It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008

It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Der henvises generelt til vejledningerne for studieområdet del 1 og 2. Indholdsfortegnelse 1. IDENTITET OG FORMÅL 3 1.1. Identitet 3 1.2. Formål 3 1.3. Overvejelser i forhold til identitet og formål 3 2. FAGETS MÅL OG FAGLIGE INDHOLD 5 2.1. Faglige mål 5 2.2. Kernestof og supplerende stof 7 3. TILRETTELÆGGELSE 10 3.1. Didaktiske principper 10 3.2. Arbejdsformer 12 3.3. It 13 3.4. Faglige samspil 14 4. EVALUERING 14 4.1. Løbende evaluering 14 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 1

4.1.1 Elevens faglige niveau 15 4.1.2 Personlige kvalifikationer 15 4.1.3 Elevens faglige aktivitet 15 4.1.4 Undervisningsprocessen 16 4.1.5 Karakterskala 16 4.2 Eksamen niveau B 16 Eksaminanderne arbejder i grupper på op til fire personer med et projekt inden for rammerne 16 5. FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB 20 5.1. It som kulturteknik 20 5.2. Undervisningsforløb: Databaser 22 5.3. Dynamiske hjemmesider 25 5.4. Undervisningsforløb med udgangspunkt i anvendelse af et standardsystem 27 6. FORSLAG TIL EKSAMENSSPØRGSMÅL 32 6.1. Eksamensspørgsmål 32 6.2. Eksamensspørgsmål 33 6.3. Eksamensspørgsmål 34 6.4. Eksamensspørgsmål 35 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 2

1. Identitet og formål 1.0. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier og systemer samt færdigheder i udvikling, implementering og anvendelse af it i forhold til individ, erhverv og samfund. Faget beskæftiger sig med teknologier og systemer til behandling af data og formidling af information. 2.0. Formål Undervisningen skal fremme elevernes evne til at forholde sig reflekterende til den informationsteknologiske udvikling og betydning for individ, erhverv og samfund. Undervisningen skal endvidere fremme elevernes evne til at forholde sig analytisk til brug og misbrug af informationer og informationsteknologien. Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at anvende fagets teori og metode i udvikling og løsning af informationsteknologiske problemstillinger i en virkelighedsnær og international kontekst. 3.0. Overvejelser i forhold til identitet og formål Fagets identitet og formål er styrende for den måde, hvorpå undervisningen og læringsforløbene bør tilrettelægges. På den ene side er der tale om et selvstændigt fag med en klar faglig profil med faglig bredde og dybde, på den anden side er faget med til at styrke elevernes evne til at anvende it i andre faglige sammenhænge som et redskab til informationssøgning, informationsbehandling, vidensopbygning, præsentation og formidling. Ordet it indgår mere end 100 gange i bekendtgørelsen, og it er specielt omtalt i alle fag. Derved sendes det klare signal, at der skal tænkes tværfagligt i forhold til læringsforløb. Samtlige fag har en gensidig forpligtelse til at indtænke brugen af it i forløbene på en konstruktiv og udbytterig måde. Specielt vil det i de studieretninger, hvor it indgår, være oplagt at tilrettelægge koordinerede forløb, hvor fagene tilsammen kan tilføre synergier i læringen. Undervisningsforløbene skal være præget af, at eleverne forstår helheden i anvendelsen af informationsteknologi. En blanding af fordybelse i udvalgte områder med henblik på at opnå forståelse af og indsigt i materien, kombineret med relevant anvendelse af den tilegnede viden, bør være bærende elementer i forløbene. It vil indgå i mange forløb fordi it er en af de drivende faktorer i den globale udvikling. De deraf følgende konsekvenser for vort samfund, virksomhederne og det enkelte menneske bør løbende analyseres og vurderes, og gøres til genstand for kritiske synsvinkler. Det er en væsentlig kvalifikation at styrke evnen til at søge relevant information og transformere den til relevant og brugbar viden gennem engagerede projektforløb. I forløbene vil eleverne skulle bevæge sig på både abstrakte og mere konkrete niveauer, ligesom strategiske, operative og taktiske niveauer skal indgå i opgaveløsningen. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 3

Det vil være godt og styrkende for det faglige niveau, og elevernes motivation i den daglige undervisning, altid at tage sigte på, at både proces og produkt er vigtige hver for sig. Det betyder, at der skal formuleres tydelige krav til slutproduktets kvalitet og dermed følger naturligt seriøse krav til processen og det dermed forbundne arbejde, både individuelt, i grupper og i klassen. Denne måde at arbejde på vil naturligt lægge vægten på, at udvikle og styrke evnen til at arbejde metodisk med problemer og udfordringer i en dynamisk og foranderlig verden. Evnen til at fordybe sig i komplekse problemstillinger og evnen til komme med løsninger på disse, vil naturligt tilgodese de overordnede krav til progression og dertil hørende faglig bredde og dybde i faget, og dermed skærpe fagets profil som et gymnasialt fag. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 4

2. Fagets mål og faglige indhold 1.0. Faglige mål Redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund Eleven skal være i stand til at redegøre for de personlige kvalifikationer, der er en forudsætning for at leve i et samfund præget af it. Eleven skal også være i stand til at redegøre for betydningen af begreber som integration af forskellige teknologier, digitalisering, netborger og digital signatur. Eleven bør kunne redegøre for lovgivningen omkring persondataloven, e-handelsregler og copyright. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i individet, erhvervene og samfundet og samspillet imellem dem. Anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk Eleven skal, med udgangspunkt i en analyse af brugerens aktuelle behov, være i stand til at sammensætte og vedligeholde en digital arbejdsplads, herunder være i stand til at konfigurere og opdatere en computer. Eleven skal også være i stand til at sammensætte computerens komponenter, således at computerens konfiguration svarer til de arbejdsopgaver, den skal anvendes til at løse, herunder netværksopgaver. I den sammenhæng bør eleven være i stand til at overveje, hvorledes data skal placeres og opbevares. Yderligere bør eleven være i stand til at overveje i hvilke situationer, der er behov for en server, og hvorledes LAN/WAN skal opbygges. Eleven skal have indsigt i fordelene og ulemperne ved forskellig software, herunder forskellige operativsystemer. Eleven skal have kendskab til lovgivningen omkring brug af software, herunder licensaftaler og arbejdsmiljølovgivningen. Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder Eleven skal have kendskab til værktøjer og modeller, der benyttes til at beskrive og dokumentere opbygningen af en database. Heri indgår beskrivelser af skærmlayout, datadictionary, ER- og datastrukturdiagrammer. Til layout og præsentation af data kan benyttes XML. Normalisering indgår som en naturlig del af designforløbet. Eleven bør have kendskab til forskellige typer databaser, herunder objektorienterede og relationelle databaser, og fordele og ulemper ved brug af dem. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 5

