De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm i Karlebo Kommune

J.nr. HØM 311 og HØM 317 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0440 De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm i Karlebo Kommune Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Marts 2006

Indholdsfortegnelse 1. Indledning....... 2 2. Baggrunden for udgravningerne......... 3 3. Landskabet og fortidsminderne..... 3 Landskabet....... 3 Fortidsminderne.. 4 4. Udgravningernes metode.... 6 5. Udgravningernes resultater. 8 Bronzealderbopladsen.... 8 Et kogegrubeområde fra bronzealderen... 13 Røgeovne fra nyere tid?.. 15 6. Sammenfatning og perspektiver. 16 Litteraturliste.. 17 1

1. Indledning Forud for byggemodning af det 9 hektar store areal Brønsholm Eng udførte Hørsholm Egns Museum arkæologiske udgravninger på arealet i foråret 2005. Udgravningerne omfattede to områder med fortidsminder: I områdets østlige del, langs Brønsholm Kongevej, blev der udgravet en større boplads fra slutningen af bronzealderen, dvs. fra tidsrummet mellem 750 og 500 år f.kr. På en lille bakke lige nord for Brønsholm landsby undersøgtes et område med kogegruber en art jordovne der antagelig er fra samme periode. På bakketoppen lå også rester af to væsentligt yngre røgeovne, der må have hørt til en af Brønsholms gårde. De to ovne stammer formentlig fra 1700- eller 1800-tallet. Udgravningerne ved Brønsholm har givet en række nye, væsentlige oplysninger om den nordsjællandske bebyggelse i bronzealderen og om udformningen af tidens huse. Den foreliggende rapport er en såkaldt bygherrerapport, der på kortfattet og overskuelig vis fortæller om udgravningsresultaterne og samtidig sætter fundene ind i et lidt større kulturhistorisk perspektiv. 1 km Fig. 1. Kortudsnit, hvor undersøgelsesområdet ved Brønsholm er vist med rødt. 2

2. Baggrunden for udgravningerne Som det i dag er normalt i forbindelse med et større nybyggeri, henvendte bygherren, Brønsholm A/S, sig til Hørsholm Egns Museum i projekteringsfasen af det nye boligområde Brønsholm Eng, for at få oplyst, om der befandt sig fortidsminder på arealet, som skulle undersøges arkæologisk. Hvis det var tilfældet, kunne fortidsminderne nemlig blive udgravet, allerede inden byggeriet gik i gang, så man ikke risikerede en midlertidig standsning af anlægsarbejdet, hvis fortidsminderne først blev påtruffet, når arbejdet var igangsat. Der fandtes ikke optegnelser om tidligere arkæologiske fund på arealet, men der kendes flere fund fra de omkringliggende jorder, både i form af bopladser og grave. Samtidig var terrænforholdene flere steder i byggemodningsområdet oplagte til at rumme spor efter bopladser fra enten bronzealderen eller jernalderen. På den baggrund anbefalede museet, at der blev udført arkæologiske forundersøgelser i fire delområder ved Brønsholm Eng, hvor der vurderedes at være en særlig stor sandsynlighed for, at der skjulte sig fortidsminder. Forundersøgelserne blev udført i december 2004. Ved forundersøgelserne blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. På den måde blev det muligt at se, hvilke spor af fortidsminder, der var bevaret på stedet, ligesom fortidsmindernes udstrækning kunne fastslås. Forundersøgelserne påviste fortidsminder to steder på arealet. I områdets østlige del, langs Brønsholm Kongevej, blev der registreret bopladsspor fra slutningen af bronzealderen, dvs. fra tiden 750-500 f.kr., og på en lille bakke lige nord for Brønsholm landsby, blev der registreret et område med kogegruber en art jordovne der antagelig ligeledes er fra bronzealderen. Museet vurderede, at der var tale om væsentlige fortidsminder, dvs. fortidsminder, som kunne bidrage med nye oplysninger om egnens bebyggelse i bronzealderen. Derfor skulle fortidsminderne ifølge museumsloven undersøges arkæologisk, inden byggemodningen gik i gang. På baggrund af forundersøgelsen kunne der i samarbejde med bygherren udarbejdes et budget og en tidsplan for undersøgelserne. Undersøgelsen udførtes i perioden 30. marts 29. april 2005, og blev i henhold til museumsloven betalt af bygherren, Brønsholm A/S, indenfor en budgetramme på 357.000 kr. 3. Landskabet og fortidsminderne Landskabet Undersøgelsesområdet ved Brønsholm udgøres af et ca. 9 hektar stort areal, som omfatter dele af matrikel 7a og 8l samt hele matrikel 7b, Brønsholm by, Karlebo. Arealet afgrænses mod øst af Brønsholm Kongevej og mod syd af Brønsholm landsby. Mod nordvest grænser arealet op til åbne marker, der i henhold til kommuneplanen er arealreserveret til transportkorridor. Undersøgelsesområdet er let kuperet med fire større bakker afbrudt af lave, fugtige arealer. Bakketoppene befinder sig mellem 21,5 og 26 meter o. DNN. Bronzealderbopladsen lå på de to højeste toppe i områdets nordøstlige del. De to bakketoppe udgør den vestlige del af et større bakkedrag, der gennemskæres af Brønsholm Kongevej. Det andet fortidsminde kogegrubeområdet lå på den sydligste bakketop, lige udenfor Brønsholm landsby. 3

