. Endnu en fjordhoppe befinder sig på gården, nemlig Lina II Vinstrup (0002970). Hun er Marrit s ridehest, og skal ikke ifoles de nærmeste år. Ina rider på Pelle og Ummie, men har dog overvejet at sælge Ummie, da tiden ikke rækker til to heste. Ummie er modelmerrie i Holland, hvor familien både deltog i kåringer og dyrskuer. Det har der ikke været tid til i Danmark. I det hele taget kniber det med at få tid til hestene her i Danmark. De har dog besøgt dyrskuer her i landet og Ina har funderet lidt over den forskel, hun synes at se på danske fjordheste og på hollandske fjordheste. Når hun får Fjordhesten studerer hun billederne flittigt (velvidende, at det kun er billeder) for at finde ud af, hvad der er, som giver de gode bedømmelsespoint i Danmark. Det hun gerne vil læse i medlemsbladet er historier om andre medlemmer, hvordan de lever og hvordan de gør tingene. Børnenes hverdag Jan-Arend og Frans er, som sædvanligt for drenge i den alder, ikke særligt interesserede i hestene. Det er køerne, der står deres hjerte nær, - og så hønsene. Med stolthed viser de mig deres hønsehus og hønsegård, som de selv har snedkereret sammen. Det er også dem, der passer de 25 høns og samler æg ind, og på besøgsdagen var de travlt optaget af at pleje og passe en syg høne. Marrit derimod deler interessen for heste med sin mor. Dansk har ingen af dem problemer med at snakke, det går som regel hurtigere for børn end for voksne at lære et nyt sprog. Aize fortæller, at den ældste datter kunne klare sig på dansk efter tre måneder i landet. Men det er vigtigt for forældrene, at børnene også kan snakke med deres bedsteforældre og parabol-antennen hjælper med til at holde deres modersmål ved lige. Turen til deres gamle hjemegn klarer familien på en 6-7 timers biltur. Et dyrt land Vi snakker også priser og prisforskelle, og der er en del at snakke om. Lønnen er meget høj i Danmark sammenlignet med i Holland. I det hele taget synes Ina og Aize, at Danmark er et dyrt land. Momsen i Danmark er 25% mod 19% i Holland. Biler er rasende dyre. For den pris en enkelt bil koster her til lands kan man købe en 4-5 gode, brugte biler i Holland. Nogle fødevarer er også dyre, og selv om stalden er fyldt med dyr, som kunne slagtes, så er det dyrere for familien at spise hjemmeslaget kød end det er at købe det i butikkerne. Endelig er heste meget dyrere i Danmark end i Holland, og det samme er rideudstyr, som derfor altid noget af det, familien køber, når den er på besøg i fødelandet. Et godt liv Hen mod slutningen af samtaler siger både Ina og Aize, at de har det godt i deres nye liv, og de er rigtig glade for at bo i Danmark. Går vi tilbage i artiklen og kigger på de tre forestillinger (fordomme) om hollandske landmandsfamilier i Danmark, så er det nok mulighed 2) med det hårde arbejde, der passer bedst på denne familie, selv om jeg nu ikke tror, at madpakken er med i stalden. Aize og Ina har valgt at klare bedriften selv, og derfor skal den ikke være større, end de selv kan passe den. Dertil kommer, at Ina har valgt at være hjemmearbejdende mor, bl.a. for at være der, når børnene kommer hjem fra skole. Lange ferier på eksotiske feriemål indgår ikke i denne families hverdag. De plejer hvert år at tage på en lille tur til et nyt sted i Danmark, og til Friesland går turen en 2-3 gange om året. 5

Medlemmerne vil beholde bladet Resultat af vor lille spørgerunde fra slutningen af 2008 var egentlig ikke overraskende. Et blad med flere sider, der måske kun kommer to gange om året, kan tilsyneladende også accepteres. Det vil spare porto. Udfordringen for bestyrelsen består i at stikke kursen ud. Birgit Mortensen I 2008 er det bestyrelsen, der har stået som redaktør af medlemsbladet, og såvel avlskomiteen som sportskomiteen har været inddraget i arbejdet med at dække deres respektive områder. Parallelt hermed har vi forsøgt at få løst problemet med en manglende redaktør, men det har ikke været helt nemt. En var ikke interesseret i at skrive, men kun i at beslutte, hvad der skulle i bladet. En havde (som en slags opstart) ikke tid til at skrive en enkelt artikel. Og har man ikke det, så har man slet ikke tid til at være redaktør, det lægger noget mere beslag på en. Ansøger-feltet er altså indsnævret, men en løsning er på vej. Delredaktører Bestyrelsen tror, at den fremtidige redaktørmodel hedder delredaktører på de forskellige områder (f.eks. foreningsstof, avlsstof, sportsstof og udlandsstof). Om det så fortsat er bestyrelsen, der skal lægge sidste hånd på bladet, om opgaven skal gå på skift mellem de forskellige delredaktører eller om noget helt tredje er løsningen, det må den bestyrelse, der sidder efter generalforsamlingen finde ud af. Jeg ved kun, at jeg har været den, der samlede trådene for 2008-bladene og at det slutter med nr. 193. Og det er jeg ikke spor ked af. Hvor lang tid det tager at læse sig igennem et nyt fjordhesteblad kommer selvfølgelig an på, hvor hurtigt man læser. Men en ting er sikkert: at læse et blad fra a til z, det tager kun en meget beskeden del af den tid, det tager at producere bladet. Og har man ikke prøvet at lave et blad af en eller anden slags, så kan man ikke forestille sig, hvor mange timer, der går med det. Derfor virker det indlysende at dele redaktørposten ud på flere delredaktører. Tidsfrister Det kritiske punkt i al bladproduktion af en størrelse som Fjordhesten er imidlertid tidsfrister. Trykkerier har produktionsplaner, som vort blad skal passes ind i. Men der er næsten altid et eller andet, der går galt, måske mangler en artikel, måske mangler nogle billeder, måske noget helt tredje. Sådan også med det blad, som du nu sidder med. Den oprindelige plan var, at alt stof skulle afleveres til trykkeriet den 17. januar, og derfor planlagde jeg min egen kalender sådan, at mine sygehusvagter blev udskudt til sidste halvdel af måneden. Men bladet var ikke færdig den 17., så sidste halvdel af januar kom til at bestå af alt for mange meget lange arbejdsdage (hvilket på ingen måde er godt for ens skuldermyoser). Forklaringen på forsinkelserne kan være, at alle, der skriver til vort blad, gør det i deres fritid, og at der for rigtig mange af os fritidsskribenter altid er et eller andet, der kommer i vejen, - eller måske et eller andet, som vi lader komme i vejen! Når man så som den, der samler trådene vælger at vente på det, der er forsinket, så er årsagen, at bladet vil blive bedre mere komplet, når alt det planlagte kommer med. Avlerprofiler og hjemme-hos Et spændende blad er, hvad alle, der udgiver et blad, stræber efter at lave. Spørgsmålet er så blot, hvad man forstår ved et spændende blad. Det spurgte vi medlemmer om i den info-skrivelse, vi udsendte med Fjordhesten nr. 192. Vi fik ikke mange svar, men i Medlemshjørnet skrev Pia Berg Steffensen, der altid er hurtig på tangenterne, bl.a. dette: Jeg synes stadig vi skal fortsætte med medlemsbladet. Mange medlemmer deltager hverken i avl eller sportsarrangementer, og synes måske ikke de så vil få noget for pengene hvis ikke bladet kom. Desuden sidder der stadig mange - faktisk - som ikke har net adgang, og hvor skulle de så få oplysninger fra foreningen om? Man kunne måske lave det elektronisk til de medlemmer der ønsker det, dvs. at det blot mailes som PDF-fil til dem. Det kunne da spare foreningen en del porto. Så kan man jo selv bestemme om man vil printe det ud eller blot have det liggende på PC'en. Og hvad vil jeg så helst læse i bladet?? Tja - avl og sport er jo en vigtig del af vores forening, så det skal da være der. Og i dette blad er en del avler profiler - RIGTIG FEDT - det gør jo ikke noget vi ved lidt om hinanden. Engang havde vi også disse "hjemme hos" artikler - det var måske noget at tage dem i bladet igen?! John Hansen erklærede sig enig med følgende kommentar: Jeg vil gerne tilslutte mig Pias indlæg, og der bliver givet for lidt feedback på alt det arbejde, som der bliver lagt i medlemsbladet. Samtidig tror jeg, at det grundlæggende er fordi, at de fleste er godt tilfredse. Vi har et flot og læseværdigt "Fjordhesten", som jeg tror de færreste vil undvære. Layoutet har udviklet sig meget de senere år, og der er mange spændende artikler om såvel Avl som Sport. Fordelingen er efter min mening ok, og det er fint, at lave færre men større blade, hvis det kan lette arbejdet lidt. Nettet kan erstatte meget, men ikke et godt Fjordhesteblad. Tak for de mange timer, - de bliver værdsat. På den ene siden på den anden side Vi fik også en privat mail fra et medlem, som jeg lader være anonym, da vi ikke har aftalt, at klip fra kommentaren skulle i bladet: Jeg ved ikke om der skal være et blad eller ej. Når det kommer læser jeg det, eller rettere jeg løber det igennem. Jeg bruger mine fjordheste til sport og går ikke så meget op 6 i avlen. Ikke at jeg ikke sætter pris på det gode avlsarbejde, som jo også er en forudsætning for, at jeg kan købe gode heste, der kan præstere det, jeg forventer af dem. Men jeg synes det er enormt kedeligt at læse om placeringer, kåringer osv. Og det er meget det, der bruges spalteplads på. I dette nummer er der meget stof om sporten. Det synes jeg er dejligt og det har jeg læst med interesse. Fordelen ved at købe plads i f.eks. Hest og Rytter er, at andre hesteejere får et indblik i, hvad vi bruger vores heste til, men.., hvor meget er det lige vi selv læser om de 'andre'? Så de læser nok ikke mere om os. Så det er ikke lige til at sige, bladet er vel også med til at give et fælles afsæt? Der er ikke meget der binder os sammen, slet ikke på hver side af Storebælt. Lidt for enhver smag Når man tager de modtagne kommentarer under et, så er der ingen tvivl om, at Fjordhesten nr. 192 blev godt modtaget. Mange har også givet udtryk for, at de var rigtig glade for farvebillederne. En anden ting, som vi har fået meget ros for er avlerprofilerne. Læserne vil sikkert også gerne have rytterprofiler. Når jeg til det sidste blad koncentrerede mig om avlerprofilerne, så er forklaringen, at jeg syntes, der manglede lidt lettere stof til at krydre kåringsreferaterne med. Jeg ved fra talrige medlemskontakter, at mange deler det ovenfor nævnte synspunkt, at kåringsreferater er enormt kedelige. Men sommetider går det jo sådan, at hvis man finder noget på en side, der fanger interessen, så læser man også det, der står i nærheden. En genoptagelse af Hjemme-hos -artiklerne efterlyses også. Dette ønske er opfyldt i Fjordhesten nr. 193, hvor der endda er flere af slagsen: vi har besøgt et medlem, der aldrig har deltaget i hverken kåringer eller sportsstævner i Danmark. Vi har besøgt et medlem, der udstillede til kåring første gang i 2008 og endelig har vi snakket med en rytter. De tre hjemme-hos-værter har det til fælles, at de ikke hører til i gruppen kendte medlemmer, dvs. de er repræsentanter for de medlemmer, vi trods alt har flest af. Tag godt imod dem..

