NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning Indledning I de senere år er der sket en markant stigning i arbejdskraftindvandringen til Danmark. Det er regeringens mål, at rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft skal styrkes i de kommende år, og at arbejdskraftindvandrerne skal fastholdes i det danske samfund. Dette skal sikres ikke blot ved integrationsinitiativer rettet mod arbejdskraftindvandrerne selv, men tillige ved tiltag, som bidrager til at integrere og fastholde deres medfølgende familiemedlemmer. Dette notat, som i hovedtræk beskriver arbejdskraftindvandreres og deres medfølgende familiemedlemmers adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den gældende danske lovgivning, skal bidrage til en afklaring af, i hvilken udstrækning de nævnte bestræbelser måtte kræve ændringer i lovgivningen. Notatet giver ikke en udtømmende opregning af forsørgelsesydelser og tilbud efter den danske lovgivning, men indeholder en gennemgang af nogle af de vigtigste. Der er ikke tale om en gennemgang af de pågældende ydelsers og tilbuds nærmere indhold, men alene om en redegørelse for, i hvilken udstrækning arbejdskraftindvandrere og deres familiemedlemmer er berettiget til at modtage dem. Det, som beskrives, er alene hovedreglerne på området, ikke undtagelses- og overgangsbestemmelser mv. Notatet afsluttes med en skematisk oversigt. 1. Personkreds Notatet vedrører udenlandske arbejdstagere og selvstændige samt deres medfølgende familiemedlemmer. Udlændinge, der arbejder her i landet og bor i udlandet, og udlændinge, bor her i landet og arbejder i udlandet, behandles dog ikke. Det skyldes, at udlændinge, der ikke bor her i landet, ikke skal integreres i det danske samfund, og at udlændinge, der ikke arbejder her i landet, har begrænset betydning for danske beskæftigelses- og erhvervsinteresser. Uden for notatets emnekreds falder endvidere udlændinge, som leverer grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, herunder deres udstationerede personale. Det skyldes, at grænseoverskridende tjenesteydelser leveres af tjenesteydere etableret uden for Danmark
og i sagens natur er af midlertidig karakter. Integrations- og fastholdelsesinitiativer er derfor ikke relevante for denne gruppe af udlændinge. 1.1. EU-arbejdstagere EU-arbejdstagere er i notatets forstand EU-borgere, som indrejser her i landet og udfører lønnet beskæftigelse, der er mere end et marginalt supplement til deres forsørgelsesgrundlag i øvrigt, for en herværende arbejdsgiver. Af fremstillingstekniske bekvemmelighedshensyn dækker betegnelsen EU-arbejdstagere i denne sammenhæng tillige EU-borgere, som etablerer selvstændig virksomhed her i landet og har indtægter herfra, som rækker ud over et marginalt supplement til deres forsørgelsesgrundlag i øvrigt. Denne terminologiske forenkling er uproblematisk, idet de to personkategorier er stillet ens i henseende til rettigheder. Med EU-arbejdstagere menes i dette notat ikke blot personer, der er statsborgere i EUlandene, men tillige statsborgere i EØS-landet Liechtenstein og i Schweiz, idet arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fra de EØS-lande, som ikke er EU-lande, og arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fra Schweiz som følge af særlige aftaler er underlagt de samme regler om fri bevægelighed som personer, der er statsborgere i EU-landene. Den lovgivning, der her beskrives, skelner derfor heller ikke mellem EU-borgere, EØS-borgere (der ikke samtidig er EU-borgere) og schweizere. For overblikkets skyld indskrænkes definitionen til at omfatte sådanne personer, som skal arbejde her i landet i en længere periode og derfor have udstedt registreringsbevis efter EUopholdsbekendtgørelsen. Der sondres ikke mellem EU-arbejdstagere fra lande omfattet af den nationale overgangsordning (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) og andre EU-arbejdstagere, da overgangsordningen er under afvikling og ikke kan forventes at få væsentlig praktisk betydning i fremtiden. I en række tilfælde opretholder en EU-arbejdstager sin arbejdstagerstatus og de dermed forbundne rettigheder, selv om han ikke længere er