Fig. 2. Kortudsnit, hvor bronzealderbopladsen og kogegrube-området ved Brønsholm er markeret. Samtidig er vist øvrige fund fra sen bronzealder og tidlig jernalder fra nærområdet. Topografien ved Brønsholm er karakteristisk for landskabet på egnen. Det småbakkede, lidt urolige landskab er et typisk dødislandskab, der blev dannet under afsmeltningen af store isklumper, som blev isoleret fra hovedgletscheren under afslutningen af den sidste istid. Mange af de lave områder var førhen små søer og moser, der først blev tørlagt af de omfattende dræninger, som landbruget udførte i 1800-tallet. Fortidsminderne De ældste spor af bosættelse på egnen stammer fra jægerstenalderen og er knyttet til enten større vandløb eller til de datidige kyster. Fra Gl. Ullerødgård ved Usserød Å, ca. 1 km øst for Brønsholm, er udgravet en boplads fra en tidlig del af jægerstenalderen, omkring 8000 f.kr. (Jensen 2002). De sidste årtusinder af jægerstenalderen, dvs. tiden mellem ca. 6000 og 4000 4

f.kr., er godt repræsenteret i ådalen langs Nivå, som ligger kun 1,5 km nord for Brønsholm. På den tid var ådalen en fjord, som fra Øresundskysten skar sig fire km ind i landet. Langs bredderne af den tidligere fjord kendes et stort antal velbevarede stenalderbopladser, hvor der bl.a. er gjort sjældne fund af hyttetomter og grave (Jensen 2001, Jensen og Hansen 1999). Stenalderfundene ved Nivå er klassificeret som et kulturarvsareal af national betydning. Først relativt sent i oldtiden, i yngre bronzealder, sker der en bosættelse i det højere terræn tættere ved Brønsholm. I tiden lige forinden, dvs. i slutningen af bondestenalderen og i ældre bronzealder, var bebyggelsen koncentreret langs Øresundskysten. Denne kystbebyggelse afspejles bl.a. af de mange gravhøje, der den dag i dag kroner mange af bakkerne langs Øresund. Men i yngre bronzealder og i begyndelsen af jernalderen ekspanderer bebyggelsen ind i landet. Bronzealderbopladsen ved Brønsholm er netop fra den tid, hvor denne ekspansion synes at kulminere, dvs. i de sidste 6-700 århundreder f.kr. Nye kornmarker og bopladser blev anlagt på egnens små, veldrænede bakker. Særlig bosatte man sig på bakker, der lå tæt ved gode græsningsarealer til kreaturerne. Det var især de lave engarealer, der var velegnede for kreaturdriften, og sådanne små enge fandtes i rigt mål ved Brønsholm. Tæt ved bronzealderbopladsen findes adskillige, nu mere eller mindre tørlagte lavbundsarealer, som førhen må have været frodige græsenge. Bronzealderbopladsen ved Brønsholm har altså haft en ideel beliggenhed for datidens vigtigste erhverv korndyrkning og dyrehold. Tæt ved Brønsholmbopladsen er der fundet flere omtrent samtidige bopladser og grave (fig. 2). På en bakke kun 500 m nordøst for bopladsen udgravede museet i 1991 tre grave fra yngre bronzealder (Hansen og Schiellerup 1993). To af gravene er nogle hundrede år ældre end bopladsen ved Brønsholm, mens en af gravene er nogenlunde samtidig med bopladsen. Umiddelbart sydøst for gravene er der udgravet dele af en boplads, som har været i brug to gange første gang i slutningen af yngre bronzealder, anden gang i ældre jernalder i tiden omkring år 0. På en bakke 1 km nordvest for Brønsholm er der udgravet endnu en boplads fra slutningen af bronzealderen, og ved Sømosen, lige vest for Brønsholm, er der undersøgt en boplads fra den tidligste del af jernalderen. Det er uvist, om de mange bopladser ved Brønsholm afspejler en enkelt gård, der i generationernes løb flyttedes rundt i terrænet, eller om nogle af bopladserne har været i brug på én og samme tid. Fig. 3. Tidstavle, hvor dateringen af bopladsen ved Brønsholm er angivet. 5

