NYHEDSBREV. Håndgribelig pleje. k o. Forsidemotiv fra Årsrapporten 2008. Læs mere side 6-7.

Relaterede dokumenter
NYHEDSBREV Nr. 2 April 2008 d Skive Støtteforeningen for HospiceLimfjord Skiv Vi støtter hospicetanken og HospiceLimfjord

NYHEDSBREV. Mød de tre nye i bestyrelsen: Indbydelse til støtteforeningens jubilæum - se midtersider. Niels Chr. Jensen.

NYHEDSBREV Nr. 3 Oktober 2008 d Skive Støtteforeningen for HospiceLimfjord Skiv Vi støtter hospicetanken og HospiceLimfjord

Esbjerg, Lise Erbs, som med stor entusiasme. om sit arbejde som leder af aflastningstjenesten

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

N y h e d s b r e v. Vi arbejder for Hospice Sjælland i Roskilde. Nr

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

Bestyrelsens beretning på Generalforsamlingen den 21. marts 2018 v/formand Joan Thyde

Læsning. Prædikeren kap 3.

NYHEDSBREV. En snefattig vinter 2012 Foto Niels Chr. Jensen

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

NYHEDSBREV Støtteforeningen for HospiceLimf ord Skive Nr. 8 april 2011 Vi støtter hospicetanken og HospiceLimf ord

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

NYHEDSBREV Foto Niels Chr. Jensen

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

NYHEDSBREV. Et kig ind i det flotte nye fællesrum.

NYHEDSBREV. rd S. o i. H r. f n. r ho

Vibeke Grønskov fra Ikast kåret som Årets Folkehjælper

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

NYHEDSBREV Foto Niels Chr. Jensen

NYHEDSBREV Støt eforeningen for Hospice Limfjord Skive Nr. 16 oktober Vi støt er hospicetanken og Hospice Limfjord

NYHEDSBREV. Hjælp os med at sælge Kristas hus! Festlige indtryk fra jubilæumsfesten. Se side 2. Kåsvej 11, Lihme. Se side 11.

12. ORDINÆRE IT-AKTIVITETER GENERALFORSAMLING I S TØTTEFORENINGEN FOR H OSPICE S ØNDERJYLLAND DEN 18. NOVEMBER 2008.

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Beretning fra bestyrelsen til generalforsamlingen i FrivilligThy den 29. marts 2017.

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Krejbjerg - Nyt April 2015

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Referat af generalforsamling i Foreningen af Frivillige ved Hospice. 3.Maj 2018

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NYHEDSBREV januar 2011

Regionsrådet. Anvendelsen af hospicepladser i 2010

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Støt vores Sponsorer de støtter os. Lions Club Stenløse-Veksø. Oticon PEOPLE FIRST. Egedal Kommune. Opt m sten

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Rolstrup Tidende. April udgave 10. årgang.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Skive Gardens Årsberetning 2011

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Nyhedsbrev december 2012.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

12. søndag efter Trinitatis

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

3. marts Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov

Bent Holmberg, Viborg Lithen Mikkelsen, Viborg P.E. Madsen, Viborg 1971/72 Viborg, 30/ Jytte Reitz, Silkeborg

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

NYHEDSBREV NR. 3/2017

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Hospice Forum Danmark Bestyrelsen

Sorgen forsvinder aldrig

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

NYHEDSBREV. med Støtteforeningen

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Alpha 29 Klubben s Generalforsamling i ÅSK s lokaler i Århus d. 9. marts 2008:

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

BAUNEPOSTEN. April & maj

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Nytårsdag d Luk.2,21.