erhvervsaktiv. Det gælder bl.a., hvis den pågældende bliver midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom, eller på visse betingelser hvis han bliver uforskyldt arbejdsløs. Arbejdskraftindvandrere, som er statsborgere i et nordisk land, er ikke behandlet i notatet. Det skyldes, at det pga. det særlige kulturelle og sproglige fællesskab og de nordiske samfunds store indbyrdes lighed må formodes, at de gennemgående vil nære færre betænkeligheder ved at søge arbejde i Danmark end andre udlændinge, og at de typisk allerede ved ankomsten til landet vil være fuldt ud integreret. Regeringens bestræbelser for at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft har af samme grund ikke nordiske statsborgere som primær målgruppe. Side 2
1.2. EU-arbejdstageres familiemedlemmer Følgende personer har i kraft af deres familiemæssige tilknytning til en herværende EUarbejdstager efter EU-reglerne ret til at tage ophold hos denne her i landet: EU-arbejdstagerens ægtefælle. EU-arbejdstagerens efterkommere, der er under 21 år, og EU-arbejdstagerens ægtefælles efterkommere, der er under 21 år. EU-arbejdstagerens og dennes ægtefælles efterkommere i øvrigt, som forsørges af EU-arbejdstageren. Personer, der forsørges af EU-arbejdstageren og er beslægtet i opstigende linje med EU-arbejdstageren eller med dennes ægtefælle. EU-arbejdstagerens andre familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af EU-arbejdstageren eller er optaget i dennes husstand. EU-arbejdstagerens familiemedlemmer, hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at EU-arbejdstageren personligt plejer de pågældende. For de tre sidste personkategoriers vedkommende kan opholdsretten betinges af, at EUarbejdstageren råder over sådanne midler til sit og de pågældende personers underhold, at de efter en konkret vurdering ikke må antages at ville falde det offentlige til byrde. Ved EU-arbejdstageres familiemedlemmer forstås i dette notat: EU-arbejdstagerens ægtefælle. EU-arbejdstagerens efterkommere, der er under 21 år, og EU-arbejdstagerens ægtefælles efterkommere, der er under 21 år. Det forudsættes endvidere, at de medfølgende familiemedlemmer selv er EU/EØS-borgere eller schweizere, hvilket er den typiske situation. 1.3. Tredjelandsarbejdstagere Ved tredjelandsarbejdstagere forstås udlændinge, der har statsborgerskab i lande uden for EU/EØS og opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a. 1.4. Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer Ved tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer forstås personer, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c som følge af en familiemæssig tilknytning til en tredjelandsarbejdstager. Efter gældende praksis meddeles der opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborgers ægtefælle og mindreårige børn, medmindre udlændingens ansættelseskontrakt er på mindre end 3 år, eller opholdstilladelse på beskæftigelsesområdet efter fast praksis kun kan gives og forlænges for en kortere periode end i alt 3 år. På særlige områder meddeles der opholdstilla- Side 3
delse til de nævnte medfølgende familiemedlemmer, selvom kravet om, at udlændingens opholdstilladelse skal kunne gives for eller forlænges til mindst 3 års ophold, ikke er opfyldt. Det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer, at familien kan forsørge sig selv og skal bo samlet her i Danmark. Inddrages eller bortfalder tredjelandsarbejdstagerens opholdstilladelse, bortfalder samtidig grundlaget for de medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse. Deres opholdstilladelse vil derfor som altovervejende udgangspunkt blive inddraget. 2. Forsørgelsesydelser Ved forsørgelsesydelser forstås i denne sammenhæng offentlig hjælp til forsørgelse, dvs. offentlige ydelser, der træder i stedet for eller supplerer egne arbejdsindtægter eller egen formue. En opholdstilladelse til en tredjelandsarbejdstager og dennes familiemedlemmer hviler på en forudsætning om, at de pågældende er selvforsørgende. Ophører forudsætningen med at være opfyldt, bortfalder de pågældendes opholdsgrundlag, og deres opholdstilladelse vil herefter som altovervejende udgangspunkt blive inddraget. Hvis en tredjelandsarbejdstager eller hans familiemedlemmer modtager kontanthjælp eller starthjælp, betragtes familien ikke som selvforsørgende. 