KONFERENCE OM FREMMEDSPROG PÅ HHX TIETGENSKOLEN, ODENSE 31. OKTOBER 2012 SUSANA S. FERANDEZ INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION romssf@hum.au.dk præsen TATION 1
DISPOSITION Hvordan styrker vi eget og øvrige fags opfattelse af sprogs kernefaglighed Sprogfagenes paradoks Den institutionelle / sprogpolitiske ramme Hvad er vi stærke i? Hvilke nye veje kan vi med fordel udforske? 2
SPROGFAGENES PARADOKS Det har aldrig været sjovere at være sproglærer Mangfoldighed af ressourcer Varieret og motiverende undervisning Politisk opmærksomhed Fornemmelse af krise Få elever vælger flere sprog, end de absolut skal Der bygges ikke videre på færdigheder opnået i folkeskolen Få elever på hhx har mere end to sprog (42 % har to fremmesprog på A-niveau; 3 % har tre eller fire fremmedsprog) 3
DEN INSTITUTIONELLE RAMME 4
SPROG ER NØGLEN TIL VERDEN De gymnasiale uddannelser Anbefalinger for de gymnasiale uddannelser: 1) At der afsættes udviklingsmidler til forsøg med ændrede prøveformer i de gymnasiale uddannelser. 2) At nærliggende gymnasier samarbejder om udbud og oprettelse af mindre søgte fremmedsprog. 3) At fremmedsprog skal indgå mere i samarbejdet om studieretningerne og i det flerfaglige arbejde i de gymnasiale uddannelse. 4) At der indføres bonusordning for valg af flere fremmedsprog. 5) At der afsættes midler til støtte til netværksprojekter om anvendelsesorienterede tilgange til sprogundervisning. (link) 6) At der indføres tilskud til holddannelse i flersproglige studieretninger og for små 5 sprog.
FORSKNINGSMÆSSIGE INITIATIVER (AU) Ny forskningsenhed i sprogdidaktik Sprogdidaktiske ph.d.-stipendier Stor interesse for sprogdidaktiske specialer Ny Underviserprofil 6
SPROGFAGENES IDENTITET et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag hyggefag Støttefag Mangler kompleksitet 7
hyggefag Støttefag Mangler kompleksitet Bevidsthed om/fornyelse af genstandsområdet og metoderne 8
HUMANISTISK FAG Fokus på menneskets fortolkende bearbejdning af sig selv og verden som det kommer til udtryk i litteratur, kunst, adfærd og tænkning stor fokus på analyse og fortolkning (af tekster, film, billeder og andre kulturelle udtryk) Forforståelse, indlevelse, kritisk stillingstagen, anvendelse af humanistiske teorier, den hermeneutiske cirkel 9
FREMTIDENS SPROGFAG Færdigheder Strategier Sproglig viden Indhold 5. Skrivefærdighed Procesorienteret skrivning Sprogstruktur, morfologi, syntaks Alle typer tekster 4. Mundtlig redegørelse Mundtlig fremstilling, viden om struktur, emner, gloser Elementær morfologi og syntaks Samfunds-, kulturrelaterede og litterære temaer 3. Læseforståelse Læsestrategier (skimning, viden om genre, gloser) Tekststruktur afsnit, sætning Kendte samfunds- og kulturtemaer 2. Samtalefærdighed Kommunikationsstrategier Samtalestruktur vendinger (øer) og scenarier Nære samfunds- og kulturtemaer Lyttestrategier (gætte, forstå situation, gloser i situation) Glosetræning, sproglige øer, viden om scenarier 1. Lytteforståelse Personrelaterede emner
Samfundsmæssigt, historisk, geografisk, kulturelt, erhvervsmæssigt og økonomisk relevante emner VIDENSFAG Viden om sprog FÆRDIGHEDSFAG Konkrete sprogfærdigheder Fokus på tilegnelse af færdighederne: lære at lære KULTURFAG Sammenhængen mellem et lands kultur og dets sprog Interkulturel kompetence 11
UDVIKLINGSMULIGHEDER 1) Sprogforståelse 2) Kulturforståelse 3) At lære at lære 12
Grammatisk kompetence Interkulturel kompetence Strategisk kompetence Kommunikativ kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence 13
KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING Fokuserer på såvel form som indhold Præsenterer sproget i kontekst Autentisk sprog og autentiske situationer Integrerer de fire/fem færdigheder Kommunikation er målet og midlet i undervisningen Kommunikative tasks Problem-solving
FOKUS PÅ FORM Bevidsthed om sproget Kontrastiv tilgang Hvad siger sproget om mennesket? Refleksion om sprog En kognitiv tilgang 15
HVORFOR VÆLGE EN KOGNITIV TILGANG? 1) Grammatikken bærer betydning Motivation form betydning funktion 2) Tilgangen forklarer forskellige grammatiske former (konstruktioner) som alternative billeder af den samme situation 16
HVORFOR VÆLGE EN KOGNITIV TILGANG? 3) Sproget afspejler vores konceptualisering af verdenen, som er filtreret gennem vores kropslige oplevelse og vores sociale/kulturelle oplevelse 4) At relatere sprog til andre repræsentationer (som figur og grund) kan have didaktiske fordele 5) Grammatikken kan ikke adskilles fra ordforrådet og semantikken 17
Culture, culture and kulture (MIQUEL & SANS 2004) Culture At vide hvad Historiske, sociale og kulturelle milepæle culture At vide hvordan Hverdagskultur, rutiner og vaner kulture At vide hvor, hvornår og med hvem Subkulturer 18
Hvad er vigtigt for dig, når du lærer sprog? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget vigtigt Vigtigt Mindre/ikke vigtigt at lytte at tale at læse at skrive at lære grammatik at oversætte at lære om kultur og samfund
DIDAKTISKE UDFORDRINGER Overdrevet simplificering Stereotyper Butiksvindue -effekt (Iglesias Casal 2000) Monolitisk syn på kultur Tilfældig udvælgelse af emner Hvad med verdenssprogene? Iglesias Casal, I. (2000) Diversidad cultural en el aula de E/LE: la interculturalidad como desafío y como provocación. Espéculo. Universidad Complutense de Madrid. www.ucm.es/info/especulo/ele/intercul.html 20
KULTURFORSTÅELSE Interkulturel kompetence Empati Ikke-bedømmende holdning til de andre Motivation til at kommunikere Beherskelse af angsten i mødet med de andre Et ønske og håb om forståelse mellem medlemmer af forskellige kulturer Positiv vurdering af mangfoldighed og forskellighed 21
Kulturforståelse Kritisk kulturbevidsthed (Kumaravadivelu 2003) Ingen kultur indeholder alt det bedste eller værste af den menneskelige erfaring The color purple A third culture or third place Underviser og elever som kulturinformanter Selvrefleksion og selvfornyelse
multikulturalisme at vide, at der findes mange forskellige kulturer; at have viden om de forskellige kulturer Interkulturalitet konstant dialog, positiv nysgerrighed, refleksion og udveksling 23
AT LÆRE AT LÆRE igangsætte diskussioner om, hvad sprog og sprogindlæring er dele den viden om sprog og læring, som læreren har, men som ikke så ofte formidles videre til eleverne skabe et miljø, hvor eleverne føler, at de kan eksperimentere med sprogindlæring forhandle kursets indhold og metodologi med eleverne, så vidt praktisk muligt træne eleverne i anvendelse af læringsstrategier som en naturlig del af sprogundervisningen undervisningsdifferentiering! 24
AT LÆRE AT LÆRE hjælpe eleverne til at blive minietnografer, som kan reflektere om, forske i og forstå sprogreglernes og sproganvendelsens sociale basis arbejde med emner, som kan engagere eleverne i forhold til samfundet og øge deres bevidsthed om egen identitet lade eleverne forholde sig kritisk til de holdninger til sprog og kultur, som udtrykkes i deres lærebøger og materialer lade eleverne udforske de uendelige muligheder som internettet giver for at finde emner til diskussion og refleksion 25
IT OG SPROGLÆRING Interaktive redskaber Interaktionelle redskaber (telekollaboration, tandem, virtuelle verdener, chat-rooms, fora, blogs) 26
Mange tak romssf@hum.au.dk 27