August 2002 Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter i 2001
Arbejdsdirektoratet august 2002 Benchmarking af antallet af a-kassernes klagesager, sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter i 2001 I forbindelse med Arbejdsdirektoratets benchmarking af a-kasserne i 2001 blev der for første gang foretaget en analyse af antallet af a-kassernes klagesager samt deres sagsbehandlingstid og omgørelsesprocenter. Til brug for opfølgning på denne benchmarking har Arbejdsdirektoratet foretaget nærværende analyse. Arbejdsdirektoratet har på baggrund af de klager, der er sendt til Arbejdsdirektoratet i 2001, registeret antallet af klagesager og sagsbehandlingstiden. Antallet af omgørelser er opgjort på baggrund af afsluttede sager i år 2001. Klagesagerne opstår typisk i a-kasserne ved, at medlemmet ikke kan acceptere den beslutning, som a-kassen har truffet ved behandling af sager om ret til dagpenge, efterløn mv. Klagesagerne udgør, jf. tabel 2, kun en lille del af de afgørelser a-kasserne træffer. I opgørelserne er anvendt de data, der er registreret i direktoratet. Det betyder, at der for nogle a- kassers vedkommende er tale om endog meget små talstørrelser. Klagesager Arbejdsdirektoratet har i 2001 oprettet i alt 2.618 klagesager. 1) Fordelingen af antallet af klager i de enkelte a-kasser i forhold til medlemstal og ledighedsberørte fremgår af tabel 1. 1 I følge Arbejdsdirektoratets virksomhedsregnskab for 2001 er der oprettet 8.988 sager excl. tilsynssager. Disse sager indeholder bl.a. sagstyperne klagesag, dispensationsansøgning, svigsindstilling og EØS-sager. Klagesager indgår med 2.618 sager. 1
Tabel 1. Antal klager A-kasse Antal klagesager Antal medlemmer Ledighedsberørte inkl. feriedagppenge Klagesager pr. ledighedsberørt i procent 2001 Klagesager pr. ledighedsberørt i procent 2000 SID-A 107 297.669 92.688 0,1 0,2 KAD-A 35 82.131 29.758 0,1 0,2 TIB-A 25 55.781 16.606 0,2 0,2 NNA-A 20 38.579 10.777 0,2 0,1 PMF-A 25 27.895 10.872 0,2 0,1 MALER-A 9 10.495 3.513 0,3 0,2 FAM-A 7 6.627 2.484 0,3 0,2 HK-A 192 320.373 65.129 0,3 0,3 METAL-A 70 112.144 21.921 0,3 0,6 DLF-A 30 55.805 8.553 0,4 0,3 BLIK&RØR-A 7 8.277 1.961 0,4 0,2 FTF-A 111 174.428 29.464 0,4 0,4 EL-A 10 25.287 2.633 0,4 0,5 RBA 33 18.512 8.583 0,4 0,5 EDBM-A 8 14.290 2.065 0,4 0,6 OOA 130 185.618 33.366 0,4 0,5 ESA 8 8.371 1.934 0,4 0,9 FFA 14 23.914 3.612 0,4 0,5 TA 33 31.976 7.140 0,5 0,3 BUPL-A 46 54.167 9.052 0,5 0,6 FA 2 8.293 370 0,5 1,0 DSA 27 56.137 4.638 0,6 0,7 IAK 50 56.884 6.804 0,7 0,8 JOURN-A 14 9.569 1.865 0,8 0,9 SL-A 40 30.110 5.266 0,8 0,5 KRIST-A 376 158.535 41.185 0,9 0,9 CA 50 26.047 4.538 1,1 0,9 AAK 118 61.729 10.235 1,2 1,4 FS-A 63 25.774 4.539 1,4 1,8 MA 148 40.379 10.270 1,4 1,3 LEDER-A 108 88.385 7.016 1,5 1,6 SÆLGER-A 55 27.097 3.129 1,8 1,3 STA 42 35.090 2.338 1,8 0,6 DANA 126 40.261 4.703 2,7 2,8 ASE 395 149.058 8.882 4,4 4,1 Sum/Gennemsnit 2.618 2.365.687 477.889 0,5 0,6 2