4. Udgravningernes metode Bopladsen og kogegrubeområdet ved Brønsholm var ikke kendt på forhånd, men blev først opdaget ved den forundersøgelse, der blev udført i december 2004. Ved forundersøgelsen blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. På den måde blev det muligt at se, hvilke spor af fortidsminder, der var bevaret på stedet, ligesom fortidsmindernes udstrækning kunne afgrænses. Da de egentlige udgravninger blev udført i foråret 2005, blev der også anvendt en gravemaskine til at fjerne pløjemulden, som dækkede fortidsminderne (fig. 4).. Fig. 4. Bronzealderbopladsen afdækkes med gravemaskine De affaldslag, eller kulturlag, som oprindelig har ligget tilbage på bopladsen, var helt ødelagt af den moderne landbrugsdrift det var udelukkende de nedgravninger, som oldtidsmenneskene havde foretaget, der var bevaret. Det drejer sig om f.eks. om stolpespor fra huse, nedgravede bålsteder og kogegruber samt huller, der var gravet for at skaffe ler til lertøjet eller til klining af husene. Mange af de huller, der blev gravet med et eller andet formål for øje, blev siden fyldt med affald fra bopladsen, bl.a. ituslået lertøj. I forbindelse med den maskinelle afdækning blev udgravningsfladen rengjort manuelt med skovl eller graveske, så alle nedgravningsspor fremstod tydeligt mod den lyse råjord. Dernæst blev udgravningsfladen, alle nedgravninger m.v. opmålt elektronisk med en totalstation, så der bagefter kunne fremstilles computerbaserede planer over bopladssporene. I forbindelse med denne opmåling fik hvert nedgravningsspor et løbenummer et anlægsnummer, så nedgravningen, og de fund, der efterfølgende blev gjort heri, kunne identificeres entydigt. Næste skridt var at undersøge og udgrave nedgravningerne. Først blev den ene halvdel af nedgravningerne udgravet, så der fremkom et snit eller en profil gennem nedgravningen. Alle snit blev registreret på tegninger og beskrevet mht. farve, form, indhold af genstande osv. bl.a. med henblik på en tolkning og datering af nedgravningerne. 6

Fig. 5. Oversigtskort over udgravningerne ved Brønsholm. Både søgegrøfterne fra forundersøgelsen og de efterfølgende udgravningsarealer er vist (de grå områder). 7