2.1. Kontanthjælp og starthjælp For at opnå ret til kontanthjælp skal ansøgeren have opholdt sig i riget eller efter omstændighederne i et EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlagt 7 af de seneste 8 år og inden for de seneste 8 år have haft, hvad der svarer til ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år. Ellers yder kommunen starthjælp, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Tredjelandsarbejdstagere. Det er en betingelse for at modtage såvel kontanthjælp som starthjælp, at man kan påtage sig arbejde med dags varsel. Da tredjelandsarbejdstageres ret til at arbejde her i landet begrænser sig til det arbejdsforhold, som deres opholds- og arbejdstilladelse hviler på, og de derfor ikke kan påtage sig andet arbejde uden forudgående tilladelse, er de hverken berettiget til kontanthjælp eller starthjælp. er i modsætning til tredjelandsarbejdstagerne fritaget for krav om særskilt arbejdstilladelse og kan derfor påtage sig et hvilket som helst arbejde. Dermed er de principielt berettiget til at modtage kontanthjælp og starthjælp. Ydelserne udbetales imidlertid kun, hvis familien ikke er selvforsørgende, men er den ikke det, bortfalder grundlaget for såvel tredjelandsarbejdstagerens som familiemedlemmernes opholdstilladelse. Der er derfor i realiteten ikke adgang til kontanthjælp eller starthjælp for tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer. Side 4
EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere er berettiget til kontanthjælp og starthjælp på lige fod med danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer er berettiget til kontanthjælp og starthjælp på lige fod med danske statsborgere. 2.2. Arbejdsløshedsdagpenge Tredjelandsarbejdstagere. Det er en betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, at man kan påtage sig arbejde med dags varsel. Da tredjelandsarbejdstageres ret til at arbejde her i landet begrænser sig til det arbejdsforhold, som deres opholds- og arbejdstilladelse hviler på, er de ikke berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. er i modsætning til tredjelandsarbejdstagerne fritaget for krav om særskilt arbejdstilladelse og kan følgelig påtage sig et hvilket som helst arbejde. De er derfor berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge på lige fod med danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge på lige fod med danske statsborgere. 2.3. Barselsdagpenge Tredjelandsarbejdstagere. Tredjelandsarbejdstagere har ret til barselsdagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. Mister tredjelandsarbejdstageren sit arbejde ved barselsdagpengeperiodens indtræden eller i løbet af denne, bortfalder dog grundlaget for hans opholds- og arbejdstilladelse. har ret til barselsdagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere har ret til barselsdagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer har ret til barselsdagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. 2.4. Sygedagpenge Tredjelandsarbejdstagere. Tredjelandsarbejdstagere har ret til sygedagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. Mister tredjelandsarbejdstageren sit arbejde ved sygedagpengeperiodens indtræden eller i løbet af denne, bortfalder dog grundlaget for hans opholds- og arbejdstilladelse. Side 5
har ret til sygedagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere har ret til sygedagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer har ret til sygedagpenge i samme udstrækning som danske statsborgere. 2.5 Folkepension Tredjelandsarbejdstagere. Har tredjelandsarbejdstageren boet i Danmark mindst 10 år mellem det 15. og 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden pensionen ydes, har den pågældende ret til at få udbetalt folkepension her i landet i samme udstrækning som danske statsborgere. Har Danmark indgået aftale med tredjelandsarbejdstagerens hjemland om social sikring, har den pågældende endvidere ret til at få udbetalt folkepensionen i hjemlandet og som udgangspunkt i samme udstrækning som danske statsborgere. 