Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i politivirksomhed positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar 2012. Opstartsdato: Februar 2013 Dato for rådsmøde: 2. november 2012 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsperioden gælder til: 31. december 2017 Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies Udbudssted: København Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 23. november 2012 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Akkrediteringsrådet 4. december 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 7231 8808 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 12/136245 Dok nr. 12/136245-02 Side 1/2 Dansk titel: Master i politivirksomhed Normerede studietid: 60 ECTS Engelsk titel: Master of Policing Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er 5937 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Maksimumramme: Nej, der er hverken fastsat en maksimumramme af universitetet eller en ministeriel fastsat maksimumramme. Danmarks Statistik: UDD 8951 AUDD 8951 Andre oplysninger såsom uddannelsens formål, adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsens afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk. 1 2. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: acedenmark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Side 2/2 Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende ny masteruddannelse i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 2. november 2012 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny masteruddannelse i politivirksomhed. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 9. november 2012 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i politivirksomhed skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder 5. 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.ui.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon 72318669 E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 12/136347-02 Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i politivirksomhed Master of Policing Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bacheloruddannelse i politik og administration - Bacheloruddannelse i psykologi - Bacheloruddannelse i samfundsfag - Bacheloruddannelse i socialvidenskab - Bacheloruddannelse i sociologi - Bacheloruddannelse i sociologi og kulturanalyse - Bacheloruddannelse i statskundskab/samfundsfag - Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet Side 1/3
- Bacheloruddannelse i administration og samfundsfag - Bacheloruddannelse i forvaltning - Bacheloruddannelse i jura - Professionsbacheloruddannelse til politibetjent, lærer, pædagog eller sygeplejerske - Diplomuddannelse i kriminologi Desuden stilles krav om mindst to års relevant erhvervserfaring f.eks. inden for politiets funktionsområde, kriminalforsorgen eller kriminalitetsbekæmpende eller kriminalitetsforebyggende aktiviteter i den sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige sektor efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsen 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsen 13. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5937. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8951 AUDD 8951 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en ramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Side 2/3
Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og Global Studies. Ad udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i København. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3
Masteruddannelse i politivirksomhed Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012
Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte... 19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 21 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 25 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem... 26 Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering... 33 Særlige forhold:... 35 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i politivirksomhed består af: Kernefaglig ekspert Paul Larsson: Paul Larsson er uddannet dr. polit. ved Universitetet i Oslo i faget kriminologi i 1998. I perioden 1991 2001 var han ansat ved institut for kriminologi ved Universitetet i Oslo først som stipendiat og fra 1998 som post doc. stipendiat. Han underviste i en række kurser i kriminologi og holdt i en årrække introduktionsforelæsningerne i kriminologi. I perioden januar 2001 til december 2003 var han sektionschef i Politidirektoratet i Oslo. Siden 2003 har han arbejdet ved Politihøgskolen i Oslo som førsteamanuensis og professor i kriminologi siden 2007. Han har siden 2005 vært central i kandidatuddannelsen i politividenskab med kurset Indføring i politividenskab, som han har ledet og udviklet. Siden november 2010 har han vært ansat som gæsteprofessor i politividenskab ved Linnéuniversitetet i Växjö, hvor han sammen med Rolf Granér arrangerede nordens første doktorkurs i politividenskab. Han er redaktør for en læreborg i politividenskab, som forventes at blive udgivet i løbet af 2013. Aftagerrepræsentant Bent Preben Nielsen er chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi. Bent Preben Nielsen er leder af Politienheden, som er organiseret i et beredskab, et lokalpoliti og en efterforskningsenhed. Bent Preben Nielsen har været ansat ved Østjyllands Politi siden januar 2009. Han har tidligere været ansat ved Sydøstjyllands Politi. Datoer i sagsbehandlingen: Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2012 Høringssvar modtaget 8. oktober 2012 Kriterium 1 Vurdering af kriteriet er efter høringen ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets ledelse i udviklingsprocessen alene havde været repræsenteret på institutlederniveau, og at det derfor var uklart, hvordan universitetets øverste ledelse havde forholdt sig til uddannelsen herunder arbejdsmarkedsbehovet for uddannelsen. I høringen har universitetet redegjort nærmere for, hvornår og hvordan universitetets øverste ledelse har været involveret i udviklingen af uddannelsen. 5
Sagsbehandling afsluttet 18. oktober 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 2. november 2012 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i politivirksomhed på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har haft en solid proces, hvor universitetets øverste ledelse (dekanat, rektorat) også har været inddraget, og som i øvrigt er karakteriseret ved et omfattende udviklingssamarbejde med Rigspolitiet. Udviklingsprocessen har betydet, at uddannelsens primære erhvervssigte (ved politiet) er afdækket, og at dette har været tilstrækkeligt til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. Derudover har panelet vurderet, at uddannelsen fremstår som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse, hvis samlede tilrettelæggelse understøtter kompetenceprofilen og niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen bygger på et bredt, solidt forskningsmiljø inden for fagområdet, og har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at universitetet planlægger at opbygge et forskningsmiljø inden for politivirksomhed. Endeligt er det vurderingen, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7
Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Februar 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8
Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen i politivirksomhed tilbyder studerende med et relevant adgangsgrundlag og relevant praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse. Masteruddannelsen skal gøre de studerende i stand til at tænke kritisk, analytisk og udviklingsorienteret med henblik på at styrke kvaliteten af det politimæssige arbejde. Med den opnåede viden vil de studerende have forudsætningerne for at være innovative og problemløsende, kunne skabe partnerskaber med det omgivende samfund samt gennem styrkede kommunikative færdigheder at kunne formidle resultater til offentligheden. (ansøgning, s. 49) Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Skal inden for området politivirksomhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om retsstatslige, velfærdsstatslige grundprincipper, værdier, organisationsformer og centrale politifaglige arbejdsområder i et moderne samfund. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området politivirksomhed. Den studerende skal have opnået viden om: metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder problemorienterede arbejdsformer forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder, herunder centrale forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner. Færdigheder: Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til fagområdet politivirksomhed samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten i indsatsen anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde samt udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for området politivirksomhed og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige paradigmer. Kompetencer: Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. 9
Uddannelsen bidrager hertil ved at lære den studerende at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats ved hjælp af både empirisk og teoretisk politifaglig viden, at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling samt at arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt udviklingsorienteret samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne vurdere og imødekomme forskellige ønsker og krav fra borgere til den politimæssige indsats. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. (ansøgning, s. 49-50) Uddannelsens struktur K= konstituerende V= valgmoduler (ansøgning, s. 40) 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Aalborg Universitet har udviklet masteruddannelsen i politivirksomhed i samarbejde med Rigspolitiet over en periode fra marts 2011 til maj 2012 (aftagerundersøgelsens 1. del). I marts 2011 besluttede parterne at etablere et samarbejde med politiet med henblik på oprettelsen af en masteruddannelse i politivirksomhed. I april 2011 blev der afholdt en intern workshop ved Rigspolitiet (ansøgning s. 65-66, bilag 1d). Formålet med workshoppen var at udarbejde forslag til emner, som universitetet derefter kunne overveje skulle indgå i masteruddannelsen. I oktober 2011 fremlagde universitetet et uddannelsesforslag. Senere i 2011 blev der på Aalborg Universitet afholdt et opstarts- og udviklingsseminar med deltagelse af Rigspolitiet, hvor bl.a. kompetenceprofilen blev justeret og den endelige uddannelsesstruktur blev fastlagt. Derudover blev det besluttet at indgå et formelt samarbejde med Oslo Universitet. Der blev samtidig nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra politiet og universitetet. Efterfølgende har styregruppen afholdt tre møder (17. februar, 9. marts og 13. april 2012). På møderne har parterne bl.a. drøftet uddannelsens kompetenceprofil og foreløbig studieordning.(ansøgning s. 66-67, bilag 1a). Inden færdiggørelsen af ansøgningen foretog universitetet i marts og april 2012 en aftagerundersøgelse (aftagerundersøgelsens 2. del), som omfattede flere af politiets væsentligste samarbejdspartnere. Initiativet blev i følge universitetet iværksat, fordi uddannelsens målgruppe på længere sigt er hele politietaten herunder ansatte i stabsfunktioner, praktikvejledere og ledere. Det er institutleder Morten Lassen, som har ledet udviklingsprocessen. Universitetets øverste ledelse (dekanat, rektorat) har bl.a. været i inddraget ved deltagelse i møder med politiet i oktober 2011 og i april 2012. Rektoratet har bl.a. været inddraget ved at drøfte uddannelsesforslaget (fra instituttet) i december 2011 og i maj 2012. På det sidstnævnte møde blev bl.a. ansøgningens kvalitet og uddannelsens erhvervssigte og drøftet. (høringssvar af 8. oktober 2012) Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Et af hovedformålene med masteruddannelsen er ifølge universitetet, at masteruddannelsen skal være overbygningsuddannelsen for den kommende professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Et andet hovedformål er, at uddannelsen på kort sigt også skal være overbygningsuddannelse for Politiskolens nuværende undervisere. Det er således beskæftigelse inden for politiet, der er uddannelsens primære erhvervssigte. (ansøgning s. 3-4) Universitetet forklarer, at en analyse blandt andet har vist, at de samfundsmæssige forventninger til politiet er stigende, og at de konstante forandringer i bl.a. kriminalitetsbilledet betyder, at kravene til udøvere af politivirksomhed bliver stadigt mere komplekse. Af ansøgningen fremgår, at fremtidens politi derfor skal have stærke analytiske kompetencer, for at kunne gennemføre innovativ problemløsning, kritisk anvende teknologiske løsninger og have kommunikative færdigheder. (ansøgning s. 3) Universitetet skriver i den forbindelse, at de overordnede funktioner og arbejdsområder blandt andet er: efterforskning og efterretningsarbejde, kriminalitetsforebyggelse og problemorienteret politiarbejde og operative analyseopgaver. 11
Til sammenligning fremgår det bl.a. af uddannelsens kompetenceprofil, at dimittenden skal: - kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger - kunne begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten af indsatsen - kunne indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde - kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller (ansøgning, s. 49-50, studieordningen 5) Et tredje hovedformål er ifølge universitetet, at uddannelsens målgruppe på længere sigt er hele politietaten, fx ansatte i stabsfunktioner, praktikvejledere og ledere. Universitetet skriver, at det forventes, at ansatte i en række sektorer, der samarbejder med politisektoren vil kunne anvende den viden og de færdigheder og kompetencer, som opnås ved at gennemføre uddannelsen. Det drejer sig fx om medarbejdere i Kriminalforsorgen, lærere, pædagoger, socialrådgivere i skole- og socialsektoren samt medarbejdere i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. (ansøgning s. 2 og 5-6 og bilag 1a) Masteruddannelsen er sammensat af specifikke moduler rettet mod det politivirksomhedsmæssige kerneområde som for eksempel modulerne i organiseret kriminalitet og politiets strategier. I disse moduler studeres bl.a. emnerne bande- og internetkriminalitet, konflikthåndtering, risikoanalyser, økonomiske kriminalitet og IT-kriminalitet, service og forebyggelse, samt betydningen af forskellige organisationskulturer og identiteter i politiet. Uddannelsen indeholder derudover tre valgfagsmoduler inden for Organisering og innovation, Evaluering og Læring og forandring (alle 5 ECTS-point). Valgfagsmodulerne har til formål at sætte det kernepolitifaglige indhold i perspektiv. Universitetets forklarer, at masteruddannelsens særlige sammensætning, som går på tværs af en række forskellige discipliner og fagområder, er tilrettelagt med henblik på at møde ovenstående udfordringer ved det tredje hovedformål. Uddannelsen giver derfor følgende kompetencer inden for jobfunktioner tværsektorielt samarbejde, projektledelse, strategisk rådgivning og kontrol, undervisning og politifaglig formidling samt politividenskabelig forskning og analyse og evaluering. (ansøgning s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen har fokus på politivirksomhed og politirelevante emner og at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte ved politiet. Derimod vurderer panelet, at kompetenceprofilens fokus kun i mindre grad betyder, at der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og erhvervssigtet ved politiets samarbejdspartnere. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver, at masteruddannelsen i politivirksomhed er den første af sin art i Danmark, og at der ikke findes master- eller kandidatuddannelser, som beskæftiger sig med politivirksomhed eller nært tilgrænsende emneområder. Universitetet henviser dog til, at Københavns Universitet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol udbyder en diplomuddannelse i kriminologi med en kernefaglighed bestående af kriminologi, jura og kriminalitetsforebyggelse. Diplomuddannelsen giver ifølge universitet redskaber til at analysere kriminalitetsproblemer og til at arbejde praktisk med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Universitetet vurderer, at der er behov for medarbejdere på et højere kompetenceniveau end diplomniveau, selvom der er visse overlap hvad angår målgruppen og indhold mellem diplom- og masteruddannelsen. Universitetet tilføjer, at Politiet støtter universitetet i denne opfattelse. (ansøgning s. 9 og 67, bilag 1a) Akkrediteringspanelet bemærker, at der eksisterer en diplomuddannelse i kriminologi men vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at diplomuddannelsen har et andet sigte og fagligt niveau, hvorfor masteruddannelsen i politivirksomhed ikke har nogen beslægtede uddannelser. 12
Involvering af interessenter Universitetet har lavet en aftagerundersøgelse, som er forløbet i to dele. Undersøgelsens første del vedrører samarbejdet med Rigspolitiet. Universitetet har i ansøgningen s. 5 og 6 redegjort for udviklingsprocessen med Politiet. I korte træk har forløbet været: - Marts 2011: Etablering af samarbejde mellem AAU og Politiet med henblik på oprettelse af masteruddannelse inden for politi- virksomhed - April 2011: Workshop i Politiet om en række mulige emner og kompetenceområder, som kunne indgå i masteruddannelsen - Primo oktober 2011: Uddannelsesforslag udarbejdet af AAU - Medio oktober 2011: Besøg på Politihøgskolen i Oslo med henblik på erfaringsopsamling fra opstart, drift og udvikling af norske uddannelse i politividenskab. - November 2011: Opstarts- og udviklingsseminar på AAU med deltagelse af Politiet og Aalborg Universitet. Formålet med seminaret var at planlægge, igangsætte og koordinere en række sideløbende processer. Uddannelsens indhold og struktur blev fastlagt. Øvrige beslutningerne var bl.a. indgåelse af samarbejdsaftaler med Universitetet i Oslo. En styregruppe blev nedsat bestående af Politiets ledelse, institutleder Morten Lassen, professor Annick Prieur og projektleder lektor Poul Thøis Madsen. Styregruppen har afholdt møder den 17. februar, den 9. marts og den 13. april 2012. (ansøgning s. 5-6 og bilag 1a og 1c) Rigspolitiet har ved afslutningen af processen tilkendegivet, at der er brug for uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsens målsætning om at være overbygningsuddannelse for Politiskolens nuværende undervisere, betyder at der er garanteret studerende på uddannelsens første år. (ansøgning s. 6 og bilag 1a) I aftagerundersøgelsens anden del rettede universitetet i marts og april 2012 henvendelse til Kriminalforsorgen, Anklagemyndigheden, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Baggrunden var, at uddannelsen kunne være relevant for ansatte i en række sektorer, der samarbejder med politisektoren. Universitetet foretog en skriftlig høring, hvor uddannelsesoversigten (bilag 1d) og den foreløbige studieordning (bilag 1e) blev udsendt sammen med et forklarende følgebrev til aftagerne (bilag 1f) og en fremsendelsesmail (bilag 1g). Universitetet modtag svar fra alle med undtagelse af Beredskabsstyrelsen. Universitetet skriver om aftagerundersøgelsens anden del, at masteruddannelsen i politivirksomhed ses af flere aftagere (Hjemmeværnet, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden) som relevant efter- og videreuddannelse for praktikere og stabsmedarbejdere, der allerede har gennemført en videregående uddannelse. (ansøgning s. 8). Universitetet skriver videre, at KL efterlyser, at uddannelsen bliver mere anvendelsesorienteret i forhold til den kommunale opgaveløsning på det socialfaglige område, mens FADD efterlyser indholdselementer som retssikkerhed, rehabilitering, anvendt jura og domstolspraksis. (ansøgning s. 8) Universitetet konkluderer på anden del af aftagerundersøgelsen, at høringssvarene har imidlertid gjort AAU opmærksom på, at det kræver dialog med de øvrige potentielle aftagere at realisere uddannelsens ambition om at være mere end en videreuddannelse for medarbejdere i Politiet. (ansøgning s. 8). Universitetet skriver videre at en vis bredde i rekrutteringsgrundlaget er vigtig, fordi det vil styrke uddannelsens mangfoldighed og tværfaglighed til gavn for de studerende, og at universitetet lægger op til et fremtidigt udviklingssamarbejde med Politiet og de øvrige aftagere. 13
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har gennemført et omfattende udviklingssamarbejde med Rigspolitiet, og at samarbejdet har betydet, at uddannelsens primære erhvervssigte (ved politiet) er afdækket. I forhold til erhvervssigte rettet mod politiets samarbejdspartnere, er det panelets vurdering, at universitetet ikke har dokumenteret, at uddannelsen er relevant for andre end politiet med det nuværende indhold i uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en udviklings- og kvalitetssikringsproces i samarbejde med Rigspolitiet. Processen har været ledet af institutleder Morten Lassen. Universitetets dekanat og rektorat har været involveret i processen ved bl.a. deltagelse i møder med politiet i oktober 2011 og i april 2012 og ved den løbende og endelige drøftelse af uddannelsesforslaget i december 2011 og i maj 2012 kort tid inden ansøgningsfristen. I processen har der været fokus på en dialog mellem politiet og universitetet om udviklingen af uddannelsens indhold, og parterne har inddraget Oslo Universitet i overvejelserne om uddannelsens nærmere opbygning og indhold. Universitetet har afdækket uddannelsens primære erhvervssigte, som er ved politiet. Universitetet har afslutningsvist også afsøgt et bredere erhvervssigte ved at gennemføre en anden del af aftagerundersøgelsen med deltagelse af politiets samarbejdspartnere. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet overordnet har haft en solid udviklings- og kvalitetssikringsproces, hvor universitetets øverste ledelse har været involveret, og at uddannelsens primære erhvervssigte (Politiet) er afdækket. Akkrediteringspanelet vurderer, at udviklingsprocessens afdækning af det primære erhvervssigte og dialogen med politiet, er tilstrækkelig til, at universitetet samlet set har sandsynliggjort et behov for den ansøgte uddannelse. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-8 Bilag 1a: Procesbeskrivelse af samarbejde om udvikling af masteruddannelse i politivirksomhed Bilag 1b: Oplæg til Aalborg Universitet vedr. master i politivirksomhed Bilag 1c: Program for opstarts- og udviklingsseminar d. 17 og 18. november 2011 Bilag 1d: Uddannelsesoversigt Bilag 1e: Foreløbig studieordning Bilag 1f: Følgebrev til aftagerne Bilag 1g: Fremsendelsesmail Bilag 1h: Kriminalforsorgens høringssvar Bilag 1i: Anklagemyndighedens/Rigsadvokatens høringssvar Bilag 1j: Hjemmeværnets høringssvar Bilag 1k: Kommunernes Landsforenings høringssvar Bilag 1l: Danske Regioners høringssvar Bilag 1m: Foreningen af Danske Døgninstitutioners (FADD) høringssvar Høringsvar af 8. oktober 2012 14
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet skriver, at der ikke findes et decideret dansk politividenskabeligt forskningsmiljø, og der er derfor et stort behov for at opbygge et selvstændigt politividenskabeligt forskningsmiljø i Danmark. I dette arbejde vil universitetet trække på norske og svenske miljøer, der har en større tradition for forskning inden for kriminologifeltet (ansøgning s. 10). Universitetet skriver nærmere, at der er planer om at etablere et politividenskabeligt forskningscenter i København. Målsætningen er at centret fra 2015 skal stå for hovedparten af den forskningsbaserede undervisning på uddannelsen (ansøgning s. 10). Om forskningsdækningen inden etableringen af centret, skriver universitetet, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem Institut for Statskundskab, Aalborg Universitetet og Institut for kriminologi og retssociologi, Oslo Universitet. Aftalen går bl.a. ud på, at universitetet i Oslo skal levere undervisning til uddannelsen og bistand til opbygningen af forskningscentret (ansøgning s. 120-121, bilag 2d). Forskningsmiljøet bag uddannelsen består i opstartsfasen af forskningsmiljøer fra Aalborg Universitets campus i Aalborg og i København og Oslo Universitet via samarbejdsaftalen. Universitetet skriver om de danske forskningsmiljøer, at der "allerede er en række forskningsområder og uddannelseselementer, som ligger inden for eller grænser op til det politividenskabelige forskningsfelt (...)", og som har til opgave at levere forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. (ansøgning s. 11). De relevante danske forskningsområder/miljøer består ifølge universitetet af forskere fra Institut for Statskundskab, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Juridisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Institut for Kultur og Globale Studier og Institut for Læring. Universitetet redegør i ansøgningen mere udførligt, for hvilke forskningsmiljøer der skal levere undervisning til uddannelsen. Eksempelvis fremgår det, at forskningsmiljøet Politisk kommunikation og deltagelse under Institut for Statskundskab bl.a. skal levere forskningsbaseret undervisning i emner som fx ungdomskultur, sociale relationer, tillid, magt og social og kulturel kapital på modul 1 ( Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv ) på 1. semester. Et andet eksempel er, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde deltager med tre forskningsmiljøer et af dem er CASTOR (Center for Sociologiske Analyser af Sociale Transformationer), der bl.a. forsker i sociale forandringsprocesser og bidrager med undervisning i samfundsvidenskabelig metode, kultur, organisation, professioner, marginaliseringsprocesser og ulighedsskabende forhold i samfundet (modul 3 (Politifaglige udfordringer og metoder til at analysere) (ansøgning s. 12). Det tilknyttede norske forskningsmiljø ved Institut for Kriminologi og Retssociologi forsker bl.a. inden for diskrimination, etnicitet, kriminalitet og afvigende adfærd, marginalisering, overvågning, retssystemet og straf. Universitetet skriver, at forskning om politivirksomhed foregår i tilknytning til mange af disse områder. Det norske miljø forsker bl.a. i arbejdet med politiets legitimitet, forskellige politikulturer, Politiet som lærende organisation, globale og transnationale processers betydning for kriminalitetskontrol og internationalt politisamarbejde. Det norske forskningsmiljø er tiltænkt bl.a. at bidrage med centrale undervisere på modul 3 ( Politifaglige udfordringer og metoder til at analysere disse ) på 2. semester (ansøgning s. 13). Universitetet 15
skriver om aftalen, at selv om der er forskelle mellem de nordiske landes politistyrker - og politivirksomhed, så er der også et større fællesskab i arbejdskultur, organisation, indretning og praksis, end hvad der er med politistyrker i andre lande - hvorfor det nordiske samarbejde vil være specielt givtigt. (ansøgning s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Panelet lægger vægt på, at sammenhængen på kort sigt er sikret ved indgåelsen af samarbejdsaftalen med det norske forskningsmiljø. (ansøgning s. 120-121, bilag d., aftalens litra b). Panelet har videre lagt vægt på, at samarbejdsaftalen også omfatter bistand til opbygningen af et (selvstændigt) dansk forskningsmiljø, hvorfor aftalen også tager højde for at sikre en sammenhæng mellem et bestående forskningsmiljø og uddannelsens fagelementer på længere sigt (ansøgning s. 120-121, bilag d., aftalens litra a og d). Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet skriver, at uddannelsen samvirker med praksis såvel direkte som indirekte. Direkte ved, at der undervises i en række fag, der er tæt koblet til Politiets praksis (eksempelvis metoder til håndtering af uro, efterforskning af forbrydelser osv.). Og indirekte, fordi masteruddannelse øger Politiets analytiske kompetencer og hermed også effektiviteten og kvaliteten af det praktiske politiarbejde. (ansøgning s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet har udarbejdet en tabel, der viser sammenhængen mellem uddannelsen VIP er, fagelementer og forskningstilknytning. 16