KvongPosten November 2018

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Generalforsamling i VBK

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

Referat fra Generalforsamlingen

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Referat Side 1 Vedr: Vejby Lokalråd

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Maj Årgang Nr. 1

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning fra turneringsudvalget:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Transkript:

NYHEDSBREV kive S d r o fj celim i p s o H for Støtteforeningen 5 Nr. e ob t k o 0 r2 09 Håndgribelig pleje Forsidemotiv fra Årsrapporten 2008. Læs mere side 6-7. tter ø t s Vi picelimfjord s o H g o tanken e c i p s ho

Tove Videbæk aflægger beretning. Foto Hospice Forums hjemmeside. Helle Timm på talerstolen ved årsmødet. Foto Hospice Forums hjemmeside. Hospice Forum Danmarks årsmøde 2009 Årsmøde med generalforsamling blev afholdt på Dalum Landbrugsskole den 2. maj med omkring 100 deltagere, heraf 5 med tilknytning til HospiceLimfjord. Formiddagens generalforsamling gav genvalg på alle poster, stadig med Tove Videbæk på formandsposten. Formanden berettede, at der for de tilknyttede støtteforeninger i årets løb er noteret en medlemsfremgang på 20 %, fra i alt 11.001 til 13.225 medlemmer. Ved årets begyndelse var der 158 hospicepladser i Danmark, mens yderligere 50 er under etablering, alle øst for Store Bælt. Det drejer sig om Hospice Søndergård i Måløv med 14 pladser, Hospice Filadelfia i Dianalund med 12 pladser, Svanevig Hospice i Bandholm med 12 pladser og en udvidelse af Sankt Lukas Hospice i Hellerup med 12 pladser. Vi er således stærkt på vej mod i alt 208 hospicepladser over hele landet. Desuden fortsætter støtteforeninger deres bestræbelser for nye hospicer på Bornholm og i Hadsund, Kjellerup og Skanderborg. Fra bestyrelsens beretning kan desuden nævnes, at man er blevet optaget af et nyt problem, nemlig en mulig beskyttelse af Hospice navnet. Forskellige initiativtagere har i den senere tid benyttet hospice navnet for sengeafsnit, som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hospicer. Man vil forsøge, at få hospice navnet brandet, så man ikke bare kan kalde hvad som helst for et hospice. Om eftermiddagen blev der holdt to gode foredrag. Medlem af Etisk Råd, professor Peter Øhrstrøm talte om den etiske dimension i hospice-arbejdet, og sociolog Helle Timm talte om den palliative indsats i Danmark. Helle Timm blev for mindre end et år siden chef for det nyoprettede Palliativt Videncenter med adresse på Strandboulevarden i København. Det er et nationalt center, der har til formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i det palliative felt i Danmark. I opstarten bliver det støttet økonomisk af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Svend Laustsen Formand for Støtteforeningen for HospiceLimford 2

Meddelelser og små-nyt Vellykket koncert Koncerten i Skive Kirke den 15. april med OrkesterEfterskolen fra Holstebro, arrangeret af Skive Soroptimistklub, blev en vældig succes. Kirken var fyldt til sidste plads, og et flot overskud på intet mindre end 50.000 kr. blev ved et møde i klubben en måned senere overrakt til næstformand for HospiceLimfjord Olav Nørgaard og hospicechef Birte Markfoged. På vegne af HospiceLimfjord: Tak til Skives Soroptimister! Ny forening for frivillige ved hospice På grundlag af en tidligere forening for frivillige ved Sct. Lukas Hospice i Hellerup blev der i maj i år stiftet den landsdækkende Foreningen af Frivillige ved Hospice med Marianne Harboe, Klampenborg, som formand. Foreningens overordnede mål er at styrke og uddybe kvaliteten i de frivilliges arbejde. Marianne har god kontakt til visse fonde, hvilket HospiceLimfjord og dets frivillige allerede har nydt godt af. Efter ansøgning har foreningen dels finansieret det nyerhvervede video-udstyr, som transmitterer gudstjenester og underholdning fra Flygelstuen ud til alle patientstuer, og dels ydet støtte til både udflugt og kursus for de frivillige, som omtales nedenfor. Tak for den gode støtte og vore bedste ønsker for foreningens virke i fremtiden. Udflugt for de frivillige Torsdag den 18. august stod de frivillige til søs fra Skive Havn på det gode skib Lovise Moland for en sejltur på Limfjorden. Vejet var fint, og vel ude af havnen blev de store sejl sat med mange hjælpende hænder - man er jo vant til frivilligt arbejde hvorefter der i skibets kabys var dækket op med mørbradgryde og salatbord. Foruden ovennævnte forening ydede støtteforeningen et tilskud til udflugten. Kursus for frivillige Lovise Moland for fulde sejl Igen i år vil der blive holdt et kursus for frivillige ved HospiceLimfjord. Det vil blive afholdt den 31. oktober, som vanlig i Resen 3