1 Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer. Har familiemedlemmet boet i Danmark mindst 10 år mellem det 15. og 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden pensionen ydes, har den pågældende ret til at få udbetalt folkepension her i landet i samme udstrækning som danske statsborgere. Har Danmark indgået aftale med tredjelandsarbejdstagerens hjemland om social sikring, har den pågældende endvidere ret til at få udbetalt folkepensionen i hjemlandet og som udgangspunkt i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstagere. Har EU-arbejdstageren boet eller arbejdet i Danmark, optjener den pågældende dansk pension på lige fod med en dansk statsborger og har ret til at få udbetalt folkepension her i landet og i udlandet i samme udstrækning som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. Har familiemedlemmet boet i Danmark, optjener den pågældende dansk pension på lige fod med en dansk statsborger og har ret til at få udbetalt folkepension her i landet og i udlandet i samme udstrækning som danske statsborgere. 2.6. Efterløn Adgang til efterløn er uafhængig af statsborgerskab, men som udgangspunkt betinget af bl.a. 30 års forudgående medlemskab af en dansk A-kasse. 1 Danmark har indgået bilaterale aftaler om social sikring med følgende lande: Pakistan, det tidligere Jugoslavien, Marokko, Tyrkiet, Canada, Chile, Israel, New Zealand, Australien, Kroatien og USA (endnu ikke trådt i kraft). Side 6
2.7. Børnefamilieydelse Udbetaling af børnefamilieydelse sker uafhængig af statsborgerskab. En herboende udenlandsk familie har derfor adgang til børnefamilieydelse på samme vilkår som en dansk familie. 2.8. Statens Uddannelsesstøtte Tredjelandsarbejdstagere. Tredjelandsarbejdstagere kan sidestilles med danske statsborgere med hensyn til muligheden for at få SU til uddannelser i Danmark, hvis de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft erhvervsarbejde her i landet i et vist omfang. Hvis en tredjelandsarbejdstager ophører med at arbejde for at blive fuldtidsstuderende, bortfalder imidlertid samtidig det grundlag, hans opholds- og arbejdstilladelse hviler på. kan på visse betingelser sidestilles med danske statsborgere med hensyn til muligheden for at få SU til uddannelser i Danmark. Der kan f.eks. udbetales SU til studerende, som umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft erhvervsarbejde her i landet i et vist omfang, studerende, som sammen med deres forældre har taget fast ophold her i landet, før de fyldte 20 år, og studerende, som har haft fem års sammenhængende ophold i Danmark, uden at der er taget ophold i landet med henblik på uddannelse. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere er berettiget til SU på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer er som udgangspunkt berettiget til SU på samme vilkår som danske statsborgere. 2.9 Statens voksenuddannelsesstøtte Tredjelandsarbejdstagere. Tredjelandsarbejdstagere er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere. er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte på samme vilkår som danske statsborgere. Side 7
2.10 Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Tredjelandsarbejdstagere. Tredjelandsarbejdstagere er berettiget til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på samme vilkår som danske statsborgere. er berettiget til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere er berettiget til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer er berettiget til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på samme vilkår som danske statsborgere. 2.11 Boligsikring Herboende udlændinge har adgang til boligsikring på samme vilkår som danske statsborgere. 2.12 Ydelser efter integrationsloven Hverken EU-arbejdstagere, tredjelandsarbejdstagere eller deres familiemedlemmer har adgang til ydelser efter integrationsloven. 3. Andre tilbud 3.1. Uddannelse og undervisning 3.1.1. Grundskoleundervisning EU-arbejdstageres og tredjelandsarbejdstageres børn har adgang til skoleundervisning på lige fod med danske børn. Ved ophold her i landet af 6 måneders ophold eller mere indtræder der undervisningspligt. 3.1.2. Gymnasieundervisning EU-arbejdstageres og tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer har adgang til gymnasieundervisning (hf, stx, hhx og htx) på lige fod med danske statsborgere. 3.1.3. Erhvervsuddannelser EU-arbejdstageres og tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer har adgang til erhvervsuddannelserne på lige fod med danske statsborgere. Side 8