(ansøgning s. 15) Uddannelsens tilrettelæggere er markeret med fed skrift i tabellen ovenfor. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at professor Liv Finstad, professor Katja Franko Aas og postdoktorstipendiat i kriminologi Heidi Mork Lomell også indgår som uddannelsens tilrettelæggere. Universitetet har vedlagt tilrettelæggernes CV. (ansøgning s. 121 bilag 2e). Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes CV er og vurderer, at de danske tilrettelæggere i mindre grad er aktive forskere inden for politividenskabelige emner, men at uddannelsens tilrettelæggere samlet set består af aktive forskere inden for emnet. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at der forventes et årligt optag på uddannelsen på ca. 25 studerende (ansøgning s. 16). Aalborg Universitet har formuleret en målsætning om, at fastlærerdækningen på universitetets uddannelser skal være på mindst 80 %. Undervisningen på masteruddannelsen i politivirksomhed vil i følge universitetet ligeledes blive dækket af en VIP-andel på mindst 80 %. Det fremgår i den forbindelse af samarbejdsaftalen med Oslo Universitet (bilag 2d litra b og d.), at det er planen at en del af undervisningen skal dækkes af VIP er fra det norske forskningsmiljø på bl.a. fagmodul 3 (Politifaglige udfordringer og metoder til analyse), se tabel ovenfor. Ifølge oversigten tæller uddannelsen 19 VIP er, men på grund af universitetets matrixsystem for opbygning af universitets forskningsmiljøer (ansøgning s. 12), har de danskere VIP er også forsknings- og undervisningsforpligtelser på andre uddannelser og inden for andre emner. Universitetet skriver, at eksterne undervisere, som ikke er forskningsaktive i regi af et universitet, kunne være medarbejdere fra Politiets Videnscenter, som har en ph.d. samt undervisere/forskere på Politihøgskolen i Oslo. I mindre omfang vil personer med relevant specialviden fra praksis blive tilknyttet uddannelsen (ansøgning s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen skal udbydes på universitetets campus i København. Uddannelsen trækker på forskere fra universitets campusser både i Aalborg og i København samt Universitet i Oslo. Universitetet skriver videre, at idet der er tale om masteruddannelse på deltid, vil de studerende være fysisk til stede på uddannelsesstedet i mere begrænset omfang end fuldtidsstuderende, og et en del af samarbejdet og dialogen mellem medstuderende og undervisere/forskere erfaringsmæssigt vil foregå elektronisk. Universitetet anfører, at i det omfang, der bliver brug for at gennemføre undervisningsaktiviteter herunder fjerundervisning f. eks., vil der være adgang til videokonferencesystemer. (ansøgning s. 24) Som nævnt indledningsvist planlægger universitetet at opbygge et selvstændigt politividenskabeligt forskningscenter. Målsætningen er, at centret i 2015 er fuldt funktionsdygtigt og kan stå for størstedelen af den forskningsbaserede undervisning på uddannelsen (ansøgning s. 11 og s. 121-122, bilag 2e). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, og at universitetet i opbygningsfasen har fremlagt initiativer for at sikre, at de studerende kan have kontakt til uddannelsen VIP er. Endvidere er der lagt vægt på, at universitetet på sigt vil etablere et forskningscenter på den campus, hvor uddannelsen vil blive udbudt. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har lavet en oversigt over det samlede antal publikationer for de modulansvarlige (uden norske VIP er) for perioden 2009 til 2011: 17
(Ansøgningen, s. 19) Universitetet skriver, at det associerede forskningsmiljø på Oslo Universitet har et højt fagligt niveau personificeret ved professor Liv Finstad, professor Katja Franko Aas og postdoktorstipendiat Heidi Mork Lomell, som bidrager med undervisning på uddannelsen og opbygningen af forskningscentret. Universitetet har linket til de norske forskeres publikationer m.v. (ansøgning s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at med tilknytningen af de norske VIP er til uddannelsen er forskningsmiljøet samlet set af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 10-17, s. 24 Bilag 2a: Partnerskabsaftale mellem Rigspolitiet og Aalborg Universitet, Det samfundsvidenskabelige fakultet Bilag 2b: Liv Finstads CV Bilag 2c: Memorandum of Understanding between Universitetet i Oslo og Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Bilag 2d: Samarbejdsaftale mellem Universitetet i Oslo, Det Juridiske Fakultet, Institutt for Kriminologi og Rettssosiologi og Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Statskundskab Bilag 2e: Notat om plan for opbygning af politividenskabeligt forskningsmiljø 18
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er Master i politivirksomhed. Den engelske titel er Master of Policing, jf. masterbekendtgørelsens 5. Universitetet skriver, at der er en betydelig vægt på politivirksomhed i uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet henviser bl.a. til, at uddannelsens 1. semester omhandler de samfundsmæssige rammer, som dansk politi agerer indenfor, samtidig med at der sker en generel introduktion til politivirksomhed, og videre at 2. semester har fokus på Politiets særlige udfordringer og strategier. Universitetet skriver videre, at Navnet 'politivirksomhed' er valgt, fordi det er så bredt, at det dækker den mangfoldighed af opgaver, som politiet og dermed også uddannelsen dækker. I princippet kan såvel kurser/seminarer og projekter relatere til hele den brede vifte af aktiviteter, som går under betegnelsen 'politivirksomhed. (ansøgning s. 18) Om valget af den engelske titelbetegnelse 'policing', forklarer universitetet, at betegnelsen ikke er en direkte oversættelse af det danske ord 'politivirksomhed', da et sådan ord ikke eksisterer. 'Policing' kommer imidlertid tæt på, da det refererer til, at staten - i dette tilfælde Politiet - sikrer lov og orden, og det sker gennem politivirksomhed. Policing refererer således til konsekvenserne (output) af politivirksomhed (input) (ansøgning s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i et skema vist sammenhængen mellem niveauet i uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammens typebeskrivelse (niveauet) for en masteruddannelse. Tabellen nedenfor gengiver universitetets skema i tabellens højre spalte. Tabellens venstre spalte gengiver indholdet af kvalifikationsrammen for en masteruddannelse (som sammenligningsgrundlag): Kvalifikationsrammen (master) Viden: -Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Kompetenceprofil Skal inden for området politivirksomhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om retsstatslige, velfærdsstatslige grundprincipper, værdier, organisationsformer og centrale politifaglige arbejdsområder i et moderne samfund. Færdigheder: -Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til fagområdet politivirksomhed samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: - kunne identificere og analysere behov 19
for politimæssige opgaveløsninger - begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten i indsatsen - anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde samt - udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau. Kompetencer: - Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Uddannelsen bidrager hertil ved at lære den studerende at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats ved hjælp af både empirisk og teoretisk politifaglig viden, at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling samt at arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Tabel udarbejdet på baggrund af skema jf. ansøgning s. 19 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 18-19 20