Meddelelser og små-nyt (fortsat) Sognehus, og hovedtemaet bliver At være pårørende til en døende med sygeplejerske, forsker ved Ålborg Sygehus, Karen Marie Dalgård, som oplægsholder. Behov for flere frivillige Der findes mere end 40 frivillige ved HospiceLimfjord. Ikke så dårligt, og på grund af husets gode klima hænger de godt ved. Men der kan bruges flere. Ikke mindst opgaven som værtinde m/k ved en snes måltider hver eneste uge lægger beslag på frivilliges indsats, og der findes mange andre opgaver. Eventuelle interesserede bedes kontakte sygeplejerske og frivilligkoordinator Lotte Brøndum på telefon 96 14 87 00 eller email lbk@hospicelimfjord.dk. Herefter vil du blive indkaldt til en orienterende samtale hos Lotte, og først derefter beslutter du, om et hverv som frivillig på hospice er noget, du ønsker at forsøge. Men pas på, det er vanedannende. Møde med kontaktpersoner Igen i år, fredag den 20. november, inviteres de kontaktpersoner, som er anført på dette hæftes bagside, til et møde på hospice med hospicechefen, formanden for Hospice- Limfjord og støtteforeningens bestyrelse. Dagens program ligger endnu ikke fast, men bestyrelsens koordinator for kontaktpersoner, Børge Holdgaard, arbejder på sagen. Generalforsamling 2010 Tid og sted er lagt fast. Generalforsamlingen afholdes i Aktivitetscentret Ny Skivehus, og datoen er mandag den 22. februar 2010. Indkaldelse vil blive udsendt omkring 1. februar 2010. Jubilæum Fem år er ingen alder. Jubilar - eller jubelolding - kaldes efter gammel sprogbrug, den der kan fejre 50 års jubilæum. Det har for vor forening lange udsigter. For lange, synes vi. Bestyrelsen føler trang til et træffe medlemmerne under nok så festlige former som ved de årlige generalforsamlinger. Med an- Ja tak, jeg / vi vil gerne være medlem / medlemmer af Støtteforeningen for HospiceLimfjord: Enkeltperson Par Forening, institution, virksomhed Navn: 75 kr. om året 125 kr. om året 300 kr. om året Adresse: Telefon: evt. mail-adresse: 4

dre ord, vi vil gerne invitere jer på middag, dog mod en vis egenbetaling, da vi regner med så stor opbakning, at vi ikke har råd til andet. Altså, vi planlægger en beskeden fest, når vi når en tiendedel af vejen frem mod jubeloldingealderen. Onsdag den 28. april 2010 ønsker vi at fejre 5-årsdagen for stiftelsen af Støtteforeningen for et Hospice i Skive. Støtteforeningen for HospiceLimfjord, som foreningen nu hedder, har al mulig grund til at feste. Tænk blot på, hvor meget der er sket siden stiftelsen i april 2005, da endnu alt var usikkert. Den stærke opbakning til foreningen medvirkede til, at vi fik et hospice i det midt- og nordvestjyske område, og flere sammenfaldende, gunstige omstændigheder medvirkede til, at vi fik et hospice, som vi kan være stolte af. HospiceLimfjord fungerer nu på bedste vis i sit tredje år. Krisen får skyld for, at vi endnu ikke ved, hvor festen kan holdes, men det får I klar besked om i det næste nyhedsbrev omkring 1. april. Vi ser frem til et godt samvær og beder jer allerede nu notere aftenen, 28. april 2010, i jeres kalender. Når vi de tusind? Lige nu nærmer medlemstallet sig 900. Bestyrelsen imødeså gerne, om tallet 1000 kunne nås til april næste år. I så fald vil medlem nr. 1000 få sin særlige invitation til jubilæet. For at blive medlem skal man blot henvende sig til vor kasserer, Birgit Kongensgaard, enten på telefon nr. 97525996, pr. mail: btkbk@email.dk eller ved indsendelse af vedhæftede blanket i udfyldt stand til: Birgit Kongensgaard, Katrinevej 42, 7800 Skive. I særdeleshed imødeser vi gerne flere medlemmer fra Skives nabo- og genbokommuner, som hospice får de fleste af sine patienter fra. 5

