Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014
Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i Helsingør Kommune. Det nuværende byråd har vedtaget, at dette skal ske i efteråret 2014 med endelig afrapportering senest i februar 2015. Der er d.8 oktober 2014 vedtaget et revideret kommissorium for evalueringen efter en hørringsrunde blandt relevante interessenter. Kommissoriet fastlægger, at evalueringen skal belyse strukturens hensigtsmæssighed i forhold til den oprindelige ambition med den nye struktur samt strukturens evne til at understøtte målene og arbejdsmåden i folkeskolereformen. Samtidig er det vigtigt, at evalueringen er fremadskuende og giver forslag til konkrete løsninger, der kan være med til at forbedre de ting, der ikke fungerer optimalt eller som kunne fungere endnu bedre end de gør i dag. 2
Evalueringens fokus EVALUERINGENS FOKUS Evalueringen har, som beskrevet i kommissoriet til formål at afdække, i hvilket omfang skolestrukturen indfrier de mål, der er opstillet i forbindelse med etableringen af den nye struktur. Herunder særligt: At der på alle skoler skabes udviklende pædagogiske miljøer At skolerne får en størrelse, der gør dem fagligt bæredygtige og At skolerne samtidig er driftsmæssigt sikre og bæredygtig i økonomisk forstand Herudover skal det sikres, at der også arbejdes med forslag til, hvordan der kan arbejdes så kvalitet og effektiviteten styrkes som forudsat i folkeskolereformen herunder strukturens evne til at understøtte at: Folkeskolen kan udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen kan mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Hvert af disse mål har delmål, der er nærmere beskrevet i folkeskoleloven samt i resultatmålene for skoleområdet i Helsingør Kommune. Det fulde omfang af evalueringen er beskrevet i detalje i kommissoriet. KONKRETE TEMAER, DER BELYSES Der er en række temaer, der er centrale at få belyst i evalueringen både ift. at italesætte de ting, der kunne fungere bedre ift. målene med den nye struktur og ift. at sikre fremadrettede forslag til, hvordan man kan styrke kvalitet som forudsat i folkeskolereformen. Temaer, der vil være centrale i evalueringen er: Pædagogisk og faglig kvalitet Læring* og trivsel Den sammenhængende skoledag Samarbejde (forældre/lærere og omverdenen) Styring og ledelse Økonomisk bæredygtighed * Inklusion 2016 er ikke sat på som separat tema da det ses som en integreret del af de andre og her særligt sikring af læring. Den understøttende 3 undervisning er også tænkt med som en del af diskussionen om læring og trivsel.
Succeskriterier for evalueringen og processen SUCCESKRITERIER FOR EVALUERINGENS INDHOLD SUCCESKRITERIER FOR PROCESSEN Evalueringen har et bredt sigte og skal både se på hensigtsmæssigheden i den eksisterende struktur ift. de oprindelige mål, og vurdere strukturens evne til at understøtte folkeskolereformen. Hvis evalueringen skal skabe mest mulig værdi for Helsingør Kommune er det vigtigt at: For at processen bliver positiv og medvirker til at skabe ejerskab til den efterfølgende implementering af løsninger, er det vigtigt at: Processen er tilstrækkeligt inddragende til, at folk føler sig hørt, hvilket også betyder, at Alle relevante interessenter er repræsenteret både ift. at inddrage flere forskellige niveauer i strukturen og forskellige persongrupper. De løsninger, der identificeres og beskrives i den endelige afrapportering også undervejs er kvalificeret af faglig input og viden om bedste praksis. Evalueringen inddrager interessentgrupperne både i vurderingen af udfordringer, men i ligeså høj grad i identifikationen af løsninger. Evalueringen berører den overordnede struktur, men afledt heraf