I gennemsnit klager 0,5 pct. af de ledighedsberørte til Arbejdsdirektoratet over a-kassens afgørelse. Andelen af ledighedsberørte der klager, er således på stort set samme niveau som i 2000, hvor 0,6 pct. af de ledighedsberørte klagede. I lighed med opgørelsen fra 2000 er det de to a-kasser for selvstændige erhvervsdrivende - ASE og DANA - der har de største klagefrekvenser på henholdsvis 4,4 og 2,7 pct. ( I 2000 var denne 4,1 pct. og 2,8 pct.). I 2001 er det SID-A og KAD-A der har den laveste klagefrekvens på 0,1 (I 2000 var den for de to a-kasser 0,2 pct.). Der er som i 2000 en overvægt af a-kasser med mange lokalafdelinger blandt de a-kasser, der har den laveste klagefrekvens. A-kasserne med den højeste klagefrekvens er også i 2001 hovedsageligt de centralt styrede a-kasser. Endvidere er det atter primært a-kasser med medlemmer beskæftiget indenfor AC-området og medlemmer af a-kasserne for selvstændig erhvervsdrivende, der har den højeste klagefrekvens, men også Leder-A, SÆLGER-A og STA har en høj klagefrekvens. Det kan konstateres, at der for 2001 næsten er sammenfald i placeringen i forhold til 2000. Sagsbehandlingstid 2 A-kassernes sagsbehandlingstid er som nævnt i indledningen registreret på baggrund af klager, der er sendt til Arbejdsdirektoratet i perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001. Sagsbehandlingstiden er beregnet fra medlemmets første henvendelse til a-kassen, til det tidspunkt hvor a-kassens sagsbehandling afsluttes med den afgørelse, der sendes til Arbejdsdirektoratet. Hvis a-kassen har 2-instans klagesagsbehandling, regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor 1. instansen modtager henvendelsen. A-kassernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid er beregnet som et gennemsnit af samtlige sager, der indgår i opgørelsen. Sagsbehandlingstiden er opgjort i uger og fordelt på a-kasser, jf. tabel 2. 2 A-kassernes sagsbehandlingstid i 2000 var i benchmarkingrapporten 2001 beregnet til 7,87 uger. Sagsbehandlingstiden for a-kasser med 2-instans klagesagsbehandling var i 2000 opgjort til 9,35 og for a-kasser med kun en klageinstans til 7,10 uger. Direktoratet har valgt ikke at sammenligne de gennemsnitlige sagsbehandlingstider fra benchmarkingrapporten med tallene fra 2001. Dette skyldes, at der ved opgørelsen af a-kassernes gennemsnitlige sagstid for 2000 blev anvendt et uvægtet gennemsnit på baggrund af den enkelte a-kasses sagsbehandlingstid. Det vil sige, at den enkelte a-kasses resultat indgik i beregningen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med samme vægt, uanset antallet af sager. Hvis man beregner sagsbehandlingstiden for 2000 på samme måde som i 2001, vil a-kassernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2000 for alle klagesager være 7,06 uger. Sagsbehandlingstiden for a-kasser med 2-instans klagesagsbehandling vil i gennemsnit være 8,50 uger. For a-kasser med én klageinstans er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 6,47 uger. Det er disse tal Arbejdsdirektoratet har brugt til sammenligning af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2000 og 2001. 3
Tabel 2: A-kassernes sagsbehandlingstid i uger FA (sammenlagt med FTF- A pr. 01.01.02) Antal interne klageinstanser Antal sager i 2001 Gns.sagstid 2001 Gns. Sagstid 2000 1 1 0,71 7,57 ES-A 1 8 2,68 6,48 DSA 1 18 3,75 2,75 BUPL-A 1 41 4,56 5,06 CA 1 43 4,97 7,16 IAK 1 41 5,02 7,44 SL-A 1 36 5,17 9,04 OOA 2 105 5,70 6,02 MA 1 123 5,85 5,45 DLF-A 1 25 6,08 5,25 FS-A 1 52 6,23 6,32 LEDER-A 1 104 6,48 9,41 AAK 1 103 6,98 5,90 RBA 1 30 7,09 12,06 SÆLGER-A 1 48 7,11 8,3 JOURN-A 1 12 7,26 2,31 ASE 1 364 7,38 6,13 BLIK &RØR-A 2 4 7,61 - KRIST-A 1 322 7,69 6,00 STA 1 33 8,18 9,94 DANA 1 111 8,93 6,16 KAD-A 2 27 9,04 10,57 MALER-A 2 4 9,64 - EDBM-A 2 6 9,71 4,83 SID-A 2 71 9,73 METAL-A 2 53 9,76 10,08 HK-A 2 159 10,04 9,47 FTF-A 2 98 11,56 9,87 FFA 1 14 10,98 4,58 TIB-A 2 14 12,10 10,31 NNA-A 2 18 12,81 8,59 TA 1 19 14,39 11,57 PMF-A 1 17 14,40 11,86 EL-A 2 7 17,59 9,29 FAM-A 2 5 29,86 17,00 Sum/Gennemsnit 2.136 7,86 7,06 6,87 4