Til personalet og de frivillige på HospiceLimfjord Der går nok ikke en dag (og jeg overdriver ikke), hvor jeg ikke tænker på den tid Poul og vi har haft på HospiceLimfjord. Jeg vil gerne endnu en gang sige tak til personale og de frivillige for den måde I er på. Jeg har under Pouls sygdomsforløb tit tænkt på at man som patient på sygehus nemt mister sin værdighed. Den formår I at give tilbage, og det er jeg meget taknemmelig for. Når jeg ikke kun tænker med bitterhed tilbage på det sidste år, så er det jeres fortjeneste de sidste 3 uger på hospice fylder utrolig meget i min og vore børns bevidsthed. Jeg fandt efter Pouls død i en bog af Møllehave et lille uddrag fra Prædikerens Bog fra det gamle testamente, og selvom jeg ikke er den mest troende person, har det rørt mig: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred. Alting har en tid. Det er nok lige præcis det vi mangler i dag tid, som jeg følte, I havde, og derved var der pludselig tid til at græde og le, tid til at tale og tie, tid til at omfavne, at sørge og tid til at dø jeg har virkelig følt at Poul sammen med os fik lov til at blive afklaret med situationen og at han kunne finde en indre fred. De sidste dage vil jeg aldrig glemme når der skal tages afsked, så burde det være på den måde, vi fik lov at opleve. Tak for det. Fra tanker til håndgribelighed Årsrapport 2007. Årsrapport 2008 Årsrapport 2007 Håndgribelig pleje Årsrapport 2008 Forsidemotivet er også anvendt på nyhedsbrevets forside. Med venlige hilsner Barbara, Søren, og Mette Kalmus Larsen 6

Om årsrapporter HospiceLimfjord har været i gang i godt 2 år, og der er udarbejdet 2 årsrapporter. Hvorfor udgives der rapporter? Er det noget med den gamle visdom i, at kun den, der bærer fortiden med ind i nutiden kan gøre sig begreber om fremtiden? Eller er årsrapportens ærinde mest at kvittere for udført arbejde og sige tak til personale, frivillige og samarbejdspartnere for de resultater et godt samarbejde indebærer? Spørgsmålet rettes til hospicechefen, Birte Markfoged, som giver udtryk for følgende: Det er en god skik, at kigge tilbage og gøre status. Derved bliver årsrapporten til et godt redskab for os inde i huset til at vurdere vore praksisser. Gør vi det rigtigt? Kan vore metoder ændres og forbedres? Bliver det vi gjorde anerkendt af patienter og pårørende? Det er også lærerigt at se tilbage på, hvad tiden er gået med. Hvad bød året på af oplevelser, som rummer kvaliteter at bygge videre på og som bør overvejes indplaceret i det sæt af traditioner, som skal bære årets gang på HospiceLimfjord. Et nyt hus har brug for en historie, årsrapporten kan være med til i ord og billeder at synliggøre den historie, som vi skaber. Den første årsrapport for 2007 bærer titlen Fra tanker til håndgribelighed. Det ligger i titlen, at man her kan gøre sig bekendt med det historiske forløb i forbindelse med ideen til og etableringen af HospiceLimfjord. Rapporten rummer imidlertid også vigtige indlæg om dagligdagen på Hospice- Limfjord, om de professionelles faglige dygtighed, om de uundværlige frivillige, om pårørendes oplevelser af HospiceLimfjord, statistiske oplysninger, om hospicepræstens virke og om begyndende traditioner. Hvad skal så med i en årsrapport? Det har hospicechefen bestemt! Med indlevelse og overblik har Birte Markfoged noteret, hvad der bør med i rapporten. Derefter er repræsentanter for de forskellige områder anmodet om at skrive et indlæg. Endelig har Birte sammen med grafisk designer Leif Reinholdt Mogensen redigeret materialet og afgjort, hvilken layout rapporten skal fremstå i. De velvalgte billeder er med til at gøre årsrapporterne særdeles smukke, indbydende, interessante og med variation i den måde de fremtræder på. Således er årsrapporten 2008 med titlen Håndgribelig pleje en fortræffelig opfølgning af den første årsrapport, hvor det dugfriske netop er afløst af artikler om det, der er blevet håndgribeligt. Plejen og omsorgen, som er HospiceLimfjords kerneydelse, træder nu frem i ord og billeder. Årsrapporterne skal være genkendelige, men alligevel skal de være så forskellige, at de fremmer den umiddelbare nysgerrighed og læselyst. Det bliver spændende at følge med i de kommende års rapporter, uanset om de som nu kommer hvert år eller det fremover bliver hvert andet år. Hvis du ikke har læst rapporterne, men ved at se denne omtale er blevet interesseret, kan du afhente dem på hospice, så længe oplaget rækker. Skive i september 2009. Martin Bach-Vilhelmsen Formand for HospiceLimfords bestyrelse. 7