Ganaschefrihed hvad betyder det Pernille Balcer I forbindelse med man får sin fjordhest eksteriørbedømt, kommer man ofte ud for forskellige udtryk, som kan være svære at forstå. Indimellem kan den samme ting yderligere beskrives med flere forskellige ord, selvom betydningen i sidste ende er den samme, og det kan selvfølgelig være med til at skabe en vis forvirring. Det kan derfor være rart at få defineret nogle af disse svære ord. Fjordhestens avlsmål siger om hoved og hals: Forbindelsen mellem hoved og hals bør være med god ganaschefrihed (plads bag kæberne) og en smidig nakke. Kort nakke er uønsket. Ganaschefrihed er et af de ord, der stilles spørgsmål til. For hvor er det nu lige helt præcist ganascherne sidder, og hvilken betydning har denne frihed. I nogle beskrivelser af hestene benævnes denne frihed også som, at der er en god forening mellem hoved og hals, eller hvis det er negativt, at hovedet er trangt forenet med halsen. Ganaschen er forbindelsesstykket mellem halsen og hovedet mellem den bageste del af underkæben og den første halshvirvel. Her skal der så optimalt kunne placeres 2-3 fingre. Grunden til, at det er vigtigt med denne plads, er, at det skal være muligt for hesten at kunne give korrekt efter i nakken, uden at det trykker på spytkirtlerne, og det derved kommer til at gøre direkte ondt på den. Derfor er ganaschefrihed bl.a. en af de ting, man skal lægge mærke til og vægt på, når man køber en fjordhest med henblik på at ride dressur på den. Ethvert fag har sin egen terminologi. Altså nogle fagudtryk, som de indviede ved, hvad betyder, men som kan være helt umulige at forstå for mange andre. Tænk blot på læger, der indbyrdes bruger mange fagudtryk. Hvad ville der ske, hvis de ikke oversatte dem til dansk, når de snakker med patienterne? Svaret er enkelt: patienterne ville ikke forstå en stavelse. Hesteverdenen har også sine egne fagudtryk, og nogle af dem kan svære at tolke for menigmand. Et par af dem tager vi her under behandling. stammer fra eksteriøret, og man kan måske være nødt til at gå på kompromis med den ønskede holdning. Problemet vil selvfølgelig blive værre i højere dressurklasser, hvor der kræves højere rejsning af halsen, samtidig med hesten giver korrekt efter i nakken. Man skal selvfølgelig altid se på tingene i et større perspektiv, og der kan også være andet omkring hestens anatomi f.eks. placeringen af halsen (velansat, højt ansat, lavt ansat), halsens form (f.eks. underhals), der har betydning for dens mulighed for at gå i den korrekte holdning, men derfor er ganaschefrihed alligevel en ting man bør tage i betragtning, når man vurderer hesten. Det betyder ikke, at man ikke kan ride dressur på en fjordhest, der ikke har den optimale frihed, men man bør være opmærksom på, om eventuelle ridemæssige problemer Fine lemmer er ikke altid fint Pernille Balcer Når man i fagsprog taler om hestens ben, bliver de benævnt som lemmer. Fjordhestens avlsmål ønsker passende føre og tørre lemmer med korte og flade piber. At lemmerne skal være passende føre er et udtryk for at tykkelsen på benene passer til hestens øvrige bygning. Det betyder, at denne førhed ikke har noget at gøre med, hvorvidt lemmerne er velstillede. Man taler enten om, at lemmerne er jævnt føre, passende føre eller føre. Indimellem benævnes de jævnt føre lemmer også som fine eller klejne. Udtrykket fine lemmer kan dog nemt være misvisende, da dette ord jo oftest benyttes i en positiv sammenhæng, men i dette tilfælde vil det have en negativ betydning. Om piberne siger avlsmålet, at størrelsen skal 7 være mellem 18-20 cm. Når man taler om flade piber, er det hovedsageligt sidebredden, der er afgørende. God sidebredde og ringe tværbredde giver flade piber. Det er også vigtigt at piberne er rene, hvilket betyder fri for overben, samt de er tørre, hvilket betyder fri for væskeansamlinger.

Fjordhestene er blevet en vigtig del af hverdagen hos Bente og Gert Efter at have været fjordhesteejer i ca. et år tog Bente sine to hopper til regionalkåring og fik udover rosetterne et rigtig godt indtryk af den del af fjordhestemiljøet med hjem. Birgit Mortensen Fotos Private Hjemme-hos-artiklerne er ikke af ny dato, men i 2008 holdt vi en pause. Nu genoptager vi dem. Hvor det måske tidligere især var de kendte i medlemsskaren vi fokuserede på, så har vi denne gang rettet blikket mod almindelige medlemmer. At bruge ordet almindelige i denne forbindelse er selvfølgelig noget sludder, for såkaldt almindelige mennesker er meget forskellige og har hver deres historie at fortælle. Således også familien Jonassen, der består af Bente Adelsten og Gert. Bente var en af førstegangsudstillerne ved regionalkåringen på Finstrupgård i 2008. Hun drog ikke hjem med fløjpladser, men hun fik sin ene hoppe Pamela Fjordlyst (Tunaren/ Ali Halsnæs) - kåret op til 7 i helhed og den anden Annouska Østerby (Abel Stanstorp/ Tunaren) førstegangskåret med 8 i helhed, og det var det mål hun havde sat sig. Dertil fik hun en rigtig god oplevelse ud af dagen. Men lad os springe tilbage i tiden. Barndommens hesteinteresse Bente er en af de mange piger, der i en ung alder dyrkede hesteinteressen. Hun gik til ridning i Holte, hvor hun mødte sin første fjordhest blandt skolehestene. En stor, tyk vallak, der hed Bølle. Hun startede sin første konkurrence på ham, men han ville ingenting og gik konstant i fejl galop. Alligevel fik hun en roset med hjem, og hun var lykkelig. Bedsteforældrene havde en gård på Sydfyn, og i ferierne stod der også heste på programmet. Imidlertid havde Bente som 15-16-årig et grimt uheld, hvor hun brækkede halebenet, og det fratog hende lysten til at ride. De næste 20 år blev fyldt med uddannelse, job, mand og børn. Ridningen genoptages i Norge Bentes mand Gert arbejder i forsvaret, og i 2001 blev han udstationeret i Norge. Familien boede i nærheden af Oslo, nærmere bestemt i Asker, og udstationeringen kom til at være 6 år. I denne periode, hvor Bente som hjemmegående husmor havde mere tid til sig selv, fik hun en ubændig trang til at genoptage ridningen, og det skete på Steinset s rideskole. Da tiden for at vende tilbage til Danmark nærmede sig og det stod klart, at familiens fremtidige hjem skulle ligge i Vendsyssel, begyndte jagten på en bolig og familien besluttede, at de ville bo på landet med mulighed for at holde hest. Internettet var en god hjælp i boligjagten, nogle passende ejendomme blev fundet. En tur til Danmark blev arrangeret, og det nye hjem blev fundet i Øster-Vrå. Tilbage igen i Norge var Bente en flittig bruger af internettet, og www.fjordhest.dk var en af de sider, hun ofte besøgte. En dag så hun to heste annonceret til salg på Fjordbørsen (mor og datter) og igen gik turen til Danmark. Hestene blev købt, og det hører med til historien, at sælgerne Dorte og Henning Østerby på Fyn i dag hører til nogle af deres bedste venner. En kørehest til Gert Bente og Gert flyttede tilbage til Danmark juni 2007. Ejendommen i Øster-Vrå med de 8 tdr.land stod klar til dem, og hestene var også indkøbt. Nu meldte de praktiske problemer sig, hvor køber man foder, hvor gør man dit og hvor gør man dat? Ingen af dem havde nogensinde før været hesteejere, men igen var internettet til en god hjælp. Bente fik nu kontakt til Claus-Ole og Bente (dengang foderværter for Nordbaggens hingst), og da denne familie senere pga. Claus-Oles sygdom og alt for tidlige død blev nødt til at sælge ud af hestene, kom en af dem til Bente og Gert, dvs. Lykken Lynæs blev Gert s hest. I modsætning til Bente så er Gert slet ikke vokset op med interessen for heste og havde den nok heller ikke, da Pamela og Annouska flyttede ind. Men Bente er hospitalsansat, og på hospitaler har man vagter, så indimellem blev det Gerts opgave at få hestene ind fra folden og klare fodring og andet staldarbejde. Det gik, som det måtte gå. Gert begyndte at synes om at omgås hestene, og i dag er 18-årige Lykken Lynæs hans hest. Hun er købt som brugshest, og har en fortid som sådan. Hun er både redet og kørt, og nu er det Gert, der kører med hende, I Hammel fandt de en gammel gig, og tilmeld en gig med en historie: den skulle angiveligt have været brugt af en jordemoder i det sydfynske. FjordHorse et nyttigt redskab i avlsarbejdet Bente har tidligere opdrættet hunde, derfor var hun - allerede før de to første hopper blev 8 købt - klar over, at man skulle studere stamtavler. Hun var og er en flittig bruger af vor elektroniske stambog FjordHorse, som hun synes er et helt fantastisk medlemstilbud. Den eneste fejl ved stambogen, som hun kan komme i tanker om, er at hun bliver helt opslugt af de mange spændende oplysninger og nemt bruger for mange timer ved PC en. Hun vidste, at hun ville købe hopper og ikke vallakker, da avlsarbejde interesserer hende. Via denne interesse udvidede hun kredsen af fjordhestebekendtskaber med to gange Jens, som hun sætter stor pris på, og som begge har været til stor hjælp, da hun skulle finde fodfæste som fjordhoppeejer. Nemlig opdrætteren af Pamela Fjordlyst, der som bekendt hedder Kristensen til efternavn, og mr. Birken med efternavnet Høgh. På Birken har Bente fået Anouska redet til, og begge hopper er også blevet bedækket der i 2008. Livet med fjordheste er dejligt Om planerne for 2009 fortæller Bente, at hun først og fremmest glæder sig til de to føl, der i vente. Dernæst vil hun fortsætte sin ridning (i nærheden af, hvor hun bor, låner hun et ridehus og får privat undervisning på Anouska). Hun rider begge hopper, men mest Anouska. Stævneambitioner har hun for tiden ingen af, men vil da ikke udelukke, at hun måske engang ud i fremtiden kunne få lyst til at prøve det. For tiden er almindelig turridning nok for hende og så at hun og Anouska begge bliver dygtigere som ekvipage betragtet. Den mere langsigtede plan er, at Anouska måske skal til medaljekåring i 2010. Regionalkåringen var en positiv oplevelse I det hele taget har familiens liv med fjordhe-