Undervisningen skal give eleven en klar forståelse for brugbarheden af databaser i forhold til andre faglige discipliner, herunder markedsføring, regnskab, kommunikation etc. Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organisere projekter Eleven skal være i stand til at organisere et udviklingsforløb fra start til slut. Der skal lægges vægt på udarbejdelsen af en kravspecifikation, valg af udviklingsmodel (herunder fordele og ulemper ved de forskellige modeller) og test af det endelige system. Det kan være naturligt at inddrage nye udviklingsmodeller som extreme programming sammen med de tidligere modeller som fx vandfaldsmodellen. Eleven bør være i stand til at sammensætte en projektorganisation, som er i sammenhæng med projektet og den valgte udviklingsmodel. Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere forretningsprocesser Med udgangspunkt i en analyse af virksomhedens forretningsprocesser, og ved hjælp af værktøjer som værdikæde analyse (evt. Business Proces Reengineering), skal eleven være i stand til at vurdere en virksomheds forretningsprocesser. Med udgangspunkt i elevens viden om it-værktøjer, og analysen af virksomhedens forretningsprocesser, skal eleven være i stand til at beskrive og vurdere virksomhedens strategi og forretningsprocesser. Filosofier der understøttes af it er for eksempel Supply Chain Management, Customer Relation Management og Enterprise Resource Management. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag Eleven skal med udgangspunkt i en analyse af it-systemer, være i stand til at fortage en risikovurdering og opstille konkrete forslag til forskellige sikkerhedsniveauer i en it sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitikken bør indeholde en vurdering og løsning af fysisk-, logisk- og kommunikationssikkerhed, datasikkerhed og organisatoriske forhold. Redegøre for it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Det betyder, at eleven skal være i stand til at redegøre for en it-strategi, med udgangspunkt i virksomhedens overordnede strategi og andre delstrategier. It-strategien kan beskrives med udgangspunkt i den strategiske indlæring fra fagene virksomhedsøkonomi og afsætning. Hertil kan man med fordel bruge den it-faglige opdeling i IS-, IT- og IMstrategier. Anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge herunder vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed Eleven skal kunne anvende kommunikationsværktøjer og modeller til at vurdere virksomhedens kommunikation. De interaktive sammenhænge kan belyses gennem opbygning af hjemmesider med Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 6

kobling til en database og vurdere brugervenlighed ud fra gængse designregler, fx Microsofts standard for GUI design. Målet indebærer, at der fx kan arbejdes med: Retningslinjer for skærmdialog og dialogformer Standarder for skærmdialog Principper for visuelt design Forskellige teknikker til afprøvning af brugervenlighed Udarbejdelse af web sider. 2.0. Kernestof og supplerende stof Fagets kernestof er: it-infrastruktur og retsregler it-systemer herunder server, datatransmission og netværk databaser, modellering, systemintegration og datarepræsentation it-organisation, udvikling og styring it-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser logisk, fysisk og organisatorisk sikkerhed it-strategier og teknologiledelse kommunikationsværktøjer og modeller, hjemmesider, design og visualisering Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 % af den samlede uddannelsestid og skal vælges således, at det medvirker til opnåelse af de faglige mål, understøtter anvendelsen af it i tværfaglige sammenhænge, uddyber kernestoffet i forhold til studieretningen og viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. Sammenhængen mellem fagets faglige mål og kernestof stof kan ses i nedenstående oversigt: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 7

Mål Kernestof Kernestofområder Redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund Anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organisere projekter Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere forretningsprocesser Kortlægge it-sikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag Redegøre for it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Diskutere og skitsere itstrategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge herunder at vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed Som eksempler på supplerende stof kan nævnes: It-infrastruktur og retsregler It-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser It-infrastruktur og retsregler. It-systemer herunder server, datatransmission og netværk Databaser, modellering, systemintegration og datapræsentation It-organisation, udvikling og styring It-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed It-strategi og teknologiledelse It-strategi og teknologiledelse Kommunikationsværktøjer og modeller, design, hjemmesider og visualisering. Personlige kvalifikationer Integration af forskellige teknologier Digitalisering Netborger Digital signatur Software Hardware Operativsystemer Retsregler ER-diagrammer Normalisering Databasetyper Datastrukturdiagrammer Kravspecifikation Udviklingsmodeller Testmetoder Organisationsmetoder CRM, SCM og CMS BPR ERM Værdikæder Sikkerhedspolitik Fysisk sikkerhed Kommunikationssikkerhed Datasikkerhed Organisatorisk sikkerhed Logisk sikkerhed Strategiske niveauer (strategisk, taktisk, operativt) IS-, IT- og IM-strategier Teknologiledelse Strategisk analyse Strategiske niveauer (strategisk, taktisk, operativt) Teknologiledelse Skærmdialog og dialogformer Brugervenlighedens formål Visuelt design Test af brugervenlighed Opbygning af hjemmesider, statiske som dynamiske. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 8

Deling af viden i en organisation Her kan arbejdes med nødvendigheden af videndeling i forhold til optimering af processer og en deraf følgende bedre konkurrenceevne. Implementering af et system til videndeling, hvor der arbejdes med den nyeste teknologi, fx MS Sharepoint-server. Systemet implementeres og testes i en relevant opgavesammenhæng. Operativsystemer Her kan arbejdes med alternative operativsystemer, fx Linux, hvor der etableres et Client/Servermiljø baseret på Linux og eventuelt andre programpakker, fx Star- Office. Analyser af fordele/ulemper kan foretages i forhold til mere dominerende systemer. Hjemmesider Her kan arbejdes med Mediator, Flash og lignende med henblik på at skabe liv på siderne, ligesom der kan optages videosekvenser til visning af fx emner til salg på en forretningsside (biler, huse, dyr mv.). Netværk til hjemmebrug eller til den lille virksomhed Her kan etableres små netværk (evt. trådløse netværk), Peer to Peer, arbejdes med deling af ressourcer uden egentlig server. Sikkerhed på trådløse netværk i private hjem kan analyseres og vurderes og etableres på et brugertilpasset niveau. Kommende/fremtidige teknologier Her kan arbejdes med kommende teknologier inden for lagringsmedier (bio, kvantemekanik mv.), teknologi i forbindelse med robotter, syntetisk tale, hjælp til handikappede mv. Firewall Opsætning af eksempelvis en Microsoft ISA-server med implementering af regler til styring af internettrafik. Her kan man arbejde med blokering af bestemte web-sider, lukning af unødvendige porte, logning af trafik mv. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 9

