April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

Relaterede dokumenter
En undersøgelse om ensomhed - Ensomhed blandt mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Indhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Elevundersøgelse

Jannie Rasmussen Frivilligkonsulent, Nyborg Kommune & kommunal rep. i koordinationsgruppen for Folkebevægelsen mod Ensomhed

Godkendt: Oktober 2016

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ABSALONHUS

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Indhold. Plejebolig, SUF Total

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund

Diabetes netværk Diabetesforeningens undersøgelse om netværk og diabetesfællesskaber

Indhold. Plejebolig, Hørgården

Indhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen

Indhold. Plejebolig, Bryggergården

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Indhold. Plejebolig, Absalonhus

Indhold. Plejebolig, Rosenborgcentret

Ensomhed og sociale medier

Titel: Madvaner Ansvarlig/forfatter: Nanna Marie Sklander Hansen & Rikke Boas Barlund Hansen Februar 2019

Indhold. Hjemmepleje, SUF Total

Indhold. Sundhedshuse Forebyggelse, SUF Total

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Kan man måle ensomhed? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Kan man måle ensomhed?

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Indhold. Plejebolig, Møllehuset

Indhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet

Indhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Indhold. Plejebolig, Bonderupgård

Indhold. Plejebolig, Poppelbo

Brugertilfredshed i SOF 2017

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

Indhold. Plejebolig, Nybodergården

Rapportering (undersøgelsens resultater)

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Speciallæge Morten Gervil Svarprocent: 57

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Glyngdal Psykiatri Svarprocent: 52

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Speciallæge i karkirurgi Svarprocent: 66

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Mette Fog Pedersen Svarprocent: 55

Faktaark om social kapital 2014

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Vendepunktet. - En undersøgelse om, hvorvidt Diabetesforeningens medlemmer har foretaget (livstils-)ændringer i forbindelse med deres diabetes.

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Henrik P. Møller Svarprocent: 61

10 bud til almen praksis

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Christian Gede Svarprocent: 68

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øjenklinikken Nytorv Svarprocent: 83

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Torben Seefeldt Svarprocent: 77

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Charlotte Tobiassen Svarprocent: 60

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Allergi- og Lungeklinikken Helsingør Svarprocent: 76

Medlemsundersøgelse 2011

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Birger B. Larsen og Lars Haugaard Svarprocent: 68

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Børnelægeklinikken v/elise S.Jensen. Svarprocent: 65

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Vendsyssel Øjenklinik Svarprocent: 71

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Røntgen- og Ultralydklinik Svarprocent: 59

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Tommy B. Poulsen. Svarprocent: 67

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

8: Social kapital. Februar 2014

Transkript:

April 2016 Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed Mere end 200.000 mennesker i Danmark er ensomme. Det ønsker Folkebevægelsen mod Ensomhed at halvere inden udgangen af 2020. I Folkebevægelsen mod Ensomhed er vi mere end 60 organisationer, som arbejder sammen om dette. Som en del af Folkebevægelsens arbejde har fem foreninger i marts 2016 gennemført en undersøgelse, der belyser i hvor høj grad mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed, er ensomme. Endvidere har respondenterne i undersøgelserne givet deres vurdering af tiltag, der kan være med til at mindske ensomhed. De fem foreninger, der har stået for undersøgelsen, er Alzheimerforeningen, Diabetesforeningen, Frivilligcentre Selvhjælp (FriSe), Kræftens Bekæmpelse og Pårørende i Danmark. I alt har mere end 3.200 besvaret det elektroniske spørgeskema. Tidligere undersøgelsen (se http://www.maryfonden.dk/da/ensomhed) har vist, at antallet af ensomme i befolkningen som helhed andrager godt 4 % (opgjort efter den internationalt anerkendte UCLA Loneliness Scale). Opgjort efter den samme metode kan den tilsvarende andel af ensomme blandt mennesker med en sygdom, pårørende til mennesker med sygdom og mennesker udsat for en livsændrende begivenhed i denne undersøgelse opgøres til 19 %. Ensomhed forekommer således klart hyppigere hos mennesker med en sygdom, pårørende til menneske med sygdom og mennesker udsat for livsændrende begivenheder end i befolkningen som helhed. Dette gælder, hvad enten der ses på hele gruppen af mennesker med en sygdom, pårørende og udsatte for livsændrende bevigenheder, eller på de enkelte grupper: Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 % Udover at opgøre andelen af ensomhed har undersøgelsen haft fokus på at få respondenternes vurderinger af vigtigheden af en række tiltag, der kan være med til at modvirke ensomhed. Undersøgelsen viser, at der er mange tiltag rettet mod at mindske ensomhed, som mennesker med en sygdom, pårørende og mennesker udsat for en livsændrende begivenheder finder vigtige. Det fremgår, at mennesker med en sygdom i særlig grad betoner vigtigheden af, af omgivelserne fokuserer på hvem de er (som hele mennesker) og ikke (kun) deres sygdom. Pårørende til menneske med sygdom betoner i særlig grad vigtigheden af, at omgivelserne lytter og spørger til dem (fokus kan ofte være på mennesket med sygdom og den pårørende kan opleve at blive overset og sidde inde med egne følelser og problemer). 1