samtidig også de specifikke spørgsmål, der er i kommissoriet, herunder sammenlægningen af Fiolen, Abildtræet og Krudtuglen. De involverede i processen kan genkende deres input i den endelige afrapportering. Evalueringen balancerer det bagudrettede perspektiv med indhold og ideer, der direkte kan anvendes til fremadrettet at styrke skolen, så den bliver bæredygtig både fagligt og økonomisk. Der er en ambition om, at løsninger og anbefalinger har et sigte, der også er holdbart på lidt længere sigt. Indholdet i evalueringen skal kunne bruges som input, når folkeskolereformen, på et tidspunkt skal evalueres. 4
Styregruppe Udvalg Forslag til proces November December AKTIVITETER Muligheder og udfordringer 11/11 Opstart Muligheder og udfordringer: BESKRIVELSE DATA & INSPIRATION Afholdelse af fokusgruppeinterview Der afholdes fokusgruppeinterviews med interessenter mhp. at belyse, hvor der i dag er mulighed for forbedringer. Hvad der fungerer og hvor der bør foretages ændringer. Der laves separate gruppeinterviews med: Elever, lærere, skoleledere, pædagogisk personale, forretnings- og foreningsliv, samt udvalg og klubber. Se liste på side 6. Januar Hypoteser Februar Løsninger Konsolidering og anbefaling 01/12 16/12 12/01 22/01 05/02 Ikke kalendersat 23/02 02/03 Orientering af udvalg Behandling af hypoteser & design af stormøde Orientering af udvalg Afholdelse af stormøde Løsninger og Drøftelsesloop Præsentation vurderinger med udvalget for Styregruppen Præsentation for udvalg Løsninger: Hypoteser: På baggrund af interviews udarbejdes en række hypoteser til forbedringsområder, der vil være temaer, når der skal identificeres ideer til løsninger. Hypoteserne går på tværs af interessentgrupper og er belyst fra forskellige vinkler gennem interviewene Dataindsamling: Kvantitativ, kvalitativ & modellering ift. tildelingsmodel og økonomi Stormøde i januar med deltagelse af alle interessenter. Fokus på ideer til, hvordan det kan gøres endnu bedre ift. de hypoteser, der tidligere er identificeret. Der udarbejdes materiale på baggrund af inspiration, data og bedste praksis til at berige diskussionerne rundt om de forskellige hypoteser Input til stormøde Inspiration og Bedste praksis: Indsamling af inspiration og opbygning af viden ift. bedste praksis inden for de definerede temaområder 5 Konsolidering og anbefalinger Der udarbejdes et samlet katalog med løsninger, der diskuteres i styregruppen og med udvalget. Herefter laves et samlet beslutningsoplæg med forslag fra stormødet, indspark fra Implement ift. tildelingsmodel og organisering samt ledelsens stillingtagen til spørgsmål af mere ledelsesmæssig karakter, der ikke egner sig til bred drøftelse Input til konsolidering og anbefalinger
Oversigt over interview grupper INTERVIEWS En væsentlig del af dataindsamlingen vil foregå gennem interviews med de relevante interessenter for herigennem at kunne få deres perspektiv på, hvilke dele af den nye skolestruktur, der hhv. fungerer og hvor der er plads til forbedringer. Der skal i løbet af projektets første fase (Muligheder og udfordringer) gennemføres i hvert fald 10 separate fokusgruppe interviews med følgende grupper: Antal deltagere i (parentes) Skoleledere Alle inspektører (7) (3) Daglige pædagogiske ledere, samt (3) afdelingsledere Skole- og klubbestyrelser samt forældre (2) fra hver skolebestyrelse og (1) fra hver klubbestyrelse i interviews samt invitation af alle til stormøde Klubledere (6) & SFO ledere (6) Lærere Herunder repræsentanter fra de forskellige afdelinger (32) Pædagogisk personale (Skole/SFO/Klub) En fra hver afdeling (16) Elever Evt. gennem, lærere, elevråd og/eller skolebestyrelsesrepræsentanter (Inddragelse er ikke