ste kun budt på et væld af positive oplevelser med stor hjælpsomhed fra alle, de har været i kontakt med. Ikke mindst regionalkåringen blev en god oplevelse, hvor folk (også folk, hun aldrig havde mødt før) var venlige og hjælpsomme ud over alle grænser på trods af, at flere af dem var der med egne heste for at konkurrere om de bedste kåringsresultater. Bente mønstrede selv sine hopper, efter at Jens K havde givet hende et kort mønstringskursus, og hun er berettiget stolt over, at Anouska blev nr. 2 i det oprangerede 4 års hold. Den korte version af dette hjemme-hosbesøg er denne: Bente købte et par hopper. Nu deler begge ægtefæller interessen. Gert har fået sin egen hest. Oveni har de fået både rigtig gode venner og bekendte gennem fjordhestene. Gert på tur i den gamle jordemodergig. Så skal der meldes til materialprøve Susanne Fønsskov Der er efterspørgsel på fjordheste med gode brugsegenskaber. At din fjordhest har det kan du bl.a. bevise over for evt. købere ved at deltage i vor årlige materialprøve. Prøven, der er 1-dags, arrangeret af Fjordhesten Danmark. Den primære målgruppe er de 4-årige avlshingste, der skal til kåring til september. Men vallakker og hopper kan også deltage i det omfang, pladsen tillader det, hvis de vel at mærke har en godkendt afstamning. Prøven holdes lørdag den 4. april 2009 på Vejen Ridecenter, Petersmindevej 2, 6600 Vejen, Der vil i alt kunne deltage 20 fjordheste, og efter hingstene er det efter princippet: først til mølle. Prøven vil, ligesom sidste år, bestå af fire dele. Dyrlægekontrol med opførselskarakter, løsspringning, egenrytter-test og fremmedryttertest. Bestået prøve vil for vallakker være adgangsgivende til kåring, ligesom prøven selvfølgelig kan bruges af medaljehoppeaspiranter. Vallakkernes beståelseskarakter vil være deres sportskarakter. ved ankomsten. Boks kan lejes for 300,-, og disse er strøet op med spåner. Tag imod dette gode tilbud, hvad enten det er for en bedre pris for salgshesten eller afprøvning af egen hest. Yderligere oplysninger om dette års materialeprøve kan findes på vores hjemmeside under avl 2009 materialprøve. Tilmelding til Susanne Fønsskov: tlf. 5443 4056 eller på mail til susanne@fjordhest.dk. Prisen for deltagelse er 1000,- kr., der betales Løsspringning er en del af 1-dags materialprøven for hingste, hopper og vallakker (foto: privat). 9

Hingstekåring 2009 Forårets materialprøve kan med lidt god vilje godt kaldes for optakten til sensommerens hingstekåring, da de 4-årige hingste skal have bestået den for at komme til kåring. Flemming Strange-Hansen Der er lang tid til efterårets hingstekåring der traditionen tro finder sted på Vilhelmsborg i år week-enden 12 og 13 september, men det skal ikke afholde os fra en kort orientering. Dommerholdet fra 2008, dvs Ole Damsgård, Jørgen Riis Hansen og Flemming Strange- Hansen skal også fungere i 2009 med Lisbeth Pedersen som suppleant. I 2008 var der 30 tilmeldte hingste i det unge hold. Det er mange år siden vi har kunnet mønstre et tilsvarende antal og det viser at udstillerlysten er stor trods lavere bedækningstal. Vi håber på tilsvarende tilslutning i 2009. I 2005 fik følgende hingste deres første avlsgodkendelse: Mark Fjordvang, Kastanjegårdens Charli FJH 741, Fuzzy Stanstorp FJH 742, Højgaards Dahlin FJH 743, Jupiter Skovå, Frej Stanstorp, Amadeus, Ågerupgårds Oliver, Keiser Nørgård og Lakaj Vinstrup. disse blev Jupiter eksporteret til Norge, mens der ikke fødtes føl i 2007 efter Amadeus og Keiser Nørgård. Til gengæld fik Kvitebirk avlsgodkendelse for 2006 og Mykletind samt Trollfin fik deres første sønner i Danmark i 2007. I alt fødtes der i 2007 hingsteføl efter ovennævnte hingste som følger: Kastanjegårdens Charli Fuzzy Stanstorp Mykletind Frej Stanstorp Lakaj Vinstrup Højgårds Dahlin Ågerupgårds Oliver Kvite Birk 11 stk 9 stk 9 stk 5 stk 3 stk 2 stk 2 stk 2 stk Der skal både skridtes og traves og indtil flere gange, ligesom bevægelsen ses både forfra, fra siden og bagfra. (Foto: Knud Nielsen). Det bliver spændende om der er lovende hingsteemner blandt disse hingstes første årgang. 9 2½ års hingste fik avlsgodkendelse i 2008, så dem kan vi forvente at gense i 2009. Det udelukker selvfølgelig ikke at der tilmeldes andre 3½ års, enten nogle der ikke tidligere er bedømt, importerede eller hingste der ikke opnåede avlsgodkendelse i 2008. De 3½- årige hingste skal som bekendt aflægge en køreprøve på Vilhelmsborg. Kun 4 hingste fik adgang til materialprøven der afholdes 4 april i år. Kasserede 3½-års hingste fra kåringen 2008, samt de hingste der havde avlsgodkendelse, men ikke fremstilledes i 2008 kan dog også tilmelde sig materialprøven og deltage i kåringsholdet ved hingstekåringen. Diverse tilmeldingsblanketter til kåringen, campering mm. vil i løbet af sommeren være at finde på hjemmesiden og tilmeldingsfristen vil senere blive oplyst, men traditionen tro bliver det i starten af august. Årets plageskuer Plageskuerne er årets første mulighed for at udstille og endog eneste mulighed for at udstille de 1-årige plage. Foto: Flemming Strange-Hansen privat Når dette blad udkommer, er det tæt på tilmeldingsfristen til årets plageskuer. Plageskuer 2009 Sted og dato Arrangør Adresse Egtved -18 april Vejleegnens norske Egtved Rideskole, Hesteavlsforening Egtvedvej 14, Egtved Ågerupgård - 19 april Fjordhesten Øst Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød Spjald - 25 april Fjordhesten Vest Spjald Rideskole, Kroghedevej 2A, 6971 Spjald Dorthealyst - 25 april Fjordhesten Øst + Dorthealyst, Knabstrup Plageskueudvalget Møllebakke 6, Knabstrup, 4440 Mørkøv Thorsø - 26 april Fjordhestens venner Tidselbjerg Hestecenter, Kronjylland Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø Fyn - 2 maj Fynske Fjordheste Allerupgaard, Allerup Bygade 29-31, 5220 Odense SØ Vodskov - 1 juni Nordfjordhesten Lyngholm, Øster Hassingvej 117 9310 Vodskov 10