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangen til en masteruddannelse kræver en relevant uddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring. Universitetet har oplyst følgende adgangsgivende uddannelser: 1)Den kommende professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Universitetet skriver, at Masteruddannelsen bygger ovenpå det forventede indhold og niveau af en kommende professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. (ansøgning s. 19) 2) Professionsbacheloruddannelser inden for det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område (velfærdsuddannelser). Universitetet skriver bl.a., at Masteruddannelsen har fokus på profession og fagidentitet i en samfundsmæssig kontekst. Dvs. elementer, som ligger i velfærdsuddannelserne. Ligeledes vil professionsbachelorerne have viden om samfundsvidenskabelige teorier. (ansøgning s. 20) 3) Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser. Universitetet forklarer bl.a., at Masteruddannelsen er samfundsvidenskabelig med væsentlige elementer fra fx sociologi, jura og statskundskab. (ansøgning s. 20) 4) Diplomuddannelsen i kriminologi. Universitetet skriver bl.a., at Diplomuddannelsen er samfundsvidenskabelig og vil koble sig til masteruddannelsens elementer på tilsvarende måde, som professionsbacheloruddannelserne og de akademiske bacheloruddannelser. (ansøgning s. 20) Universitetet skriver videre, at på kort sigt vil uddannelsens to første hold have en overvægt af Politiskolens undervisere som studerende. Alle har som minimum en uddannelse til politibetjent og en relevant (typisk pædagogisk) diplomuddannelse som adgangsgrundlag. På mellemlang sigt (2-5-år) er forventningen, at der vil være en bred gruppe af studerende primært fra Politiet og sekundært og i mindre omfang fra Politiets samarbejdspartnere med relevante diplomuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiske bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser som adgangsgrundlag. På længere sigt vil uddannelsens primære målgruppe være færdiguddannede betjente, som har en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed (forudsat at denne akkrediteres). Denne målgruppe vil blive suppleret af ovenstående målgrupper.(...). (ansøgning s. 21) Universitetet oplyser, at relevant erhvervserfaring vil typisk være arbejde, som relaterer sig til masteruddannelsens fagområder, fx inden for Politiets funktionsområde, inden for kriminalforsorgen eller arbejde med kriminalitetsbekæmpende eller kriminalitetsforebyggende aktiviteter i den sociale, pædagogiske eller sund- 21
hedsfaglige sektor. Tilsammen vil uddannelsesmæssige adgangskrav og relevant erhvervserfaring give en godt grundlag for at studere på masteruddannelsen i politivirksomhed. Uddannelsen indledes med modul 1, som handler om Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv. Modulet giver bl.a. den studerende en overordnet indføring i centrale dele af det moderne samfunds centrale kendetegn som retsstat (herunder politihistorie og politilov), demokrati og velfærdsstat. Politiet behandles i den sammenhæng som organisation, institution og profession.(...). (ansøgning s. 41) Akkrediteringspanelet bemærker, at der på længere sigt forventes en større spredning i de optagne studerendes uddannelsesmæssige baggrund. Akkrediteringspanelet vurderer, at på kort sigt betyder uddannelsens målgruppe, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. På længere sigt vurderer panelet, at det brede adgangsgrundlag kompenseres ved, at uddannelsen er tilrettelagt med et introducerende modul til kriminologi og samfundsvidenskab. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetets skriver blandt andet følgende om progressionen på uddannelsen: På 1. semester sker der en generel introduktion til samfundsvidenskab og politividenskab herunder ikke mindst metoder og projektarbejde. Herved er der skabt et grundlag for, at der på 2. semester kan gås mere i dybden med særskilte områder af politividenskab, samtidig med at der kan ske en behandling af en problemstilling i projektet, som er relevant for politivirksomhed, på et højere niveau end første semester. Det gør det naturligt, at de studerende på 3. semester - også som forberedelse til specialet - får mulighed for at gå i dybden med valgfag [organiseret kriminalitet, politivirksomhed i en international kontekst, læring og forandring, evaluering og organisering og innovation på tværs], der stemmer overens med den interesse, som man måtte have udviklet gennem studiet. Når de studerende på det 4. og afsluttende semester har nået et højt fagligt niveau, er de studerende rustet til at udarbejde en selvstændig og mere omfattende masterafhandling om et udvalgt område inden for politivirksomhed med anvendelse af centrale metoder, teorier og begreber. (ansøgning s. 21) Akkrediteringspanelet bemærker, at progressionen i uddannelsen også afspejles i en stigende og faglig specialisering i modulernes læringsmål. Eksempelvis fremgår det af læringsmålene på modul 1, at den studerende opnår viden om samfundsvidenskabelig metode og kompetencer til at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats. Til sammenligning fremgår det i beskrivelsen af modul 3 "Politiets strategier og udfordringer og metoder til at analysere disse", at modulet bygger videre på de centrale spørgsmål fra 1. semester. Dette gøres ved hjælp af henholdsvis en strategisk-analytisk, en organisationssociologisk og en arbejdsmetodisk optik, der vil blive lagt ned over de politifaglige arbejdsområder. (studieordning 9, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i ansøgningen givet eksempler på, at fagelementernes læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. (ansøgning s. 124-125) Eksempelvis er der redegjort for, at de obligatoriske moduler Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv (modul 1) og Politiets strategier og udfordringer (modul 3) bl.a. understøtter opnåelsen af kompetencemålet En bredt fagligt funderet viden om samfundsvidenskabelige fag med speciel vægt på politivirksomhed. Et andet eksempel er, at opnåelsen af kompetencemålet viden om samfundsvidenskabelige metoder og færdigheden til kritisk at kunne reflektere over egne projekter i forhold til teori, metode, empiri og videnskabsteori, bliver understøttet af det obligatoriske modul 2 Videnskabsteori og metode. 22
Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Det fremgår af ansøgningen, at der på uddannelsen vil blive anvendt skriftlige prøveformer (af varierende varighed) og en mundtlig prøveform på baggrund af en projektrapport og/eller kursuspensum. (ansøgning s. 21) Af 10 i studieordningen fremgår, at for modul 1 og 2 er prøveformen en mundtlig eksamen på baggrund af et projekt, og at de skriftlige eksamener hovedsageligt bliver anvendt på uddannelsens 3. semester, som er valgfagsmodulet. Universitetet forklarer om den mundtlige prøveform, at denne sikrer, at den studerendes viden udprøves i dybden i forhold til den valgte problemstilling dvs. at den studerende skal begrunde en række valg og hermed nærme sig en virkelighedsnær situation, hvor konkrete, komplekse og sammensatte problemer skal håndteres eller løses. Universitetet skriver om valget af den skriftlige prøveform, at den har som formål at udprøve de studerendes viden om og forståelse af et fagligt område samt færdigheder i at anvende det faglige områdes relevante begreber, teorier og metoder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet har en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer ved Aalborg Universitet. Strategien er vedlagt som bilag. I følge strategien fokuserer der både på uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljøer og den enkelte undervisers pædagogiske og faglige kompetencer. Strategien indeholder bl.a. den målsætning, at alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Strategiens formål er at udvikle en kultur og et miljø på Aalborg Universitets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. Det vil indgå i masteruddannelsens generelle praksis, at der er en løbende dialog heromkring. Dette vil ske: - på lærermøder, hvor underviserne indbyrdes diskuterer pædagogisk-didaktiske problemstillinger. - i studienævnet, hvor sådanne spørgsmål løbende diskuteres som et fast punkt på dagsordenen hvert halve år i forbindelse med semesterevalueringer. - derudover er skolelederen i løbende dialog med studienævnsformænd og fagansvarlige, hvor sådanne problemstillinger diskuteres. Det fremgår videre af strategien, at Learning Lab har til opgave at understøtte kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse og varetage undervisningsopkvalificering inden for pædagogik. For at sikre, at alle undervisere løbende deltager i pædagogisk opkvalificering, fremgår det af strategien, at fakultetet i samarbejde med skolerne og AAU Learning Lab afholder en fælles pædagogisk efteruddannelsesdag for alle undervisere. Første halvdel af denne pædagogiske efteruddannelsesdag har en mere overordnet pædagogisk tematik, mens eftermiddagens program målrettet er fastlagt af de respektive skoleråd i dialogmed studienævnene. Dagen blev afviklet første gang i efteråret 2009 og er et tilbagevendende arrangement. (ansøgning s. 22). 23
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Masteruddannelsen vil blive udbudt på universitets campus i København, som er placeret i Sydhavnen. Det fremgår af ansøgningen, at dele af uddannelsen kan blive udbudt på campus i Aalborg eller som internat.(ansøgning s. 24) Bygningen i Sydhavnen rummer ifølge universitetet avanceret teknologi, velegnede undervisningslokaler, velproportionerede grupperum og øvrige fælles faciliteter. (ansøgning s. 24) Universitetet skriver videre, at en del af samarbejdet og dialogen med medstuderende og undervisere/forskere vil erfaringsmæssigt foregå elektronisk. (...). I det omfang, der bliver brug for at gennemføre undervisningsaktiviteter som decideret fjernundervisning, er der adgang til First Class og videokonferencesystemer. Der er både på AAU-Cph i Sydhavnen og i Aalborg etableret nye videokonferencesystemer i 2009, der kontinuerligt udbygges og muliggør fjernundervisning forestået af undervisere baseret i Aalborg efter behov. (ansøgning s. 24) Det fremgår videre af ansøgningen, at gode faciliteter til de studerende er optaget som et strategisk mål på institutionsniveau i Aalborg Universitets Strategi 2010-2015. (ansøgning s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at valgfagene, som er placeret på uddannelsens 3. semester kan afløses af studieophold i udlandet. Universitetet bemærker, at der findes interessante og relevante udbud på master-/kandidatniveau bl.a. på engelske universiteter, på Universitetet i Oslo og i Tyskland. Universitetet gør videre opmærksom på, at universitet i sin skriftlige og mundtlige studievejledning til de studerende vil gøre opmærksom på muligheden for at gennemføre hele eller dele af uddannelsens 3. semester som et studieophold i udlandet. ( ansøgning s. 24-25). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 20-25 Bilag 4a: Strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet 24
Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet skriver blandt andet om uddannelses kvalitetssikring, at ledelsen ved masteruddannelsen i politivirksomhed vil følge samme systematik som ved øvrige uddannelser ved Studienævnet for Politik, Administration og Samfundsfag, jf. ovenfor. Dekanatet foretager årligt en dialog med studiet på baggrund af studiets strategioplæg og på baggrund af nøgletal hvor eventuelle problemstillinger drøftes med henblik på handling. Nøgletallene leveres årligt fra fakultetskontoret. Derudover kan studiet løbende trække nøgletal fra Qlikview, et elektronisk statistik warehouse, der henter data fra STADS. Dekanatet prioriterer tilgængeligheden til nøgletal højt og har ansat en statistikansvarlig på fakultetskontoret dels til at yde bistand og dels til at levere undervisning efter efterspørgsel bl.a. til studiesekretærer i brugen af Qlikview, således at studieledelsen reelt har mulighed for at følge udviklingen systematisk. (ansøgning s. 32) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem vil blive udmøntet på masteruddannelsen i politivirksomhed. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning s. 26-32 25
Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU 2010 2015, s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU 2010 2015, s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside, at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig op- 26
mærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) 27
Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Ansøgning s. 25). Kvalitetssikringsorganisation på AAU Kilde: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikringsorganisation/ Det bemærkes, at dokumentet Organisering af kvalitetsledelse på uddannelsesområdet på Aalborg Universitetet på universitetets hjemmeside ikke er fuldt opdateret, idet den ikke omfatter skoler, der angives som væsentlige organer i den øvrige beskrivelse af kvalitetssikringsarbejdet. På baggrund af universitetets øvrige redegørelse i ansøgningen vurderer panelet imidlertid, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen (Ansøgning s. 25). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme. (Ansøgning s. 25). 28
I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt 2010-2013, som jf. hjemmesiden har til formål at: 29
understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 (UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/kvalitetssikring-uddannelser/undervisningsmiljoe/. sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt 2010-2013 Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedure for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af ansøgningen og af universitetets procedure for undervisnings- og uddannelsesevaluering, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o o o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan 30
Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Ansøgning s. 26-28) Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne (Ansøgning s. 28). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. (Ansøgning s. 28). Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Endelig nævnes det, at systemet Qlikview er under implementering. Det skal understøtte universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Når Qlikview er fuldt implementeret, kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde løbende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver Qlikview mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gennemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at studienævnsformændene har ansvar for den løbende monitorering, indtil systemet er fuldt implementeret. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (Supplerende oplysninger, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet I ansøgningen samt af de supplerende oplysninger af 20. marts 2012 angiver Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, at følgende procedurer anvendes i forbindelse med indsamling, analyse og anvendelse af information i forhold til at kunne styre uddannelserne: 1) En gang årligt får studieledelsen statistik på gennemførsel og frafald fra fakultetskontoret, som drøftes på møde med dekanatet og i studienævnene. Dekanatet tager efterfølgende en runde på alle skolerne hvor nøgletal og indsatser drøftes i sammenhæng med strategiarbejdet. Frafald og gennemførsel er obligatoriske emner i skolernes strategiplaner. 2) Der foretages løbende kandidatuddannelser, som danner grund for en delrapport på fakultets- og studienævnsniveau. 3) Der gennemføres undervisningsevalueringer, som udgør en dialog mellem studerende og underviserne. Undervisningstilrettelæggerne følger op på eventuelle forslag til ændringer. 31