konsulentdrevet) Administrativt personale En fra hver skole (6) Forretnings- og foreningsliv Ex. folkekirkens skoletjeneste Serviceteknisk personale og pædagogmedhjælpere En fra hver skole (6) Udvalg Andre (UU Øresund, Leder af institutionerne løvdal og Bregnehøj) Rækkefølgen af disse interviews baseres på, hvad der bedst giver mening ift. at få belyst de forskellige temaer i evalueringen og hvad der praktisk kan lade sig gøre rent kalendermæssigt. Interessentgrupper informeres hurtigst muligt om datoer og proces for udvælgelse af deltagere. Information om processen løber gennem skoleledere, der også faciliterer og sikrer de ansattes eget valg af repræsentanter til interviews. Det tilstræbes, at der også samles input fra andre end deltagerne i interviewene. Der udarbejdes materiale (nøglespørgsmål), som interessenterne selv kan anvende lokalt ift. at inddrage input fra en bredere kreds. 6
Overblik over, hvilke grupper, der bidrager til de forskellige temaer i evalueringen Høj relevans for gruppen Delvis relevans for gruppen Evalueringens temaer er relevante at diskutere bredt på tværs af interessentgrupper, men der er også enkelte temaer, der er mere relevante for nogle end for andre. TEMAER i EVALUERINGEN Interessenter Pædagogisk og faglig kvalitet Læring og trivsel Den sammenhængende skoledag Samarbejde Forældre, lærere og omverden Økonomisk bæredygtighed Styring og ledelse Skoleledere Skole- og klubbestyrelser samt forældre * Klub- og SFO ledere Lærere ** Pædagogisk personale (Skole/klub/SFO) Elever Forretnings- og foreningsliv BU Udvalg Andre (UU Øresund, Bregnehøj & Løvdal) *Skolebestyrelserne beskæftiger sig meget med økonomien, mens det er mindre fremtrædende hos klubbestyrelserne. Der vil være lidt forskellig vægtning af indhold her. **Lærerne arbejde er naturligvis påvirket af økonomien. Her fokuseres på de strukturelle dimensioner af økonomien og den konkrete oplevelse af de økonomiske rammer behandles i forbindelse med temaet læring og trivsel 7 MED MED
Kommunikationsplan November December AKTIVITETER Muligheder og udfordringer 11/11 Opstart INTERN KOMMUNIKATION EKSTERN KOMMUNIKATION Afholdelse af fokusgruppeinterview Hypoteser Løsninger Konsolidering og anbefaling 16/12 12/01 22/01 05/02 Ikke kalendersat 23/02 02/03 Orientering af udvalg Behandling af hypoteser & design af stormøde Orientering af udvalg Afholdelse af stormøde Løsninger og Drøftelsesloop Præsentation vurderinger med udvalget for Styregruppen Præsentation for udvalg Udvalget orienteres om proces og foreløbige resultater af interviews Skoleledere har ansvar for at informere om proces samt for facilitering af medarbejdernes eget valg af repræsentanter Alle inviteres til stormøde i januar Der udsendes materiale, der muliggør lokal inddragelse ud over repræsentanterne i de respektive fokusgrupper Det kan ex. være få enkle spørgsmål til drøftelse som man kan melde ind i evalueringen Kommunens kommunikationsafdeling inddrages i at tænke ekstern kommunikation og løbende orientering om processen. Ex. gennem kommunens generelle Facebook profil Februar 01/12 Ledere og bestyrelser informeres om proces Udarbejdelse af informationsmateriale til lokal kommunikation Både elever, forældre og medarbejdere Januar Styregruppemøde om resultater af fokusgruppeinterviews og hypoteser om forbedringsområder Udvalg orienteres om de foreløbige hypoteser, fremkommet i fokusgruppeinterviews samt design af stormøde Informering af pressen ift. afholdelse af stormøde i januar. Indhold og samlet proces for evaluering Pressedeltagelse på stormøde 8 Styregruppe inddrages i validering af løsningskatalog fra stormøde Informering af pressen, når evalueringens indhold offentliggøres