Fig. 6. En af nedgravningerne på bronzealderbopladsen, en kogegrube, er her snittet halvt igennem, og snittet er i færd med at blive opmålt. Udgravningsarealet ved bopladsen omfattede ca. 6200 m 2 inklusive søgegrøfterne fra forundersøgelsen (fig. 5). Det var kun en del af bopladsen, der kunne undersøges, da bopladsarealet fortsætter ud under den nuværende Brønsholm Kongevej. Alligevel synes den centrale del af bopladsen at være udgravet. Det udgravede areal ved kogegrubeområdet sydvest for bronzealderbopladsen udgjorde ca. 2200 m 2 inklusive søgegrøfter. 5. Udgravningernes resultater Bronzealderbopladsen På bronzealderbopladsen blev der registreret 137 nedgravninger fra oldtiden, som bl.a. omfatter stolpehuller fra huskonstruktioner, kogestensgruber (jordovne) og affaldsgruber. På planen fig. 7 er alle bopladsens nedgravninger vist. Sporene fra bronzealderbopladsen var fordelt på to bakketoppe. De fleste nedgravninger lå på den nordlige bakke, som er den største og højeste af de to. Denne del har udgjort det primære bopladsområde, hvor selve husene lå. På den mindre bakke, som lå omtrent 90 m syd herfor, blev der kun fundet en snes nedgravninger, hvoraf flere til gengæld var store med et rigt indhold af lerkarskår. Dette område har antagelig været i brug samtidig med bopladsen, hvor det har fungeret som et særligt aktivitetsområde, bl.a. lå der her fire meget store kogegruber. At dømme efter sporene i søgegrøfterne, udgør lavningen mellem de to bakketoppe et mere eller mindre fundtomt område. Husene Omkring toppen af den nordlige bakke blev der fundet spor af tre huse (fig. 9). Det var kun sporene af de kraftige, tagbærende stolper, der var bevaret, og de viser, at der var tale om såkaldt treskibede langhuse, hvor der stod to rækker tagbærende stolper ned gennem husets midte. 8

Fig. 7. Plan over udgravningen af bronzealderbopladsen. 9

Fig. 8. Snit gennem stolpehuller fra hus 1 og hus 3. I stolpehullet fra hus 1 er der placeret en stor flad sten som understøtning for stolpen, muligvis i forbindelse med en reparation eller udskiftning. Husene har været mellem 18 og 19 m lange og 3,75 4,75 m brede. Dermed har husenes grundarealer været mellem ca. 66 m 2 og 90 m 2. Husene har næppe stået samtidig på bopladsen, bl.a. tyder konstruktionsdetaljer på tidsmæssige forskelle. Hus 1 har været noget bredere end de øvrige og har samtidig haft et let trapezagtigt grundrids det peger på, at huset hører hjemme i bronzealderens seneste del. De to øvrige huse har været smallere, og det er en konstruktionsændring, der generelt optræder ved overgangen til jernalderen. Det tyder med andre ord på, at hus 2 og hus 3 er senere end hus 1. At bopladsen må repræsentere flere bebyggelsesfaser ses også af, at et af stolpehullerne i hus 3 er gravet ned i en ældre grube. Det er uvist, om hus 2 og Fig. 9. Plan over udgravningens centrale del med sporene af de tre langhuse. 10

Fig. 10. Snit gennem lergraven midt mellem hus 2 og hus 3, der blev brugt som mødding for et af bopladsens huse. hus 3 har stået samtidig, eller om det ene har afløst det andet. Tæt ved husene er der fundet et par store og dybe nedgravninger, hvor man antagelig har hentet ler til klining af husenes risflettede vægge. Der er ikke fundet rester af selve væggene, men i et par af bopladsens nedgravninger er fundet stykker af brændt lerklining, der måske stammer fra en husvæg. De små lergrave blev efterfølgende brugt som husholdningernes møddinger, og her havnede bl.a. det ituslåede lertøj. Kogegruberne På bopladsen blev der fundet 29 kogegruber, som var koncentreret i tre områder: Omkring vestenden af hus 1, i et afgrænset område ca. 30 m nord herfor og endelig på bakketoppen syd Fig. 11. Snit gennem en af bopladsens kogegruber. 11