4) Der gennemføres semesterevalueringer. Semesterkoordinatorerne udfærdiger en skriftlig rapport på baggrund af resultaterne, FU-møder (Fysisk Udvalg) og tilbagemeldinger fra underviserne til brug for studienævn og studieleder, der er ansvarlige for at følger op på resultaterne. Resultaterne offentliggøres på fakultetets hjemmeside. 5) Der gennemføres uddannelsesevalueringer i rotationsordning vha. elektroniske spørgeskemaundersøgelser med fokus på bl.a. progression, fagligt indhold og niveau. Studienævnet drøfter resultaterne og følger op i samarbejde med studielederen på eventuelle problemstillinger. 6) Der er indført et ledelsesinformationssystem, hvor hvert institut får en rapport med nøgletal en gang årligt. Studieledelsen får også et eksemplar. Næste generation vil være en rapport på studieniveau. 7) Der anvendes specialerammer, som studierne forventes at følge. Rammerne er udarbejdet for at have øget fokus på gennemførsel og for at undgå specialesump. 8) Oplæring i brug af Qlikview med henblik på at de decentralt i det daglige arbejde kan trække nøgletal til bl.a. drøftelse i studienævn. Der er ansat en statistikansvarlig person til at yde bistand og undervisning i brugen af Qlikview. 9) I kvalitetssikringsgruppen vedr. institutionsakkreditering arbejdes der på at udarbejde procedurer til studienævn for håndtering af frafaldstruede. Derudover arbejdes der på en skabelon til en studienævnsrapport, hvor studielederen er ansvarlig for, at der en gang årligt udarbejdes en rapport med nøgletal for hver uddannelse. Rapporten skal fremadrettet drøftes i studienævnet samt med dekanen (Supplerende oplysninger, 20. marts 2012). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførelsestid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Panelet vurderer på baggrund af den supplerende dokumentation modtaget 20. marts 2012, at der på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er et tilstrækkeligt uddannelsesnært informationsgrundlag, samt at der er klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af disse informationer. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. (Ansøgning s. 29) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitet, herunder Det Samfundsvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for interne kvalitetssikring. Panelet hæfter sig ved, at kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter ESG erne, som følges op på fakultetsniveau, som sikre, at der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 32
Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til 4 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Universitetets indstilling Det samfundsvidenskabelige hovedområde Universitetets begrundelse Uddannelsens hovedområde er begrundet i uddannelsens kernefaglighed, som er samfundsvidenskabelig ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel/betegnelse Universitetets indstilling Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse: Dansk: Master i politivirksomhed Engelsk: Master of policing Universitetets begrundelse 'Navnet 'politivirksomhed' er valgt, fordi det er så bredt, at det dækker den mangfoldighed af opgaver, som politiet og dermed også uddannelsen dækker. I princippet kan såvel kurser/seminarer og projekter relatere til hele den brede vifte af aktiviteter, som går under betegnelsen 'politivirksomhed'. Hvad angår den engelske betegnelse 'policing', så er det ikke en direkte oversættelse af det danske ord 'politivirksomhed', da et sådan ord ikke eksisterer. 'Policing' kommer imidlertid tæt på, da det refererer til, at staten - i dette tilfælde politiet - sikrer lov og orden, og det sker gennem politivirksomhed. Policing refererer således til konsekvenserne (output) af politivirksomhed (input). ACE Denmarks vurdering ACE Denmark bemærker til den engelske titel, at det fagområde, der indgår i titlen skrives med stort forbogstav. ACE Denmark indstiller derfor den engelske titel til Master of Policing. Uddannelsens normerede studietid Universitetets indstilling 60 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger 33
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Universitetets indstilling Universitetet indstiller masteruddannelsen til deltidstakst 1. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for masteruddannelsen? Nej Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Er oprettelsen af uddannelsen betinget af tilgangen af et bestemt antal studerende?- Nej Censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Forvaltningsuddannelserne og Globale Studies, RUC og Politik & Administration og Samfundsfag samt Internationale Studier, AAU. Universitetet begrunder valget af censorkorps med, at universitetet i adskillige år har benyttet sig af det pågældende censorkorps på andre samfundsvidenskabelige uddannelser ved andre institutter på AAU, men også Roskilde Universitet benytter sig af dette respekterede landsdækkende censorkorps. Censorkorpset er som masteruddannelsen i politivirksomhed tværfaglig og består af politologer, sociologer, økonomer, historikere, antropologer m.m., hvorfor det i høj grad passer til de projekter og skriftlige opgaver, som vil blive udarbejdet på studiet. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på universitetets campus i København. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. 34
ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Universitetets indstilling Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Politik og administration Psykologi Samfundsfag Socialvidenskab Sociologi Sociologi og kulturanalyse Statskundskab Statskundskab/Samfundsfag Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse (Roskilde Universitet) Administration/Samfundsfag Forvaltning Jura Professionsbacheloruddannelse til politibetjent, lærer, pædagog eller sygeplejerske Diplomuddannelse i kriminologi eller En relevant udenlandsk uddannelse på tilsvarende niveau. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være arbejde, som relaterer sig til masteruddannelsens fagområder, fx inden for politiets funktionsområde, inden for kriminalforsorgen eller arbejde med kriminalitetsbekæmpende eller kriminalitetsforebyggende aktiviteter i den sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige sektor. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Særlige forhold: Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger 35
Uddannelser til udbud i udlandet Skal masteruddannelsen udbydes i udlandet? Nej ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger 36