Historien om en bygning (fortsat fra Nyhedsbrev nr. 4) Fra Epidemihus til 90 år senere - HospiceLimfjord Epidemihuset blev, som omtalt i forrige nyhedsbrev, indviet i september 1918, mens første verdenskrig og den spanske syge endnu rasede, og der blev hurtigt brug for alle sengepladser og mere til. Visse bygningsmæssige tilpasninger blev påkrævet, således blev der udvendig på sydmuren monteret en gangbro for besøgende, således at de af hensyn til smittefaren kun kunne kontakte patienterne gennem de lukkede vinduers ruder. En større ombygning blev foretaget i 1934, især for at give plads til såkaldte birumsfaciliteter. I stueplan blev mellemrummene mellem udbygningerne mod nord fyldt ud med lave tilbygninger overdækket med fladt tag, som tillod små vinduer i muren over taget at slippe dagslys ind på gangen i stueplan, en detalje som stadig er bevaret. Samtidig blev huset forsynet med en sengeelevator, og indgangspartiet mod nord blev drastisk ændret, eller skæmmet om man vil, med et større vinduesparti. Denne glasfacade fik bygningen til at ligne et mejeri, og i vide kredse fik bygningen da også øgenavnet Mejeriet. Under anden verdenskrig For epidemihuset blev tiden under anden verdenskrig og de første efterkrigsår præget af tyfusepidemier, som lagde beslag på de fleste sengepladser. De tre afdelinger var derfor blevet samlet i ét, men stadig med patientstuer kun i stueetagen og kun mod syd. I det nordøstlige hjørne var der indrettet en mindre operationsstue, hvor difteritispatienter i en tilstand af såkaldt croup, som indebar overhængende fare for tilstopning af luftvejene, blev opereret. På første sal var der indrettet en række værelser til personale og sygeplejeelever og en lille lejlighed til afdelingssygeplejerske frk. Lidegaard. Det er den Elna Lidegaard, som blev født år 1900 på gården Bønding i Hvidbjerg sogn. I tagetagen var der kun ét værelse, det såkaldte vågeværelse, hvor nattevagten uforstyrret kunne sove i dagtimerne. Mod krigens slutning og i den første tid efter befrielsen var hovedparten af patienterne tyske flygtninge med tyfus. Man har hævdet, at det danske sundhedsvæsen og danske læger svigtede disse mennesker, men efter ud- Desinfektionshuset for aflusning af flygtninge foran epidemihusets sydfacade. Fra Skive Byhistoriske Arkiv. 8