for selve bopladsen. Kogegruberne har fungeret som en art jordovne eller stegegruber i forbindelse med madlavning. Princippet er enkelt og effektivt: Glohede granitsten er fyldt i bunden af en grydeformet nedgravning (fig.11). Stenene er enten varmet op i selve gruben eller i et bål ved siden af. Ovenpå stenene blev det kød eller brød, der skulle steges eller bages, placeret indpakket i f.eks. blade eller ler og til slut blev nedgravningen lukket med græstørv, som holdt stenene varme. Kogegruber er en af de mest almindelige anlægstyper på bopladserne og kendes i mere eller mindre forskellig udformning fra alle perioder af oldtiden. Fundene Skår fra lertøj blev navnlig fundet i to af bopladsens nedgravninger: I en dyb lergrav midt mellem hus 2 og hus 3 (fig. 10) og i en stor kogegrube på bakken syd for selve bopladsen. Lerkarskårene omfatter først og fremmest stykker af grove husholdningskar (fig. 12). Lerkarrene har gennemgående været 25-30 cm høje. Underdelen er som regel beklasket, dvs., at der er smurt en grovkornet lerblanding uden på karret, inden det blev brændt. Det gav karret en ru, nærmest sandpapiragtig overflade, som sikrede et godt greb om karret, når det skulle håndteres. Kort under randen har lerkarrene ofte korte, påsatte lister af ler mønstret med fingerindtryk. Listerne har ligeledes gjort det nemmere at løfte karret. Lerkar af denne type er karakteristiske for den seneste del af bronzealderen, dvs. tiden mellem 750 og 500 f.kr., og det er først og fremmest dem, der gør det muligt at tidsfæste bopladsen mere præcist. I to af kogegruberne på den sydlige bakketop er der fundet skår af små sikar eller dørslag, dvs. lerkar med perforeringer af sider og bund (fig. 12). Sikarrene er muligvis anvendt i forbindelse med ostefremstilling. Sikar er også typiske for den sene bronzealder. Ud over keramik omfatter fundene fra bopladsen enkelte genstande fremstillet af flint. Det drejer sig bl.a. om knive eller kornsegl (fig. 13). Fig. 12. Eksempler på lertøj fra bopladsen. T.v. en del af et husholdningskar med beklasket underdel og lister med fingerindtryk. Øverst t.h. to skår fra et sikar. Skårene er fra et kar mage til det 12 cm høje sikar nedenunder, som er fundet ved Blistrup (efter Petersen 1995). 12

Fig. 13. Flintkniv eller kornsegl fra bronzealderbopladsen fundet i en kogegrube på den sydlige bakketop. Et kogegrubeområde fra bronzealderen På en lille bakketop 450 m sydvest for bopladsen, lige nord for Brønsholm landsby, blev der som et led i de arkæologiske undersøgelser afdækket et 2200 m 2 stort areal, hvor der fandtes en særlig koncentration af 22 kogegruber. Kogegruberne var i princippet af samme type som de, der blev udgravet på bronzealderbopladsen, bortset fra at der var tale om mindre og mere ensartede gruber. På nær to, var alle kogegruberne under 1 m i tværmål, mens dybden svingede mellem 10 og 60 cm. De mindste og laveste af gruberne har oprindelig været større, men var mere eller mindre pløjet itu af den moderne landbrugsdrift. Fig. 14. Kogegrubeområdet ved Brønsholm landsby under udgravning. 13

Fig. 15. Plan over kogegrubeområdet. Det særlige ved kogegruberne var, at der stort set ikke blev fundet andre samtidige bopladsspor på bakken. Kogegruberne har altså ligget isoleret i terrænet uden nogen umiddelbar tilknytning til en boplads. Samtidig var 14 af gruberne arrangeret i en 20 m lang række, hvor gruberne lå enten enkeltvis eller to og to ved siden af hinanden. Rækken af gruber pegede ned mod et tidligere vådområde, der har befundet sig 25-30 m længere mod nordvest. Mange af kogegruberne var tæt pakket med usædvanligt store sten og i fire af dem var der i centrum placeret en stor søjleformet sten, der var delvis tilhugget (fig. 16). Fig. 16. Snit gennem to af rækkens kogegruber, begge med en stor søjleformet sten placeret i centrum. 14