På plageskuerne udstilles og bedømmes 1-årige og 2-årige hoppe- og hingsteplage. På de fleste skuer fremvises desuden egnens godkendte hingste og enkelte steder kan vallakker udstilles. Bedømmelsen foregår efter 10-talsskalaen og der gives 5 delkarakterer for henholdsvis type, bygning/rammer, fundament, bevægelse og helhed. På alle skuer benyttes dommere fra Fjordhesten Danmarks dommerkollegium. På Fyn og på Dorthealyst afholdes skuet i et samarbejde med en række andre avlsforeninger og det er selvfølgelig vigtigt, at vi også benytter disse skuer for at vise vores gode plage for et andet publikum. Som led i plagenes opdragelse er det vigtigt, at de kommer ud til arrangementer sammen med andre plage. Ikke kun fordi de har godt af at vænne sig til musikken, men også fordi vi som ejere kommer i gang med træningen af dem. Dertil kommer, at plageskuerne er adgangsgivende til den traditionsrige 2 års finale, idet alle 2-årige hopper med 8 eller derover i helhedskarakter kvalificeres. Før i tiden havde vi forbesigtigelse af unge hingsteplage i forbindelse med sommerens regionalkåring, men det er afskaffet. Det vil derfor være en god idé at bruge plageskuet som en form for forbesigtigelse af 2 års hingstene. Er du i tvivl om plagen skal udstilles på efterårets hingstekåring, kan du få en rettesnor på plageskuet. Det skal dog bemærkes, at der selvfølgelig udviklingsmæssigt kan ske meget både positivt og negativt fra foråret til efteråret, ligesom bedømmelsen ved hingstekåringen er væsentligt grundigere end ved plageskuerne. Der er selvfølgelig forskel på at have 5 minutter til at vurdere plagen og at bedømme den over en hel weekend inklusive mønstring på fast bund. Der er derfor mange gode grunde til at få tilmeldt plagene til et eller flere af skuerne og tilbringe mange fornøjelige timer med træning og klargøring inden skuet. Ved plageskuerne i 2008 havde i alt 11 hingste 4 eller mere afkom med og det med følgende helhedskaraktergennemsnit: Hingst Antal afkom Højeste/laveste karakter Gennemsnit helhedskarakter Granit Halsnæs FJH 731 5 9/8 8,4 Glibings Ajs FJH 736 8 9/7 7,8 Abel Stanstorp FJH 716 4 9/7 7,8 Fjordens Marcus FJH 726 8 8/7 7,8 Mykletind FJH 733 4 8/7 7,8 Mosegårdens Splint FJH 729 7 8/7 7,7 Tornhøjs Canut FJH 730 6 9/7 7,7 Cadeau Halsnæs EFJH 713 5 9/7 7,6 Vikkelsøe s IP FJH 737 4 8/7 7,5 Citrus Klattrup EFJH-S 695 6 8/6 7,5 Lutor Bjelland 4 7/6 6,5 Det er altid spændende at se, hvordan de unge hingste klarer sig, og det er bekræftende for avlen at forholdsvis unge hingste som Granit Halsnæs og Glibings Ajs topper listen. I det hele taget er det flotte gennemsnitstal bortset fra Lutor Bjellands. Betragtes delkaraktererne fås følgende: Type h/l gns Rammer h/l gns Fundament h/l gns Bevægelse h/l gns Granit Halsnæs 9/8 8,6 Granit Halsnæs 9/8 8,4 Granit Halsnæs 8/7 7,6 Glibings Ajs 9/7 7,8 Mykletind 9/7 8,0 Cadeau Halsnæs 9/7 8,0 Glibings Ajs 8/7 7,5 Cadeau Halsnæs 9/7 7,6 Cadeau Halsnæs 9/7 8,0 Mykletind 8/7 7,8 Fjordens Marcus 8/7 7,3 Granit Halsnæs 9/6 7,6 Vikkelsøes IP 8/8 8,0 Mosegårdens Splint 8/7 7,6 Mosegårdens Splint 8/7 7,3 Fjordens Marcus 8/7 7,6 Glibings Ajs 9/7 7,9 Citrus Klattrup 9/6 7,5 Mykletind 8/7 7,3 Tornhøjs Canut 8/6 7,3 Mosegårdens Splint 8/7 7,9 Tornhøjs Canut 8/7 7,5 Vikkelsøes IP 8/7 7,3 Abel Stanstorp 8/6 7,3 Abel Stanstorp 9/7 7,8 Abel Stanstorp 8/7 7,5 Tornhøjs Canut 8/6 7,2 Citrus Klattrup 8/6 7,2 Fjordens Marcus 8/7 7,8 Vikkelsøes IP 8/7 7,5 Citrus Klattrup 8/6 7,2 Mosegårdens Splint 8/6 7,0 Tornhøjs Canut 9/7 7,7 Glibings Ajs 8/7 7,4 Cadeau Halsnæs 8/6 7,0 Mykletind 8/6 7,0 Citrus Klattrup 9/6 7,3 Fjordens Marcus 8/7 7,3 Abel Stanstorp 8/6 7,0 Vikkelsøes IP 7/7 7,0 Lutor Bjelland 8/6 6,8 Lutor Bjelland 8/6 6,8 Lutor Bjelland 7/6 6,8 Lutor Bjelland 6/5 5,5 Kraka Stanstorp var på følskue i september 2009, hvor hun havde sin mor med (det kræves, når føllene skal mærkes). I 2009 er hun gammel nok til at deltage i plageskuernes åringsklasser. 11

Plageskue og hingsteparade på Dorthealyst holdes den 25 april med tilmeldingsfrist 16 marts. Dorthealyst er Danmarks største plageskue og hingsteparade med ca 130 tilmeldinger hvert år af racerne Fjord, Connemara, Dartmoor, Shetland, DSP, Pinto, Haflinger, Gotlands-Russ og Welsh. Dorthealyst ligger ved Knabstrup i Holbækområdet. Plageskue Der kan tilmeldes 1-års og 2-års hopper og hingste. De bedste plage konkurrerer med plage fra de andre racer om at blive Best In Show. Skuet finder sted i ridehus og der er mulighed for opstaldning i spiltove og i begrænset antal bokse. Hingsteparade Avlsgodkendet hingste kan tilmeldes og hver hingst tildeles 4 minutter til opvisning efter eget valg. Der vil også blandt disse blive udpeget en BIS-vinder. Tilmeldingsgebyr er 180 kr pr. hest. Benyt tilmeldingsblanket på: www.plageskuetdorthealyst.dk eller www.fjordhesten-oest.dk For nærmere information kontakt Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev. stanstorp@privat.dk eller 58 25 02 22. Dorthealyst er det skue hvor vi som Fjordhesteavlere kan præsentere vore dyr for et bredere publikum og dette er selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks forståelse for vor races kvaliteter. Derfor er det vigtigt at der udstilles et passende antal plage og hingste af god kvalitet. Flemming Strange-Hansen Plageskue og hingsteparade i Spjald Fjordhesten Vest inviterer til plageskue og hingsteparade på Spjald Rideskole, Kroghedevej 2 A, 6971 Spjald, lørdag d. 25. april 2009. Der vil være følgende klasser: 1) 1 års hopper 2) 1 års hingste 3) 2 års hopper 4) 2 års hingste - 5) kom efter hingste (mindst 3 stk. afkom, som er tilmeldt skuet) (gratis.) 6) Avlshingste til fremvisning (umiddelbart efter frokostpausen) Tilmeldingsgebyr 100 kr. pr. hest. Efteranmeldelser 1 kr. (medtages ikke i katalog) Opstaldning i boks 100 kr. (da vi kun har 19 bokse til rådighed, vil opstaldning ske efter først til mølle princippet.) Betaling ved tilmelding!!! Beløbet kan overføres til vores bankkonto 9631 6270669199 Præmier: Der er vandrepokal, æresbånd og æresdækken til bedste plag og præmier i alle klasser, i forhold til deltagelse, samt rosetter til alle, dog kræves der mindst 7 i helhedskarakter for at opnå ærespræmie. Derforuden er der præmie for bedste mønstring, til bedst soignerede plag, samt til bedst fremviste avlshingst, (dog kræves der mindst 2 deltagere) Plagene mønstres på trekantbane og vises løse for dommerne. Anmeldelsesblanketter rekvireres hos Jørgen Riis Hansen, Teglgårdsvej 7, 7441 Bording, tlf. 8686 1527, sidste frist for tilmelding er lørdag d. 11. april. Nærmere oplysninger fås hos ovennævnte. Cafeteriet er IKKE åbent under stævnet. Husk at melde fra, hvis din hest skulle blive forhindret i at møde op, til stævnet. Katalog, med tidsplan, fremsendes i ugen op til stævnet. Bestyrelsen Plageskue og hingsteparade i Thorsø Fjordhestens Venner kronjylland inviterer til plagskue og hingsteparade søndag den 26 april kl. 10.00 på Tidselbjerg Hestecenter, Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø. Der kan tilmeldes i flg. Klasser: 1 + 2 års hopper, 1 + 2 års hingste, der er også mulighed for at udstille vallakker. Plagene må vises løse. Pris for deltagelse: kr. 1,- pr. plag eller vallak og kr. 2,- pr. hingst til hingsteparade incl. opstaldning. Tilmelding og betaling senest den 4 april til Janne Andersen, Lykkenvej 1 B, 8544 Mørke. Tlf. 86 37 73 43. Tilmeldings skema kan hentes på www.fjordkron.dk Plageskue i Vodskov Nordfjordhesten inviterer til plageskue 2. Pinsedag, mandag den 1. juni 2009 kl. 10.00 hos Tove og Harry Pedersen, Lyngholm, Ø. Hassingvej 117, 9310 Vodskov, tlf. 98 25 77 20. Der kan udstilles 1- års og 2 års hingste, hopper og vallakker. Pris: 100 kr. pr. hest. Der er et begrænset antal staldpladser pris kr. Derudover er der mulighed for opstaldning ved bomme. Kom og se på og få en god hestesnak. Medbring evt. madkurv. Anmeldelsesblanketter rekvireres fra vores hjemmeside http://medlem.spray.se/nordfjordhesten eller hos Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 9362 Gandrup, tlf. 9825 0014 eller E-mail: hellebjerregaard@mail.dk, hvor til også spørgsmål kan rettes. Anmeldelsesfrist: 19. maj 2009. Program bliver tilsendt de tilmeldte ligesom programmet vil være tilgængeligt på Nordfjordhestens hjemmeside. 12 En udstillingsvant dame. FjordHorse fortæller, at Loet Basland har været til et følskue, to plageskuer, fem dyrskuer (billedet her stammer fra et af dem) samt naturligvis til kåring. (Foto: privat).