3. Tilrettelæggelse Undervisningen i faget skal fremme elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til stoffet. Dette opnås ved en induktiv tilgang til fagets emneområder. I undervisningen skal eleverne erfare den positive synergieffekt, der fremkommer i et gensidigt samarbejde, hvor individuelle evner udnyttes i samspil med andre. Faget it kan være studieretningsfag i en studieretning eller valgfag på andet eller tredje år. Som studieretningsfag indgår faget på linje med de øvrige fag i studieretningen. Der er i faget adskillige muligheder for, at det kan være både katalyserende og understøttende i flere fag (se eksempler i afsnit 3.4). Som valgfag er mulighederne for at indgå i tværfaglige samarbejder af naturlige grunde færre. Der er dog gode muligheder for at finde tværfaglige samarbejdspartnere, hvis der i undervisningen benyttes en differentieret undervisningsplanlægning. Det er centralt, at eleven gennem undervisningen opnår en forståelse for sammenhængen mellem fagene, uanset hvilken studieretning eleven kommer fra. Dette opnås bedst gennem flerfagligt samarbejde. 1.0. Didaktiske principper Undervisningen i faget bør have en helhedsorienteret tilgang, både set i relation til andre fagområder og i sammenhængen med fagets forskellige faglige kerneområder. Den helhedsorienterede tilgang til fagets faglige kerneområder kan opnås ved en iterativ tilgang til planlægningen af undervisningen, således at fagets kernestof udbygges efterhånden som eleverne arbejder med fagets andre kerneområder. Derved bliver fagets forskellige faglige discipliner knyttet sammen gennem hele forløbet. En anden del af den helhedsorienterede tilgang er sammenhængen med andre faglige discipliner. Dette aspekt er især vigtigt, når faget indgår som studieretningsfag, hvor der skal være et samspil med de andre faglige discipliner omkring anvendelse og implementering af it-løsninger. Eleven bør endvidere opnå en forståelse for, at it er centralt i forbindelse med opbygning af virksomhedens organisation og infrastruktur. Tanken bag denne struktur kan beskrives med følgende figur: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 10

Pilene beskriver fagets mål i stikord, og retningen angiver fordybelse og niveau inden for de enkelte kompetencer. Pilene angiver dermed også den tidsmæssige udvikling. Cirklerne illustrerer undervisningsforløb som fx dem, der er beskrevet i denne vejledning. Ideelt set vil hvert forløb berøre alle faglige mål, men i praksis vil forløbene nok kun have berøringspunkter med 5-6 af målene. Set i forhold til fagets målbeskrivelse må man forvente, at undervisningsforløbende giver eleverne mulighed for at arbejde med stoffet flere gange og i et varieret og progressivt forløb. Figuren kan altså bruges til an angive undervisningens tilrettelæggelse, for eksempel: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 11

Grøn: Orange: Lyseblå: Blå: Rød: Gul: Turkis: undervisningsforløbet It som kulturteknik undervisningsforløb om grundlæggende webdesign, html og brugervenlighed undervisningsforløbet: Databaser undervisningsforløbet Anvendelse af standardsystem undervisningsforløbet Dynamiske hjemmesider undervisningsforløb om IT-strategier og valg af applikationsstruktur eksamensprojekt. Man kan omvendt benytte modellen til at følge et bestemt fagligt mål. Hvordan kan vi i undervisningen styrke elevens kompetence inden for hvert delmål? Hvis vi ser på pilen/målet strukturere data og anvende databaser kunne overvejelserne være: I første forløb får eleverne et generelt overblik over brug af databaser gennem forespørgsler, rapporter og formularer. Derefter giver arbejdet strukturering af data eleverne en forståelse for nødvendigheden af at analysere data og deres tilhørsforhold. Arbejdet med databaser giver et indblik i data og datatyper, og det er væsentligt for den videre brug og eventuel videre udvikling af databaserne. Implementering af et standardsystem som Navision i en virksomhed, kan give en forståelse for databaser og deres opbygning. Også udformningen af en faktura (design) kan give en forståelse af data, præcision, design og rapporter. Man vil tilsvarende kunne følge de andre faglige delmål og vurdere om målene er dækket med det valgte forløb af uddannelsen. Undervisningen kan, i forhold til ovenstående figur, tilrettelægges med udgangspunkt i undervisningsforløb, som indeholder en kombination af faglige emner, hvor eleven får mulighed for at gå i dybden med et fagligt kerneområde, og temaer, hvor de enkelte faglige kerneområder bindes sammen i undervisningsforløbet. Undervisning baseret på cases fremmer elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til stoffet. Undervisningen kan bestå af et eller flere undervisningsforløb, der tilsammen dækker alle fagets faglige mål. Undervisningsforløbene skal understøtte elevernes evne til at analyser en given problemstilling og ud fra problemstillingen vælge modeller og faglig viden til løsning af problemet. Det er vigtigt, at eleverne oplever den positive synergieffekt, der opstår i et gensidigt samarbejde, hvor individuelle evner udnyttes i samarbejde med andre. Flere personer kan komme med flere løsningsmuligheder end en enkelt, og samarbejdet gør det også muligt, at anvende hinanden som sparringspartnere i undervisningsforløbenes forskellige udviklingstrin. 2.0. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Undervisningsforløbet bør således begynde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede opgaver, der i forløbet udbygges med stadig mere komplicerede opgaver og cases. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 12