Endelig vurderer mennesker med en livsændrende begivenhed en række tiltag som vigtige, herunder at andre tager initiativ til at give en håndsretning, deltage i aktiviteter og samvær med andre, og vigtigheden af at tale med andre i samme situation, forhold som også er vigtige for sygdomsramte og pårørende. I et handlingsperspektiv peger undersøgelsen på, at det er at være opmærksom på tegn på ensomhed såvel hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom (der i denne undersøgelse generelt kan opfattes som nære pårørende) og mennesker udsat for livsændrende begivenheder. Tiltag mod ensomhed bør således omfatte/være rettet mod alle tre grupper. Undersøgelsen viser, at der kan være mange forskellige tiltag, der kan modvirke ensomhed i de enkelte grupper, og som vurderes vigtige af målgrupperne. Dette peger på, at man ikke kun bør arbejde med én forestilling om, hvad der kan modvirke ensomhed, men med en bred vifte af tiltag baseret på en tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og situation. Denne undersøgelse kan forhåbentlig give inspiration til et sådant arbejde, specielt i forhold til mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom og mennesker udsat for en livsændrende begivenhed - og herigennem være med til at modvirke ensomhed. Nedenfor er undersøgelsens spørgsmål og besvarelser uddybet. 2

Oplevelse af ensomhed. Spørgsmål 1. du dig isoleret fra andre Mennesker med en sygdom Pårørende til menneske med sygdom 60 % 29 % 11 % 1.260 48 % 37 % 15 % 1.877 Som det fremgår, føler en betydelig andel af pårørende til menneske med sygdom og mennesker med en sygdom sig isoleret fra andre. Lægges og kategorierne sammen, fås at 40 % af mennesker med en sygdom i varierende grad føler sig isoleret fra andre, og 52 % af de pårørende til menneske med sygdom. Spørgsmål 2. du, at du savner nogen at være sammen med? Mennesker med en sygdom Pårørende til menneske med sygdom 59 % 33 % 8 % 1201 44 % 38 % 18 % 1874 Som det fremgår, føler en betydelig andel af pårørende til menneske med sygdom og mennesker med en sygdom ofte, at de savner nogen at være sammen med. Lægges og kategorierne sammen, fås at 41 % af mennesker med en sygdom i varierende grad savner nogen at være sammen med, og 56 % af de pårørende til menneske med sygdom. Spørgsmål 3. du dig holdt udenfor? Mennesker med en sygdom Pårørende til menneske med sygdom 71 % 22 % 7 % 1255 61 % 30 % 9 % 1873 3