Dyrskuesæsonen 2009 Foto: Flemming Strange-Hansen privat Tilmeldingsfristen til årets dyrskuer er lige om hjørnet så det er tid at overveje om og hvilke heste der skal udstilles og der er mange gode grunde til at møde frem. Som det er omtalt i forbindelse med plageskuerne er det vigtigt for plagenes opdragelse at de er meget i hænder og at de kommer ud til så mange arrangementer som muligt. Dette er selvfølgelig også et argument for at udstille på et eller flere af områdets dyrskuer. Har du brug for hjælp til at komme i gang med træningen og klargøringen kan du uden tvivl få hjælp i din lokalforening. De fleste foreninger afholder mønstrings- og klargøringskurser i løbet af foråret. Dertil kommer at dyrskuedage er hyggelige dage, hvor man møder andre med samme interesse og hestefolk fra andre racer. Mange erfarne udstillere betragter dyrskuet som en kærkommen, uundværlig ferie og nogle fortsætter med at campere selv efter de er holdt op som aktive udstillere. Dyrskuerne er også god PR for fjordhesten. De er et af vore vigtigste udstillingsvinduer og nødvendige i bestræbelserne på at øge interessen for netop vores race. Ingen steder udstiller vi for så stort et publikum og en lang række gule vækker opsigt. Det er også på dyrskuerne mange af vore lokalforeninger med stor dygtighed deltager i hesteshowene med flotte opvisninger. Man skal dog være opmærksom på at dyrskue- og kåringsresultater ikke er direkte sammenlignelige. Dyrskuer er show og derfor prioriteres udtryk, charme og blikfang Sommer og sol på Roskilde dyrskue. sikkert højere end mange af de bygningstræk der også lægges vægt på ved kåringerne, feks fundament. Det er også værd at bemærke at hestene ikke vises løse ved dyrskuer og at bedømmelsen også derfor kan adskille sig fra kåringens. Regionalkåring 2009 Leif Grimbühler Regionalkåringen 2009 er under planlægning, og det kan godt betale sig, at begynde at træne med de heste man forventer at udstille til sommer. Man kunne måske benytte tiden nu, til at træne hestene i ridehus. Det er også vigtig at sørge for korrekt hovpleje, så det ikke er noget der bliver gjort i sidste øjeblik. Kåringen vil som sidste år blive i uge 29. Der startes i Ålborg den 15.juli på Finstrupgård. Torsdag i Vejen, og fredag fortsætter turen til Ågerupgård på Sjælland, hvor der også bliver afholdt medaljekåring og 2- års finale lørdag den 18. juli. Vi håber at se alle 2- års hopper, der har opnået mindst 8 i helhed til et af forårets plagskuer, eller som har kvalificeret sig ved et af dyrskuerne. Fredag aften vil der blive arrangeret en fest for alle, som har lyst til at deltage. Vi ser frem til nogle gode dage med masser af spænding. Når en hest skal stilles op for dommerne eller til fotografering, så er det vigtigt lige at tjekke, om den står ordentligt på sine ben. (Foto: privat). 13

At træne sin hest De lange gåture, der følger med træningen af en hest op til en udstilling lærer dig nye sider af din hest. : René Juul Jensen Det er efterhånden mange år siden faktisk daterer det sig helt tilbage til 1992 at jeg gjorde den første hest klar til kåring. Det var ikke engang min egen, men én af min fars venners hest, men sommerens arbejde, og de erfaringer, jeg gjorde mig dét og de mange følgende år, er stadig erfaringer, jeg gør brug af i dag. Også selv om det ikke er lige så ofte som tidligere, jeg er at finde som udstiller eller mønstrer. Det år skulle vi faktisk selv have en hest til kåring, men i foråret, da vi besluttede at melde hesten til kåring, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne finde ud af at mønstre hende, så vi havde allieret os med en pige, der havde mønstret mange heste, og hun trænede den hen over foråret og sommeren. Da så min fars ven stod og manglede en mønstrer til sin hest, blev jeg spurgt, Jeg ville egentlig have sagt nej, men en venlig sjæl, Henry Pedersen fra Holløse, overbeviste mig om, at jeg sagtens kunne klare den sag. Det vigtigste var, at jeg kom ud og gå nogle lange ture med hesten. Som sagt så gjort. De næste mange uger fik jeg gået mange kilometer, og jeg lærte hesten rigtig godt at kende. Til kåringen fik jeg faktisk vist hesten ganske fornuftigt frem, skønt selve kåringsresultatet ikke var prangende. Siden fulgte flere plage, hingste og hopper til både føl-, plage- og dyrskuer samt kåringer. De fleste med mange timers træning bag sig. Og gennem den træning har jeg fået et rigtig godt og nært forhold til disse heste. Min glæde ved at arbejde med hestene op til en udstilling er faktisk lige så stor, som når jeg rider eller kører hestene. Man lærer nemlig sin hest at kende på en hel anden måde, end man gør på ryggen af den eller på kuskesædet for enden af et sæt køreliner. mens den mere erfarne hurtigere falder til ro og finder ind i et taktfast bevægelsesforløb. Det er naturligvis en glæde at gå med en hest, der har en stor gang med rummelige og taktfaste skridt, men der er også en stor udfordring i at få hesten med knap så stor kapacitet til at yde sit optimale. Og man kan mærke, når hesten begynder at ramme sit præstationshøjdepunkt. Det sker ikke på den første tur. Og det er sjældent at det sker på det næste par stykker. Men efterhånden som man lærer at læse hesten og de indbyrdes signaler bliver forstået bedre af begge parter, kan man mærke, når det virkelig svinger for hesten. Det er på det tidspunkt, at man for alvor forstår glæden ved at arbejde med hesten fra jorden. Det næstvigtigste for mig i træningen med hesten er at få den til at stå stille. Det skal der også bruges lang tid på. Jeg starter som regel i vante omgivelser, f.eks. på gårdspladsen, hvor den har en fornemmelse af at være i trygge rammer. Herefter gøres opholdene længere væk fra de andre heste og hjemmet, og er mulighederne og tiden til det, prøver jeg også på mere befærdede områder. Specielt unge heste skal have masser af denne træning, som jo også kan bruges, når man sidenhen sætter sig op på ryggen af hesten eller spænder den for vognen for den sags skyld. Hvor meget trav, jeg træner med hestene er også forskelligt. Der skal naturligvis trænes noget mere med de unge heste, som ikke har så god balance som de ældre, og derfor hurtigere kan slå over i galop, når de bliver presset. Det er naturligvis vigtigt, at man har en god fornemmelse af, hvor meget hesten kan presses, og det gøres ikke bare med en enkelt løbetur. Derfor indlægger jeg gerne på mine ture små intervaller med trav. I forbindelse med udstilling, er det kun ved selve mønstringen, at hesten skal vises i trav, og det er derfor vigtigt, at træningen går ud på, at hesten hurtigst muligt efter afsættet viser den optimale trav. Det skal ikke være over superlange afstande, men en 30- meter, hvorefter hesten tages ned i skridt eller standses helt. Herefter kan man give hesten en kort travetur igen. Som med skridten, kan man mærke, når hesten finder takten og yder sit optimale. Det er ikke sjældent at jeg efter et par traveetaper omtrent svarende til én eller to ture på mønstringsbanen, beder hesten om, at stå stille, evt. i bedømmelsespositur. For mig er det lige så vigtigt, at jeg kan standse hesten igen. Det er ikke kun på grund af fremvisningens kvalitet, men faktisk er det en god øvelse for det senere arbejde med hesten, at den kan stoppe på kommando, og ikke mindst at man kender hinandens signaler for, hvornår dette sker. Noget af det sidste, jeg træner er selve mønstringsbanen. Faktisk er det sket, at jeg ikke har trænet på en bane før en udstilling. Jeg går hellere en tur på græsfolden uden de andre heste, og så træner jeg vendinger og det at dreje i hjørnerne. Selve vendingerne kan man også træne i hverdagen, når man trækker hesten frem og tilbage mellem stald Når jeg træner en hest op til et plageskue eller en kåring sker det først og fremmest med lange gåture sammen med hesten. Og det er seriøse gåture, jeg mener. Jeg træner ikke hesten ved at spænde et træktov i den grime, den har på til daglig, og så gå en tur med hesten jumpende efter. Den skal have arbejdstøjet på. Det vil sige, at den, hvis det er en plag, får enten sin udstillingsgrime eller en tilsvarende på, og ligeledes er træktovet heller ikke det, jeg bruger, når jeg trækker hesten ind fra folden. Er det en større hest, får den hovedtøj på, så den er klar over, at der kræves arbejde af den. På selve gåturen, stiller jeg også krav til hesten. Den skal som nævnt ikke bare traske af sted bag mig, men derimod gå pænt ved siden af mig, netop som det skal ske på mønstringsbanen. Når det er en ung hest, går der ofte meget tid med at få hesten til at slappe af og finde ind i en taktfast skridt, Korrekt opstilling for eksteriør-dommerne er et af formålene, når man træner sin hest. (Privatfoto fra regionalkåringen på Finstrupgård 2008) 14