3.1.4. Videregående uddannelser Adgangen til optagelse på de videregående uddannelser (universitetsuddannelser, diplomuddannelser m.v.) er uafhængig af statsborgerskab, men der vil efter omstændighederne blive stillet krav om beherskelse af dansk på et vist niveau. EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer. EU-arbejdstagere og deres familiemedlemmer har gratis adgang til de videregående uddannelser. Tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer. Tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer har gratis adgang til de videregående uddannelser, hvis de har tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis de som følge af internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. 3.1.5. Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Adgangen til arbejdsmarkedsuddannelse er uafhængig af statsborgerskab, men der vil efter omstændighederne blive stillet krav om beherskelse af dansk på et vist niveau. 3.1.6. Danskuddannelse for udlændinge EU-arbejdstagere, tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer har efter omstændighederne mod betaling af et gebyr ret til op til 3 års danskuddannelse. Uddannelsen, der er niveaudelt efter kursisternes skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, omfatter undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Består kursisten ikke den afsluttende prøve inden 3 år, kan kommunalbestyrelsen forlænge undervisningsperioden. 3.2. Sundhedsydelser (sygdom, graviditet, fødsel) EU-arbejdstagere, tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer har samme adgang til sundhedsydelser som danske statsborgere. 3.3. Aktive tilbud (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats Tredjelandsarbejdstagere. Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud tilbydes personer, som ikke er i arbejde. Da en tredjelandsarbejdstagers opholdstilladelse hviler på det ansættelsesforhold, som hans opholds- og arbejdstilladelse er meddelt under henvisning til, vil grundlaget for hans opholdstilladelse bortfalde ved ledighed. Spørgsmålet om adgang til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud har derfor ikke praktisk relevans for så vidt angår tredjelandsarbejdstagere. har adgang til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på samme vilkår som danske statsborgere. Opmærksomheden heledes dog på, at Side 9
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud gives til bl.a. personer, som modtager starthjælp eller kontanthjælp, og at tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer i praksis vil være afskåret fra at modtage sådanne ydelser som følge af kravet om selvforsørgelse. Der henvises til afsnit 2.1. EU-arbejdstagere. EU-arbejdstagere har adgang til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på samme vilkår som danske statsborgere. EU-arbejdstageres familiemedlemmer. EU-arbejdstageres familiemedlemmer har adgang til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på samme vilkår som danske statsborgere. 3.4. Tilbud efter integrationsloven Hverken EU-arbejdstagere, tredjelandsarbejdstagere eller deres familiemedlemmer har adgang til tilbud efter integrationsloven. 3.5. Pasning og pleje 3.5.1. Dagtilbud til børn (børnepasning m.v.) EU-arbejdstageres og tredjelandsarbejdstageres børn har adgang til dagtilbud til børn på lige fod med danske børn. 3.5.2. Ældrepleje (hjemmehjælp og plejehjemsplads) EU-arbejdstagere, tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer har samme adgang til ældrepleje som danske statsborgere. 