Som det fremgår, føler en betydelig andel af pårørende til menneske med sygdom og mennesker med en sygdom ofte, at de føler sig holdt uden for. Lægges og kategorierne sammen, fås at 29 % af mennesker med en sygdom i varierende grad føler holdt udenfor, og 39 % af de pårørende til menneske med sygdom. Ovenstående indikerer, at oplevelse af ensomhed er betydelig, hvad enten det drejer sig om mennesker med en sygdom eller pårørende til menneske med sygdom. Når der ses på de tre typer af oplevelse af ensomhed ligger isolering fra andre og det at savne nogen at være sammen med på nogenlunde samme høje niveau. Herefter er der et spring ned til oplevelsen af at blive holdt udenfor, som ses at være lidt mindre udtalt end de to førnævnte, men dog betydende. Tiltag, der kan modvirke ensomhed I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere vigtigheden af forskellige tiltag, der kan modvirke ensomhed. Mennesker med en sygdom. Hvor er det for dig, at 1 der er nogen, som lytter og spørger til din situation? 2 andre tager initiativet til at give dig en håndsrækning? 3 deltage i aktiviteter og samvær med andre? 4 tale med andre i samme situation som dig? 5 andre fokuserer på, hvem du er og ikke på din sygdom? Meget Vigtigt I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Svar i alt 24 % 43 % 24 % 6 % 3 % 1226 18 % 39 % 31 % 8 % 5 % 1234 35 % 44 % 16 % 4 % 2 % 1234 20 % 33 % 34 % 11 % 3 % 1233 42 % 38 % 12 % 4 % 5 % 1232 4

Som det fremgår ovenfor er der ved alle udsagn en klar overvægt af mennesker med en sygdom, der vurderer de anførte tiltag Meget og Vigtigt sammenholdt med de, der anfører Slet ikke og Ikke relevant. Tiltaget, at andre fokuserer på, hvem du er og ikke på din sygdom, er det af de anførte tiltag, der samlet anses for at være vigtigst. Herefter følger som det næstvigtigste tiltag, at deltage i aktiviteter og samvær med andre. Pårørende til menneske med sygdom. Hvor er det for dig, at 1 der er nogen, som lytter og spørger til dig? 2 andre tager initiativet til at give dig en håndsrækning? 3 deltage i aktiviteter og samvær med andre? 4 tale med andre i samme situation som dig? 5 andre fokuserer på, hvem du er og ikke kun på din rolle som pårørende? 6 andre overtager ansvaret og opgaverne for en tid, så du får et frikvarter Meget Vigtigt I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Svar i alt 37 % 49 % 11 % 1 % 2 % 1758 23 % 46 % 25 % 3 % 3 % 1758 32 % 44 % 20 % 2 % 2 % 1758 29 % 43 % 23 % 3 % 2 % 1757 29 % 41 % 21 % 5 % 5 % 1753 32 % 32 % 22 % 7 % 8 % 1752 5

Som det fremgår ovenfor er der ved alle udsagn en klar overvægt at pårørende, der vurderer de anførte tiltag Meget og Vigtigt sammenholdt med de, der anfører Slet ikke og Ikke relevant. Tiltaget, der er nogen som lytter og spørger til dig, er det af de anførte tiltag, der samlet anføres som vigtigst. Livsændrende begivenheder I respondentgruppen mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed indgår få respondenter sammenlignet med de to grupper ovenfor (mennesker med en sygdom og pårørende til menneske med sygdom). Tendenser nedenfor skal derfor tages med forbehold. Spørgsmål 1. du dig isoleret fra andre? Livsændrende begivenhed 39 % 35 % 26 % 23 26 % af de, der har været ude for en livsændrende begivenhed, angiver, at de føler sig ofte isoleret fra andre og 35 % en gang. Tilsammen angiver 61 % af de, der har været udsat for en livsændrende begivenhed, at de i varierende omfang oplever isolering fra andre. Spørgsmål 2. du at du savner nogen at være sammen med? Livsændrende begivenhed 31 % 61 % 9 % 23 9 % af de, der har været udsat for en livsændrende begivenhed angiver, at de ofte savner nogen at være sammen med og 61 % en gang. Tilsammen angiver 70 % af de, der har været udsat for en livsændrende begivenhed, at de i varierende omfang savner nogen at være sammen med. 6