og fold, eller når man i øvrigt har fat i hesten. En kort standsning og så vende højre om. Kan hesten vende rigtigt, giver det også bonus, når man skal håndtere det store dyr på steder med lidt trang plads. Jeg har aldrig selv været en fantastisk dygtig rytter, men har dog i mange år haft den glæde at ride adskillige heste, specielt til distanceridning også en disciplin hvor man skal lære sin hest utrolig godt at kende og det er helt sikkert en anden oplevelse at ride hesten, end at arbejde med den fra jorden. Ikke desto mindre er det for mig en lige så stor glæde at arbejde med hesten fra jorden på gåturen, som det er at sidde på ryggen af hesten. Det vigtige er, at man lærer sin hest at kende, at man lærer betydningen af hinandens signaler og at man er seriøs, når man arbejder med hesten. Så giver hesten lige så meget tilbage til én, som man investerer selv. God fornøjelse med træningen. Og husk, at du kan finde de vejledende mønstringsregler på www.fjordhest.dk, Avl 2009. Når træningen er tilendebragt, så kan man vise så flot trav, som det ses på dette billede. (Privat-foto, vist fra jubilæet på Vilhelmsborg i 2006) Nye Elitestambogsheste og medaljehingste Flemming Strange-Hansen For at kunne optages i Elitestambogen skal en hoppe have mindst 4 stk godkendt afkom og helhedskaraktergennemsnittet skal være mindst 7,5 af alt kåringsbedømt afkom. Årets kåringer og indekstal betød at to hopper opfyldte disse betingelser: Line Nærum EFJ 9614 har 4 stk godkendt afkom, heriblandt årets fløjhingst i det unge hold Mørkgårds Sultan og afkommet har et kåringsgennemsnit på 7,9 og indeks 122. Rie Vårby EFJ 9797, stillede i år en bronzesamling, men det er de 4 kårede afkoms kåringsgennemsnit på 8,1 og indeks 126 der giver optagelse i Elitestambogen. Rie er bl.a mor til Chili Vårby, der blev årets fjordhoppe som 2-års ved stambogsjubilæet i 2006. På hingstesiden opfyldte Golf Gudenå EFJH-S 710 lige netop kriterierne for optagelse i Elitestambogen. Han har 39 stk kåringsbedømt afkom, hvilket er 30,5% af hans afkom på 3 år og derover. Disse 39 har et kåringsgennemsnit 7,51 (kravene er henholdsvis minimum 30% og 7,5) og han har haft så meget afkom bedømt at indekstallets sikkerhed er over 0,89 (skal være over 0,80). Golf har givet en række godt afkom ikke mindst sønnerne Glibings Ajs og Mosegårdens Splint, men det er bemærkelsesværdigt at Golf dags dato kun har en datter, Højgaards Balina med medalje, til gengæld er der mange gode døtre kåret med 8 eller 9 i helhed. To hingste Fjordens Marcus FJH 726 og Granit Halsnæs FJH 731 opnåede medalje for afkom, begge via en administrativ afkomsbedømmelse med et gennemsnit på 7,5 på henholdsvis 6 og 8 styk afkom. Marcus stillede som bekendt også almindelig afkomssamling hvor han opnåede I kl. 2. gr. (21). Fjordens Marcus FJH 726 er ny medaljehingst. Granit Halsnæs FJH 731 er ny medaljehingst. 15

Klargøring af hoppe og hingst til bedækningssæsonen Susanne Fønsskov Har man fået den ide, at man vil begive sig ind på den spændende sportsgren der hedder hesteavl, vil man hurtigt opleve at gå fra nogle penge og få problemer til få penge og nogle problemer. Som alt andet her i tilværelsen kan ting dog gøres sværere end nødvendigt. En god forberedelse vil helt sikkert give bedre reproduktionsresultater. Omkring hoppen gælder 1) Du skal gøre dig klart, om din hoppe egentlig er god nok til avl. Den kan godt være sød, uden den er et godt avlsdyr. 2) Den skal naturligvis være sund og rask. Den skal have et godt tem perament, idet 70 % af føllets umiddelbare adfærd kommer af moderens prægning. 3) Den skal have gode brunster, der er tydelige, og helst regelmæssige. 4) Den skal naturligvis være fri for arvelige lidelser. 5) Sidst men ikke mindst må den da gerne følge foreningens avlsmål for eksteriør. Der er mange ting at tage i betragtning, når man lader sin hoppe bedække, følger man dyrlægens råd, så forbedrer man chancerne for at bedækningen resulterer i det ønskede føl. (Foto: Lone Kaptain). Når nu man ved at hoppen skal ifoles, kan man hjælpe med at forbedre sandsynligheden for drægtighed. Hoppens brunst styres af dagslængden. Vil man forsøge at starte tidligt, skal man vide, at det er store mængder kunstigt lys, der kræves for at inducere brunst. Lys ad naturlig vej kræver naturligvis at hoppen er ude, ikke kun på en ridetur, men på fold gerne i 8-10 timer dagligt, hvis forholdene tillader det. Fodringen af hoppen skal være i orden. Sørg for at der fortsat bruges store mængder grovfoder, og at kvaliteten ikke er forringet i løbet af vinteren. Ved svage brunster kan man forsøge at give tilskud af betacaroten og E-vitamin/selen. Det er vigtigt at hoppens huld er tilpas dvs. man kan mærke de bagerste ribben(uden at trykke meget hårdt). Regelmæssig motion er godt for alle, også for den hoppe man ønsker ifolet. Har hoppen tidligere haft problemer omkring ifoling, så allier dig med dyrlægen før start. Der kan laves flere tiltag for at forbedre chancen for føl.væn dig til at observere evt. notere dig hoppens brunstcyklus. Det gør det nemmere at ramme det rigtige tidspunkt for bedækning. De fleste hopper har de bedste brunster fra april til juni. Det er ikke optimalt at flytte hoppen hen til hingst, når brunsten er begyndt, gør det hellere 2-3 dage før. Sørg for ordentlig drægtighedskontrol, både for din egen skyld, men også for hingsteejerens. Vi skal have så reelle ifolingsprocenter som muligt. Ved scanning har man også muligheden for at forholde sig til en evt. tvillingedrægtighed. Nogle hopper absorberer fostrene tidligt (3-6 uger efter bedækning), disse kan i nogle tilfælde hjælpes, men det er vigtig at kontakte dyrlægen, så der ikke går for meget af forårstiden. Det er vigtigt at hoppen efter bedækning, lever et almindeligt hesteliv, lad være med at ændre alting omkring den. Forberedelse af hingsten Det er voldsomt irriterende at skulle ombedække mange hopper, derfor er der al mulig grund til at optimere sædkvaliteten hos hingsten. Hingstens sædkvalitet er som hoppens brunst lysafhængig, idet sædmængden, der produceres, er mindst om vinteren. Sædkvaliteten er afhængig af mange faktorer, arv, testikelstørrelse, foderstand, antal bedækninger per dag og ikke mindst hingstens alder. Den unge 3-årige hingst har normalt sæd til 1-2 daglig bedækning, hvorimod en 6-8-årig hingst kan klarer 5-6 bedækninger per dag. Det er vigtigt for hingstene som hopperne at fodringen er optimal og huldet tilpas. Man skal være opmærksom på, at visse hingste taber sig i bedækningssæsonen, så hellere lidt i overkanten i starten end det modsatte. 16 Man skal også være opmærksom evt. sygdomme hos hingsten, idet feber ødelægger sædcellerne. Ligeledes kan visse former for medicin være skadelig. Stress er også en faktor, der har stor indflydelse på sædkvaliteten. Flytning midt i sæsonen er absolut uønsket. Vær opmærksom på, at hvis der er flere hingste på samme sted, kan det være hårdt for nogle af dem. Optimer forholdene ved bedækningen, således der er mest muligt ro, og undlad at bedække mere end nødvendigt. En teaserhingst kan sommetider være en god hjælp til meget slidte hingste. Først og fremmest er det vigtig at lære sin hingst at kende, idet der er meget stor forskel på deres adfærd i bedækningssituationen. Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god bedækningssæson.