Der bør veksles mellem oplæg, gennemgang i hold/klasser, overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser, projekter, selvstudier, gruppearbejde, individuelle opgaver mv. Det er væsentligt at have fokus på, at såvel proces som produkt er vigtige hver for sig, og at ingen af de 2 elementer kan stå alene. Ved cases bør man holde sig for øje, at jo mere disse er forankrede i virkeligheden, jo bedre vil de kunne motivere eleverne. Eleverne kan næppe forventes på egen hånd at kunne beskrive en virksomhed i så præcise termer, at den kan danne baggrund for et kvalificeret casearbejde og dermed give et projekt, der kan udfordre eleverne passende i forhold til faglig bredde og dybde. Derfor bør man som lærer ved brug af cases, hvor elever selv finder en virksomhed, sikre sig at grundlaget for casearbejdet, og dermed beskrivelsen af virksomheden, er i en så tilpas detaljeret og præcis grad, at eleverne vil have en reel mulig for at opnå succes med arbejdet. Virksomhedsbesøg, gæstelærere, besøg på messer mv. vil, hvis disse er forberedte og tænkt ind i forløbet, være særdeles motiverende for elevernes arbejde og læring. I medierne er der til stadighed relevante temaer og emner til behandling, der ofte umiddelbart kan tjene som inspiration i forløbene især DR har ofte fokus på it i forhold til individ, virksomhed og samfund. En videooptagelse med disse udsendelser kan tilføre en givtig vinkel på et emne eller tema. På udstyrssiden kan det på nogle skoler være vanskeligt at få kontinuerlig adgang til pc er og servere, hvor man over en længere periode kan bevare opsætning, programmer og data. Her kan et sæt bærbare pc er være nyttige. Ligeledes kan udfaset udstyr tjene som basis for mere tekniske eksperimenter så som installation af hardware, software, periferiudstyr, netværk ol. Undervisningsforløbet afsluttes med et gruppeprojekt, hvor elevernes evne til at sammenkoble fagets faglige områder demonstreres. Selve projektet består af et informationsteknologisk produkt, en rapport og en synopsis. 3.0. It Fagets primære genstandsområde er informationsteknologien. Faget skal derfor gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til eksperimenter, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation. Det er i den sammenhæng meget vigtigt at eleverne har adgang til pc er (evt. bærbare) som ikke indgår i det normale netværk på skolen. Derved er der mulighed for at lave forløb, hvor eleverne bygger pc er op fra bunden, forbinder dem i netværk, tilslutter netværksprintere, opretter servere og hvad der ellers kan forekomme i en normal installation med netværk. Derfor skal eleverne også have adgang til cd er med den nødvendige software (operativsystem, officeprogrammer, serversoftware og drivere). Det anbefales, at man anskaffer sig evalueringsversioner af softwaren. Undervisningen kan bygges op omkring en hjemmeside eller en kommunikationsplatform som Blackboard, Fronter eller lignende. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 13

4.0. Faglige samspil Når faget indgår som studieretningsfag, har det et samspil med andre fag omkring anvendelsen og implementeringen af it-løsninger. Endvidere indgår faget i samspil med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med problemstillinger omkring teknologiudvikling og it-politiske forhold. Undervisningen skaber en naturlig sammenhæng til andre fagområder, herunder inviteres til flerfagligt samarbejde, der skaber en helhedsforståelse af en virksomheds funktionsmåde og behov for brug af it. Hvis faget indgår som studieretningsfag sammen med fx afsætning A, kan der med stor fordel laves undervisningsforløb, hvor informationsteknologi arbejder med databaser, og afsætning arbejder med databasemarkedsføring. Eleverne får derved mulighed for, både at arbejde med opbygning/strukturering af databaser i it faget, og brugen af databasen til markedsføring. Indgår faget i en studieretning med virksomhedsøkonomi vil et oplagt emne være økonomistyringssystemer, hvor informationsteknologi kan se på fordele og ulemper ved økonomistyringssystemer eller lidt bredere standardrammesystemer. Mere teknisk kan der arbejdes med overvejelser i forbindelse med opsætning af systemerne, eller hvordan data fx organiseres. Som valgfag, hvor eleverne må forventes at komme fra flere studieretninger, er billedet mere kalejdoskopisk. Men hvis man i god tid undersøger spredningen på studieretninger, vil der givetvis tegne sig et mønster, der gør det muligt at finde samarbejdspartnere for grupper af elever, som har rod i den samme studieretning, og differentiere forløbene ud fra mulige samarbejdspartnere. En anden mulighed er at man i gruppesammensætningen ved projektarbejde sikrer, at eleverne kan berige hinanden i kraft af deres forskelligartede studieretningskompetencer. Kombinationsmulighederne er mange, og for nogle lærere vil det især første gang give en fornemmelse af, at man burde være født som blæksprutte. Men når først samarbejdsmønstrene er etableret og afprøvet, er vejen banet. 4. Evaluering 1.0. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og brug af test opnår eleven undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Undervisningen skal løbende evalueres med henblik på en fortsat justering af undervisningsforløbets tilrettelæggelse. Formålet med den løbende interne evaluering er at justere undervisningen og gøre den bedre. Det anbefales at man efter hvert forløb, emnekredse eller temaer stopper op et øjeblik og ser tilbage på processen og udbyttet heraf. Eleven får herved indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, hvilket kan styrke elevaktivitet, motivation og ansvarlighed. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 14

Evalueringen kan tage udgangspunkt i undervisningen (faglighed, pædagogik, engagement, forvaltning af lærerrollen), elevernes indsats (udbytte, arbejdsvaner, forudsætninger mm.), arbejdsformerne, stoffet/emnet, valg af cases (ud af huset aktiviteter, sværhedsgrad, relevans og sammenhæng med anden undervisning) samt arbejdsklimaet i klassen. Under og ved afslutningen af et undervisningsforløb kan læreren indsamle information om elevernes forståelse af begreberne fx gennem samtale, casebehandling, prøver eller lignende. For at bevare overblikket er det nyttigt at foretage en opsamling af evalueringernes konklusioner. Læreren bør ligeledes foretage individuelle elevsamtaler, som kan indgå i det samlede evalueringsgrundlag. På grundlag af evalueringen får læreren bedre mulighed for at tilpasse undervisningens form og indhold til den enkelte klasse. Det er i denne forbindelse vigtigt, at eleverne lærer at øve både selvkritik og konstruktiv kritik, så læreren åbent kan bruge evalueringen i sin planlægning af undervisningen. Den løbende evaluering kan foretages ud fra flere vinkler i sammenhæng med skolens evalueringsplan: elevens faglige niveau elevens personlige kvalifikationer undervisningsprocessen 4.1.1 Elevens faglige niveau Elevens faglige niveau bedømmes løbende i forhold til fagets mål. Den løbende evaluering kan foretages ved prøver i klassen, skriftlig og mundtlig fremlæggelse i klassen, interviews eller gennem personlige samtaler med eleven. 4.1.2 Personlige kvalifikationer Ud over de faglige kvalifikationer bør elevens personlige kvalifikationer også indgå. Som eksempel kan nævnes: samarbejdsevne og -vilje fleksibilitet selvstændighed kreativitet omverdensforståelse og indlevelses evne evne til at håndtere kritiske situationer kvalitetsbevidsthed ordenssans Dette kan dels gøres ved at iagttage den enkelte elev, dels i lærerteamet. 4.1.3 Elevens faglige aktivitet Dette evalueringsgrundlag skal sikre, at relevant hjælp over for eleven kan iværksættes så tidligt, at det ikke får uheldige konsekvenser for den enkelte elev. Under dette punkt hører: engagement Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 15