Spørgsmål 3. du dig holdt udenfor? Livsændrende begivenhed 61 % 26 % 13 % 23 13 % af de, der har været udsat for en livsændrende begivenhed, angiver, at de ofte føler sig holdt udenfor, og 26 % en gang. Tilsammen angiver 39 % af de, der har været udsat for en livsændrende begivenhed, at de i varierende omgang føler sig holdt udenfor. I undersøgelsen er respondenterne, herunder mennesker med livsændrende begivenheder, blevet bedt om at vurdere vigtigheden af forskellige tiltag, der kan modvirke ensomhed. Livsændrende begivenheder Hvor er det for dig, at 1 der er nogen, som lytter og spørger til din situation? 2 andre tager initiativet til at give dig en håndsrækning? 3 deltage i aktiviteter og samvær med andre? 4 tale med andre i samme situation som dig? 5 andre fokuserer på, hvem du er og ikke på din sygdom? Meget Vigtigt I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Svar i alt 36 % 50 % 14 % 0 % 0 % 22 18 % 50 % 32 % 0 % 0 % 22 41 % 41 % 18 % 0 % 0 % 22 14 % 68 % 14 % 0 % 5 % 22 27 % 50 % 18 % 0 % 5 % 22 Om undersøgelsen I alt har 3.238 individuelle personer besvaret det elektroniske spørgeskema, som er udsendt/gjort tilgængelig individuelt af de fem foreninger i marts 2016. FORENINGER: ANTAL SVAR: RESPONDENTTYPER: FORM: Alzheimerforeningen 1.114 Patienter og pårørende Spørgeskema sendt ud via medlemsdatabase og Facebook 7

Diabetesforeningen 1.008 Mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes FriSe 39 Pårørende og mennesker udsat for livsændrende begivenheder Udtræk fra medlemsdatabase og elektronisk spørgeskema udsendt via Survey Xact Medlemsundersøgelse Kræftens Bekæmpelse 1.024 Mennesker med kræft og pårørende til mennesker med kræft Brugerpanel, elektronisk spørgeskemaa udsendt via Survey Xact Pårørende i Danmark 53 Pårørende Facebookfølgere Besvarelserne fordeler sig således på respondentkategorier: Mennesker med sygdom 40 % Pårørende 59 % Mennesker udsat for en livsændrende 1 % begivenhed (ikke sygdomsramte og pårørende) Fordeling af respondenter på køn (i alt tal): Kvinder: 76 % Mænd 24 % Fordeling af respondenter på alder: 18-29 år: 4 % 30-39 år: 7 % 40-49 år: 14 % 50-59 år: 26 % 60-69 år: 28 % 70-79 år: 18 % 80 år eller derover: 3 % Hvad angår spørgsmålene i undersøgelsen: De tre spørgsmål og tilhørende gradueringsskala vedrørende oplevelse af ensomhed, der er anvendt, er identisk med den internationale UCLA Loneliness Scale, som også er anvendt i andre undersøgelser i Danmark til at belyse ensomhed. Opgørelse af ensomhed: Spørgsmål: 8

1) Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 2) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? 3) Hvor ofte føler du dig udenfor?. Svarmuligheder: sjældent (score: 1) en gang (score: 2) ofte (score: 3) Tilsammen danner spørgsmålene en skala rangerende fra 3-9. En høj score indikerer høj grad af ensomhed. Deltagere med en score på 7-9 blev klassificeret som ensomme. Spørgsmålene i undersøgelsen, der vedrører vigtigheden af aktiviteter til at modvirke ensomhed, er formuleret af arbejdsgruppen under FME, og specielt målrettet mennesker med sygdom, pårørende og mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed. For yderligere oplysninger om undersøgelserne i de enkelte foreninger henvises til: Alzherimerforeningen, Jon Fiala Bjerre Jon@alzheimer.dk Diabetesforeningen, Vibeke Uldall Wilhelmsen VUW@diabetes.dk Frivilligcentre Selvhjælp, Cathrine Sort cathrine@frise.dk Kræftens Bekæmpelse, Vagn Isaksen Isaksen@cancer.dk Pårørende i Danmark, Marie Lenstrup marie.lenstrup@gmail.com 9