4. Sammenfatning Notatet beskriver udenlandske arbejdskraftindvandreres og deres medfølgende familiemedlemmers adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den gældende danske lovgivning. Der sondres i notatet mellem arbejdskraftindvandrere fra EU/EØS-landene og Schweiz (i notatet benævnt EU-arbejdstagere) og udenlandske arbejdskraftindvandrere i øvrigt (i notatet benævnt tredjelandsarbejdstagere). Notatets hovedkonklusioner er følgende: 1. Det overvejende udgangspunkt er, at arbejdskraftindvandrere og deres familiemedlemmer i henseende til adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter lovgivningen er ligestillet med danske statsborgere. (Dog har varigheden af et forudgående ophold her i landet for visse ydelsers vedkommende betydning for, hvornår eller i hvilken udstrækning en ydelse kommer til udbetaling). Side 10
2. Tredjelandsarbejdstagere og deres familiemedlemmer er på visse områder anderledes stillet end danske statsborgere og EU-borgere. En tredjelandsarbejdstager kan ikke modtage kontanthjælp eller starthjælp, eftersom hans ret til at arbejde her i landet er begrænset til det ansættelsesforhold, hans opholds- og arbejdstilladelse hviler på, og han derfor ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer kan som konsekvens af udlændingerettens krav om selvforsørgelse som udgangspunkt heller ikke opretholde deres opholdstilladelse, hvis tredjelandsarbejdstageren eller et familiemedlem modtager kontanthjælp eller starthjælp. En tredjelandsarbejdstager kan endvidere ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge, eftersom hans ret til at arbejde her i landet er begrænset til det ansættelsesforhold, hans opholds- og arbejdstilladelse hviler på, og han derfor ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Spørgsmålet om adgang til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud er uden praktisk relevans for tredjelandsarbejdstagere, idet sådanne tilbud gives til ubeskæftigede personer og grundlaget for en tredjelandsarbejdstagers opholdstilladelse bortfalder, hvis han mister sit arbejde. Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmers i praksis manglende adgang til kontant- og starthjælp bevirker endvidere, at spørgsmålet om ret til vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ofte ikke aktualiseres for denne persongruppes vedkommende. 3. Arbejdskraftindvandrere og deres familiemedlemmer har efter omstændighederne mod betaling adgang til tre års danskuddannelse for udlændinge, men er ikke berettiget til tilbud eller ydelser efter integrationsloven. Side 11
SKEMATISK OVERSIGT. FORSØRGELSESYDELSER. Nedenstående oversigt giver kun en stærkt forenklet sammenfatning. Der henvises til beskrivelsen i notatet af de forskellige ydelser. Tredjelandsarbejdstagere Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer EU-arbejdstagere EU-arbejdstageres familiemedlemmer Kontanthjælp og starthjælp Nej Ej relevant Arbejdsløshedsdagpenge Nej Barselsdagpenge Sygedagpenge Folkepension På visse betingelser som danske statsborgere På visse betingelser som danske statsborgere Efterløn Børnefamilieydelse Statens uddannelsesstøtte På visse betingelser som danske statsborgere På visse betingelser som danske statsborgere Statens voksenuddannelsesstøtte Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse Boligsikring Ydelser efter integrationsloven Nej Nej Nej Nej Side 12
SKEMATISK OVERSIGT. ANDRE TILBUD. Nedenstående oversigt giver kun en stærkt forenklet sammenfatning. Der henvises til beskrivelsen i notatet af de forskellige tilbud. Tredjelandsarbejdstagere Tredjelandsarbejdstageres familiemedlemmer EU-arbejdstagere EU-arbejdstageres familiemedlemmer Grundskoleundervisning Ej relevant Ej relevant Gymnasieundervisning Ej relevant Ej relevant Erhvervsuddannelser Ej relevant Ej relevant Videregående uddannelser På visse betingelser som danske statsborgere På visse betingelser som danske statsborgere Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Danskuddannelse for udlændinge Ja Ja Ja Ja Sundhedsydelser (sygdom, graviditet, fødsel) Vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik m.v. Ej relevant Begrænset relevant Dagtilbud til børn (børnepasning m.v.) Ældrepleje (hjemmehjælp og plejehjemsplads) Aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Ej relevant Begrænset relevant Tilbud efter integrationsloven Nej Nej Nej Nej Side 13