mødedisciplin personlige problemer 4.1.4 Undervisningsprocessen Foruden det elevrelaterede grundlag skal undervisningsprocessen også vurderes. Det bør løbende vurderes, om de anvendte undervisningsmidler, læremidler og undervisningsformer er rigtige i forhold til de elevrelaterede mål. Dette skal gøres af den enkelte faglærer og kan endvidere diskuteres i et forum, hvor studieretningens lærere deltager. Metoder til at foretage den løbende procesorienterede evaluering kan være: spørgeskemaer evalueringsskemaer klassemøder 4.1.5 Karakterskala Fra 1. august 2006 er 7-trinsskalaen trådt i kraft i hele gymnasiesektoren for de elever, der er omfattet af gymnasiereformen og dermed også for faget It B. Hovedprincipperne og den generelle brug af 7-trinsskalaen er nærmere uddybet på ministeriets hjemmeside, hvor der også er vejledende fagbeskrivelser af de enkelte niveauer. I den løbende evaluering vil det være naturligt at benytte 7-trinsskalen, for på den måde at klargøre, hvilke krav der stilles til de forskellige niveauer. 4.2 Eksamen niveau B Eksaminanderne arbejder i grupper på op til fire personer med et projekt inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen. Projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Projektet består af et produkt og en rapport. Rapporten skal beskrive udviklingen af det færdige produkt. Projektet skal foreligge senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. Projektet har et omfang svarende til 30 timers arbejde pr. gruppemedlem. Rapporten må højst have et omfang af 20 sider pr. gruppemedlem. Synopsis må have et omfang af 2 sider. Eleven skal, inden en uge før eksamensudtrækkets offentliggørelse, aflevere sit eksamensprojekt i form af produkt, rapport og synopsis. Skolen skal sikre, at eleven efter afleveringen ikke har mulighed for at ændre i projektet. Hvis projektet afleveres på skolens server, må eksaminanden højst have læserettigheder til det afleverede. Samme regel gælder naturligvis, hvis eksterne serverfaciliteter anvendes. Hvis skolen ikke stiller serverplads til rådighed for eleven, vil det være et fornuftigt krav at produktet og rapporten også bliver afleveret på diskette eller cd-rom. Eksaminator skal også, fx gennem projektoplægget, sikre sig tilstrækkelig information, så produktet også kan testes. Det kan være database- eller serveroplysninger, som forudsætter at produktet kan afprøves. Såfremt faget ikke udtrækkes som eksamensfag indgår projektet i fastlæggelsen af elevens årskarakter. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 16

Som produkt i projektet kan blandt mange muligheder peges på følgende: Dynamisk web-sted med underliggende database Database Implementering af standardsystem Multimedieprodukt Undervisningsbeskrivelse Fagets kernestof samt supplerende stof udgør grundlaget for eksamen. Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 111, at hver lærer ved afslutningen af et skoleår skal udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Af undervisningsbeskrivelsen skal det fremgå, hvilke undervisningsforløb der har været gennemført på det enkelte hold eller i den enkelte klasse, herunder anføres oplysninger om benyttet undervisningsmateriale, litteratur mv. Undervisningsbeskrivelserne skal sikre et entydigt eksaminationsgrundlag. Rammerne for udformningen af undervisningsbeskrivelserne fastlægges i samarbejde med eleverne på holdet eller i klassen. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes undervisningsministeriets skabelon. Prøveformer Der kan vælges mellem to prøveformer. Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasser/samtlige hold på en skole. 1. Mundtlig prøve på grundlag af projekt og et eksamensspørgsmål eller: 2. Mundtlig prøve på grundlag af projekt. Ved den første eksamensform gives 30 minutters forberedelsestid, mens der ikke gives forberedelsestid ved mulighed nr. 2. Under eksaminationen må eksaminanden benytte sig af alle hjælpemidler. It udstyr skal være uden omverdenskontakt i forberedelsestiden. Fælles for begge prøveformer er, at synopsis i overensstemmelse med skolens eksamensplan, sendes til censor. Inden den mundtlige prøve drøfter eksaminator og censor, hvilke af projektets problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Ved valg af første prøveform udarbejder eksaminator eksamensspørgsmål. Disse sendes i god tid sammen med synopsis til censor, der skal godkende spørgsmålene. Et spørgsmål bør højst anvendes ved 3 eksaminationer den samme dag, og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Mindre elementer af et eksamensspørgsmål kan indgå som en del af et andet spørgsmål. Et eksamensspørgsmål kan have form af et prøvemateriale fx en it-komponent, en mindre case, en artikel, uddrag af en rapport eller notat fra eller om en virksomhed. Materialet kan være autentisk, men kan også konstrueres med en virkelighedsnær kontekst. Materialet følges af et antal spørgsmål. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyse og vurdering. Spørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle spørgsmål skal foreligge ved eksaminationens begyndelse. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 17

Eksaminator og censor forestår lodtrækningen. Skolens ledelse, eller en repræsentant herfor, kan erstatte censor. I kapitel 6 gives eksempler på sådanne spørgsmål. For begge prøveformer er eksaminationstiden inklusiv votering 30 minutter pr. eksaminand. Alle hjælpemidler må være til rådighed under hele eksaminationen inklusiv noter fra forberedelsestiden. It-udstyr skal være uden omverdenskontakt i forberedelsestiden. Under eksaminationen skal eleven have sit projekt og en forberedt præsentation af projektet til rådighed. Eksaminanden bør medbringe eget udstyr til at understøtte sin fremlæggelse. Det kan være produktet på en bærbar computer, eller en multimediepræsentation. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eleven fremlægger først et selvvalgt emne på 5-7 minutter der tager udgangspunkt i projektet. Det vil i den forbindelse være en fordel, hvis eleven inden eksamen har udformet en digital præsentation af sit projekt eller lignende. Eksamenslokalet skal være udstyret med en pc og andet udstyr der er nødvendigt ved præsentation af produktet. Det vil også være nyttigt hvis der er en projektor eller en flerskærmsløsning til rådighed. Anden del former sig afhængig af valg af prøveform som: 1. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof, samt eksaminandens besvarelse af eksamensspørgsmålet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eller: 2. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof. Når man spørger ind til projektet, er det en god idé at tage udgangspunkt i noget af det eksaminanden allerede har berørt i præsentationen. Det gælder om at fordybe sig i emnet og derudover trække linjer til beslægtede emner inden for pensum. Set i lyset af internettets muligheder for at finde it-løsninger, skal det fremgå klart, hvilke dele af produktet eleven selv har fremstillet, og hvornår der er tale om andres arbejde, eller en viderebearbejdning af dette. Oprindelsen skal fremgå af rapporten, og eleven skal kunne dokumentere, hvordan det er konstrueret og anvendes. I tvivlstilfælde kan man bede eleven om at ændre en lille smule på funktionaliteten af den valgte løsning. Det kan også være afklarende at spørge om hvordan løsningen er blevet udviklet hvad har eleven startet med at løse, og hvordan er opbygningen ellers sket. Det kan også give et godt billede af elevens evner, at få oplyst hvilke problemer, der har været i udviklingen af produktet. Censor kan inddrages i eksaminationen. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation. Bedømmelseskriterier Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 18