Kogegrubernes placering og ensartede opbygning antyder, at der var nogle bestemte rammer eller normer for deres anlæggelse og brug. Da ingen af gruberne var forstyrret af hinanden, til trods for at de lå tæt, er det sandsynligt, at de er anlagt indenfor et kortere tidsrum ved en enkelt eller nogle få episoder. Der blev ikke fundet lerkarskår eller andre genstande i kogegruberne, og derfor kan de ikke dateres præcist. Men grubernes størrelse og udformning og den rækkevise placering taler for, at de er anlagt i yngre bronzealder. Sådanne fund af isolerede koncentrationer af kogegruber, der ofte er placeret i en eller to rækker, kendes fra flere andre danske fund. En entydig forklaring på fænomenet er vanskelig. Det er foreslået, at kogegruberne har været anvendt til madlavning i forbindelse med særlige begivenheder, f.eks. rituelle fester, eller at de har fungeret som en art markeringer i landskabet, f.eks. som afgrænsning af et bopladsområde. Der er ganske givet ikke tale om sædvanlige kogegruber, som vi finder dem på bopladserne. Det modsiges både af grubernes isolerede beliggenhed og af de særlige arrangementer af gruberne i rækker. Men gruberne må have haft tilknytning til en eller flere bopladser. Muligvis er gruberne ved Brønsholm anlagt af beboerne på den nærliggende bronzealderboplads, eller de kan have haft forbindelse med en ukendt boplads, som eventuelt kan ligge under Brønsholm landsby. Røgeovne fra nyere tid? På det samme udgravningsareal som kogegruberne, blev der fundet en stor nedgravning, som er fra en langt yngre tid. Der var tale om en form for kælder med en nedgangsskakt. Selve kælderrummet bestod af en oval nedgravning med næsten lodrette sider, godt og vel 2,5 m på den største led og 1,2 m dyb. I den ene ende var der udformet to trin, som mundede ud i en 3 m lang, 1,75 m bred og 0,5 m dyb skakt. Spredt i en jord, der var fyldt i nedgravningen, efter at dens brug var ophørt, blev der bl.a. fundet skår af brunt glaseret lertøj med gul bemaling, som viser at nedgravningen er fra tiden efter år ca. 1700. Eventuelt er der tale om en lille opbevaringskælder knyttet til en af gårdene i den nærliggende Brønsholm landsby. Men der kan også være tale om en form for røgeovn, for på bunden af nedgangsskakten var der tydelige spor af, at der har været tændt ild: Ved skaktens sydende lå et næsten 1 m 2 stort og 10 cm tykt lag trækul, der var opblandet med tørv. Samtidig viste jorden omkring trækulslaget tegn på en kraftig varmepåvirkning. Man kan altså forestille sig, at skakten har fungeret som en røgkanal, der har ledt røg ind i det større kælderrum, hvor der var ophængt kød, fisk eller andre madvarer. Fig. 17. Plan over kælderen, der måske har fungeret som røgeovn. 15

Fig. 18. Tværsnit gennem den sydlige ende af kælderens nedgangsskakt eller røgkanal, hvor brandlaget ses på bunden. Seks meter syd for kælderen eller røgeovnen, blev der fundet en noget mindre, rektangulær nedgravning, som på bunden havde et brandlag svarende til det, der fandtes i kælderens nedgangsskakt. Muligvis er også denne nedgravning rester af en røgeovn. 6. Sammenfatning og perspektiver De arkæologiske udgravninger ved Brønsholm har føjet væsentligt nyt til vores viden om den lokale og regionale oldtidsbebyggelse. Selvom bopladser fra slutningen af bronzealderen er ret almindelige, så kender vi ikke særlig mange spor af den tids huse i Nordsjælland. Derfor udgør resterne af de tre langhuse ved Brønsholm vigtige brikker, når udviklingen af den ældste, regionale byggeskik skal beskrives. Samtidig viser udgravningerne af det specielle kogegrubeområde, hvordan bronzealderens mennesker udnyttede landskabet til andet end almindelig bosættelse måske til formål af rituel karakter. Her er der tale om et relativt nyt forskningsfelt, hvor fundet fra Brønsholm tilføjer nye, vigtige oplysninger. 16

Litteraturliste Hansen, S.S. og Schiellerup, P.S. 1993: Nye fund fra bronzealderen i det østlige Nordsjælland. Arkæologi i Frederiksborg Amt 1983-1993, s. 63-80. Frederiksborg Amts Museumsråd. Jensen, O.L. 2001: Kongemose- og Ertebøllekultur ved den fossile Nivåfjord. I: Jensen, O.L., Sørensen, S.A. og Hansen, K.M. (red.), Danmarks jægerstenalder status og perspektiver, s. 115-129. Hørsholm Egns Museum. Jensen, O.L. 2002: Skovjægere i Kokkedal. En 10.000 år gammel boplads ved Usserød Å. Hørsholm Egns Museum. Årbog 2002-2003, s. 7-24. Jensen, O.L. og Hansen, K.M. 1999: Barnegraven fra Nivågård. Hørsholm Egns Museum. Årbog 1998, s. 7-21. Pedersen, J.Å., 1995: Persano. En bronzealderplads i Blistrup. Årbog for Gilleleje Museum 1995. 17