Sagsbehandlingstiden for alle a-kasser i 2001 er i gennemsnit 7,86 uger. Sagsbehandlingstiden i a- kasserne er steget i forhold til 2000, hvor sagsbehandlingstiden i gennemsnit var 7,06 uger. For a-kasser med en-instans system er sagsbehandlingstiden 7,17 uger. Dette er ligeledes en mindre stigning set i forhold til 2000, hvor man brugte 6,47 uger. Der sker ikke overraskende en mindre forlængelse af sagsbehandlingstiden, hvis a-kassen har valgt to-instans klagesagsbehandlingen. I a-kasser med 2-instans klagesagsbehandling er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 9,76 uger. Også her er der sket en mindre forlængelse af sagsbehandlingstiden i forhold til 2000, hvor man brugte 8,50 uger på en klagesag. Ser man alene på de a-kasser, der indgår i undersøgelsen med mindst 10 sager, er der 7 a-kasser (HK-A, TIB-A, PMF-A, NNA-A, TA, FFA og FTF-A) der har en sagsbehandlingstid på over 10 uger. Der er ikke umiddelbart nogle lighedspunkter mellem disse a-kasser. Der er tale om en stigning i antallet af a-kasser med en sagsbehandlingstid over 10 uger i forhold til den sidste opgørelse, hvor kun 3 a-kasser (RBA, KAD-A og SID-A) havde en sagsbehandlingstid på 10 uger eller derover. En af forklaringerne på forskellen i sagsbehandlingstiden kan være, at sagsbehandlingstiden i 2000 var beregnet på perioden 1. april 2000 til den 31. december 2000. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager i den tilsvarende periode i 2001 er på 7,45 uger. Der er således tilsyneladende tale om sæsonmæssige udsving, der har betydning ved beregningen af sagsbehandlingstiden. Stigningen i sagsbehandlingstiden kan også skyldes a-kassernes øgede fokus på arbejdet med kvaliteten i sagsbehandlingen. På trods af stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er det Arbejdsdirektoratet opfattelse, at den tid a-kasserne bruger til sagsbehandling af klager er rimelig, bl.a. fordi der for en del a- kassers vedkommende er tale om to-instans klagesagsbehandling. I en del a-kasser er sagstiden dog steget væsentligt, hvilket bør give anledning til interne overvejelser. Omgørelsesprocenten Arbejdsdirektoratet kan omgøre a-kassernes afgørelser overfor medlemmerne Det skal bemærkes, at a-kasserne i de sager, hvor Arbejdsdirektoratet har ændret deres afgørelser, kan klage over direktoratets afgørelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn. I 2001 afsluttede Arbejdsdirektoratet 2.861 klagesager. 3 3) I følge arbejdsdirektoratets virksomhedsregnskab for 2001 er der afsluttet 9.101 sager excl. tilsynssager. Disse sager indeholder bl.a. sagstyperne klagesag, dispensationsansøgning, svigsindstilling og EØS-sager. Klagesager indgår med 2.861 sager. 5