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Eksaminanden skal herunder kunne: strukturere og formidle fagligt stof formulere faglig argumentation demonstrere it-færdigheder diskutere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af fagets teori og metode i en virkelighedsnær kontekst. I bedømmelsen af præsentation lægges vægt på faglighed, relevant præsentationsteknik og en klar velstruktureret gennemgang. Præsentationen skal være præget af selvstændighed, da der er tale om et område, som eleven har arbejdet dybere med. Et væsentligt bedømmelseskriterium for den mundtlige eksamination er elevens evne til at kunne argumentere teoretisk for analyseresultatet og det færdige produkt. Ved præsentationen af produktet lægges der vægt på, at produktet er færdigt og fungerende. Det er med andre ord ikke nok med en prototype, der mangler funktionalitet. Eksamen gennemføres som en individuel mundtlig eksamen, selvom eleven har været med i et gruppeprojekt. Som produkt i projektet kan blandt mange muligheder peges på følgende: Dynamisk web-sted med underliggende database Database Implementering af standardsystem Multimedieprodukt Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 19

5. Forslag til undervisningsforløb I det følgende vil der blive givet eksempler på forskellige paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Listen, der omfatter overlappende temaer, er ment som et idékatalog til videre bearbejdelse, alt afhængigt af i hvilken studieretning faget er en del af. For hvert undervisningsforløb skitseres formål, mål, ide og forslag til tidsmæssigt forbrug, samt en mulig placering i forløbet. I selve forløbet præsenteres de forskellige aktiviteter med referencer til indhold, undervisningsform, mulig differentiering, undervisningsmidler, teori og kernestof. Samtidig gives der forslag til tværfaglige muligheder og forslag til supplerende stof, hvor det er muligt. 1.0. It som kulturteknik Forudsætninger At eleverne behersker basal brug af en pc og kender de grundlæggende elementer af en Office pakke. Desuden er det nødvendigt, at skolens it afdeling er behjælpelig med at skabe forudsætningerne for, at dette kan blive en induktiv og eksperimenterende tilgang til emnet. Formål Mål Idé Tid Forløbet skal med hovedvægten lagt på praktisk arbejde give eleverne en dybere og bredere forståelse af, hvad en pc og kan bruges til. Det vil være oplagt at benytte elevernes forskellige forudsætninger til at eksperimentere og differentiere. At sætte eleverne i stand til selvstændigt og på et højt niveau at forstå, installere, håndtere og vedligeholde deres egen arbejdsplads, herunder at kunne udnytte netværk og servere til løsning af relevante opgaver. At eleverne selv kan installere pc er og programmer. At de har mulighed for at koble dem på netværk (herunder internettet). I forskellige scenarier udforskes muligheder og problemer, herunder sikkerhed. Afhængig af mulighederne kan andre elektroniske arbejdspladser (PDA, tynde klienter, Mac) og for eksempel servere inddrages. 35 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Klargør en pc Start forfra. Installation af Windows XP. Navngivning mm. Workshop Diff: Installation af en Linux pc read me, cd er mm. Mål/kernestof: It s betydning for individ, erhverv og samfund. It-systemer It-værktøjer. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 20

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Systemsoftware Typer og funktioner. Historie. Klasseundervisning Diff: demo af Mac og Linux artikler, bøger. Brug netværk Lav en begrebsdatabase Beskriv din pc Beskyt din pc Installere programmer Anskaffelse Map drev og printere. Læs mail på en postserver. Opgaver/workshop Diff: prøv det samme i en peer2peer opsætning. bøger og link. Lav en database, hvor klassen registrerer og beskrive de begreber, der mødes i faget. Opgaver/workshop Diff: sværhedsgrad manualer. Specielt hardware. Lav en PowerPoint præsentation af din arbejdsplads. Opgave Diff: lav evt. en hjemmeside eller beskriv andet end en pc. Pc en. Datasikkerhed og beskyttelse. Antivirus, hacking, patching mm. Personligt certifikat. Klasseundervisning og øvelser. Installation af Office og andre relevante programmer. Hvor gemmes opsætningen? Workshop. Vælg din elektroniske arbejdsplads, hvis du er: skoleelev studerende elev i en virksomhed Projekt. Mål/kernestof: Overblik over itsystemer og værktøjer. Suppl. stof: specialfunktioner, fx media programmer, zip mm. Tværfaglig: samtidshistorie Mål/kernestof: Vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk. it-infrastruktur. Mål/kernestof: It-værktøjer Databaser Datasikkerhed Netværk og it-infrastruktur (samme db) Mål/kernestof: Organisere og vedligeholde arbejdspladser. Visualisering. Mål/kernestof: Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer. Mål/kernestof: Organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser. It-værktøjer. Beskrivelse af software. Mål/kernestof: It-organisation. Kravspecifikation. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 21

2.0. Undervisningsforløb: Databaser Forudsætninger: Ingen ud over basale it-færdigheder Formål: Mål: Ide: Tid: I et længerevarende forløb at lære eleven hvordan man arbejder med relationelle databaser. Heri indgår også opbygning af viden om, hvordan man strukturerer data i relationelle databaser, samt mulighederne for automatisering af arbejdsprocesser i forbindelse med databasen. At eleven beskæftiger sig med normalisering af data, og arbejder med en database i detaljer. Heri indgår modulerne tabeller, forespørgsler, formularer, rapporter og makroer. Ved at lade eleven arbejde med en database skabes forståelse af nødvendigheden i strukturering af data, samt aspekter omkring behandling af data. Kan med fordel gennemføres i 1. semester Forventet forbrug: 30 timer. Tag udgangspunkt i en case eleverne kan forholde sig til. Det kan være sportsforeninger, et busselskab, videoudlejning, salg af musik og film. Neden for vises en plan med progression, der med fordel kan benyttes omkring arbejdet med databaseteorien og nært beslægtede emner. Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Opbyg tabeller (max 2) Importer data Datatyper, Validering, Relationer. Øvelser. Differentiering: Opslag i tabeller, inputmasker. Bøger og noter. Kommaseparerede filer, dataoverførsel Øvelser. Bøger og noter. Strukturering af data Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, datarepræsentation. Strukturering af data Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, systemintegration, datarepræsentation. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 22