Føl skal både navngives og mærkes Birgit Mortensen Når føllet er født, så skal det indberettes til Landscentret, Heste, som vi har bemyndiget til at stambogsføre på vore vegne, ligesom de fleste andre EU-godkendte avlsforbund i Danmark har gjort det. Hvis det sker senest 40 dage efter at føllet er født, så koster indberetningen ikke noget (eller rettere sagt, den er en del af den bedækningsafgift, der blev opkrævet, da hoppen blev bedækket året før). Hvis det sker senere end 40 dage, er prisen inkl. moms 380 kr., og kommer følejeren så meget bagefter, at vi er inde i et helt nyt kalenderår, er prisen steget til 1455 kr. i gebyr til Landscentret. Det er helt urimelige penge at skulle betale, når det kan gøres gratis inden 40 dage. Og det værste er egentlig, at det stort set altid er en ny ejer, der kommer til at betale disse beløb, fordi han eller hun ikke vil have et papirløst føl. Følnavne skal klinge nordisk Føllet skal det naturligvis have et navn. I og med at fjordhesten er en hest med Norge som moderland, så virker det helt forkert på mig at give føllet et engelskklingende navn (sådanne navne er for ponyer, der jo kommer fra Storbritannien). Fjordhesten skal have om ikke ligefrem et norsk navn så et nordisk-klingende navn. Mange medlemmer er efterhånden blevet rigtig gode til at finde på navne og flere og flere bruger stutterinavne, der fortæller, hvem der er opdrætter af hesten. og til er der imidlertid navne, der falder helt ved siden af, og det er ikke ganske enkelt at få ændret et navn. For plage kan det dog lade sig gøre, men det kræver både en del papirarbejde og en indbetaling i 2009-kroner til Landscentret, Heste på kr. 742,. Chippes, mærkes eller både og I sensommeren er der følskuer med mærkning rundt omkring i landet, her kan føllene møde op med deres mødre og blive besigtiget og mærket (chip, brand eller begge dele). Brændemærkningen koster 1 kr., vil man have føllet både chippet og brændt er prisen 210 kr. Hvis føllet ikke møder op på en af mærkepladserne, vil der ske hjemmemærkning. Det koster 5 kr. for det første føl og halv pris for de efterfølgende, igen med tillæg af 60 kr., hvis føllet både skal chippes og brændemærkes. Så langt fremme i forløbet mangler kun pasudstedelsen, som er prissat til 260 kr. (alle de her nævnte priser er inkl. moms). Vi har kigget lidt på 2007-føllene. Her valgte de fleste følejere stadig kun mærkningen, 34 føl blev kun chippet, mens 60 føl både blev både chippet og mærket. Desværre var der også 33 føl, der ikke blev mærket hverken på den ene eller den anden måde. Nogle af dem er naturlig afgået, før mærkningsdatoen blev nået, men andre går utvivlsomt rundt som papirløse føl, der måske på et tidspunkt vil koste en ny ejer rigtig mange penge for at få tingene bragt i orden. 3 gode råd til alle følejere Husk at anmelde føllet inden 40 dage. Brug lidt tid på at finde et godt navn. Så ny er dette føl, at navnet stadig er Lillehoppen. (Foto: Mette Kofoed) Sørg for at føllet bliver mærket, du vælger selv om det skal ske på plads eller derhjemme. Og et tillægsråd: pas godt på passet, når du først har fået det fra Landscentret. Skal du have nyudskrevet et bortkommet pas/ejercertifikat, så koster det 1070 kr. inkl. moms forudgået af en masse besvær. Farvenedarvning V Flemming Strange-Hansen I følårgangen 2008 er der født t føl efter Kastanjelystens Tarco, Tornhøjs Canut, Valiant Fjordlyst og Vikkelsøe s IP samt grå efter Trollfin. Derfor skal disse to hingste flyttes til henholdsvis gruppe C og E, dog er Vikkelsøe s IP også placeret i gruppe F, da den har % sandsynlighed for anlæg for gråt. En vurdering af de nye hingste betyder at fløjen Mørkgårds Sultan, der jo er, placeres i gruppe H, da der ikke er noget i hans afstamning der tyder på anlæg for gråt. Model Skovå har % sandsynlighed for anlæg for rødt, da faderen Granit Halsnæs har anlæg for rødt og da det er meget usandsynligt at moderen Ayoe Skovå har anlæg for rødt. Laust Halsnæs kan have anlæg for rødt fra moderen Aura Halsnæs, som med 67% sandsynlighed har anlægget fra Pikant Halsnæs og Laila Halsnæs. Aura har ganske vist fået 6 stykker afkom alle gule, men kun to af disse har far med rødt anlæg, så det reducerer ikke sandsynligheden for rødt nævneværdigt. Det betyder at Laust har ca 30% sandsynlighed for rødt arveanlæg. Zorro Fjordlyst har kun 25% sandsynlighed for rødt arveanlæg eftersom moderen Odessa Fjordlyst har anlægget med % sandsynlighed. Hun har 6 gule afkom men kun en af disse har far med rødt anlæg. Lukas Hovborg har 67% sandsynlighed da begge forældre har anlæg for rødt, hvorimod Frey Tidselbjerg, næppe har anlæg for rødt. Faderen Kastanjegårdens Comet har sandsynligvis ikke rødt anlæg og moderen Elga Gudenå ej heller. Ganske vist har mormorsfar Hovdaren anlæg for rødt, hvilket betyder at mormor Linka har 17 det med % sandsynlighed, men Linka og Elga har i alt fået 21 stk afkom alle gule. Rusk har rødt anlæg med % sandsynlighed, da moderen Synnøve Halsnæs har rødt anlæg, mens faderen Fjordens Marcus med stor sikkerhed kun har anlæg for gult. Merkur Skovå har 57% sandsynlighed for rødt da faderen Florian Skovå har anlægget og moderen Cille Halsnæs har det med % sandsynlighed. Hun har dog 5 stykker afkom alle gule, og to af disse efter fædre med rødt anlæg. Ågerupgårds Samba har anlægget med 57% sandsynlighed da Laval Vinstrup har anlæg for rødt, mens moderen Ågerupgårds Maika har anlægget med % sandsynlighed fra Dixi Solbakke. Til gengæld ser ingen af de nye gule 2½-års hingste ud til at have anlæg for gråt. Med hensyn til Chalander, der netop har

fået avlsgodkendelse ved en ekstraordinær hingstekåring, fortæller Helena Kättström fra Sverige: Chalanders far Aleksander Lukas bliver flittigt anvendt i avlen, men har kun givet gult afkom, så det ser ikke ud til at han har anlæg for rødt eller gråt. Chalanders mor er gul, men hendes far Botvid, der også er gul, har givet t afkom. Der er altså 25% sandsynlighed for at Chalander har anlæg for rødt. Chalanders mormorsfar Ljosen har givet gråt afkom, så chancen for at anlægget findes hos Chalander er %. Så vidt jeg ved, er hans mor og mormor ikke blevet bedækket med hingste som giver os mulighed for at afklare om de har disse anlæg. Konklusionen er således at Chalander sandsynligvis kun har anlæg for gult. Gruppe A Gule, der med stor sikkerhed kun har anlæg for gult: Abel Stanstorp Aladdin Ali Halsnæs Baron Halsnæs Birk Halsnæs Cadeau Halsnæs Cornet Halsnæs Cæsar Halsnæs Dylan Eros Fender Fjordens Marcus Greiing Hedegårdens Asterix Hilder Kastanjelystens Karant Kvik Halsnæs Mykletind Nikk Halsnæs Odin Halsnæs Orion Halsnæs Rei Halsnæs Tunaren Valør Halsnæs Ørjar Gruppe B Gule, der sandsynligvis kun har anlæg for gult: Baldrian Chalander Fjalde Lind Frederik Vårby Frey Tidselbjerg Halskovs Åke Idol Skovå Ismo Kry Kastanjegårdens Charli Kastanjegårdens Comet Kastanjegårdens Fernando Kastanjegårdens Nick Kastanjelystens Charlie Kneist Skovå Laust Halsnæs Malik Klattrup Mark Fjordvang Mars Rud Mikkel Stanstorp Zorro Fjordlyst Gruppe C Gule med anlæg for rødt: Admiral Halsnæs Citat Halsnæs Citrus Klattrup Damask Halsnæs Danni Dukat Halsnæs Eminent Halsnæs Florian Skovå Frederik Skovå Friaren Fuzzy Stanstorp Golf Gudenå Granit Halsnæs Haldor Halskovs Vulkan Hovdaren Joe Pilegård Junker Kølle Kastanjelystens Tarco Laval Vinstrup Lindon Vinstrup Lykke Marlo Østerkær Mastrup Zola Mosegårdens Splint Mosegårdens Kejser Munkhavens Trold Pelle Halsnæs Pikant Halsnæs Plutonikk Rasmus Rånn Stanstorpblakken Stendis Bue Svejk Siljar Sam Rønnely Topas Halsnæs Tornhøjs Canut Valdar Halsnæs Valiant Fjordlyst Vikkelsøe s IP Gruppe D Gule med mindst % sandsynlighed for anlæg for rødt: Amadeus Ashley Uhrebro Baldrian Cæsar Kaptain Donau Tidselbjerg Frej Stanstorp Glibings Cleif Højgårds Dahlin Ingegårds Axo Keiser Nørgård Lakaj Vinstrup Lauge Lei Rud Lukas Hovborg Merkur Skovå Model Skovå Rusk 18 Stald Kiels Jargon Ågerupgårds Pascal Ågerupgårds Samba Gruppe E Gule med anlæg for gråt: Askov Aston Barney Knas Engvang Orm Reidulf Risbjerggårds Abanos Sondre Suldrup Heid Tor Halsnæs Trollfin Gruppe F Gule med mindst % chance for anlæg for gråt: Ingegårds Axo Stald Kiels Jargon Vikkelsøe s I.P. Gruppe G Gule med anlæg for rødt og gråt: Athos Hertug Husar Halsnæs Stas Råden Gruppe H Rødgule uden anlæg for gråt (sandsynligvis): Appel Halsnæs Idon Busklund Glibings Ajs Mørkgårds Sultan Ågerupgårds Oliver Gruppe I Rødgule med anlæg for gråt: Boye Engvang Højgårds Bacardi Gruppe J Grå med anlæg for rødt: Max Gruppe K Ulsblakk med mindst % sandsynlighed for anlæg for gråt: Lutor Bjelland