Epidemihuset, også kaldet Bygning 30 eller Mejeriet, som det så ud i perioden 1934-2006. Fra Skive Byhistoriske Arkiv. sagn fra tidens sygeplejeelever var dette ikke tilfældet på Skive Sygehus. De mener, at lægerne her tog sig lige så godt af de tyske flygtninge med deres mange børn som af danske medborgere. Men tragiske tilfælde forekom naturligvis, som da en tysk mor gennem ruderne måtte se sit barn kæmpe mod akut angreb af tyfus. Til sidst brød personalet alle regler og tillod den stakkels kone at komme ind til sit barns dødsleje. Et enkelt eksempel på forskelsbehandling kan dog nævnes. Før flygtninge blev lukket ind i huset, blev de sendt til grundig aflusning i et særligt desinfektionshus, et lille hus syd for epidemihuset. Huset tjente samtidig som sygehusets værkstedsbygning. Et alsidigt hus I begyndelsen af 1950-erne var der mange polio-patienter i epidemihuset. Men i øvrigt aftog presset på afdelingen, da penicillin i samme årti blev almindelig udbredt til behandling af infektionssygdomme. Huset fik derfor til dels andre anvendelser. I 1960-erne udgjorde bygningen under navnet M4 en del af medicinsk afdeling med afdelingssygeplejerske Raahede som daglig leder. Opgaverne var ganske alsidige. Der var tilfælde med musetyfus, og der var tilfælde med meningitis, som ofte resulterede i dødsfald. Og som en særlig opgave blev der jævnligt foretaget udpumpning af folk, som havde kigget for dybt i flasken. I husets østlige ende var der i 1960-erne desuden indrettet øre- næse- og halsafdeling under overlæge Christensen, som af de fleste blev kaldt Kom igen Christensen, idet han normalt sendte patienterne ud af døren med et kom igen til afsked. Omkring 1970 blev det meste af huset anvendt som afdeling for børnesygdomme. Desværre høres fra tidligere ansatte endnu beretninger om en mindre god behandling 9

af de indlagte børn, blandt andet blev de vildt skrigende børn fastholdt, når der skulle udtages blodprøver. I øvrigt var der i det meste af 1970-erne og frem til 1984 indrettet intensivafdeling i bygningen 1985 blev der ansat ny teknisk chef på Skive Sygehus, og en af hans første opgaver blev at lave en beregning over, hvad en nedrivning af epidemibygningen, også kaldet bygning 30, kunne beløbe sig til. Det trak imidlertid ud med nedrivningen, idet bygningen i de kommende 20 år fik flere såkaldt midlertidige funktioner. En af disse midlertidige funktioner, nemlig som omklædnings- og baderum for personalet, varede dog i næsten alle 20 år. I 2004 var nedrivningsplanerne så langt fremme, at Viborg amt afsatte et millionbeløb til formålet, men borgerne i Skive protesterede. Bygningen var nemlig i Skive Kommuneatlas fra 1995 blevet noteret med høj bevaringsværdi, og den slags bygninger var der ikke for mange tilbage af i byen. I begyndelsen af århundredet fik Støtteforeningen for Skive Sygehus udarbejdet planer for bygningens anvendelse som Sundhedscenter, men disse planer blev aldrig realiseret. Endelig blev det tidligt i 2005 foreslået og senere samme år besluttet at indrette et hospice i det gamle, forfaldne hus. HospiceLimfjord Arkitekten Andreas Ravn, Balling, fik overdraget opgaven at forestå renovering og nyindretning af den gamle bygning, en opgave som blev løst til alles tilfredshed. Inde fremstår huset som nyt, dog i den klassiske stil, og det rummer 12 patientstuer, som alle er forskellige. I det ydre er stilen også bevaret, men bygningen fremtræder nu i ypperlig stand. Oppe under de nye tagsten skjuler sig det oprindelige tømmer, som på trods af at være fra 1917, kun få steder måtte erstattes med nyt. Kort sagt: Støtteforeningerne er et meget væsentlig element, og der bør lægges vægt på vækst på dette område for at få den størst mulige folkelige forankring. 10 Tidligere socialminister og finansminister og nuværende formand for Arresødal Hospice, Palle Simonsen, på kontaktmøde for hospicebestyrelser i marts 2009.

Her lader vi imidlertid teknisk chef på sygehuset siden 1985, Jens Pagh Andreasen, få det sidste ord, således som han for et par år siden udtrykte sig, ganske frigjort for tekniske termer: Det er næsten som et eventyr! Næppe mange ville have troet, at den gamle epidemibygning, som i en snes år har været udsat for alvorlig vedligeholdelsessvigt og flere gange været dømt til nedrivning, nu genopstår næsten som en svane mellem Regionshospitalets øvrige bygninger i form af et moderne hospice, kaldet HospiceLimfjord. Det er ganske vist! Man kunne næsten håbe, at den fine og nænsomme renovering af den gamle epidemibygning måtte smitte af på andre sygehusbygninger i Skive, som også trænger til renovering. Tak for de smukke ord, og tak til de mange, som har bidraget med oplysninger om husets snart 100-årige historie. Svend Laustsen HospiceLimfjords nordfacade med tilbygget indgangsparti og konferencerum. Foto Leif Reinholdt Mogensen 2007. 11

