EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 08.05.2001 SG(2001) D/ 288476 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 802/2000 - Danmark Mikroelektronik Center (MIC) Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 6. december 2000, registreret samme dag, underrettede de danske myndigheder, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen om en udvidelse af forsknings- og udviklingsaktiviteterne på Mikroelektronik Center (MIC). Ved brev af 24. januar 2001 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 14. februar 2001, der er registreret af Kommissionen den 19. februar 2001. 2. DETALJERET BESKRIVELSE 2.1. MIC og den nye prototyping-facilitet Mikroelektronik Center, herefter benævnt MIC, blev oprettet i 1990 som et uafhængigt forskningscenter i tilknytning til Danmarks Tekniske Universitet. MIC er det nationale forskningscenter for avanceret mikroteknologi i halvledermaterialer. MIC skal inden for dette område uddanne videnskabsmænd og ingeniører, udføre forskning, der er konkurrencedygtig på internationalt niveau, og overføre nye teknologier til industrien via fælles programmer. MIC arbejder tæt sammen med det offentlige forskningscenter COM (Communications, Optics and Materials) med etablering af en ny facilitet på MIC, der skal give virksomheder mulighed for at udvikle et mindre antal chipkomponenter med henblik på efterfølgende produktion, uden at hver enkelt virksomhed skal foretage initialinvesteringer i rent rum -faciliteter. Udvidelsen af MIC skal ses som et avanceret designhus, hvor MIC/COM
ikke blot udfører design, men også muliggør en prøvekørsel på en prototyping-linje. Den egentlige produktionsfase kommer senere i processen og er derfor ikke en del af MIC's aktiviteter. Den pågældende aktivitet kan kategoriseres som udvikling på prækonkurrencestadiet som defineret i bilag I til EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling 1. Ifølge de danske myndigheder er faciliteter af den foreslåede slags meget dyre som følge af de ekstreme krav til luftkvalitet og bygningens vibrationsniveau. Desuden er det udstyr, der er nødvendigt til prototyping, meget dyrt. Der er en klar efterspørgsel fra industrien efter fællesfaciliteter, som gør det økonomisk rentabelt at udføre forskning med kostbare mikroteknologiske redskaber, og vilje til at dele disse faciliteter i en åben og samarbejdsvillig ånd. Da faciliteterne er så specielle, vil investorerne kræve et afkast, der er mindst 3-4 procentpoint højere, end hvad de ville kræve for opførelse af en almindelig kontorbygning. Anmeldelsen dækker en periode på 10 år. 2.2. Støttemodtagerne Den direkte støtte vil blive ydet til de private medinvestorer i prototypingfaciliteten. Den vil blive givet i form af en byggegrund, der stilles gratis til rådighed, et rentefrit lån med en afdragsfri periode og en lejegaranti, og den vil reducere de private investorers krav til afkastet på investeringen. Det er et udtrykkeligt kriterium i det offentlige udbud, som de danske myndigheder vil gennemføre med henblik på at udvælge de private medinvestorer, at støtten overvæltes fuldt ud på lejerne via en lavere leje. Lejerne er derfor de endelige støttemodtagere. Den tilbudsgiver, der kan dokumentere erfaring med opførelse af tilsvarende faciliteter, og det finansielt mest attraktive bud vil blive valgt. Herudover vil støtten kun blive ydet, hvis de private partnere finansierer udstyret og procesfaciliteterne. Private investorer forventes ikke at give sådanne tilsagn, medmindre de tror, at de kan finde lejere. Det er imidlertid ikke udelukket, at de private medinvestorer bliver lejere. Den nye prototyping-facilitet vil stå åben for alle selskaber uden hensyn til deres nationalitet, og alle lejere skal betale den samme leje. Mellem 20 og 50 virksomheder vil kunne leje plads i den nye bygning, og det forventes, at omkring halvdelen af disse vil være små og mellemstore virksomheder. 2.3. Byggegrunden Byggegrunden ejes af Danmarks Tekniske Universitet og er værdiansat til 500 000 DKK. Den stilles gratis til rådighed i 35 år. Ifølge oplysninger fra universitetet er markedslejen for grunden 6% pr. år. Denne sats gælder for alle de grunde, universitetet ejer, og er den aktuelle markedsleje for sådanne 1 EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5. 2