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Gennemføre forskellige forespørgsler Udvidelse af databasen og normalisering SQL og andre forespørgselsredskaber. Klasseundervisning, Workshop efterfulgt af øvelser. Bøger og noter. Ny situation kræver flere data i databasen (og dermed flere tabeller). Derefter indlæres normalisering. Klasseundervisning, workshop, øvelser. Bøger og noter. SQL, Relationer. Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, datarepræsentation. Normalisering. Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, modellering, datarepræsentation. Sikkerhedsproblemer omkring databaser Analyse af mulige arbejdsrutiner Regler for opbygning af skærmbilleder Logisk datasikkerhed, backup, datavalidering Klasseundervisning, workshop. Bøger og noter. Analysemetoder, dataflow-diagrammer. Klasseundervisning, workshop, øvelser. Bøger og noter. Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver. Klasseundervisning, workshop, øvelser Bøger og noter. Server, backup, datavalidering. Sikring mod utilsigtet brug af data. Mål/Kernestof: Kortlægge itsikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag. Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed. Analysemetoder, dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. Gestaltlove, Farvelære, Grafik Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 23

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Opbygning af formularer Opbygning af rapporter Brugervenlighed Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Øvelser. Bøger og noter. Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Øvelser. Bøger og noter. Brugervenlighed som begreb, design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Klasseundervisning, workshop, øvelser Bøger og noter. Gestaltlove, farvelære, grafik, analysemetoder, dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Gestaltlove, farvelære, grafik, analysemetoder. Dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Brugervenlighedsteorier, Gestaltlove, Farvelære, Grafik, Analysemetoder, Dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 24

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Automatisering af rutiner med makroer For den dygtige elev der er hurtigt færdig Makrobegrebet, Programmering, Analyse af arbejdsprocesser. Workshop, øvelser. Bøger og noter. Web-sider, brugervenlighed, gestaltlove, programmering. Workshop. Differentiering: Udvid øvelser mv. med muligheden for at Web-enable en database. Opstilling af fasemodel til udvikling og implementering af Web-baseret løsning. Opbygning af hjemmeside med mulighed for opslag i database (ASP, PHP eller lignende). Opbyg administrativ hjemmeside der kan ajourføre databasen via web-sider. Bøger og noter. Programmering, Analyse af arbejdsprocesser. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Systemudvikling, Programmering, Brugervenlighed. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. 3.0. Dynamiske hjemmesider Forudsætninger Formål Mål at eleverne har opnået kendskab til konstruktion at statiske websider (HTML/XHTML) at eleverne har arbejdet med databaser, især relationer og views/forespørgsler I et længerevarende forløb at arbejde med konstruktion af dynamiske hjemmesider, der bygger på en database og et serverscript sprog. Værktøjerne kan være fx PHP eller ASP, der anvender en database lavet i fx mysql eller Access. Eksemplet her bygger på HTML og ASP (VBscript) At eleverne beskæftiger sig systemkonstruktion i detaljer og herved opnår en forståelse af data og detaljers samspil med de større linjer i et it-system og udviklingen af det Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 25

Idé Tid Ved at give et eksempel på samspillet mellem databaser (Access) og HTML der viser de grundlæggende databasefunktioner opret, ret, slet og list poster, at skabe grundlaget for at arbejde med dynamiske websider i forskellige cases/projekter 30 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Serverbaseret scriptsprog kræver afvikling af.asp siderne på en webserver. Windows XP kan bruges. Workshop, evt. i grupper Diff: I stedet for Microsoft IIS kan nogle fx installere en Apache server. Link Klargør klasselokalet Lav din egen hjemmeside Eksempel på anvendelse af database på en hjemmeside Lav en hjemmeside, der beskriver en virksomheds produkter Perspektivering Udskift web-serverens standardside med din egen. Lav link til klassens andre hjemmesider Øvelse Diff: Ambitionsniveau og design. Opret fx en medlemstabel i en forening. Gem den på webserveren. Lav.asp sider, der udfører de grundlæggende databasefunktioner. Oversigts skabende forløb/klasseundervisning Diff: Alternative anvendelser af kombinationen ASP/HTML bøger og link. Der skal oprettes en database med en produkttabel, der præsenteres på en webside. Øvelse. Diff: Medtag et billede af produktet. Udvid siden og databasen til at vise en opdeling af produkterne i kategorier. manualer. Hvad har vi lavet indtil nu og hvad skal vi overveje i den sammenhæng. Klasseundervisning. Webserver, netværk og internettet, installation af programmer Mål/kernestof: Digitale arbejdspladser i netværk, it infrastruktur Repetition af HTML og link. Mål/kernestof: Forståelse af en webserver. Serversite scripting, SQL, simple programstrukturer, ASP, Vbscript, dialogprincipper. Mål/kernestof: Anvende databaser, enkel programmering. Mål/kernestof Programmering og data forståelse Samspil mellem HTML og ASP. Datasikkerhed Persondataloven Mål/kernestof: It s betydning for individ og erhverv. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 26