Støtteforeningen for HospiceLimfjord s bestyrelse 2009-10: Formand Svend Laustsen, Rønbjergparken 18, 7800 Skive. Tlf. 97534301 Næstformand Bente Dahl Kristensen, Lundøvej 174, 7840 Højslev. Tlf. 97538476 Kasserer Birgit Kongensgaard, Katrinevej 42, 7800 Skive. Tlf. 97525996 Sekretær Børge Holdgaard, Særkærparken 77, 7500 Holstebro. Tlf. 97427179 Lis Kaastrup Jensen, Tværgade 9, Jebjerg, 7870 Roslev. Tlf. 97574548 Ingrid H. Thomsen, Violvej 323, 7800 Skive. Tlf. 97526156 Erik Bech Hansen, Blichersvej 32, 7800 Skive. Tlf. 97520404 Margit Jørgensen, Ladehøjvej 7, 8831 Løgstrup. Tlf. 86642443 Jens Fisker, Åparken 34, 9620 Aalestrup. Tlf. 98641869 Suppleant Henning Hansen, Hemmersvej 46, 7800 Skive.Tlf. 97524219 Suppleant Anders Daugbjerg, Olgavej 107, Vinde, 7800 Skive. Tlf. 97511719 Som observatører: Formand for bestyrelsen for HospiceLimfjord Martin Bach-Vilhelmsen, Egerishave 3, 7800 Skive. Tlf. 97522672 og Hospicechef Birte Markfoged, Kompagnigade 11, 7800 Skive. Tlf. 96148700 Kontaktpersoner i kommuner uden for Skive: Viborg Rita Sørensen, Heimdalsvej 8, 8800 Viborg. Tlf. 86623002 Rigmor Bjerg, Ahornvej 5, 8800 Viborg. Tlf. 86628065 Annie Mejdahl, Røddingvej 2 D, 8800 Viborg. Tlf. 86675243 Herning Astrid Madsen, Jeppe Aakjærsvej 5, 7400 Herning. Tlf. 97125294 Inger Marie Svindt, Viborgvej 64, 7400 Herning. Tlf. 97129012 Martha Troelsen, Rosenvænget 12, 7490 Aulum. Tlf. 97472074 Mie Jørgensen, Parkvej 3, 7490 Aulum. Tlf. 97473628 Aase Mikkelsen, Havrevej 1, 7490 Aulum. Tlf. 97472729 Aase Møller, Emil Reesens Vej 3, 7400 Herning. Tlf. 97124148 Holstebro Karen Margrethe Stevn, Parkvej 196, 7500 Holstebro. Tlf. 97410142 Lene Uhrenholdt, Kokborgvej 7, 7830 Vinderup. Tlf. 97452203 Poul Martin Andersen, Baldersvej 47, 7500 Holstebro. Tlf. 97422572 Ingrid Bek Andersen, Klintevej 1, 7500 Holstebro. Tlf. 96102556 Struer Fred Ege Andreasen, Fuglebakken 12, 7600 Struer. Tlf. 97851324 Lene Bock Sørensen, Gimsinghoved 18, 7600 Struer. Tlf. 97852595 Jette Yde, Højgaardsparken 100, 7560 Hjerm. Tlf. 97464709 Lemvig Meta Ravn, Østerbjerg 1 B, 7620 Lemvig. Tlf. 97823950 Morsø Inge M. Gross, Kirkebyen 5, Solbjerg, 7950 Erslev. Tlf. 97741211 Vesthimmerland Jens Fisker, Åparken 34, 9620 Aalestrup. Tlf. 98641869 HospiceLimfjord Hospicechef Birte Markfoged Kompagnigade 11 7800 Skive Tlf.: 9614 8700 www.hospicelimford.dk / info@hospicelimford.dk Redaktion: Layout: Tryk: Martin Bach-Vilhelmsen og Svend Laustsen Graphicmaster v. Leif Reinholdt Mogensen Chronografisk, Aarhus oplag 2.500 stk. 12