grunde i Storkøbenhavn. Nutidsværdien af en fri leje på 500 000 DKK x 6%, dvs. 30 000 DKK for ordningens 10-årige løbetid, er ca. 228 000 DKK (omkring 30 560 EUR). 2.4. Det rentefrie lån De fem kommuner i Storkøbenhavn vil højst yde et lån på 10 mio. DKK (1,34 mio. EUR) til de private medinvestorer i projektet. Der skal ikke betales renter af lånet, der højst vil løbe i 10 år. Til beregning af det foreløbige tilskudsækvivalent er der anvendt en afdragsfri periode på 10 år. Kommissionens referencesats for Danmark er i øjeblikket 6,7%. I de foreløbige beregninger har de danske myndigheder lagt 4 procentpoint til som en risikopræmie i betragtning af investeringens særlige karakter og andre 4 procentpoint for at tage hensyn til det forhold, at der ikke er krævet sikkerhed for lånet 2. Nutidsværdien af støtten for et lån på disse betingelser er ca. 11 mio. DKK (omkring 1,5 mio. EUR). 2.5. Lejegarantien Hvis det skulle blive nødvendigt dvs. hvis al pladsen på centret ikke udlejes - vil staten give en lejegaranti, der kompenserer for tabte lejeindtægter. Garantien gives imidlertid kun, hvis mindst 50% af pladsen udlejes i det første år. Dette afspejler et "worst case scenario", idet der hermed tages hensyn til, at private investorer ikke ville gå i gang, medmindre de var sikre på at finde lejere. Garantiens dækning formindskes over en 10-årsperiode. Den beregnes som (1-procentandel af udlejet plads) x 0,75. Faktoren 0,75 vil falde til henholdsvis 0,5 og 0,25 efter tre og fem år. Garantien vil blive udbetalt på årsbasis. Ifølge de danske myndigheder andrager værdien af selve bygningen, byggegrunden og udstyret 75,5 mio. DKK (omkring 10 mio. EUR), der bestemmer den leje, der skal betales af lejeren. Udstyret har en værdi af 25 mio. DKK og vil blive afskrevet med 5 mio. DKK pr. år, hvilket er en omkostning, der er inkluderet i lejen. Endelig svarer den leje, der betales for sådanne bygninger og grunde, til et årligt afkast på 6%. 2 Jf. Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3. 3
Værdien af lejegarantien i det første år beregnes således: {[Grundens pris (0,5 mio.) + bygningsudgifter (50 mio.)] x årligt afkast på bygninger og byggegrund (6%) + årlige udgifter til investeringen i udstyr, inklusive afskrivning (8,675 mio.) 3 } x ikke udlejet areal (50%) x offentlig lejegaranti p.a. (75%) = 4 389 mio. DKK (omkring 588 000 EUR). Nutidsværdien af de betalinger, som de danske myndigheder forventer at skulle foretage i henhold til garantien, ligger på omkring 20 mio. DKK (omkring 2,7 mio. EUR). 2.6. Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet De danske myndigheder har beregnet nutidsværdien af de samlede støtteberettigede omkostninger for centret til at blive omkring 450 mio. DKK over 10-års perioden 4. Nutidsværdien af støtteforanstaltningerne er blevet beregnet til at ligge på omkring 30 mio. DKK 5. Dette giver et forhold på omkring 7%. Da disse 7% vil blive fuldstændigt overvæltet på lejerne via en lavere leje, kan de betragtes som støtteintensiteten for hver enkelt lejer. Lejerne kan imidlertid selv vælge, om de ønsker at benytte det videnskabelige personale på centret, eller om de vil ansætte deres eget personale. Hvis de ansætter deres eget personale, skal de ikke betale for anvendelse af personalet på centret. Støtten kan derfor udgøre meget mere end 7% af en lejers faktiske omkostninger, hvis hans eget videnskabelige personale koster meget mindre end det videnskabelige personale på centret. De danske myndigheder har imidlertid foretaget en sensitivitetsanalyse af deres beregninger, der viser, at selv om de faktiske personaleomkostninger for en bestemt lejer skulle vise sig at blive så meget som 80% lavere end lejerens andel 6 af omkostningerne til det videnskabelige personale på centret, vil støtteintensiteten alligevel ikke blive højere end de tilladte 25% for de aktiviteter på prækonkurrencestadiet, der udføres på centret. De danske myndigheder anfører endvidere, at det er urealistisk, at lejernes faktiske lønomkostninger vil blive betydeligt lavere end de anslåede omkostninger, fordi de planlagte aktiviteter ikke kan gennemføres på en