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Eleverne overvejer struktur og design af en sådan side. På basis af dette laves siden Case Lav en hjemmeside med nyheder Projekt: lav www.xxxxxxx.dk Udarbejd forslag til denne hjemmeside og lav en prototype. Dokumenter arbejdet Projekt Diff.: Ambitionsniveau E/R diagram Normalisering Forespørgsler Evt. SQL Mål/kernestof: Programmering, database Fasemodel Projektorganisation Navigationsdiagrammer Brugervenlighed Mål/kernestof: Forståelse for analyse, kravspecifikation 4.0. Undervisningsforløb med udgangspunkt i anvendelse af et standardsystem Forudsætninger: Systemet kan fx være Navision Axapta, som de fleste erhvervsskoler har adgang til gennem HFU. Dette system vil på de fleste skoler være permanent installeret, og der vil være rutiner for adgang til systemet, oprettelse, vedligehold og udvikling af modeller, samt rutiner for håndtering af sikkerhed. Det vil være muligt at anvende andre systemer til formålet. Her skal den enkelte lærer i samarbejde med skolens systemadministration sikre, at eleverne over et længere forløb kontinuerligt kan have adgang til systemet, og de data der arbejdes med. På en del skoler vil eleverne næppe i praksis umiddelbart kunne opnå adgang til at foretage egentlig installation af programmer, idet dette vil kollidere med centralt valgte politikker for brugerrettigheder til skolens udstyr. En praktisk løsning kan være et sæt bærbare pc ere, som eleverne over en længere projektperiode kan bevare intakte med de anvendte programmer og data. Formål: Mål: Idé: At give eleverne indsigt i og viden om de forhold, der er af betydning for, at implementering af et standardsystem i en virksomhed eller institution bliver en succes, og derved kan være med til at optimere værdikæden, således at virksomhedens konkurrenceevne sikres i en globaliseret verden. Gennem projektforløbet anvendes og udbygges den faglige viden og kompetence, eleverne har tilegnet sig, eller skal tilegne sig gennem læringsforløb. Rammerne for undervisningsforløbet kan være, at eleverne skal etablere en prototype af et integreret it-system til en virksomhed/institution. Systemet skal dække centrale behov i forbindelse med indkøb, salg, evt. produktion og det dertil hørende flow. Det vil være oplagt at implementere en web-brugergrænseflade til brug for kunder. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 27

Der bør forud for forløbet etableres et samarbejde med elevernes lærere i afsætning og erhvervsøkonomi. I afsætning vil det være specielt omkring virksomhedens valg af parametre, og i erhvervsøkonomi vil det være håndtering og vurdering af centrale elementer i de økonomiske og finansielle forhold, herunder også analyser af data. Eleverne bør selv være med til at finde en passende virksomhed/institution. Det kan være en butik, der også sælger til kunder via web, en handelsvirksomhed der importerer varer og sælger en gros til detailhandlen, en virksomhed der formidler ferieboliger, en hundekennel, en idrætsklub eller anden relevant virksomhed, der egner sig til forløbet. Tid: Ca. 30 timer, - placeret sidst i forløbet. Forløbet vil være en blanding af repetition/anvendelse og indlæring af kernestof, afprøvning af muligheder i systemet og tilegnelse af ny viden gennem udforskning af systemets funktionalitet. I undervisningsforløbet vil de skitserede faser have overlappende områder. Gentagelser vil, inden for rimelighedens grænser, og til et vist niveau, være med til at styrke forståelsen og læringsprocessen. Følgende stofområder kan inddrages i case-forløbet, hvor målene nås gennem arbejdet med kernestof og supplerende stof: Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Etablering af arbejdsgrupper, valg af virksomhed og formulering af opgaven. It-infrastruktur I samarbejde med eleverne vælges passende grupper og relevant virksomhed. Oplæg, gruppearbejde og klassedrøftelser Casematerialer. Kernestof: Organisationsmetoder Planlægning Personlige kvalifikationer Tværfaglige muligheder: Her skal indtænkes samarbejde med andre fag, fx afsætning, erhvervsøkonomi, sprogfag. Analyse af virksomhedens behov. Her arbejdes bredt med virksomhedens strategiske position med fokus på at kortlægge kerneprocesserne. Klaseundervisning Noter, artikler, bøger. It-værktøjer og it-systemer Strategi Strukturering af data Databaser Systemintegration Kernestof: It-strategi og teknologiledelse Beskrivelsesværktøjer Værdikæder Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 28

Analysemetoder Udvikling af forretningsprocesser SCM, CRM, ERM, ERP Strategisk analyse Netborger Digitalisering Tværfaglige muligheder: Analyser af kundesegmenter, markedsføringsstrategier, brug af handlingsparametre. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 29

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. På baggrund af analyserne udarbejdes kravspecifikation It-infrastruktur, server, netværk datatransmission. Logisk, fysisk og organisatorisk sikkerhed Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser. Noter, artikler, bøger. Analysemetoder Dataflow Client/server Backup Sikkerhed Kernestof: SW, HW, OS Alle former for sikkerhed Analyse og vurdering af standardsystemer I praksis kan det begrænse sig til det for skolen aktuelle system Databaser Systemintegration Web Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Noter, artikler, bøger. ER-diagrammer Normalisering Database-typer Kernestof: HW SW Sikkerhed Valg af det system, der bedst matcher de stillede krav Implementering af den valgte løsning. Der skal etableres passende mængde data vedrørende leverandører, varer, priser, kunder og medarbejdere der sikrer, at et realistisk forløb med tilhørende valide tests kan gennemføres. Retsregler Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Noter, artikler, bøger. Integration af forskellige teknologier Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Noter, artikler, bøger. Værdikæder Kernestof: Optimering af forretningsprocesser HTML, XML, Tværfagligt samarbejde med specielt fagene afsætning og erhvervsøkonomi. Kernestof: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 30

Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Test og evaluering af løsningen Testmetoder Noter, artikler, bøger Klasseundervisning, oplæg, Gestaltlove Farvelære Grafik Test af brugervenlighed Regnskabsanalyser øvelser, elev-fremlæggelser Sammenligning og evaluering af den etablerede og testede løsning med løsningerne fra andre forløb (database-forløbet, web-forløbet) Teknologiledelse, web-design, databaser, CMS Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser. Noter, artikler, bøger. Teori/kernestof: Stort set alt teori og kernestof kan anvendes her alt efter tid og der kan evt. differentieres på eleverne, således at de der kan klare udfordringerne kommer igennem mest teori. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 31

6. Forslag til eksamensspørgsmål Hvis skolen vælger mulighed 1 mundtlig prøve på grundlag af projekt og eksamensspørgsmål, skal spørgsmålene udarbejdes af eksaminator og godkendes af censor. I det følgende gives en række eksempler på spørgsmål. 1.0. Eksamensspørgsmål 1. Beskriv det viste diagram. 2. Hvad sker der i databasen, når salgsassistenten i virksomheden modtager en ordre? Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 32

2.0. Eksamensspørgsmål Artiklen er gengivet med tilladelse fra bladet ComON november 2004. 1. Hvilke elementer bør indgå i en virksomheds sikkerhedspolitik? 2. Hvad er Windows XP, og hvilke funktioner tilfører det pc en? 3. Hvorfor har internettet betydning for sikkerheden ved brug af en pc? 4. Hvilke andre forhold skal en virksomhed overveje i forbindelse med sikkerhed? Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 33

3.0. Eksamensspørgsmål Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 19 It B 34