420 sager er blevet hjemvist eller sendt tilbage til a-kassen til fornyet behandling. I 122 sager har Arbejdsdirektoratet lukket sagen uden at have truffet afgørelse. Dette er sket enten fordi medlemmet har trukket klagen tilbage, eller fordi a-kassen har ændret afgørelsen på eget initiativ. I 64 tilfælde har der været tale om dispensationssager. De nævnte sager er udgået, fordi det ikke har været muligt entydigt at fastslå, om a-kassens afgørelse er fulgt. Desuden er 49 sager udgået af undersøgelsen af andre årsager. Tabel 3. A-kassernes omgørelser A-kasse Klagesager i alt for a- kassen Fastholder a-kassens afgørelse Ændrer delvist Ændrer helt Omgørelses-procent i 2001 EL-A 9 9 0 0 0,0 37,5 FA 2 2 0 0 0,0 - BUPL-A 46 43 2 1 6,5 7,8 ASE 365 326 13 26 10,7 13,9 MA 117 104 3 10 11,1 22,1 DANA 112 99 7 6 11,6 12,6 SID-A 79 69 3 7 12,7 14,3 SL-A 37 32 1 4 13,5 15,4 STA 36 31 2 3 13,9 18,2 DLF-A 21 18 2 1 14,3 9,5 PMF-A 21 18 3 0 14,3 20,0 DSA 28 24 0 4 14,3 12,5 FTF-A 105 89 1 15 15,2 20,5 FFA 12 10 1 1 16,7 22,2 SÆLGER-A 52 43 5 4 17,3 28,1 IAK 39 32 3 4 17,9 18,8 FSA 53 43 5 5 18,9 19,2 METAL-A 57 46 2 9 19,3 30,7 RBA 31 25 3 3 19,4 7,4 HK-A 168 135 13 20 19,6 18,1 OOA 124 98 10 16 21,0 16,1 LEDER-A 108 84 16 8 22,2 20,5 CA 44 34 5 5 22,7 17,2 KAD-A 26 20 1 5 23,1 39,3 AAK 116 89 10 17 23,3 26,5 KRIST-A 316 239 19 58 24,4 20,1 NNA-A 16 12 0 4 25,0 22,2 JOURN-A 10 7 1 2 30,0 9,1 TIB-A 11 8 1 2 27,3 14,3 ESA 9 6 0 3 33,3 23,5 TA 18 11 1 6 38,9 22,2 FAM-A 5 3 0 2 40,0 25,0 EDBM-A 6 3 0 3 50,0 0,0 MALER-A 5 2 0 3 60,0 66,7 BLIK&RØR-A 2 0 0 2 100,0 100,0 Omgørelses-procent i 2000 I alt 2.206 1.814 133 259 17,8 18,9 6
De 2206 sager, der indgår i undersøgelsen, er registreret i Arbejdsdirektoratet med udfaldet: A- kassens afgørelse er fastholdt, a-kassens afgørelse er ændret helt eller a-kassens afgørelse er ændret delvis. Tabel 3 viser, at Arbejdsdirektoratet ændrede 17,8 procent af afgørelserne. Der er således tale om et mindre fald i omgørelsesprocenten i forhold til 2000, hvor omgørelsesprocenten var 18,9. Der er imidlertid stor forskel på, hvor ofte Arbejdsdirektoratet omgør a-kassernes afgørelser. Der er i det følgende alene set på a-kasser, der indgår i opgørelsen med mindst 10 sager. Kun BUPL-A har en omgørelsesprocent på under 10, mens TIB-A, NNA-A, TA, JOURN-A er blevet omgjort i 25 pct. af klagesagerne eller derover. RBA, TIB-A, DLF-A, OAA, NNA-A, HK-A, LEDER-A, TA, DSA, KRIST-A, JOURN-A, og CAs omgørelsesprocenter er steget i 2001. Stigningen ligger i intervallet 1,5 procentpoint til 20,9 procentpoint. 3 a-kasser har en stigning på mere end 10 procentpoint. MA, ASE, BUPL-A, STA, SL-A, SID-A, DANA, SÆLGER-A, FFA, FTF-A og PMF-A har forbedret deres omgørelsesprocent i forhold til 2000 og ligger samtidig under gennemsnittet for 2001. KAD-A, METAL-A, AAK og FS-A har trods et fald stadig en omgørelsesprocent, der ligger over gennemsnittet for 2001. Fra 2000 til 2001 ændres billedet af, hvilke a-kasser der har henholdsvis de laveste og de højeste omgørelsesprocenter. Der er ikke nogen umiddelbart forklaring på denne ændring. Der er således grund til at sammenligne tallene over et længere forløb, før der eventuelt kan udledes noget på dette område. Direktoratet har undersøgt indenfor hvilke sagsområder, a-kasserne bliver omgjort af Arbejdsdirektoratet. Tabel 4. Antallet af omgørelser inden for de enkelte områder. Antal omgørelser År 2000 År 2001 Ændring Sagsområde A-kassernes vedtægter mv. 1 4 3 Optagelse, overflytning, kontingentrestance mv. 6 16 10 Anmeldelser fra private og offentlige myndigheder 0 1 1 Medlemskab (optagelse, overflytning, udtræden mv) 51 56 5 Dagpengeret (arbejds-, ledigheds- og rådighedskrav mv.) 216 205-11 Dagpengenes størrelse (fradrag, suppl. dagpenge, G-dage) 33 45 12 Begrænsninger i dagpengeretten (bibeskæftigelse, soc. pension) 10 11 1 Efterløn 33 40 7 Orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse, feriedagpenge mv. 30 28-2 Beskæftigelse i udlandet (Attest E 301) 1 0-1 Div. vedr. beskæftigelse i udlandet 1 0-1 Antal omgjorte sager i alt 382 406 24 7