meningsfuld måde med et så lavt budget for det 3 4 5 Dette tal beregnes som den årlige afskrivning (20%) plus et årligt afkast på investeringen på 14,7%. Omkostninger til videnskabeligt personale og teknikere, der specielt er ansat på den nye facilitet (52 mio. DKK pr. år for omkring 65 personer); værdien af byggegrunden (500 000 DKK); opførelsesomkostninger (50 mio. DKK); omkostninger til udstyr og procesfaciliteter (25 mio. DKK). Gratis byggegrund: DKK 227 976 Rentefrit lån: DKK 11 170 800 Lejegaranti: + DKK 19 695 960 31 094 736 6 Det samlede areal for det nye center er 400 m 2. Ved fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger for MIC pr. kvadratmeter kan hver enkelt lejers andel af omkostningerne bestemmes som en funktion af det antal kvadratmeter, der lejes. 4
videnskabelige personale. De danske myndigheder mener derfor, at det er muligt at benytte tallet for det videnskabelige personale på centret som grundlag for beregning af støtteintensiteten. De danske myndigheder vil i deres årsrapport medtage en beskrivelse af personaleomkostningerne i tilknytning til F&U-aktiviteterne på MIC, sådan at støtteintensiteten kan kontrolleres. Vækstfonden kan medfinansiere projekter, og i sådanne tilfælde vil den ydede støtte blive kumuleret med henblik på at sikre, at den maksimalt tilladte støtteintensitet på 25% for store virksomheder og 35% for små og mellemstore virksomheder ikke overskrides. Ifølge de danske myndigheder vil den samlede faktiske offentlige støtte ikke overskride 50 mio. DKK (omkring 6,7 mio. EUR). Det endelige budget vedtages inden påbegyndelsen af opførelsen af den nye prototyping-facilitet. 2.7. Forbindelse til EU-politikken på forsknings- og udviklingsområdet MIC og COM deltager i en række EU-programmer (f.eks. HISTACK under Esprit-programmet, Microchem under Brite Euram-programmet, to solcelleprojekter under Joule-programmet og Sesibon-projektet under Competitive and Sustainable Growth-programmet). Den anmeldte ordning vil give virksomheder - uanset nationalitet - adgang til EU-programmerne på mikroteknologiområdet. 3. VURDERING 3.1. Statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Kommissionen har vurderet de anmeldte foranstaltninger på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Artikel 87, stk. 1, fastsætter, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [er] uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Den gratis byggegrund og den lejegaranti, der gives af staten, samt det rentefrie lån, der ydes af de fem kommuner i Storkøbenhavn, indeholder statsmidler i den betydning, der er nedfældet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. 3.1.1. Støtte til lejerne De endelige støttemodtagere er et begrænset antal virksomheder, nemlig virksomheder inden for mikroteknologiområdet, der lejer plads på forskningscentret. Den fordel, disse virksomheder får, består i let og billig adgang til avancerede forskningsfaciliteter. Højteknologisektorer er generelt meget konkurrenceprægede og internationale, så derfor må det antages, at samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes. 5
3.1.2. Støtte til de private investorer Kommissionen noterer, at det er et udtrykkeligt kriterium i det offentlige udbud, ved hjælp af hvilket de private investorer skal udvælges, at støtten fuldt ud overvæltes til lejerne gennem en lavere leje. Kommissionen finder, at det ikke kan udelukkes, at en del af den støtte, som følger af statens forskellige foranstaltninger, specielt lejegarantien, vil tilfalde investorerne. Da markedet for investeringer i den pågældende specielle slags faciliteter helt klart er internationalt, kan konkurrencen mellem investorer på dette område forvrides med heraf følgende virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne. Ordningen falder følgelig ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1. 