Farvekombinations-skema Skemaet viser hvor mange procent af føllene der får de enkelte farver når en hingst og hoppe fra de enkelte grupper kombineres. Det er klart at der kan byttes rundt på hoppe og hingst, men i den lodrette søjle er netop placeret de mulige farvekombinationer blandt vore hingste. Skemaet viser hvor mange procent af føllene der får de enkelte farver når en hingst og hoppe fra de enkelte grupper kombineres. Det er klart at der kan byttes rundt på hoppe og hingst, men i den lodrette søjle er netop placeret de mulige farvekombinationer blandt vore hingste. Hoppe Hingst Gul uden anlæg for rødt og gråt Gr. C Gul m. anlæg for rødt Gr. E Gul m. anlæg for gråt Gr. G Gul m. anlæg for rødt og gråt Gr. H Rødgul uden anlæg for gråt Gr. I Rødgul m. anlæg for gråt Gr. J Grå m. anlæg for rødt Ulsblak uden anlæg for gråt og rødt Ulsblak med anlæg for gråt Gul uden anlæg for rødt og gråt Gr. C Gul m. anlæg for rødt Gr. E Gul m. anlæg for gråt Gr. G Gul m. anlæg for rødt og gråt Gr. H Rødgul uden anlæg for gråt Gr. I Rødgul m. anlæg for gråt Grå uden anlæg for rødt Gr. J Grå m. anlæg for rødt Ulsblak uden anlæg for rødt og gråt 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 100 gul 25 75 gul 100 gul 100 gul 75 gul 25 grå 100 gul 75 gul 25 100 gul 100 gul 100 gul 75 gul 25 100 gul 25 75 gul 75 gul 25 grå 75 gul 25 grå 56¼ gul 25 18¾ grå 100 gul 75 gul 25 grå grå 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul grå 37½ gul 37½ grå 25 37½ gul 37½ grå lysgrå 100 gul 75 gul 25 grå 100 100 37½ gul grå 100 gul 25 75 gul grå grå grå 37½ gul 37½ grå 25 100 100 gul 87½ grå 25 gul 25 grå 37½ gul 37½ grå lysgrå 25 gul 25 grå 100 grå 75 grå 25 25 gul 25 25 grå 25 lysgrå 25 gul 25 25 grå 25 lysgrå ulsbl 25 gul 25 hvid 25 gul 25 hvid Ulsblak med anlæg for rødt 37½ gul 37½ gulblak 37½ gul 37½ gulblak 25 gul 25 25 25 gulblak 25 gul 25 25 25 gulblak 37½ gul 37½ gulblak 25 gul 25 hvid 25 gul 25 hvid Ulsblak med anlæg for gråt 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul 37½ grå lysgrå 37½ gul 37½ grå lysgrå 25 gul 25 25 grå 25 lysgr 25 gul 25 hvid 37½ 18¾ gul lysgrå 6¼ grå 25 hvid Ulsblak med anlæg for gråt og rødt 37½ gul 37½ gulblak 37½ gul 37½ grå lysgrå 28 gul 28 gulblak 9½ grå 9½ lysgrå 25 gul 25 25 25 gulblak 25 25 gulblak 18¾ gul 18¾ 6¼ grå 6¼ lysgrå 18¾ gul 18¾ 18¾ grå 18¾ lysgrå gulblak 25 gul 25 hvid 37½ 18¾ gul lysgrå 6¼ grå 25 hvid 19

Sådan bliver du og din hest stævneklar Det tager lang tid at bygge en hest op, så det går ikke at træne hesten to gange om dagen de sidste 14 dage før et stævne. Her fortæller den regerende mester i dressur ved DM, Nordisk og EM om alle de mange små ting, der tilsammen er med til at give de gode resultater. Fotos: Annette Schmidt Kristensen private Der er rigtig mange ting, der skal forberedes og ting der skal være på plads, for at man får et godt stævne. Og jo flere stævner man deltager i, jo bedre bliver det. Her er fjordhestestævner at anbefale, for samtidig med at der konkurreres, så er der et godt socialt miljø. Den daglige træning Der skal være lagt en fornuftig træningsplan, og den daglige træning skal naturligvis være på plads. Husk at hesten skal trænes regelmæssigt og at træning tre gange om ugen er en vedligeholdelsestræning. Det vil sige, at hvis der skal forbedringer til, så må der trænes mere end tre gange ugentligt. Konditionen kan forholdsvis hurtigt forbedres, man kan mærke forbedringer allerede i løbet af en måned. Muskelstyrken forbedres i løbet af nogle måneder, sener tager lidt længere tid og styrkelsen af knoglerne tager seks måneder. Det tager således lang tid at bygge en hest op, så det går ikke at træne hesten to gange om dagen de sidste 14 dage inden man skal til stævne. Det allerbedste er at være i så god tid/god form, at man kan trappe en lille smule ned inden stævnet, så hesten er frisk og udhvilet inden den kommer til stævne i stedet for øm og træt. Foderet er vigtigt Konkurrencehesten bør også holdes i korrekt foderstand hele året rundt. Foderet er vigtigt, når hesten skal præstere, og man bør huske på, at den forbrænder mere ved et stævne end til daglig og at den derfor skal have mere foder end derhjemme. Husk at hesten generelt har det bedst med mange mindre måltider, så det kan være en fordel under stævnet at fodre flere gange, end det du gør til daglig. Giv din hest en kalender Vi er lige startet et nyt år, og det er en rigtig god idé at give din hest sin egen kalender. Nu tænker du nok: hva søren, jeg har da hyr nok med at holde styr på min egen kalender... og hvorfor så det. Men en kalender giver faktisk et rigtig godt overblik. Her hos os, hvor vi har flere heste, og hvor vi indimellem er flere om at motionere hestene, er det et super godt redskab. Hvad skriver vi så i kalenderen? Vi skriver for det første de lidt store ting, så som vaccination, ormekur, smed og tandraspning. Vi skriver, hvis der har været ekstra dyrlæge til en hest og hvad den er behandlet for mv. Men vi skriver også de daglige ting, så som om hesten er redet/ kørt, dressur, spring/løsspring eller om den har været på tur, og vi noterer også hvem der har motioneret hesten og om træningen ha været let eller hård. Nu er der sikkert mange som tænker: jeg har kun én hest og den kan jeg sagtens holde styr på, men kan du nu også det? Kan du huske nøjagtig, hvilken dag den havde smed? Hvornår var det nu, at den fik raspet tænder? I går var det dårligt vejr, så da blev den ikke trænet. I dag var jeg sent hjemme fra arbejde, da blev det heller ikke til noget. Vi kender det alle... og når man så kigger på kalenderen, kan man se, at der pludselig er store huller i træningen.. ikke så godt. Så kalenderen kan bruges til mange ting, både til at holde styr på træningen og til at holde styr på, hvornår hesten skal have smed igen og hvilke stævner den skal gå mv. Det er også en god idé at tage temperatur på hesten og skrive det ned. Så ved man, hvad hestens normale temperatur er. På den måde kan man lynhurtigt spotte, om der er noget galt med den. Ofte er det sådan, at man tager temperaturen, når man har mistanke om, at der er noget galt. Men så har man ikke nogen normaltemperatur at sammenligne med, og ofte er hestens temperatur højere lige efter den har arbejdet. Før stævnedagbog Hvordan får vi vores hest til at toppe til stævnet? Det er der sikkert mange, som gerne vil vide. Men heste er jo individuelle dyr, så det gælder om at finde frem til, hvad der fungerer bedst for lige netop din hest, hvornår præsterer den (og du selv) bedst. Et par af de piger, jeg af og til hjælper med ridningen, fik sidste år besked på at føre dagbog. Den tyggede de lidt på, men gik med på idéen. De skulle ikke blot føre den under stævnet, men i høj grad inden stævnet, for at finde ud af, hvornår den enkelte hest var mest oplagt/præsterede bedst. Den ene rytter fandt ud af, at hesten havde det rigtig godt med en tur i naturen et par dage før stævnet, så var han klar... Før stævnet Men hvad skal man skrive i dagbogen for at få noget ud af den? Start på stævnedagbogen i ugen op til stævnet, skriv nøjagtigt ned, hvad du fodrer med og tidspunkt for fodringen, skriv hvor lang tid den har været på fold mv. Skriv ned hvornår og hvordan du træner den. Skriv hvordan du klargør den, vask, dækken osv. Skriv noget om 20 transporten, hvor lang tid tog den, havde hesten dækken på (hvilket). Skriv lidt om vejret, var det koldt/varmt osv. Under stævnet På selve stævnedagen skal der noteres foder (også grovfoderet) og fodertidspunkter. Hvornår ankom I, hvor lang tids opvarmning fik I, hvad gik godt/skidt i opvarmningen. Hvordan gik det inde på banen, blev hesten redet af, hvor længe skridtede I af. Hvordan var opstaldningsforholdene. Hvordan tog hesten det at være i byen (var den stresset over noget), og hvordan havde du det selv, var du nervøs, kunne du huske programmet/ banen osv Der er altid en årsag I første omgang er jeg helt sikker på at mange vil synes, at det med at føre en stævnedagbog, det er at skyde over målet, men pludselig vil der tegne sig et billede og man vil kunne se hvad, man gør af fejl. Det at tage til stævne er ikke kun at ride rundt inde på banen og så håbe på, at man kan huske programmet/banen. Der er rigtig mange andre ting, som også skal klappe for at hest og rytter skal få en god oplevelse og et godt resultat. Jeg havde engang en hest som blev noget ophidset, når jeg nåede til galopprogrammet ved stævnerne, og det var der ikke problemer med i det daglige. Det viste sig at det var mit stævneunderlag, som han ikke kunne tåle. Det var lavet af et syntetisk materiale, som gjorde, at han blev brændt af det. Det tog mig lang tid at finde ud af, hvor problemet lå... De store stævner skal forberedes Skal man med til de helt store stævner og hvor man skal rejse langt, som f.eks. dette års Nordisk og EM, er der rigtig meget forberedelse, som skal være på plads. Det første er naturligvis kvalifikationskravene. Det betyder oftest, at man skal have redet nogle stævner i månederne før og helst skal have vist flaget ved nogle af de store fjordhestestævner, f.eks. dette års DM på Birken. Det næste er så, om man har råd til at tage af sted, det koster altid ekstra at rejse udenlands med sin