Antallet af omgørelser i sager om optagelse, overflytning, kontingentrestance mv. er steget. HK-A er blevet omgjort i 13 af de 16 omgørelser. 10 af disse omgørelser vedrører det samme spørgsmål om en grænsedragning mellem HK-A og SÆLGER-A faglige områder. Der er også en stigning i antallet af omgørelser om dagpengenes størrelse. Her er det primært sager om supplerende dagpenge a-kasserne har problemer med. A-kasserne blev omgjort i 18 sager på dette område. Uanset at der er tale om et fald i antallet fra 2000 til 2001, er det fortsat sager om medlemmernes dagpengeret, der volder a-kasserne de største problemer. Her er der i alt omgjort 205 sager, hvilket svarer til over halvdelen af samtlige omgørelser. Tabel 4a.: Dagpengeret Sagsområde År 2000 År 2001 Ændring Arbejds- og ledighedskrav, overførsel af overskydende timer mv. 64 75 11 Rådighedskravet 56 27-29 Selvforskyldt ledighed 96 103 7 Dagpengeret, i alt 216 205-11 Som det fremgår af tabel 4a. vedrører omgørelserne i sager om medlemmernes dagpengeret både i 2000 og 2001 primært a-kassernes afgørelser om selvforskyldt ledighed. Antallet af omgørelser vedrørende rådighed er derimod faldet markant, hvilket kan skyldes tilsynets fokus på dette område. Ligeledes er der en stigning i antallet af sager om arbejds- og ledighedskrav, overførsel af overskydende timer mv. Her er omgørelserne primært i sager om ledighedskravet og udtræden af selvstændig virksomhed mv. Det er da også DANA samt ASE, der tilsammen tegner sig for omtrent halvdelen af de omgjorte afgørelser på dette område. Opsummering I denne opgørelse er a-kassernes sagsbehandling belyst ud fra forskellige indfaldsvinkler. Andelen af ledighedsberørte, der klager over a-kassernes afgørelser må anses for meget lavt. A-kasserne har en relativ kort gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,86 uger. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2000, hvor sagsbehandlingstiden i gennemsnit var 7,06 uger. Stigningen i sagsbehandlingstiden kan skyldes a-kassernes øgede fokus på arbejdet med kvaliteten i sagsbehandlingen. Det tager ikke overraskende længere tid at behandle klager i a-kasser med to klageinstanser i forhold til a-kasser med kun en klageinstans. A-kasser med en klageinstans har i gennemsnit en sagsbehandlingstid på 7,17 uger og a-kasser med to instanser har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9,76 uger. Det er dog Arbejdsdirektoratets opfattelse, at der i begge situationer er tale om en acceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid. 8
I 17,8 pct. af de sager, hvor medlemmet klager, ændrer Arbejdsdirektoratet a-kassernes afgørelser. Dette er et fald på 1,1 procent siden 2000. Omgørelsesprocenten skal sammenholdes med, at det er en meget lille andel af de ledighedsberørte, der finder anledning til at klage til Arbejdsdirektoratet. Samlet set tegner ovenstående et positivt billede af a-kassernes sagsbehandling, hvilket understøtter Arbejdsdirektoratets vurdering af, at der i stigende omfang sættes fokus på kvalitetsudvikling af sagsbehandlingen i a-kasserne. 9