3.2. Forenelighed med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) 3.2.1. Støtten til lejerne Kommissionen har vurderet ordningen i forhold til fællesskabsreglerne for statsstøtte til forskning og udvikling. Kommissionen finder, at der af følgende grunde kan indrømmes undtagelse efter artikel 87, stk. 3, litra c): Den forskning, der udføres på prototyping-faciliteten, er udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet som defineret i bilag I til F&U-rammebestemmelserne. Kommissionen noterer, at der ikke vil finde egentlig produktion sted på faciliteten. De støtteberettigede omkostninger for lejerne, som er de endelige støttemodtagere, dvs. omkostninger til det videnskabelige personale og teknikere, der udelukkende er beskæftiget med forskningsaktiviteter, omkostningerne til byggegrunden og opførelsen samt omkostningerne til udstyr og procesfaciliteter, er i overensstemmelse med bilag II til F&Urammebestemmelserne. Den anslåede støtteintensitet på 7% ligger langt under den tilladte støtteintensitet på 25% for udvikling på prækonkurrencestadiet for store virksomheder og 35% for små og mellemstore virksomheder (punkt 5.5 og 5.10.1 i F&U-rammebestemelserne). De danske myndigheder har forpligtet sig til at overholde reglerne om kombination af støtte. Tilskyndelsesvirkningen af støtten til små og mellemstore virksomheder antages at foreligge i overensstemmelse med punkt 6.4 i F&Urammebestemmelserne. Tilskyndelsesvirkningen af støtten for store virksomheder kan anses for at være sikret i dette tilfælde med hensyn til udgifterne og karakteren af faciliteten, som gør det yderst vanskeligt selv for store virksomheder at oprette deres egen facilitet. Under alle omstændigheder vil de danske myndigheder i den årlige rapport påvise, hvordan tilskyndelsesvirkningen er sikret for store virksomheder (punkt 6.3 i F&U-rammebestemmelserne). 6
Den anmeldte ordning vil give virksomheder - uanset nationalitet - adgang til EU-programmer på mikroteknologiområdet. 3.2.2. Støtten til de private investorer De private investorer vil blive udvalgt ved et offentligt udbud, sådan at de mest omkostningseffektive bud vil blive udvalgt under hensyntagen til erfaring med den pågældende type investeringer. Det er et udtrykkeligt kriterium i udbuddet, at hele støtten skal overvæltes til lejerne. Selv om det kan være vanskeligt at kontrollere dette kriterium, indikerer det, at investorerne ikke vil være i stand til at beholde uberettigede fordele for dem selv. Kommissionen konkluderer derfor, at den faktiske støtte, der i sidste instans ydes til de private investorer, vil blive begrænset til det strengt nødvendige for at videreføre projektet. Forskningsprojektet har følgende fordele som efter Kommissionens vurdering begrunder, at den støtte, der er nødvendig for at gå i gang med projektet, kan indrømmes en undtagelse efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c): Det nye forskningscenter vil blive specielt betydningsfuld for små og mellemstore virksomheder derved, at de vil få adgang til faciliteter, som af finansielle grunde ellers ville ligge udenfor deres rækkevidde. Støtte til små og mellemstore virksomheder er i overensstemmelse med Fællesskabets politik. Det nye forskningscenter vil åbne mulighed for et intensivt samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutter, hvilket er i overensstemmelse med Fællesskabets politik på F&U-området. Det nye forskningscenter vil give virksomhederne muligheder for at deltage i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, hvilket også er i overensstemmelse med Fællesskabets politik på F&U-området. De danske myndigheder fremlægger en årlig rapport om gennemførelsen af ordningen. 4. KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet at anse støtten for at være forenelig med EF-traktaten. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, der ikke må offentliggøres for tredjemand, skal Kommissionen have meddelelse herom inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af dette brev. Hvis Kommissionen ikke har modtaget en sådan begrundet anmodning inden denne frist, antages det, at de danske myndigheder accepterer offentliggørelse af brevet på det autentiske sprog på internetwebstedet: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids/. En eventuel anmodning skal sendes med anbefalet brev eller faxes til: 7
Europa-Kommissionen GD for Konkurrence State Aid Registry RuedelaLoi200 B-1049 Bruxelles Fax: nr. +32-2-296-12-42. Sagens navn og nummer bedes anført i al korrespondance. Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen 8